skip to content

 
 
 

EP-Nyt #30: Danske MEP’er kritiserer nyt forslag om EU-bestemt mindsteløn

12-11-2021

Ugen i Europa-Parlamentet bød på fint besøg fra en whistleblower. Og så var der fuldt gang i debatter og afstemninger om alt fra selskabsskat og mindsteløn til strategiske retssager mod journalister.

 
 .

Da statslederne forlod COP26 i Skotland, rejste en delegation fra Parlamentet til klimatopmødet og overtog arbejdet. Imens, hjemme i Parlamentet, deltog den efterhånden verdenskendte Facebook-whistleblower Frances Haugen i en høring om, hvordan Facebook prioriterer indhold - på godt og (mest) ondt.

Høringen slog ugen an, der også bød på en mini-plenarsamling med emner som selskabsskat, abort i Polen og strategiske retssager mod medier. Og så kan man ikke komme uden om udvalgsafstemningen om mindsteløn, der, særligt her i Danmark, satte gang i Twitter-trådene:

  • Danske MEP’er fortsætter kamp mod EU-lov om mindsteløn
  • Parlamentet kræver et mere gennemsigtigt system for selskabsskat
  • Frances Haugen: Ny EU-lov kan blive en global game-changer
  • EP til COP26: Vi må arbejde sammen for at undgå en klimakatastrofe
 .
 

Danske MEP’er fortsætter kamp mod EU-lov om mindsteløn

"@Europarl_DK har netop stemt for et utroligt indgribende forslag om mindsteløn. De sender den direkte til trilog-forhandling. Den danske model smuldrer for øjnene af os, hvis ikke vi gør noget. Derfor udfordrer jeg beslutningen, så den skal på plenar inden trilog," skrev den danske MEP Marianne Vind (Socialdemokratiet/S&D) på sin Twitter torsdag eftermiddag.

Sammen med sine kolleger i beskæftigelsesudvalget havde hun kort forinden stemt om forslaget til en ny EU-lov om mindsteløn. 37 stemte for og 10 imod. Lovforslaget lægger op til, at alle medlemslande skal sikre en mindsteløn, så alle arbejdstagere kan leve under ordentlige forhold. Det skal enten ske ved en lovbestemt løn eller - som i Danmark og en håndfuld andre EU-lande - ved overenskomstforhandlinger mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Forslaget lægger også op til at fremme systemet med overenskomstforhandlinger. I lande, hvor mindre end 80% af arbejdsstyrken er dækket af overenskomst, skal landene aktivt arbejde for at øge denne andel.

Kommissionen fremlagde sidste år sit forslag til et nyt direktiv om mindsteløn. Siden da er forslaget blevet debatteret lystigt, og blandt de danske MEP’er har det skabt frygt for, at den danske model - hvor staten blander sig udenom og lader arbejdsmarkedets parter forhandle løn - kan blive fortid.

 .
 .
 .

Lovforslagets støtter mener, at det kan være med til at skabe et stærkere socialt Europa, og pointerer, at direktivet ikke stiller krav om en lovfastsat mindsteløn i lande med et overenskomstsystem - hvilket er tilfældet i Danmark. Men den danske frygt bunder i et argument om, at en mindsteløn alligevel kan komme ind ad bagdøren, hvis en arbejdstager bringer sagen for EU-Domstolen, som så kan reelt kan tvinge Danmark til at indføre en mindsteløn.

I 21 ud af Unionens 27 lande er mindstelønnen lige nu bestemt ud fra lov. Undtagelserne er Danmark og fem andre lande (Østrig, Cypern, Finland, Italien og Sverige), hvor mindstelønnen er bestemt ud fra overenskomstforhandlinger.

Forslaget er dog langt fra vedtaget endnu. Til den næste plenarsamling i november (22.-25. november) skal Parlamentet godkende beskæftigelsesudvalgets indstilling. Sker det, er Europa-Parlamentet klar til at gå i forhandlinger med Rådet.

 
 .

Parlamentet kræver et mere gennemsigtigt system for selskabsskat

Torsdag kunne MEP’erne sætte endnu et flueben i kampen mod skatteundgåelse. Her vedtog Parlamentet nye regler, der forpligter multinationale selskaber til i højere grad at offentliggøre, hvad firmaerne betaler i skat.

Konkret skal multinationale selskaber og datterselskaber, der tjener mere end 750 millioner euro årligt og er aktive i mere end ét EU-land, offentliggøre, hvad de betaler i skat i hvert medlemsland. Oplysningerne skal også gøres offentligt tilgængelige på internettet med udgangspunkt i en fælles skabelon og være i et læsbart format.

Datterselskaber eller filialer, hvis indtægter ligger under de 750 millioner euro, skal også offentliggøre deres skatteoplysninger, hvis det vurderes, at de kun er blevet oprettet med det formål at undgå de nye rapporteringskrav.

