skip to content

 
 
 

Europadagsseminar - EU-dag for undervisere

 .

Er du underviser i enten udskolingen eller på STX, HHX eller HTX og vil du gerne have ny faglig viden om aktuelle EU-emner som du kan overføre til din undervisning?

 .

Deltag gratis i seminaret d. 6. maj 2021 kl 09.00-15.00 på Zoom. Tilmeld dig her.

I samarbejde med Efterskoleforeningen, har Europa-Parlamentets kontor i Danmark skabt et eksklusivt online seminar til undervisere med direkte adgang til eksperter og politikere samt erfaringsudveksling med andre undervisere. Seminaret er målrettet undervisere og først og fremmest tilrettelagt for Europa-Parlamentets Ambassadørskoler (EPAS) – dette kursus er dog særligt åbent og gratis for alle interesserede undervisere.

Mød Lykke Friis – direktør i Tænketanken Europa – der vil fortælle om EU efter coronakrisen. Hvordan har EU egentlig bidraget til den fælles Corona-bekæmpelse, hvad er samarbejdets fremtid og hvilke konsekvenser får EU’s videre udvikling for Danmarks krisehåndtering?

 

Mød de to medlemmer af Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang (S) og Morten Løkkegaard (V) i debat. Her vil du og de andre deltagere beslutte temaerne for debatten, og få mulighed for løbende at stille spørgsmål til de to politikere.

 

Mød Anne Haubek – freelance journalist og foredragsholder – der vil præsentere et personligt og medrivende bud på Europas øst-udfordringer. Korruption, politisk indblanding i retsvæsen, undertrykkelse af uafhængige medier er en del af hverdagen i en række af de nyeste EU-medlemmer fra central- og østeuropa, der har svært ved at overholde de demokratiske grundværdier og spilleregler, et EU-medlemskab forudsætter.

 

Hvad er EPAS?

Europa-Parlamentets Ambassadørskoler er et tilbud målrettet udskolingen samt STX, HHX og HTX, som gerne vil gøre lidt ekstra ud af EU-undervisningen og øge kendskabet til EU blandt eleverne. Som medlem af EPAS får man som skole adgang til en række særlige fordele og bliver en del af et europæisk netværk med over 1500 skoler. Det langsigtede mål med EPAS er at øge de unges deltagelse i valg til Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentets kontor i Danmark samarbejder med Efterskoleforeningen om EPAS programmet i Danmark. Ønsker du at tilmelde din skole til programmet eller har spørgsmål til EPAS, kontakt Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskolerne.dk.

 

Har du yderligere spørgsmål til EU-kurset eller EPAS, kontakt kursusleder Karina Skydsgaard, karina.skydsgaard@ep.europa.eu.