skip to content
 
 
 

Hvideruslands opposition modtager Sakharovprisen

22-10-2020

Den hviderussiske opposition arbejder for at fremme demokrati og menneskerettigheder og er derfor blevet tildelt Sakharovprisen. Europa-Parlamentet har tidligere fordømt landets regering for brud på grundlæggende rettigheder.

Siden 1988 har Europa-Parlamentet uddelt Sakharovprisen, EU’s største hyldest til menneskerettighedsarbejde. I år er prismodtageren den hviderussiske opposition, bestående af blandt andre Sviatlana Tsikhanouskaya, der tidligere i år gæstede Parlamentet og fortalte udenrigsudvalget om den undertrykkelse, regeringsmodstanderne møder.

Formanden for Europa-Parlamentet David Sassoli begrunder valget af Hvideruslands opposition således:

"De besidder noget, som ikke kan betvinges af brutalitet og rå styrke: Sandheden."

Oppositionens leder, Sviatlana Tsikhanouskaya, takkede på vegne af det hviderussiske folk for prisen.

"Tak til Europa-Parlamentet. Det er en stor ære for alle hviderussere."

I august 2020 mobiliserede Hvideruslands demokratiske opposition fredelige masseprotester i hidtil uset størrelse til støtte for demokrati i et land, der længe har været anset for det sidste diktatur i Europa. Protesterne begyndte efter det seneste valg i landet, hvor Aliaksandr Lukashenka for sjette gang erklærede sig præsident efter en valgkamp, der var omsværmet med anklager om udbredt valgsvindel.

 

Langvarige demonstrationer

Den forenede opposition insisterede på, at den førende oppositionskandidat Sviatlana Tsikhanouskaya vandt i første runde med mindst 60 procent af stemmerne. De bad Lukashenka om at starte forhandlinger om magtoverdragelse og oprettede et koordineringsråd til det formål.

I de efterfølgende uger blev gaderne i Minsk fyldt med rekordstore demonstrationer, der tiltrak over 200.000 mennesker. Demonstranter fra alle samfundslag opfordrede præsidenten til at træde tilbage. Regimet reagerede med brutal vold og undertrykkelse på et niveau, der ikke er set før, men hviderusserne gav ikke op og har fortsat protesterne.

 

Parlamentet fordømmer volden

I september 2020 fordømte Europa-Parlamentet de hviderussiske myndigheder for deres voldelige undertrykkelse af fredelige protester. EU-parlamentarikerne lagde vægt på, at valget blev gennemført med 'åbenlys overtrædelse af alle internationalt anerkendte standarder', og at de ikke længere ville anerkende Aliaksandr Lukashenka som præsident for Hviderusland, når hans mandatperiode udløber den 5. november.

MEP'erne hilste koordineringsrådet velkomment som en 'midlertidig repræsentation for folkets krav om demokratisk forandring i Hviderusland, der er åben for alle politiske og sociale interessenter'. De opfordrede til EU-sanktioner mod den gruppe enkeltpersoner, der var ansvarlig for forfalskning af valgresultater og for den voldelige undertrykkelse i Hviderusland, herunder præsident Lukashenka.

 

Anerkendte prismodtagere

Sakharovprisen er tidligere gået til enkeltpersoner, grupper og organisationer, der har ydet et enestående bidrag til at beskytte tankefriheden. Gennem prisen og det tilknyttede netværk støtter EU prismodtagerne i at fremme deres sag. Med prisen følger 50.000 euro. Den officielle prisoverrækkelse er planlagt til at foregå i december.

Prisen er hidtil blevet tildelt alt fra systemkritikere til filminstruktører, der fremmer især ytringsfrihed, mindretalsrettigheder, overholdelse af folkeretten, udvikling af demokrati og overholdelse af retsstatsprincippet. Flere prismodtagere, herunder Nelson Mandela, Malala Yousafzai, Denis Mukwege og Nadia Murad, har efterfølgende også vundet Nobels fredspris.

Hver af Parlamentets politiske grupper kan nominere kandidater, og det samme kan individuelle medlemmer, hvis de får støtte fra mindst 40 af deres kollegaer. Kandidaterne præsenteres på et fælles møde i udenrigsudvalget, udviklingsudvalget og underudvalget om menneskerettigheder, og udvalgenes medlemmer stemmer om en liste på tre kandidater. Den eller de endelige prismodtagere af Sakharovprisen vælges af Formandskonferencen, et organ i Europa-Parlamentet, der ledes af dets formand, og som omfatter lederne af alle de politiske grupper, som er repræsenteret i Parlamentet, hvilket gør valget af prismodtagerne til et ægte europæisk valg.