skip to content
 
 
 

Europa-Parlamentet: Brugerne skal have kontrollen på sociale medier

16-10-2020

Brugerne skal fremover selv kunne bestemme, hvilket indhold de bliver præsenteret for på blandt andet sociale medier, lyder det i et nyt forslag fra Europa-Parlamentet, der skal til afstemning tirsdag den 20. oktober. Læs mere om forslaget her.

Når du bruger sociale medier, bliver du præsenteret for både platformens indhold og reklamer. Indholdet vil ofte være udvalgt af en algoritme, der arbejder for, at du bruger længst mulig tid på platformen. Reklamerne bliver vist til dig ud fra de spor, du tidligere har sat på internettet: Hvad du tidligere har klikket på og interageret med, bliver lagret og brugt til at målrette reklamer til dig. Men det er ofte uigennemskueligt, hvordan indholdet er udvalgt, og hvorfor du ser de reklamer, du gør.

Det vil medlemmerne af Europa-Parlamentet nu gøre op med. Brugerne skal have magten over deres egne data og forstå, hvordan de bliver brugt. Derfor har Europa-Parlamentet lavet udspillet om digitale tjenester ’Digital Services Act’, som de opfordrer Kommissionen til at stille lovforslag om. Det skal indgå i Europa-Kommissionens lovpakke om digitale tjenester, som de forventes at fremlægge i december. Rapporten skal til debat og afstemning i Europa-Parlamentet i næste uge.

Brugerne før algoritmerne

Europa-Parlamentet foreslår, at brugerne skal have mere kontrol over, hvilket indhold der bliver præsenteret for dem. Det vil helt konkret sige, at det skal være tydeligt mærket, hvis indhold er udvalgt af en algoritme, og hvordan den har udvalgt det indhold. Samtidig skal det derefter være muligt, at brugeren kan vælge, at de ikke vil se den form for indhold mere.

Karen Melchior fra Radikale Venstre er en del af Europa-Parlamentets retsudvalg. Hun har repræsenteret Renew Europe-gruppen i udformningen af rapporten. Hun mener, at Digital Services Act vil give lovgivningen et tiltrængt løft, da den gældende lovgivning er helt tilbage fra 2000.

”Det var en tid, hvor internettet så helt anderledes ud og inden de store onlineplatforme gjorde deres entré i vores hverdag. Platformene har fået enorm indflydelse på vores demokrati, fordi så meget af vores demokratiske samtale finder sted online,” siger hun.

Derfor mener Karen Melchior, at det er på tide, at digitale platforme spiller med mere åbne kort.

”Platformene skal stå til ansvar for, hvordan de udvælger og præsenterer indhold. Vi ved ikke, hvordan algoritmen fungerer eller på baggrund af hvilke data. Den nye lovgivning skal sikre gennemsigtighed med platformenes håndtering af vores oplysninger.”

Derudover skal mulighederne for at reklamere målrettet ved hjælp af meget personlige data begrænses. Brugerne skal have mulighed for at framelde sig dataindsamling og kunne trække samtykke tilbage. På den måde kan brugerne bedre forstå og kontrollere deres feed på sociale medier som for eksempel Facebook.

Parlamentets ordfører på forslaget, den tyske socialdemokrat Tiemo Wölken, henviser til den populære Netflix-dokumentar ‘The Social Dilemma’, hvori det netop kritiseres, at brugerne bliver manipuleret til adfærdsændringer

Disinformation og fake news

En anden del af forslaget handler om disinformation og fake news. At dele ting som børnepornografi og vold er åbenlyst ulovligt, og derfor selvfølgelig heller ikke tilladt på sociale medier. Men der findes også lovligt indhold, der er skadeligt, såsom fake news og konspirationsteorier.

Som reglerne er i dag, er det op til de sociale medieplatforme selv at bestemme, hvilket indhold de vil fjerne udover det ulovlige indhold, som de skal fjerne. Problemet med lovgivningen nu er, ifølge Karen Melchior, at de sociale medieplatforme tjener penge på fake news og konspirationsteorier, da det er den type indhold der skaber mest interaktion i form af kommentarer og delinger.

Med andre ord bliver de mest kontroversielle opslag belønnet, fordi det er dem, algoritmerne prioriterer. Det skal de mere gennemsigtige algoritmer dæmme op for, samtidig med at brugerne skal have flere redskaber til at faktatjekke.

”Det er et demokratisk problem,” mener Karen Melchior, ”fordi det former vores offentlige debat og vores demokratiske dialog på nettet.”

Øget kontrol og gennemsigtighed

I rapporten lægges der derfor op til, at tvister om indhold med platformen ikke skal afgøres af platformene selv. I stedet skal det ske ved hjælp af uafhængige klageinstanser, som platformene selv er med til at betale for, ligesom vi kender det fra Forbrugerklagenævnet i Danmark. Hvis det ikke kan løses der, skal det afgøres ved domstolene.

Kort fortalt er der lagt op til et opgør med den måde, som de store platforme udvælger og fremmer indhold i dag. Renew Europe lægger desuden op til, at platformene løbende skal evaluere deres retningslinjer for indhold og være gennemsigtige om dem.

”Tillid og frivillige tiltag er ikke nok. Vi sætter heller ikke ræven til at vogte gæs. Europæerne skal kunne vide sig sikre på, at deres informationer og rettigheder er i trygge hænder,” forklarer Karen Melchior.

Hendes budskab bliver støttet af den socialdemokratiske ordfører på rapporten.

“Vi er nødt til at tage fat på den forretningsmodel, der bygger på at sælge målrettede annoncer og bidrager til at sprede skadeligt indhold,” sagde Tiemo Wölken på et pressemøde. “Ideen er ikke at censurere indhold, men at gøre brugerne mindre afhængige af algoritmer, der belønner opmærksomhedssøgende indhold, hvilket øger deres informationsfrihed,” udtalte han.