skip to content

 
 
 

EP-Nyt #32: Parlamentet suspenderer næstformand efter korruptionssag

16-12-2022

Ved årets sidste plenar fordømte MEP’erne korruptionssagen, og Parlamentet og Rådet blev enige om nye regler for løngennemsigtighed og CO2-afgifter for virksomheder.

 
 .

I denne uge er årets sidste plenarsamling løbet af stablen i Strasbourg. Parlamentet har blandt andet drøftet hurtigere godkendelser for opførelse af vedvarende energi og hædret den ukrainske befolkning med Sakharov-prisen for tankefrihed. Og så er Parlamentet og Rådet nået til enighed om to nye store aftaler, der skal forbedre vilkårene for ligeløn i EU og få virksomheder til at betale mere for CO2-udledning fra produkter produceret uden for EU.

Alt sammen dog i skyggen af den korruptionssag, som kom frem i sidste weekend, og som har vakt fordømmelse fra MEP’erne og tvunget Parlamentet til at se indad.

  • Parlamentet suspenderer næstformand efter korruptionssag
  • Den ukrainske befolkning hædres med Sakharov-prisen for tankefrihed
  • Eurobarometer: 9 ud af 10 danskere begejstrede for EU-støtte til Ukraine
  • Nye EU-regler skal sikre løngennemsigtighed og forbedre vilkårene for ligeløn
  • Ny aftale: CO2-udledninger fra EU og tredjeverdenslande skal koste det samme for virksomheder
  • Parlamentet vedtager hurtigere ’ja’ til sol- og vindenergi
  • Parlamentet anerkender hungersnød i Ukraine som folkedrab
  • MEP’erne: Konference skal skabe grobund for fred mellem Israel og Palæstina
  • Bosnien-Hercegovina bliver EU-kandidatland
  • Svensk film med dansk skuespiller blandt nominerede til europæisk filmpris

Du kan få daglige opdateringer på Parlamentets arbejde ved at følge os på Facebook, Twitter og Instagram.

 
 .

Parlamentet suspenderer næstformand efter korruptionssag

”Europa-Parlamentet er under angreb, Det europæiske demokrati er under angreb. Og vores åbne, frie og demokratiske samfund er under angreb.”

Sådan sagde Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, i sin tale ved åbningen af plenarsamlingen mandag. Her adresserede formanden den korruptionssag, der lige nu kører i Parlamentet. Sagen involverer den græske MEP Eva Kaili, der indtil tirsdag var en af Parlamentets 14 næstformænd. I weekenden var Kailis lejlighed blandt de 16 adresser, der blev ransaget af belgisk politi. I lejligheden blev der fundet 150.000 euro i kontanter.

Den belgiske anklagemyndighed mener, at pengene kan knyttes til organiseret krimalinitet, hvidvask og korruption. Ifølge belgiske medier stammer pengene fra Qatar, som skulle have bestukket Kaili som betaling for positiv omtale af landet forud for fodbold-VM. Noget, Kaili blandt andet leverede under plenarsamlingen i november:

”Qatar går forrest, når det kommer til arbejderes rettigheder og afskaffelse af kafala-systemet,” sagde Kaili.

”På trods af, at Qatar åbnede for verden, er der stadig folk, der diskriminerer landet. De mobber Qatar og beskylder alle, der taler med dem, for korruption. Men de køber stadig deres gas,” fortsatte hun.

Sagen har vakt stærke reaktioner i Parlamentet. Mistanken om, at det kunne være Qatar, der står bag, har fået MEP’erne til at kræve, at alle lovgivningssager, der vedrører Qatar, suspenderes øjeblikkeligt, indtil situationen er afklaret. Det vedtog et næsten enigt Parlament torsdag.

”Disse ondsindede aktører, der er tilknyttet autokratiske lande, har angiveligt infiltreret NGO’er, fagforeninger, enkeltpersoner, assistenter og MEP’er i et forsøg på at undertrykke vores processer,” sagde Metsola.

Tirsdag besluttede et næsten enstemmigt Parlamentet at fratage Kaili embedet som næstformand. Fredag blev Kaili suspenderet fra sit græske parti, Pasok, ligesom Parlamentets socialdemokratiske gruppe, S&D, også har valgt at ekskludere hende.

 
 .

Den ukrainske befolkning hædres med Sakharov-prisen for tankefrihed

Den modige ukrainske befolkning modtog onsdag Sakharov-prisen for tankefrihed. Det skete ved en overrækkelsesceremoni i Strasbourg. Under ceremonien holdt Europa-Parlamentet et minuts stilhed for de ukrainske mænd, kvinder, børn, militærfolk og civile, der er blevet dræbt i krigen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var med til ceremonien via et videolink.

”Vi må agere nu og ikke vente på, at krigen ender, for at stille alle dem, der lancerede den, for retten og forebygge en gentagelse af aggressionen. Det vil være den mest effektive beskyttelse af frihed, menneskerettigheder, retsstaten og vores fælles værdier, som især er inkorporeret i denne pris fra Europa-Parlamentet,” sagde Zelenskyj.

Vladimir Putins angreb på Ukraine har haft enorme omkostninger for Ukraines befolkning, der kæmper for at beskytte deres hjem og selvstændighed. Hver dag slås de for frihed, demokrati, retsstaten og europæiske værdier. Derfor har Parlamentet valgt at overrække prisen til den ukrainske befolkning.

”Prisen er til de ukrainere, der kæmper i Ukraine. Til dem, der er blevet tvunget til at flygte. Til dem, der har mistet familie og venner. Til dem, der kæmper for det, de tror på. Jeg ved, at det modige folk i Ukraine ikke vil give op. Og det vil vi heller ikke,” sagde Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, da hun i oktober meddelte, at den ukrainske befolkning ville modtage Sakharov-prisen.

Europa-Parlamentet uddeler hvert år Sakharov-prisen til personer eller organisationer, der har ydet et særligt bidrag til kampen for menneskerettigheder i deres hjemland. I år var også WikiLeaks-aktivisten Julian Assange og Colombias 'Truth Commission' nomineret til prisen.

Tidligere modtagere af prisen tæller blandt andre Nelson Mandela, der var den første modtager af prisen i 1988, og den russiske oppositionsfigur Aleksej Navalnyj, der modtog prisen sidste år for sit mod til at kritisere Putins regime på trods af at være blevet truet, tortureret, fængslet og forgiftet.

 
 .

Eurobarometer: 9 ud af 10 danskere er begejstrede for EU-støtte til Ukraine

Demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed er afgørende for EU's borgere, som opfordrer Europa-Parlamentet til at forsvare de værdier, som EU bygger på. Det fremgår af Parlamentets Eurobarometer-undersøgelse, som blev offentliggjort onsdag.

Samtidig er danskerne blandt de mest begejstrede for EU’s støtte til Ukraine. 92 procent af de adspurgte danskere synes nemlig godt om EU’s støtte til Ukraine. På EU-plan ser 74 procent af EU-borgerne positivt på støtten til Ukraine.

Parlamentets formand, Roberta Metsola, er tilfreds med resultaterne af undersøgelsen:

"Den russiske aggression har forårsaget forfærdelige menneskelige lidelser og massive ødelæggelser. Det er imponerende, hvordan ukrainerne har stået imod denne terror med mod og robusthed. Den bedste reaktion og støtte, som vi kan give, er europæisk solidaritet og europæisk enhed. Ukrainerne kan regne med Europa-Parlamentets urokkelige støtte."

 
 .

Nye EU-regler skal sikre løngennemsigtighed og forbedre vilkårene for ligeløn

Virksomheder i EU skal være mere gennemsigtige, så mænds og kvinders løn for samme arbejde lettere kan sammenlignes. Jobtitler skal være kønsneutrale, og der må ikke foregå diskrimination baseret på køn i rekrutteringsprocesserne. Det står klar, efter Parlamentet og Rådet torsdag blev enige om et nyt lønåbenhedsdirektiv.

Den danske MEP Kira Marie Peter-Hansen (De Grønne/SF) var en af Parlamentets to chefforhandlere på det nye direktiv, og den nye aftale er et stort skridt for ligestillingen i EU, mener hun:

”Denne aftale viser, at EU ikke accepterer kønsbaseret løndiskrimination. Parlamentet har presset på, for at flere arbejdere kan få ret til ligeløn,” sagde Peter-Hansen.

De nye regler stiller også konkrete krav til virksomheder. Hvis der en lønforskel på mere end fem procent mellem mænd og kvinder for samme arbejde, er virksomheden forpligtet til at foretage en fælles lønvurdering

I gennemsnit tjener kvinder 13 procent mindre end mænd for samme arbejde i EU. Det nye lønåbenhedsdirektiv skelner dog ikke kun mellem mænd og kvinder.

”Vi har eksplicit også inddraget nonbinære personer og er nu et skridt nærmere reel ligestilling mellem kønnene i EU,” sagde Parlamentets anden chefforhandler, hollandske Samira Rafaela (Renew).

Den nye lov skal nu formelt godkendes af Parlamentet og Rådet, hvorefter den vil blive implementeret i alle EU-lande.

 

Ny aftale: CO2-udledninger fra EU og tredjeverdenslande skal koste det samme for virksomheder

Fremover skal virksomheder betale lige så meget i CO2-afgift for et produkt produceret i Bangladesh som et produkt produceret i Tyskland.

Tirsdag nåede Parlamentet og Rådet nemlig til enighed om en ny klimaaftale, der skal sikre, at virksomheder i EU betaler lige så meget for et produkts CO2-udledning, hvis de importerer det fra et tredjeverdensland, som hvis det kommer fra EU.

Differensen mellem prisen på CO2-udledning i EU og i tredjelandet vil den importerende virksomhed skulle betale ved at købe såkaldte CBAM-certifikater.

De nye regler skal forhindre, at CO2-afgifter får virksomheder i Europa til at flytte produktionen til lande uden for EU og fortsætter den høje CO2-udledning i et andet land. Og så skal de nye regler give lande uden for EU, EØS og Schengen incitament til at blive grønnere.

