skip to content

 
 
 

EP-Nyt #28: Helveg ved COP27: Der er høje forventninger til EU

18-11-2022

I denne uge har MEP’erne drøftet klimaambitioner ved COP27 og abortstramninger i Polen, mens Qatars arbejdsminister var på tynd is, da han var i debat med MEP’erne i en debat om migrantarbejderes vilkår i Qatar forud for herrernes VM i fodbold.

 
 .

Kampen for grøn omstilling og menneskerettigheder er løbet med overskrifterne i denne uge, hvor COP27, abortstramninger i Polen og vilkår for migrantarbejdere, kvinder og homoseksuelle i Qatar forud for VM i fodbold har været på dagsordenen.

  • Helveg ved COP27: Der er høje forventninger til EU
  • MEP’erne udspørger Qatars arbejdsminister om vilkår for migrantarbejdere
  • Pårørende til offer for polske abortstramninger bad MEP'erne om støtte
  • MEP’erne vil have hurtigere ’ja’ til sol og vind i EU
  • EU-budgettet øges for at tackle konsekvenserne af krigen i Ukraine
  • Ungarn overholder stadig ikke retsstatsprincippet, vurderer MEP’er
  • Næste uge: DJØF-debat med MEP’er om dit arbejdsliv
 
 .

Helveg ved COP27: Der er høje forventninger til EU

I denne uge har en række MEP’er været i Sharm el Sheikh for at skubbe på klimadagsordenen ved COP27. Morten Helveg Petersen (Renew/RV) var en del af Parlamentets delegation. For ham stod det klart, at forventningerne til lige præcis EU var store ved topmødet.

”Mange er spændte på, om vi rent faktisk får leveret noget ved den her COP. Og jeg tror, at EU spiller en enormt stor rolle i at sikre, at vi får leveret – både i forhold til økonomi og forpligtelser, og så kommer vi til at drøfte prisen for at tilpasse os den grønne omstilling,” sagde Helveg Petersen ved mødet i Egypten. 

Ifølge den danske MEP har EU det største potentiale til at gå allerforrest i den grønne omstilling. Den amerikanske præsident Joe Biden har svært ved at gennemføre Demokraternes klimapolitik i USA, og polariseringen i landet gør energipolitikken skrøbelig, mener Helveg Petersen. Samtidig har verdens største udledere, Indien og Kina, slet ikke kurs mod nuludledning i 2050, og Rusland må regnes som utilregnelig efter Vladimir Putin indledte den russiske invasion af Ukraine, mener han.

EU, derimod, har forud for COP27 hævet klimaambitionerne og præsenteret en række nye aftaler som led i ”Fit for 55”-pakken, der forpligter EU til at reducere drivhusgasudledningerne med mindst 55 procent i 2030

I sidste uge landede EU to nye aftaler. Den ene aftale skal reducere drivhudgasudledningerne yderligere og stille højere krav til medlemslandene, mens den anden hæver Unionens mål for kulstofdræn. I sidste måned blev Parlamentet og Rådet desuden enige om, at alle nye biler og varevogne i EU skal være CO2-neutrale i 2035.

COP27 varede fra den 6. til 18. november. Her mødtes MEP’erne med repræsentanter fra blandt andet USA, Canada, Kina, Bangladesh og Maldiverne. Det er endnu uklart præcis hvilke initiativer, der kommer ud af klimatopmødet.

 
 .

MEP’erne udspørger Qatars arbejdsminister om vilkår for migrantarbejdere

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at herrernes fodbold-VM i Qatar, som begynder i næste uge, er fyldt med kontroverser.

Og det var bestemt heller ikke gået MEP’ernes næse forbi, da Menneskerettighedsudvalget mandag mødtes med Qatars arbejdsminister, Ali Bin Samikh Al Marri, for at drøfte vilkårene for migrantarbejdere, kvinder og LGBTQ+-personer i Qatar.

Under debatten kritiserede MEP’erne blandt andet migrantarbejderes begrænsede muligheder for at blive medlem af en fagforening i Qatar og landets manglende undersøgelser af dødsårsager blandt migrantarbejdere.

“Jeg kan forstå, at nogle mangler korrekt information, og det er derfor, de taler om boykot og brud på menneskerettigheder. Så jeg vil bede dem om at søge information de rigtige steder,” svarede Al Marri og understregede, at han mener, at Qatar er yderst gennemsigtige og åbne over for både pressen og menneskerettighedsorganisationer - en påstand, som blandt andet danske medier har været kritiske over for

Qatars regering har siden 2019 indført flere reformer for at forbedre arbejdsvilkårene for migrantarbejdere i landet. Reformerne har dog kun haft begrænset effekt, hævder menneskerettighedsorganisationer.

