BETÆNKNING om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2026, Sektion III – Kommissionen

25.3.2025 - (2024/2110(BUI))

Budgetudvalget
Ordfører: Andrzej Halicki

Ændringsforslag

• 001-004 (PDF - 110 KB)
• 001-004 (DOC - 74 KB)
• 006-010 (PDF - 109 KB)
• 006-010 (DOC - 76 KB)
• 011-020 (PDF - 130 KB)
• 011-020 (DOC - 83 KB)
• 021-021 (PDF - 113 KB)
• 021-021 (DOC - 39 KB)
• 022-022 (PDF - 100 KB)
• 022-022 (DOC - 69 KB)
• 023-023 (PDF - 106 KB)
• 023-023 (DOC - 38 KB)
• 024-028 (PDF - 124 KB)
• 024-028 (DOC - 43 KB)
• 029-033 (PDF - 115 KB)
• 029-033 (DOC - 41 KB)
• 034-040 (PDF - 127 KB)
• 034-040 (DOC - 41 KB)
• 041-047 (PDF - 121 KB)
• 041-047 (DOC - 41 KB)
• 048-057 (PDF - 131 KB)
• 048-057 (DOC - 43 KB)
• 058-067 (PDF - 130 KB)
• 058-067 (DOC - 42 KB)
• 068-076 (PDF - 121 KB)
• 068-076 (DOC - 43 KB)
• 077-077/REV1 (PDF - 106 KB)
• 077-077/REV1 (DOC - 39 KB)
• 078-078 (PDF - 109 KB)
• 078-078 (DOC - 40 KB)
• 079-085/REV1 (PDF - 127 KB)
• 079-085/REV1 (DOC - 82 KB)
• 086-092/REV1 (PDF - 115 KB)
• 086-092/REV1 (DOC - 80 KB)
• 093-093/REV1 (PDF - 101 KB)
• 093-093/REV1 (DOC - 69 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2026, Sektion III – Kommissionen

(2024/2110(BUI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

– der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027[1] og til den fælles erklæring, der er opnået enighed om mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen i denne forbindelse[2], samt de dertil knyttede ensidige erklæringer[3],

– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/2496 af 15. december 2022 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027[4],

– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/765 om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027[5] (FFR-revisionen),

– der henviser til sin holdning af 16. december 2020 om udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027[6],

– der henviser til sin beslutning af 15. december 2022 om opskalering af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027: Et robust EU-budget, der er egnet til nye udfordringer[7],

– der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2023 om forslaget til en midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027[8],

– der henviser til sin beslutning af 27. februar 2024 om udkast til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027[9],

– der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom[10],

– der henviser til Kommissionens forslag af 22. december 2021 til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2021)0570) og til sin holdning af 23. november 2022 om forslaget[11],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning)[12] ("finansforordningen"),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")[13],

– der henviser til EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen og dets forpligtelser i henhold til den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet,

– der henviser til EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025,

– der henviser til sin beslutning af 10. maj 2023 om konsekvenserne for EU-budgettet for 2024 af stigende låneomkostninger i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet[14],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget[15],

– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter[16],

– der henviser til den interinstitutionelle erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder[17] af 13. december 2017,

– der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2025[18] og til de tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

– der henviser til Enrico Lettas rapport med titlen "Much more than a market" (Meget mere end et marked), som blev forelagt for Europa-Parlamentet den 21. oktober 2024,

– der henviser til Mario Draghis rapport med titlen "The future of European competitiveness" (Fremtiden for den europæiske konkurrenceevne), som blev forelagt for Europa-Parlamentet den 17. september 2024,

– der henviser til Sauli Niinistös rapport med titlen "Safer together – Strengthening Europe’s civilian and military preparedness and readiness" (Sikrere sammen – styrkelse af Europas civile og militære beredskab og parathed), som blev forelagt for Europa-Parlamentet den 14. november 2024,

– der henviser til Kommissionens formand Ursula von der Leyens præsentation af EU's konkurrenceevnekompas den 29. januar 2025,

– der henviser til den fælles hvidbog af 19. marts 2025 om fremtiden for det europæiske forsvar, der udgør en ramme for ReArm Europe-planen (JOIN(2025)0120),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2025 med titlen "Aftalen om ren industri: En fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne" (COM(2025)0085),

– der henviser til "proposal of the European Parliament and of the Council of 26 February 2025 amending Regulations (EU) 2015/1017, (EU) 2021/523, (EU) 2021/695 and (EU) 2021/1153 as regards increasing the efficiency of the EU guarantee under Regulation (EU) 2021/523 and simplifying reporting requirements (COM(2025)0084)," (foreligger d.d. ikke på dansk),

– der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2025 om de budgetmæssige retningslinjer for 2026,

– der henviser til forretningsordenens artikel 95,

– der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

– der henviser til skrivelser fra Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A10-0042/2025),

2026-budgettet: opbygning af en bæredygtig fremtid med modstandsdygtighed og velstand for Europas befolkning

1. fremhæver den økonomiske vækst, der forventes i 2025 og 2026 i EU[19], ledsaget af en aftagende inflation; bemærker ikke desto mindre usikkerheden som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som direkte truer sikkerheden i EU, og de forværrede virkninger af klimaændringerne og biodiversitetskrisen, som også kommer til udtryk i den stigende hyppighed og intensitet af naturkatastrofer, samt at nye betydelige geopolitiske ændringer og en forværret international regelbaseret orden, øgede sikkerhedstrusler og en tiltagende global protektionisme forværrer denne situation; understreger, at det i en sådan stadig mere ustabil situation er bydende nødvendigt, at EU styrker sine forsvars- og sikkerhedskapaciteter, sin sociale, økonomiske og territoriale samhørighed og sin politiske og strategiske autonomi, mindsker sin afhængighed, øger sin konkurrenceevne og sikrer en fremtid med velstand for kontinentet og dets befolkning, der i øjeblikket står over for stadig højere leveomkostninger;

2. er fast besluttet på at sikre, at 2026-budgettet ved at fokusere på strategisk beredskab og sikkerhed, økonomisk konkurrenceevne og modstandsdygtighed, bæredygtighed samt styrkelse af det indre marked giver befolkningen i EU et robust økosystem og lever op til deres prioriteter, hvilket sikrer et socialt retfærdigt og velstående Europa; understreger, at der er behov for yderligere investeringer i sikkerhed og forsvar, forskning, innovation, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), sundhed, energi, migration samt beskyttelse af land- og søgrænser, inkluderende digital og grøn omstilling, jobskabelse og tilvejebringelse af muligheder for unge; insisterer på, at dette skal ledsages af administrativ forenkling, som det fremgår af konkurrenceevnekompasset; fastholder, at EU-budgettet er det største investeringsinstrument med løftestangseffekt, som supplerer de nationale budgetter og derved gør det muligt for EU at håndtere kompleksiteten i en verden i hastig forandring og samtidig sikre velstand, social samhørighed og stabilitet for sin befolkning; er af den stærke opfattelse, at EU bør bruge denne løftestangseffekt i maksimal grad til at fremme Unionens mål og politikudformning samt private investeringer;

Investering i en solid, bæredygtig og modstandsdygtig økonomi

3. fastholder, at der kan opnås sund økonomisk modstandsdygtighed og bæredygtighed i EU ved at fremme offentlige og private investeringer, øge innovation og støtte konkurrenceevnen, herunder ved at afhjælpe kvalifikationskløften og fremme mere industriproduktion i Europa som en kilde til robust økonomisk vækst og kvalitetsjob, og dermed garantere Unionens strategiske autonomi og sikre, at EU forbliver fleksibelt og selvberoende i lyset af globale udfordringer, forstyrrelser og volatilitet; fremhæver behovet for at fremme innovation, prioritere uddannelse, reducere omkostninger og den administrative byrde og styrke det indre marked, især hvad angår tjenesteydelser;

4. bekræfter i den forbindelse, at forskning og innovation fortsat er afgørende for EU's succes, når det gælder banebrydende industrier og nye rene og bæredygtige teknologier; minder om det mangeårige mål om at øge investeringer i forskning og innovation til 3 % af bruttonationalproduktet (BNP); opfordrer derfor til, at der ydes øget finansiering inden for rammerne af Horisont Europa for at finansiere mindst 50 % af alle fremragende forslag inden for alle videnskabelige discipliner, give forskere såvel som virksomheder, navnlig SMV'er, mulighed for at bringe ny udvikling på markedet og for at opskalere, sikre en solid økonomisk vækst og styrke Unionens konkurrenceevne i den globale økonomi, så det undgås, at aktører flytter til konkurrerende regioner, samtidig med at det sikres, at Europa har det vidensgrundlag, der er nødvendigt for at opfylde forpligtelserne i den grønne pagt;

5. fremhæver betydningen af målrettet støtte til at fremme offentlig-private partnerskaber og af tilgængelig og øget finansiering for at støtte SMV'er som rygraden i europæisk økonomi og en drivkraft for banebrydende innovation og fremhæver den rolle, som Det Europæiske Innovationsråd, InvestEU og SMV-komponenten i programmet for det indre marked spiller med hensyn til at styrke nystartede virksomheder og opskalere innovative virksomheder, støtte dem i deres vækst og bidrage til, at EU's økonomi kan spille en større rolle på den globale scene; udtrykker sin bekymring over, at bevillingsrammen for mange finansielle produkter ifølge midtvejsevalueringen af InvestEU kan løbe ud ved udgangen af 2025 uden budgetforstærkninger; noterer sig Kommissionens forslag i den henseende; fremhæver endvidere den betydning, som programmet for det indre marked har med hensyn til at udnytte det fulde potentiale af EU's grænseoverskridende dimension;

6. understreger, at moderniseringen af økonomien vil kræve en blanding af offentlige og private investeringer; understreger i den henseende nødvendigheden af private investeringer for at maksimere løftestangseffekten af offentlige udgifter; minder om, at disse bestræbelser bør føre til forenkling og mindske den finansielle byrde for EU's SMV'er, samtidig med at EU's standarder opretholdes;

7. understreger, at det haster med yderligere at fremskynde den digitale og den grønne omstilling som katalysatorer for en fremtidsorienteret og ressourceeffektiv økonomi, der fortsat vil være attraktiv for innovative virksomheder, og som er baseret på markedsdrevne investeringer, der skaber kvalitetsjob og ikke lader nogen i stikken; slår til lyd for, at der investeres betydeligt i fremadskuende digital infrastruktur, der understøttes af velreguleret, menneskecentreret og troværdig kunstig intelligens og cybersikkerhed; understreger behovet for at forbedre borgernes grundlæggende digitale færdigheder for at matche virksomhedernes behov og ruste borgerne til at imødegå desinformation; understreger endvidere behovet for at øge modstandsdygtigheden af Unionens demokrati i forbindelse med bekæmpelsen af ondsindet udenlandsk indblanding;

8. anerkender den strategiske værdi af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og Connecting Europe-faciliteten (CEF) med hensyn til at bidrage til de økonomiske, sociale og klimamæssige mål for EU's grænseoverskridende transportinfrastruktur; opfordrer til netudvidelser, navnlig til kandidatlande og EU's strategiske partnere for så vidt angår EU's strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet og komplementariteten mellem TEN-T og de transeuropæiske energinet (TEN-E);

En bedre beredt Union, der er i stand til at reagere effektivt på kriser

9. understreger, at der er behov for at styrke EU's sikkerheds- og forsvarskapaciteter for at skabe en ægte forsvarsunion og for bedre at kunne forberede sig på og reagere på hidtil usete geopolitiske udfordringer og nye hybride sikkerhedstrusler; understreger den vigtige rolle, som fælles investerings-, forsknings-, produktions- og indkøbsmekanismer spiller, herunder inden for nye disruptive teknologier, der støtter en uafhængig EU-forsvarsindustri; mener, at der er en EU-merværdi i sikkerheds- og forsvarssamarbejde, der ikke bare gør Europa og dets befolkning sikrere, men også medfører større effektivitet, potentielle besparelser, skabelse af kvalitetsjob og øget strategisk autonomi; opfordrer derfor til en øjeblikkelig opskalering og meget bedre koordinering af medlemsstaternes forsvarsudgifter; fremhæver navnlig behovet for at tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer til at innovere og styrke medlemsstaternes militære kapaciteter samt deres interoperabilitet; noterer sig i overensstemmelse med Kommissionens ReArm Europe-plan dens opfordring til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og andre internationale finansielle institutioner og private banker i Europa til at investere mere aktivt i den europæiske forsvarsindustri og samtidig beskytte deres operationer og finansieringskapacitet; minder om betydningen af at investere i og udvikle udstyr med dobbelt anvendelse og navnlig styrke EU's militære mobilitet for så vidt angår finansiering af transportinfrastruktur med dobbelt anvendelse langs prioriterede akser; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at anvende indkaldelser af forslag til dette formål under CEF-transportprogrammet i lyset af finansieringsunderskuddet inden for militær mobilitet; understreger det presserende behov for at styrke EU's cybersikkerhedskapacitet til bekæmpelse af hybrid krigsførelse;

10. minder om den rolle, som EU's rumprogram spiller med hensyn til at øge Unionens strategiske sikkerhed gennem en række civile og militære anvendelser; understreger, at en stærk europæisk rumsektor er afgørende for europæisk sikkerhed, åben strategisk autonomi, sikker konnektivitet, beskyttelse af kritisk infrastruktur og fremme af den grønne og den digitale omstilling og derfor kræver tilstrækkelige ressourcer;

11. fremhæver i lyset af nye udfordringer inden for intern og ekstern sikkerhed betydningen af at sikre en korrekt gennemførelse af asyl- og migrationspagten i fuld overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning og af at respektere principperne om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling; understreger, at en effektiv forvaltning og beskyttelse af EU's ydre grænser, både land- og søgrænser, er væsentlig for at bevare frihederne inden for Schengenområdet og afgørende for EU's og dets borgeres sikkerhed; understreger, at det er nødvendigt at beskytte mennesker bedre mod menneskehandel og øge støtten til at styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne og Unionen om bekæmpelse af kriminelle netværk, navnlig dem, der er involveret i smugling af migranter og menneskehandel, for at styrke retshåndhævelsen og den retlige reaktion på disse kriminelle netværk samt for at støtte medlemsstater, der står over for hybride trusler, navnlig instrumentaliseringen af migranter som defineret i kriseforordningen[20];

12. minder om den afgørende rolle, som Fonden for Integreret Grænseforvaltning, instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden spiller for beskyttelsen af de ydre grænser; opfordrer desuden til passende finansiering af grænsebeskyttelseskapacitet, herunder fysisk infrastruktur, bygninger, udstyr, systemer og tjenester, der kræves ved grænseovergangssteder, som fastsat i bilag III til IGFV-forordningen[21], og til, at kravene opfyldes for så vidt angår modtagelsesforhold, integration, tilbagesendelse og tilbagetagelsesprocedure; bekræfter på ny, at samarbejdsaftaler med lande uden for EU under fuld overholdelse af folkeretten kan bidrage til at forhindre irregulær migration og styrke grænsesikkerheden;

13. anerkender den fælles landbrugspolitik som en central strategisk EU-politik for fødevaresikring og større uafhængighed for EU med hensyn til produktion af prismæssigt overkommelige fødevarer af høj kvalitet; understreger den fælles landbrugspolitiks afgørende rolle med hensyn til at sikre en anstændig indkomst for EU's landbrugere samt et produktivt, konkurrencedygtigt og bæredygtigt europæisk landbrug; beklager, at de direkte betalinger er faldet betydeligt i faste priser som følge af inflationen, mens den administrative byrde for landbrugerne er steget på grund af akkumuleringen af bureaukrati; opfordrer indtrængende Kommissionen til at mindske den administrative byrde og samtidig opretholde høje produktionsstandarder og kravet om at gennemføre EU-lovgivningen; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer, og at de direkte betalinger beskyttes for at hjælpe landbrugerne med at håndtere virkningerne af inflation, brændstofomkostninger, ændringer på det globale fødevaremarked samt negative klimahændelser, der påvirker landbrugsproduktionen og truer fødevaresikringen; fremhæver i den forbindelse landbrugsreservens rolle; fremhæver behovet for at hjælpe små og mellemstore bedrifter og nye og unge landbrugere ved at støtte generationsskifte og sikre fortsat støtte til fremme af EU's landbrugsprodukter; understreger, at der er behov for passende støtte til forskning og innovation for at gøre landbrugssektoren mere bæredygtig, herunder vandforvaltning, navnlig gennem Horisont Europa-programmet, uden at reducere den europæiske landbrugsproduktion, og samtidig med, at det undgås, at europæiske landbrugere udsættes for illoyal konkurrence fra importerede produkter, der ikke opfylder vores standarder; glæder sig over Kommissionens udarbejdelse af en anden forenklingspakke; understreger, at fødevaresikring er en væsentlig komponent med henblik på geopolitisk stabilitet;

14. fremhæver fiskeriets og akvakulturens strategiske rolle og behovet for, at disse sektorer får tilstrækkelig finansiel støtte; anerkender, at den fælles fiskeripolitik sikrer en stabil indkomst og langsigtet fremtid for fiskerne ved at bidrage til at beskytte bæredygtige marine økosystemer, som er afgørende for sektorens konkurrenceevne; insisterer på, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod EU's fiskerflåde for at forbedre sikkerheden, herunder ved at bekæmpe ulovlige fiskeriaktioner og forbedre arbejdsvilkårene, energieffektiviteten og den miljømæssige bæredygtighed samt ved at forny flåden; bekræfter, at Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond bør støtte en personalepolitik, der er i stand til at tackle fremtidige udfordringer, med henblik på at fremme en inklusiv, diversificeret og bæredygtig blå økonomi; udtrykker sin bekymring over indvirkningen af udløbet af brexitovergangsperioden i juni 2026 på fiskeri- og akvakultursektoren;

