skip to content

 
 
 

EP-Nyt #21: Techgiganternes pengemaskine får vigepligt for demokratiet

08-07-2022

Lovene for digitale markeder og tjenester blev endeligt vedtaget af Parlamentet, der også stemte for en hurtigere overgang til grønt flybrændstof og vil have retten til abort skrevet ind i EU-charteret. Atomenergi og gas fik lov at blive i taksonomien for grøn investering, og Tjekkiet fremlagde sine prioriteter for deres EU-formandskab.

 
 .

Ved åbningen af denne uges plenarsamling blev der holdt et minuts stilhed til minde om ofrene for skyderiet i Field’s i København og de omkomne i gletsjerulykken i Italien.

Herefter fulgte en plenaruge, der igen havde den grønne omstilling som det store emne. Parlamentet stemte både om taksonomiens indhold og den del af ’Fit for 55’, der drejer sig om flybrændstof.

Techgiganterne kan nu også begynde arbejdet med at implementere reglerne i DMA’en og DSA’en, som fik deres formelle godkendelse denne uge.

  • ”Techgiganternes pengemaskine får vigepligt for demokratiet”
  • Taksonomi: Gas og atomkraft får det grønne stempel
  • EP vil accelerere den grønne omstilling af flybrændstof
  • EP: Skriv retten til abort ind i EU-charteret om grundlæggende rettigheder
  • Tjekkisk formandskab prioriterer konsekvenserne af krigen i Ukraine
  • Kyriakos Mitsotakis: Beskyt EU’s frihed og identitet
  • Kroatien går over til euroen
 
 .

”Techgiganternes pengemaskine får vigepligt for demokratiet”

Reglerne for, hvad der er ulovligt i virkeligheden, skal nu også gælde på nettet. Under den endelige afstemning i tirsdags vedtog Parlamentet lovene om digitale tjenester (DSA) og digitale markeder (DMA), der skal fremme et sikkert og fair onlinemiljø.

”Den digitale verden har udviklet sig til Det Vilde Vesten, hvor de største spillere har bestemt reglerne. Men med retsakten for digitale tjenester er der en ny sherif i byen. (...) Nu får platformenes pengemaskine vigepligt for demokratiet,” sagde Christel Schaldemose (S/S&D), der er chefforhandler på DSA’en.

I store træk skal DSA’en styrke forbrugernes sikkerhed på nettet ved at forbyde platformene at målrette reklamer til mindreårige og børn eller bruge følsomme oplysninger uanset alder til at målrette reklamer. Derudover forbydes dark patterns, der manipulerer folk til at træffe bestemte valg. Og så skal desinformation dysses ned.

”Nu tager vi et opgør med platformenes forretningsmodel. De må godt tjene penge, men ikke på bekostning af vores sundhed eller vores samfundsmodel. (...) Platformene skal ikke have et økonomisk incitament til at indsamle massive mængder af data om vores børn og unge og potentielt sige det videre,” lød det fra Christel Schaldemose.

 
 .
 
 .

DMA’en har til formål at fremme en mere retfærdig konkurrence for virksomhederne på det digitale marked. Platforme, der dominerer på markedet, må ikke længere rangere egne produkter og tjenester højest eller forhindre afinstallering af software og apps. Derudover skal de såkaldte gatekeepere give mindre platforme adgang til den data, de har genereret på gatekeeperens platform, samt tillade interaktion på tværs af platforme.

"Vi accepterer ikke længere, at kun de økonomisk stærkeste overlever. Formålet med det digitale indre marked er, at Europa tiltrækker de bedste virksomheder og ikke kun de største. Derfor er vi nødt til at fokusere på implementeringen af lovgivningen,” sagde Andreas Schwab (EPP), der er chefforhandler på DMA’en.

Platforme, der ikke lever op til kravene, vil blive sanktioneret med bøder på op til 10% af den samlede globale omsætning i det foregående regnskabsår og op til 20% ved gentagne overtrædelser.

Begge love træder i kraft til efteråret. Platformene har herefter femten måneder til at implementere DSA’ens regler og seks måneder til at implementere DMA’en.

 
 .

Taksonomi: Gas og atomkraft får det grønne stempel

Et flertal i Parlamentet afviste i torsdags at nedlægge veto mod Kommissionens plan om at inkludere bestemte typer af gas og atomenergi i taksonomien, der har til formål at fremme grøn investering. De vil derfor blive klassificeret som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

At inkludere gas og atomkraft er af flere MEP’er blevet kritiseret for at være greenwashing, der kan skabe afhængighed af disse energiformer. Det mener blandt andre Linea Søgaard-Lidell (Venstre/Renew) vil spænde ben for klimamålene.

"Vi har brug for enorme investeringer, hvis vi som samfund skal nå at lykkes med den grønne omstilling, og hvis vi rent faktisk vil nå vores helt nødvendige klimamål. Det er alt for vigtigt til, at sorte investeringer bliver kaldt for grønne," sagde Linea Søgaard-Lidell.

