EP-Nyt #5: Nye EU-regler: Fra 2035 kan du ikke længere købe en ny bil, der udleder CO2

I denne uge har Europa-Parlamentet markeret årsdagen for krigen i Ukraine ved at opfordre EU til at sende kampfly og helikoptere til Ukraine. Og så har MEP’erne endeligt vedtaget en ny aftale om, at medlemslandene skal droppe russisk gas, hvis de vil have EU-midler.

• Nye EU-regler: Fra 2035 kan du ikke længere købe en ny bil, der udleder CO2
• MEP’erne vil sende vestlige kampfly til Ukraine
• EU-lande skal droppe russisk gas, hvis de vil have EU-midler
• MEP’erne: Du skal kunne stemme til kommunalvalg, hvis du bor i et andet EU-land
• Flere cykelture skal skabe et grønnere Europa: MEP’erne vil gøre 2024 til ”Europæisk cykelår”
• EU-landene skal styrke bekæmpelsen af vold mod kvinder
• MEP’erne: Gødning skal ikke finansiere Ruslands krig i Ukraine

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, Twitter og Instagram, hvor du også kan se de danske MEP'er svare på spørgsmål fra unge danskere.

Nye passagerbiler og varevogne i EU skal udlede 100 procent mindre i 2035 end i dag. Med andre ord skal alle nye biler og varevogne i EU være CO2-neutrale om 12 år, og det bliver ulovligt at producere og sælge nye benzin- og dieselbiler i EU.

Det fremgår af den trilogaftale, som Europa-Parlamentet og Rådet blev enige om i oktober, og som MEP’erne i denne uge endeligt godkendte med et snævert flertal.

Det betyder, at loven kan træde i kraft og blive implementeret i de 27 medlemslande, når Rådet endeligt godkender den.

Næsten alle danske MEP’er stemte for den nye lov, dog ikke Pernille Weiss (K/EPP), der sammen med størstedelen af sin gruppe i Parlamentet stemte imod forslaget. Og det skabte debat på Twitter mellem Weiss og Christel Schaldemose (S/S&D).

Schaldemose blev bakket op Nikolaj Villumsen (EL/Left):

”Desværre ser vi jo tit, at de højreorienterede taler grønt, men handler (kul)sort,” svarede han Schaldemose på Twitter.

Den eneste anden danske MEP, der ikke stemte for forslaget, var Anders Vistisen (DF/ID), som undlod at stemme.

En af dem, der stemte for, var Kira Marie Peter-Hansen (SF/Greens). Hun mener dog, at loven burde være blevet fremskyndet.

Loven er en af de første endeligt vedtagne love i lovpakken ”Fit for 55”, der skal reducere medlemslandenes CO2-udledninger med mindst 55 procent i 2030 i overensstemmelse med EU’s klimalov. Et af delmålene for loven er også, at CO2-reduktionen fra nye passagerbiler og varevogne skal reduceres med 55 procent i 2030, inden de kan blive helt CO2-neutrale i 2035.

EU skal fortsætte den militære bistand til Ukraine, så længe krigen varer. Det stemte et flertal af MEP’erne for, da Europa-Parlamentet i denne uge markerede, at krigen i Ukraine har stået på i et år.

Helt konkret vil MEP’erne have EU og medlemslandene til seriøst at overveje at sende vestlige kampfly og helikoptere, passende missilsystemer og mere ammunition til Ukraine, så landet ikke blot er i stand til at forsvare sig selv, men også til at genvinde fuld kontrol over hele sit internationalt anerkendte territorium.

Samtidig mener MEP’erne, at russiske aktiver indefrosset af EU bør bruges til at genopbygge Ukraine.

MEP’erne opfordrer desuden EU-landene til at vedtage den tiende sanktionspakke mod Rusland og dets allierede i løbet af denne måned.

Hvis EU-landene fremover ønsker EU-midler gennem genopretningsplanerne, skal de forpligte sig til at spare energi, producere mere vedvarende energi og gøre sig uafhængige af Rusland på energiområdet. Det står klart, efter MEP’erne endeligt har vedtaget den trilogaftale, som de indgik med Rådet i december.

