skip to content
 
 
 

Ny undersøgelse: Fortsat positivt syn på EU, men reformer efterlyses

03-06-2021

På trods af covid-19 er der fortsat stor opbakning til EU blandt både europæerne og danskerne, viser Parlamentets seneste Eurobarometer-undersøgelse. På EU-plan er over halvdelen allerede ramt eller forventer at blive ramt økonomisk af krisen, mens danskerne er mere optimistiske.

 
 .

EU-borgerne mærker i stadig højere grad konsekvenserne af covid-19-pandemien på eget liv og egen økonomiske situation. Det fremgår af Europa-Parlamentets seneste Eurobarometer-undersøgelse, som er gennemført i marts-april 2021.

Otte ud af ti ved, hvad EU gør for at modvirke pandemiens konsekvenser, og borgernes topprioriteter for, hvad Europa-Parlamentet bør beskæftige sig med, er folkesundhed, fattigdomsbekæmpelse, økonomi og jobskabelse samt klimaforandringer. Undersøgelsen viser, at opbakningen til EU generelt er solid, og at der er bred enighed om, at globale udfordringer som covid-19 bedst håndteres på EU-niveau.

Mere end halvdelen mærker eller forventer konsekvenser af covid-19 på egen økonomi

Med udgangen af første kvartal 2021 kunne 31 % af europæerne notere sig en forværring af deres egen økonomiske situation under pandemien. Yderligere 26 % forventer at blive ramt. Der er dog store forskelle EU-landene imellem. I Danmark er det kun hhv. 11 og 13 %, der er ramt økonomisk af krisen eller forventer at blive det. Det er den laveste andel i hele EU.

De sundhedsrelaterede fordele ved lockdown opvejer de økonomiske ulemper

På trods af pandemiens økonomiske konsekvenser mener et flertal af respondenterne på 58 %, at de fordele for folkesundheden, som restriktionerne giver, opvejer de økonomiske ulemper, de ligeledes medfører. Denne holdning deles af borgerne i de fleste EU-lande (i Danmark faktisk af hele 67 %), hvilket tyder på en holdningsændring i forhold til andet halvår af 2020, hvor et lille flertal af borgerne vurderede, at de økonomiske konsekvenser vejede tungere end de sundhedsmæssige fordele.

Otte ud af ti europæere ved, hvad EU har gjort det sidste års tid - men kun halvdelen bifalder tiltagene

Europæerne er generelt godt informerede om, hvad EU har gjort for at bekæmpe covid-19-pandemien og modvirke dens negative konsekvenser. På EU-plan har otte ud af ti hørt, set eller læst om EU-tiltag i kampen mod pandemien - og knap halvdelen af alle respondenter (48 %) ved også, hvilke tiltag der konkret er tale om. I Danmark er disse tal dog noget lavere: 57 % har hørt om EU-tiltag på området, men kun 19 % af samtlige adspurgte svarer ja til, at de ved konkret, hvilke tiltag det drejer sig om.

På trods af det generelt høje kendskab på EU-plan til EU’s tiltag, er det kun 48 % af EU-borgerne, der er tilfredse med disse tiltag, mens 50 % er utilfredse. På samme måde er kun 44 % af borgerne i EU tilfredse med det niveau af solidaritet, som medlemslandene har udvist over for hinanden under pandemien. I Danmark er disse tal noget mere positive. Hele 81 % af de danskere, der er bekendt med EU’s tiltag under covid-19-pandemien, er tilfredse med dem. Det er EU-rekord. Og med hensyn til solidariteten mellem EU-landene udtrykker 58 % af danskerne tilfredshed.

Generel opbakning til EU fortsat på højt niveau - med visse variationer

Selv om der naturligvis er variationer i synet på EU på den korte bane og fra land til land, forbliver den generelle holdning til EU på et af de højeste niveauer i over et årti. I EU-gennemsnit har 48 % af borgerne et positivt syn på EU. 35 % har et neutralt syn, og kun 17 % har et decideret negativt syn på EU. De danske tal flugter i høj grad med EU-gennemsnittet: 49 % af danskerne har et positivt syn på EU, mens 31 % har et neutralt og 20 % et negativt syn på Unionen. Dermed bekræfter undersøgelsen den positive tendens i synet på EU, som har kunnet observeres over det seneste årti, og som har fortsat selv under covid-19-pandemien.

Kombinationen af borgernes til tider kritiske holdning til de konkrete covid-19-tiltag og den positive tendens over tid i den grundlæggende opbakning til EU kan også være med til at forklare det utvetydige ønske om en reform af EU. 70 % af de adspurgte er generelt for EU. Men under en fjerdedel af europæerne (23 %) bakker op om EU ”i den nuværende udformning”. Det er fire procentpoint færre end i november/december 2020. 47 % af respondenterne erklærer sig som ”tilhængere af EU, men ikke i den nuværende udformning”. Danskerne er generelt mere tilfredse end EU-gennemsnittet med, hvordan EU har udviklet sig. 37 % er tilfredse med EU i den nuværende udformning, mens 38 % støtter EU, men ønsker, at Unionen skal se anderledes ud, end den gør i dag. 25 % af danskerne melder sig i gruppen af dem, der er skeptiske eller decideret imod EU.

Danskerne vil prioritere klima, europæerne folkesundheden

I lighed med f.eks. hollænderne og svenskerne ønsker danskerne, at Europa-Parlamentet først og fremmest prioriterer indsatsen mod klimaforandringerne (49 % af danskerne har dette som førsteprioritet). På EU-plan er det dog folkesundheden, europæerne med 49 % opbakning sætter højest. På de følgende pladser ønsker europæerne at prioritere fattigdomsbekæmpelse (39 %), økonomi og jobskabelse (39 %) og kampen mod klimaforandringer (34 %). I Danmark indtages anden- og tredjepladsen over politikområder, som Europa-Parlamentet bør fokusere på, af bekæmpelse af terror og organiseret kriminalitet (38 %) og menneskerettigheder (27 %). Kun 14 % af danskerne peger på folkesundheden som et område, de ønsker Europa-Parlamentet skal prioritere.

Baggrund

Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelse er gennemført i perioden 16. marts - 12. april 2021 i alle 27 EU-medlemslande. Undersøgelsen er gennemført som interviews ansigt til ansigt og er blevet suppleret med onlineinterviews, hvor dette har været nødvendigt på grund af pandemien. Der er i alt blevet gennemført 26.669 interviews.

Hele Eurobarometer-undersøgelsen kan ses her.