 
 .
 
 .

Modsat går Pernille Weiss (Konservative/EPP) ind for at inkludere gas og atomkraft i taksonomien, da det ifølge hende vil gøre os mindre afhængige af den mest sorte energi:

"At fjerne naturgas og kerneenergi fra taksonomien vil gøre os til sådan nogle, som imod videnskabelig viden binder EU til kul og olie i længere tid, end godt og muligt er", sagde Pernille Weiss og pegede på, at vi med taksonomien kan stille klimakrav til gasværker.

 
 .
 
 .

Et veto mod Kommissionens forslag havde krævet et absolut flertal i Parlamentet, hvor mindst 353 MEP’er skulle have stemt for. Gør Rådet heller ikke indsigelse, vil klassificeringssystemet træde i kraft den 1. januar 2023.

 
 .

EP vil accelerere den grønne omstilling af flybrændstof

Parlamentet hævede ambitionerne for den grønne omstilling af luftfartssektoren, da et flertal af MEP’erne i torsdags stemte ja til ændringerne i Kommissionens lovforslag om overgangen til grønt flybrændstof.

"Luftfartens andel af udledninger ventes at stige voldsomt, hvis ikke vi handler. Derfor er det nødvendigt, at vi stiller ambitiøse krav til vores flyselskaber," sagde Søren Gade (V/Renew), der er ordfører på lovforslaget.

 
 .
 
 .

Parlamentets ændringer omfatter højere krav til minimumsandelen af bæredygtigt flybrændstof, der skal være til rådighed i EU’s lufthavne. I MEP’ernes forslag skal andelen i 2025 være på 2% og stige til 37% i 2040 og dernæst til 85% i 2050, hvor Kommissionens forslag var på 32% for 2040 og 63% for 2050.

Derudover klassificeres brugt madolie, syntetisk brændstof og brint som bæredygtigt flybrændstof. Derimod udelukkes afgrøder til foder og fødevarer samt brændstoffer, der stammer fra palmeolie, soja-baserede produkter og sæbe, da de går imod bæredygtighedskriterierne. Som et eksempel sagde belgiske MEP Frédérique Ries (Renew) under debatten, at palmeolie fører til afskovning og ødelæggelse af biodiversitet.

Marianne Vind (S/S&D) gav på Twitter udtryk for sin kritik af forslaget for ikke at være ambitiøst nok. Under debatten pegede hun på, at EU med lovgivning skal skabe incitament til at udvikle bæredygtige flybrændstoffer.

”Den grønne omstilling af luftfarten sker ikke af sig selv. Den kræver investeringer og pionerånd. (...) Hvis vi ønsker mere bæredygtigt brændstof i tanken, er vi nødt til at øge efterspørgslen. Det er simpel logik. Storskalaproduktion er vejen til billigt, grønt brændstof,” sagde Marianne Vind.

 
 .
 
 .

For at støtte investeringer og udvikling af bæredygtige flybrændstoffer og flyfremdriftsteknologier foreslog Parlamentet at oprette en fond fra 2023 til 2050. 

Lovforslaget er en del af ’Fit for 55’, som er EU’s klimaplan for at nedsætte CO2-udslippet med mindst 55% i 2030 i forhold til 1990 og blive klimaneutral i 2050. Parlamentet skal som det næste forhandle loven med Rådet.

 
 .

EP: Skriv retten til abort ind i EU-charteret om grundlæggende rettigheder

”Vi kan ikke tage vores rettigheder for givet,” sagde ligestillingskommissær Helena Dalli i Parlamentet under mandagens debat om Roe vs. Wade-dommen, der har medført abortforbud i flere amerikanske stater. Med frygt for en lignende udvikling i EU vil Parlamentet have retten til abort skrevet ind i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, hvor der skal stå, at “alle har ret til sikker og lovlig abort”.

”Aborten forsvinder ikke, bare fordi man forbyder den. Det er kun sikkerheden, der forsvinder. Og det vil gå hen og blive farligt for kvindernes liv,” sagde den spanske MEP Iratxe García Pérez (S&D) på vegne af sin gruppe.

Efter at USA’s Højesteret valgte at omstøde den nationale beskyttelse af kvinders ret til abort, har det været op til den enkelte stat at afgøre, hvorvidt abort skal begrænses eller ulovliggøres. Denne tilbagegang for kvinderettigheder i USA fordømte Parlamentet, der også udtrykte solidaritet over for kvinder og piger i USA. Parlamentet opfordrede den amerikanske kongres til at vedtage et lovforslag, der vil beskytte abort på føderalt niveau.

 .
 

Tjekkisk formandskab prioriterer konsekvenserne af krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine har vendt op og ned på Tjekkiets planer for formandskabet for Rådet, sagde Tjekkiets premierminister Petr Fiala under en debat i Europa-Parlamentet i onsdags, hvor prioriteterne for det tjekkiske formandskab for Rådet blev fremlagt.

