skip to content

 
 
 

EP-Nyt #22: EU’s tilstand på et dystert bagtæppe

16-09-2022

I denne uge har Parlamentet haft fint besøg fra både Ukraine, Finland og Kommissionen, der har debatteret alt fra krig til energi og klima. Men også et stop for afskovning og et presset demokrati i Ungarn har været på dagsordenen. Læs mere her i EP-Nyts første udgave siden sommerferien. 

 
 .

Denne første plenarsamling siden sommerferien var stærkt præget af krigen i Ukraine og den medfølgende energikrise. 

Det var da også de temaer, der fyldte mest i dette års debat om EU’s tilstand kendt som SOTEU. Her lovede Kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin indledende tale blandt andet yderligere støtte til Ukraine - alt sammen foran Ukraines førstedame Olena Zelenska, der også var til stede i Parlamentet. 

Herefter fulgte en plenaruge, der havde både klimaet og energikrisen som de store emner. Parlamentet stemte både om EU’s svar på de stigende energipriser, hvordan vi får mere vedvarende energi og sparer på energien i fremtiden og regler om europæisk mindsteløn. 

Men også et milliardlån til Ukraine, Ungarns fortsatte tilsidesættelse af EU’s værdier, en debat med den finske premierminister og et forslag, der skal begrænse skovrydnng, var på programmet i denne uge. 

  • SOTEU: EU’s tilstand i krig, klima- og energikrise
  • EU skal komme med solidarisk svar på stigende energipriser
  • Vind, vand, sol og energibesparelser skal støtte i klimakampen
  • Ny lov om mindsteløn møder dansk skepsis
  • Milliardlån på vej til Ukraine 
  • Her er Europa - debat med Finlands premierminister Sanna Marin
  • EU-værdier under pres i Ungarn 
  • Parlamentet vil begrænse skovrydning
 
 .

SOTEU: EU’s tilstand i krig, klima- og energikrise

Det har været en begivenhedsrig plenaruge. Men ugens højdepunkt var uden tvivl den årlige debat om EU’s tilstand - kendt som ”SOTEU”, State of the European Union.

Og i år kunne Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, byde velkommen til ikke bare den ene sædvanlige vigtige gæst, Kommissionsformand Ursula von der Leyen, men også Ukraines førstedame Olena Zelenska.

”Det er en særlig ære at have Olena Zelenska sammen med os på denne vigtige dag. Vi står i en alarmerende situation med en ulovlig og uberettiget invasion af det suveræne Ukraine, høj inflation, stigende energipriser, en klimakatastrofe og øget fødevareusikkerhed,” lød den alvorlige indledning på Metsolas velkomsttale.

Det dystre bagtæppe, debatten foregik på, blev heller ikke overset af Ursula von der Leyen i hendes tale. Hun lagde også vægt på Ruslands invasion af Ukraine og de medfølgende konsekvenser for EU såsom stigende energipriser.

Hun garanterede dog, at sanktionerne mod Rusland er her for at blive, og lovede bl.a. 100 mio. euro til at genopbygge ødelagte og beskadigede skoler i Ukraine. Hun gentog også ambitionen om at få Ukraine ind i EU’s indre marked - og i første omgang gøre den gratis roaming, som gør sig gældende i alle EU-lande, permanent også for Ukraine.

Og så havde Kommissionsformanden et klart budskab til Kreml: ”Putin vil mislykkes, og Europa vil sejre.”  

Du kan se hendes fulde tale her (del 1, del 2, del 3, del 4).

 

Sammenhold og solidaritet er svaret på kriserne

Samme fokus på Europas sammenhold var at finde i debatten efter Ursula von der Leyens tale. Her kunne blandt andre Christel Schaldemose (S&D/S) også sende en bredside mod Moskva: 

 
 .

"Den største test for et fællesskab er, hvordan man håndterer de kriser, man møder, sammen. Hvis Putin troede, at invasionen af Ukraine kunne splitte os i EU, så tog han fejl," sagde hun fra talerstolen.

