skip to content
 

Nytårshilsen: Corona viser, vi i fællesskab kan rykke hurtigt

10-01-2022
 .

af Anne Mette Vestergaard, kontorchef, Europa-Parlamentet i Danmark.

Sidste nytår kiggede jeg ind i mit fyldte klædeskab og tog en rask beslutning: I 2021 ville jeg skære ned. Slut med at proppe mit corona-liv med nyt. Foran mig skulle ligge et helt år uden nyt tøj. Hverken jeg, mit klædeskab eller vores jordklode har brug for nyt hele tiden - og som bekendt er det mest bæredygtige tøj det, der allerede hænger på bøjlerne.

Corona-pandemien har bevist, at hvis vi vil, kan vi ændre vores vaner - endda ekstremt hurtigt. Den erfaring skal vi bruge i en af tidens største kriser: klimakrisen.

Klimaforandringerne rykker ikke “tættere på”. De er her. Det har de været længe. Og undersøgelser viser, at danskerne ønsker, at Europa-Parlamentet først og fremmest prioriterer indsatsen for at redde klimaet.

Midt i en corona-sommer var det derfor en milepæl, da Parlamentet vedtog EU’s første klimalov. Med den i hånden skrev vi under på, at EU skal være klimaneutralt senest den aften, vi siger farvel og tak til året 2050. Vi har præcis 29 år.

Selv om EU-parlamentarikerne har haft travlt med corona-pandemien, har de også prioriteret klimaet. I løbet af året har de diskuteret klimamærker i tøjet, fælles oplader, klimatold og meget andet. Alt med samme fokus - at EU skal nå sit (klima)mål. Men det vil kun lykkes, hvis vi sammen skubber i samme retning.

Rundt om i Danmark har rigtig mange erkendt behovet for den fælles indsats. Måske skærer du som jeg i dit tøjforbrug, eller måske er din arbejdsplads ved at lægge en ny bæredygtig strategi.

Tag eksempelvis Herning. Her løber lige nu et to-årigt projekt, der med EU-støtte skal gøre tekstilaffald til en ressource. Projektet er særligt interessant, da alle EU-lande er forpligtet til at indsamle tekstiler separat senest i 2025. Tekstilbranchen blev også fremhævet for sit store potentiale for en mere cirkulær produktion, da EU-Kommissionen sidste år fremlagde en plan for en cirkulær økonomi.

Man behøver dog ikke at være et EU-støttet projekt for at gøre en forskel. Det beviste gymnasieeleverne fra Sønderborg, Middelfart og Gentofte til Ungdommens Nationale Klimafolkemøde i det tidlige efterår. De lokale gymnasier sendte live fra hver deres skole, og på Alssundgymnasiet i Sønderborg hjalp eleverne andre skoleklasser med at skrive realistiske klimamål.

Ambitionerne gik lige fra at “cykle mere i skole” og “sige nej til kaffelåg” til “stream mindre dårligt tv”. Værsgo! Her er altså inspiration til et (klima)nytårsforsæt, der hverken kræver adgangskort til det lokale træningscenter, juicekur eller nikotinplastre. De unges ideer er tilmed nemmere at gennemføre, da det “blot” er nogle hverdagsrutiner, vi skal justere.

Se bare med corona, hvordan nye vaner blev skabt på tværs af hele samfundet. Mundbind er blevet allemandseje, håndspritten har sin helt egen plads i lommen, og god køkultur handler om mere end ikke at springe over. På få måneder formåede Europa-Parlamentet også at omsætte ideen om et coronapas til konkret lovgivning. Endda lige i tide til skolernes sommerferie. EU handlede ikke bare hurtigt. Medlemslandene valgte at stå sammen. Det valgte vi igen med vaccineindkøbet. Hvert vaccineglas og coronapas er et lille stykke europæisk samarbejde, der viser, hvor meget vi kan rykke, når vi skubber i flok. Det samme skylder vi klimaet.

Lykkedes det så mig at komme i mål med min tøjudfordring? I den grad! Jeg fik tilmed slæbt et par sække tøj og sko til genbrug - for jeg fandt ud af, hvilke stykker tøj jeg egentlig har brug for. Det gik så godt, at jeg overvejer at snuppe endnu et år. Har du også mod på et (klima)nytårsforsæt, så vi sammen kan bidrage til EU’s mål om klimaneutralitet? Uanset hvad du finder på, ønsker jeg dig held og lykke med dine nye vaner i det nye år.

 

Teksten har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark den 15. januar 2022.