”Vores hovedopgave bliver at nå frem til en samlet og stærk aftale om tiltag, der så vidt muligt kan afbøde krisernes allerværste konsekvenser for vores borgerne,” sagde Petr Fiala.

At håndtere krigens konsekvenser og genopbygge Ukraine efter krigen, er Tjekkiets første ud af fem søjler, der udgør formandskabets prioriteter. Den anden søjle har fokus på REPowerEU og skal føre EU ud af sin energiafhængighed fra Rusland og dermed styrke forsyningssikkerheden og fremme grøn energi.

De øvrige søjler går ud på at styrke forsvaret i medlemslandene, skabe bedre konkurrenceevne ved ny teknologi og kortere leveringskæder og sidst men ikke mindst sikre langsigtet velstand og stabilitet i EU.

”Vores samfund er igen og igen mål for angreb fra dem, der ikke bryder sig om vores frihed og demokrati. Derfor må vi forsvare de grundlæggende menneskerettigheder og vores europæiske værdier,” sagde Petr Fiala.

Prioriteterne er også repræsenteret i mottoet: ’gentænk, genopbyg, genoplad’, som er oversat fra det engelske: ’Rethink, rebuild, repower’.

Formandsposten overgik fra Frankrig til Tjekkiet den 1. juli og løber et halvt år frem, hvorefter Sverige bliver det næste land i rækken.

 
 .

Kyriakos Mitsotakis: Beskyt EU’s frihed og identitet

Som svar på de udfordringer, EU står i med krig på kontinentet og stigende energipriser, appellerede Grækenlands premierminister Kyriakos Mitsotakis i sin tale til Parlamentet i tirsdags for en dybere EU-integration af forsvaret samt en fælles energiplan.

”Det er vores pligt at beskytte den frihed, som tidligere generationer har skabt. Vi skal kæmpe for EU’s identitet ved at gøre stabilitet til et faktum,” sagde Kyriakos Mitsotakis.

Han talte på vegne af et land, der et årti tilbage var plaget af arbejdsløshed og usikkerhed i en sådan grad, at de var på randen til at forlade EU. Kyriakos Mitsotakis nævnte, hvordan Grækenland med EU’s hjælp har formået at rejse sig og nu er en af EU’s hurtigst voksende økonomier, der er med til at fremme den grønne omstilling og var førende i håndteringen af coronapandemien.

Kyriakos Mitsotakis bad i forlængelse heraf om solidaritet og støtte til en udvidelse af EU på Balkan og understregede, at EU kun kan vælge én side, når det kommer til Ruslands krig i Ukraine.

“Vi står på fredens, retsstatsprincippets og demokratiets side. Derfor forkaster vi autokratisk nepotisme. Vi skylder Ukraine at forkaste enhver form for tilgang som denne.”

Debatten var den femte i rækken af temadebatter under overskriften ’Her er Europa’, hvor regeringsledere præsenterer deres visioner for det europæiske samarbejde og debatterer løsninger på unionens udfordringer.

 
 .

Det skete også...

Kroatien går over til euroen

Fra den 1. januar 2023 vil handel i Kroatien foregå med euroen i stedet for landets nuværende valuta, kuna. Kroatien tiltræder nemlig som medlem af euroområdet og bliver således det tyvende land til at erstatte sin nationale valuta med den fælles valuta.

Parlamentet vurderede tirsdag, at Kroatien opfylder de såkaldte konvergenskriterier for at indføre euroen. Beslutningen vil ifølge chefforhandler Siegfried Mureșan (EPP) bidrage positivt til virksomhedernes og borgernes økonomi i Kroatien.

"De reformer, som den kroatiske regering har gennemført i de sidste år, har styrket økonomien og banet vej for Kroatiens tilslutning til den fælles valuta. Det er også godt for EU. Det viser levedygtigheden og tilliden til vores fælles valuta,” sagde Siegfried Mureșan.

Den endelige beslutning skal nu træffes af de 19 lande, der er del af eurozonen. 


God sommer - og vi ses i Mariager!

EP-Nyt går på ferie. Vi er tilbage igen på den anden side af sommeren. 

Allerede i slut august kan du dog møde os i Mariager, når Political Festival of Europe den 25.-28. august slår teltdugene op til fire dage med masser af europadebat og EU-aktiviteter. Vi er selvfølgelig også repræsenteret til festivalen. Så kom forbi vores telt, og bliv klogere på Europa-Parlamentet, EU og MEP'ernes arbejde.

God sommerferie!

 .
 
 .

Redaktionen afsluttet fredag 08/07/2022 kl. 14:00

Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Linnea Kadziola, Lea Hovmand Jørgensen og Jacob Lolck
Pressekontakt: Jacob Lolck, tlf. 33 41 40 44 / 25 48 87 11