Reglerne kommer til at træde i kraft fra 1. oktober 2023 og vil gælde for produkter som jern, stål, cement, aluminium, gødning, hydrogen og elektricitet.

 
 .

Parlamentet vedtager hurtigere ja til sol- og vindenergi

Der skal fart på den vedvarende energi i EU, og det skal bliver nemmere for EU-landene at få gang i sol- og vindenergi. Det mener MEP’erne, der onsdag stemte for at forkorte godkendelsesprocessen, når nye vindmøller, solceller og anden form for vedvarende energi skal opføres i medlemslandene.

De nye regler skal ikke kun gøre Europa grønnere, men også mere uafhængig af russisk gas. Det var noget, Niels Fuglsang (S&D/S) lagde vægt på under plenardebatten tirsdag:

”Det er tragisk, at vores ledere igennem årtier har bundet os til naturgas fra en slyngelstat. Det skal vi væk fra hurtigst muligt. Derfor er det vores fælles interesse at komme af med russisk gas og ikke binder os til slyngelstater. Vi skal få udbygget den vedvarende energi så hurtigt som muligt,” sagde Fuglsang.

Han understregede desuden, at EU med sin nye gasaftale med Aserbajdsjan og Tyskland med sin aftale med Qatar stadig har gjort sig afhængige af slyngelstater, men at det er en nødvendig og forhåbentlig kun midlertidig løsning.

Også Morten Helveg Petersen (Renew/RV) deltog i debatten tirsdag, som han kaldte en ”god dag” for den grønne omstilling:

 
 .

Det skete også:

Parlamentet anerkender hungersnød i Ukraine som folkedrab

”Holodomor” var folkedrab. Det anerkender Europa-Parlamentet nu, 90 år efter hungersnøden i Ukraine kostede flere millioner ukrainere livet.

Hungersnøden i 1932 og 1933 blev forårsaget af ordrer fra Sovjetunionens daværende leder, Josef Stalin.

Og brutaliteten fra 1930’erne skinner endnu en gang igennem i dag, hvor Ruslands præsident, Vladimir Putin, med sit angreb på Ukraine har valgt at forværre livsvilkårene for millioner af ukrainere, mener MEP’erne.

MEP’erne: Konference skal skabe grobund for fred mellem Israel og Palæstina

EU skal sætte en international konference op, som skal danne grobund for en fredsaftale mellem Israel og Palæstina. Det vedtog MEP’erne onsdag.

Under et sådant arrangement er det dog vigtigt, at EU går væk fra at se Israel og Palæstina som ligeværdige parter, lød kritikken fra Margrete Auken (De Grønne/SF), da hun deltog i tirsdagens plenardebat om mulighederne for at etablere en tostatsløsning mellem Israel og Palæstina:

Karen Melchior (Renew) deltog også i debatten:

”Jeg insisterer på, at Europa-Parlamentet opretholder retsstatsprincipperne, og det inkluderer også, at man skelner mellem Israels territorie og ulovligt besatte områder,” sagde Melchior.

Udover at etablere en international konference mener MEP’erne, at Israel skal tillade Palæstina at afholde valg. De mener desuden, at israelske bosættelser i Palæstina er ulovlige, og at de underminerer muligheden for at etablere en tostatsløsning. Samtidig har Israel ret til at beskytte sin civilbefolkning og kæmpe mod voldelige terrorangreb fra palæstinensisk side, mener MEP’erne.

Bosnien-Hercegovina bliver EU-kandidatland

Det Europæiske Råd besluttede onsdag at gøre Bosnien-Hercegovina til EU-kandidatland.

Det er især krigen i Ukraine, der har fået flere lande i Øst- og Sydøsteuropa til at søge om kandidatstatus. I juni blev Ukraine og Moldova også godkendt som kandidatlande. Og det er også på denne baggrund, at EU giver Bosnien-Hercegovina status som kandidatland.

At et land bliver EU-kandidat betyder dog ikke, at et medlemskab er nært forestående. For eksempel har Tyrkiet været kandidatland siden 1987.

Bosnien-Hercegovina tilslutter sig Albanien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine på listen over EU-kandidatlande.

Svensk film med dansk skuespiller blandt nominerede til europæisk filmpris

Fem film er blevet nomineret til filmseerprisen LUX Audience Award, som Europa-Parlamentet organiserer sammen med European Film Academy.

Blandt de nominerede film er den kapitalismekritiske komedie ”Triangle of Sadness” instrueret af svenske Ruben Östlund og med dansk-kroatiske Zlatko Burić på rollelisten.

De andre nominerede film er:

Alle EU-borgere kan stemme på deres yndlingsfilm her. Afstemningen varer indtil juni.

Europa-Parlamentet i Danmark vender tilbage med vores ugentlige nyhedsbrev i januar. God jul og godt nytår!

Redaktionen afsluttet fredag 16/12/2022 kl. 13:30

Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Lukas Oliver Rastovic og Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77