skip to content

 
 
 

EP-Nyt #26: Ny EU-lov skal gøre alle nye biler CO2-neutrale i 2035

28-10-2022

Nuludledning på europæiske veje i 2035, et EU uafhængigt af russisk energi, og større fokus på ligestilling i hele Unionen. Det er nogle af de visioner, der har fyldt allermest i Parlamentet i denne uge.

 
 .

Denne uge har stået i ligestillingens tegn med Parlamentets markering af den europæiske Gender Equality Week. Men uge 43 har også haft forsyningen og klimaet på højt på dagsordenen. Parlamentet og Rådet er blevet enige om at gøre alle nye biler og varevogne i EU CO2-neutrale i 2035, og to Parlamentsudvalg kræver 20 milliarder til at gøre EU uafhængig af russiske fossile brændstoffer. Samtidig mener Transportudvalget, at det skal være lettere for vognmænd fra Ukraine og Moldova at køre med gods i EU.

  • Ny EU-lov skal gøre alle nye biler og varevogne CO2-neutrale i 2035
  • EU-udvalg vil afsætte 20 milliarder euro til at blive uafhængig af russisk energi
  • Eksport fra Ukraine og Moldova til EU kan blive lettere
  • Parlamentet sætter ligestilling på dagsordenen under Gender Equality Week
  • Whistleblower til MEP’erne: EU kan sikre Uber-chauffører ordentlige arbejdsforhold
  • Stifter af dansk EU-tænketank vinder Den Europæiske Borgerpris
  • Sidste chance for at søge Europa-Parlamentets traineestillinger
 
 .

Ny EU-lov skal gøre alle nye biler og varevogne CO2-neutrale i 2035

Nye passagerbiler og varevogne i EU skal udlede 100 procent mindre i 2035 end i dag. Med andre ord skal alle nye biler og varevogne i EU være CO2-neutrale om 13 år.

Det fremgår af den trilogaftale, som Parlamentet og Rådet blev enige om torsdag aften. Det betyder, at loven kan træde i kraft og blive implementeret i de 27 medlemslande, når Parlamentet og Rådet formelt har vedtaget den.

”Med disse mål skaber vi klarhed for bilindustrien, og vi kan være med til at skabe innovation og investeringer hos bilproducenterne. Og så vil det også blive billigere at købe CO2-neutrale biler,” sagde Parlamentets chefforhandler på lovforslaget, den hollandske MEP Jan Huitema (Renew).

Loven er den første vedtagne del af lovpakken ”Fit for 55”, der skal reducere medlemslandenes CO2-udledninger med mindst 55 procent i 2030 i overensstemmelse med EU’s klimalov. Et af delmålene for loven er også, at CO2-reduktionen fra nye passagerbiler og varevogne skal reduceres med 55 procent i 2030, inden de kan blive helt CO2-neutrale i 2035.

Helt konkret betyder den nye lov, at det fra 2035 bliver ulovligt at producere og sælge benzin- og dieselbiler i EU.

Aftalen lander kort før klimatopmødet COP27, som finder sted i Sharm el Sheikh i Egypten den 6. til 18. november.

 
 .

EU-udvalg vil afsætte 20 milliarder euro til at blive uafhængig af russisk energi

I denne uge er Parlamentet kommet et skridt længere væk fra den russiske gasimport. Parlamentets Budget- og Økonomiudvalg (BUDG og ECON) har nemlig stemt om, at ”REPowerEU”-planen, der skal gøre EU uafhængig af fossile brændstoffer fra Rusland og fremme den grønne omstilling, integreres i EU’s genopretningspakke.

Afstemningen betyder, at forslaget vil blive taget op til plenaren i november, hvor alle MEP’erne skal debattere forslaget og stemme om Parlamentets position på området, inden de skal indgå i trilogforhandlinger.

Hvis forslaget vedtages af Parlamentet og i trilogforhandlingerne, betyder det, at EU vil poste flere milliarder euro i de nationale genopretningsplaner. Parlamentet foreslår 20 milliarder euro, men det tal kan ændre sig i løbet af forhandlingerne. Desuden vil medlemslandene fremover skulle forpligte sig til at bruge penge fra deres nationale genopretningsplaner på at spare energi, producere vedvarende energi og skabe større variation i, hvilke lande de får deres energi fra.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt genopretningsinstrument, der blev oprettet som en reaktion på coronapandemien. Genopretningspakken består lige nu af et beløb på omkring 723,8 milliarder euro, hvoraf lidt over halvdelen fordeles som lån og knap halvdelen som tilskud til de europæiske lande.

Pakkens oprindelige formål var at afhjælpe de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af coronakrisen i hele Europa og hjælpe med at finansiere den grønne omstilling af EU. Men nu skal pakken også gøre EU uafhængig af Rusland på energiområdet, mener de to udvalg.

Udvalgene understregede også vigtigheden af, at EU prioriterer at bruge penge på at hjælpe de husstande, der er mest udsatte på grund af de stigende energipriser.

 
 .

Eksport fra Ukraine og Moldova til EU kan blive lettere

Parlamentets Transportudvalg (TRAN) vil gøre det lettere at transportere korn, brændstof, fødevarer og andet gods på landeveje mellem Ukraine, Moldova og EU. Helt konkret skal det for eksempel ikke længere være nødvendigt for europæiske, ukrainske og moldoviske vognmænd at få tilladelse til at krydse landegrænser, hvis det står til udvalget. De ukrainske vognmænd skal kunne køre ind i EU med deres ukrainske kørekort uden at skulle have en international køretilladelse.

