skip to content

 
 
 

EP-Nyt #27: Danmark skal halvere drivhusgasudledningen i 2030

11-11-2022

Cybersikkerheden skal styrkes markant, drivhusgasudledningerne skal trykkes mere i bund, og medlemslandene skal afsætte endnu flere penge til at spare på energien. Det er nogle af de beslutninger, MEP’erne har truffet under denne uges miniplenar i Bruxelles.

 
 .

I denne uge har der været plenarsamling i Bruxelles. Og MEP’erne har været flittige til at træffe vigtige beslutninger på både den energi- og sikkerhedspolitiske front. Allerflittigst har de dog været på klimafronten, eftersom hele to ”Fit for 55”-aftaler er landet i denne uge.

Derudover har ugen budt på grønt lys til Kroatien, fint besøg på Dansk Journalistforbunds Fagfestival og en dobbeltfejring af 50 års EU-medlemskab.

  • EU: Danmark skal halvere drivhusgasudledningen i 2030
  • EU øger klimaambitionerne med nyt mål om kulstofdræn
  • Danske MEP’er fremhæver hackerangreb på DSB i debat om styrket cybersikkerhed
  • Energipolitik i centrum efter Rådets topmøde
  • Medlemslande skal afsætte genopretningspenge til grøn energi
  • Grønne og retfærdige? EU kræver øget gennemsigtighed af multinationale selskaber
  • MEP’erne bakker op om kroatisk Schengen-medlemskab
  • Modtagere af Den Europæiske Borgerpris mødtes i Bruxelles
  • Parlamentet og Kommissionen gav EU-tips til journalister på Fagfestival
  • Danmark og Irland markerer 50 års EU-medlemskab i Europa-Huset
 
 .

EU: Danmark skal halvere drivhusgasudledningen i 2030

EU kommer til at kræve større udledningsreduktioner fra medlemslandene – og de vil blive holdt i kortere snor, så Unionen kan nå sine nu forhøjede reduktionsmål inden 2030. Det nåede Parlamentet og Rådet til enighed om tirsdag, kort efter at klimatopmødet COP27 begyndte i Sharm el Sheikh.

EU har hævet ambitionerne, så medlemslandene inden 2030 skal reducere drivhusgasudledningerne med 40 procent i forhold til niveauet i 2005 i stedet for de 30 procent, der tidligere var målet. Med aftalen kommer EU med nogle klare forventninger til medlemslandene, der hver især skal reducere deres drivhusgasudledning med mellem 10 og 50 procent.

I aftalen er det fastlagt, hvor meget de enkelte medlemslande skal reducere deres drivhusgasudledninger. Og her ligger Danmark i toppen med et krav om at skulle reducere drivhusgasudledningerne med 50 procent inden 2030. Også Sverige, Finland, Tyskland og Luxembourg er omfattet af samme krav. Reduktionsmålene for hvert land er baseret på landets BNP og omkostningerne forbundet med at reducere drivhusgasudledningerne.

For at sikre, at medlemslandene lever op til de højere reduktionsmål, har EU fastlagt en tidsramme for, hvor meget hvert land må udlede frem mod 2030. Her gælder det for eksempel, at et medlemslands gennemsnitlige drivhusgasudledning per år i perioden 2023 til 2025 ikke må overstige landets udledning i 2022. Samtidig begrænses medlemslandenes mulighed for indbyrdes at ”låne” eller ”bytte” sig til at kunne udlede mere end tilladt.

Parlamentet og Rådet skal formelt godkende de nye regler, før de træder i kraft.

Aftalen er en del af ”Fit for 55”-pakken, der skal sikre, at EU lever op til Parisaftalens mål om at reducere drivhusgasudledningerne.

 
 .

EU øger klimaambitionerne med nyt mål om kulstofdræn

Endnu en ”Fit for 55”-lov landede i denne uge, da Parlamentet og Rådet torsdag aften blev enige om at øge EU’s mål for kulstofdræn, hvilket hæver Unionens 2030-mål for drivhusgasreduktion til 57 procent.

