skip to content

 
 
 

EP-Nyt #14: Beskyt Ukraines kvinder og børn mod vold og udnyttelse

06-05-2022

Ugen var fyldt med debatter om konsekvenserne af krigen i Ukraine, en ny sanktionspakke mod Rusland blev fremlagt, og Parlamentet vedtog vejledning om brugen af kunstig intelligens og fik besøg af Italiens premierminister Mario Draghi.

 
 .

Konsekvenserne af Ruslands krig i Ukraine var det store tema under denne uges plenarsamling. MEP’erne diskuterede de sociale og økonomiske udfordringer, EU nu står overfor som følge af krigen, og vedtog en resolution om at hjælpe kvinder på flugt. Kommissionsformanden Ursula von der Leyen løftede også sløret for indholdet af den nye sanktionspakke mod Rusland.

Italiens premierminister Mario Draghi talte om sine visioner for fremtidens EU med anbefalinger til, hvordan EU med en mere kollektiv tilgang kan håndtere kriser i Europa, og Konferencen om Europas Fremtid nåede sin afslutning med Parlamentets opbakning til de endelige anbefalinger fra borgerne i EU.

  • Sammenhold er afgørende for at besejre Putin og genopbygge Ukraine
  • EU skal tage førertrøjen i udviklingen af kunstig intelligens
  • Italiens premierminister Draghi kalder på et kollektivt EU
  • EU støtter borgernes ambitiøse forslag for Europas fremtid
  • Retsstat: EP kræver øget beskyttelse af EU’s værdier
  • Pressefrihedsdagen: Journalistpris åbnes for bidrag
  • EP vil mindske e-affald med én fælles oplader
  • Forlængelse af EU-coronapas får opbakning i Parlamentet
 
 .

Sammenhold er afgørende for at besejre Putin og genopbygge Ukraine

EU skal støtte de borgere, virksomheder og lande, der er hårdest ramt af krigens konsekvenser. Det kan enten være, fordi landet tager imod mange flygtninge, eller fordi det er afhængigt af russisk energi.

Det var en af Parlamentets budskaber i onsdagens debat om de økonomiske og sociale konsekvenser i EU af Ruslands krig i Ukraine. Med i plenarsalen var også den franske integrationsminister Brigitte Klinkert og Kommissionens formand Ursula von der Leyen. 

Nikolaj Villumsen, der gik på talerstolen, sagde, at det er vigtigt at styrke sanktionerne mod Putin og værne om de svageste:

”Krigen og solidariteten med Ukraine kan ikke undgå at ramme vores egen økonomi. Derfor er det helt afgørende, at vi skærmer de laveste indkomster. Også i indsatsen mod Putin skal de bredeste skuldre naturligvis bære de tungeste byrder,” sagde Villumsen og fortsatte:

”Det er tragisk, at mange familier må vælge mellem mad og varme. Sådan skal det ikke være."

 .
 
 .
 

Klapsalve til sjette sanktionspakke

I sin indledende tale løftede Ursula von der Leyen sløret for Kommissionens forslag om en ny sanktionspakke mod Rusland, der bliver den sjette i rækken. Sanktionspakken, der bl.a. indeholder et totalt importforbud af russisk råolie til EU inden for et halvt år, blev mødt af klapsalver i plenarsalen.

For at forslaget kan træde i kraft, skal det godkendes enstemmigt af EU-medlemslandene.

Særlig støtte til kvinder på flugt

Krigen i Ukraine går særligt ud over kvinder og børn på flugt. Flere rapporter viser, at der foregår menneskehandel, seksuel vold, udnyttelse, voldtægt og misbrug af kvinder og børn på flugt fra Ukraine.

På den baggrund vedtog Parlamentet torsdag en resolution, hvori MEP’erne fordømmer Ruslands brug af seksuel og kønsbestemt vold som et krigsvåben og påpeger kvinders behov for tilgængelig sundhedspleje. Derudover skal modtagecentre også være opmærksomme på menneskehandel, og medlemslandene opfordres til at fremme sikker og koordineret transport på tværs af landene.

 
 .

EU skal tage førertrøjen i udviklingen af kunstig intelligens

”Det er vigtigt, at vi i EU bliver førende, når det gælder udvikling af kunstig intelligens. Vi har en helt unik tilgang til teknologisk udvikling. Vi har mennesket i centrum og insisterer på, at teknologi skal være pålidelig.”