Manfred Weber, formand for EPP-gruppen i Parlamentet, opfordrede ligeledes til en ”solidarisk vinter”, hvor vi fortsat støtter Ukraine og hinanden: ”Vi kan slå Putin og sænke folks elregninger,” sagde han med henvisning til Kommissionens foreslåede tiltag for at modvirke de stigende energipriser.

Samme toner lød der fra De Grønnes medforperson Stéphane Séjourné: ”Vi skal fortsat støtte Ukraine og endda optrappe indsatsen,” sagde hun og opfordrede til, at de bredeste skuldre skulle bære de økonomiske udgifter ved indsatsen.

Samtidig sagde hun, at vejen ud af den akutte energikrise er den samme som for klimakrisen: ”I sidste ende er den eneste vej gennem denne krise at bruge mindre energi og mere vedvarende energi.”

Du kan se et sammenklip af debattens største øjeblikke her:

 
 .
 
 .

EU skal komme med solidarisk svar på stigende energipriser

Netop de stigende energipriser som følge af Ruslands krig i Ukraine fik ikke bare masser af opmærksomhed til SOTEU-debatten. Allerede tirsdag fik MEP’erne mulighed for at udspørge det tjekkiske formandskab samt EU-kommissær med ansvar for energi, Kadri Simson, om de hastetiltag, Kommissionen vil fremlægge på området.

Det drejer sig blandt andet om foranstaltninger, der skal sænke forbruget af elektricitet på de tidspunkter, hvor der er størst efterspørgsel. Det er typisk i dagstimerne. Det skal skabe større balance på markedet, så der ikke er samme behov for at bruge gas.

Derudover vil Kommissionen bl.a. indføre et såkaldt profitloft for de energikilder, der lige nu giver det største overskud. Det gælder især vedvarende energikilder. Indtjening over profitloftet skal så, ifølge kommissionens forslag, beskattes, og de midler skal så gå til medlemslandene, der kan bruge dem til at støtte de sårbare forbrugere, som krisen rammer hårdest.

MEP’erne understregede over for Kommissæren bl.a. det vigtige ved, at EU’s reaktion er solidarisk over for de hårdest ramte borgere. Derudover opfordrede mange af MEP’erne til yderligere at fremme vedvarende energikilder, så vi ikke står i samme situation i de kommende år.

Ifølge det tjekkiske rådsformandskab vil de forsøge at godkende Kommissionens forslag på et hastemøde i slutningen af september.

 
 .

Vind, vand, sol og energibesparelser skal støtte i klimakampen

Også de langsigtede energiudfordringer var på MEP'ernes dagsorden i denne uge. Onsdag stemte et stort flertal i Europa-Parlamentet for, at øge andelen af vedvarende energi i EU’s energiforbrug til 45% i 2030.

Dermed øger Parlamentet ambitionerne fra det eksisterende direktiv om vedvarende energi, hvor målet tidligere lød på, at mindst 32% energi skulle komme fra vedvarende energikilder. 

For at nå målet skal alt fra transport-, bygge og fjernvarmesektoren tænkes ind, hvor der både skal benyttes mere avancerede biobrændsler og elektricitet fra vedvarende energikilder som sol-, vand- og vindenergi. Derudover skal alle EU-medlemslande udvikle mindst to grænseoverskridende projekter, der kan være med til at øge adgangen til grøn elektricitet i hele EU.

Det skal ikke bare hjælpe i klimakampen, men også være med til at sikre, at vi fremover kan være uafhængige af russisk gas, lød det fra Morten Helveg Petersen (Renew/RV) under debatten om forslaget:

 
 .
 
 .

"Putins angreb på Ukraine viser os, at vi ikke længere kan være afhængige af Putins gas. Netop derfor er udviklingen af vedvarende energi så vigtig. Men vi skal gøre det hurtigere, end vi gør i dag," sagde han.

 

Energieffektivitet er vigtigt våben i både klimakamp og kampen mod Putin

Et andet vigtigt ben i EU’s klimastrategi er at bruge mindre energi.