Med den nye lov vil EU trække 310 millioner ton drivhusgas ud af land- og skovbrugssektoren, hvilket er 15 procent mere end i dag.

Loven skal også være med til at gøre EU klimaneutralt i 2050 og styrke biodiversiteten i overensstemmelse med EU’s ”Green Deal”-aftale. Og netop hensynet til biodiversiteten er særligt for denne lov, fremhævede chefforhandler Ville Niinistö (De Grønne/Finland):

”For første gang tager denne lovgivning ligeligt hensyn til biodiversitetskrisen og klimakrisen,” sagde han.

Næste skridt for loven er, at Parlamentet og Rådet formelt skal godkende den, hvorefter den skal implementeres i medlemslandene.

 
 .

Danske MEP’er fremhæver hackerangreb på DSB i debat om styrket cybersikkerhed

Medlemslandene skal blive bedre til at reagere på cyberangreb. Det står klart, efter MEP’erne torsdag stemte for en række regler, der skal styrke EU’s modstandsdygtighed over for cyberangreb.

De nye regler er en opdatering af EU’s eksisterende cybersikkerhedsregler og betyder, at medlemslandene får flere cybersikkerhedsforpligtelser. Desuden indføres skærpede tilsyn. Landene skal også blive bedre til at beskytte sig selv mod cyberangreb inden for ”kritiske sektorer” som for eksempel energi, transport og sundhed.

Et af de seneste større cyberangreb, der har fundet sted på europæisk jord, var, da togtrafikken i hele Danmark blev lammet lørdag den 29. oktober som følge af et hackerangreb og fejl i DSB’s nødprocedurer. Og netop angrebet på DSB blev fremhævet af flere danske MEP’er, da de nye cybersikkerhedsregler blev debatteret ved plenaren torsdag:

”Angrebet betød, at den danske togtrafik blev lammet i op til syv timer. Og angrebet er desværre ikke enestående. Cyberangreb er blevet hverdagskost i Europa. Hospitaler, elforsyning, vandværker – alle er i fare. Derfor er det forslag, vi stemmer om i dag – opdatering af EU's regler for cybersikkerhed – et meget, meget vigtigt skridt,” sagde Morten Løkkegaard (Renew/V).

Også Christel Schaldemose (S&D/S) brugte angrebet på de danske statsbaner som et eksempel på, hvorfor de europæiske cybersikkerhedsregler skal strammes ”i kampen mod de digitale trusler, som kommer fra alverdens Putin’er”:

Nu hvor Parlamentet har godkendt loven, skal Rådet også formelt godkende den, hvorefter den vil træde i kraft.

 
 .

Energipolitik i centrum efter Rådets topmøde

Energipolitik stod øverst på dagsordenen, da MEP’erne ved plenaren onsdag mødtes for at gennemgå Rådets topmøde den 20. og 21. oktober, hvor Ruslands invasion af Ukraine var omdrejningspunktet.

Under plenaren understregede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at lagring af gas bør være en topprioritet for alle medlemslande for at undgå, at der kommer til at mangle gas næste sommer. Kommissionsformanden lagde også vægt på vigtigheden af, at Europa løser energikrisen ved hjælp af den grønne omstilling.

Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, var også til stede under plenardebatten og informerede MEP’erne om, at EU’s stats- og regeringschefer under Rådets topmøde er blevet enige om en plan for at imødekomme de stigende energipriser forårsaget af krigen mellem Ukraine og Rusland.