Sådan lød det fra Christel Schaldemose (S/S&D) under plenardebatten om kunstig intelligens og anbefalingerne for EU’s brug heraf, som er udarbejdet af særudvalget om Kunstig Intelligens i en Digital Tidsalder. Med ønsket om at gøre EU til en global standardsætter for kunstig intelligens vedtog Parlamentet i tirsdags særudvalgets anbefalinger.

Anbefalingerne har fokus på at udnytte de mange muligheder, som kunstig intelligens har at byde på. Eksempelvis nævnes teknologiens potentiale til at bekæmpe pandemier og sult samt muligheden for at styrke sundhed og miljø. Med den rette infrastruktur og uddannelse kan kunstig intelligens også bidrage til innovation, produktivitet og flere jobs.

Trods det store potentiale vender rapporten ikke det blinde øje til teknologiens bagside. Med den påpegede risiko for masseovervågning, der kan udnyttes af regeringer til at kontrollere befolkningen, anbefaler MEP’erne samarbejde med andre demokratier. Hensigten er at sætte globale standarder for brug af kunstig intelligens med regler baseret på kerneværdierne demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder.

 
 .

Italiens premierminister Draghi kalder på et kollektivt EU

Italiens premierminister Mario Draghi gæstede i tirsdags plenarsamlingen, hvor han over for MEP’erne fremlagde sine visioner om et mere handlekraftigt EU. Visionerne drejede sig om at skabe et EU, der hurtigt og i tæt fællesskab kan håndtere de kriser, der rammer hele Europa.

"Vi må vise borgerne i Europa, at vi er i stand til at lede et Europa, der lever op til sine værdier, sin historie og sin rolle i verden," lød det fra Draghi.

Særligt Mario Draghis ord om håndteringen af Ruslands krig i Ukraine mødte bifald hos MEP’erne.

”Vores prioritet er at etablere en våbenhvile hurtigst muligt, så vi kan redde liv (...). En våbenhvile vil også give bedre mulighed for forhandling. EU bør og skal spille en central rolle i at fremme dialog,” lød det fra Draghi, der lagde vægt på, at vi ved at beskytte Ukraine også beskytter os selv, vores demokrati og sikkerhed.

Mario Draghi talte også varmt om udvidelsesprocessen og så gerne lande som Albanien Nordmakedonien, Serbien, Montenegro og Bosnien som en del af EU. ”Vi vil også gerne have Ukraine som et medlemsland,” sagde han.

Under sin tale foreslog Mario Draghi også en styrket koordinering af migranter og et tættere samarbejde med middelhavslandene.

Samlingen var nummer to i rækken af seriedebatten ”Dette er Europa”. Her inviterer Europa-Parlamentet en europæisk statsleder til plenardebat for at diskutere EU's aktuelle situation med fokus på et udvalgt emne. Sidste gang havde Parlamentet besøg af den estiske premierminister Kaja Kallas under plenaren i marts.

 .
 

Europa-Parlamentet støtter borgernes ambitiøse forslag for Europas fremtid

EU skal spille en ledende rolle i arbejdet med at håndtere klimaforandringer, beskytte biodiversiteten og promovere bæredygtigheden globalt. Denne opfordring fra MEP’erne kom på ugens plenarsamling, efter at deltagerne i Konferencen om Europas Fremtid weekenden forinden havde vedtaget deres endelige sæt anbefalinger.

Gennem det sidste år har EU’s borgere kunnet bidrage med deres forslag til, hvordan EU forbereder sig på fremtidens udfordringer og griber dens muligheder. Samlet blev det til 49 forslag med over 300 konkrete tiltag fordelt på 9 emner.

Parlamentet vil som det næste se på mulige politiske ændringer, der kan gøre forslagene til en realitet. For at fremme deltagerdemokratiet er det Parlamentets opgave at lytte til befolkningens forslag, mener den franske MEP Pascal Durand (Renew):

”Hvad vi har brug for, er at være modige og dristige, og vi må i særlig grad ikke skuffe befolkningen, som har sat deres lid til os om at sætte skub i Europa.” 

På Europadagen mandag den 9. maj afholdes der i Europa-Parlamentet i Strasbourg en afsluttende session, som sætter et foreløbigt punktum for konferencens etårige forløb. Her vil bestyrelsen fremlægge konferencens endelige rapport for formændene for Europa-Parlamentet,  Kommissionen og Rådet.

 .
 

