EP-Nyt #6: Nyt direktiv forpligter til energibesparelser

I denne uge har Parlamentet blandt andet landet en ny stor energibesparelsesaftale, Parlamentsformanden har været på besøg i Ukraine, og Kvindernes internationale kampdag er blevet markeret.

• EU-lande forpligter sig til ambitiøse energibesparelser i nyt direktiv
• Roberta Metsola vender tilbage til Ukraine
• MEP’er er bekymrede over trusler mod EU-værdier i Grækenland
• Kvindernes internationale kampdag: Et år med fremskridt - og stadig meget at kæmpe for
• Den alarmerende nedgang i antallet af bestøvende insekter skal vendes
• EU har reduceret sin afhængighed af russisk energi, men krisen er ikke forbi
• Det sker i weekenden og i næste uge

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, Twitter og Instagram. 

Efter 16 timers forhandlinger blev Europa-Parlamentets og Rådets forhandlere fredag enige om et nyt energieffektiviseringsdirektiv.

Aftalen sikrer bindende mål for øget energieffektivitet. Det skal opnås gennem alt fra bedre isolering i både offentlige og private bygninger til krav om mere effektiv fjernvarme.

EU-landenes kollektive energireduceringsmål for 2030 er endt på 11,7 procent i alt. I praksis skal det udmøntes sådan, at medlemslandene kollektivt i snit skal effektivisere deres energiforbrug med 1,3 procent om året frem mod 2025, og derefter med 1,9 procent om året frem mod udgangen af 2030.

”Jeg er meget glad for, at det lykkedes os at skubbe medlemslandene i retning af langt mere ambitiøse energieffektivitetsmål. Det er yderst vigtigt, at vi ikke længere vil være afhængige af russisk energi i fremtiden," siger Niels Fuglsang (S/S&D), der har været Parlamentets chefforhandler på direktivet. 

Pernille Weiss (K/EPP), der også har været med til de afgørende marathon-forhandlinger, er også glad for den ambitiøse aftale:

Den foreløbige aftale skal stadig godkendes endeligt af både Parlamentet og Rådet.

Europa-Parlamentet står urokkeligt sammen med Ukraine og viser sin forsatte støtte til det krigsramte land. Parlamentsformanden, Roberta Metsola, tog i weekenden på besøg i den vestukrainske by Lviv, hvor hun mødtes med landets præsident, Volodymyr Zelenskyj. Sammen drøftede de Ukraines fremtid som EU-medlemsland.

Metsola udtrykte, at hun håber, at tiltrædelsesforhandlingerne kan igangsættes allerede i år og skrev på Twitter:

”Ukraines fremtid er som medlem af EU. Vi vil gå hele vejen med jer.”

Det samme håber Zelenskyj, der også takkede parlamentsformanden og resten af Europa-Parlamentet for støtten i forbindelse med krigen.

Besøget i Ukraine er Metsolas andet siden Ruslands invasion af landet, og foruden at mødes med præsidenten deltog hun også i en mindehøjtidelighed for faldne soldater og ved konferencen ’United for Justice’. Her understregede Metsola sin og Parlamentets støtte til det internationale center for retsforfølgelse af voldsforbrydelser mod Ukraine.

”På vegne af Europa-Parlamentet vil jeg sige, at vi fortsat vil støtte alle initiativer, både med hensyn til indsamling af beviser og undersøgelser af forbrydelser, men vigtigst af alt, at overfaldsmændene, som har startet en krig på vores kontinent, ikke vil forblive ustraffede”, lød det fra Metsola i talen.   

Siden Rusland lancerede sin ulovlige invasion af Ukraine den 24. februar 2022, har EU og Parlamentet støttet Ukraine på flere punkter. Den russiske aggression er blevet fordømt, de ansvarlige er blevet sanktioneret og den ukrainske befolkning er blevet hædret med Sakharov-prisen. Der er givet grønt lys til en fælles europæisk hjælpepakke på 18 milliarder kroner, og der er gennem projektet ’Generators of Hope’ blevet doneret generatorer fra større europæiske byer med det formål at få den ukrainske befolkning lettere igennem de kolde måneder.

”Magtdelingen, der er afgørende for et robust demokrati, er under kraftigt pres.”

Sådan sagde delegationsleder for Europa-Parlamentets Borgerrettighedsudvalg (LIBE), Sophie in ’t Veld (Renew), på onsdagens pressekonference i Athen. Pressekonferencen var afslutningen på delegationens besøg i Grækenland, som startede mandag.

