Invitation til konference i Bruxelles om unge og køn i Afrika
Forberedelserne til EU-Afrika-topmødet i slutningen af november er i fuld gang. Den 22. november inviterer Europa-Parlamentet til konference, hvor vi diskuterer unge og køn i Afrika.
Konferencen skal bl.a. diskutere, de fremskridt der er opnået, og det, der mangler, når det gælder fred og sikkerhed, menneskerettigheder, udvikling og migration. Afrikanske politiske ledere, den Afrikanske Union og repræsentanter fra FN vil debattere sammen med medlemmer af Europa-Parlamentet, formand Antonio Tajani og EU's udenrigschef Federica Mogherini.
Diskussionernes fokus vil være på unge og køn bl.a. på grund af Afrikas demografi:
- Siden 1980'erne er befolkningen på kontinentet næsten tredoblet.
- Befolkningen i Afrika er meget ung med 40% under 15 år og de 15-24-årige udgør næsten 20%.
Sammen med de socio-økonomiske problemstillinger kan befolkningstilvækst udfordre økonomisk udvikling og jobskabelse, såvel som sikkerhed, politisk deltagelse og migration.
Klik her for at se programmet for konferencen.
Konferencen er en forløber for EU-Afrika-topmødet i slutningen af november i Abidjan i Elfenbenskysten.
Tid: tirsdag den 22. november
Sted: Europa-Parlamentet i Bruxelles
Tilmelding: foregår via dette link
Journalister og medier har mulighed for at søge tilskud til rejse- og opholdsudgifter. For yderligere oplysninger kontakt presseattaché Jacob Lolck på e-mail: jacob.lolck@ep.europa.eu eller tlf. +45 33 41 40 44 / +45 25 48 87 11.