15. understreger, at en styrkelse af energisikkerheden og -uafhængigheden fortsat er afgørende for EU; fremhæver EU's rolle med hensyn til at sikre energiforsyningssikkerheden og bistå husholdninger, landbrugere og virksomheder med at afbøde prisudsving og håndtere prisforskelle i forhold til resten af verden; opfordrer derfor til yderligere investeringer i kritisk infrastruktur og konnektivitet, herunder store grænseoverskridende elnet og brintinfrastruktur til sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne, hvilket er en afgørende forudsætning for dekarboniseringen af den europæiske industri, i kulstoffattige og vedvarende energikilder og konnektivitet, navnlig ved at finansiere CEF ordentligt, samt i energieffektivitet; understreger, at der som led i omstillingen til en ren og moderne økonomi er behov for at tilpasse den europæiske infrastruktur til de fremtidige energibehov; fremhæver betydningen af at investere i ny, voksende og moderniserende sammenkoblingskapacitet til handel med elektricitet, navnlig kapacitet på tværs af grænserne, for et fuldt integreret EU-energimarked, der øger Europas diversificerede forsyningssikkerhed og modstandsdygtighed over for forstyrrelser på energimarkedet, mindsker den eksterne afhængighed og i sidste ende sikrer økonomisk overkommelig og bæredygtig energi til EU's borgere; understreger i den forbindelse behovet for at styrke samarbejdet med Afrika;

16. minder i den sammenhæng om den nuværende boligkrise i Europa, herunder manglen på anstændige og økonomisk overkommelige boliger; opfordrer derfor til hurtige yderligere investeringer gennem en kombination af finansieringskilder, herunder EIB og nationale erhvervsfremmende banker, i områder med en positiv indvirkning på nedbringelse af leveomkostningerne for husholdninger, forbedring af bygningers energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder; opfordrer til en koordineret tilgang på EU-plan, der respekterer nærhedsprincippet, tilskynder til bedste praksis og effektivt anvender alle relevante finansieringsmekanismer til at tackle denne presserende udfordring;

17. er stærkt bekymret over de voldsomme konsekvenser af klimaændringerne og biodiversitetskrisen både i Europa og på globalt plan og over, at 2024 blev bedømt til at være det varmeste år nogensinde her på planeten; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til LIFE-programmet til finansiering af klima- og miljørelaterede projekter, herunder inden for afbødning af og tilpasning til klimaændringer, samt til øget budgetmæssig fleksibilitet til at kunne reagere på naturkatastrofer i EU i tilstrækkelig grad; beklager, at det stigende antal naturkatastrofer har resulteret i et stort antal ofre og i langsigtede ødelæggende virkninger for de borgere, landbrugere og virksomheder, der har hjemme og arbejder i de berørte områder, samt i de påvirkede økosystemer; opfordrer til en forhøjelse af finansieringen til EU's Solidaritetsfond, RESTORE (regional nødhjælp til genopbygning) og EU-civilbeskyttelsesmekanismen, bl.a. for at øge rescEU-kapaciteterne, som giver mulighed for mere omkostningseffektiv kapacitetsopbygning, med henblik på at kunne støtte medlemsstaterne hurtigt og effektivt i overvældende krisesituationer; anerkender EU's rolle som et knudepunkt for koordinering og forbedring af medlemsstaternes beredskab og kapacitet til at reagere omgående på omfattende nødsituationer med store følgevirkninger samt dets merværdi både for medlemsstater og borgere; understreger i den forbindelse, at EU's civilbeskyttelsesmekanisme er et håndgribeligt udtryk for europæisk solidaritet, der styrker EU's rolle som beredskabsaktør i forbindelse med kriser; anerkender, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond eller enhver anden fond ikke i sig selv kan kompensere fuldt ud for de ekstreme vejrhændelser, som forekommer med stadig større hyppighed og alvor, og som forårsages af klimaændringer i dag og i fremtiden; understreger, at det er nødvendigt at investere i og prioritere beredskabs-, forebyggelses- og tilpasningsforanstaltninger og prioritere naturbaserede løsninger; understreger, at det er helt afgørende at sikre, at Unionens udgifter bidrager til modvirkning af klimaændringer, tilpasningsbestræbelser og infrastruktur, der skaber modstandsdygtighed over for store vandmængder; understreger, at disse investeringer er langt lavere end omkostningerne ved manglende handling på klimaområdet;

Forbedring af borgernes muligheder i et dynamisk samfund

18. fastholder, at løbende investeringer i EU4Health og i klyngen "Sundhed" under Horisont Europa er afgørende for at forbedre sundheden og beredskabet over for fremtidige sundhedskriser og derved for at forbedre EU-borgernes sundhedstilstand; understreger, at der er behov for sundhedsinvesteringer med maksimal virkning; fremhæver sin støtte til en holistisk regulerings- og finansieringsmæssig tilgang til Europas økosystem for biovidenskaber og bioteknologi, herunder skabelsen af banebrydende europæiske kompetenceklynger, som en central søjle i en stærkere europæisk sundhedsunion, hvortil der bør tilføjes en europæisk plan for hjerte-kar-sygdomme og dermed forbundet livsstil med fokus på primær og sekundær forebyggelse som centrale mål for at øge middellevetiden i EU; fremhæver, at det er nødvendigt at skabe et mere støttende plejesystem for at orientere sig mod de demografiske udfordringer og den aldrende befolkning; gentager sin opbakning til den europæiske kræfthandlingsplan samt betydningen af europæiske investeringer i bekæmpelse af børnesygdomme, sjældne sygdomme og antimikrobiel resistens; gør på ny opmærksom på betydningen af kønsaspektet af sundhed, bl.a. med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed og adgang til tjenester; er stærkt bekymret over den aktuelle krise inden for mental sundhed i Europa, som især påvirker den unge generation og forværres af de senere års globale begivenheder, og som gør det nødvendigt at skride til øjeblikkelig handling; understreger, at det er nødvendigt at forebygge mangel på kritiske lægemidler, medicinske modforanstaltninger og sundhedspersonale, som nogle medlemsstater står midt i; opfordrer i den forbindelse til bedre koordinering på EU-plan og fælles indkøb af lægemidler med henblik på at reducere omkostningerne;

19. understreger vigtigheden af at investere i de unge generationer og deres færdigheder, som er vigtige drivkræfter for forandring og fremskridt, ved at sikre adgang til uddannelse af høj kvalitet; mener, at det er afgørende, at alle studerende uden forskelsbehandling og i alle EU-medlemsstater har fuld adgang til Erasmus+-programmet, og understreger den afgørende rolle, som Erasmus+ spiller med hensyn til at lette kulturel udveksling, styrke den europæiske identitet og fremme fred gennem gensidig forståelse og samarbejde, hvilket gør det til en hjørnesten i den europæiske integration og enhed; minder om behovet for at gøre noget ved manglen på kvalifikationer, hjerneflugten og sammenhængen mellem markedets behov og færdigheder; mener, at det er nødvendigt at fastlægge centrale områder for uddannelse og omskoling, hvis EU's arbejdsstyrke skal forblive konkurrencedygtig i fremtiden; understreger, at der er behov for yderligere investeringer i modernisering af Unionens uddannelsessystemer ved at udruste dem til den digitale og den grønne omstilling, udvikling af Talent Booster-ordninger og incitamenter til unge iværksættere; påpeger i den forbindelse betydningen af tilstrækkelige finansielle midler til EU-programmer såsom Den Europæiske Socialfond Plus, Erasmus+ og EU's Solidaritetskorps, der har vist sig at være yderst effektive med hensyn til at hjælpe med at opnå høje beskæftigelsesniveauer og rimelig social beskyttelse, udvide uddannelsesmulighederne i hele Unionen og til at fremme nye jobmuligheder og færdigheder, unges deltagelse og lige muligheder for alle; opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for, at alle universitetsstuderende fortsat er berettigede til at deltage i Erasmus+- programmet, også i Ungarn;

20. minder om EU-budgettets rolle med hensyn til at bidrage til målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder; fremhæver EU-budgettets rolle med hensyn til at bidrage til initiativer, der styrker den sociale dialog og fremmer arbejdskraftens mobilitet, herunder i form af uddannelse, netværksdannelse og kapacitetsopbygning;

21. fremhæver de stadig stigende trusler fra og farer ved udenlandske aktørers organiserede og målrettede desinformationskampagner mod EU, som undergraver det europæiske demokrati; opfordrer til, at alle relevante EU-programmer, herunder Et Kreativt Europa, tages i anvendelse for at finansiere foranstaltninger i 2026, der fremmer inkluderende digitale færdigheder og mediekendskab, navnlig for unge, bekæmper desinformation og imødegår hadefuld tale og ekstremistisk indhold på internettet, og som samtidig fremmer borgernes aktive deltagelse i demokratiske processer og beskytter mediefriheden og mediepluralismen med henblik på god kulturel modstandsdygtighed, hvilket alt sammen er afgørende for et velfungerende demokrati;

22. opfordrer Kommissionen til at øge EU-finansieringen til beskyttelse af borgere, religiøse samfund og det offentlige rum mod terrortrusler, bekæmpelse af radikalisering og terrorindhold online samt imødegåelse af hadefuld tale og tiltagende antisemitisme, had mod muslimer og racisme;

23. opfordrer Kommissionen til at sikre en hurtig, fuldstændig og korrekt gennemførelse og robust håndhævelse af forordningen om digitale tjenester[22], forordningen om digitale markeder[23] og forordningen om kunstig intelligens[24], herunder ved at afsætte tilstrækkelige menneskelige ressourcer; understreger vigtigheden af at tackle udenlandsk indblanding, imødegå farerne ved tendentiøse algoritmer og sikre gennemsigtigheden, ansvarligheden og integriteten i det digitale offentlige rum;

24. understreger merværdien af finansieringsprogrammer på områderne demokrati, rettigheder og værdier; minder om den vigtige rolle, som EU-budgettet spiller med hensyn til at fremme de europæiske værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og med hensyn til at støtte de centrale principper demokrati, retsstatsprincippet, solidaritet, inklusion, retfærdighed, ikkeforskelsbehandling og ligestilling, herunder ligestilling mellem kønnene; bekræfter endvidere den afgørende rolle, som programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier spiller med hensyn til at fremme europæiske værdier og borgerrettigheder, navnlig indsatsområdet EU-værdier, samt ligestilling mellem kønnene og derved opretholde og videreudvikle et åbent, rettighedsbaseret, demokratisk, lige og inkluderende samfund baseret på retsstatsprincippet; understreger, at der er behov for målrettede foranstaltninger til at tackle kønsforskelle og fremme lige muligheder ved hjælp af bevilgede EU-midler; understreger, at det at støtte undersøgende journalistik med tilstrækkelige midler er en strategisk investering i demokrati, gennemsigtighed og social retfærdighed; gør på ny opmærksom på Daphne- og ligestillings- og rettighedsprogrammernes betydning og understreger, at der bør afsættes de nødvendige ressourcer til bekæmpelse af forskelsbehandling i alle dens former samt bekæmpelse af alle former for vold;

25. understreger det værdifulde arbejde, der er udført under indsatsområdet EU-værdier, som bl.a. giver direkte finansiering til civilsamfundsorganisationer som nøgleaktører i dynamiske demokratier; understreger, at borgere og civilsamfundsorganisationer, der fremmer borgernes vilje og interesser, udgør kernen i det europæiske demokrati; understreger i den forbindelse betydningen af alle EU's programmer og af øget finansiering for at støtte civilsamfundets reelle deltagelse, navnlig på baggrund af virkningerne af reduceret finansiering til civilsamfundet fra EU's internationale partnere;

26. mener, at det af hensyn til Unionens stabilitet og fremgang og dens borgeres tillid er afgørende at sikre en korrekt anvendelse af Unionens midler og at tage alle skridt til at beskytte Unionens finansielle interesser, navnlig ved at anvende konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet; understreger, at der unægteligt er en forbindelse mellem respekten for retsstatsprincippet og en effektiv gennemførelse af Unionens budget i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning i finansforordningen; gentager, at indførelsen af passende foranstaltninger i henhold til forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet[25] ikke må påvirke regeringernes forpligtelser til at gennemføre det program eller den fond, der er berørt af foranstaltningen, og navnlig de forpligtelser, de har over for de endelige modtagere; insisterer derfor på, at Kommissionen i tilfælde af nationale regeringers overtrædelser af retsstatsprincippet bør undersøge alternative måder at gennemgøre budgettet på, herunder ved at vurdere muligheden for at omdirigere kilder til direkte og indirekte forvaltede programmer, for at sikre, at lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet og andre modtagere fortsat kan drage fordel af EU-finansiering, uden at det svækker anvendelsen af forordningen; fremhæver den rolle, som Den Europæiske Revisionsret spiller, og dens konstante aktivitet til forsvar for gennemsigtighed, ansvarlighed og streng overholdelse af forordningerne om alle fonde og programmer;

En stærk Union i en verden i forandring

27. bemærker, at det bliver stadig vigtigere, at EU opretholder og øger sin tilstedeværelse på den globale scene i en situation med eskalerende globale konflikter, geopolitiske forandringer og forsøg på udenlandsk indblanding verden over, navnlig i betragtning af udviklingen med hensyn til andre store globale bistandsdonorer; understreger, at Unionen for at kunne opnå dette har brug for tilstrækkelig finansiering og tilstrækkelige ressourcer til at kunne handle, herunder reagere på større kriser i sine nabolande og i hele verden, navnlig i lyset af det pludselige fald i finansieringen på internationalt plan; understreger betydningen af programmet for humanitær bistand og beklager, at ressourcerne ikke stiger i lighed med behovene, som aldrig har været større; understreger, at det er nødvendigt at styrke EU's rolle som en førende humanitær aktør og samtidig effektivt at håndtere nye kriser, især i områder, der er truet af langvarige konflikter, manglende fødevaresikring og naturkatastrofer; understreger, at Unionen også har brug for tilstrækkelige ressourcer til langsigtede investeringer i opbygning af globale partnerskaber, og påpeger vigtigheden af ikke-EU-landes deltagelse i Unionens programmer, hvor det er hensigtsmæssigt;

28. understreger, at EU's sikkerhedsmiljø har ændret sig drastisk som følge af Ruslands ulovlige, uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine og uforudsigelige ændringer i EU's vigtigste allieredes politikker; minder om, at det er vigtigt at øge borgernes sikkerhed og opnå effektivitet på områderne forsvar og strategisk autonomi gennem en helhedsorienteret tilgang til sikkerhed, der omfatter militære og civile kapaciteter, forbindelserne udadtil og intern sikkerhed; understreger betydningen af Fonden for Intern Sikkerhed for at sikre finansiering til at tackle et øget niveau af grov organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og cyberkriminalitet; anerkender det pres, som øgede forsvarsudgifter udgør for medlemsstaternes nationale budgetter; understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne optrapper deres indsats og øger finansieringen af deres forsvarskapaciteter på en konsekvent og komplementerende måde i overensstemmelse med NATO's retningslinjer;

29. understreger, at Ruslands angrebskrig ud over de enorme ofre, som den ukrainske befolkning har bragt for at modstå denne krig af hensyn til vores fælles europæiske sikkerhed, også har haft betydelige økonomiske og sociale konsekvenser for folk i hele Europa; minder om, at visse medlemsstater – navnlig dem, der har landegrænser op til Rusland og/eller Belarus i Baltikum, og dem, der ligger i frontlinjen – samt sårbare økonomiske sektorer fortsat er særligt eksponeret for konsekvenserne af krigen og fortjener støtte på områder såsom landbrug, infrastruktur og militær mobilitet, i EU-solidaritetens ånd;

30. gentager på det kraftigste sin ubetingede og fulde støtte til Ukraine i dets kamp for frihed og demokrati mod den russiske aggression, på et tidspunkt hvor krigen på landets territorium har varet i mere end tre år; understreger det vedvarende behov for høje finansieringsniveauer, herunder inden for humanitær bistand og til reparation af kritisk infrastruktur, og for øget kapacitet langs solidaritetsbanerne mellem EU og Ukraine; glæder sig over Kommissionens og medlemsstaternes fornyede og styrkede hensigt om at arbejde i fælleskab for at imødekomme Ukraines presserende forsvarsbehov og for yderligere at støtte den ukrainske økonomi ved at yde regelmæssig og forudsigelig finansiel støtte og lette investeringsmulighederne; glæder sig over aftalen med Rådet om at yde makrofinansiel bistand til Ukraine på op til 35 mia. EUR ved at gøre brug af provenuet fra indefrosne russiske aktiver gennem den nye samarbejdsmekanisme vedrørende lån til Ukraine, med henblik på at støtte Ukraines genopretning, genopbygning og modernisering og fremme Ukraines fremskridt på dets vej mod tiltrædelse af EU; understreger betydningen af at sikre ansvarliggørelse i forbindelse med de alvorligste internationale forbrydelser;

31. insisterer på fordelene ved førtiltrædelsesmidler, både for udvidelseslandene og for EU selv, eftersom disse midler skaber øget stabilitet i regionen; glæder sig over gennemførelsen af vækstplanen for Vestbalkan med henblik på yderligere at støtte den økonomiske konvergens mellem landene på Vestbalkan og EU's indre marked gennem investeringer og vækst i regionen; insisterer på behovet for at anvende de nødvendige midler til at støtte Moldovas tiltrædelsesproces i overensstemmelse med EU's tilsagn om udvidelse og regional stabilitet; understreger den rolle, som reform- og vækstfaciliteten for Republikken Moldova spiller, og fremhæver nødvendigheden af at sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til dens fuldstændige gennemførelse; understreger betydningen af vedvarende støtte til kandidatlandene med gennemførelsen af de nødvendige tiltrædelsesrelaterede reformer, navnlig med hensyn til retsstatsprincippet, korruptionsbekæmpelse og demokrati, og med at øge deres modstandsdygtighed og forebygge og imødegå hybride trusler; opfordrer Kommissionen til at afsætte yderligere midler til støtte for civilsamfundet og uafhængige medieorganisationer og journalister;

32. understreger endvidere, at EU's naboskabspolitik, navnlig dets østlige og sydlige partnerskaber, bidrager til det overordnede mål om at skabe øget stabilitet, velstand og modstandsdygtighed i EU's nabolande og dermed til at øge sikkerheden på vores kontinent; understreger derfor betydningen af at styrke budgetposterne til de sydlige og østlige nabolande for at støtte politiske, økonomiske og sociale reformer i regionerne, fremme fredsprocesser og genopbygning og yde bistand til flygtninge, navnlig gennem fortsat, styrket og forudsigelig finansiering og kontinuerlig gennemførelse i praksis; minder om, at EU fortsat skal afbøde andre kriser og bistå de mest sårbare befolkningsgrupper rundt om i verden gennem sit humanitære bistandsprogram samt ved at fastholde sin globale position med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde for at yde støtte til globale udfordringer og fremme af menneskerettigheder, frihedsrettigheder og demokrati samt til kapacitetsopbygning af civilsamfundsorganisationer og med henblik på at opfylde Unionens internationale klima- og biodiversitetsforpligtelser inden for rammerne af et omfattende overvågnings- og kontrolsystem;

Tværgående spørgsmål i 2026-budgettet

33. understreger, at tilbagebetalingen af låneomkostningerne i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet er en retlig forpligtelse for EU og derfor er ikkeskønsmæssig; bemærker, at låneomkostningerne afhænger af udbetalingstempoet under genopretnings- og resiliensfaciliteten samt af markedsudsving i obligationsrenterne og derfor i sagens natur er delvis uforudsigelige og ustabile; fastholder derfor, at Kommissionen er nødt til at fremlægge pålidelige, rettidige og nøjagtige oplysninger om låneomkostningerne for NextGenerationEU (NGEU) og om de forventede udbetalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten under hele budgetproceduren samt om disponible frigørelser; forventer, at Kommissionen ajourfører overslaget over frigørelser, når den fremlægger budgetforslaget; minder om, at de tre institutioner indgik aftale om, at det skulle tilstræbes, at udgifterne til dækning af finansieringsomkostningerne ved Next Generation EU ikke reducerer EU's programmer og midler;

34. minder om sin opbakning til Kommissionens ændrede forslag om indførelsen af nye egne indtægter; er stærkt bekymret over den totale mangel på fremskridt i Rådet med hensyn til de nye egne indtægter, navnlig i betragtning af de stigende investeringer og uforudsete behov; mener, at indførelsen af nye egne indtægter i overensstemmelse med køreplanen i den interinstitutionelle aftale fra 2020 er afgørende for at dække NGEU-låneomkostningerne og samtidig beskytte de margener og fleksibilitetsmekanismer, der er nødvendige for at imødekomme disse behov;

35. fremhæver endnu en gang Parlamentets fulde opbakning til samhørighedspolitikken og dens centrale rolle i at levere resultater med hensyn til EU's politiske prioriteter og dets generelle vækst; gentager, at samhørighedspolitikkens optimale merværdi for borgerne afhænger af, at den gennemføres effektivt og rettidigt; opfordrer ligeledes indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at intensivere gennemførelsen af operationelle programmer under fonde med delt forvaltning samt gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne for at sikre en hurtig budgetgennemførelse og undgå akkumulerede betalingsefterslæb i de to sidste år af FFR-perioden, navnlig gennem yderligere kapacitetsopbygning og teknisk bistand til medlemsstaterne; bekræfter på ny, at en solid og gennemsigtig mekanisme til nøjagtig overvågning af udbetalinger til støttemodtagere er ubetinget nødvendig;

36. bemærker, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod landdistrikter og fjerntliggende områder, områder i en industriel overgangsproces og regioner, som lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, f.eks. øer, regioner i den yderste periferi, grænseoverskridende regioner og bjergregioner samt alle dem, der rammes af naturkatastrofer; understreger, at disse regioner bør modtage tilstrækkelige midler til at opveje de særlige karakteristika og begrænsninger, der er forbundet med deres strukturelle sociale og økonomiske situation, som omhandlet i artikel 349 i TEUF; understreger POSEI-programmets afgørende betydning for opretholdelsen af landbrugsaktiviteten i regionerne i den yderste periferi og for leveringen af fødevarer til lokale markeder; opfordrer til, at programmets budget forhøjes, så det afspejler de faktiske behov hos landbrugerne i disse regioner; bemærker, at der ikke har været nogen sådan forhøjelse siden 2013, på trods af at landbrugerne i disse regioner står over for højere produktionsomkostninger som følge af inflation og klimaændringer; understreger endvidere, at de oversøiske lande og territorier, der er associeret med EU, som omhandlet i artikel 198-204 i TEUF, bør modtage passende finansiering til deres bæredygtige økonomiske og sociale udvikling i lyset af deres geopolitiske betydning for globale maritime handelsruter og vigtige partnerskaber, herunder dem om bæredygtige råvareværdikæder;

37. gentager, at alle EU-programmer, -politikker og -aktiviteter, hvor det er relevant, bør gennemføres på en måde, der fremmer ligestilling mellem kønnene i forbindelse med opfyldelsen af deres mål; glæder sig over Kommissionens arbejde med udvikling af kønsmainstreaming for på en meningsfuld måde at kunne måle de kønsspecifikke virkninger af Unionens udgifter som fastsat i den interinstitutionelle aftale;

38. noterer sig, at klimamainstreamingsmålet på 30 % forventes at blive opfyldt med 33,5 % i 2025, mens biodiversitetsmålet vil være under 8,5 % i 2025, og målet på 10 % ikke vil blive opfyldt i 2026, medmindre der iværksættes særlige tiltag; understreger, at der er behov for en vedvarende indsats for i Unionens budget og i EU-genopretningsinstrumentets udgifter at nå de mål for mainstreaming af klima og biodiversitet, som er fastsat i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020;

39. understreger, at Unionens budget for 2026 bør være i overensstemmelse med Unionens ambitioner om at gøre Unionen klimaneutral senest i 2050 samt med Unionens internationale forpligtelser, navnlig i henhold til Parisaftalen og Kunming-Montreal-aftalen, og bør bidrage væsentligt til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi for 2030;

40. minder om, at en effektiv programgennemførelse kun kan opnås med opbakning fra en engageret forvaltning; fremhæver det meget vigtige arbejde, der udføres af organer og decentrale agenturer, og gør gældende, at de skal have tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige midler, samtidig med at der tages højde for inflation, så de kan udføre deres opgaver effektivt og bidrage til opfyldelsen af Unionens politiske prioriter, også når de får nye opgaver og mandater;

41. minder om, at medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til finansforordningen ved gennemførelsen af budgettet skal sikre overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder og respektere Unionens værdier, som er nedfældet i artikel 2 i TEU; understreger navnlig finansforordningens artikel 137, 138 og 158 og minder om Kommissionens og medlemsstaternes forpligtelse til at udelukke personer eller enheder, der ved en endelig dom er fundet skyldige i terrorhandlinger, samt ved endelige domme i terroraktiviteter, anstiftelse, medvirken, tilskyndelse til eller forsøg på at begå sådanne strafbare handlinger, samt korruption eller andre alvorlige lovovertrædelser, fra EU-finansiering; fremhæver, at det er nødvendigt at øge indsatsen for at bekæmpe svig både på EU- og medlemsstatsplan og med henblik herpå at sikre passende finansielle og menneskelige ressourcer, som dækker hele Unionens struktur for bekæmpelse af svig; minder om vigtigheden af, at Unionens program for bekæmpelse af svig forsynes med tilstrækkelige finansielle ressourcer;

42. understreger betydningen af effektiv kommunikation og synligheden af EU's politikker og programmer for at skabe øget bevidsthed om den merværdi, som EU tilfører borgere, virksomheder og partnere;

°

° °

43. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Ordføreren erklærer på eget ansvar ikke at have modtaget input fra nogen enhed eller person, der skal nævnes i dette bilag i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen.

UDTALELSE FRA UDENRIGSUDVALGET (20.2.2025)

til Budgetudvalget

om retningslinjer for 2026-budgettet – Sektion III

(2024/2110(BUI))

Ordfører for udtalelse: Michael Gahler

 

 

UDTALELSE

Udenrigsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det forslag til beslutning, det vedtager:

1. glæder sig over, at revisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) i 2024 gav mulighed for yderligere finansiering under udgiftsområde 6 og for Ukrainefaciliteten på 50 mia. EUR; beklager imidlertid, at revisionen af FFR ikke opfyldte de behov, som Parlamentet havde identificeret; gentager det presserende behov for at øge finansieringen, navnlig i kriseramte regioner, hvor behovet er størst, og for at tackle de forskellige udfordringer i nabolandene, investere i partnerskaber og styrke EU's geopolitiske position; understreger navnlig behovet for en fortsat indsats for at finansiere Ukraines umiddelbare finansieringsbehov; understreger, at EU uden yderligere forsinkelse bør intensivere indsatsen yderligere for at gøre det muligt at anvende indefrosne og immobiliserede russiske aktiver til Ukraines genopbygning, erstatninger og budgetbehov i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten; understreger, at instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (NDICI – et globalt Europa) og Global Gateway er helt afgørende instrumenter inden for rammerne af Unionens værktøjskasse for foranstaltninger udadtil; understreger betydningen af EU's humanitære bistandspolitikker og -instrumenter; opfordrer generelt til at anlægge en mere strategisk og virkningsfuld tilgang til EU-finansiering i udlandet, samtidig med at åben strategisk autonomi fremmes;

2. gentager, at der bør sikres et øget finansieringsniveau for de sydlige nabolande i 2025 med henblik på at støtte politiske, økonomiske og sociale reformer i regionen; fremhæver navnlig det presserende behov for at bidrage væsentligt til genopbygningen af Gaza og for at øge midlerne til humanitær bistand i Gaza, Libanon og Syrien; minder om, at De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Det Mellemste Østen (UNWRA) hidtil har udgjort den vigtigste humanitære bistandsstruktur i Gaza og på Vestbredden og været en essentiel leverandør af tjenesteydelser i regionen; minder om nødvendigheden af fortsat at støtte centrale regionale partnere, såsom Jordan, med henblik på at fremme fred i regionen;

3. glæder sig over den nye reform- og vækstfacilitet for Vestbalkan og den foreslåede facilitet for Moldova samt over den rolle, som instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) III spiller i forbindelse med finansieringen af foranstaltninger i regionen; understreger, at reformdagsordenerne, som støttemodtagerne skal udvikle, er et lovende instrument til fremskyndelse af omstilling og overholdelse af EU's normer; opfordrer Kommissionen til at anvende de betingelser, der er nedfældet i de to faciliteter, på en stringent måde med henblik på at sikre en vellykket tiltrædelsesproces; opfordrer endvidere Kommissionen til at ledsage alle ti udvidelseslande på deres vej mod europæisk integration og til at yde dem skræddersyet hjælp til at adressere de respektive hindringer, de måtte støde på; opfordrer Kommissionen til at allokere yderligere midler til støtte for civilsamfundet og uafhængige medieorganisationer og journalister; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den bevarer muligheden for enten midlertidigt eller på ubestemt tid at tilbageholde midler, såfremt disse midler vil bidrage til regeringsbudgetter – på statsniveau eller på subnationalt niveau – hvis handlinger på væsentlig vis undergraver stabiliteten i landet, dets naboer eller dets fremskridt hen imod europæisk integration, navnlig med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer med henblik på at undgå overlapninger endvidere Kommissionen til inden for rammerne af den næste FFR at forelægge et forslag til et instrument for førtiltrædelsesbistand, som omfatter faciliteterne og dækker alle ti udvidelseslande, hvilket bør sikre dem en robust institutionel og økonomisk parathed til EU-medlemsskab; opfordrer også Kommissionen til at fremskynde integrationen af alle kandidatlande i Vestbalkan i EU's roamingområde;

4. fremhæver vigtigheden af, at EU sikrer, at EU-midler ikke anvendes til finansiering af uddannelseslitteratur, der romantiserer martyrdød, vold eller terrorisme;

5. understreger nødvendigheden af, at Generaldirektoratet for Udvidelse og det Østlige Naboskab (GD ENEST), Generaldirektoratet for Mellemøsten, Nordafrika og Golfen (GD MENA) samt Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) tildeles tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at fremme fred, velstand, sikkerhed og EU's værdier og interesser i såvel det europæiske naboskabsområde som i hele verden; understreger, at det er nødvendigt at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed for både EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til strategisk kommunikation og til bekæmpelse af desinformation; fremhæver nødvendigheden af at opretholde den nuværende struktur med netværket af EU-delegationer rundt om i verden og af at tilvejebringe finansiering, der står i et rimeligt forhold til den rolle, som Unionen forventer, at alle delegationer spiller på stedet; bemærker endvidere, at EU-Udenrigstjenesten med 145 delegationer rundt om i verden ikke kan måles efter den samme logik som den, der gælder for EU-institutionerne i Bruxelles og Luxembourg; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til ikke at anvende 2 %-logikken på EU-Udenrigstjenesten; insisterer på en forhøjelse af budgettet til fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske aktioner (FUSP-aktioner) og til fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske aktioner (FSFP-aktioner) samt til andre passende freds-, konflikt- og kriseberedskabsinstrumenter; understreger behovet for at forbedre IT- og sikkerhedsprotokollerne i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter, EU-delegationerne og i Kommissionens generaldirektorater med ansvar for EU's optræden udadtil; understreger vigtigheden af at investere i europæisk sikkerhed og forsvar ved at styrke Unionens strategiske autonomi og kollektive forsvarskapacitet;

6. glæder sig over oprettelsen af EU's partnerskabsmission i Moldova (EUPM Moldova); fremhæver den afgørende rolle, som EUPM Moldova spiller, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at forlænge missionens mandat efter maj 2025 og til samtidig at øge ressourcerne for at forbedre dens effektivitet;

7. gentager EU's tilsagn om at fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status globalt som nedfældet i EU's kønshandlingsplan III (2021-2025); opfordrer til at øge ressourcerne til støtte for kvinders rettigheder, herunder bestræbelser på at udrydde kønsbaseret vold, styrke kvinders deltagelse i beslutningsprocesser og fremme økonomisk indflydelse; understreger betydningen af integration af kønsaspektet i alle budget- og politikinitiativer for at sikre lige muligheder og inklusion; understreger, at ligestilling mellem kønnene ikke kun er en grundlæggende rettighed, men også en afgørende drivkraft for social og økonomisk udvikling;

8. opfordrer Kommissionen til at samarbejde med EPLO-kontoret i Washington D.C. og EU's delegation i USA om at identificere, finansiere og gennemføre initiativer, der har til formål at styrke de transatlantiske forbindelser, herunder udvekslingsprogrammer for fagfolk, der arbejder i offentlige institutioner i både EU og i De Forenede Stater;

9. understreger, at enhver udbetaling fra EU-budgettet skal være afhængig af, at modtagerlandet overholder retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de internationale forpligtelser i overensstemmelse med internationale aftaler;

10. mener, at der skal afsættes flere EU-midler til det fælles cyberforsvar for at imødegå de digitale trusler fra Rusland, Folkerepublikken Kina og andre; mener, at Kommissionen er nødt til at sikre den nødvendige finansiering til en fremtidig cyberhær, der kan hjælpe EU-institutionerne og medlemsstaterne med at forsvare sig mod cyberangreb fra fjendtlige stater;

11. understreger behovet for synlighed og kommunikation om EU's bistand, navnlig i kandidatlandene, men også i andre partnerlande;

12. understreger det presserende behov for, at EU investerer i forskning og udvikling vedrørende billige droner, ikke kun for at støtte Ukraine i landets bestræbelser på at forsvare sig mod Rusland, men også for at styrke det europæiske forsvar; mener, at EU bør samarbejde med Ukraine om udviklingen af et dronesystem efter deres vellykkede anvendelse af droner.

