skip to content

 
 
 

EP-Nyt #29: Internetplatforme skal ikke skjule algoritmer

23-10-2020
 .

Den længe ventede Digital Services Act blev i denne uge vedtaget af et bredt flertal i Europa-Parlamentet. Derudover har Parlamentet stemt om den fælles landbrugspolitik, valgt modtageren af Sakharovprisen, og så er den seneste EU-befolkningsundersøgelse klar. Læs mere i denne uges udgave af EP-Nyt.

 .
 

Denne uges plenarsamling var tætpakket og hektisk som altid, men samtidig et historisk nybrud på ét punkt: MEP’erne skulle hverken til Strasbourg eller Bruxelles for at tage ordet, men kunne gøre det fra deres hjemlande.

Mandag aften var Karen Melchior fra det Radikale Venstre den første dansker til at gøre brug af den mulighed, da hun slog vejen forbi Europa-Huset i København. I løbet af ugen kom hendes partifælle Morten Helveg Petersen også forbi Gothersgade, og ligeså gjorde Kira Marie Peter-Hansen fra SF, Peter Kofod fra DF og Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten. Tjek vores Instagram story-højdepunkter for stemningsbilleder fra deres besøg. 

 .

Grøntsagsburgere må stadig kaldes burgere

Der har i den forgangne uge været stor debat om et ændringsforslag til lovpakken om den fælles landbrugspolitik. Forslaget gik ud på at forbyde brugen af kød-relaterede ord om kødfri produkter. Fredag morgen var ændringsforslagene til afstemning, og forslaget om at forbyde brugen af kød-relaterede ord og vegetarprodukter blev nedstemt.

Resultatet af afstemningen om den fulde lovpakke bliver først offentliggjort efter dette nyhedsbrevs deadline.

 
 .

Sociale medier bør spille med åbne kort

Sociale medier præsenterer dig for både platformens indhold og reklamer. Indholdet vil ofte være udvalgt af en algoritme, der arbejder for, at du bruger længst mulig tid på platformen. Reklamerne bliver vist til dig ud fra, hvad du tidligere har kigget og trykket på. Men det er ofte uigennemskueligt, hvordan indholdet er udvalgt, og hvorfor du ser de reklamer, du gør.

Det vil medlemmerne af Europa-Parlamentet gøre op med. Tirsdag stemte de derfor for udspillet om digitale tjenester ’Digital Services Act’, som de opfordrer Kommissionen til at stille lovforslag om. Pakken består af tre rapporter, der var til afstemning og alle blev vedtaget med et stort flertal. Det skal indgå i Europa-Kommissionens lovpakke om digitale tjenester, som de forventes at fremlægge i december.

Den danske MEP Karen Melchior (RV) var medforfatter på retsudvalgets rapport, hvor hun repræsenterede Renew Europe-gruppen. Hun har derfor også deltaget i debatten om pakken, blandt andet om problematikken ved, at kontroversielle opslag ofte bliver belønnet på sociale medier.

”Det er et demokratisk problem,” mener Karen Melchior, ”fordi det former vores offentlige debat og vores demokratiske dialog på nettet.”

Der var også en anden dansker, der deltog i debatten, nemlig konkurrencekommissær Margrethe Vestager, der roste Parlamentet for udspillet, da hun talte til plenaren mandag aften. 

Du kan læse mere om de nu vedtagne forslag i vores artikel fra sidste uge

 .
 

Parlamentet hylder fredelig opposition

Den hviderussiske opposition arbejder for at fremme demokrati og menneskerettigheder og er derfor blevet tildelt årets Sakharovpris. Europa-Parlamentet har tidligere fordømt landets regering for brud på grundlæggende rettigheder.

Siden august 2020 har Hvideruslands demokratiske opposition arrangeret fredelige masseprotester i landet, der bliver anset for det sidste diktatur i Europa. Protesterne begyndte efter det seneste valg i landet, hvor Aliaksandr Lukashenka for sjette gang udråbte sig selv til præsident efter en valgkamp, der var omsværmet med anklager om udbredt valgsvindel.

Regimet har reageret med brutal vold og undertrykkelse på et niveau, der ikke er set før, men hviderusserne protesterer fortsat. Derfor har Parlamentet besluttet at tildele årets pris til Koordineringsrådet, der er stiftet af blandt andre Sviatlana Tsikhanouskaya, der tidligere på året besøgte Europa-Parlamentet.

Sakharovprisen er tidligere gået til enkeltpersoner, grupper og organisationer, der har ydet et enestående bidrag til at beskytte tankefriheden. Gennem prisen og det tilknyttede netværk støtter EU prismodtagerne, som styrkes og bistås i deres bestræbelser på at kæmpe deres sag. Med prisen følger 50.000 euro. Den officielle prisoverrækkelse er planlagt til at foregå i december.

 
 .

Danskerne: Manglende respekt for retsstatsprincippet skal koste EU-midler

Parlamentet diskuterer jævnligt, om og hvordan EU-lande skal sanktioneres, hvis de ikke respekterer retsstatsprincipperne og demokratiske værdier fuldt ud. De principper og værdier omfatter pressefrihed, uafhængige domstole, bekæmpelse af korruption og beskyttelse af individuelle rettigheder.

På tværs af EU svarer 77 procent af borgerne, at der skal være konsekvenser for de lande, der ikke lever op til retsstatsprincipperne. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse fra Kantar. Blandt danskerne svarer et markant flertal på 7 ud af 10, at retsstaten skal være en betingelse for at få EU-midler. Kun 10 procent erklærer sig uenige, mens 20 procent svarer ”ved ikke”.

Undersøgelsen viser også, at danskerne ikke føler sig lige så økonomisk ramt af coronakrisen, som resten af EU-landene. Kun 17 procent af den danske befolkning siger ifølge undersøgelsen, at de er blevet økonomisk ramt som følge af pandemien. Hele 54 procent svarer, at de ikke regner med, at coronakrisen får økonomiske konsekvenser for dem. Det er det laveste tal i EU.

Tag et kig på undersøgelsens europæiske resultater her.

Åbn pdf-fil med tal for alle EU-lande.

 .
 

Redaktionen afsluttet fredag 23/10/2020 kl. 12:00.

Ansvarshavende: Anne Mette Vestergaard
I redaktionen: Lars Svensmark, Lea Hovmand Jørgensen, Jacob Lolck
Pressekontakt: Jacob Lolck, tlf. 33 41 40 44 / 25 48 87 11