Da han blev spurgt til reformernes betydning, indrømmede den qatarske arbejdsminister også, at der er udfordringer ved implementeringen af reformerne:

“Det er kun naturligt, at vi har udfordringer med implementeringen af reformerne. Det er ikke nok bare at vedtage love, man skal også ændre folks indstilling til tingene, og vi fortsætter vores indsats på området,” sagde Al Marri.

Mindst 6.500 migrantarbejdere er døde under opførelsen af infrastruktur i Qatar, hvor mere end 90 procent af alle arbejdere er migranter

Tallene gælder dog kun migrantarbejdere fra lande, der har opgjort data, såsom Indien og Bangladesh. Lande som Filippinerne og Kenya, hvor en stor del af migrantarbejderne i Qatar kommer fra, er ikke talt med. Disse lande opgør nemlig ikke antallet af migrantarbejdere, der dør i Qatar. Derfor skønnes antallet af migrantarbejdere, der er døde i Qatar, at være langt højere end 6.500.

Foruden spørgsmål om arbejdsvilkår for migrantarbejdere, har landets lovgivning om homoseksuelle også skabt furore forud for foldbold-VM. I Qatar straffes homoseksualitet med op til syv år i fængsel, og i sidste uge beskrev den qatarske FIFA-ambassadør Khalid Salman homoseksualitet som “en mental skade”.

 
 .

Pårørende til offer for polske abortstramninger bad MEP'erne om støtte

”De behandler kvinder som inkubatorer.”

Sådan lød en af de sidste beskeder, den polske kvinde Izabela Sajbor sendte til sin familie, inden hun døde i en hospitalsseng i Pszczyna i det sydlige Polen. Izabela Sajbor er et af de første kendte ofre for abortstramningerne i Polen.

Det er to år siden, at den polske regering strammede abortlovgivningen og gjorde det praktisk talt umuligt for kvinder i Polen at få en abort. I den anledning var en gruppe MEP’er fra Kvinde- og Borgerrettighedsudvalgene (FEMM og LIBE) rejst til Polen for at blive klogere på, hvilke konsekvenser abortstramningerne har for kvinder i Polen.

Torsdag var der så høring i Parlamentet, og her var Izabela Sajbors svigerinde, Barbara Skrobol, til stede. Hun læste op fra de sidste beskeder, Sajbor sendte til familie og venner.

”Det er et vidnesbyrd fra en døende person. Izabela vidste, at hun kunne dø af blodforgiftning. Hun vidste, at hun blev tortureret og blev tvunget til at vente på, at fosteret døde af sig selv,” sagde Sajbors svigerinde, Barbara Skrobol.

Under Sajbors graviditet gik vandet efter 22 uger. Hendes ufødte barn var blevet diagnosticeret med Edwards’ syndrom, som medfører misdannelser og en række funktionsnedsættelser, og på den baggrund ønskede hun at få en abort. Det kunne hun ikke, for lægerne kunne ikke hjælpe, så længe der stadig var livstegn fra fosteret. Mens Izabela Sajbor ventede, døde hun i hospitalssengen.

I oktober 2020 afgjorde Polens forfatningsdomstol, at landets abortlov fra 1993 var forfatningsstridig. Loven gjorde det muligt for kvinder i Polen at få en abort, hvis der var en medicinsk indikation på, at fosteret var misdannet eller ville blive uhelbredeligt syg. Størstedelen af de aborter, der fandt sted i Polen, var på denne baggrund. Men siden stramningerne har det kun været muligt for kvinder at få en abort, hvis kvindens liv var i fare. Flere kvinder har siden da mistet livet, fordi de ikke fik en abort i tide.

”Vi har brug for en stærk reaktion fra EU. Om man er for eller imod abort er ikke et politisk eller religiøst standpunkt. Adgang til abort er en menneskerettighed og burde være i kvinders egne hænder, ikke i hænderne på konservative politikere,” sagde advokat Kamila Ferenc under høringen. Hun kommer fra den polske organisation Federa, der hjælper kvinder, som ønsker at få en abort.

Under høringen gav flere MEP’er udtryk for, at EU bør gør mere for at presse den polske regering på området, blandt andet ved at tilbageholde EU-midler. Enkelte MEP’er støttede Polens ret til at føre en konservativ politik på området.