 

BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER,
SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Ordføreren for udtalelsen erklærer på eget ansvar ikke at have modtaget input fra nogen enhed eller person, der skal nævnes i dette bilag i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I DET RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	19.2.2025
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	40 13 8
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Mika Aaltola, Petras Auštrevičius, Dan Barna, Wouter Beke, Robert Biedroń, Ľuboš Blaha, Ioan-Rareş Bogdan, Marc Botenga, Helmut Brandstätter, Sebastião Bugalho, Tobias Cremer, Danilo Della Valle, Loucas Fourlas, Alberico Gambino, Giorgos Georgiou, Christophe Gomart, Rima Hassan, Rasa Juknevičienė, Sandra Kalniete, Łukasz Kohut, Ondřej Kolář, Rihards Kols, Andrey Kovatchev, Reinhold Lopatka, Antonio López-Istúriz White, Marion Maréchal, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Sven Mikser, Francisco José Millán Mon, Hannah Neumann, Urmas Paet, Kostas Papadakis, Tonino Picula, Thijs Reuten, Nacho Sánchez Amor, Mounir Satouri, Andreas Schieder, Alexander Sell, Villy Søvndal, Davor Ivo Stier, Marie-Agnes Strack-Zimmermann, Cristian Terheş, Riho Terras, Pierre-Romain Thionnet, Reinier Van Lanschot, Nicola Zingaretti, Željana Zovko
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Krzysztof Brejza, Jaroslav Bžoch, Engin Eroglu, Tomasz Froelich, Ilhan Kyuchyuk, Ana Catarina Mendes, Alessandra Moretti, Ana Miguel Pedro, Chloé Ridel, Şerban Dimitrie Sturdza, Marco Tarquinio
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer som omhandlet i forretningsordenens art. 216, stk. 7	Anna Bryłka, Mélissa Camara, Alexander Jungbluth, Erik Marquardt, Leire Pajín, Kristian Vigenin

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I DET RÅDGIVENDE UDVALG

40	+
ECR	Cristian Terheş
PPE	Mika Aaltola, Wouter Beke, Ioan-Rareş Bogdan, Krzysztof Brejza, Sebastião Bugalho, Loucas Fourlas, Rasa Juknevičienė, Sandra Kalniete, Łukasz Kohut, Ondřej Kolář, Andrey Kovatchev, Reinhold Lopatka, Antonio López-Istúriz White, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Francisco José Millán Mon, Davor Ivo Stier, Riho Terras, Željana Zovko
Renew	Petras Auštrevičius, Dan Barna, Helmut Brandstätter, Engin Eroglu, Ilhan Kyuchyuk, Urmas Paet, Marie-Agnes Strack-Zimmermann
S&D	Robert Biedroń, Tobias Cremer, Ana Catarina Mendes, Sven Mikser, Alessandra Moretti, Tonino Picula, Thijs Reuten, Chloé Ridel, Nacho Sánchez Amor, Andreas Schieder, Marco Tarquinio, Kristian Vigenin, Nicola Zingaretti

 

13	-
ECR	Rihards Kols, Marion Maréchal
ESN	Tomasz Froelich, Alexander Jungbluth, Alexander Sell
NI	Ľuboš Blaha, Kostas Papadakis
PfE	Jaroslav Bžoch, Pierre-Romain Thionnet
The Left	Marc Botenga, Danilo Della Valle, Giorgos Georgiou, Rima Hassan

 

8	0
ECR	Alberico Gambino, Şerban Dimitrie Sturdza
Verts/ALE	Mélissa Camara, Erik Marquardt, Hannah Neumann, Mounir Satouri, Villy Søvndal, Reinier Van Lanschot

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (19.2.2025)

til Budgetudvalget

om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2026, Sektion III – Kommissionen

(2024/2110(BUI))

Ordfører for udtalelse: Gheorghe Falcă

 

 

UDTALELSE

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det forslag til beslutning, det vedtager:

A. der henviser til, at Connecting Europe-faciliteten for transport (CEF-T) har været et særdeles succesfuldt EU-instrument for strategiske investeringer i udviklingen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T), der har til formål at omdanne EU's veje, jernbaner, havne, indre vandveje og luftveje til et forbundet, sikkert, effektivt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt transportsystem; der henviser til, at fristerne for færdiggørelse af hovednettet i 2030, for det udvidede hovednet i 2040 og for det samlede net i 2050 er bindende for medlemsstaterne og ofte kræver massive og vedvarende infrastrukturinvesteringer; der henviser til, at CEF-T fortsat bør være et vigtigt instrument til finansiering af transport i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2028-2034;

B. der henviser til, at moderne, sammenkoblede og multimodale transportinfrastrukturer inden for et fælles europæisk transportområde er afgørende for at skabe vækst og beskæftigelse i EU, fuldføre EU's indre marked og sikre territorial samhørighed, herunder til gavn for randområder, landdistrikter, bjergområder, øområder og regioner i den yderste periferi og andre geografisk ugunstigt stillede områder; der henviser til, at EU i både Draghirapporten og Lettarapporten opfordres til at optrappe sine bestræbelser på at udvikle en konkurrencedygtig industristrategi i lyset af den globale konkurrence; der henviser til, at en vellykket dekarbonisering, der beskytter de europæiske industriers globale konkurrenceevne, kræver betydelige investeringer i transportnet, der er baseret på vedvarende energi, og infrastruktur for alternative brændstoffer til bæredygtig transport; der henviser til, at digitalisering på tværs af alle transportsektorer kan give betydelige effektivitetsgevinster, som ofte har potentiale til at overstige de oprindelige investeringer; der henviser til, at der er behov for tilstrækkelige investeringer for at opnå dette og andre teknologiske løsninger for at øge interoperabiliteten mellem digitale net, energi- og transportnet og maksimere netfordelene; der henviser til, at øgede investeringer i trafiksikkerhed er nødvendige for at nå målene i EU's "nul-vision"-strategi og sikre sikkerheden for veje og trafikanter; der henviser til, at transportsektoren oplever mangel på arbejdskraft og færdigheder, somme tider i kombination med ringe arbejdsvilkår;

C. der henviser til, at en effektiv anvendelse af EU-midler er af afgørende betydning for at nå strategiske mål inden for begrænsede finansieringsrammer, navnlig i lyset af inflationspresset, der har ført til betydelige stigninger i anlægs-, energi- og råvareomkostningerne, hvilket truer den finansielle gennemførlighed af vigtige infrastrukturprojekter af fælles europæisk interesse; der henviser til, at robuste og koordinerede EU-finansieringsmekanismer er afgørende for at opretholde projekternes momentum på trods af økonomisk volatilitet; der henviser til, at nødvendigheden af at maksimere virkningen af EU's udgifter kræver inflationsjusterede budgetbestemmelser og omfordeling af underudnyttede midler samt klare overvågningsrammer og forbedrede rapporteringsrammer;

D. der henviser til, at forsinkelser i planlægnings-, godkendelses- og indkøbsprocesserne også hindrer en rettidig gennemførelse af transport- og infrastrukturprojekter, hvilket bringer udviklingen af EU's transport- og infrastrukturudvikling i fare; der henviser til, at det er absolut nødvendigt at etablere optimerede godkendelsesprocedurer for at fremskynde projektets tidsfrister og sikre budgetabsorptionen;

E. der henviser til, at mindskelse af lovgivningsmæssige og administrative byrder og forenkling af gennemførelsen – som forudset i den omnibusforenklingspakke, der er skitseret af Kommissionen i dens konkurrenceevnekompas – er afgørende for at sikre lige adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), regionale myndigheder og dårligt stillede regioner; der henviser til, at forenklingen af EU's lovgivningsmæssige og administrative processer på alle niveauer – i kombination med strømlinet adgang til finansiering – er afgørende for at opnå en rettidig og effektiv gennemførelse af projekter under CEF-T og turismeprogrammer, navnlig for SMV'er og regionale myndigheder;

F. der henviser til, at handlingsplanen for militær mobilitet 2.0 skitserer ambitiøse initiativer på EU-plan; der henviser til, at utilstrækkelig finansiering imidlertid fortsat udgør en væsentlig hindring for en effektiv gennemførelse heraf;

G. der henviser til, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine, i lighed med covid-19-pandemien, har understreget EU's transport- og turismesektorers sårbarhed over for eksterne chok; der henviser til, at det nu er mere nødvendigt end nogensinde før at styrke transportforbindelserne med Ukraine og Moldova; der henviser til, at vejtransportaftalen mellem EU og Ukraine, som letter vejgodstransport og transit gennem oprettelse af solidaritetskorridorer, er blevet forlænget frem til den 30. juni 2025 med mulighed for stiltiende forlængelse i yderligere seks måneder; der henviser til, at det europæiske transportnet er kritisk infrastruktur, der står over for stigende digitale og/eller fysiske sikkerhedsrisici, og som skal beskyttes mod eksterne trusler for at opretholde de samfundsmæssige funktioner, for hvilke det er afgørende for;

H. der henviser til, at turisme – en vigtig økonomisk aktivitet, der tegner sig for næsten 10 % af EU's BNP og i Kommissionens industristrategi fra 2021 blev udpeget som et kritisk økosystem for EU's økonomi og beskæftigelse – fortsat står over for økonomiske, miljømæssige, beskæftigelsesrelaterede og digitale udfordringer;

1. opfordrer til at forhøje CEF-T-budgettet betydeligt for at sikre tilstrækkelig finansiering til igangværende og planlagte TEN-T-projekter, der fokuserer på grænseoverskridende infrastruktur med den største merværdi for EU og på fjernelse af flaskehalse og manglende forbindelser, herunder inden for medlemsstaterne, med henblik på at forbedre passager- og godsstrømmene i hele Europa; understreger endvidere værdien af mindre projekter med hensyn til at forbedre grænseoverskridende konnektivitet og deres berettigelse til EU-finansiering;

2. glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil udvikle en EU-handlingsplan for bilindustrien som foreslået i Draghirapporten, og opfordrer til hurtige fremskridt i den igangværende strategiske dialog;

3. glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil udvikle en ny maritim industristrategi for at styrke den europæiske maritime fremstillingssektors konkurrenceevne, bæredygtighed og modstandsdygtighed; sætter pris på Kommissionens meddelelse om, at den vil fremlægge en strategi for de europæiske havne for at begrænse den risiko for økonomisk afhængighed, spionage og sabotage, som er knyttet til ikkeeuropæiske enheders økonomiske tilstedeværelse og involvering i EU-havne;

4. opfordrer endvidere til, at der udvikles en strategisk handlingsplan for EU's luftfartssektor med henblik på at identificere potentielle reduktioner af de administrative byrder og vurdere de finansielle behov for at opretholde sektorens konkurrenceevne i lyset af dekarboniseringspresset og de dermed forbundne risici, herunder ulige konkurrencevilkår, kulstoflækage og geopolitiske udfordringer samt med hensyn til en tværnational analyse af arbejdsvilkårene som en afgørende faktor for at tiltrække og fastholde kvalificerede arbejdstagere og øge produktiviteten;

5. glæder sig over tilsagnet om at fremlægge en plan for udvikling af et ambitiøst europæisk højhastighedsjernbanenet for at bidrage til at forbinde EU's hovedstæder, herunder ved hjælp af nattog, og for at fremskynde jernbanegodstransporten, samt om at oprette et fælles, digitalt billet- og bookingsystem for jernbanerne så hurtigt som muligt, således som det allerede er skitseret i de reviderede TEN-T-retningslinjer; understreger behovet for ambitiøs støtte til udrulningen af det europæiske system til styring af jernbanetrafikken (European Rail Traffic Management System, ERTMS);

6. slår til lyd for en omfattende hyperloop-strategi med klare tidsfrister, detaljerede investeringsrammer og støtte til forskning, udvikling og udbredelse;

7. glæder sig i den forbindelse over Kommissionens meddelelse under konkurrenceevnekompasset om en investeringsplan for bæredygtig transport og opfordrer Kommissionen til at fastlægge finansieringsforanstaltninger for ovennævnte strategier og handlingsplaner, herunder ved at mindske risikoen for de investeringer, der er nødvendige for hurtigt at udbygge opladningsinfrastrukturen samt for produktion og distribution af vedvarende og kulstoffattige transportbrændstoffer, uden at bringe de eksisterende markedsvalg i fare;

8. understreger igen den sociale klimafonds rolle med hensyn til at støtte investeringer i en inklusiv omstilling til mere bæredygtig mobilitet og opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe transportfattigdom med specifikke politikker og finansieringsforanstaltninger i deres nationale sociale klimaplaner;

9. fremhæver behovet for at tage hånd om manglen på kvalificeret arbejdskraft, kvinders beskæftigelse og den aldrende arbejdsstyrke i transportsektoren; opfordrer i den forbindelse til tilstrækkelig støtte til transportarbejderes sikkerhed og gode arbejdsvilkår samt til finansiering af sikre parkeringsområder for lastbiler i hele EU;

10. opfordrer til at digitalisere transportsektoren ved hjælp af intelligente løsninger og digitale bookingplatforme for at lette problemfrie rejser på tværs af grænserne; opfordrer til systematisk at reducere EU's reguleringsmæssige byrder på tværs af alle transportformer for at frigøre ressourcer, herunder EU-midler, til øgede investeringer i transportinfrastruktur; understreger det store behov for forudgående konsekvensanalyser af alle nye lovgivningsinitiativer med hensyn til deres budgetmæssige konsekvenser, men også de reguleringsmæssige eller administrative byrder, som forslagene vil skabe eller imødegå;

11. opfordrer Kommissionen til at tackle inflationspresset og ressourceknapheden ved at indarbejde inflationsjusteringer i budgettet; bemærker, at det er afgørende at medtage realistiske prisjusteringer for at sikre transport- og infrastrukturprojekternes levedygtighed mod virkningen af inflationsrelaterede omkostningsstigninger; støtter omfordelingen af uudnyttede midler til strategiske klynger såsom transportinfrastruktur, bæredygtige transportløsninger og innovation; opfordrer kraftigt til at integrere inflationsrobuste rammer og fleksible budgetmekanismer i FFF for at undgå finansieringsudfordringer i kommende cyklusser;

12. understreger betydningen af at styrke samfinansieringsmekanismerne, navnlig for store projekter såsom fællesforetagendet for ren luftfart, fællesforetagendet forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 (SESAR 3) og fællesforetagendet for Europas jernbaner, for at sikre deres rettidige gennemførelse på trods af økonomiske begrænsninger; insisterer på, at offentlig-private partnerskaber (OPP'er) udnyttes til at mobilisere yderligere ressourcer;

13. slår til lyd for innovative finansieringsmodeller, navnlig fremme af OPP'er ved at stille garantier eller indføre risikodelingsmekanismer, med henblik på at tiltrække private investeringer i transport- og turismeinfrastrukturen, herunder til en hurtigere omstilling til alternative brændstoffer; understreger, at disse OPP'er også kan bidrage til videndeling, innovation og støtte til SMV'er og startupvirksomheder;

14. understreger behovet for at styrke transportagenturernes budgetter, navnlig Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og Den Europæiske Unions Jernbaneagentur, således at de kan udføre de yderligere opgaver, som de to lovgivere har pålagt dem i den nyligt vedtagne EU-lovgivning, samt for at støtte kritiske initiativer inden for sikkerhed, bæredygtighed, interoperabilitet, konkurrencedygtighed, innovation og modernisering;

15. opfordrer kraftigt til at strømline ansøgnings- og rapporteringsprocedurerne i forbindelse med EU-midler i henhold til direktiv 2021/1187[26]; insisterer på gennemsigtig og retfærdig tildeling af EU-transportmidler ved hjælp af digitale platforme for at forenkle adgangen for SMV'er og regionale interessenter; opfordrer til, at der etableres hurtige revisionsprocesser for kritiske transport- og infrastrukturprojekter med henblik på at reducere forsinkelser; foreslår, at engangsprincippet for administrative processer gennemføres, så det bliver muligt for ansøgerne at levere oplysningerne én gang og genbruge dem på tværs af EU-programmerne, hvorved redundans og forsinkelser bliver mindsket, herunder ved den øgede kombinering af EU-midler;

16. insisterer på, at budgettet for militær mobilitet genopføres med de oprindeligt foreslåede 6,5 mia. EUR over syv år; gentager, at den drastiske nedskæring på 75 % til finansiering af militær mobilitet inden for transportsøjlen i betydelig grad svækker denne politik; fremhæver den afgørende rolle, som denne finansiering spiller med hensyn til at tilpasse dele af TEN-T-infrastrukturen til dobbelt anvendelse langs prioriterede akser med henblik på at lette den omfattende bevægelse af militært udstyr og humanitær bistand med kort varsel på hele kontinentet og muliggøre en fælles reaktion på militære trusler mod EU's medlemsstater og deres allierede nationer; opfordrer til, at militær mobilitet medtages i hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar;

17. gentager, at det for at hjælpe Ukraine med at modstå Ruslands angrebskrig og for at fremskynde dets genopretning efter krigen og integration på EU-markedet, sideløbende med de forestående beslutninger om fornyelsen af vejtransportaften mellem EU og Ukraine, er bydende nødvendigt at forbedre kapaciteten langs solidaritetsbanerne mellem EU og Ukraine, herunder jernbaneopgraderinger, forbedrede grænseovergange og det afgørende skridt i at integrere relevante jernbanelinjer fra Ukraines jernbanesystem i EU's standardsporvidde for at lette den uafbrudte bevægelighed for varer og tjenesteydelser; mener, at 2026-budgettet også bør bidrage til at afhjælpe de økonomiske og sociale vanskeligheder, som befolkningen i EU's østlige grænseregioner står overfor, navnlig i de baltiske stater, Finland, Polen og Rumænien, som er blevet særlig hårdt ramt af økonomiske tab og suspendering af grænseoverskridende mobilitet som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, står over for; opfordrer til finansiering af yderligere EU-foranstaltninger mod den russiske skyggeflåde;

18. gør på ny opmærksom på sin gentagne anmodning om at oprette et specifikt EU-program og en særlig budgetpost for turisme i og uden for den nuværende FFR, øge sektorens modstandsdygtighed over for økonomiske chok og bidrage til yderligere vækst og beskæftigelse i hele værdikæden, hvilket vil medføre betydelige fordele og langsigtet velfærd for lokalbefolkningen og deres virksomheder; fremhæver behovet for at reducere de administrative byrder for SMV'er, der opererer i turismesektoren, ved at forenkle reglerne, minimere kravene til dataindsamling, hvor det er relevant, og yde skræddersyet finansiel støtte; bemærker, at turistsektoren i høj grad står til at drage fordel af digitale innovationer såsom intelligente turismeplatforme og integrerede digitale billetsystemer til attraktioner og tjenester, som forbedrer de besøgendes oplevelser og samtidig fremmer en betydelig økonomisk vækst for lokalsamfundene; understreger, at yderligere udvikling af bæredygtig turisme, herunder gennem fremme af regionale produkter for at styrke lokale værdikæder eller forvaltning af turiststrømme, kan fremme økonomisk vækst i mindre populære, mere fjerntliggende og perifere områder, forbedre konnektiviteten mellem by og land og styrke modstandsdygtigheden over for klimaændringer i EU's områder.

