skip to content

 
 
 

Europa-Parlamentet præsenterer: State of the Union 2021 i Altingets Gård den 10. september

Den 15. september holder kommissionsformand Ursula von der Leyen sin State of The European Union-tale i Europa-Parlamentet. Som optakt inviterede Europa-Parlamentet til debat i Altingets gård fredag den 10. september kl. 8, hvor danske MEP'er gav deres personlige bud på en tale om Europas fremtid.

SOTEU-optakt i Altingets Gård og online

Den 15. september holder Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sin State of The European Union-tale i Europa-Parlamentet, hvor hun giver sit personlige syn på Europas fremtid her midt i genopretningsprocessen. Talen vil som altid blive debatteret massivt i Europa-Parlamentet.

Den 10. september varmede Europa-Parlamentet derfor op til talen i Altingets gård. Her ville en bred vifte af danske medlemmer af Europa-Parlamentet; Margrete Auken, Peter Kofod, Morten Løkkegaard, Christel Schaldemose, Karen Melchior, Nikolaj Villumsen og Pernille Weiss holde en tale med deres helt personlige visioner og ønsker for Europa. Efterfølgende var der debat om Europas fremtid og Danmark i EU, og det hele fandt sted i Altingets gård fra kl. 8-10.

Dagens ordstyrer var Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen

DELTAG I arrangementet ved at tilmelde dig https://www.altinget.dk/arena/konference/state-of-the-european-union-2021, hvis du vil være med fysisk.

Har du ikke mulighed for at deltage fysisk i arrangementet så fortvivl ej!

Hele arrangementet transmitteres på Altingets side og på Facebook.

Vil du under debatten eller allerede nu hjælpe Jakob Nielsen med at grille politikerne, kan du bidrage med spørgsmål på http://sli.do under hashtagget #soteu2021dk eller dette direkte link: https://app.sli.do/event/q2a6eusc. På sli.do har du mulighed for at se og stemme på andres spørgsmål og dermed sætte dig præg på debatten.

Program

07.30: Ankomst og morgenkaffe

08.00: Præsentation af dagens arrangement ved ordstyrer Jakob Nielsen

08.05: State of the European Union taler v/

Peter Kofod
Pernille Weiss
Morten Løkkegaard
Margrete Auken
Karen Melchior
Christel Schaldemose
Nikolaj Villumsen

08.55: Paneldebat om EU’s fremtid med spørgsmål fra salen og Facebook

09.50: Afrunding og tak for i dag

Vi glæder os til at se jer til en spændende morgen!

Se eller gense talerne her:

 .

Peter Kofod, Dansk Folkeparti

 .

Christel Schaldemose, Socialdemokratiet

 .

Morten Løkkegaard, Venstre

Karen Melchior, Radikale Venstre

 .

Margrete Auken, SF

 .

Pernille Weiss, Konservative

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten