BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet

10.11.2025 - (COM(2025)0524 – C10‑0137/2025 – 2025/0524(COD)) - ***I

Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Ondřej Knotek

Ændringsforslag

• 001-040 (PDF - 161 KB)
• 001-040 (DOC - 48 KB)
• 041-045 (PDF - 129 KB)
• 041-045 (DOC - 84 KB)
• 046-046 (PDF - 99 KB)
• 046-046 (DOC - 73 KB)
• 047-047 (PDF - 97 KB)
• 047-047 (DOC - 52 KB)
• 048-051 (PDF - 117 KB)
• 048-051 (DOC - 80 KB)
• 052-054/REV1 (PDF - 126 KB)
• 052-054/REV1 (DOC - 43 KB)
• 055-056/REV1 (PDF - 116 KB)
• 055-056/REV1 (DOC - 42 KB)
• 057-058/REV1 (PDF - 123 KB)
• 057-058/REV1 (DOC - 42 KB)
• 059-059 (PDF - 100 KB)
• 059-059 (DOC - 30 KB)
• 060-068 (PDF - 142 KB)
• 060-068 (DOC - 46 KB)
• 069-069 (PDF - 171 KB)
• 069-069 (DOC - 68 KB)
• 070-071 (PDF - 101 KB)
• 070-071 (DOC - 40 KB)
• 072-072 (PDF - 90 KB)
• 072-072 (DOC - 51 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet

(COM(2025)0524 – C10‑0137/2025 – 2025/0524(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2025)0524),

– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C10-0137/2025),

– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det italienske senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

– der henviser til udtalelse af 18. september 2025 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

– efter høring af Regionsudvalget,

– der henviser til forretningsordenens artikel 60,

- der henviser til udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

- der henviser til skrivelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed (A10-0223/2025),

1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/11195 har Unionen i sin lovgivning forankret et bindende mål om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050, således at emissionerne reduceres til nettonul senest denne dato, og et mål om at opnå negative emissioner derefter, samt fastsat et bindende mellemliggende EU-klimamål for 2030 og bestemmelser om fastsættelse af et EU-dækkende mellemliggende klimamål for 2040.	(2) Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/11195 har Unionen i sin lovgivning forankret et bindende mål om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050, således at drivhusgasemissionerne reduceres til nettonul senest denne dato, og et mål om at opnå negative emissioner derefter. Samme forordning fastsætter et bindende mellemliggende EU-klimamål for 2030 og krav om fastsættelse af et EU-dækkende mellemliggende klimamål for 2040.
__________________	__________________
5Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") ( EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1119/oj).	5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") ( EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1119/oj).

Ændringsforslag  2

 

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(3) Under hensyntagen til den videnskabelige rådgivning fra Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Organ om Klimaændringer og på grundlag af en detaljeret konsekvensanalyse fremlagde Kommissionen et anbefalet mål for 2040 om en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på 90 % i forhold til 1990-niveauerne i sin meddelelse af 6. februar 2024 "Sikring af vores fremtid – Europas klimamål for 2040 og vej til klimaneutralitet senest i 2050 i et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund"6.	(3) Under hensyntagen til den videnskabelige rådgivning fra Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Organ om Klimaændringer ("det rådgivende organ") og på grundlag af en detaljeret konsekvensanalyse fremlagde Kommissionen et anbefalet mål for 2040 om en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på 90 % i forhold til 1990-niveauerne i sin meddelelse af 6. februar 2024 "Sikring af vores fremtid – Europas klimamål for 2040 og vej til klimaneutralitet senest i 2050 i et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund"6.
__________________	__________________
6 COM(2024) 63 final.	6 COM(2024) 63 final.

Ændringsforslag  3

 

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(4) I forbindelse med fremsættelsen af forslaget om EU-klimamålet for 2040 tog Kommissionen hensyn til den bedste tilgængelige og nyeste videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) og det rådgivende organ, de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger, herunder omkostningerne ved ikke at handle, behovet for at sikre en fair og socialt retfærdig omstilling for alle, omkostningseffektivitet og energieffektivitet, konkurrenceevnen i Unionens økonomi, navnlig hvad angår små og mellemstore virksomheder og de sektorer, der er mest udsat for kulstoflækage, de bedste tilgængelige, omkostningseffektive, sikre og skalerbare teknologier energieffektivitet og princippet om "energieffektivitet først", overkommelige energipriser og energiforsyningssikkerhed, retfærdighed og solidaritet mellem og i medlemsstaterne, behovet for at sikre miljømæssig effektivitet og udvikling over tid, behovet for at bevare, forvalte og forbedre naturlige dræn på lang sigt og beskytte og genoprette biodiversiteten, herunder i havmiljøet, investeringsbehov og -muligheder, den internationale udvikling og de internationale bestræbelser, der er gjort for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), eksisterende oplysninger om det fremskrevne vejledende EU-drivhusgasbudget for perioden 2030-2050.	(4) I forbindelse med fremsættelsen af forslaget om EU-klimamålet for 2040 tog Kommissionen hensyn til den bedste tilgængelige og nyeste videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) og det rådgivende organ, de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger, herunder omkostningerne ved ikke at handle, behovet for at sikre en fair og socialt retfærdig omstilling for alle, omkostningseffektivitet og energieffektivitet, konkurrenceevnen i Unionens økonomi, navnlig hvad angår små og mellemstore virksomheder og de sektorer, der er mest udsat for kulstoflækage, de bedste tilgængelige, omkostningseffektive, sikre og skalerbare teknologier, energieffektivitet, herunder princippet om "energieffektivitet først", overkommelige energipriser og energiforsyningssikkerhed for samtlige medlemsstater, retfærdighed og solidaritet mellem og i medlemsstaterne, behovet for at sikre miljømæssig effektivitet og udvikling over tid, behovet for at bevare, forvalte og forbedre naturlige dræn på lang sigt og beskytte og genoprette biodiversiteten, herunder i havmiljøet, investeringsbehov og -muligheder, den internationale udvikling og de internationale bestræbelser, der er gjort for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), eksisterende oplysninger om det fremskrevne vejledende EU-drivhusgasbudget for perioden 2030-2050.

Ændringsforslag  4

 

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(5) For at nå klimamålet for 2040 er det afgørende bl.a. fuldt ud at gennemføre den aftalte ramme for 2030, sikre og støtte den europæiske industris konkurrenceevne og modstandsdygtighed, sikre omstillingsforløb baseret på de bedste tilgængelige omkostningseffektive, sikre og skalerbare teknologier, sætte større fokus på en retfærdig omstilling, hvor ingen lades i stikken, sikre fair konkurrence med internationale partnere, dekarbonisere energisystemet med alle kulstofneutrale og kulstoffattige energiløsninger (herunder vedvarende energi, kernekraft, energieffektivitet, lagring, CO2-opsamling og -lagring (CCS), CO2-opsamling og -anvendelse (CCU), kulstoffjernelse, geotermisk energi og hydroenergi samt alle andre nuværende og fremtidige nettonulteknologier) og tilrettelægge en strategisk dialog om rammen for tiden efter 2030 med alle relevante sektorer. Med aftalen om ren industri skaber EU betingelserne for en vellykket omstilling med fokus på både dekarbonisering og industriel fornyelse, herunder mekanismer til støtte for europæisk industri, bedre adgang til offentlig og privat finansiering, lige vilkår på globalt plan og tydelige grundforudsætninger for udbredelse og opskalering af rene teknologier med henblik på at styrke industriel konkurrenceevne og innovation i EU.	(5) For at nå klimamålet for 2040 er det afgørende bl.a. fuldt ud at gennemføre den aftalte politikramme for 2030, sikre og yde støtte til at forbedre og styrke den europæiske industris konkurrenceevne og modstandsdygtighed, tilvejebringe bæredygtige fødevaresystemer såvel som modstandsdygtighed i landdistrikter og fødevaresikkerhed på grundlag af en bæredygtig og solid europæisk landbrugssektor, sikre omstillingsforløb baseret på de bedste tilgængelige omkostningseffektive, sikre og skalerbare teknologier og sætte større fokus på en retfærdig omstilling for de berørte regioner, sektorer og sårbare husstande, hvor ingen lades i stikken, eksempelvis gennem støtte fra den Sociale Klimafond i forbindelse med omstillingen til klimaneutralitet. Derudover er det afgørende at sikre fair konkurrence med internationale partnere og gøre virkningsfuld brug af alle EU's økonomiske instrumenter for at afskrække fra og bekæmpe urimelig handelspraksis, dekarbonisere energisystemet med en teknologineutral tilgang, der omfatter alle kulstofneutrale og kulstoffattige energiløsninger (herunder vedvarende energi, kernekraft, energieffektivitet, lagring, CO2-opsamling og -lagring (CCS), CO2-opsamling og -anvendelse (CCU), kulstoffjernelse, geotermisk energi og hydroenergi, bæredygtig bioenergi samt alle andre nuværende og fremtidige nettonulenergiteknologier), reducere importafhængigheden og diversificere EU's kilder til kritiske råstoffer og tilrettelægge en strategisk dialog om rammen for tiden efter 2030 med alle relevante sektorer, herunder industri- og transportsektoren.

Ændringsforslag  5

 

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(5a) Det Europæiske Råd erklærede i sine konklusioner af 23. oktober 2025, at forbedring af Unionens konkurrenceevne, styrkelse af dens modstandsdygtighed og fremme af den grønne omstilling er gensidigt forstærkende mål, der skal forfølges i fællesskab, og opfordrer til hurtig intensivering af indsatsen for at sikre forsyningen af økonomisk overkommelig og ren energi og opbygge en ægte energiunion inden 2030, herunder ved at udnytte den nye taskforce for energiunionen, samt til at fremskynde arbejde, der har til formål at sænke energipriserne og støtte bæredygtig energiproduktion. Med henblik på at sikre en omkostningseffektiv, retfærdig og rimelig, pragmatisk og socialt afbalanceret omstilling til klimaneutralitet under hensyntagen til forskellige nationale forhold vil både private og offentlige investeringer, herunder gennem EU-finansiering, være en essentiel betingelse for omstilling til ren energi, f.eks. ved at understøtte og fremskynde udbredelse og kommercialisering af innovative teknologier i medlemsstaterne, støtte adgang til industriel fornyelse og dekarbonisering, fremstilling af ren teknologi og modernisering af energisystemer samt tilvejebringe økonomisk overkommelige løsninger i hele økonomien og for borgere i hele Unionen. Aftalen om ren industri skaber betingelserne for en vellykket omstilling med fokus på både dekarbonisering og industriel fornyelse, som vil bidrage til at øge efterspørgslen på "made in Europe", samt mekanismer til støtte for europæisk industri, herunder en bank for industriel dekarbonisering og en ny forenklet ramme for statsstøtte.

Ændringsforslag  6

 

Forslag til forordning

Betragtning 5 a a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(5aa) Desuden mindede Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 23. oktober 2025 om det presserende behov for at intensivere den kollektive indsats for at sikre Europas industrielle fornyelse, modernisering og dekarbonisering på en teknologisk neutral måde. Det understreger i den forbindelse, at der bør lægges særlig vægt på traditionelle industrier, navnlig bilindustrien og skibsfarts- og luftfartsbranchen samt energitunge industrier såsom stål-, metal- og kemikalieindustrien, cement-, glas- og keramikindustrien samt papirindustrien, så de forbliver modstandsdygtige og konkurrencedygtige på et globalt marked og i et udfordrende geopolitisk miljø. Det Europæiske Råd hilste i den forbindelse Kommissionens nylige forslag om at beskytte den europæiske stålsektor mod de urimelige konsekvenser af global overkapacitet velkommen. Det så tilsvarende med tilfredshed på Kommissionens hensigt om at gå videre med den revision, der er lagt op til i forordningen om præstationsnormer for personbilers og varevognes CO2-emissioner, og opfordrede til hurtig fremlæggelse af dette forslag under hensyntagen til teknologisk neutralitet og europæisk indhold. I den forbindelse hilste Det Europæiske Råd også den nylige skrivelse fra Kommissionens formand om klima og konkurrenceevne velkommen.

Ændringsforslag  7

 

Forslag til forordning

Betragtning 5 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(5b) Aftalen om ren industri fokuserer også på bedre adgang til offentlig og privat finansiering, et integreret og sammenkoblet energimarked i Unionen, som vil sikre energisikkerhed, fremme af kredsløbsøkonomi, lige vilkår på globalt plan, herunder gennem en effektiv gennemførelse og udvidelse af CBAM til at omfatte varer i efterfølgende produktionsled, indføre foranstaltninger til at modvirke omgåelse og tiltag til håndtering af kulstoflækage ved eksport, og tydelige grundforudsætninger såsom rationaliserede tilladelser og udbredelse og opskalering af rene teknologier med henblik på at styrke Unionens konkurrencefordel og industriel konkurrenceevne samt innovation i EU under hensyntagen til det udfordrende geopolitiske miljø.

Ændringsforslag  8

 

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(7) Interne reduktioner af drivhusgasemissioner bør prioriteres og suppleres med øgede optag, herunder ved hjælp af både naturlige og teknologiske løsninger. Ved udarbejdelsen af den politiske pakke for tiden efter 2030 bør der tages behørigt hensyn til bidraget fra bruttoemissionsreduktioner i forhold til naturlige og teknologiske optag. Naturbaserede og industrielle optag vil spille en stadig større rolle i Unionens økonomi i de kommende årtier i betragtning af behovet for at skabe balance mellem emission og optag af drivhusgasser senest i 2050 og negative emissioner derefter. Der vil blive skabt incitamenter i forbindelse med revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF7 i 2026, hvor Kommissionen agter at fastsætte bestemmelser om intern permanent kulstoffjernelse i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen ("EU ETS") for at kompensere for resterende emissioner fra sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne.	(7) Interne reduktioner af drivhusgasemissioner bør prioriteres og suppleres med øgede optag, herunder ved hjælp af både naturlige og teknologiske løsninger. Ved udarbejdelsen af den politiske pakke for tiden efter 2030 bør der tages behørigt hensyn til bidraget fra bruttoemissionsreduktioner i forhold til naturlige og teknologiske optag. Naturlige optag har karakteristika, der bør tages i betragtning, såsom skovenes alderssammensætning, andelen af organisk jord, naturlig variabilitet og usikkerheder i forbindelse med virkningerne af klimaændringer, naturlige forstyrrelser og ændringer i metodologier. Naturlige og industrielle optag vil spille en stadig større rolle i Unionens økonomi i de kommende årtier i betragtning af behovet for at skabe balance mellem emission og optag af drivhusgasser senest i 2050 og negative emissioner derefter. Der vil blive skabt incitamenter i forbindelse med revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF7  i 2026, hvor Kommissionen agter at fastsætte bestemmelser om medtagelse af intern permanent kulstoffjernelse i EU's emissionshandelssystem ("EU ETS") for at kompensere for restemissioner, der er vanskelige at nedbringe.Sektoren for arealanvendelse, omlægning af arealanvendelse og skovbrug spiller en central rolle for en bæredygtig og cirkulær bioøkonomi og har potentiale til at skabe langsigtede klima- og miljømæssige fordele, der vil bidrage til omstillingen til ren energi i EU's økonomi og mindske afhængighedsfaktorer ved, at fossilbaserede materialer erstattes med andre materialer.
__________________	__________________
7 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/87/oj).	7 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/87/oj).

Ændringsforslag  9

 

Forslag til forordning

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7a) Selv om der allerede er gennemført nogle understøttende politikker, og deres indvirkning allerede kan ses, er dette endnu ikke tilfældet for alle. Kommissionen bør fortsætte med at styrke initiativerne vedrørende den befordrende ramme og tilstræbe at fremskynde vedtagelsen deraf for at sikre, at der er betingelser til stede for at støtte europæisk industri og europæiske borgere under hele omstillingen og under fuld overholdelse af EU-retten.

Ændringsforslag  10

 

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(8) Unionen har indført en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at nå klimamålet for 2030. Den lovgivning, der gennemfører dette mål, består bl.a. af direktiv 2003/87/EF, hvorved EU ETS er oprettet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/8428, som indfører nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner frem til 2030, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/8419, som fastsætter mål for nettooptag i arealanvendelsessektoren. Kommissionen bør foretage en vurdering af, hvordan den relevante EU-lovgivning skal ændres for at nå klimamålet for 2040. Ved udformningen af den fremtidige arkitektur bør Kommissionen udarbejde detaljerede konsekvensanalyser, blandt andet med hensyn til virkninger for konkurrenceevnen og for små og mellemstore virksomheder, og overveje de nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsforslag, hvis det er relevant. Den fremtidige arkitektur bør på passende vis afspejle en række elementer, der skal lette opfyldelsen af 2040-målet, herunder et potentielt begrænset bidrag til 2040-målet i form af internationale kreditter af høj kvalitet i henhold til artikel 6 i Parisaftalen, i anden halvdel af årtiet 2030-2040 i overensstemmelse med opgørelsesreglerne i Parisaftalen, betydningen af intern permanent fjernelse (opsamling af biogene emissioner med kulstoflagring (BioCCS) og direkte luftopsamling med kulstoflagring (DACCS)) i EU ETS og øget fleksibilitet i alle sektorer. For at foretage en vurdering af de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger bør den fremtidige arkitektur være baseret på solide konsekvensanalyser. Den fremtidige arkitektur bør også fremme konvergens, samtidig med at der tages hensyn til retfærdighed og medlemsstaternes særlige forhold, herunder de særlige forhold, der gælder for øer og regioner i den yderste periferi.	(8) Unionen har indført en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at nå klimamålet for 2030. Den lovgivning, der gennemfører dette mål, består bl.a. af direktiv 2003/87/EF, hvorved EU ETS er oprettet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/8428 , som indfører nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner frem til 2030, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/8419, som fastsætter mål for nettooptag i arealanvendelsessektoren. Anvendelsen af artikel 30k, stk. 2, litra a)-e), i direktiv 2003/87/EF bør for at sikre en gnidningsløs overgang til EU ETS2 udsættes med et år. Kommissionen bør foretage en vurdering af, hvordan den relevante EU-lovgivning skal ændres for at nå klimamålet for 2040, og skal i den forbindelse også tage den faldende naturlige drænkapacitet i betragtning. Ved udformningen af rammen for perioden efter 2030 bør Kommissionen udarbejde detaljerede konsekvensanalyser under hensyntagen til dens analyse af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, det geopolitiske miljø, herunder behovet for at sikre Unionens og dens medlemsstaters kapacitet til hurtigt at øge og styrke deres defensive kapacitet ved at afhjælpe eventuelle byrder og samtidig opretholde incitamenter til industriel dekarbonisering, virkninger for konkurrenceevnen, for små og mellemstore virksomheder og energiintensive industrier, samt indvirkningen på energiomkostninger og investeringsbehov i alle medlemsstaterne, og overveje de nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsforslag, hvis det er relevant.
__________________	__________________
8Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/842/oj).	8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/842/oj).
9Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/841/oj).	9 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/841/oj).

Ændringsforslag  11

 

Forslag til forordning

Betragtning 8 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(8a) En række elementer til at befordre opfyldelse af klimamålene for 2040 bør være behørigt afspejlet, inklusive fyldestgørende bidrag til indfrielse af 2040-klimamålet for internationale kreditter af høj kvalitet i henhold til artikel 6 i Parisaftalen i anden halvdel af perioden 2031-2040, på en måde som er både ambitiøs og omkostningseffektiv og i overensstemmelse med opgørelsesreglerne i Parisaftalen, herunder en prøveperiode til iværksættelse af et kreditmarked af høj kvalitet og høj integritet for perioden 2031-35; betydningen af intern permanent fjernelse (såsom opsamling af biogene emissioner med kulstoflagring (BioCCS) og direkte luftopsamling med kulstoflagring (DACCS)) i EU ETS, samtidig med at EU ETS' miljømæssige integritet sikres, herunder i relevant omfang muligheden for at lagre CO2 uden for Unionen, med forbehold for internationale aftaler og gældende betingelser svarende til dem, der er fastsat i EU-retten, og øget og tilgængelig fleksibilitet på tværs af og inden for sektorer og instrumenter for at støtte en omkostningseffektiv tilgang, hvorved eksempelvis medlemsstaternes resultater i én sektor kan opveje mangler i andre sektorer på en omkostningseffektiv måde, samtidig med at det sikres, at hver sektor bidrager til indsatsen, og at eventuelle mangler i én sektor ikke vil være en belastning for andre økonomiske sektorer, uden at tilsidesætte enkelte medlemsstats mulighed for at gøre brug af en sådan fleksibilitet. Ved operationalisering af anvendelsen af internationale kreditter bør Kommissionen tage hensyn til behovet for at sikre lige vilkår på tværs af medlemsstaterne og muligheden for at støtte strategiske EU-partnerskaber. Internationale kreditter bør ikke spille en rolle med hensyn til overholdelse inden for EU ETS. Det nuværende EU ETS-forløb bør revideres i forbindelse med den kommende revision af ETS-direktivet for at tage hensyn til det aftalte 2040-mål på en måde, der vil give mulighed for en begrænset mængde emissioner efter 2039. Kommissionen bør rettidigt overveje en langsommere udfasningsvej for gratis tildeling af kvoter fra 2028 og fremefter for at støtte dekarbonisering, investeringer og beskæftigelse i Europa, herunder gennem den industrielle dekarboniseringsbank og en revision af markedsstabilitetsreserven, samtidig med at risikoen for kulstoflækage minimeres. Rammen for perioden efter 2030 bør, for at der kan foretages en vurdering af de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger, være baseret på solide konsekvensanalyser. Denne ramme bør også fremme konvergens, samtidig med at der tages hensyn til ret og rimelighed og medlemsstaternes nationale og særegne forhold, herunder sådanne forhold som gør sig gældende for øer, ø-medlemsstater og regioner i den yderste periferi.

Ændringsforslag  12

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Selv om der allerede er gennemført nogle understøttende politikker, og deres indvirkning allerede kan ses, er dette endnu ikke tilfældet for alle. Kommissionen tilstræber at fremskynde og styrke den befordrende ramme for at sikre, at der er betingelser til stede for at støtte europæisk industri og europæiske borgere under hele omstillingen og under fuld overholdelse af EU-retten.	Kommissionen fortsætter med at styrke initiativerne vedrørende den befordrende ramme og tilstræber at fremskynde vedtagelsen og gennemførelsen deraf for at sikre, at der er betingelser til stede for at støtte berørte juridiske og fysiske personer såsom europæisk industri og europæiske borgere under hele omstillingen frem mod de mål, der er fastsat i denne artikels stk. 1 og 3, målet i artikel 2, stk. 1, og en klimaneutral økonomi.

Ændringsforslag  13

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – indledning

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Inden for rammerne af den i første afsnit omhandlede gennemgang, sikrer Kommissionen med henblik på at lette opfyldelsen af det i denne artikels stk. 3 fastsatte mål, at følgende elementer er afspejlet på passende vis i lovgivningsforslagene:	Inden for rammerne af den i stk. 4, første afsnit, omhandlede gennemgang, sikrer Kommissionen med henblik på at lette opfyldelsen af det i denne artikels stk. 3 fastsatte mål, at følgende elementer er afspejlet på passende vis i lovgivningsforslagene:

Ændringsforslag  14

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) fra og med 2036 et eventuelt begrænset bidrag til 2040-målet i form af internationale kreditter af høj kvalitet i henhold til artikel 6 i Parisaftalen på 3 % af EU's nettoemissioner i 1990 til støtte for EU og tredjelande med hensyn til at opnå nettodrivhusgasreduktionsforløb, der er forenelige med Parisaftalens mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau – oprindelsen, kvalitetskriterierne og andre betingelser vedrørende erhvervelse og anvendelse af sådanne kreditter reguleres i EU-retten	a) fra og med 2036 et tilstrækkeligt bidrag til 2040-klimamålet i form af internationale kreditter af høj kvalitet i henhold til artikel 6 i Parisaftalen på op til 5 % af EU's nettoemissioner i 1990, svarende til en indre nettoreduktion af drivhusgasemissioner med 85 % i forhold til 1990-niveau pr. 2040, på en både ambitiøs og omkostningseffektiv måde, til støtte for EU og tredjelande med hensyn til at opnå nettodrivhusgasreduktionsforløb, der er forenelige med Parisaftalens mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, og som sikrer miljøintegriteten af disse kreditter, samtidig med at EU's teknologiske lederskab fremmes; en prøveperiode til iværksættelse af et internationalt kreditmarked af høj kvalitet og høj integritet kan overvejes for perioden 2031-2035; oprindelsen, kvalitetskriterierne og andre betingelser vedrørende erhvervelse og anvendelse af sådanne kreditter reguleres i EU-retten for at sikre, at de er baseret på troværdige og omformende aktiviteter i partnerlande, hvis klimamål og -politikker er forenelige med målene i Parisaftalen og er underlagt solide sikkerhedsmekanismer, der sikrer integritet, undgåelse af dobbelttælling, additionalitet, varighed, gennemsigtig forvaltning, virkningsfulde overvågnings-, rapporterings- og verifikationsmetodologier samt økonomiske, sociale og miljømæssige sidegevinster og menneskerettighedsgarantier, forholdsregler til at forhindre finansiering af projekter, der strider mod Unionens strategiske interesser, og et højt ambitionsniveau for andelen af tilpasningsprovenuet, af afbødningsfordele i forhold til de berørte lande og den overordnede afbødning af den globale udledning; ved fastsættelsen af kriterierne overvejer Kommissionen at fastsætte strengere kriterier end dem, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, i Parisaftalen

Ændringsforslag  15

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) betydningen af intern permanent fjernelse inden for rammerne af systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen ("EU ETS") for at kompensere for resterende emissioner fra sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne	b) betydningen af intern permanent fjernelse inden for rammerne af systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen ("EU ETS") for at kompensere for resterende emissioner, der er vanskelige at nedbringe

Ændringsforslag  16

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) øget fleksibilitet på tværs af sektorer for at støtte opfyldelsen af målene på en omkostningseffektiv måde	c) øget fleksibilitet inden for og på tværs af sektorer og instrumenter for at støtte opfyldelsen af målene på en enkel og omkostningseffektiv måde

Ændringsforslag  17

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) det realistiske bidrag fra kulstoffjernelse til den samlede emissionsreduktionsindsats, samtidig med at der tages hensyn til den usikkerhed, der er forbundet med naturlige optag, og det sikres, at eventuelle mangler ikke vil være en belastning for andre økonomiske sektorer, uden at dette tilsidesætter medlemsstaternes mulighed for at anvende overskydende naturlige optag til at kompensere for deres emissioner inden for andre sektorer

Ændringsforslag  18

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra c b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	cb) behovet for at bevare, forvalte og forbedre, hvor det er relevant, naturlige dræn på lang sigt og beskytte og genoprette biodiversiteten, fremme bæredygtig og cirkulær bioøkonomi samt tage hensyn til virkningerne af forskelle i skoves alderssammensætning, naturlig variabilitet og usikkerheder, navnlig dem, der er forbundet med klimaændringernes og naturlige forstyrrelsers indvirkning på sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

Ændringsforslag  19

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra d

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) medlemsstaternes mål og indsats for tiden efter 2030 bør afspejle omkostningseffektivitet og solidaritet under hensyntagen til de nationale forhold	d) medlemsstaternes mål og indsats for tiden efter 2030 bør afspejle omkostningseffektivitet og solidaritet under hensyntagen til de forskellige nationale og særegne forhold, herunder de forhold der gør sig gældende for øer og afsidesliggende regioner

Ændringsforslag  20

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra f

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
f) de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger	f) de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger på tværs af medlemsstaterne, herunder hvad angår dekarboniserings- og konkurrenceevne-målene for europæisk industri

Ændringsforslag  21

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra h

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
h) behovet for at sikre en fair og socialt retfærdig omstilling for alle	h) behovet for at sikre og støtte en ret og rimelig, pragmatisk, omkostningseffektiv og socialt afbalanceret omstilling for alle, under hensyntagen til de individuelle nationale forhold og med særlig vægt på indvirkningerne på forbrugerpriser og energi- og transportfattigdom og på regioner og sektorer, herunder deres investeringskapacitet, små og mellemstore virksomheder, landbrugere og sårbare husstande, der er berørt af omstillingen til klimaneutralitet

Ændringsforslag  22

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra i

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
i) forenkling, teknologineutralitet, omkostningseffektivitet, økonomisk effektivitet og økonomisk sikkerhed	i) forenkling og reduktion af den administrative byrde, teknologineutralitet, omkostningseffektivitet, økonomisk effektivitet og økonomisk sikkerhed

Ændringsforslag  23

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra j

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
j) en klimaindsats som drivkraft for investeringer og innovation	j) en klimaindsats som drivkraft for investeringer, innovation og øget konkurrenceevne

Ændringsforslag  24

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra k

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
k) behovet for at styrke Unionens økonomis konkurrenceevne på verdensplan, navnlig hvad angår små og mellemstore virksomheder og de industrielle sektorer, der er mest udsat for kulstoflækage, med henblik på at sikre fair konkurrence	k) behovet for at styrke Unionens økonomis modstandsdygtighed og konkurrenceevne på verdensplan og mindske risikoen for kulstoflækage, navnlig hvad angår små og mellemstore virksomheder og de industrielle sektorer, der er mest udsat for kulstoflækage, herunder i forbindelse med eksportvarer, med henblik på at sikre fair konkurrence

Ændringsforslag  25

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra m

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
m) overkommelige energipriser, forsyningssikkerhed, energieffektivitet og princippet om "energieffektivitet først"	m) energitilgængelighed og overkommelige energipriser, forsyningssikkerhed, energisikkerhed, energieffektivitet, herunder princippet om "energieffektivitet først", samt styrkelse af elnet og ‑sammenkoblinger med henblik på at opbygge en ægte energiunion og fremme indenlandsk produceret energi

Ændringsforslag  26

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra m a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ma) den rolle, som nul-, kulstoffattige og vedvarende brændstoffer spiller i dekarboniseringen af transportsektoren, herunder vejtransport efter 2030, og konkrete foranstaltninger til at hjælpe fabrikanter af tunge køretøjer med at indfri deres mål under hensyntagen til europæisk indhold

Ændringsforslag  27

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra o

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
o) behovet for at sikre miljømæssig effektivitet og udvikling over tid	o) behovet for at sikre miljømæssig effektivitet og udvikling over tid, samtidig med at der værnes om den sociale samhørighed, og der sikres fødevaresikring og en retfærdig omstilling

Ændringsforslag  28

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra p

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
p) behovet for at bevare, forvalte og forbedre naturlige dræn på lang sigt og beskytte og genoprette biodiversiteten samt tage hensyn til usikkerheder, navnlig dem, der er forbundet med klimaændringernes indvirkning på arealanvendelsessektoren	udgår

Ændringsforslag  29

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra q

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
q) investeringsbehov og -muligheder, herunder adgang til offentlig og privat finansiering	q) investeringsbehov og -muligheder, herunder adgang til offentlig og privat finansiering, idet der sikres adgang til finansiering for medlemsstater med små økonomier og tages hensyn til den geografiske balance

Ændringsforslag  30

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 5 – litra r

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
r) den internationale udvikling og de internationale bestræbelser, der gøres for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og det endelige mål for UNFCCC, samt Unionens støtte til sine partnere i håndteringen af klimaændringer og deres virkninger."	r) den internationale udvikling og de internationale bestræbelser, der gøres for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), samt Unionens støtte til sine partnere i håndteringen af klimaændringer og deres virkninger."

Ændringsforslag  31

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 8 (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a) I artikel 4 tilføjes følgende stykke:
	"8. Kommissionen vurderer og aflægger et år efter vedtagelsen af denne forordning og derefter hvert andet år rapport om gennemførelsen af de mellemliggende mål og dekarboniseringsforløb, der er fastsat i denne forordning, under hensyntagen til den seneste videnskabelige dokumentation, teknologiske fremskridt og ændringer i udfordringer og muligheder for EU's globale konkurrenceevne. Vurderingen kan, hvor det er relevant, ledsages af lovforslag."

Ændringsforslag  32

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 (nyt)

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 11 – stk. 1 – litra c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3) I artikel 11, stk. 1, tilføjes følgende litraer:
	"c) de foranderlige problematikker og mulighederne, der gør sig gældende for de europæiske industriers globale konkurrenceevne, navnlig for energiintensive industriers og små og mellemstore virksomheders vedkommende"

Ændringsforslag  33

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 (nyt)

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 11 – stk. 1 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) udviklingen i energipriserne og dens indvirkning på europæiske industrier og husstande

Ændringsforslag  34

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 (nyt)

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 11 – stk. 1 – litra c b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	cb) de socioøkonomiske virkninger, herunder indvirkningen på beskæftigelsen

Ændringsforslag  35

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 (nyt)

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 11 – stk. 1 – litra d (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	d) teknologiske fremskridt og udbredelse inden for medlemsstater og innovative teknologisektorer

Ændringsforslag  36

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 (nyt)

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 11 – stk. 1 – litra e (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	e) det anslåede niveau for nettooptag på EU-plan i forhold til målene i denne forordning. Hvis Kommissionen finder, at det anslåede niveau for naturlige nettooptag for 2040 afviger væsentligt fra, hvad der vil være nødvendigt for at nå det mellemliggende mål for 2040, herunder hvor det skyldes naturlige forstyrrelser, foreslår Kommissionen, hvor det er relevant, foranstaltninger på EU-plan, herunder om nødvendigt tilpasning af det mellemliggende mål for 2040 svarende til og inden for grænserne af de mulige mangler, og sikrer, at eventuelle mangler ikke vil være en belastning for andre økonomiske sektorer

Ændringsforslag  37

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 (nyt)

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 11 – stk. 1 – litra f (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	f) fremskridt hen imod de mellemliggende mål, der er fastsat i denne forordning

Ændringsforslag  38

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 (nyt)

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 11 – stk. 1 – litra g (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	g) fleksibilitet for medlemsstaterne til at anvende internationale kreditter af høj kvalitet til at opfylde op til 5 % af deres mål og indsats efter 2030 i sektorer, der ikke er reguleret i EU ETS.

Ændringsforslag  39

 

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 (nyt)

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 11 – stk. 2

Gældende ordlyd	Ændringsforslag
	4) Artikel 11, andet afsnit, affattes således:
Kommissionens rapport kan, hvor det er relevant, ledsages af et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning.	"Kommissionens rapport ledsages, hvor det er relevant, af lovgivningsforslag om revision af denne forordning, inklusive det mellemliggende 2040-mål, og af yderligere foranstaltninger til at styrke initiativerne vedrørende den befordrende ramme til støtte for en vedvarende formålstjenlig gennemførelse af denne forordning i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, og vedrørende opnåelse af gunstige betingelser for EU's konkurrenceevne, velstand og sociale samhørighed."

(32021R1119)

Ændringsforslag  40

 

Forslag til forordning

Artikel 1 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 1a
	Udsættelse af emissionshandel for bygninger, vejtransport og andre sektorer
	Ibrugtagning af ordningen for emissionshandel for bygninger, vejtransport og andre sektorer som fastsat i kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF udsættes til 2028. Bestemmelserne i artikel 30k, stk. 2, litra a)-e), i direktiv 2003/87/EF finder anvendelse. Bestemmelserne i artikel 10a, stk. 8b, i direktiv 2003/87/EF finder også anvendelse i 2026.

 

 

BILAG: ERKLÆRING OM INPUT

I henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen erklærer ordføreren, at han i sin betænkning har medtaget input om forhold, der vedrører sagens emne, som han har modtaget som led i udarbejdelsen af betænkningen inden vedtagelsen i udvalget fra følgende interesserepræsentanter, der er omfattet af anvendelsesområdet for den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister[2], eller fra følgende repræsentanter for offentlige myndigheder i tredjelande, herunder deres diplomatiske missioner og ambassader:

1. Repræsentanter for interessegrupper, der er omfattet af anvendelsesområdet for den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

Svaz chemického průmyslu České republiky (Association of Chemical Industry of the Czech Republic SCHP ČR)

GasNet, s.r.o.

Union of Entrepreneurs and Employers ZPP

The European Chemical Industry Council (CEFIC)

Eurochambers (Open letter to Executive Vice President Teresa Ribera)

Fuels Europe

Centre for Transport and Energy

French Federation for waste management and environmental services (FNADE)

The Spanish Association of Wall and Floor Tile Manufacturers (ASCER)

The European Ceramic Industry Association

Federchimica (The Italian Federation of the chemical industry)

The Federation of Austrian Industries (IV)

Ocelářské unie

Odborový svaz KOVO

U. S. Steel Košice, s.r.o.

ČEZ, a.s.

Svaz průmyslu a dopravy ČR

2. Repræsentanter for offentlige myndigheder i tredjelande, herunder deres diplomatiske missioner og ambassader

Det Forenede Kongeriges mission ved Den Europæiske Union

 

Ordføreren har udarbejdet ovenstående liste på eget ansvar.

Når fysiske personer er identificeret på listen ved deres navn, deres funktion eller begge, erklærer ordføreren at have forelagt de pågældende fysiske personer Europa-Parlamentets databeskyttelsesmeddelelse nr. 484 (https://www.europarl.europa.eu/data-protect/index.do), hvori de gældende betingelser for behandling af deres personoplysninger og rettighederne forbundet med denne behandling er fastlagt.

 

 

MINDRETALSHOLDNING

jf. forretningsordenens artikel 56, stk. 4

af Jacek Ozdoba

 

Europa befinder sig midt i en økonomisk og finansiel krise. Verden bevæger sig fremad og udvikler sig takket være lave energipriser. I mellemtiden er Den Europæiske Union gået i stå – den mister sin konkurrenceevne, og den drastiske klimalovgivning dræber vores industri. Jeg kan derfor ikke støtte denne lov, som ville være selvmord for Europa. Europas industri og økonomi er ofre for en klimaideologi, som EU-institutionerne presser på med. Massiv arbejdsløshed, menneskelige lidelser, fejlslagne og affolkede byer og konkursramte europæiske industrianlæg. Dette vil være resultatet af den aftale, der i dag er indgået mellem PPE-Gruppen, The Left og de liberale grupper. Revisionen af klimaloven betyder enden for europæisk industri og vil føre til, at Europa økonomisk vil underkaste sig kineserne.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (5.11.2025)

til Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet

(COM(2025)0524 – C10-0137/2025 – 2025/0524(COD))

 

Ordfører for udtalelse: Niels Fuglsang

 

KORT BEGRUNDELSE

I klimaloven har Europa fastsat et ambitiøst mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 og have en fuldt dekarboniseret økonomi i 2050. Som følge af de aktuelle geopolitiske omstændigheder er vigtigheden af at støtte disse bestræbelser ved at fastsætte et ambitiøst mellemliggende klimamål for 2040 kun blevet større.

 

At sikre, at Unionen holder kursen mod klimaneutralitet i 2050, er ikke bare helt afgørende for at begrænse den globale opvarmning til Parisaftalens mål om 1,5 °C og undgå uigenkaldelige tippepunkter, men er meget nødvendigt for at sikre de europæiske industriers konkurrenceevne, Unionens strategiske autonomi, energisikkerhed og overkommelige energipriser for virksomheder og borgere.

 

Derfor foreslås der i dette udkast til lovgivningsmæssig udtalelse et EU-dækkende klimamål for hele EU om en emissionsreduktion på mindst 90 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2040, hvilket videnskabelige eksperter har angivet som værende det mest effektive for at bringe EU frem til klimaneutralitet senest i 2050[3].

 

Fastsættelsen af et internt klimamål vil sikre, at der foretages investeringer i Europa, som bidrager til at styrke den europæiske industris industrielle lederskab og konkurrenceevne, styrke Unionens energiuafhængighed og samtidig sænke energiregningerne for europæiske virksomheder og borgere og skabe millioner af arbejdspladser i Europa. Hvis EU's klimamål forbliver internt, undgår man også risikoen for at udvande EU's klimaindsats, når der gøres brug af internationale kreditter, som det tidligere var tilfældet, da der blev anvendt internationale kreditter under Kyotoprotokollen, hvor mange projekter ikke formåede at skabe de lovede emissionsreduktioner[4].

 

Desuden giver dette udkast til udtalelse fleksibilitet med hensyn til at nå vores mål ved at indføre en begrænset rolle for intern permanent kulstoffjernelse for at kompensere for resterende emissioner fra sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne, uden at udligne de nødvendige emissionsreduktioner.

 

Desuden fremhæves der i udtalelsen helt afgørende elementer, som skal afspejles i relevante EU-politikker fremadrettet for at nå de fastsatte mål og sikre Unionens konkurrenceevne og sikkerhed. Dette omfatter navnlig energisektoren, eftersom ren energi er en nødvendighed, for at andre sektorer kan dekarbonisere, og elektrificering er en vigtig drivkraft for dekarbonisering. I den forbindelse er det nødvendigt med en betydelig udvidelse og modernisering af net og samkøringslinjer. I udtalelsen anerkendes også den centrale rolle, som energieffektivitetsforanstaltninger spiller for dekarboniseringsindsatsen, og det understreges, at de bedste tilgængelige omkostningseffektive, sikre og skalerbare rene teknologier skal være afspejlet.

 

Udvalget om Industri, Forskning og Energi forelægger Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, følgende:

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) Resultatet af den første globale statusopgørelse3 i henhold til Parisaftalen4, der blev afsluttet på FN's klimakonference i slutningen af 2023, viste, at parterne indfører stadig mere effektive klimapolitikker, men at der er et presserende behov for en yderligere indsats for at bringe verden helt på rette spor med hensyn til at nå målene i Parisaftalen.	(1) Resultatet af den første globale statusopgørelse3 i henhold til Parisaftalen4, der blev afsluttet på FN's klimakonference i slutningen af 2023, viste, at parterne indfører stadig mere effektive klimapolitikker, men at der er et presserende behov for en yderligere indsats for at bringe verden helt på rette spor med hensyn til at nå målene i Parisaftalen, og de er besluttede på at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.
_________________	_________________
3 Beslutning 1/CMA.5.	3 Beslutning 1/CMA.5.
4 EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.	4 EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(4) I forbindelse med fremsættelsen af forslaget om EU-klimamålet for 2040 tog Kommissionen hensyn til den bedste tilgængelige og nyeste videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) og det rådgivende organ, de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger, herunder omkostningerne ved ikke at handle, behovet for at sikre en fair og socialt retfærdig omstilling for alle omkostningseffektivitet og energieffektivitet, konkurrenceevnen i Unionens økonomi, navnlig hvad angår små og mellemstore virksomheder og de sektorer, der er mest udsat for kulstoflækage, de bedste tilgængelige, omkostningseffektive, sikre og skalerbare teknologier energieffektivitet og princippet om "energieffektivitet først", overkommelige energipriser og energiforsyningssikkerhed, retfærdighed og solidaritet mellem og i medlemsstaterne behovet for at sikre miljømæssig effektivitet og udvikling over tid behovet for at bevare, forvalte og forbedre naturlige dræn på lang sigt og beskytte og genoprette biodiversiteten, herunder i havmiljøet investeringsbehov og -muligheder, den internationale udvikling og de internationale bestræbelser, der er gjort for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), eksisterende oplysninger om det fremskrevne vejledende EU-drivhusgasbudget for perioden 2030-2050.	(4) I forbindelse med fremsættelsen af forslaget om EU-klimamålet for 2040 tog Kommissionen hensyn til den bedste tilgængelige og nyeste videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) og det rådgivende organ, de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger, herunder omkostningerne ved ikke at handle, navnlig i erkendelse af at Unionen ifølge Det Europæiske Miljøagenturs rapport af 26. juni 2025 med titlen "Vedvarende energi, elektrificering og fleksibilitet med henblik på en konkurrencedygtig omstilling af EU's energisystem inden 2030" importerede 98 % af sin olie og gas i 2022, og at høje energipriser undergraver konkurrenceevnen og øger borgernes leveomkostninger, behovet for at sikre en fair og socialt retfærdig omstilling for alle, omkostningseffektivitet og energieffektivitet, principperne om det frie marked og konkurrenceevnen i Unionens økonomi, navnlig hvad angår små og mellemstore virksomheder, midcapselskaber og startupvirksomheder, navnlig for at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder og samtidig skabe muligheder for omstillingen til ren energi og de sektorer, der er mest udsat for kulstoflækage, de bedste tilgængelige, omkostningseffektive, sikre og skalerbare teknologier, energieffektivitet og princippet om "energieffektivitet først", overkommelige energipriser og energiforsyningssikkerhed, retfærdighed og solidaritet mellem og i medlemsstaterne, behovet for tilpasning til klimaændringer, behovet for at sikre miljømæssig effektivitet og udvikling over tid, behovet for at bevare, forvalte og forbedre naturlige dræn på lang sigt og beskytte og genoprette biodiversiteten, herunder i havmiljøet, investeringsbehov og -muligheder, den internationale udvikling og de internationale bestræbelser, der er gjort for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), eksisterende oplysninger om det fremskrevne vejledende EU-drivhusgasbudget for perioden 2030-2050.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(5) For at nå klimamålet for 2040 er det afgørende bl.a. fuldt ud at gennemføre den aftalte ramme for 2030, sikre og støtte den europæiske industris konkurrenceevne og modstandsdygtighed, sikre omstillingsforløb baseret på de bedste tilgængelige omkostningseffektive, sikre og skalerbare teknologier, sætte større fokus på en retfærdig omstilling, hvor ingen lades i stikken, sikre fair konkurrence med internationale partnere, dekarbonisere energisystemet med alle kulstofneutrale og kulstoffattige energiløsninger (herunder vedvarende energi, kernekraft, energieffektivitet, lagring, CO2-opsamling og -lagring (CCS), CO2-opsamling og -anvendelse (CCU), kulstoffjernelse, geotermisk energi og hydroenergi samt alle andre nuværende og fremtidige nettonulenergiteknologier) og tilrettelægge en strategisk dialog om rammen for tiden efter 2030 med alle relevante sektorer. Med aftalen om ren industri skaber EU betingelserne for en vellykket omstilling med fokus på både dekarbonisering og industriel fornyelse, herunder mekanismer til støtte for europæisk industri, bedre adgang til offentlig og privat finansiering, lige vilkår på globalt plan og tydelige grundforudsætninger for udbredelse og opskalering af rene teknologier med henblik på at styrke industriel konkurrenceevne og innovation i EU.	(5) For at nå klimamålet for 2040 er det afgørende bl.a. fuldt ud at gennemføre den aftalte ramme for 2030 og sikre forudsigelighed og lovgivningsmæssig sikkerhed for investorer, fremme elektrificeringen, da det er den vigtigste drivkraft for dekarbonisering, sikre et velfungerende elnet, der kræver betydelig udvidelse og modernisering af net og samkøringslinjer, øge energieffektivitetsindsatsen, da energibesparelser i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 med titlen "REPowerEU-planen" er den billigste og hurtigste måde at reducere emissionerne på, sikre og yde støtte for at styrke den europæiske industris konkurrenceevne og modstandsdygtighed, sikre omstillingsforløb baseret på de bedste tilgængelige omkostningseffektive, sikre og hurtigt skalerbare teknologier, sætte større fokus på en retfærdig omstilling, hvor ingen lades i stikken, sikre fair konkurrence med internationale partnere, dekarbonisere energisystemet med alle kulstofneutrale og kulstoffattige energiløsninger (herunder vedvarende energi, kernekraft, energieffektivitet, lagring, CO2-opsamling og -lagring (CCS), CO2-opsamling og -anvendelse (CCU), kulstoffjernelse, geotermisk energi og hydroenergi samt alle andre nuværende og fremtidige nettonulteknologier) og tilrettelægge en strategisk dialog om rammen for tiden efter 2030 med alle relevante sektorer. Med aftalen om ren industri skaber EU betingelserne for en vellykket omstilling med fokus på både dekarbonisering og industriel fornyelse, herunder mekanismer til støtte for europæisk industri og dens forretningsscenarie, ledsaget af foreslåede foranstaltninger under aftalen om ren industri, cirkulær økonomi, bedre adgang til offentlig og privat finansiering, lige vilkår på globalt plan, der omfatter effektiv anvendelse af CBAM og foranstaltninger til håndtering af risici for kulstoflækage i forbindelse med eksport, og tydelige grundforudsætninger for udbredelse og opskalering af rene teknologier, herunder gennem skabelse af førende markeder, med henblik på at styrke industriel konkurrenceevne og innovation i EU, samtidig med at den nuværende geopolitiske situation anerkendes.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(7) Interne reduktioner af drivhusgasemissioner bør prioriteres og suppleres med øgede optag, herunder ved hjælp af både naturlige og teknologiske løsninger. Ved udarbejdelsen af den politiske pakke for tiden efter 2030 bør der tages behørigt hensyn til bidraget fra bruttoemissionsreduktioner i forhold til naturlige og teknologiske optag. Naturbaserede og industrielle optag vil spille en stadig større rolle i Unionens økonomi i de kommende årtier i betragtning af behovet for at skabe balance mellem emission og optag af drivhusgasser senest i 2050 og negative emissioner derefter. Der vil blive skabt incitamenter i forbindelse med revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF7 i 2026, hvor Kommissionen agter at fastsætte bestemmelser om intern permanent kulstoffjernelse i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen ("EU ETS") for at kompensere for resterende emissioner fra sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne.	(7) Interne reduktioner af drivhusgasemissioner bør prioriteres og suppleres med øgede interne optag og biogen binding, herunder ved hjælp af både naturlige og teknologiske løsninger. Sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug spiller en væsentlig rolle i en bæredygtig og cirkulær bioøkonomi ved at give langsigtede klimafordele, støtte EU's omstilling til ren energi og mindske afhængigheden af fossile råstoffer i fremtiden under hensyntagen til dens substitutionsvirkninger. Ved udarbejdelsen af den politiske pakke for tiden efter 2030 bør der tages behørigt hensyn til bidraget fra bruttoemissionsreduktioner i forhold til naturlige og teknologiske optag. Med hensyn til naturlige dræn bør der tages hensyn til deres årlige variabilitet, virkningerne af klimaændringer, usikkerheden som følge af miljøændringer, virkningerne af træhugst, den manglende sammenlignelighed mellem medlemsstaterne og de betydelige vanskeligheder med beregning og overvågning. Naturbaserede og industrielle optag vil spille en stadig større rolle i Unionens økonomi i de kommende årtier i betragtning af behovet for at skabe balance mellem emission og optag af drivhusgasser senest i 2050 og negative emissioner derefter. Der vil blive skabt incitamenter i forbindelse med revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF7 i 2026, hvor Kommissionen agter at fastsætte bestemmelser om intern permanent kulstoffjernelse i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen ("EU ETS") for at kompensere for resterende emissioner fra sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne, uden at undergrave EU ETS' integritet.
_________________	_________________
7 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/87/oj).	7 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/87/oj).

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(8) Unionen har indført en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at nå klimamålet for 2030. Den lovgivning, der gennemfører dette mål, består bl.a. af direktiv 2003/87/EF, hvorved EU ETS er oprettet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/8428, som indfører nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner frem til 2030, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/8419, som fastsætter mål for nettooptag i arealanvendelsessektoren. Kommissionen bør foretage en vurdering af, hvordan den relevante EU-lovgivning skal ændres for at nå klimamålet for 2040. Ved udformningen af den fremtidige arkitektur bør Kommissionen udarbejde detaljerede konsekvensanalyser, blandt andet med hensyn til virkninger for konkurrenceevnen og for små og mellemstore virksomheder, og overveje de nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsforslag, hvis det er relevant. Den fremtidige arkitektur bør på passende vis afspejle en række elementer, der skal lette opfyldelsen af 2040-målet, herunder et potentielt begrænset bidrag til 2040-målet i form af internationale kreditter af høj kvalitet i henhold til artikel 6 i Parisaftalen, i anden halvdel af årtiet 2030-2040 i overensstemmelse med opgørelsesreglerne i Parisaftalen, betydningen af intern permanent fjernelse (opsamling af biogene emissioner med kulstoflagring (BioCCS) og direkte luftopsamling med kulstoflagring (DACCS)) i EU ETS og øget fleksibilitet i alle sektorer. For at foretage en vurdering af de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger bør den fremtidige arkitektur være baseret på solide konsekvensanalyser. Den fremtidige arkitektur bør også fremme konvergens, samtidig med at der tages hensyn til retfærdighed og medlemsstaternes særlige forhold, herunder de særlige forhold, der gælder for øer og regioner i den yderste periferi.	(8) Unionen har indført en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at nå klimamålet for 2030. Den lovgivning, der gennemfører dette mål, består bl.a. af direktiv 2003/87/EF, hvorved EU ETS er oprettet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/8428, som indfører nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner frem til 2030, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/8419, som fastsætter mål for nettooptag i arealanvendelsessektoren, direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og direktiv (EU) 2023/1791 om energieffektivitet. Kommissionen bør foretage en vurdering af, hvordan den relevante EU-lovgivning skal ændres for at nå klimamålet for 2040. Ved udformningen af den fremtidige arkitektur bør Kommissionen udarbejde detaljerede konsekvensanalyser, blandt andet med hensyn til virkninger for konkurrenceevnen og for små og mellemstore virksomheder, og overveje de nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsforslag, hvis det er relevant. Den fremtidige arkitektur bør på passende vis afspejle en række elementer, der skal lette opfyldelsen af 2040-målet, herunder et potentielt begrænset bidrag til 2040-målet i form af permanente internationale kreditter af høj kvalitet i henhold til artikel 6, stk. 4, i Parisaftalen, i anden halvdel af årtiet 2030-2040 i overensstemmelse med opgørelsesreglerne i Parisaftalen, betydningen af intern permanent fjernelse (opsamling af biogene emissioner med kulstoflagring (BioCCS) og direkte luftopsamling med kulstoflagring (DACCS)), samtidig med at EU ETS' integritet opretholdes, øget fleksibilitet i alle sektorer, forudsat at passende omkostningseffektive mål opfyldes. For at foretage en vurdering af de sociale og økonomiske virkninger, der navnlig afbøder indvirkningen på husholdningernes købekraft og på virksomhedernes konkurrenceevne og miljømæssige virkninger bør den fremtidige arkitektur være baseret på solide konsekvensanalyser. Den fremtidige arkitektur bør også fremme konvergens, samtidig med at der tages hensyn til retfærdighed og medlemsstaternes nationale omstændigheder og særlige forhold, herunder de særlige forhold, der gælder for øer og regioner i den yderste periferi.
_________________	_________________
8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/842/oj).	8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/842/oj).
9 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/841/oj).	9 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/841/oj).

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) fra og med 2036 et eventuelt begrænset bidrag til 2040-målet i form af internationale kreditter af høj kvalitet i henhold til artikel 6 i Parisaftalen på 3 % af EU's nettoemissioner i 1990 til støtte for EU og tredjelande med hensyn til at opnå nettodrivhusgasreduktionsforløb, der er forenelige med Parisaftalens mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau – oprindelsen, kvalitetskriterierne og andre betingelser vedrørende erhvervelse og anvendelse af sådanne kreditter reguleres i EU-retten	a) fra og med 2036 et eventuelt begrænset bidrag til 2040-målet i form af permanente internationale kreditter af høj kvalitet i henhold til artikel 6, stk. 4, i Parisaftalen svarende til højst 3 % af EU's nettoemissioner i 1990, der skal anvendes kumulativt i perioden 2036-2040, til støtte for EU og tredjelande med hensyn til at opnå nettodrivhusgasreduktionsforløb, der er forenelige med Parisaftalens mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau – oprindelsen, kvalitetskriterierne og andre betingelser vedrørende erhvervelse og anvendelse af sådanne kreditter reguleres i EU-retten uden at undergrave integriteten af EU ETS; der skal etableres et robust overvågnings-, rapporterings- og verifikationssystem (MRV) for at sikre, at sådanne kreditter er troværdige og af høj kvalitet

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra b

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) betydningen af intern permanent fjernelse inden for rammerne af systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen ("EU ETS") for at kompensere for resterende emissioner fra sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne	b) betydningen af intern permanent fjernelse baseret på CCS-teknologier inden for rammerne af systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen ("EU ETS") for at kompensere for resterende emissioner fra sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne, samtidig med at det sikres, at sådanne optag ikke opvejer de nødvendige emissionsreduktioner

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) øget fleksibilitet på tværs af sektorer for at støtte opfyldelsen af målene på en omkostningseffektiv måde	c) øget fleksibilitet på tværs af sektorer for at støtte opfyldelsen af målene på en omkostningseffektiv måde, forudsat at passende omkostningseffektive mål opfyldes

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) nødvendigheden af at modernisere og udvikle infrastruktur for elektricitet, brint samt kulstoftransport, -lagring og -anvendelse af grænseoverskridende og intern karakter

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra c b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	cb) nødvendigheden af at anvende og opskalere brint i omstillingen til klimaneutralitet samt markedsrammen for transport, lagring og anvendelse af brint

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra c c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	cc) kravet om at gøre omstillingen til klimaneutralitet forudsigelig og gennemførlig for industrien, navnlig ved for enhver pris at undgå en styrkelse af den lineære reduktionsfaktor for sektorer, der er omfattet af bilag I til direktiv 2003/87/EF ("EU ETS")

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra c d (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	cd) nødvendigheden af en effektiv og praktisk gennemførlig kulstofgrænsetilpasningsmekanisme i forbindelse med udfasningen af de gratis kvoter under EU's emissionshandelssystem

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra d

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) medlemsstaternes mål og indsats for tiden efter 2030 bør afspejle omkostningseffektivitet og solidaritet under hensyntagen til de nationale forhold	d) medlemsstaternes mål og indsats for tiden efter 2030 bør afspejle omkostningseffektivitet, overkommelige priser og solidaritet under hensyntagen til de nationale forhold

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra g

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
g) omkostningerne ved ikke at handle og fordelene ved en indsats på mellemlang til lang sigt	g) omkostningerne ved ikke at handle og fordelene ved en indsats på mellemlang til lang sigt, herunder på sektorniveau og medlemsstatsniveau

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra i

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
i) forenkling, teknologineutralitet, omkostningseffektivitet, økonomisk effektivitet og økonomisk sikkerhed	i) forenkling med henblik på at mindske de administrative byrder, tilgængeligheden af modne og økonomisk overkommelige teknologier, teknologineutralitet, omkostningseffektivitet, nedbringelse af omkostningerne til energisystemet, økonomisk effektivitet og økonomisk sikkerhed

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra i a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ia) udfasning af fossile brændstoffer og forbedring af forsyningssikkerheden

Ændringsforslag  17

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra i b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ib) behovet for at skabe lovgivningsmæssig stabilitet, forudsigelighed og tillid for økonomiske aktører såsom branchen, investorer og borgere

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra j

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
j) en klimaindsats som drivkraft for investeringer og innovation	j) en klimaindsats som drivkraft for investeringer, innovation og øget konkurrenceevne

Ændringsforslag  19

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra j a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ja) cirkulær økonomi og foranstaltninger på efterspørgselssiden som drivkraft for innovation og reduktion af drivhusgasemissioner

Ændringsforslag  20

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra k

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
k) behovet for at styrke Unionens økonomis konkurrenceevne på verdensplan, navnlig hvad angår små og mellemstore virksomheder og de industrielle sektorer, der er mest udsat for kulstoflækage, med henblik på at sikre fair konkurrence	k) behovet for at styrke Unionens økonomis konkurrenceevne og åbne strategiske autonomi på verdensplan, navnlig hvad angår små og mellemstore virksomheder, midcapselskaber og startupvirksomheder og de industrielle sektorer, der er mest udsat for risikoen for kulstoflækage, og for at sikre fair konkurrence

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra l

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
l) de bedste tilgængelige, omkostningseffektive, sikre og skalerbare teknologier	l) de bedste tilgængelige omkostningseffektive, sikre og hurtigt skalerbare rene teknologier for at opnå en hurtig, vedvarende og uigenkaldelig reduktion af drivhusgasemissionerne

Ændringsforslag  22

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra m

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
m) overkommelige energipriser, forsyningssikkerhed, energieffektivitet og princippet om "energieffektivitet først"	m) overkommelige energipriser og øgede energibesparelser, forsyningssikkerhed, fremme af vedvarende energi, energieffektivitet og princippet om "energieffektivitet først"

Ændringsforslag  23

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra m a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ma) energieffektivitet som en tværgående katalysator for industriel dekarbonisering og europæisk konkurrenceevne

Ændringsforslag  24

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra m b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	mb) fremme af elektrificering af industrisektorer med fuldførte sammenkoblinger og modernisering af net

Ændringsforslag  25

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra p

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
p) behovet for at bevare, forvalte og forbedre naturlige dræn på lang sigt og beskytte og genoprette biodiversiteten samt tage hensyn til usikkerheder, navnlig dem, der er forbundet med klimaændringernes indvirkning på arealanvendelsessektoren	p) behovet for at bevare, forvalte og forbedre, hvor det er relevant, naturlige dræn på lang sigt og beskytte og genoprette biodiversiteten og fremme bæredygtig bioøkonomi samt tage hensyn til usikkerheder, navnlig dem, der er forbundet med klimaændringernes indvirkning på arealanvendelsessektoren

Ændringsforslag  26

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra q

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
q) investeringsbehov og -muligheder, herunder adgang til offentlig og privat finansiering	q) investeringsbehov og -muligheder, herunder adgang til offentlig og privat finansiering, opskalering af adgangen til kapital til fremstilling af ren teknologi og fremme af offentlige og private partnerskaber

Ændringsforslag  27

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3 – litra q a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	qa) øget jobskabelse i sektorerne for ren teknologi i hele Unionen, herunder nødvendigheden af at opgradere færdigheder

Ændringsforslag  28

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)

Forordning (EU) 2021/1119

Artikel 11

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a) Artikel 11 affattes således:
	"Artikel 11
	Gennemgang
	Senest seks måneder efter hver global statusopgørelse som omhandlet i artikel 14 i Parisaftalen forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med konklusionerne af de i denne forordnings artikel 6 og 7 omhandlede vurderinger om funktionen af denne forordning under hensyntagen til:
	a) den bedste tilgængelige og seneste videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra IPCC og det rådgivende organ
	b) nødvendigheden af at vurdere indvirkningen på udviklingen af nye teknologiers modenhed, parathed og udbredelse, såsom DACCS og BECCS, mængden af permanent kulstoffjernelse, der er til rådighed til anvendelse, indvirkningen på den europæiske industris konkurrenceevne, navnlig SMV'ers, midcapselskabers, startupvirksomheders, indvirkningen på energipriser, energifattigdom og beskæftigelsesmæssige ændringer; hvis vurderingerne viser negative virkninger, kan Kommissionen indføre afbødende foranstaltninger
	c) de internationale udviklinger, der er gjort for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen.
	Kommissionens rapport kan, hvor det er relevant, ledsages af et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning."

 

BILAG: ERKLÆRING OM INPUT

I henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen erklærer ordføreren i sin udtalelse at medtage input om spørgsmål vedrørende sagens genstand, som han i forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen forud for vedtagelsen i udvalget modtog fra følgende interesserepræsentanter, der er omfattet af anvendelsesområdet for den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister[5], eller fra følgende repræsentanter for offentlige myndigheder i tredjelande, herunder deres diplomatiske missioner og ambassader:

1. Interesserepræsentanter, der er omfattet af anvendelsesområdet for den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

Concito

Green Power Denmark

Rådet for Grøn Omstilling

Bundesverband der Deutschen Industrie e.V (BDI)

Dansk Industri

Confederation of Finnish Industries

For Irish Business

Mouvement des Entreprises de France

Confederation of Norwegian Enterprise (NHO

Svenskt Näringsliv: Joint Industry Declaration

Permanent Representation of Denmark to the European Union

 

 

 

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel	Ændring af forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet
Referencer	COM(2025)0524 – C10-0137/2025 – 2025/0524(COD)
Korresponderende udvalg  Dato for vedtagelse	ENVI 7.7.2025
Udtalelse fra  Dato for vedtagelse	ITRE 7.7.2025
Ordfører for udtalelse  Dato for valg	Niels Fuglsang 18.7.2025
Dato for vedtagelse	5.11.2025
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	48 34 6
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Oihane Agirregoitia Martínez, Wouter Beke, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Michael Bloss, Barbara Bonte, Paolo Borchia, Borys Budka, Carlo Ciccioli, Raúl de la Hoz Quintano, Pilar del Castillo Vera, Matthias Ecke, Jan Farský, Sigrid Friis, Niels Fuglsang, Lina Gálvez, Alexandra Geese, Bruno Gonçalves, Nicolás González Casares, Giorgio Gori, Elisabetta Gualmini, András Gyürk, Niels Flemming Hansen, Eero Heinäluoma, Ivars Ijabs, Diana Iovanovici Şoşoacă, Adam Jarubas, Ondřej Knotek, Michał Kobosko, Ondřej Krutílek, Eszter Lakos, Morten Løkkegaard, Yannis Maniatis, Sara Matthieu, Eva Maydell, Marina Mesure, Jana Nagyová, Dan Nica, Angelika Niebler, Ville Niinistö, Aleksandar Nikolic, Mirosława Nykiel, Daniel Obajtek, Thomas Pellerin-Carlin, Pascale Piera, Virgil-Daniel Popescu, Jüri Ratas, Julie Rechagneux, Elena Sancho Murillo, Jussi Saramo, Paulius Saudargas, Benedetta Scuderi, Anthony Smith, Diego Solier, Anna Stürgkh, Beata Szydło, Dario Tamburrano, Bruno Tobback, Matej Tonin, Isabella Tovaglieri, Kris Van Dijck, Francesco Ventola, Yvan Verougstraete, Mariateresa Vivaldini, Angelika Winzig, Anna Zalewska, Nicola Zingaretti
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Per Clausen, Paulo Cunha, Margarita de la Pisa Carrión, Petras Gražulis, Martin Hojsík, Jutta Paulus, Gaetano Pedulla’, Massimiliano Salini, Francesco Torselli, Dimitris Tsiodras, Brigitte van den Berg, Iuliu Winkler
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer (forretningsordenens art. 216, stk. 7)	Biljana Borzan, Daniel Caspary, Laurent Castillo, Johan Danielsson, Evin Incir, Alexander Jungbluth, Lena Schilling, Volker Schnurrbusch, Ana Vasconcelos

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

48	+
PPE	Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Daniel Caspary, Paulo Cunha, Niels Flemming Hansen, Jüri Ratas, Paulius Saudargas, Angelika Winzig
Renew	Oihane Agirregoitia Martínez, Sigrid Friis, Martin Hojsík, Ivars Ijabs, Michał Kobosko, Morten Løkkegaard, Anna Stürgkh, Brigitte van den Berg, Ana Vasconcelos, Yvan Verougstraete
S&D	Biljana Borzan, Johan Danielsson, Matthias Ecke, Niels Fuglsang, Lina Gálvez, Bruno Gonçalves, Nicolás González Casares, Giorgio Gori, Elisabetta Gualmini, Eero Heinäluoma, Evin Incir, Yannis Maniatis, Dan Nica, Thomas Pellerin-Carlin, Elena Sancho Murillo, Bruno Tobback, Nicola Zingaretti
The Left	Per Clausen, Marina Mesure, Gaetano Pedulla', Jussi Saramo, Anthony Smith, Dario Tamburrano
Verts/ALE	Michael Bloss, Alexandra Geese, Sara Matthieu, Ville Niinistö, Jutta Paulus, Lena Schilling, Benedetta Scuderi

 

34	-
ECR	Carlo Ciccioli, Ondřej Krutílek, Daniel Obajtek, Diego Solier, Beata Szydło, Francesco Torselli, Kris Van Dijck, Francesco Ventola, Mariateresa Vivaldini, Anna Zalewska
ESN	Petras Gražulis, Alexander Jungbluth, Volker Schnurrbusch
NI	Diana Iovanovici Şoşoacă
PPE	Borys Budka, Laurent Castillo, Pilar del Castillo Vera, Raúl de la Hoz Quintano, Adam Jarubas, Mirosława Nykiel, Virgil-Daniel Popescu, Massimiliano Salini, Matej Tonin, Iuliu Winkler
PfE	Barbara Bonte, Paolo Borchia, András Gyürk, Ondřej Knotek, Jana Nagyová, Aleksandar Nikolic, Pascale Piera, Margarita de la Pisa Carrión, Julie Rechagneux, Isabella Tovaglieri

 

6	0
PPE	Wouter Beke, Jan Farský, Eszter Lakos, Eva Maydell, Angelika Niebler, Dimitris Tsiodras

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (12.9.2025)

Antonio Decaro

Formand

Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed

BRUXELLES

Om: Udtalelse om Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1119 (2025/0524(COD))

Kære formand

Den 22. juli besluttede flertallet af koordinatorerne i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI) at afgive en udtalelse til Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed (ENVI) om Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet (2025/0524(COD)). Under høringsprocessen den 29. august besluttede flertallet af koordinatorerne at sende denne udtalelse i form af en skrivelse.

AGRI-udvalget noterer sig ambitionerne i Kommissionens forslag, som bl.a. har til formål at ændre den eksisterende europæiske klimalov ved at integrere klimamålene for 2040 og styrke EU's langsigtede vej mod klimaneutralitet.

AGRI-udvalget noterer sig forslagets anerkendelse af, at landbaserede sektorer, navnlig landbrug og skovbrug, spiller en central rolle med hensyn til at nå målene i den europæiske klimalov, og understreger, at EU's landbrugere allerede har gjort en betydelig indsats. I den forbindelse understreger AGRI, at der er behov for særlig støtte for at bevare, forvalte og forbedre de naturlige kulstofdræn, samtidig med at der skabes nye muligheder for landbrugere for at sprede deres indtægtskilder gennem bæredygtig praksis, innovation og diversificering.

AGRI-udvalgets medlemmer henleder desuden opmærksomheden på, at en øgning af de naturlige kulstofdræn kan føre til en reduktion af høstudbyttet, påvirke sektorens overordnede konkurrenceevne og øge afhængigheden af import fra lande uden for EU, hvilket understreger vigtigheden af at beskytte den europæiske fødevaresikkerhed. Desuden vil en sådan omstilling ikke være omkostningsfri.

Det er derfor vigtigt at sikre, at forslaget ikke gennemføres på bekostning af landbrugsproduktionen, fødevaresikkerheden og EU-landbrugsbedrifternes levedygtighed. EU's landbrugere, som allerede står over for høje input-, brændstof- og energiomkostninger, skal støttes gennem målrettede finansielle instrumenter, herunder med et særligt forhøjet budget til den fælles landbrugspolitik fra en enkelt fond eller målrettede supplerende instrumenter, der er oprettet uden for den fælles landbrugspolitik, samt mekanismer såsom kulstofbindende dyrkning og investeringer i præcisionslandbrug og intelligent landbrug, herunder anvendelse af nye teknologier. Dette vil sikre, at det europæiske landbrug kan bidrage fuldt ud til Unionens klimaambitioner, samtidig med at det fortsat leverer fødevaresikkerhed for Europas borgere.

Uden en sådan målrettet EU-støtte risikerer mange landbrugere, navnlig små og mellemstore bedrifter, at blive tvunget til at lukke bedriften, hvilket gør det umuligt for landbrugerne at forvalte omstillingen på en bæredygtig måde, og dermed bringes opfyldelsen af forslagets mål i fare. EU's landbrugere skal sættes i centrum for omstillingen, ikke kun som bidragydere til klimaløsningen, men de skal også modtage rimelig kompensation og målrettet bistand samt nødvendige midler til at handle. I den forbindelse er AGRI-udvalget meget bekymret over det nylige forslag til FFR for 2028-2034 og gentager, at landbrugerne ikke kan forventes at gøre mere for klimaet med færre ressourcer. Øgede byrder kombineret med forslaget om reducerede midler til den fælles landbrugspolitik risikerer at svække politikkens evne til at sikre bæredygtigheden af EU's landbrug.

AGRI-udvalget er af den opfattelse, at den fremtidige klimapolitik skal tage behørigt hensyn til de særlige økonomiske og sociale forhold i landbrugssektoren, herunder risikoen for øgede fødevareproduktionsomkostninger i forbindelse med priserne på energi, brændstof og landbrugsinput.

AGRI-udvalget foreslår derfor følgende ændringer til forslaget:

Ny betragtning 6a:

Landbrug og skovbrug er ikke kun sektorer, der skal bidrage til emissionsreduktioner, men de leverer også løsninger gennem kulstoffjernelse og bæredygtig arealforvaltning. Opfyldelsen af klimamålet for 2040 skal derfor anerkende landbrugssektorens særlige økonomiske og sociale forhold, sikre fødevareproduktion og fødevaresikkerhed og yde målrettet støtte til landbrugere og landbosamfund, samtidig med at der tages hånd om de stigende brændstof- og energiomkostninger, og der sikres fair konkurrence og økonomisk bæredygtighed med særlig vægt på små og mellemstore bedrifter.

Ændring af artikel 4 (Unionens klimamål for 2040): nyt stk. 4, litra a):

Ved fastlæggelse af kursen hen imod klimamålet for 2040 skal Kommissionen og medlemsstaterne tage hensyn til de særlige forhold i landbrugssektoren, herunder behovet for at opretholde fødevareproduktionen, -sikkerheden og -suveræniteten, beskytte konkurrenceevnen i Unionens landbrug, sikre gensidighed i internationale handelsaftaler og sikre en retfærdig omstilling for landbrugere, samtidig med at bæredygtighed og modstandsdygtighed fremmes, og foranstaltninger til at mindske den uforholdsmæssigt store indvirkning af høje brændstof- og energiomkostninger på landbrugerne prioriteres. Kommissionen skal også kortlægge alle finansieringsmuligheder, navnlig uden for den fælles landbrugspolitik, med henblik på at belønne landbrugernes praksis, som bidrager til CO2-opsamling og emissionsreduktioner.

Ny artikel 8a – Konsekvensanalyse for landbruget:

Senest den 1. november 2027 skal Kommissionen gennemføre og offentliggøre en omfattende konsekvensanalyse af klimamålet for 2040, hvori den navnlig undersøger dets konsekvenser for landbrugets produktionsomkostninger, konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i Unionens landbrug, beskyttelsen af fødevaresikkerheden, bedrifternes levedygtighed og forskellene i landbrugernes vilkår i de forskellige medlemsstater og regioner, og skal, hvor det er relevant, foreslå foranstaltninger til at afbøde virkningerne af brændstof- og energiomkostninger for landbrugerne for at bidrage til at sikre, at sektoren forbliver konkurrencedygtig og modstandsdygtig, samtidig med at den bidrager til at opfylde Unionens klimamål. Hvert femte år derefter skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en evaluering af disse aspekter.

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter understreger, at gennemførelsen af 2040-målet bør gennemføres i tæt dialog med landbrugere, erhvervsorganisationer og lokalsamfund for at sikre social accept, lovgivningsmæssig fleksibilitet og særlig støtte til små og mellemstore bedrifter.

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er overbevist om, at kun ved at finde en balance mellem klimaambitionerne og beskyttelsen af landbrugssektorens levedygtighed og stabilitet vil det være muligt at forene Unionens miljømæssige, økonomiske og sociale mål.

I denne ånd minder AGRI-udvalget om, at klimaambitionerne skal gå hånd i hånd med Unionens sociale og økonomiske mål, og at målene for den fælles landbrugspolitik, der er fastsat i artikel 39 i TEUF, fortsat skal være retningsgivende for EU's prioriteter på landbrugsområdet.

Som formand for AGRI-udvalget vil jeg gerne anmode ENVI-udvalget om at tage behørigt hensyn til de forslag, der præsenteres i denne udtalelse i form af en skrivelse, jf. forretningsordenens artikel 57, i sin betænkning om forslag til forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet (2025/0524(COD)).

Med venlig hilsen

Veronika Vrecionová

BILAG: ERKLÆRING OM INPUT

 

Formanden i sin egenskab af ordfører for udtalelsen erklærer på eget ansvar, at hun ikke i sin udtalelse har medtaget input fra interesserepræsentanter, der er omfattet af anvendelsesområdet for den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister, eller fra repræsentanter for offentlige myndigheder i tredjelande, herunder deres diplomatiske missioner og ambassader, som i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen skal angives i dette bilag.

 

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel	Ændring af forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet
Referencer	COM(2025)0524 – C10-0137/2025 – 2025/0524(COD)
Dato for forelæggelse for EP	2.7.2025
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 7.7.2025
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 7.7.2025	TRAN 8.9.2025	AGRI 8.9.2025
Ingen udtalelse  Dato for afgørelse	TRAN 5.11.2025
Ordførere  Dato for valg	Ondřej Knotek 15.7.2025
Behandling i udvalg	14.7.2025	4.9.2025
Dato for vedtagelse	10.11.2025
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	55 32 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Christine Anderson, Vytenis Povilas Andriukaitis, Pascal Arimont, Bartosz Arłukowicz, Anja Arndt, Thomas Bajada, Barbara Bonte, Lynn Boylan, Delara Burkhardt, Jorge Buxadé Villalba, Pascal Canfin, Mohammed Chahim, Christophe Clergeau, Annalisa Corrado, Ondřej Dostál, Viktória Ferenc, Heléne Fritzon, Gerben-Jan Gerbrandy, Hanna Gronkiewicz-Waltz, Martin Günther, Esther Herranz García, Martin Hojsík, Romana Jerković, Radan Kanev, Ondřej Knotek, Peter Liese, Alessandra Moretti, Rasmus Nordqvist, Jacek Ozdoba, Jutta Paulus, Jessica Polfjärd, Silvia Sardone, Lena Schilling, Christine Schneider, Sander Smit, Susana Solís Pérez, Claudiu-Richard Târziu, Marta Temido, Ingeborg Ter Laak, Beatrice Timgren, Zala Tomašič, Dimitris Tsiodras, Ana Vasconcelos, Kristian Vigenin, Emma Wiesner, Michal Wiezik, Tiemo Wölken, Anna Zalewska
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Adrian-George Axinia, Hildegard Bentele, Michael Bloss, Sebastian Everding, Sigrid Friis, Nicolás González Casares, Niels Flemming Hansen, Paolo Inselvini, Adam Jarubas, Nora Junco García, Sara Matthieu, Thomas Pellerin-Carlin, Virgil-Daniel Popescu, Antonella Sberna, Christel Schaldemose, Liesbet Sommen, Kai Tegethoff, Bruno Tobback
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer som omhandlet i forretningsordenens art. 216, stk. 7	Nikola Bartůšek, Andrzej Buła, Damien Carême, Valérie Devaux, Mélanie Disdier, Siegbert Frank Droese, Marieke Ehlers, Michael Gahler, Raquel García Hermida-Van Der Walle, Hanna Gedin, Dirk Gotink, Catherine Griset, Liudas Mažylis, Javier Moreno Sánchez, Kira Marie Peter-Hansen, Arash Saeidi, Pál Szekeres, Tomas Tobé, Brigitte van den Berg, Tom Vandendriessche, Charlie Weimers
Dato for indgivelse	10.11.2025

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

55	+
PPE	Pascal Arimont, Hildegard Bentele, Michael Gahler, Dirk Gotink, Niels Flemming Hansen, Radan Kanev, Peter Liese, Liudas Mažylis, Jessica Polfjärd, Virgil-Daniel Popescu, Christine Schneider, Liesbet Sommen, Ingeborg Ter Laak, Tomas Tobé, Dimitris Tsiodras
Renew	Pascal Canfin, Valérie Devaux, Sigrid Friis, Raquel García Hermida-Van Der Walle, Gerben-Jan Gerbrandy, Martin Hojsík, Brigitte van den Berg, Ana Vasconcelos, Emma Wiesner, Michal Wiezik
S&D	Vytenis Povilas Andriukaitis, Thomas Bajada, Delara Burkhardt, Mohammed Chahim, Christophe Clergeau, Annalisa Corrado, Heléne Fritzon, Nicolás González Casares, Romana Jerković, Javier Moreno Sánchez, Alessandra Moretti, Thomas Pellerin-Carlin, Christel Schaldemose, Marta Temido, Bruno Tobback, Kristian Vigenin, Tiemo Wölken
The Left	Lynn Boylan, Damien Carême, Sebastian Everding, Hanna Gedin, Martin Günther, Arash Saeidi
Verts/ALE	Michael Bloss, Sara Matthieu, Rasmus Nordqvist, Jutta Paulus, Kira Marie Peter-Hansen, Lena Schilling, Kai Tegethoff

 

32	-
ECR	Adrian-George Axinia, Paolo Inselvini, Nora Junco García, Jacek Ozdoba, Antonella Sberna, Claudiu-Richard Târziu, Beatrice Timgren, Charlie Weimers, Anna Zalewska
ESN	Christine Anderson, Anja Arndt, Siegbert Frank Droese
NI	Ondřej Dostál
PPE	Bartosz Arłukowicz, Andrzej Buła, Hanna Gronkiewicz-Waltz, Esther Herranz García, Adam Jarubas, Sander Smit, Susana Solís Pérez, Zala Tomašič
PfE	Nikola Bartůšek, Barbara Bonte, Jorge Buxadé Villalba, Mélanie Disdier, Marieke Ehlers, Viktória Ferenc, Catherine Griset, Ondřej Knotek, Silvia Sardone, Pál Szekeres, Tom Vandendriessche

 

0	0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

• [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
• [2] Interinstitutionel aftale af 20. maj 2021 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister (EUT L 207 af 11.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2021/611/oj).
• [3]ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE: RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN REP (06/02/2025).
• [4] Carbon Credits (2025): International Carbon Credits Back on the Table? EU’s Climate Goal Gets a Twist
• [5] Interinstitutionel aftale af 20. maj 2021 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister (EUT L 207 af 11.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2021/611/oj).