 

BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER,
SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Ordføreren for udtalelsen erklærer på eget ansvar ikke at have modtaget input fra nogen enhed eller person, der skal nævnes i dette bilag i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	19.2.2025
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	36 6 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Oihane Agirregoitia Martínez, Daniel Attard, Tom Berendsen, Nina Carberry, Benoit Cassart, Carlo Ciccioli, Vivien Costanzo, Johan Danielsson, Valérie Devaux, Siegbert Frank Droese, Gheorghe Falcă, Jens Gieseke, Sérgio Humberto, François Kalfon, Elena Kountoura, Merja Kyllönen, Luis-Vicențiu Lazarus, Vicent Marzà Ibáñez, Milan Mazurek, Alexandra Mehnert, Ştefan Muşoiu, Jan-Christoph Oetjen, Philippe Olivier, Matteo Ricci, Arash Saeidi, Marjan Šarec, Rosa Serrano Sierra, Virginijus Sinkevičius, Kai Tegethoff, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Kosma Złotowski
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Arno Bausemer, Ondřej Krutílek, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Elena Nevado del Campo, Luděk Niedermayer, Andrey Novakov, Beata Szydło, Flavio Tosi, Kathleen Van Brempt
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer som omhandlet i forretningsordenens art. 216, stk. 7	Marie Dauchy, Elisabeth Grossmann

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

36	+
ECR	Carlo Ciccioli, Ondřej Krutílek, Beata Szydło, Kosma Złotowski
PPE	Tom Berendsen, Nina Carberry, Gheorghe Falcă, Jens Gieseke, Sérgio Humberto, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Alexandra Mehnert, Elena Nevado del Campo, Luděk Niedermayer, Andrey Novakov, Flavio Tosi, Elissavet Vozemberg-Vrionidi
Renew	Oihane Agirregoitia Martínez, Benoit Cassart, Valérie Devaux, Jan-Christoph Oetjen, Marjan Šarec
S&D	Daniel Attard, Vivien Costanzo, Johan Danielsson, Elisabeth Grossmann, François Kalfon, Ştefan Muşoiu, Matteo Ricci, Rosa Serrano Sierra, Kathleen Van Brempt
The Left	Elena Kountoura, Merja Kyllönen, Arash Saeidi
Verts/ALE	Vicent Marzà Ibáñez, Virginijus Sinkevičius, Kai Tegethoff

 

6	-
ESN	Arno Bausemer, Siegbert Frank Droese, Milan Mazurek
NI	Luis-Vicențiu Lazarus
PfE	Marie Dauchy, Philippe Olivier

 

0	0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET (19.2.2025)

til Budgetudvalget

om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2026, Sektion III – Kommissionen

(2024/2110(BUI))

Ordfører for udtalelse: Gabriella Gerzsenyi

 

 

UDTALELSE

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det forslag til beslutning, det vedtager:

A. der henviser til, at det i artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) hedder: "For at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikler og fortsætter denne sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Unionen stræber navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder";

B. der henviser til, at samhørighedspolitikken er et vigtigt instrument til at mindske forskellene mellem udviklingsniveauerne i de forskellige regioner i Unionen og til at tackle det forhold, at de mindst begunstigede regioner halter bagefter, idet den spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme bæredygtig udvikling og også tackle miljømæssige udfordringer, supplere de nationale budgetter og styrke EU's evne til at navigere i den globale kompleksitet;

C. der henviser til, at der blandt de berørte regioner skal lægges særlig vægt på landdistrikter, områder, der er berørt af den industrielle omstilling og omstillingen inden for bilindustrien, mindre udviklede områder i de såkaldte udviklede regioner, østlige EU-regioner, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine, regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, samt regioner i den yderste periferi, øer og Middelhavsregioner, der står over for miljømæssige og økonomiske sårbarheder;

D. der henviser til, at udnyttelsesgraden for midlerne til samhørighedspolitikken fortsat er meget lav, hvilket til dels skyldes forsinkelser i programmernes start og det høje niveau af bureaukrati og kompleksitet i forbindelse med samhørighedsfinansierede projekter, som kan føre til ufrivillige fejl;

E. der henviser til, at der blandt de berørte støttemodtagere bør lægges særlig vægt på sårbare personer såsom personer med handicap;

1. mener, at samhørighedspolitikken som EU's vigtigste langsigtede investeringsinstrument er baseret på solidaritet, skaber bæredygtig vækst og beskæftigelse i hele Unionen og bidrager til Unionens centrale mål og prioriteter, herunder dens klima-, energi- og biodiversitetsmål, konkurrenceevne samt bæredygtig og socialt inklusiv økonomisk vækst, med henblik på at tackle de demografiske udfordringer og sikre lige adgang til økonomisk overkommelige boliger;

2. minder om, at samhørighedspolitikken har vist sig at være et nyttigt redskab til at tackle udfordringer i forskellige kriser, såsom Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens indvirkning på energiforsyningen, de høje leveomkostninger, inflation, flygtninges og fordrevne personers behov samt naturkatastrofer; understreger imidlertid, at de deraf følgende lovgivningsmæssige ændringer af samhørighedspolitikken gentagne gange har medført uventede ændringer af dens mål og ressourcer, mens samhørighedspolitikken, når det er nødvendigt, bør supplere snarere end erstatte andre finansielle instrumenter, der er udformet med henblik på katastrofeberedskab;

3. gentager behovet for koordinering på budgetniveau mellem alle de finansielle instrumenter, der støtter samhørighedspolitikken; mener, at med henblik på at få mest muligt ud af NextGenerationEU-midlerne bør disse støtte og supplere samhørighedspolitiske foranstaltninger;

4. understreger behovet for at sikre, at princippet om "ikke at skade samhørigheden" overholdes i hele EU-budgettet; understreger i denne forbindelse, at samhørighedspolitikken ikke bør undergå nogen grundlæggende ændringer, der kan bringe struktur- og investeringsfondenes evne til at opfylde deres mål i fare; understreger, at fastsættelsen af nye prioriteter bør indebære nye ressourcer, og understreger, at samhørighedspolitikkens langsigtede investeringsmål er at mindske regionale forskelle og øge konkurrenceevnen;

5. er bekymret over status for gennemførelsen af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken for 2021-2027; opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere overvågningsindsatsen og sikre respekt for retsstatsprincippet, en gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig anvendelse af EU-midler samt forsvarlig økonomisk forvaltning heraf; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke sit samarbejde med medlemsstaternes myndigheder på alle niveauer med det formål at mindske bureaukratiet for at gøre samhørighedsmidlerne mere tilgængelige for bl.a. lokale og regionale myndigheder og for at undgå frigørelser, uafsluttede projekter og enhver form for politisk manipulation af tildelingen af midler; understreger derfor behovet for at indføre en mekanisme for "intelligent konditionalitet";

6. bemærker, at Fonden for Retfærdig Omstilling har brug for tilstrækkelige finansielle ressourcer og et langsigtet perspektiv for at sikre dens effektivitet med hensyn til at støtte regionernes omstilling til klimaneutralitet, samtidig med at det sikres, at de mest sårbare regioner støttes behørigt i omstillingsprocessen; understreger behovet for en realistisk og afbalanceret tilgang til en retfærdig omstilling, der sikrer økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed med meningsfuld deltagelse af lokale og regionale myndigheder samt økonomiske og sociale partnere;

7. opfordrer til yderligere forenkling af samhørighedspolitikken for at mindske den voksende administrative byrde, forbedre adgangen til midler og sikre investeringer, der er skræddersyet til regionernes specifikke behov, samtidig med at der sikres en effektiv forvaltning af midlerne i overensstemmelse med de endelige støttemodtageres behov; fremhæver i denne forbindelse betydningen af det nyoprettede europæiske netværk af regional- og lokalpolitikere, der drives i fællesskab af Det Europæiske Regionsudvalg og Kommissionen, som et vigtigt redskab til at styrke evnen til at indsamle dokumentation for, hvordan Unionen fungerer på lokalt plan;

8. understreger, at landdistrikterne er en central del af Europas identitet og økonomiske potentiale; glæder sig over de samhørighedspolitiske foranstaltninger, der anerkender bidraget fra mere velstående og modstandsdygtige landdistrikter til Europas overordnede modstandsdygtighed; opfordrer til tilstrækkelig finansiering til at styrke deres rolle inden for miljøbeskyttelse, fødevareproduktion, turisme og sikring af "retten til at blive"; opfordrer til øgede offentlige investeringer for at tackle de demografiske udfordringer og støtte unge ved at forbedre tjenester og infrastruktur, udvide adgangen til digital uddannelse, teknologier og innovationer med henblik på at hæve levestandarden, øge antallet af økonomisk overkommelige boliger og fremme lige adgang for borgere og familier til kultur og uddannelse af høj kvalitet, grundlæggende sociale tjenester og andre offentlige tjenester, samtidig med at ressourcerne udnyttes mere effektivt, indvirkningen på miljøet mindskes, og der skabes nye muligheder for SMV'er i landdistrikterne;

9. bemærker, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden støtter investeringer i bæredygtig byudvikling, og understreger dens betydning som et centralt element i integreret territorial udvikling, idet mindst 8 % af EFRU-midlerne på nationalt plan tildeles byområder gennem de relevante mekanismer; bemærker endvidere, at dette bør omfatte særlig opmærksomhed på bæredygtig udvikling af funktionelle by- og storbyområder, der letter den digitale, grønne og industrielle omstilling;

10. opfordrer til øgede investeringer i digitalisering og innovation for at styrke SMV'ernes konkurrenceevne i mindre udviklede regioner, herunder landdistrikter og randområder, med henblik på at slå bro over den digitale kløft og fremme inklusiv økonomisk vækst;

11. understreger, at bæredygtig udvikling er direkte forbundet med en højt kvalificeret arbejdsstyrke; insisterer derfor på behovet for en øget indsats for at sikre en passende grad af opkvalificering og omskoling af alle relevante personer i den erhvervsaktive alder samt initiativer til at øge borgernes accept af den økonomiske, industrielle og energimæssige omstilling;

12. minder om betydningen af mekanismer og strategier, der er tilpasset mangfoldigheden i EU's områder, og opfordrer derfor til, at artikel 349 i TEUF anvendes fuldt ud til at tilpasse samhørighedspolitikken til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi; gentager, at regionerne i den yderste periferi bør modtage specifikke supplerende bevillinger for at kompensere for de ekstra omkostninger, der opstår som følge af permanente begrænsninger for deres udvikling; opfordrer til, at EU-institutionerne overvejer en øpagt med deltagelse af de vigtigste interessenter på linje med bypagten og den fremtidige pagt for landdistrikterne;

13. bekræfter, at det er nødvendigt, at der er et tæt samarbejde mellem nationale, regionale, lokale og andre myndigheder, og at de indgår i en dialog med civilsamfundsorganisationer og alle relevante interessenter, herunder økonomiske partnere og arbejdsmarkedets parter, universiteter og innovationscentre; anerkender betydningen af forsknings- og innovationspolitik som drivkraft for økonomisk vækst og styrkelse af konkurrenceevnen med henblik på at opfylde samhørighedspolitikkens mål; fremhæver behovet for at støtte kommercialisering og opskalering af interregionale innovationsprojekter og understreger betydningen af at udvikle værdikæder, navnlig i mindre udviklede regioner;

14. gentager, at det er nødvendigt at styrke de lokale, regionale og nationale myndigheders administrative ekspertise og kapaciteter, som er centrale elementer i den effektive planlægning og gennemførelse af initiativer og projekter på lokalt niveau; fremhæver betydningen af stærkere ejerskab, ansvar, partnerskab og decentralisering; er af den faste overbevisning, at øgede finansielle ressourcer til teknisk bistand er afgørende for en effektiv projektgennemførelse;

15. understreger, at gennemførelsen af samhørighedspolitikken skal respektere horisontale principper, herunder dens stedbaserede karakter, flerniveaustyring, bæredygtighed, partnerskabsprincippet, ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling, og sikre, at alle projekter bidrager til en mere retfærdig og inklusiv Union;

16. understreger behovet for at styrke bevidstheden blandt de europæiske borgere om samhørighedspolitikkens resultater og opfordrer til yderligere informationsforanstaltninger til fremme heraf såsom tilgængelige dataplatforme, da samhørighedspolitikken er et særligt effektivt middel til at fremme stærke og afbalancerede europæiske regioner.

 

 

 

BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER,
SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Ordføreren erklærer på eget ansvar, at hun ikke har modtaget input fra nogen enhed eller person, der skal nævnes i dette bilag i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	19.2.2025
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	29 0 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Adrian-Dragoş Benea, Gordan Bosanac, Irmhild Boßdorf, Daniel Buda, Klára Dobrev, Klara Dostalova, Raquel García Hermida-Van Der Walle, Gabriella Gerzsenyi, Krzysztof Hetman, Ľubica Karvašová, Elsi Katainen, Isabelle Le Callennec, Elena Nevado del Campo, Andrey Novakov, Valentina Palmisano, Vladimir Prebilič, Sabrina Repp, Marcos Ros Sempere, André Rougé, Antonella Sberna, Mārtiņš Staķis, Şerban Dimitrie Sturdza, Rody Tolassy, Francesco Ventola, Marta Wcisło
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Dan Barna, Sofie Eriksson, Denis Nesci, Jacek Protas
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer som omhandlet i forretningsordenens art. 216, stk. 7	Francisco Assis

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

29	+
ECR	Denis Nesci, Antonella Sberna, Şerban Dimitrie Sturdza, Francesco Ventola
PPE	Daniel Buda, Gabriella Gerzsenyi, Krzysztof Hetman, Isabelle Le Callennec, Elena Nevado del Campo, Andrey Novakov, Jacek Protas, Marta Wcisło
PfE	Klara Dostalova, André Rougé, Rody Tolassy
Renew	Dan Barna, Raquel García Hermida-Van Der Walle, Ľubica Karvašová, Elsi Katainen
S&D	Francisco Assis, Adrian-Dragoş Benea, Klára Dobrev, Sofie Eriksson, Sabrina Repp, Marcos Ros Sempere
The Left	Valentina Palmisano
Verts/ALE	Gordan Bosanac, Vladimir Prebilič, Mārtiņš Staķis

 

0	-

 

1	0
ESN	Irmhild Boßdorf

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (19.2.2025)

til Budgetudvalget

om retningslinjer for budgettet for 2026 – Sektion III

(2024/2110(BUI))

Ordfører for udtalelse: Dario Nardella

 

UDTALELSE

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det forslag til beslutning, det vedtager:

1. fremhæver den afgørende rolle, som landbrugs- og landdistriktsudviklingspolitikkerne, navnlig den fælles landbrugspolitik, spiller med hensyn til at opnå EU's mål i henhold til artikel 39 i traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde; fremhæver, at disse politikker er redskaber for landbrugere til at levere sikre, sunde, økonomisk overkommelige og bæredygtige fødevarer af høj kvalitet, samtidig med at alle landbrugere, navnlig aktive, små og unge landbrugere, sikres en rimelig indkomst, de kan leve af, og som er målrettet mod at forhindre, at arealer tages ud af drift, og mod fremme af korte fødevareforsyningskæder; understreger, at disse politikker har til formål at fremme bæredygtige fødevaresystemer og sikre langsigtet levedygtighed, rentabilitet, bæredygtighed og sikkerhed i EU's landbrugsproduktion, udviklingen af landdistrikterne og Unionens fødevaresuverænitet, samtidig med at der tages hensyn til dyrevelfærdsstandarder, klimabeskyttelse, modvirkning af klimaændringer og biodiversitetsforanstaltninger; minder i den forbindelse om, at EU's stærke og forenklede finansielle støtte til en konkurrencedygtig og bæredygtig landbrugssektor bør øges i forbindelse med budgettildelingen under den fælles landbrugspolitik for 2026 for bedre at afspejle de voksende udfordringer i landdistrikterne, herunder affolkning, og holde landdistrikterne i live; understreger, at støtten til den fælles landbrugspolitik ifølge den seneste Eurobarometer-undersøgelse har nået et rekordhøjt niveau, idet over 70 % af respondenterne er enige i, at den fælles landbrugspolitik udfylder sin rolle med hensyn til at levere sikre, sunde og bæredygtige fødevarer af høj kvalitet;

2. bemærker, at udgifterne under den fælles landbrugspolitik væsentligt overstiger målene for integration af klima og biodiversitet, og anmoder om, at dette overskud anvendes til støtte for formål, der bidrager direkte til den fælles landbrugspolitiks primære mål;

3. opfordrer Kommissionen til at sikre yderligere finansiering til flere naturbeskyttelsesmål i stedet for at forlade sig på den fælles landbrugspolitik, som først og fremmest skal vedblive at være en fond, der sikrer fødevaresikkerhed og en bæredygtig indkomst for vores landbrugere;