Under debatten gjorde MEP’erne det også klart, at EU bør gøre mere for at beskytte særligt udsatte borgere og virksomheder, som har svært ved at betale deres energiregninger, og at penge fra beskatning af store virksomheders ekstraordinære overskud skal afbøde krisen. Sidstnævnte er også den danske MEP Nikolaj Villumsen (GUE/EL) stor tilhænger af:

“Mens folk går fra hus og hjem, skovler virksomheder rekordstore overskud ind. Pengene er her. Vi kan gå solidarisk igennem denne krise. Vi kan hjælpe de hårdest ramte uden at puste til inflationen. Men det kræver, at politikerne tager ansvar og beskatter de overnormale profitter,” sagde Villumsen på plenaren.

Udover at diskutere energipolitik forpligtede EU’s stats- og regeringsledere sig under topmødet til at yde mere militær bistand til Ukraine og fordømte sabotage af kritisk infrastruktur.

 
 .

Medlemslande skal afsætte genopretningspenge til grøn energi

I denne uge har Parlamentet taget et skridt længere væk fra den russiske gasimport og er kommet et skridt tættere på et mere bæredygtigt EU. Parlamentet har nemlig med stort flertal vedtaget, at ”REPowerEU”-planen, der skal gøre EU uafhængig af fossile brændstoffer og fremme den grønne omstilling, integreres i EU’s genopretningspakke.

Det betyder, at medlemslande, der opdaterer deres genopretningsplaner, skal afsætte midler til at spare på energien, producere vedvarende energi og finde andre lande end Rusland at importere energi fra.

“Dagens afstemning viser, at vi er klar til at bruge hver en euro i vores fælles EU-fonde på at hjælpe medlemslandene med at tackle energikrisen,” sagde Parlamentets formand Roberta Metsola efter afstemningen.

EU’s genopretningspakke blev oprettet for at afhjælpe de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af coronakrisen og hjælpe med at finansiere den grønne omstilling i EU. Men nu skal pakken altså også gøre EU uafhængig af Rusland på energiområdet. 

Genopretningspakken omfatter omkring 723,8 milliarder euro, hvoraf lidt over halvdelen fordeles som lån og knap halvdelen som tilskud til de europæiske lande.

 
 .

Grønne og retfærdige? EU kræver øget gennemsigtighed af multinationale selskaber

Store virksomheder skal være mere gennemsigtige omkring deres påvirkning af klimaet og overholdelse af menneskerettighederne.

Det bliver virkeligheden fra 2024, efter at MEP’erne ved plenaren torsdag stemte for at kræve, at multinationale selskaber med jævne mellemrum skal offentliggøre data, der viser, hvordan selskabet påvirker den grønne omstilling og bidrager til at styrke og overholde menneskerettighederne.

"Nu kan virksomheder ikke længere gemme sig bag bæredygtige slogans, men skal bogstaveligt talt stå til regnskab for deres handlinger," sagde Karen Melchior (Renew) ved plenardebatten onsdag.

Melchior kaldte også lovgivningen ”hele grundlaget for vores bæredygtige omstilling”. Et af formålene med lovgivningen er også at sidestille virksomheders afrapportering af, hvor grønne de er, med deres finansielle afrapportering, så det på sigt bliver lige så vigtigt for virksomhederne at bidrage til den grønne omstilling som at levere et økonomisk overskud.

 
 .

Det skete også:

MEP’erne bakker op om kroatisk Schengen-medlemskab

Det skal være slut med paskontrol, når flere tusinde europæere hvert år kører mod varmere himmelstrøg i Kroatien. Det mener Parlamentet, der ved plenaren torsdag stemte for at lade Kroatien træde ind i Schengen-området og dermed blive en del af området for den frie bevægelighed i EU.

MEP’erne opfordrede Rådet til at komme videre med processen, så grænsekontrollen kan fjernes ved Kroatiens grænser til Slovenien og Ungarn. I december 2021 bekræftede Rådet, at Kroatien levede op til kravene om at blive en del af Schengen-området.

