skip to content
 
 
 

Ny trainee på kontoret

01-11-2019

Frederik er ny trainee hos Europa-Parlamentet i Danmark. Han skal hjælpe med at varetage kontorets sociale medier, samt med at planlægge og afholde spændende events der engagerer danskerne i Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde.

Frederik har en kandidatuddannelse i Udviklingsstudier og Internationale Relationer fra Aalborg Universitet. Derfra medbringer han en masse viden omkring internationalt samarbejde og internationale politiske institutioner, herunder EU.

"Jeg har en stor personlig interesse for international politik, og har gennem mine studier beskæftiget mig meget med EU og europæisk politik generelt. Jeg glæder mig meget til at blive en del af kontorets arbejde med at skabe opmærksomhed blandt de danske borgere omkring Europa-Parlamentets og de danske MEP’ers arbejde".

Frederik har i forbindelse med sine studier blandt andet været et halvt år på den danske ambassade i Kenya, hvor han har fået et indblik i det omfattende politiske og diplomatiske arbejde der foregår i internationale institutioner som FN og EU. Tilbage i Danmark, glæder han sig nu til at kombinere indsigterne fra sine studier med hans kommunikative færdigheder for at bringe Europa-Parlamentet og de nyvalgte danske MEP’ers arbejde tættere på danskerne.

For at følge med i Frederiks (og de andre på kontorets) arbejde, så sørg for at følge Europa-Parlamentet i Danmark på de sociale medier! Du finder os på @EPiDanmark