4. fastholder, at fremme af EU's landbrugsprodukter udgør en hjørnesten i landbrugspolitikken, som har til formål at styrke konkurrenceevnen og relevansen af alle produktionssektorer, navnlig for så vidt angår vin og produkter af høj kvalitet, som skal have bedre adgang til både interne og eksterne markeder for at fremme diversificering og internationalisering; minder om den succes, der er opnået med sådanne salgsfremmende programmer med hensyn til at få adgang til og konsolidere nye markeder; understreger, at det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige midler til politikken for salgsfremmende programmer i de kommende regnskabsår;

5. understreger behovet for en stærkere, bedre rustet, fleksibel og mere reaktiv landbrugsreserve, der har tilstrækkelige midler til at håndtere uligevægt på markedet eller uforudsigelige eksterne faktorer såsom ekstreme og tilbagevendende vejrforhold, dyresygdomme, vandstress eller skiftende geopolitiske kontekster, som i stigende grad påvirker landbrugsproduktionen og -markederne, landbrugskontinuitet og fødevaresikkerheden; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af krisereserven på den mest effektive, hurtige og gennemsigtige måde; understreger behovet for at forenkle de administrative procedurer for at sikre hurtig udbetaling af denne støtte; påpeger, at en forhøjelse af landbrugsreserven ikke må påvirke de direkte betalinger; opfordrer Kommissionen til at udvikle en omfattende krisestyringsstrategi for hver større landbrugssektor med henblik på at sikre en hurtig og effektiv anvendelse af krisereserven og til samtidig at overveje at oprette nye krise- og risikostyringsinstrumenter; anerkender dog, at landbrugsreserven alene ikke fuldt ud kan kompensere for den stigende hyppighed og alvor af ekstreme vejrforhold, som er forårsaget af klimaændringer; understreger behovet for at finansiere forebyggende afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger, der øger modstandsdygtigheden, herunder modstandsdygtigheden over for klimaændringer samt i landdistrikter og fødevareproduktionssystemer;

6. modsætter sig på det kraftigste alle forslag om at reducere niveauet af alle på forhånd tildelte midler fra den fælles landbrugspolitik i det fremtidige budget; påpeger, at disse midler bør forhøjes med mindst det, der svarer til den kumulative inflation siden begyndelsen af den nuværende budgetperiode for at undgå skjulte nedskæringer i finansieringen af den fælles landbrugspolitik; understreger, at landbrugerne har brug for kontinuitet og forudsigelighed i den fælles landbrugspolitik, og at nye prioriteter ikke må føre til nedskæringer i budgettet for den fælles landbrugspolitik; slår til lyd for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med tildelingen af midler fra den fælles landbrugspolitik og tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke samarbejdet og foranstaltningerne til bekæmpelse af svig; understreger behovet for en retfærdig fordeling af støtten under den fælles landbrugspolitik mellem og inden for medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at mobilisere midler uden for den fælles landbrugspolitik i betragtning af de udfordringer, som EU's landbrug står over for, og til at forenkle de administrative procedurer for landbrugere, der modtager støtte; fastholder, at enhver indtægt i EU-budgettet, der stammer fra formålsbestemte indtægter eller tilbagebetalinger som følge af uregelmæssigheder inden for landbruget, bør forblive under landbrugskomponenten i udgiftsområde 3 i den flerårige finansielle ramme (FFR);

7. understreger, at de foranstaltninger til forenkling af den fælleslandbrugspolitik, der blev vedtaget i 2024, skal være udgangspunktet for den næste reform af den fælles landbrugspolitik;

8. minder om, at innovation kan spille en central rolle med hensyn til at øge landbrugets produktivitet, konkurrenceevne, modstandsdygtighed og tilpasningsevne; understreger i den henseende betydningen af at øge finansieringen til forskning og dermed undgå yderligere bureaukrati i forbindelse med fremtidige budgettildelinger inden for rammerne af såvel Horisont Europa-forskningsprogrammet som den fælles landbrugspolitik, samtidig med at der oprettes finansieringsmekanismer, som sikrer kontinuiteten i de eksisterende og vellykkede landbrugsfødevareprojekter, der er oprettet og finansieret gennem NextGenerationEU-instrumentet; opfordrer derfor til at sikre tilstrækkelig finansiering til modvirkning af klimaændringer, præcisionslandbrug, projekter vedrørende den cirkulære økonomi, produktion af vedvarende energi i landdistrikterne, udvikling og teknologineutral innovation, herunder til projekter til fremme af dyrs og planters sundhed og effektiv anvendelse af ressourcer, såsom vand, i landbruget; bemærker, at produktionseffektivitet også kan være et mål i sig selv, og at en sådan finansiering – ud over at forbedre landbrugssektorens konkurrenceevne – bør øge dens modstandsdygtighed over for udfordringer såsom klimaændringer og spredning af dyresygdomme; understreger betydningen af at sikre tilstrækkelige ressourcer til uddannelse og videnudveksling gennem europæiske instrumenter såsom de landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk;

9. fremhæver, at digitalisering er et afgørende redskab i udviklingen og styrkelsen af landdistrikternes værdi, herunder de indre områder, og spiller en central rolle med hensyn til at modvirke affolkning og tiltrække unge til disse områder; glæder sig over den digitale omstilling i landbruget og landdistrikterne, herunder anvendelsen heraf i forbindelse med kunstvanding, med henblik på at forbedre landbrugssystemernes effektivitet, miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed og præcision, hvilket sikrer en mere effektiv anvendelse af EU's budgetmidler og fremmer iværksætterkultur i landdistrikterne og således gør dem mere attraktive for mennesker og virksomheder; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke den teknologiske infrastruktur og kommunikationsinfrastrukturen i landdistrikterne, herunder bredbåndsinternetdækningen, og opfordrer dem til at udnytte teknologier til at forbedre adgangen til kritisk information og digitalisere de administrative processer for støtte under den fælles landbrugspolitik med henblik på at mindske den bureaukratiske byrde og muliggøre en mere effektiv adgang til støtte og tjenester; minder om, at udbredelsen af innovative digitale teknologier kræver tilstrækkelig finansiering samt målrettede uddannelses- og støtteprogrammer for landbrugere, navnlig for små og ældre landbrugere, for at sikre lige og økonomisk overkommelig adgang til digitale værktøjer;

10. bemærker med bekymring det fortsatte tab af bedrifter og landbrugere, hvilket har en betydelig socioøkonomisk indvirkning på landdistrikterne; opfordrer derfor indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder ved at intensivere deres bestræbelser på at fremme generationsskiftet i landbrugssektoren og landdistrikterne, herunder i regionerne i den yderste periferi og de indre områder; fremhæver betydningen af at forbedre landbrugssektorens rentabilitet ved at styrke skattemæssige foranstaltninger og støtteforanstaltninger, der gør landbrugsaktiviteter mere attraktive, og ved at forbedre adgangen til jord, finansiering og forsikring, navnlig for kvinder, små familiebedrifter, marginaliserede grupper og førstegangslandbrugere såsom unge; understreger, at unge landbrugere har potentiale til at være en drivkraft i bæredygtigt og klimavenligt landbrug, og fremhæver behovet for at styrke dem, herunder gennem anvendelse af EU-midler og tilpassede rådgivnings- og uddannelsesværktøjer; understreger, at opbygning og modernisering af infrastruktur i landdistrikterne forbedrer livskvaliteten i landdistrikterne, hvilket er afgørende for generationsskiftet; foreslår i den forbindelse, at der medtages en specifik indikator i fremtidige politikker til overvågning af generationsskiftet og niveauet af tjenester og infrastruktur i landdistrikterne;

11. opfordrer til, at EU-programmer prioriterer projekter, der beskytter eksisterende arbejdspladser i landbrugssektoren og fremmer skabelsen af kvalitetsbeskæftigelse; understreger, at alle arbejdspladser i landbrugssektoren skal respektere arbejdstagernes rettigheder, betale en stabil og reguleret løn og sikre gode arbejdsvilkår; understreger betydningen af effektivt at bekæmpe fattigdom og social udstødelse i landdistrikterne;

12. minder om de udfordringer, som landbrugsfødevaresektoren har stået over for og står over for, såsom covid-19-krisen, de skadelige virkninger af den russiske invasion af Ukraine, naturkatastrofer og stigende inputomkostninger; beklager, at de direkte betalinger og subsidier under den fælles landbrugspolitik er faldet betydeligt i faste priser som følge af inflationen, hvilket har resulteret i problemer med gennemførelsen af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, mens den administrative byrde for landbrugerne er steget på grund af akkumuleringen af bureaukrati; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at hjælpe landbrugerne med at håndtere disse inflationseffekter, herunder brændstofomkostninger, og understreger, at deflatoren på 2 % i den nuværende FFR ikke kompenserer for værditabet som følge af inflationen; anmoder Kommissionen om at tilvejebringe en mere fleksibel deflator i den næste FFR og desuden arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at gennemføre bedste praksis på nationalt og europæisk plan for at hjælpe landbrugerne med at håndtere inflationen og de rekordhøje omkostninger;

13. anmoder som følge af de gentagne økonomiske kriser og de ekstreme vejrfænomener forårsaget af klimaforandringer, der har ramt landbrugsvirksomhederne, om, at de uudnyttede midler fra 2014-2022 til udvikling af landdistrikterne, anvendes senest den 31. december 2026 som en undtagelse fra N+3-reglerne i artikel 38 i forordning (EU) nr. 1306/2013[27];

14. glæder sig over Den Europæiske Investeringsbanks beslutning om at udpege landbrug og bioøkonomi som nøgleprioriteter i dens strategiske køreplan for 2024-2027;

15. udtrykker sin bekymring over de negative virkninger for den europæiske landbrugsfødevaresektor, som den politiske ustabilitet i visse medlemsstater og på globalt plan og de geopolitiske spændinger i forbindelse med handel eller internationale kriser afstedkommer; understreger, at undertegnelsen af Mercosur-aftalen i december 2024 vil få konsekvenser for Unionens landbrugere og producenter; opfordrer Kommissionen til at forbedre handelsaftalerne for at beskytte EU's landbrugere, sikre fair konkurrence og lige vilkår og til at afsætte tilstrækkelige midler til at afbøde handelsaftalernes negative virkninger for landbrugssektoren; minder om, at europæiske landbrugere kan blive udsat for unfair konkurrence fra producenter i tredjelande, som ikke opfylder de samme produktionsstandarder som dem i EU, og opfordrer derfor til et passende niveau af gensidighed; gentager den negative dominoeffekt, som Ruslands angrebskrig mod Ukraine har på den globale fødevaresikkerhed og på landbrugernes eksistensgrundlag; fremhæver behovet for at sikre, at reformen af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine skaber stabilitet for og beskytter EU's landbrugere; understreger behovet for at begynde at forberede sig bedre på en udvidelse af EU, hvor der tages hensyn til de europæiske landbrugeres interesser, navnlig med hensyn til vedtagelsen af afbalancerede og forbedrede foranstaltninger til beskyttelse af den europæiske landbrugssektor, samtidig med at der sikres støtte til Ukraine;

16. opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at revidere deres nationale strategiske planer, herunder hurtig anvendelse af midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, til at yde finansiering til styrkelse af landbrugernes relative forhandlingspositioner i værdikæder, og til, at Kommissionen hurtigt godkender disse ændringer;

17. understreger den afgørende betydning, som de særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) har for opretholdelsen af landbrugsaktiviteten i regionerne i Europas yderste periferi, for leveringen af fødevarer og landbrugsprodukter i Europa og for EU's fødevaresuverænitet som helhed; opfordrer til at forhøje budgettet for ordningen, der ikke er blevet forhøjet siden 2013, for at afspejle de reelle behov hos landbrugerne i regionerne i den yderste periferi, da landbrugerne i disse områder står over for højere produktionsomkostninger; opfordrer derfor Kommissionen til straks at anvende en deflator på 2 % på POSEI-finansieringsrammen for at afbøde de betydelige tab for producenterne i faste priser og sikre en mere retfærdig støtte til alle landbrugere;

18. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre tilstrækkelige ressourcer til gennemførelsen af en EU-strategi for vandforvaltning og til fortsat at udvikle vandopsamlings-, oplagrings- og distributionsaktiviteter, samtidig med at vandområdernes tilstand bevares, med henblik på at gøre anvendelsen af vandreserver mere effektiv i landbruget, både inden for kunstvanding og husdyravl, i betragtning af at tørke bliver stadig mere alvorlig i hele Unionen.

 

 

BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER,
SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Ordføreren for udtalelsen erklærer på eget ansvar ikke at have modtaget input fra nogen enhed eller person, der skal nævnes i dette bilag i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	18.2.2025
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	34 2 8
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Sergio Berlato, Stefano Bonaccini, Mireia Borrás Pabón, Daniel Buda, Waldemar Buda, Gheorghe Cârciu, Asger Christensen, Barry Cowen, Carmen Crespo Díaz, Ivan David, Valérie Deloge, Paulo Do Nascimento Cabral, Herbert Dorfmann, Carlo Fidanza, Luke Ming Flanagan, Maria Grapini, Cristina Guarda, Martin Häusling, Krzysztof Hetman, Céline Imart, Elsi Katainen, Stefan Köhler, Norbert Lins, Cristina Maestre, Dario Nardella, Maria Noichl, Gilles Pennelle, André Rodrigues, Katarína Roth Neveďalová, Bert-Jan Ruissen, Eric Sargiacomo, Christine Singer, Raffaele Stancanelli, Anna Strolenberg, Pekka Toveri, Jessika Van Leeuwen, Veronika Vrecionová, Thomas Waitz, Maria Walsh
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Peter Agius, Benoit Cassart, Ton Diepeveen, Elisabetta Gualmini, Esther Herranz García

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

34	+
ECR	Sergio Berlato, Waldemar Buda, Carlo Fidanza, Bert-Jan Ruissen, Veronika Vrecionová
NI	Katarína Roth Neveďalová
PPE	Peter Agius, Daniel Buda, Carmen Crespo Díaz, Paulo Do Nascimento Cabral, Herbert Dorfmann, Esther Herranz García, Krzysztof Hetman, Céline Imart, Stefan Köhler, Norbert Lins, Pekka Toveri, Jessika Van Leeuwen, Maria Walsh
PfE	Raffaele Stancanelli
Renew	Benoit Cassart, Asger Christensen, Barry Cowen, Elsi Katainen, Christine Singer
S&D	Stefano Bonaccini, Gheorghe Cârciu, Maria Grapini, Elisabetta Gualmini, Cristina Maestre, Dario Nardella, Maria Noichl, André Rodrigues, Eric Sargiacomo

 

2	-
PfE	Ton Diepeveen
The Left	Luke Ming Flanagan

 

8	0
ESN	Ivan David
PfE	Mireia Borrás Pabón, Valérie Deloge, Gilles Pennelle
Verts/ALE	Cristina Guarda, Martin Häusling, Anna Strolenberg, Thomas Waitz

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

SKRIVELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET (18.2.2025)

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2026 – Sektion III (2024/2110(BUI))

 

I forbindelse med ovennævnte procedure har Budgetkontroludvalget fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På mødet den 18. februar 2025 vedtog udvalget at fremsende denne udtalelse i form af en skrivelse.