Derfor kunne MEP’erne også onsdag, og også med et stort flertal, stemme en gentænkning af energieffektivitetsdirektivet igennem. Det pålægger medlemslandene i fællesskab at sikre en reduktion i vores primærenergiforbrug på mindst 42,5% inden 2030. Det svarer til en besparelse på energien fra næsten en milliard tons olie.

Det skal bidrage til EU’s mål om i første omgang at sænke udledningerne af drivhusgasser med mindst 55% i 2030 for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 - den såkaldte ”Fit for 55”-pakke. 

Et så stort skridt for både klimaet og energiuafhængighed kan gøre det svært at få armene ned - i hvert fald hvis man som Niels Fuglsang (S&D/S) er ordfører på direktivet:

 
 .
 
 .

”Stor sejr! Et stort flertal i Europa-Parlamentet støtter vores forslag om energieffektivitetsdirektivet. Godt for klimaet. Dårligt for Putin,” skrev han på Twitter, umiddelbart efter direktivet var stemt igennem.

Samme nødvendighed for energibesparelser blev understreget af Pernille Weiss (EPP/K), der også støtter den foreslåede ændring af direktivet:

 
 .
 
 .

"Energieffektivisering er på en ulykkelig baggrund og med et alt for langt tilløb blevet et uundværligt instrument i alle lande, alle virksomheder og alle familier. Det tager revideringen, vi nu foreslår, alvorligt," sagde hun.

For at nå målene skal der tænkes energibesparelser ind på alle niveauer - fra lokalt til europæisk plan. Det kunne eksempelvis være bygningsreglementer eller industristandarder, der fremover skal være mere energieffektive.

Parlamentet og det tjekkiske formandskab for Rådet skal nu forhandle den endelige udformning af lovene på plads. EU’s ministre vedtog deres holdning tilbage i juni.

 
 .

Ny lov om mindsteløn møder dansk skepsis

 
 .

Den nye EU-lovgivning om mindsteløn har været undervejs et stykke tid. Tilbage i juni faldt der en aftale på plads mellem Europa-Parlamentets og Ministerrådets forhandlere, og i denne uge sagde et markant flertal af MEP'erne god for de nye regler, som har til formål at sikre anstændige leve- og arbejdsvilkår over hele EU.

Det nye EU-direktiv fastsætter blandt andet mindstekrav til, hvornår en lovbestemt mindsteløn er passende. Landene vil også være forpligtet til at øge kontrollen med, at reglerne overholdes ude på arbejdspladserne.

Overenskomstdækning er vejen frem

Det er vigtigt at bemærke, at de nye regler ikke vil være gældende i de EU-lande, hvor mindstelønnen udelukkende fastsættes gennem overenskomster. Dette er for eksempel tilfældet i Danmark, hvor den såkaldte danske model bygger på, at lønninger og andre arbejdsvilkår fastsættes i forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og ikke ved lov.

I det hele taget bliver modeller som den danske i den nye lovgivning fremhævet som et eksempel til efterfølgende. Der vil derfor i lande, hvor færre end 80% af arbejdsstyrken er omfattet af overenskomster, blive indført krav om at udarbejde en handlingsplan for, hvordan flere kan blive overenskomstdækket. 

Det nye mindstelønsdirektiv har stødt på en del modstand i Danmark. Umiddelbart efter afstemningen forsikrede den danske MEP Marianne Vind (S&D/S) på Twitter, at hun havde stemt "NEJ tak" til den nye lov, og begrundede det med, at loven efter hendes mening er i strid med EU-traktaten, idet "EU ikke må pille ved løn". Vind ønsker derfor, at sagen bliver bragt for EU-Domstolen.

I debatten forud for afstemningen skosede Peter Kofod (ID/DF) også den nye lov, som han kaldte tåbelig og med "potentialet til at knuse den succesfulde danske model på arbejdsmarkedet".

 
 .
 
 .

Det forventes, at Ministerrådet formelt godkender den nye lov om mindsteløn i denne måned, hvorefter EU-landene vil have to år til at føre reglerne ud i livet. En klage over lovgivningen for at være traktatstridig – et såkaldt annullationssøgsmål – vil skulle indbringes for EU-Domstolen af den danske regering senest to måneder efter, at loven er blevet offentliggjort i EU-Lovtidende.