Når Kroatien bliver medlem af Schengen-området, vil landet få den nye og vigtige opgave at skulle varetage dele af EU- og Schengen-områdets ydre grænser. Derfor har Parlamentet og Rådet opfordret Kroatien til at præsentere deres handlingsplan for, hvordan landets myndigheder konkret vil varetage landets grænser til Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro.

I dag består Schengen-området af 26 lande: alle EU-landene bortset fra Bulgarien, Cypern, Irland, Kroatien og Rumænien – samt Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein.

Kroatien er det nyeste medlem af EU og blev en del af Unionen 1. juli 2013. 1. januar 2023 udskifter landet sin hidtidige valuta, kuna, med euroen.

Modtagere af Den Europæiske Borgerpris mødtes i Bruxelles

Tirsdag blev vinderne af Den Europæiske Borgerpris hædret i Parlamentet i Bruxelles. Borgerprisen uddeles i alle medlemslande og hylder borgere eller grupper, der bidrager til og fremmer europæisk samarbejde og værdier.

Under ceremonien var der taler fra blandt andre den spanske vinder af Borgerprisen, 78-årige Carlos San Juan de Laorden, der står bag kampagnen #soyMayorNOidiota (“Jeg er gammel, men ikke idiot”, red.), som arbejder for at give ældre spaniere lettere adgang til bankydelser. 

Den danske vinder af Borgerprisen er Uffe Hvidkær, der har stiftet borgertænketanken ”Europe Dialogue”, hvis mål er at fremme dialog om EU’s fremtid. Hvidkær stiftede tænketanken med udgangspunkt i Konferencen om Europas fremtid, hvor borgere fra hele EU kunne debattere retningen for fremtidens EU.

Parlamentet og Kommissionen gav EU-tips til journalister på Fagfestival

Europa-Parlamentet i Danmark var sammen med Europa-Kommissionen i Odense i anledning af Dansk Journalistforbunds Fagfestival, der søndag og mandag løb af stablen for første gang siden 2018.

Her var EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager et af hovednavnene, da hun sammen med Borgen-forfatter Adam Price og Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard diskuterede repræsentationen af magtfulde kvinder i tv-serier og i medierne:

Under Fagfestivalen stod Parlamentets og Kommissionens danske repræsentationer også i spidsen for en workshop, hvor journalister kunne få tips og tricks til, hvordan de kan styrke dækningen af EU i en tid, hvor klima-, energi- og sikkerhedspolitik spiller en nøglerolle.

”EU-journalistikken er gaven, der bliver ved med at give, fordi der altid er så mange ting at følge op på, der har en stor betydning for Danmark,” lød budskabet fra Altingets EU-redaktør Rikke Albrechtsen, der sammen med EU-journalist Jacob Langvad afholdt workshoppen.

Under hele Fagfestivalen stod Parlamentets og Kommissionen repræsentanter klar til at uddele EU-håndbøger og svare på spørgsmål fra journalister.

Danmark og Irland markerer 50 års EU-medlemskab i Europa-Huset

Torsdag markerede Europa-Parlamentet i Danmark sammen med Irlands Ambassade i København 50-året for Danmarks og Irlands medlemskab af EU. Et blandet publikum, heriblandt repræsentanter fra en lang række ambassader, mødte op i Europa-Huset.

Omdrejningspunktet var Danmarks og Irlands forhold til EU, og hvordan småstater som Irland og Danmark kan yde indflydelse på vigtige dagsordener som sikkerhedspolitik og grøn omstilling. Panelet bestod af diplomat og tidligere chef for Udenrigsministeriet Claus Grube og den irske næstformand for European Movement International Noelle O’Connell og blev modereret af Clare MacCarthy, der er tidligere Danmarkskorrespondent for Financial Times og The Economist.

Bliv opdateret på EU, Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Twitter (Europarl_DK), Instagram (@epidanmark) og Facebook (Europa-Parlamentet i Danmark)

Redaktionen afsluttet fredag 11/11/2022 kl. 11:00

Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Lukas Oliver Rastovic og Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77