Med venlig hilsen

Niclas Herbst

 

Formand for Budgetkontroludvalget

Ordfører for decharge til Kommissionen

UDTALELSE

1. minder om sit stærke engagement for så vidt angår de grundlæggende principper og værdier, der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

2. understreger den grundlæggende betydning af respekt for retsstatsprincippet for at beskytte Unionens finansielle interesser i forbindelse med gennemførelsen af EU-midler; minder om de forbedringer, der er nødvendige i forbindelse med anvendelsen af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet og en hurtigere opfølgning fra Kommissionens side på tilsidesættelser af retsstatsprincippet, der påvirker eller risikerer at påvirke EU's finansielle interesser, herunder dimensionen vedrørende det indre marked, som f.eks. udbud og statsstøtte;

3. understreger, at en forsvarlig og rettidig gennemførelse af budgettet bidrager til en mere effektiv og virkningsfuld håndtering af de behov og udfordringer på forskellige politikområder, som Unionen og dens borgere står overfor; advarer om, at gennemførelse af budgettet under tidspres kan føre til en stigning i antallet af fejl og uregelmæssigheder;

4. minder om, at alle tilgængelige fleksibilitetsforanstaltninger i EU-budgettet er blevet anvendt i løbet af de seneste år; gentager, at der er behov for fleksibilitet i EU-budgettet for at kunne håndtere eventuelle nye omstændigheder, som nødvendiggør EU-foranstaltninger; bemærker, at råderummet i EU-budgettet i stigende grad anvendes til at yde finansiering for at reagere på kriser; bemærker endvidere, at EU-budgettets eksponering for garantier og eventualforpligtelser forventes at stige i de kommende år, hvilket vil lægge yderligere pres på budgettets råderum og yderligere begrænse fleksibiliteten i EU-budgettet, ligesom de øgede rentebetalinger i forbindelse med låntagning med tilknytning til genopretningsinstrumentet NGEU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde på en strengere risikovurderingsramme for at kortlægge eksponeringen mere præcist med henblik på at forhindre overbelastning af EU-budgettet;

5. understreger, at det er nødvendigt at beskytte EU-budgettet mod ethvert misbrug, navnlig svig og korruption, og opfordrer Kommissionen til fortsat at være årvågen og proaktiv i de nuværende og fremtidige sager, hvor manglende respekt for Unionens værdier og retsstatsprincippet påvirker eller truer med at påvirke Unionens finansielle interesser;

6. fremhæver betydningen af EU's struktur til bekæmpelse af svig og behovet for at stille flere midler til rådighed og styrke den rolle, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) spiller i bekæmpelsen af svig og korruption; understreger, at der er behov for et omfattende samarbejde mellem alle disse institutioner;

7. bemærker, at selv om den digitale omstilling er uundværlig for at opnå bedre effektivitet, kontrol og gennemsigtighed i EU-budgettet, har dette skift også øget budgettets eksponering for onlinesvindel, som påvirker Unionens finansielle interesser; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige midler til at styrke EU's digitale infrastruktur og forskning og udvikling, samtidig med at det sikres, at investeringer i cybersikkerhed er virkningsfulde og bidrager til den overordnede beskyttelse af Unionens finansielle interesser;

8. er bekymret over, at de samlede uindfriede forpligtelser nu har nået rekordhøje niveauer i flere år; bemærker, at Kommissionen forventer, at de uindfriede forpligtelser vil falde efter 2024, når NGEU nærmer sig sin afslutning; mener, at – indtil det forventede fald i de uindfriede forpligtelser – vil risikoen for frigørelser og en dermed forbundet reduktion af EU-merværdien for EU-budgettet fortsat være høj; opfordrer Kommissionen til at vedtage en mere strategisk, gennemsigtig og proaktiv tilgang til forvaltning af frigørelser, også i betragtning af anvendelsen af frigørelser i kaskademekanismen;

9. er bekymret over, at Unionens gæld fortsat stiger, og at en stor del af denne stigning tilskrives det midlertidige genopretningsinstrument NGEU; er bekymret over, at den øgede gæld og de dermed forbundne højere renteomkostninger vil få langsigtede konsekvenser for EU's finanspolitiske stabilitet, hvilket potentielt kan føre til et større finansielt pres og reduceret kapacitet til at reagere på fremtidige udfordringer eller investere i vigtige strategiske områder; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at nedbringe den samlede gældsbyrde, ved f.eks. at optimere tidsplanen og strukturen for gældsudstedelse, og til at overveje alternative finansieringsmekanismer, der kan mindske afhængigheden af højtforrentede lån; understreger, at det også er nødvendigt at indføre nye egne indtægter for at forhindre, at fremtidige generationer skal bære byrden fra tidligere gæld;

10. beklager, at den samlede fejlforekomst, som Revisionsretten har anslået, har været stigende siden regnskabsåret 2020 og er nået op på 5,6 % for regnskabsåret 2023; bemærker betydelige forskelle i fejlforekomsterne på tværs af forskellige budgetposter, idet der for nogle områder rapporteres fejlforekomster under væsentlighedstærsklen på 2 %, mens samhørighedspolitikken har en fejlforekomst på hele 9,3 %; bemærker navnlig konklusionen om, at fejl konstateret i prioriteter, som var 100 % EU-finansierede, bidrog med 5,0 % til den samlede anslåede fejlforekomst på 9,3 %; er bekymret over, at øget fleksibilitet uden samtidig sænkning af kravene eller øget forudgående kontrol bidrog til den høje fejlforekomst; opfordrer Kommissionen til at tage nøje hensyn til erfaringerne fra gennemførelsen af EU's kriseresponsværktøjer såsom øget fleksibilitet;

11. bemærker, at Revisionsretten afgav en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023; udtrykker bekymring over, at Revisionsretten konkluderede, at syv ud af 23 betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten gennemført i 2023 var berørt af kvantitative revisionsresultater, og at seks af dem var behæftet med væsentlige fejl; bemærker endvidere, at udnyttelsen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten blev forsinket i 2023, og at medlemsstaterne måske ikke vil være i stand til at afslutte alle foranstaltninger ved udgangen af genopretnings- og resiliensfacilitetens gennemførelsesperiode; bemærker endvidere, at anden halvdel af genopretnings- og resiliensfacilitetens gennemførelsesperiode (efter 2023) er mere udfordrende med et stigende antal delmål (milepæle) og mål, der skal nås, et skift fra reformer til investeringer og en høj andel af foranstaltninger, der skal gennemføres i det sidste år; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes myndigheder i gennemførelsen af midler, navnlig hvor der er behov for yderligere administrativ kapacitet, for at stimulere udnyttelsen og mindske forekomsten af fejl; opfordrer Kommissionen til på gennemsigtig vis at underrette Parlamentet om fremskridtene med gennemførelsen og udnyttelsen af midler og til rettidigt at foreslå løsninger, hvor der konstateres flaskehalse i gennemførelsen;

12. minder om betydningen af at beskytte Unionens egne indtægter mod enhver form for svigagtig uregelmæssighed og med henblik herpå at stimulere samarbejdet mellem tjenester til bekæmpelse af svig og toldmyndigheder med henblik på at afsløre, forebygge og korrigere svig, der påvirker Unionens indtægter; minder om sin holdning til Kommissionens ændrede forslag, som støtter indførelsen af nye egne indtægter.

 

 

BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER, SOM ORDFØREREN FOR UDTALELSEN HAR MODTAGET INPUT FRA

Formanden i sin egenskab af ordfører for udtalelsen erklærer på eget ansvar ikke at have modtaget input fra nogen enhed eller person, der skal nævnes i dette bilag i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen.

 

 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, KLIMA OG FØDEVARESIKKERHED (18.2.2025)

 

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

 

Om: Udtalelse om Retningslinjer for budgettet for 2026 – Sektion III (2024/2110(BUI))

Kære formand

Koordinatorerne for Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed (ENVI) besluttede den 16. december 2024, at ENVI skulle afgive en udtalelse om retningslinjerne for budgettet for 2026 – Sektion III (2024/2110(BUI)) i form af en skrivelse. Derfor vil jeg som både formand for ENVI og fast ordfører for budgettet fremsende Dem ENVI-udvalgets bidrag i form af beslutningspunkter, som blev vedtaget af ENVI på dets møde[28] den 18. februar 2025, og som jeg venligst anmoder Deres udvalg om at tage med i betragtning:

1. fremhæver, at den aktuelle alvorlige geopolitiske kontekst nødvendiggør, at Unionen afsætter tilstrækkelige ressourcer til at fremskynde den grønne omstilling med henblik på at omdanne EU til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld gennemførelse af REPowerEU-planen for at sætte fart i udbredelsen af vedvarende energikilder og teknologier til energieffektivitet med henblik på at fremskynde den grønne omstilling og gøre en ende på afhængigheden af fossile brændstoffer;

2. understreger betydningen af Parisaftalens mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur under 1,5 °C i forhold til den førindustrielle tid; minder om Unionens pligt til at leve op til de finansielle forpligtelser, der er indgået med hensyn til international klimafinansiering; mener, at Unionen fortsat bør føre an i bestræbelserne på at opnå dekarbonisering på globalt plan;

3. understreger, at Unionens budget for 2026 bør være i overensstemmelse med virkeliggørelsen af Den Europæiske Unions mål om at mindske forurening og øge biodiversiteten samt den langsigtede vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi, det retligt forankrede mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og Unionens mellemliggende klimamål for 2030 og 2040 som fastsat i den europæiske klimalov;

4. påpeger, at den europæiske grønne pagt er en vækststrategi, hvis effektive gennemførelse med tilstrækkelig finansiering grundlæggende er knyttet til Unionens styrke og konkurrenceevne; mener, at den fremtidige aftale om ren industri og forordningen om cirkulær økonomi yderligere bør øge Unionens konkurrenceevne, bæredygtighed og ressourceeffektivitet med henblik på at nå målene i den europæiske grønne pagt og sikre en retfærdig og inkluderende omstilling;

5. minder om, at EU's langsigtede budget for 2021-2027 sammen med NextGenerationEU har til formål at gennemføre EU's langsigtede prioriteter på forskellige områder, herunder klima og miljø; understreger specielt, at 30 % af EU's samlede udgifter under FFR'en skal afsættes til klimarelaterede projekter, herunder projekter om ren teknologi og innovation; understreger, at den kommende flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027 bør fastholde ambitionsniveauet med hensyn til klima- og miljøbeskyttelse;

6. finder det uacceptabelt, at Unionen ikke nåede sit mål om at afsætte mindst 7,5 % af de årlige udgifter til biodiversitet i 2024; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at målet på 10 % vil blive nået i både 2026 og 2027 med henblik på at opnå konkrete resultater, herunder de mål, der er fastsat i Kunming-Montreal-aftalen, samtidig med at der sikres omkostningseffektivitet og langsigtet bæredygtighed; gør opmærksom på, hvor vigtig den fælles landbrugspolitik er for at nå biodiversitetsmålene;

7. fremhæver behovet for, at der afsættes tilstrækkelig finansiering til hver enkelt budgetpost, som bidrager til opnåelsen af den grønne omstilling, med særligt fokus på bæredygtighed, klimaforandringer, innovation, konkurrenceevne, ressourceeffektivitet og bevaring af biodiversitet, f.eks. opmærksomhed på beskyttelse af bier og bestøvere og deres rolle som katalysatorer for sunde økosystemer; understreger betydningen af Den Sociale Klimafond, der er oprettet for at støtte sårbare grupper i forbindelse med Unionens grønne omstilling;

8. fremhæver vigtigheden af at forbedre katastrofeforebyggelse og -beredskab ved at gennemføre klimatilpasningsforanstaltninger, der sætter Unionen i stand til bedre at forebygge og reagere på nødsituationer såsom de nylige klimaforandringshændelser; understreger det vedvarende behov for at sikre tilstrækkelig finansiering til Unionens civilbeskyttelsesmekanisme;

9. bemærker relevansen af de beretninger, som Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) har vedtaget vedrørende forvaltningen af EU-midler, der er knyttet til klima og miljø; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre anbefalingerne i beretningerne, navnlig særberetning 15/2024 om klimatilpasning[29], vedrørende behovet for at sikre, at alle relevante EU-finansierede projekter tilpasses de nuværende og fremtidige klimaforhold; minder om betydningen af Revisionsrettens anbefalinger i dens særberetning 14/2024[30], hvori det understreges, at Kommissionen er nødt til at foretage bedre skøn over klimaudgifterne under fremtidige finansieringsinstrumenter for at sikre, at de udformes hensigtsmæssigt, og for at forbedre resultaterne af tiltag med henblik på grøn omstilling;

10. understreger behovet for mere ambitiøse finansieringstildelinger til programmer såsom LIFE for at støtte klima- og miljørelaterede projekter samt til Fonden for Retfærdig Omstilling for at hjælpe de mest sårbare kulstofintensive regioner med at tackle de økonomiske og sociale konsekvenser af klimaomstillingen, så ingen lades i stikken; understreger, at finansieringen under LIFE er af afgørende betydning for beskyttelsen af natur og biodiversitet, omstillingen til en energieffektiv, cirkulær, klimaneutral, konkurrencedygtig og klimarobust økonomi og for demokratisk deltagelse i beslutningsprocesserne; bemærker, at effektiv og resultatorienteret klima- og biodiversitetsfinansiering bør integreres i programmeringsaktiviteterne og samtidig skal forblive fleksibel nok til at imødekomme de forskellige regioners og sektorers forskellige behov;

11. minder om, at en stærkere europæisk sundhedsunion kræver tilstrækkelig finansiering med sundhedsrelaterede udgifter, der følger tilgangene "One Health" og "Sundhed i alle politikker" og sikrer en korrekt gennemførelse af bl.a. det europæiske sundhedsdataområde og den europæiske kræfthandlingsplan;

12. gør endnu en gang kraftigt opmærksom på sin beklagelse over omfordelingen af 1 mia. EUR fra EU4Health-programmet i perioden 2025-2027; mener, at denne mangel på midler truer programmets mulighed for at nå sine kritiske mål; gentager sin opfordring til Kommissionen, medlemsstaterne og andre interessenter om at finde praktiske løsninger til at kompensere for denne nedskæring og sikre, at programmets mål om at opbygge stærkere, mere modstandsdygtige og mere tilgængelige sundhedssystemer nås; opfordrer også til, at der afsættes øgede beløb til klyngen Sundhed i Horisont Europa; anerkender, at stærkere sundhedssystemer direkte bidrager til økonomisk stabilitet og produktivitet ved at mindske sundhedsrelaterede forstyrrelser i arbejdsstyrken og øge arbejdsmarkedets robusthed;

13. fremhæver betydningen af, at der reelt afsætte tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til alle relevante GD'er til gennemførelsen af den vedtagne lovgivning vedrørende klima, miljø, kemikalier og sundhed samt til de relevante EU-agenturer, herunder Det Europæiske Miljøagentur (EEA), Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA);

14. fremhæver behovet for en styrket ordning for EU's egne indtægter, der kan tackle de nuværende udfordringer og samtidig understøtte Unionens miljø-, klima- og sundhedsmål; understreger vigtigheden af at gennemføre CO2-grænsetilpasningsmekanismen effektivt og sætte Kommissionen i stand til at træffe kompenserende foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle mangler i opfyldelsen af EU-budgettets overordnede klimaudgiftsmål.

Jeg har sendt en tilsvarende skrivelse til Andrzej Halicki, som er hovedordfører for 2026-budgettet.

Med venlig hilsen

Antonio Decaro

 

 

 

BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Formanden i sin egenskab af ordfører for udtalelsen erklærer på eget ansvar ikke at have modtaget input fra nogen enhed eller person, der skal nævnes i dette bilag i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen.

 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (19.2.2025)

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

 

BRUXELLES

Om: Udtalelse i form af en skrivelse om retningslinjerne for budgettet for 2026 – Sektion III (2024/2110(BUI))

 

I forbindelse med ovennævnte procedure er Udvalget om Industri, Forskning og Energi blevet anmodet om at afgive en udtalelse til Deres udvalg. Den 19. februar 2024 vedtog udvalget en udtalelse i form af en skrivelse på sit ordinære møde.

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager.

Med venlig hilsen

Borys Budka 

Formand for Udvalget om Industri, Forskning og Energi

 

FORSLAG

1.  minder om, at Unionens budget for 2026 konkret bør afspejle de politiske prioriteter i den nye valgperiode, også i betragtning af de forskellige tilsagn, som kommissærerne gav under deres bekræftelseshøringer i Parlamentet i november 2024; insisterer på, at 2026-budgettet fuldt ud skal gennemføre alle programmer, der er aftalt under den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR), samt iværksætte og finansiere nye strategiske EU-initiativer såsom aftalen om ren industri med henblik på konkurrencedygtige industrier og kvalitetsjob; understreger, at 2026-budgettet skal være tilpasset Unionens mål og internationale forpligtelser;

2.  bemærker, at de mange udfordringer, som Europa står over for, kræver større investeringer og koordinering på europæisk plan samt en mere konkret indsats fra medlemsstaternes side; opfordrer Kommissionen til at foreslå et EU-budget for 2026, der afspejler den presserende karakter af disse udfordringer, bl.a. den vedvarende russiske invasion af Ukraine og de hybride angreb på medlemsstaterne og deres energiinfrastruktur og digitale infrastruktur; fastholder, at dette kræver flere former for investeringer og beredskab på EU-plan og nationalt plan, herunder forbedring af modstandsdygtigheden i den digitale infrastruktur og energiinfrastrukturen, direkte støtte til Ukraine, fremskyndede investeringer i Europas forsvarsindustri og støtte til EU's østlige grænseregioner, der er mest direkte berørt af krigen og russiske hybride operationer, behovet for at styrke Europas økonomiske konkurrenceevne og industrielle grundlag i et ustabilt miljø, hvor globale konkurrenter nyder godt af omfattende statsstøtte, hvilket fører til illoyal konkurrence for europæiske virksomheder, det presserende behov for at forbedre Europas forsknings- og innovationskapacitet, herunder øget støtte til SMV'er, nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, den digitale revolution, herunder fremskyndelse af kunstig intelligens og stigende bekymring over cybersikkerhed, og behovet for at opnå en retfærdig klimaomstilling, efterhånden som vi tilpasser vores økonomi til Unionens langsigtede energimål og klimaneutralitet senest i 2050 ved at fremskynde dekarboniseringen af Europas energimarkeder, gennemføre lovgivningen om den europæiske grønne pagt og opnå en cirkulær økonomi;

3.  bemærker, at EU's virksomheder er oppe imod betydeligt højere el- og gaspriser sammenlignet med USA, Kina og andre globale aktører, hvilket udgør en betydelig konkurrencemæssig ulempe, navnlig, men ikke kun, for Europas energiintensive industrier; understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe energifattigdom og begrænse de skadelige virkninger af høje energipriser for de europæiske forbrugere, hvoraf mange allerede kæmper med høje leveomkostninger; understreger vigtigheden af at mindske EU's afhængighed af fossile brændsler og forbedre energieffektiviteten; understreger, at forsyningssikkerhedsproblemer stadig er af afgørende betydning og bør imødegås i 2026-budgettet, eftersom statslige aktører let kan bruge energiforsyningen som våben; insisterer på, at det er nødvendigt at forbedre energisammenkoblinger, modernisere energinet, indarbejde en større andel af vedvarende energikilder og samtidig sikre tilstrækkelig ren grundlastenergi og systemfleksibilitet, og opfordrer derfor til betydeligt øget finansiering til Connecting Europe-faciliteten – Energi, som er EU's flagskibsprogram på dette område, men som i øjeblikket har begrænsede ressourcer til på troværdig vis at bringe Europa videre i retning af et sammenkoblet, modstandsdygtigt og dekarboniseret energisystem, der kan levere overkommelige priser; opfordrer til, at enhver tilbageværende importafhængighed af Rusland i EU hurtigst muligt bringes til ophør:

