skip to content

 
 
 

EP-Nyt #26: Historisk tale vakte blandede reaktioner hos MEP'erne

18-09-2020
 .

EP-Nyt er tilbage efter sommerpausen. I denne uge kan du læse om Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand. Du kan blive klogere på EP’s holdning til, at skibsfarten skal bidrage til klimaneutralitet. Og du kan høre, at Parlamentet bakker op om en advarsel over for Polen i form af artikel 7 for at sikre retsstatens og LGBTI-personers rettigheder. Læs med her.

 .
 

Von der Leyens tale vakte blandede reaktioner hos MEP’erne

En stærkere sundhedsunion, en strammere klimaplan med en CO2-reduktion på 55 procent i 2030 og en fælles mindsteløn var blandt emnerne i onsdagens tale om EU’s tilstand. Talen er også kendt under navnet State of the European Union (SOTEU). Fra talerstolen fortalte kommissionsformand Ursula von der Leyen om det seneste års politiske bedrifter og ikke mindst, hvordan Unionens nutid og fremtid bør se ud i hendes øjne. Med sætningen ”Hate is hate” mindede von der Leyen om, at der skal være plads til alle, og at vi skal passe på hinanden og overholde menneskerettighederne i hele EU.  

Den historiske tale blev kommenteret af flere af de danske MEP’er, som roste talens opbygning og gav deres syn på, hvad EU skal prioritere de næste 12 måneder.

 .
 .

Hos Pernille Weiss (K) var der også opbakning til von der Leyens tale. ”Vi skal bestige stejle bjerge sammen. Og vi skal gøre det, mens vi opfører os ordentligt,” sagde hun under debatten.

Men i den danske MEP-lejr var der også kritiske røster. Flere ønskede en mere ambitiøs klimaplan med en CO2-reduktion på mindst 60 procent. Peter Kofod (DF) var desuden skeptisk over for EU’s grænsepolitik: ”Der findes en EU-elite, som i årevis har forsømt at gøre vores ydre grænser sikre,” sagde han fra talerstolen til den efterfølgende debat.

Du kan se talen og debatten her.

EP er bekymrede for retstilstanden i Polen

Manglende respekt for LGBTI-personers rettigheder er et brud på EU-værdierne, meldte Parlamentet ud torsdag. Allerede i 2017 meldte Kommissionen ud, at der var trusler mod retsvæsenets uafhængighed i Polen og krævede derfor en igangsættelse af den såkaldte artikel 7-procedure.

Situationen er kun blevet alvorligt forværret siden da. Og det skaber dyb bekymring hos MEP’erne. MEP’erne er bekymrede over lovgivnings- og valgsystemet, retsvæsenets uafhængighed, og over at de grundlæggende rettigheder i EU bliver overtrådt i Polen. Særligt arrestationen af 48 LGBTI-aktivister i Polen i august kritiseres. Derfor opfordrer Parlamentet Rådet til at genoptage proceduren og handle nu.

I henhold til traktatens artikel 7 kan Rådet afgøre, om der er en klar risiko for et alvorligt brud på EU-værdierne i et EU-land. Det kan i sidste ende føre til sanktioner - eksempelvis at landet får frataget sin stemmeret i Rådet.

Europa-Parlamentets rapport om situationen i Polen blev vedtaget torsdag med 513 stemmer for, 148 stemmer imod og 33 blanke stemmer.

 .
 

Skibsfarten skal bidrage til klimaneutralitet

Hvert år udleder den globale skibsfart cirka 2-3 % af det samlede CO2-regnskab. Alligevel er skibsfarten den eneste sektor, der ikke har nogen specifikke EU-forpligtelser til at skære ned på drivhusgasser. Det får nu MEP’erne til at ønske en grønnere plan for skibene.

Skibsfarten skal reducere CO2-udledningen med mindst 40 % inden 2030, lyder det fra Parlamentet onsdag. Parlamentet ønsker en mere ambitiøs ordning for skibsfarten. Mere specifikt handler det om, at skibe med en bruttotonnage på 5000 og derover bør tælle med i EU’s emissionshandelssystem (ETS).

MEP’erne opfordrer til at oprette en ”havfond” for perioden 2022-2030, der skal finansieres af auktionskvoter. Skibene skal gøres mere energieffektive, samtidig med at der skal investeres i innovative teknologier og infrastruktur, såsom alternative brændstoffer og grønne havne. 20 % af fondens indtægter bør bruges på at beskytte og genoprette havets økosystemer, der rammes af global opvarmning.

For at kunne blive en klimaneutral økonomi kræves der en kæmpe omvæltning for regioner, som er afhængige af industrier med stor CO2-udledning. Derfor kræver Parlamentet mere støtte til europæiske regioner, så energiomstillingen kan lykkes. MEP’erne insisterer på, at der skal afsættes betydeligt flere midler til den såkaldte fond for retfærdig omstilling (FRO) i EU-budgettet 2021-2027. Du kan læse mere om fonden for retfærdig omstilling her.

 .
 

Redaktionen afsluttet fredag 18/09/2020 kl. 15:00.

Ansvarshavende: Anne Mette Vestergaard
I redaktionen: Lea Hovmand Jørgensen, Jacob Lolck
Pressekontakt: Jacob Lolck, tlf. 33 41 40 44 / 25 48 87 11