En opgradering af reglerne på området har længe været på dagsordenen i Parlamentet, og tidligere i år vedtog Parlamentet rapporter, der understregede, at flere af de 20 største skattely ligger i EU.

De nye regler er en del af et direktiv, som medlemslandene selv skal implementere. Hvis alt går som planlagt, skal selskaber fra midten af 2024 begynde at overholde de første bestemmelser.

 
 .

Frances Haugen: Ny EU-lov kan være en global game-changer

Den amerikanske whistleblower Frances Haugen gav sig tidligere på efteråret til kende som den anonyme kilde, der havde lækket informationer om, hvordan Facebooks algoritmer prioriterer indhold. Mandag eftermiddag gav hun sit vidnesbyrd under en høring i Parlamentet.

Både EU-parlamentarikere, journalister og fotografer sad klar, da den tidligere Facebook-ansatte Frances Haugen sad foran forsamlingen og sætning for sætning kom med sin forklaring. Hun advarede blandt andet om, at regler for transparens, tilsyn og håndhævelse skal være hårde, for ellers "vil vi miste denne chance for at justere fremtidens teknologi og demokrati”, som whistlebloweren pointerede og beskrev muligheden som en once-in-a-generation-chance.

 

 .
 
 .

MEP’erne lyttede bekymret til Frances Haugens afsløring og særligt til hendes indføring i, hvordan Facebooks metoder påvirker brugerne og deres rettigheder. Whistlebloweren hævdede selv, at Facebook, der også ejer Instagram, med vilje ikke øger sikkerheden for brugere på sine platforme, fordi det ville påvirke virksomhedens indkomst. 

Frances Haugens vidneforklaring skete i lyset af den kommende lov om digitale tjenester, Digital Services Act (DSA), som blandt andet skal styrke reguleringen af tech-virksomheder. Den danske MEP Christel Schaldemose (Socialdemokratiet/S&D) er chefforhandler på lovforslaget, og efter høringen svarede hun på spørgsmål sammen med Frances Haugen. Den nye lov om digitale tjenester forventes, om alt går vel, at kunne blive vedtaget i løbet af foråret 2022.

 

 .
 
 .

Du kan se eller gense hele høringen her.

 
 .

EP til COP26: Vi må arbejde sammen for at undgå en klimakatastrofe

COP26 rundede de sidste forhandlinger i denne uge, hvor blandt andre Parlamentets udsendte sad med. Den faste klimakonference blev denne gang afholdt i Glasgow, Skotland, og med ambitioner om blandt andet at mindske drivhusgasudledningen med mindst 55 procent inden 2030 var en delegation fra Parlamentet mødt op.

Delegationens tyske næstformand, Peter Liese (EPP), havde også et budskab med i attachemappen: 

- Vi kan kun undgå en dramatisk klimakatastrofe, hvis verden arbejder sammen, sagde han.

I sommer vedtog Parlamentet en ny klimalov, der blandt andet går på, at alle EU-lande skal være klimaneutrale senest ved udgangen af 2050. Loven kom efter, at Parlamentet havde presset på for en mere ambitiøs lov, og efter, at Parlamentet i 2019 erklærede en klimakrise.

 .
 

Det skete der også...

I løbet af ugens mini-plenar vendte MEP’erne også de såkaldte SLAPPs (strategic lawsuits against public participation), som er strategiske retssager, der har til formål at intimidere og lukke munden på journalister, NGO'er og kritiske stemmer.

Parlamentet opfordrer til nye EU-regler for at begrænse retssagerne, og næste år forventes Kommissionen at fremlægge et forslag til en ny europæisk lov om mediefrihed. Forslaget har tidligere været oppe til debat, og det kan du læse mere om i vores nyhedsbrev #27.

Og så fordømte Parlamentet igen den afgørelse, som den illegitime polske forfatningsdomstol kom med sidste efterår, der resulterede i et næsten totalt forbud imod abort. Fordømmelsen sker i kølvandet på, at en 30-årig polsk kvinde i september døde af septisk chok i forbindelse med en graviditet. MEP'erne opfordrede derfor den polske regering til at sikre, at der ikke sker flere dødsfald som følge af abortlovgivningen.

Tip til din weekend 

Borgerpanelet mødes for anden gang online i weekenden. Følg med debatterne om retsstat, rettigheder og sikkerhed online.

Du kan også søge stillingerne som lønnede trainees hos os i København. Vi søger lige nu trainees til foråret i både vores presse- og kommunikationsteam.

 

 .

Redaktionen afsluttet fredag 12/11/2021 kl. 15:00.

Ansvarshavende: Anne Mette Vestergaard
I redaktionen: Sophie Bavnhøj, Lea Hovmand Jørgensen og Jacob Lolck
Pressekontakt: Jacob Lolck, tlf. 33 41 40 44 / 25 48 87 11