Aftalen er en del af ”REPowerEU”-planen, der skal gøre EU uafhængig af fossile brændstoffer fra Rusland og fremme den grønne omstilling.

Med den nye aftale poster EU desuden yderligere 20 milliarder euro i genopretnings- og resiliensfaciliteten – et midlertidigt genopretningsinstrument, der blev oprettet som en reaktion på coronapandemien. Genopretningspakken består lige nu af et beløb på omkring 723,8 milliarder euro, hvoraf lidt over halvdelen fordeles som lån og knap halvdelen som tilskud til de europæiske lande.

Pakkens oprindelige formål var at afhjælpe de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af coronakrisen i hele Europa og hjælpe med at finansiere den grønne omstilling af EU. Men nu skal pakken også gøre EU uafhængig af Rusland på energiområdet.

Den nye aftale skal desuden bekæmpe energifattigdom ved at sikre, at der bruges penge på at hjælpe de husstande, der er mest udsatte på grund af de stigende energipriser.

Europæere bosiddende i et andet EU-land skal kunne stemme til lokalvalg såsom kommunalvalg.

Det mener MEP’erne, der i denne uge stemte for et nyt lovforslag, der vil give 11 millioner mobile europæere ret til at få indflydelse på deres lokale demokrati, hvis de bor i et andet EU-land end det, de kommer fra.

Står det til MEP’erne, skal alle sproglige barrierer løftes ved kommunalvalg, det skal være nemmere at registrere sig, og der skal være flere muligheder for at brevstemme eller stemme online.

Samtidig ønsker udvalget at fjerne reglen om, at et medlemsland kan vælge at begrænse stemmerettighederne for europæere fra andre EU-lande bosiddende i landet, hvis borgere fra andre EU-lande udgør mere end 20 procent af befolkningen.

MEP’erne håber, at de nye regler kan være implementeret inden Europa-Parlamentsvalget i maj 2024.

Nu hvor MEP’erne har stemt for lovforslaget, skal medlemslandene i Rådet blive enige om, hvorvidt den nye lov skal indføres eller ej.

EU skal have en strategi for cykling, og alle medlemslande skal anerkende cykling som transportform på linje med bilisme med dertilhørende infrastruktur. Det stemte MEP’erne for i denne uge.

Herhjemme er vi nok vant til at se folk cykle på alle gader og stræder, men sådan er det langt fra alle andre steder i Europa, hvor cykelstier heller ikke er en selvfølge.

MEP’erne bad Kommissionen om at styrke fokus på cykling som grøn transportform gevaldigt og udnævne 2024 som ”Europæisk cykelår”. MEP’erne ønsker desuden flere cykelstier og bedre plads til cykler i offentlig transport i hele Europa.

EU-landene skal styrke bekæmpelsen af vold mod kvinder

Flere lande skal styrke indsatsen for at bekæmpe vold mod kvinder. Det mener et flertal MEP’erne, der torsdag stemte for en resolution, der opfordrer medlemslandene til at følge Istanbul-konventionen til fulde. Konventionen skal sikre, at lande gør en indsats for at forebygge fysisk og/eller seksuel vold mod kvinder, beskytter kvinder og straffer dem, der udøver vold.

Med resolutionen følger MEP’ernes fordømmelse af flere landes tilbageskridt på ligestillingsområdet og forsøg på at omgå konventionen. Det gælder blandt andet Polen, hvor regeringen har indført et de facto-abortforbud og overvejer at trække sig ud af konventionen.

MEP’erne opfordrer desuden de EU-lande, der ikke følger konventionen til fulde, til at gøre det. Det gælder Bulgarien, Letland, Litauen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.

MEP’erne: Gødning skal ikke finansiere Ruslands krig i Ukraine

Et flertal af MEP’erne har stemt for at gøre mere for, at EU kan producere egen gødning. Øget gødningsproduktion i EU skal gøre EU uafhængig af Rusland på gødningsområdet og sikre, at der ikke bliver brugt russisk gas i produktionen af gødning – gas, der er er med til at finansiere Ruslands krig i Ukraine.

En uafhængig produktion af gødning i EU skal også styrke fødevareforsyningssikkerheden. Det understregede den danske MEP Asger Christensen under debatten torsdag: