BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2024/1348 for så vidt angår anvendelsen af begrebet "sikkert tredjeland"
9.12.2025 - (COM(2025)0259 – C10‑0088/2025 – 2025/0132(COD)) - ***I
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Lena Düpont
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2024/1348 for så vidt angår anvendelsen af begrebet "sikkert tredjeland"
(COM(2025)0259 – C10‑0088/2025 – 2025/0132(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2025)0259),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 78, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C10‑0088/2025),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 23. oktober 2025 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],
– der henviser til forretningsordenens artikel 60,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A10-0255/2025),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1
Forslag til forordning
Betragtning 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(2) Eksistensen af en forbindelse mellem ansøgeren og det sikre tredjeland er ikke påkrævet i henhold til international flygtningeret, navnlig Genèvekonventionen, eller international menneskerettighedslovgivning, navnlig den europæiske menneskerettighedskonvention. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at anvende begrebet sikkert tredjeland, hvis der ikke kan etableres nogen forbindelse mellem ansøgeren og det pågældende sikre tredjeland, forudsat at en aftale eller ordning med det pågældende tredjeland kræver realitetsbehandling af anmodninger om effektiv beskyttelse fra ansøgere, der er omfattet af den pågældende aftale eller ordning. |
(2) Eksistensen af en forbindelse mellem ansøgeren og det sikre tredjeland er ikke påkrævet i henhold til international flygtningeret, navnlig Genèvekonventionen, eller international menneskerettighedslovgivning, navnlig den europæiske menneskerettighedskonvention. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at anvende begrebet sikkert tredjeland, hvis der ikke kan etableres nogen forbindelse mellem ansøgeren og det pågældende sikre tredjeland, forudsat at en skriftlig aftale eller ordning på en juridisk sikker og gennemsigtig måde er indgået af Unionen eller af en eller flere medlemsstater med det pågældende tredjeland, der kræver realitetsbehandling af anmodninger om effektiv beskyttelse fra ansøgere, der er omfattet af den pågældende aftale eller ordning. |
Ændringsforslag 2
Forslag til forordning
Betragtning 2 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2a) For at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten og undgå divergerende praksis i medlemsstaterne tilskyndes der til anvendelse af aftaler eller ordninger, som Unionen har indgået med tredjelande. Sådanne instrumenter på EU-plan udgør en fælles retlig og proceduremæssig ramme for samarbejde om asyl og migration, sikrer overholdelse af EU-retten og -standarder og styrker den gensidige tillid mellem medlemsstaterne med hensyn til anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland. |
Ændringsforslag 3
Forslag til forordning
Betragtning 3
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(3) Medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende begrebet sikkert tredjeland på grundlag af en forbindelse mellem ansøgeren og det pågældende tredjeland, hvorved det vil være rimeligt for ansøgeren at rejse til det pågældende tredjeland. |
(3) Medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende begrebet sikkert tredjeland på grundlag af en forbindelse mellem ansøgeren og det pågældende tredjeland, hvorved det vil være rimeligt for ansøgeren at rejse til det pågældende tredjeland. Forbindelsen mellem ansøgeren og det sikre tredjeland kan anses for at være etableret, navnlig når medlemmer af ansøgerens familie opholder sig i det pågældende land, eller hvis ansøgeren tidligere har bosat sig eller opholdt sig i det pågældende land, eller hvis ansøgeren har andre forbindelser til landet såsom samme eller lignende sprog eller andre finansielle, kulturelle, religiøse eller geografiske forbindelser. |
Ændringsforslag 4
Forslag til forordning
Betragtning 4
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(4) Medlemsstaterne bør også have mulighed for at anvende begrebet sikkert tredjeland på ansøgere, der var i transit gennem et tredjelands område, inden de rejste ind i EU, da det med rimelighed kan forventes, at en person, der søger international beskyttelse, kunne have ansøgt om beskyttelse i et sikkert tredjeland, som den pågældende har været i transit gennem. Tidligere transit gennem et sikkert tredjeland skaber en objektiv forbindelse mellem ansøgeren og det pågældende tredjeland. |
(4) Medlemsstaterne bør også have mulighed for at anvende begrebet sikkert tredjeland på ansøgere, der var i transit gennem et tredjelands område, inden de rejste ind i EU, da det med rimelighed kan forventes, at en person, der søger international beskyttelse, kunne have anmodet om effektiv beskyttelse i et sikkert tredjeland, som den pågældende har været i transit gennem. Tidligere transit gennem et sikkert tredjeland skaber en objektiv forbindelse mellem ansøgeren og det pågældende tredjeland. |
Ændringsforslag 5
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4a) For at bevare effektiviteten af begrebet sikkert tredjeland og sikre en konsekvent anvendelse i hele Unionen kan de medlemsstater, der anvender dette begreb, gøre fuld brug af de grunde, der er fastsat i forordning (EU) 2024/1348, inden de tager stilling til, om en ansøgning om international beskyttelse er begrundet. De kan dermed vurdere indgående, om betingelserne vedrørende en forbindelse, transit eller en eksisterende aftale eller ordning med det pågældende tredjeland kan anvendes effektivt. |
Ændringsforslag 6
Forslag til forordning
Betragtning 5
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(5) I betragtning af uledsagede mindreåriges sårbare situation og behovet for målrettet støtte bør begrebet sikkert tredjeland kun anvendes på uledsagede mindreårige, hvis der kan etableres en forbindelse med eller transit gennem det pågældende tredjeland, og betingelserne i artikel 59, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1348 er opfyldt. Medlemsstaterne bør sikre, at barnets tarv kommer i første række i alle afgørelser vedrørende mindreårige. |
(5) I betragtning af uledsagede mindreåriges sårbare situation og behovet for målrettet støtte bør begrebet sikkert tredjeland kun anvendes på uledsagede mindreårige under de begrænsede omstændigheder, som er fastsat i denne forordning, og hvis betingelserne i artikel 59, stk. 6, i forordning (EU) 2024/1348 er opfyldt. Hvis begrebet anvendes på ansøgere i overensstemmelse med en aftale eller ordning, der er indgået med et tredjeland, bør det som hovedregel ikke anvendes på uledsagede mindreårige, medmindre der er rimelig grund til at antage, at den uledsagede mindreårige udgør en fare for den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. I alle tilfælde bør barnets tarv komme i første række for medlemsstaterne i alle afgørelser vedrørende mindreårige. |
Ændringsforslag 7
Forslag til forordning
Betragtning 6
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(6) Det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden med hensyn til medlemsstaternes indgåelse af aftaler og ordninger med sikre tredjelande for at støtte medlemsstaterne og Kommissionen i at fastlægge en samlet tilgang til migrationens eksterne dimension og i at koordinere deres indsats over for tredjelande med henblik på at anvende begrebet sikkert tredjeland. Dette vil også gøre det muligt at overvåge, at aftaler eller ordninger med tredjelande opfylder betingelserne i denne forordning. Det bør også muliggøre en mere konsekvent og sammenhængende anvendelse af begrebet sikkert tredjeland i hele EU og bidrage til et generelt velfungerende fælles europæisk asylsystem. Med henblik herpå bør medlemsstaterne forpligtes til at underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater, inden der indgås aftaler eller ordninger med tredjelande. |
(6) Det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden med hensyn til Unionens eller medlemsstaternes indgåelse af aftaler og ordninger med sikre tredjelande, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1348, for at støtte medlemsstaterne og Kommissionen i at fastlægge en samlet tilgang til migrationens eksterne dimension og i at koordinere deres indsats over for tredjelande med henblik på at anvende begrebet sikkert tredjeland. Dette vil også gøre det muligt at overvåge, at aftaler og ordninger mellem Unionen eller en eller flere medlemsstater og tredjelande opfylder betingelserne i denne forordning. Det bør også muliggøre en mere konsekvent og sammenhængende anvendelse af begrebet sikkert tredjeland i hele Unionen og bidrage til et generelt velfungerende fælles europæisk asylsystem. |
Ændringsforslag 8
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(6a) Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet skal, når der indledes forhandlinger på Unionens vegne, og forud for indgåelsen af eventuelle aftaler eller ordninger med tredjelande vedrørende begrebet sikkert tredjeland, underrettes om resultatet af sådanne forhandlinger. |
Ændringsforslag 9
Forslag til forordning
Betragtning 6 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(6b) Medlemsstaterne bør forpligtes til at underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater, inden der indgås aftaler eller ordninger med tredjelande vedrørende begrebet sikkert tredjeland. |
Ændringsforslag 10
Forslag til forordning
Betragtning 7
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(7) Medlemsstaterne bør kunne træffe de nødvendige foranstaltninger til at imødegå risikoen for, at ansøgere, der er omfattet af begrebet sikkert tredjeland, forsvinder, herunder ved at begrænse den frie bevægelighed i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/13462 eller frihedsberøve den pågældende ansøger i overensstemmelse med artikel 10 heri med henblik på at vurdere, om ansøgningerne kan antages. |
(7) Medlemsstaterne bør kunne træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at forhindre risikoen for, at ansøgere, der er omfattet af begrebet sikkert tredjeland, forsvinder, herunder ved at begrænse den frie bevægelighed i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/13462 eller, som en sidste udvej, frihedsberøve den pågældende ansøger i overensstemmelse med artikel 10 heri med henblik på at vurdere, om ansøgningerne kan antages. |
__________________ |
__________________ |
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1346 af 14. maj 2024 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L, 2024/1346, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1346/oj). |
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1346 af 14. maj 2024 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L, 2024/1346, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1346/oj). |
Ændringsforslag 11
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a
Forordning (EU) 2024/1348
Artikel 59 – stk. 5 – litra b – nr. iii
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iii) der foreligger en aftale eller ordning med det pågældende tredjeland, der kræver realitetsbehandling af de anmodninger om effektiv beskyttelse, der fremsættes af ansøgere, og som er omfattet af den pågældende aftale eller ordning. |
iii) der foreligger en aftale eller ordning indgået af Unionen eller en eller flere medlemsstater med det pågældende tredjeland, der kræver realitetsbehandling af de anmodninger om effektiv beskyttelse, der fremsættes af ansøgere, og som er omfattet af den pågældende aftale eller ordning. |
Ændringsforslag 12
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra b
Forordning (EU) 2024/1348
Artikel 59 – stk. 5 – afsnit 2
|
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), skal barnets tarv komme i første række. Stk. 1, litra b), nr. iii), finder ikke anvendelse, hvis ansøgeren er en uledsaget mindreårig. |
Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), skal barnets tarv komme i første række. Stk. 1, litra b), nr. iii), finder ikke anvendelse, hvis ansøgeren er en uledsaget mindreårig, medmindre der er rimelig grund til at antage, at den uledsagede mindreårige udgør en fare for den nationale sikkerhed eller den offentlige orden i henhold til national ret. |
BEGRUNDELSE
Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1348 om en fælles procedure for international beskyttelse i Unionen for så vidt angår anvendelsen af begrebet "sikkert tredjeland" er et rettidigt og målrettet skridt til at sikre, at det fælles europæiske asylsystem bliver både troværdigt og brugbart. Det afhjælper mangeårige uoverensstemmelser i den måde, hvorpå medlemsstaterne har anvendt begrebet, og imødekommer de nationale myndigheders opfordringer til større fleksibilitet og juridisk klarhed.
Begrebet sikkert tredjeland er fortsat en væsentlig del af den internationale beskyttelsespolitik. Det afspejler et grundlæggende princip: personer, der har behov for beskyttelse, bør modtage den, men ikke nødvendigvis i Den Europæiske Union, når de kan få effektiv beskyttelse i et tredjeland, der anses for at være sikkert for dem. I løbet af det seneste årti er den praktiske anvendelse af dette værktøj imidlertid blevet hindret af komplekse procedurer og divergerende fortolkninger blandt medlemsstaterne, navnlig med hensyn til kravet om en "forbindelse" mellem ansøgeren og tredjelandet og den automatiske opsættende virkning af klager. Både institutionelle analyser og uafhængige ekspertvurderinger konkluderer, at de nødvendige tilpasninger kan foretages uden at gå på kompromis med folkeretten eller EU-retten.
Den første forbedring vedrører forbindelseskriteriet. Som anerkendt af De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge og bekræftet af juridiske eksperter stiller folkeretten ikke krav om, at der skal være en personlig forbindelse mellem en ansøger og det land, der betragtes som sikkert. Selv om tilstedeværelsen af en forbindelse kan lette det praktiske samarbejde, er det ikke en forudsætning for lovgyldighed. Kommissionen foreslår derfor med rette at gøre dette element frivilligt og dermed give medlemsstaterne fleksibilitet til at afgøre, om og hvordan det skal anvendes, afhængigt af de operationelle omstændigheder og tilstedeværende samarbejdsrammer eller -ordninger med partnerlande.
Det skal også tages i betragtning, at forslaget også kræver, at medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater, inden de indgår aftaler eller ordninger med sikre tredjelande, hvilket vil sikre større gennemsigtighed og gensidig bevidsthed og i sidste ende styrke koordineringen og sammenhængen i Unionens indsats for ekstern migrationsstyring.
Denne ændring svækker ikke de grundlæggende rettigheder og sænker ikke standarderne for beskyttelse. Tværtimod afspejler ændringen den kendsgerning, at "forbindelse" ofte er blevet en administrativ hindring snarere end en sikkerhedsforanstaltning. Ved at opretholde princippet om individuel vurdering sikrer vi, at hver enkelt sag stadig vil blive undersøgt for at bekræfte, at den pågældende person kan få effektiv beskyttelse i tredjelandet, herunder respekt for nonrefoulement og adgang til retfærdig sagsbehandling. Det er ikke beskyttelsesniveauet, men medlemsstaternes mulighed for at anvende begrebet konsekvent og effektivt, der ændrer sig.
Den anden forbedring vedrører den opsættende virkning af klagesager. I henhold til de nuværende regler udsætter en klage over afgørelse om afvisning baseret på begrebet sikkert tredjeland automatisk en overførsel, indtil den endelige dom er afsagt. Selv om denne sikkerhedsforanstaltning havde til formål at beskytte ansøgere mod enhver risiko for refoulement, har den også ført til langvarige retssager og inkonsekvent praksis i Unionen. Fjernelsen af den automatiske opsættende virkning, samtidig med at ansøgeren garanteres retten til at anmode om udsættelse for en domstol, har til formål at bringe denne praksis til ophør. Den retslige myndighed har fortsat beføjelse til at tillægge opsættende virkning, når der er en troværdig risiko for refoulement eller anden uoprettelig skade.
Denne afbalancerede tilgang er i fuld overensstemmelse med artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og både Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Det fremgår klart af retspraksis på menneskerettighedsområdet, at retten til effektive retsmidler ikke kræver automatisk udsættelse i alle tilfælde, men kun at retsmidlet kan have opsættende virkning, når det er nødvendigt. Forslaget opretholder således retsbeskyttelsen, samtidig med at den proceduremæssige effektivitet genoprettes. Det forhindrer også situationer med juridisk uklarhed, som tidligere har efterladt ansøgere i uvished i flere måneder eller år, hvilket undergraver tilliden til asylsystemerne og skaber unødvendige administrative byrder for medlemsstaterne.
Vi er nødt til at styrke sammenhængen mellem asyl- og tilbagesendelsesprocedurerne og dermed bidrage til et mere gnidningsløst system. Ved at præcisere og strømline reglerne styrker vi partnerskabsbaseret samarbejde med tredjelande og sikrer, at aftaler og ordninger knyttet til begrebet sikkert tredjeland er gensidigt fordelagtige, opretholder principperne om ansvarsdeling og fuldt ud respekterer de grundlæggende rettigheder. Det supplerer Unionens bredere eksterne migrationspolitik, herunder fremtidige tilbagesendelsescentre og skræddersyede tilbagetagelsesordninger, hvor begrebet effektiv beskyttelse fortsat er af afgørende betydning.
Kommissionens forslag holder sig inden for rammerne af folkeretten og Genèvekonventionen. Det fjerner ikke sikkerhedsforanstaltningerne, men bringer EU-lovgivningen tilbage i et rimeligt omfang. Flere elementer i den nuværende ramme rækker ud over de internationale krav (overregulering), og vi ønsker med denne revision blot at tilpasse dem til de faktiske retlige forpligtelser.
Ud fra et politisk perspektiv udgør dette udkast til betænkning et konkret bidrag til gennemførelsen af pagten om migration og asyl. Det viser, at Unionen kan handle hurtigt for at fjerne proceduremæssige flaskehalse, der har forhindret asylsystemet i at fungere tilfredsstillende. Det er netop, hvad en solid og retfærdig migrationspolitik kræver: procedurer, der er hurtige og kan håndhæves, men som også er juridisk forsvarlige og respekterer de grundlæggende rettigheder.
Vi ønsker at øge troværdigheden både indadtil og udadtil. Vi giver medlemsstaterne redskaberne til at forvalte asyl mere effektivt, samtidig med at vi sender et klart budskab om, at EU fortsat er engageret i behovet for beskyttelse og at sikre overholdelse af forpligtelserne til international beskyttelse i henhold til folkeretten, men er fast besluttet på at begrænse misbrug af asylsystemet og langstrakte proceduremæssige udsættelser. Vi muliggør også et hurtigere samarbejde med sikre partnerlande og tilskynder til fælles ansvar gennem strukturerede ordninger.
Vores mål er at bidrage til det langsigtede mål om en bæredygtig europæisk asylarkitektur, der bygger på solidaritet, tillid og forudsigelighed. Vi har derfor brug for denne pragmatiske ændring snarere end en begrebsmæssig revision, der sikrer, at proceduren for sikre tredjelande fungerer som oprindeligt tilsigtet for at yde hurtige, retfærdige og lovlige resultater for alle involverede parter.
Dette skal ikke sænke standarderne, men bekræfte Europas evne til at kombinere princippet med praktisk gennemførlighed. Et velfungerende og troværdigt asylsystem er absolut nødvendigt for at bevare borgernes tillid og solidaritet mellem medlemsstaterne. Reformen af sikre tredjelande udgør et konkret skridt hen imod dette mål og et klart signal om, at Den Europæiske Union er i stand til at beskytte sine grænser, værne om sine værdier og levere resultater.
I lyset af ovenstående mener ordføreren, at Kommissionens forslag kun kræver målrettede forbedringer for at sikre fuld retlig klarhed og operationel sammenhæng.
Ved vurderingen af, om et tredjeland kan betragtes som et sikkert tredjeland, kan medlemsstaterne tage hensyn til, at dette land allerede er opført som et sikkert oprindelsesland på EU-plan eller nationalt plan. Denne omstændighed kan tjene som en indikator for landets generelle stabilitet og respekt for menneskerettighederne.
For at sikre, at begrebet sikkert tredjeland anvendes konsekvent og effektivt, bør medlemsstaterne først tage hensyn til alle tilgængelige grunde – såsom forbindelse, transit eller en eksisterende ordning – inden en konkret asylansøgning behandles. Kun hvis ingen af disse finder anvendelse, bør proceduren fortsætte inden for Unionen.
For at sikre en konsekvent anvendelse af EU-retten og undgå divergerende praksis bør anvendelsen af aftaler eller ordninger på EU-plan med tredjelande tilskyndes, da de udgør en fælles ramme, opretholder EU-standarder og styrker den gensidige tillid mellem medlemsstaterne.
Uledsagede mindreårige er undtaget fra anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland, hvis det anvendes på grundlag af en aftale eller en ordning med et sikkert tredjeland. Medlemsstaterne bør dog have mulighed for at anvende begrebet på et sådant grundlag, hvis der er rimelig grund til at antage, at den mindreårige udgør en fare for den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Dette opretholder balancen mellem beskyttelse og sikkerhed og sikrer sammenhæng med de eksisterende regler i grænseproceduren.
Da en ukontrolleret risiko for, at den mindreårige forsvinder, vil underminere anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland, bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre en sådan forsvinden.
Endelig foreslår vi at forbedre reglerne om opsættende virkning ved at præcisere, at tvangsfuldbyrdelsen kun kan udsættes, hvis der er rimelig grund til at antage, at udsendelse vil være i strid med nonrefoulementprincippet. Dette sikrer fuld respekt for de grundlæggende rettigheder, samtidig med at unødige proceduremæssige forsinkelser undgås.
Ordføreren glæder sig over Kommissionens initiativ og støtter dets hurtige vedtagelse med begrænsede præciseringer, der har til formål at styrke retssikkerheden og gennemsigtigheden. Ved at indføre fleksibilitet med hensyn til tilknytningskriteriet og godkende de reviderede regler om opsættende virkning kan Europa-Parlamentet bidrage til at færdiggøre en sammenhængende ramme, der tjener både beskyttelse og effektivitet.
BILAG: ERKLÆRING OM INPUT
Ordføreren erklærer på eget ansvar, at hun ikke i sin betænkning har medtaget input fra interesserepræsentanter, der er omfattet af anvendelsesområdet for den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister[2], eller fra repræsentanter for offentlige myndigheder i tredjelande, herunder deres diplomatiske missioner og ambassader, som i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen skal angives i dette bilag.
MINDRETALSHOLDNING
jf. forretningsordenens artikel 56, stk. 4
Cecilia Strada, Birgit Sippel, Ana Catarina Mendes, Marina Kaljurand, Krzysztof Šmiszek, Murielle Laurent, Alessandro Zan, Matjaž Nemec, Saskia Bricmont, Leoluca Orlando, Jaume Assens Llodrà, Catarina Vieira, Ilaria Salis, Damien Carême, Estrella Galán, Pernando Barrena, Giuseppe Antoci
Ved at give medlemsstaterne mulighed for ikke at anvende tilknytningskriteriet, når de anvender begrebet "sikkert tredjeland", og ved at erstatte dette kriterium med ikke juridisk bindende, uigennemsigtige og uansvarlige ordninger med tredjelande, genåbner dette forslag pagten om asyl og migration for at give medlemsstaterne mulighed for ensidigt at undlade at anvende retten til asyl ved at afvise alle ansøgninger med den begrundelse, at ansøgerne burde have søgt beskyttelse andetsteds.
Efter vores opfattelse er dette klart i strid med artikel 78 i TEUF, som kræver, at "Unionen udformer en fælles politik for asyl [...] med henblik på at tilbyde en passende status til enhver tredjelandsstatsborger, der har behov for international beskyttelse", og med chartrets artikel 18, som garanterer retten til asyl i Unionen.
Ved at udlicitere vores asylpolitik til tredjelande inden for rammerne af begrebet sikkert tredjeland går vi ind i en ny tidsalder med handel med mennesker, hvor migranter udvises mod deres ønsker til gengæld for penge. Dette er desuden en geopolitisk fejl på et tidspunkt, hvor Unionen har et stærkt behov for at opbygge alliancer baseret på fælles værdier, og det står i modsætning til idéen om, at vi forsvarer vores europæiske værdier.
MINDRETALSHOLDNING
jf. forretningsordenens artikel 56, stk. 4
Fabienne Keller, Raquel García-Hermida van der Walle, Abir Al-Sahlani, Jan-Christoph Oetjen, Nikola Minchev, Irena Joveva
Forslaget om anvendelse af begrebet "sikkert tredjeland" giver anledning til alvorlig bekymring.
Fjernelsen af forbindelsen mellem en ansøger og et tredjeland er særlig problematisk. Denne forbindelse, der blev opretholdt i forordningen om asylprocedurer, der blev vedtaget i april 2024, er afgørende for at sikre, at enhver asylansøger kun overføres til et land, som vedkommende har en meningsfuld og legitim forbindelse til. Fjernelse af dette kriterium vil gøre det muligt at foretage overførsler udelukkende på grundlag af transit- eller ad hoc-ordninger, hvilket skaber en risiko for instrumentalisering fra tredjelandes side. Desuden vil sådanne overførsler sandsynligvis ikke være holdbare og vil ikke mindske efterfølgende forsøg på at vende tilbage til Unionen.
Indførelsen af ordninger med tredjelande forværrer disse bekymringer yderligere. Ordningerne giver anledning til retsusikkerhed og manglende tilsyn på EU-plan. De vil udvande medlemsstaternes ansvar for at behandle asylansøgninger, svække den retslige kontrol og udsætte ansøgerne for forhold, der ikke opfylder EU-standarder eller internationale standarder.
Forslaget risikerer også at fragmentere den omfattende ramme, der er fastlagt ved pagten om migration og asyl. Eksternalisering kan ikke erstatte et effektivt europæisk asylsystem. Indsatsen skal fokusere på at gennemføre pagten, sikre retfærdige asylprocedurer og effektiv grænseforvaltning og styrke effektive tilbagesendelsesprocedurer.
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Titel |
Ændring af forordning (EU) 2024/1348 for så vidt angår anvendelse af begrebet "sikkert tredjeland" |
|||
Referencer |
COM(2025)0259 – C10-0088/2025 – 2025/0132(COD) |
|||
Dato for forelæggelse for EP |
20.5.2025 |
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
LIBE 10.7.2025 |
|
|
|
Ordførere Dato for valg |
Lena Düpont 22.9.2025 |
|
|
|
Behandling i udvalg |
11.11.2025 |
|
|
|
Dato for vedtagelse |
3.12.2025 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
40 32 0 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Abir Al-Sahlani, Giuseppe Antoci, Jaume Asens Llodrà, Pernando Barrena Arza, Nikola Bartůšek, François-Xavier Bellamy, Ioan-Rareş Bogdan, Saskia Bricmont, Jaroslav Bžoch, Damien Carême, Susanna Ceccardi, Caterina Chinnici, Veronika Cifrová Ostrihoňová, Alessandro Ciriani, Lena Düpont, Marieke Ehlers, Estrella Galán, Raquel García Hermida-Van Der Walle, Paolo Inselvini, Irena Joveva, Erik Kaliňák, Marina Kaljurand, Mariusz Kamiński, Fabienne Keller, Mary Khan, Alice Kuhnke, Murielle Laurent, Fabrice Leggeri, Jeroen Lenaers, Lukas Mandl, Michael McNamara, Ana Catarina Mendes, Verena Mertens, Nadine Morano, Matjaž Nemec, Ana Miguel Pedro, Ilaria Salis, Birgit Sippel, Krzysztof Śmiszek, Petra Steger, Cecilia Strada, Georgiana Teodorescu, Alice Teodorescu Måwe, Tomas Tobé, Milan Uhrík, Tom Vandendriessche, Kristian Vigenin, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Isabel Wiseler-Lima, Ewa Zajączkowska-Hernik, Alessandro Zan, Javier Zarzalejos, Tomáš Zdechovský |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Katarina Barley, Anna Maria Cisint, Markéta Gregorová, Monika Hohlmeier, Nikola Minchev, Javier Moreno Sánchez, Jan-Christoph Oetjen, Leoluca Orlando, Oliver Schenk, Sebastian Tynkkynen, Alexandre Varaut, Maciej Wąsik |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer som omhandlet i forretningsordenens art. 216, stk. 7 |
Stefano Cavedagna, José Cepeda, Pietro Fiocchi, Andrey Kovatchev, Marcos Ros Sempere, Michał Szczerba, Catarina Vieira |
|||
Dato for indgivelse |
9.12.2025 |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
40 |
+ |
ECR |
Stefano Cavedagna, Alessandro Ciriani, Pietro Fiocchi, Paolo Inselvini, Mariusz Kamiński, Georgiana Teodorescu, Sebastian Tynkkynen, Maciej Wąsik |
ESN |
Mary Khan, Milan Uhrík, Ewa Zajączkowska-Hernik |
NI |
Erik Kaliňák |
PPE |
François-Xavier Bellamy, Ioan-Rareş Bogdan, Caterina Chinnici, Lena Düpont, Monika Hohlmeier, Andrey Kovatchev, Jeroen Lenaers, Lukas Mandl, Verena Mertens, Nadine Morano, Ana Miguel Pedro, Oliver Schenk, Michał Szczerba, Alice Teodorescu Måwe, Tomas Tobé, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Isabel Wiseler-Lima, Javier Zarzalejos, Tomáš Zdechovský |
PfE |
Nikola Bartůšek, Jaroslav Bžoch, Susanna Ceccardi, Anna Maria Cisint, Marieke Ehlers, Fabrice Leggeri, Petra Steger, Tom Vandendriessche, Alexandre Varaut |
32 |
- |
Renew |
Abir Al-Sahlani, Veronika Cifrová Ostrihoňová, Raquel García Hermida-Van Der Walle, Irena Joveva, Fabienne Keller, Michael McNamara, Nikola Minchev, Jan-Christoph Oetjen |
S&D |
Katarina Barley, José Cepeda, Marina Kaljurand, Murielle Laurent, Ana Catarina Mendes, Javier Moreno Sánchez, Matjaž Nemec, Marcos Ros Sempere, Birgit Sippel, Krzysztof Śmiszek, Cecilia Strada, Kristian Vigenin, Alessandro Zan |
The Left |
Giuseppe Antoci, Pernando Barrena Arza, Damien Carême, Estrella Galán, Ilaria Salis |
Verts/ALE |
Jaume Asens Llodrà, Saskia Bricmont, Markéta Gregorová, Alice Kuhnke, Leoluca Orlando, Catarina Vieira |
0 |
0 |
|
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
-
[1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
- [2] Interinstitutionel aftale af 20. maj 2021 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister (EUT L 207 af 11.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2021/611/oj).