4. minder om behovet for at styrke modstandsdygtigheden i EU's økonomi og EU-industriernes konkurrenceevne med ambitiøse EU-industripolitikker, der kan skabe kvalitetsjob og bidrage væsentligt til at nå EU's sociale, digitale og grønne mål, samtidig med at der opretholdes lige konkurrencevilkår på det indre marked; mener derfor, at Unionens budget for 2026 bør markere starten på den investeringsforøgelse, der anbefales i Draghi-rapporten, ved at der investeres kraftigt i industriel konkurrenceevne, åben strategisk autonomi og i at skabe veje til dekarbonisering, samtidig med at EU's forsyningskæder til strategiske sektorer og teknologier sikres, og adgangen til kritiske råstoffer forbedres; fastholder, at 2026-budgettet fortsat skal styrke Unionens konkurrenceevne med øget støtte til SMV'er, midcapselskaber og startupvirksomheder, herunder øget støtte til opskalering for at kunne konkurrere på globalt plan, navnlig gennem Det Europæiske Innovationsråd;

5.  minder om, at 2026-budgettet for Horisont Europa vil være det første efter midtvejsevalueringen af dette strategiske EU-program og derfor skal tilbyde tilstrækkelige investeringer i grundforskning og anvendt forskning, fremme forskningssamarbejde og lette opskalering og kommercialisering af forskningsresultater for at sikre, at Europa kan bevare og videreudvikle den nødvendige videnbase til at imødegå de videnskabelige og økonomiske udfordringer i de kommende årtier; beklager, at det nuværende finansieringsniveau for Horisont Europa i sidste ende er utilstrækkeligt til at udvikle de idéer og teknologier, der er nødvendige for den dobbelte grønne og digitale omstilling, eller til fuldt ud at opfylde de erklærede EU-mål om bæredygtig vækst og åben strategisk autonomi; opfordrer til en forhøjelse af 2026-budgettet for Horisont Europa, herunder via genanvendelse af alle disponible frigørelser, hvilket vil gøre det muligt for hvert delprogram at finansiere mindst 50 % af alle fremragende forslag, eftersom størstedelen af de fremragende forslag i øjeblikket ikke finansieres; opfordrer til, at der fastholdes en stabil og tilstrækkelig finansiering af ITER-projektet;

6.  understreger, at der er behov for betydelige investeringer for at tage fat på Europas konnektivitetskløft og andre mål for det digitale årti 2030; minder om, at Kommissionen anslår, at det kan koste over 200 mia. EUR at nå det fulde gigabitmål; opfordrer derfor til, at der afsættes tilstrækkelige midler til at etablere højhastighedsforbindelser, herunder gigabit- og 5G-tjenester, i tillæg til investeringer i næste generation af digitale infrastrukturer og fremspirende teknologier; opfordrer til yderligere investeringer, der fremmer udviklingen af europæisk digital suverænitet og en EU-baseret digital sektor med henblik på at indhente efterslæbet på afgørende områder såsom kvantedatabehandling og kunstig intelligens; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at sikre fuld gennemførelse og solid håndhævelse af forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder; understreger vigtigheden af at tackle udenlandsk indblanding, imødegå farerne ved tendentiøse algoritmer og sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i det digitale offentlige rum;

7.  understreger, at en stærk og bæredygtig europæisk rumsektor er helt afgørende for europæisk sikkerhed, åben strategisk autonomi, sikker konnektivitet, beskyttelse af kritisk infrastruktur og fremme af den dobbelte grønne og digitale omstilling; beklager, at EU's og medlemsstaternes finansiering af rumprogrammer er stærkt fragmenteret og kun udgør en brøkdel af niveauet i USA, mens andre globale aktører, herunder Kina, hastigt øger investeringerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering til den europæiske rumindustri, hvilket omfatter fremme af investeringer fra den private sektor; opfordrer endvidere til et tilstrækkeligt niveau af EU-investeringer til støtte for FoU på rumområdet;

8.  opfordrer til tilstrækkelig finansiering og personale til alle agenturer og EU-organer inden for politikområderne industri, forskning, energi, rummet og cybersikkerhed med henblik på at håndtere den øgede arbejdsbyrde og nye lovgivningsmæssige forpligtelser.

 

 

 

BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER,
SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Ordføreren for udtalelsen erklærer på eget ansvar ikke at have modtaget input fra nogen enhed eller person, der skal nævnes i dette bilag i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen.

 

 

SKRIVELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET (19.2.2025)

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2026 – Sektion III 2024/2110(BUI)

Kære Johan van Overtveldt

I forbindelse med ovenstående har Kultur- og Uddannelsesudvalget fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På mødet den 3. december 2024 vedtog udvalget at fremsende denne udtalelse i form af en skrivelse. Udvalget behandlede spørgsmålet på mødet den 19. februar 2025 og vedtog udtalelsen på samme møde[31].

Kultur- og Uddannelsesudvalget:

1. fastholder, at finansiering til de mest vellykkede EU-programmer og afgørende programmer, såsom Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps, Et Kreativt Europa og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, skal udelukkes fra tilbagebetalingen af Next Generation EU-gælden (EURI) i hele den resterende FFR-periode; understreger, at "EURI-kaskademekanismen" skal gennemføres effektivt og beskytte vigtige programinitiativer, der direkte gavner borgerne;

2. sætter pris på yderligere forenkling i overensstemmelse med Europa-Parlamentets opfordringer, f.eks. gennem anvendelse af faste beløb inden for rammerne af Erasmus+, for så vidt angår de programmer, der er tæt på borgerne og skal være tilgængelige for organisationer med begrænset administrativ kapacitet, og opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at nå dette mål; understreger, at der bør rettes opmærksomhed mod perifere områder, bjergområder og landdistrikter, der har vanskeligere ved at få adgang til EU-midler; opfordrer Kommissionen til fortsat regelmæssigt at udveksle ajourførte indikatorer og statistikker om udnyttelsen af midler i disse programmer med Parlamentet, herunder med Kultur- og Uddannelsesudvalget;

3. glæder sig over, at mobilitetsstipendier under Erasmus+ blev forhøjet med henblik på at kompensere for stigende leveomkostninger, efter at Parlamentet insisterede på, at programmets budget skulle forhøjes for at sikre, at det forbliver tilgængeligt og inkluderende;

4. understreger, at det er nødvendigt at gøre en indsats for at udvide deltagelsen og opfylde målene for inklusivitet med henblik på at sikre, at de mest sårbare ungdomsgrupper og personer med handicap får bedre mulighed for at deltage;

5. advarer kraftigt mod at foretage nedskæringer og opfordrer til at forhøje finansieringen til programmet i betragtning af dets høje gennemførelsesgrad og absorptionskapacitet; opfordrer navnlig til at opretholde finansieringen til initiativer, der støtter lærerudvikling, såsom Europauniversiteterne og Erasmus+-lærerakademierne; fremhæver det stigende antal ansøgere – f.eks. en stigning på 94 % i antallet af ansøgninger om skoleuddannelse fra 2022 til 2023; beklager imidlertid konsekvenserne af lavere succesrater, navnlig hvad angår akkrediteringen af skoler, hvilket understreger nødvendigheden af at forhøje finansieringen betydeligt med henblik på at imødekomme den stigende efterspørgsel;

6. fastholder, at alle de midler, der oprindeligt blev afsat til programmet, vil blive anvendt til at investere i unges fremtid;

7. fremhæver nødvendigheden af at støtte sport inden for rammerne af Erasmus+ for at fremme sportens rolle med hensyn til at forbedre fysisk og mental sundhed og social inklusion, samt for at bekæmpe forskelsbehandling;

8. beklager de yderligere uforudsete omkostninger til mediedelen af Et Kreativt Europa, herunder gennemførelsen af ikke blot direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet), men også forordningen om mediefrihed, herunder sekretariatet for Det Europæiske Råd for Medietjenester – en yderligere udgift, der ikke blev taget i betragtning, da den nuværende FFR blev oprettet; fastholder, at nye initiativer altid bør finansieres med nye midler;

9. understreger, at budgettet for programmet Et Kreativt Europa ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme den store efterspørgsel efter projekter på tværs af alle dets indsatsområder, og at succesraterne er alarmerende lave (f.eks. 17 % i 2023 under indsatsområdet kultur); opfordrer til at øge finansieringen og fremhæver nødvendigheden af at skabe synergier mellem Et Kreativt Europa og andre EU-fonde.

10. opfordrer til at forhøje midlerne til programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps i betragtning af de beskedne årlige stigninger på ca. 2 % af dets budget under FFR, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at opveje inflationsraterne, og det forhold, at det er stærkt overtegnet, hvilket resulterer i en høj afvisningsprocent og derfor i mange tilfælde skuffelse for de unge ansøgere; glæder sig over, at antallet af programdeltagere med færre muligheder (38 %) er det højeste i alle EU-programmer og bør opretholdes;

11. understreger vigtigheden af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier i forhold til at bygge bro mellem europæiske borgere fra forskellige medlemsstater og fremme deres engagement og deltagelse i Unionens demokratiske liv, samtidig med at det bidrager til at bevare den sociale samhørighed og til at forhindre demokratiske tilbageskridt, navnlig i den nuværende udfordrende politiske situation; insisterer derfor på, at dets budget skal forhøjes;

12. påpeger, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger fungerer som testgrundlag for nye politiske initiativer, og at der er behov for tilstrækkelig finansiering til at sikre, at denne funktion opfyldes på korrekt vis; beklager ethvert forsøg på at hindre potentielt vellykkede forslag til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger allerede i udvælgelsesfasen og opfordrer til, at Kommissionen og Europa-Parlamentet arbejder bedre sammen omkring udvælgelsen og gennemførelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

Med venlig hilsen

Nela Riehl

 

 

BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Ordføreren for udtalelsen erklærer på eget ansvar ikke at have modtaget input fra nogen enhed eller person, der skal nævnes i dette bilag i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen.

 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER (18.2.2025)

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2026 – Sektion III (2024/2110(BUI))

 

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om Konstitutionelle Anliggender fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På mødet den 29. januar 2025 vedtog udvalget at fremsende denne udtalelse i form af en skrivelse.

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender behandlede spørgsmålet på sit møde den 18. februar 2025. På samme møde[32] vedtog det at forelægge Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, nedenstående udtalelse.

Med venlig hilsen

Sven Simon

 

 

UDTALELSE

1. påpeger, at fremtidig væsentlig udvidelse af EU ikke kan imødekommes uden et større EU-budget og tilstrækkelige nye egne indtægter; opfordrer til, at de nødvendige budgetmæssige og institutionelle reformer aftales og vedtages, inden en væsentlig udvidelse finder sted;

2. minder om nødvendigheden af at sikre passende finansiering til de strukturer i EU-institutionerne, der er ansvarlige for kommunikationen med borgerne og for bekæmpelsen af desinformation, såsom Kommissionens repræsentationer og Europa-Parlamentets forbindelseskontorer, for at sætte dem i stand til at udføre deres opgaver effektivt;

3. henstiller, at Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde modtager tilstrækkelige midler, navnlig til personaleformål, i lyset af den betydelige udvidelse af dens opgaver som fastsat i Kommissionens forslag til omarbejdning af forordning (EU, Euratom) 1141/2014;

4. opfordrer indtrængende Budgetudvalget til at indarbejde ovennævnte forhøjelser af budgetposter i sin holdning, da de tjener til at levere konkrete resultater og kommunikation af høj kvalitet til borgerne.

 

 

BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER,
SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Formanden erklærer på eget ansvar ikke at have modtaget input fra nogen enhed eller person, der skal nævnes i dette bilag i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen.

 

 

 

• [1] EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2093/oj.
• [2] EUT C 444 I af 22.12.2020, s. 4.
• [3] EUT C 445 af 29.10.2021, s. 252.
• [4] EUT L 325 af 20.12.2022, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2496/oj.
• [5] EUT L, 2024/765, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/765/oj.
• [6] EUT C 445 af 29.10.2021, s. 240.
• [7] EUT C 177 af 17.5.2023, s. 115.
• [8] EUT C, C/2024/1195, 23.02.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1195/oj.
• [9] EUT C, C/2024/6751, 26.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6751/oj.
• [10] EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/2053/oj.
• [11] EUT C 167 af 11.5.2023, s. 162.
• [12] EUT L 2024/2509, 26.9.2024, s. 1: ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj.
• [13] EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1119/oj.
• [14] EUT C, C/2023/1084, 15.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1084/oj.
• [15] EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2092/oj.
• [16] EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2020/1222/oj.
• [17] EUT C, 2017/428, 13.12.2017, s. 10.
• [18] EUT L, 2025/31, 27.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/budget/2025/31/oj.
• [19] Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender, European economic forecast – Autumn 2024, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
• [20] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1359 af 14. maj 2024 om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet og om ændring af forordning (EU) 2021/1147, (EUT L, 2024/1359, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1359/oj).
• [21] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 af 7. juli 2021 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (EUT L 251 af 15.7.2021, s. 48, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1148/oj).
• [22] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1), ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2065/oj.
• [23] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (EUT L 265 af 12.10.2022, s. 1), ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/1925/oj.
• [24] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (EUT L, 2024/1689, 12.7.2024), ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj.
• [25] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433I, 22.12.2020, s. 1), ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2092/oj.
• [26] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/1187 af 7. juli 2021 om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) (EUT L 258 af 20.7.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1187/oj).
• [27] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1306/oj.
• [28] Til stede ved den endelige afstemning: Antonio Decaro, Esther Herranz García, Pietro Fiocchi, Anja Hazekamp, András Tivadar Kulja, Grégory Allione, Vytenis Povilas Andriukaitis, Pascal Arimont, Sakis Arnaoutoglou, Anja Arndt, Bartosz Arłukowicz, Thomas Bajada, Alexander Bernhuber, Barbara Bonte, Stine Bosse, Lynn Boylan, Delara Burkhardt, Pascal Canfin, Stefano Cavedagna, Per Clausen, Annalisa Corrado, Salvatore De Meo, Valérie Deloge, Ondřej Dostál, Emma Fourreau, Anne‑Sophie Frigout, Heléne Fritzon, Gerben‑Jan Gerbrandy, Gabriella Gerzsenyi, Jens Gieseke, Sunčana Glavak, Andreas Glück, Nicolás González Casares, Hanna Gronkiewicz‑Waltz, Michalis Hadjipantela, Martin Hojsík, Pär Holmgren, Romana Jerković, Nora Junco García, Alexander Jungbluth, Radan Kanev, Ewa Kopacz, Katri Kulmuni, Stefan Köhler, Julien Leonardelli, Peter Liese, César Luena, Javi López, Ignazio Roberto Marino, Tilly Metz, Dolors Montserrat, Dan‑Ştefan Motreanu, Jana Nagyová, Rasmus Nordqvist, Jacek Ozdoba, Jutta Paulus, Carola Rackete, Matteo Ricci, André Rodrigues, Massimiliano Salini, Silvia Sardone, Majdouline Sbai, Lena Schilling, Jonas Sjöstedt, Sander Smit, Anthony Smith, Ingeborg Ter Laak, Beatrice Timgren, Bruno Tobback, Raffaele Topo, Laurence Trochu, Dimitris Tsiodras, Filip Turek, Claudiu‑Richard Târziu, Ana Vasconcelos, Aurelijus Veryga, Kristian Vigenin, Alexandr Vondra, Emma Wiesner, Michal Wiezik, Milan Zver, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
• [29] Særberetning 15/2024: Klimatilpasning i EU – Indsatsen lever ikke op til ambitionsniveauet
  https://www.eca.europa.eu/da/publications?ref=sr-2024-15.
• [30] Særberetning 14/2024: Grøn omstilling – Bidraget fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er uklart
  https://www.eca.europa.eu/ECAPublications/SR-2024-14/SR-2024-14_DA.pdf.
• [31] Til stede ved den endelige afstemning: Nela Riehl (formand), Hristo Petrov (næstformand), Emma Rafowicz (næstformand), Diana Riba i Giner (næstformand), Hélder Sousa Silva (ordfører for udtalelse), Lara Magoni, Marco Squarta, Anja Arndt (for Zsuzsanna Borvendég) (medlem i henhold til forretningsordenens artikel 216 (7)), Nikolaos Anadiotis, Sunčana Glavak, Eleonora Meleti, Giusi Princi, Manuela Ripa, Zala Tomašič, Sabine Verheyen, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Laurence Farreng, Nikola Minchev, Maria Guzenina, Nikos Papandreou, Sabrina Repp, Sandro Ruotolo, Joanna Scheuring‑Wielgus, Mario Furore, Nikos Pappas, Pascale Piera (for Catherine Griset) (medlem i henhold til forretningsordenens artikel 216 (7)) og Malika Sorel.
• [32] Til stede ved den endelige afstemning: Sven Simon (formand), Gabriele Bischoff (næstformand), Marc Angel, Gerolf Annemans, Gilles Boyer, Giovanni Crosetto (medlem, jf. forretningsordenens artikel 216, stk. 7), Salvatore De Meo, Klára Dobrev, Vasile Dîncu, Marieke Ehlers, Nikolas Farantouris, Daniel Freund, Borja Giménez Larraz, Esteban González Pons, Sandro Gozi, Branko Grims, Ľubica Karvašová, Emmanouil Kefalogiannis, Juan Fernando López Aguilar, Liudas Mažylis, Idoia Mendia, Reinier Van Lanschot, Loránt Vincze.