Retsstat: EP kræver øget beskyttelse af EU’s værdier

I en resolution, som Parlamentet vedtog torsdag, råber MEP’erne op om Kommissionens og Rådets manglende engagement og forpligtigelse i sagen om Ungarns og Polens brud på EU’s værdier. 

Parlamentet savner en gennemsigtig tilgang til høringerne og forlanger, at de gøres mere regelmæssige, strukturerede og åbne. Der skal også følges mere regelmæssigt op på høringerne med hurtig vedtagelse af anbefalinger med klare deadlines for, hvornår medlemslandene skal indfri dem.

Retsstatsmekanismen, som giver Kommissionen ret til at tilbageholde EU-midler, blev også nævnt som en måde at værne om EU’s værdier. Under april måneds plenar indledte Kommissionen mekanismen over for Ungarn. Parlamentet mener, at Kommissionen skal prioritere samme procedure over for Polen.

 .
 

Det skete også ...

Pressefrihedsdagen: Journalistpris åbnes for bidrag

”Vi ved, der ikke kan være demokrati, hvis ikke vi har pressefrihed.” Med de ord på Verdens Pressefrihedsdag den 3. maj åbnede formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, for bidrag til Caruana Galizia-prisen.

Prisen, der i år uddeles for anden gang, er navngivet efter den maltesiske graverjournalist Daphne Caruana Galizia, der blev myrdet 16. oktober 2017. Med 20.000 euro svarende til 148.772 danske kroner støtter prisen fremtrædende journalistik, der fremmer eller forsvarer EU's kerneværdier.

”Daphnes pen blev bragt til tavshed, fordi hun afslørede sandheden, og vi bør aldrig tillade journalister at blive mål eller ofre. Med denne pris vil Europa-Parlamentet fortsat forsvare ytringsfriheden, mediepluralismen og kvalitetsjournalistik og bidrage til at give disse værdier videre til kommende generationer," sagde Roberta Metsola.

Under den efterfølgende debat om trusler mod pressefrihed og journalisters sikkerhed i Europa blev der sat særligt fokus på de journalister, der dækker krigen i Ukraine. Vladimír Bilčík (EPP) fra Slovakiet var en af de MEP’er, der hyldede journalisterne for deres heltedåd og mod:

”En journalist i Ukraine er i dag også en frihedskæmper i frontlinjen mod  Ruslands aggression,” sagde Vladimír Bilčík. 

Journalister kan indsende deres artikler online her senest den 31. juli 2022 kl. 12.00. 

EP vil mindske e-affald med én fælles oplader

Europa-Parlamentet gav i onsdags grønt lys til en ændring af radioudstyrsdirektivet om at gøre USB-C til standardstikket for bærbar elektronik. Ændringen blev vedtaget af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse den 20. april og er nu med det fulde Parlaments opbakning klar til forhandling.

En fælles oplader til mobiltelefoner, tablets og digitalkameraer vil skåne miljøet ved at mindske e-affald. Opladere og elektronik skal også sælges separat. På den måde undgår forbrugeren overflødige opladere, der optager plads i skuffen eller i sidste ende bliver smidt ud.

Forlængelse af EU-coronapas får opbakning i Parlamentet

For at sikre fri rejse på tværs af medlemslandene uanset coronapandemiens udvikling vedtog Parlamentet torsdag en forlængelse af EU’s coronapas. De gældende regler for passet står ellers til at udløbe den 30. juni i år. Nu er Parlamentet klar til at indlede forhandlinger med Rådet om at give passet 12 måneder mere. MEP’erne ønsker også som en tilføjelse til Kommissionens forslag at vurdere passets nødvendighed efter seks måneder, så det kan ophæves så hurtigt som muligt.

Kom forbi Europa-Huset den 9. maj til markering af Europadagen

I anledning af Europadagen den 9. maj og Danmarks 50-års EU-jubilæum slår Europa-Huset i København dørene op for en særlig dag fyldt med aktiviteter for hele familien. Du kan bl.a. møde medlemmer af Europa-Parlamentet, tage på skattejagt eller lave dit eget badge.

Læs mere om dagens program her.

 
 .

Redaktionen afsluttet fredag 06/05/2022 kl. 14:00

Ansvarshavende: Anne Mette Vestergaard
I redaktionen: Linnea Kadziola, Lea Hovmand Jørgensen og Jacob Lolck
Pressekontakt: Jacob Lolck, tlf. 33 41 40 44 / 25 48 87 11