 
 .

MEP’erne vil have hurtigere ’ja’ til sol og vind i EU

Grøn energi skal udbredes i Europa. Derfor stemte MEP’erne i Industriudvalget (ITRE) mandag for udkastet til et lovforslag, der skal gøre det hurtigere at etablere vedvarende energikilder i hele EU.

Bliver loven vedtaget, vil processen for at give tilladelser til installering af vedvarende energikilder såsom solpaneler og vindmøller blive skåret fra 12 til maksimalt ni måneder i såkaldte ”accelereringsområder”, som medlemslandene selv udpeger. Uden for disse områder skal det ifølge MEP’erne højst tage 18 måneder at give tilladelse til installationer og ikke 24, som det ellers var foreslået af Kommissionen.

”I dag har vil lagt fundamentet for permanent at kunne give hurtigere tilladelser i den vedvarende energisektor. På denne måde sætter vi skub i energiomstillingen,” sagde chefforhandler Markus Pieper (EPP).

Den nye lov vil bidrage til, at EU i højere grad vil kunne producere sin egen energi og vil gøre medlemslandene mindre afhængig af fossile brændstoffer fra Rusland – alt sammen i tråd med ”REPowerEU”-planen. MEP'erne skal stemme om lovforslaget ved den kommende plenarsamling i næste uge.

 

Det skete også:

EU-budgettet øges for at håndtere konsekvenserne af krigen i Ukraine

EU’s budget for 2023 forøges med en milliard euro, som primært skal bruges på at håndtere de udfordringer, som krigen mellem Ukraine og Rusland har ført med sig. Det stod klart, efter Rådet og Parlamentet mandag blev enige om en foreløbig aftale om EU’s budget for næste år.

Pengene skal blandt andet bruges på humanitær bistand til Ukraine, militær mobilitet og støtte til lærere og studerende fra Ukraine. Samtidig skal flere penge gå til at støtte europæere, der har svært ved at betale deres energiregninger.

Budgettet er blevet forøget med 1.048,7 millioner euro, som er en smule mindre end den forøgelse, Parlamentet ønskede.

I alt går omkring 94 procent af EU’s budget til borgere, regioner, byer, landmænd og virksomheder.

Ungarn overholder stadig ikke retsstatsprincippet, vurderer MEP’er

Kommissionen skal forsætte med at indefryse pengene til Ungarn, så længe landet ikke overholder retsstatsprincippperne til fulde. Sådan lyder budskabet fra MEP’erne i spidsen for forordningen om konditionalitet, som skal beskytte EU’s budget i tilfælde, hvor overtrædelser af retsstatsprincipperne kan påvirke EU’s økonomiske interesser.

Parlamentet har længe fordømt den ungarske regerings ”bevidste og systematiske handlinger” for at undergrave europæiske værdier. Parlamentet indledte artikel 7-proceduren i 2018, da MEP'erne mener, at særligt 12 områder i Ungarn er problematiske og bryder med de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i EU-traktaterne, blandt andet demokrati og grundlæggende rettigheder i landet.

I september erklærede Parlamentet og Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at Ungarn ikke længere kan betragtes som et demokrati, men i stedet et ”hybridt valgautokrati”, hvor der ikke er respekt for demokratiske normer.

Næste uge: DJØF-debat med MEP’er om dit arbejdsliv

Kan man lovgive sig til arbejdsglæde, og skal vi have retten til at lade være med at svare på mails efter arbejdstid, som Kommissionen overvejer med initiativet ”the right to disconnect”?

Det kan du blive klogere på, når DJØF og Europa-Parlamentet i Danmark onsdag den 23. november inviterer til onlinedebat under overskriften ”EU i dit arbejdsliv”. Her sætter vi fokus på, hvordan EU kommer til at påvirke dit fremtidige arbejdsliv. Det gør vi i selskab med MEP’erne Pernille Weiss (EPP/K) og Kira Maria Peter-Hansen (De Grønne/SF).

Panelet består desuden af Bjarke Refslund, der er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet og forsker i EU’s indflydelse på arbejdsmarkedet.

Arrangementet er gratis og finder sted onsdag den 23. november klokken 08:30 til 09:30. Du behøver ikke være medlem af DJØF for at deltage. Du kan tilmelde dig her.

 .

Redaktionen afsluttet fredag 18/11/2022 kl. 14:00

Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Lukas Oliver Rastovic og Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77