 .
 

Det skete også:

Milliardlån på vej til Ukraine 

Støtten til Ukraine i Parlamentet var ikke begrænset til et besøg fra deres førstedame, Olena Zelenska, og Kommissionens nye løfter til landet.

Torsdag stemte et overvældende flertal af MEP’erne for et lån på fem milliarder euro til Ukraine. Lånet er på særligt gode vilkår og er den anden og største andel af en samlet støttepulje på ni milliarder euro.

Lånet gives under forudsætning af, at pengene uddeles med respekt for demokratiske mekanismer på trods af regeringens krigsbeføjelser.

 

Her er Europa - debat med Finlands premierminister Sanna Marin

Som led i debatserien ”Her er Europa”, hvor statsledere debatterer med Europa-Parlamentarikerne, gæstede den finske premierminister Sanna Marin Parlamentet tirsdag. Her holdt hun en tale, hvorefter hun indledte en debat med MEP’erne.

I talen lagde hun vægt på den fortsatte støtte til Ukraine og opfordrede til, at EU skulle være rede til yderligere sanktioner mod Rusland - bl.a. i form af visumbegrænsninger for russiske borgere.

Også energikrisen, klimaet og Finlands og Sveriges ansøgninger om NATO-medlemskab blev rejst. Særligt det sidste blev mødt med støtte fra de tilstedeværende MEP’er, der også opfordrede til sammenhold særligt på energiområdet.

 

EU-værdier under pres i Ungarn 

Ungarn har længe været i skammekrogen i EU. Og torsdag stemte et stort flertal i Parlamentet så en betænkning igennem, der beskriver Ungarn som et ”hybridt valgautokrati” og dermed stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt Ungarn overhovedet fortsat kan betegnes som et demokrati.

I betænkningen understreges det, at situationen i Ungarn kun er blevet værre, siden Parlamentet i 2018 stemte for at indlede en såkaldt artikel 7-procedure mod landet. En procedure, som både Kommissionen og Rådet har tøvet med at føre ud i livet.

Derfor opfordrer Parlamentet nu Kommissionen til bl.a. at gøre fuld brug af forordningen om budgetkonditionalitet, samt at afholde sig fra at godkende den ungarske corona-genopretningsplan, så længe Ungarn fortsat nægter at håndhæve domme fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

 

Parlamentet vil begrænse skovrydning

For både at beskytte klimaet og den globale biodiversitet vil et stort flertal i Europa-Parlamentet bremse skovrydning. I årene 1990-2020 fik et område større end EU’s samlede areal fældet sine skove på globalt plan, viser en opgørelse fra et FN-agentur.

Udviklingen håber MEP’erne nu at vende ved at få virksomheder til sikre sig, at de produkter, de sælger, ikke kommer fra afskovede områder.

Det drejer sig bl.a. om produkter fra svin, fjerkræ, får og geder, samt majs, gummi, papir og trækul. Parlamentet udvider dermed ambitionerne fra Kommissionens forslag, der udelukkende dækkede områder brugt til kvæg, kakao, kaffe, palmeolie og soja.

Asger Christensen (Renew/V) understregede dog, at et stop for skovrydning ikke behøver betyde et stop for skovbrug. Så længe man bare tynder ud i træerne, og bruger de fældede træer fornuftigt, er der ikke et modsætningsforhold mellem klima og skovbrug, mener han:

 .
 
 
 .

"For mig er det meget vigtigt, at vi har en bæredygtig og fornuftig skovstrategi i EU. Men det er ikke fornuftigt og bæredygtigt at lade skovene stå urørte hen, som venstrefløjen ønsker det," sagde Asger Christensen fra talerstolen.

 .
 
 .

Redaktionen afsluttet fredag 16/09/2022 kl. 09:00

Ansvarshavende: Sune Oloffson Hansen
I redaktionen: Oscar Ørtoft Pedersen, Lea Hovmand Jørgensen og Jacob Lolck
Pressekontakt: Jacob Lolck, tlf. 33 41 40 44 / 25 48 87 11