Her mødtes MEP’erne blandt andet med repræsentanter fra civilsamfundet og uafhængige græske myndigheder for at gøre status over EU-værdiernes tilstand i Grækenland. Emner som mediefrihed, journalisters sikkerhed, migrationspolitik, menneskerettigheder, korruptionsbekæmpelse og brugen af spyware var på programmet.

Delegationen konstaterede, at selvom Grækenland har en solid institutionel og juridisk ramme, et levende civilsamfund og uafhængige medier, så er der alligevel ifølge delegationslederen ”alvorlige trusler mod retsstaten og grundlæggende rettigheder”. Blandt andet konkluderede In ’t Veld, at retssystemet er langsomt og ineffektivt, og at korruption undergraver offentlige tjenester og varer.

Også mange journalister i landet oplever at have et utrygt arbejde. De modtager omfattende fysiske og verbale trusler fra politikere og ministre, ligesom de kan være genstand for spyware og uretmæssige retssager. Et eksempel på det er mordet på den græske journalist Giorgos Karaivaz, hvis efterforskning ikke bevæger sig mod en afslutning, påpegede In ’t Veld. Det tyder ifølge hende på, at journalisters sikkerhed ikke er en prioritering for Grækenlands regering.

MEP’erne undersøgte også behandlingen af migranter og påpegede, at deres undersøgelser viste en kultur med vold, tilbageholdelser og tyverier af ejendele.

Hverken den græske premierminister, regeringens ministre, politirepræsentanter eller andre embedsmænd deltog i delegationens besøg. Delegationens besøg i Athen kom i kølvandet på en stor togulykke, der kostede 57 grækere livet og har skabt store demonstrationer i landet.  

Traditionen tro markeres kvindernes internationale kampdag hvert år den 8. marts over det meste af verden. Og selvom der er meget at fejre, er der er også meget fortsat at kæmpe for. 

I løbet af det seneste år har Europa-Parlamentet taget nogle væsentlige skridt på vejen mod ligestilling i EU. Der er blandt andet blevet godkendt et nyt direktiv, der fremmer kønsligestilling i bestyrelserne i store virksomheder. Det betyder, at det underrepræsenterede køn, som oftest er kvinder, skal udgøre 40 procent af de menige bestyrelsesposter eller 33 procent af alle bestyrelsesposter i EU inden juli 2026.

Der er også blevet indgået en aftale om, at EU-virksomheder vil blive forpligtet til at sikre løngennemsigtighed og forbedre vilkårene for ligeløn. Som det ser ud nu, tjener kvinder 13 procent mindre end mænd for samme arbejde i EU, men det vil måske se anderledes ud i fremtiden. Det nye løndirektiv stiller nemlig krav til, at en virksomhed skal foretage en fælles lønvurdering, hvis der er en lønforskel på det samme arbejde på mere end fem procent mellem køn.

Sidstnævnte direktiv var den danske MEP Kira Marie Peter-Hansen (SF/Grønne) en af chefforhandlerne på. EU har også sikret, at man ikke kan blive fyret som gravid, og at netop graviditet ikke er et emne, der stilles spørgsmål til ved en jobsamtale.

Men hvis ikke tempoet skrues op, vil det tage mere end 60 år at opnå fuldstændig ligestilling mellem kønnene i EU. Og selvom der er meget at forbedre i Europa, så er der ligestillingskampe at kæmpe i hele verden. I det krigsramte Ukraine udsættes piger og kvinder for seksuel vold, og i USA og Polen er abortreglerne strammet til. I Iran har omfattende demonstrationer under sloganet ”kvinde, liv, frihed” præget landet i månedsvis, efter den unge kvinde Jina Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt. Og i Afghanistan har Taleban-regeringen blandt andet forbudt kvinder at studere på universiteterne. 

Heldigvis arbejder flere af de danskere MEP’ere aktivt for ligestilling mellem køn, og i videoen her kan du se Kira Marie Peter-Hansen (SF/Grønne), Karen Melchior (Renew) og Nikolaj Villumsen (EL/Left) besvare unge danskeres spørgsmål til netop kønspolitiske mærkesager. 

Bestøvende insekter, som bier, sommerfugle og svirrefluer, er vigtige for både vores økosystemer og biodiversitet. De bidrager til et rigt planteliv og fødevaresikkerhed, men de seneste år er antallet af bestøvere faldet. Det kan skyldes forskellige ting, bl.a. pesticidbrug og ændringer i arealanvendelse, såsom intensivering af landbrug og byudvikling, der kan reducere levesteder.