Forslaget er en del af EU’s håndsrækning til Ukraine og Moldova, hvis eksport er blevet hårdt ramt, efter at Vladimir Putin indledte Ruslands invasion af Ukraine. Moldovas økonomi bløder, efter at hovedveje gennem Ukraine er blevet lukket som følge af invasionen, og derfor er transitruter gennem EU afgørende for Moldovas eksport.

Ukraines eksport har været stærkt udfordret, efter at ukrainsk luftrum er blevet lukket som følge af krigen. Landets maritime eksport er blevet begrænset af blandt andet russiske angreb på industrihavne og russiske troppers tilstedeværelse i regionerne Zaporizjzja og Kherson, der begge ligger ud til Sortehavet, og som Rusland hævder at have annekteret.

Udvalgets forslag om at gøre det lettere for ukrainske og moldoviske vognmænd at køre ind i EU vil blive taget op til næste plenar i november og udgør Parlamentets input til Rådets forhandlinger med Ukraine.

 
 .

Parlamentet sætter ligestilling på dagsordenen under Gender Equality Week

Parlamentet markerede i denne uge den europæiske Gender Equality Week for tredje gang. Ugen bød på en lang række diskussioner og offentlige høringer, der på forskellig vis berører ligestilling mellem kønnene i EU og resten af verden.

I løbet af ugen har flere af Parlamentets udvalg sat fokus på, hvordan kampen for ligestilling er særligt væsentlig inden for deres område, og emnerne har spændt bredt. For eksempel har Beskæftigelsesuvalget (EMPL) drøftet situationen for kvinder i ”omsorgsfag”, Retsudvalget (JURI) har drøftet, hvordan EU bedst bekæmper vold mod kvinder, og Udenrigsudvalget (AFET) har afholdt en høring om, hvordan Talibans overtagelse af magten i Afghanistan påvirker kvinder i landet og nærområdet.

Endelig har Udvalget om Borgernes Rettigheder (LIBE) og Udvalget om Folkesundhed (ENVI) diskuteret, hvordan nonbinære og transpersoners juridiske status kan fjernes fra det lægefaglige område. Derudover har de drøftet, hvilken rolle sundhedsprofessionelle spiller i at sikre, at nonbinære og transpersoner ikke bliver stigmatiseret og udsat for diskrimination i sundhedssektoren.

Gender Equality Week er blevet markeret på initiativ af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM) og Parlamentets næstformand, Evelyn Regner.

 
 .

Det skete også:

Whistleblower til MEP’erne: EU kan sikre Uber-chauffører ordentlige arbejdsforhold

EU har midlerne til at give en platform til Uber-medarbejdere, hvor de kan få de arbejdsforhold og den beskyttelse, de har brug for. Sådan lød budskabet fra Ubers tidligere cheflobbyist Mark MacGann, da han ved en åben høring tirsdag talte til MEP’erne i Beskæftigelsesudvalget (EMPL).

MacGann lækkede i juli de såkaldte ”Uber files” til den britiske avis The Guardian. De flere tusinde lækkede dokumenter peger på, at Uber forsøgte at lobbye sig til markedsfordele gennem højtstående politikere uden at tage hensyn til deres medarbejderes arbejdsforhold.

Stifter af dansk EU-tænketank vinder Den Europæiske Borgerpris

Uffe Hvidkær fra Aarslev på Fyn har vundet Den Europæiske Borgerpris for sit arbejde med borgertænketanken ”Europe Dialogue”. Projektets mål er at fremme dialog om EU’s fremtid.

”Jeg er rasende stolt over at modtage prisen efter fire års hårdt arbejde,” sagde stifteren, da han modtog Borgerprisen i Europa-Huset onsdag.

Uffe Hvidkær stiftede ”Europe Dialogue” med udgangspunkt i Konferencen om Europas fremtid, hvor borgere fra hele EU kunne debattere retningen for fremtidens EU. ”Europe Dialogue” har ifølge Hvidkær 375 medlemmer fra omkring 60 lande og vokser dagligt. Han ser frem til, at tænketanken om et par år kan få større indflydelse med endnu flere medlemmer.

”2025 bliver et fantastisk år for Danmark. Vi har EU-formandskabet og bliver kandidat til FN’s sikkerhedsråd. Her ser vi frem til at lave en masse dialogmøder og give input til politikerne om, hvad borgerne gerne vil have på dagsordenen i EU,” sagde Hvidkær.

Den Europæiske Borgerpris uddeles i alle medlemslande og hylder borgere eller grupper, der står bag initiativer, der bidrager til og fremmer europæisk samarbejde og værdier.

Sidste chance for at søge Europa-Parlamentets traineestillinger

Kender du nogen, der gerne vil have praktisk EU-erfaring og opleve det europæiske demokrati helt tæt på? Så har de stadig muligheden, for mandag den 31. oktober er det sidste chance for at søge Europa-Parlamentets tre danske traineestillinger inden for kommunikation og presse.

Europa-Parlamentet i Danmark søger trainees til presseteamet i København og Bruxelles og til kommunikation og events i København. For at søge en traineestilling skal du som minimum have afsluttet en bacheloruddannelse og gerne være i slutningen af eller have afsluttet en kandidatuddannelse, gerne med fokus på samfundsforhold, internationale relationer, journalistik eller kommunikation. Du skal også kunne tale både dansk og engelsk.

Du kan læse mere om stillingerne her.

 
 .

Redaktionen afsluttet fredag 28/10/2022 kl. 11:30

Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Lukas Oliver Rastovic og Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77