Derfor fremlagde Kommissionen i januar et forslag, som blandt andet involverer et strategisk planlagt net af levestedsområder - en slags forbundet og insektvenlig infrastruktur i landskabet - der kaldes ’Buzz Lines’. Her kan bestøvere finde føde, ly og steder at yngle i det europæiske landskab. Og så skal der slås hårdere ned, når det gælder brug af visse sprøjtemidler.

I mandags så Parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) på en ny afgørelse fra EU-domstolen. Den betyder, at medlemslandene ikke længere kan få dispensation fra forbuddet mod markedsføring og brug af frø, der er behandlet med plantebeskyttelsesmidler indeholdende neonikotinoider (insekticider).

Du kan se udvalgets møde her.

Det er gået lidt over et år siden starten på det russiske angreb på Ukraine. En invasion, der blandt meget andet har forårsaget forstyrrelser på det globale energimarked og sat gang i drøftelserne om, hvordan EU bedst tilpasser sig den nye energivirkelighed. 

Netop de emner var på dagsordenen, da MEP’er fra Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) torsdag debatterede og afholdt pressemøde sammen med energikommissær Kadri Simson og Det Internationale Energiagenturs administrerende direktør, Fatih Birol.

Her blev det fremhævet, at selvom Europa i løbet af det seneste år har formået at reducere både sin afhængighed af russisk energi og holde kursen med hensyn til forpligtelserne under ’European Green Deal’-aftalen, så er unionen nødt til at se ind i en fremtid, hvor der fortsat skal handles. For som den rumænske udvalgsformand, Cristian Bușoi (EPP), mindede de fremmødte om, er krisen ikke forbi. Derfor er hans mål, at alle nye tiltag bør styrke de eksisterende og sikre, at industrien forbliver konkurrencedygtig.

Under debatten pointerede MEP’erne behovet for, at der lægges en større indsats i energieffektivitetsforanstaltninger. Og hvor nogle MEP’er så muligheden for at nedjustere energipriserne for husholdninger og små virksomheder, mente andre, at den indsats, der lægges i at sikre gasforsyninger, ikke bør lægge en dæmpe på investeringer i vedvarende energi.

Det forventes, at der i de kommende uger, vil blive fremlagt eller vedtaget yderligere foranstaltninger, som for eksempel en reform af EU’s elmarked og et boost af udbredelsen af vedvarende energi.

Plenarsamling

Under næste uges plenarsamling skal MEP’erne blandt andet:

• Stemme om tre love for at nå klimamålet for 2030. Det drejer sig om aftaler, der er en del af ”Fit for 55 i 2030-pakken”, og omhandler revision af markedsstabilitetsreserven, medlemslandenes udledningsreduktioner samt nye regler for arealanvendelse og skovbrug. Læs mere her.
• Diskutere pointer og forventninger forud for mødet i Det Europæiske Råd. Det gør de i en debat med formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen. Læs mere om det kommende møde her.
• Stemme om, hvordan vi kan øge renoveringsraten, reducere udledningen af drivhusgasser og energiforbruget i bygninger. Forslaget til foranstaltningerne vil blive drøftet mandag og sat til afstemning tirsdag. Læs mere her.

Unge indtager Christiansborg som EU-toppolitikere

I weekenden samles omkring 70 unge i alderen 15-25 år fra hele landet, når Ungdommens EU-topmøde finder sted på Christiansborg.

Under temaet ”EU i verden” skal elever fra blandt andet efterskoler, ungdomsskoler og gymnasier prøve kræfter med international toppolitik og forsøge at løse nogle af tidens store udfordringer. Det betyder, at der skal forhandles om alt fra klima, sikkerhedspolitik, selskabsskat og kriterier for optag af nye medlemsstater i EU.

Topmødet er et politisk rollespil, hvor hver deltager får tildelt en særlig rolle, som eksempelvis regeringsleder, minister fra et EU-medlemsland, journalist eller TV-reporter. Til arrangementet vil de unge desuden møde medlem af Europa-Parlamentet Kira Maria Peter-Hansen (SF/grønne), regionsrådsmedlem i Hovedstaden Thomas Rohden (RV) og folketingsmedlem Sigurd Agersnap (SF), der vil sætte dem ind i de svære dilemmaer, man som politiker står overfor, når politiske beslutninger skal træffes.

Ungdommens EU-topmøde er et samarbejde mellem Europa-Parlamentet i Danmark og FIC Ungdom.

__________________________________________

Redaktionen afsluttet fredag 10/03/2023 kl. 15:00

Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Celine Kortsen & Oscar Ørtoft Pedersen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77