Betænkning - A10-0010/2026Betænkning
A10-0010/2026
Europa-Parlamentet

BETÆNKNING om Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om EU's prioriteter for den 70. samling i FN's Kommission for Kvinders Status

2.2.2026 - (2025/2240(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Ordfører: Lina Gálvez


Procedure : 2025/2240(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A10-0010/2026
Indgivne tekster :
A10-0010/2026
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

UDKAST TIL EUROPA-PARLAMENTETS HENSTILLING

til Rådet om EU's prioriteter for den 70. samling i FN's Kommission for Kvinders Status

(2025/2240(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til den 70. samling i FN's Kommission for Kvinders Status, som finder sted i marts 2026, dens prioriterede tema med titlen "Sikring og styrkelse af adgangen til domstolsprøvelse for alle kvinder og piger, herunder ved at fremme inklusive og retfærdige retssystemer, afskaffe diskriminerende love, politikker og praksisser og tackle strukturelle hindringer" og dens tema til evaluering med titlen "Kvinders fulde og effektive deltagelse og beslutningstagen i det offentlige liv samt afskaffelse af vold med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinders og pigers indflydelse og status",

– der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

– der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap af 12. december 2006, navnlig artikel 6 og 13 om adgang til domstolsprøvelse og om flere former for forskelsbehandling, som kvinder og piger med handicap udsættes for,

– der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, nemlig princippet om, at ingen må lades i stikken, og navnlig verdensmål 5 for bæredygtig udvikling, der har til formål at opnå ligestilling mellem kønnene og sikre, at kvinder har lige rettigheder til økonomiske ressourcer, samt adgang til ejerskab af og kontrol over jord og andre former for ejendom, finansielle tjenesteydelser, arv og naturressourcer, og verdensmål 10 for bæredygtig udvikling, som har til formål at afskaffe diskriminerende love, politikker og praksisser og fremme passende lovgivning, politikker og tiltag,

– der henviser til artikel 20, 21, 23 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

– der henviser til sin beslutning af 11. april 2024 om medtagelse af retten til abort i EU's charter om grundlæggende rettigheder[1],

– der henviser til den fælles meddelelse af 25. november 2020 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "EU's kønshandlingsplan III – en ambitiøs dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil" (JOIN(2020)0017), som skitserer EU's handlingsplan for ligestilling mellem kønnene for perioden 2021-2025,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. marts 2025 med titlen En køreplan for kvinders rettigheder (COM(2025)0097), som på ny bekræfter EU's fulde og faste tilslutning til, at der skal opnås ligestilling mellem kønnene,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020‑2025" (COM(2020)0152),

– der henviser til sin beslutning af 13. november 2025 om strategien for ligestilling mellem kønnene 2025[2],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA[3] og til den igangværende omarbejdning heraf,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1385 af 14. maj 2024 om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet[4],

– der henviser til FN's sikkerhedsråds resolution 1820 (fra 2008) af 19. juni 2008 om seksuel vold som krigsvåben,

– der henviser til FN's principper og retningslinjer for adgang til retshjælp i strafferetssystemer, der blev vedtaget i december 2012,

– der henviser til Kommissionens program for retlige anliggender 2021-2027, som yder finansiering til støtte for civilretligt og strafferetlige samarbejde såsom læringsforløb for dommere og andre jurister inden for retsvæsenet og for reel adgang til domstolsprøvelse for borgere og virksomheder,

– der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

– der henviser til artikel 81, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til forretningsordenens artikel 121,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A10-0010/2026),

A. der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at dette princip gælder for alle livets områder og alle politikker, herunder adgang til domstolsprøvelse; der henviser til, at integration af kønsaspektet, kønsbudgettering og en intersektionel tilgang bør gennemføres og integreres i alle relevante EU-politikker og er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at interne og eksterne politikker bør forblive konsekvente og sammenhængende for at sikre en effektiv og troværdig fremme af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, demokrati og ligestilling mellem kønnene i hele verden;

B. der henviser til, at ligestilling mellem kønnene, demokrati, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet er uløseligt forbundet; der henviser til, at et voksende tilbageslag mod kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene er drevet af stigningen i antallet af bevægelser, der modarbejder kønsdebatten, og antidemokratiske bevægelser; der henviser til, at de seneste nedskæringer i USA's udviklingsbistand i uforholdsmæssig høj grad påvirker kvinder og piger i hele verden, hvilket øger sårbarhederne og skader lokalsamfundene; der henviser til, at FN's Generalforsamling har advaret om aktiv modstand mod ligestilling mellem kønnene og en grænseoverskridende tilbagegang for kvinders rettigheder; der henviser til, at der er et presserende behov for at bekræfte reel ligestilling og kvinders og pigers menneskerettigheder[5];

C. der henviser til, at kvinders og pigers rettigheder og ligestilling mellem kønnene er grundlæggende menneskerettigheder og afgørende forudsætninger for menneskelig udvikling, social retfærdighed, demokrati, retsstatsprincippet, forbedring af levestandarden, mindskelse af fattigdom, håndtering af klimakrisen og et nødvendigt fundament for en fredelig, retfærdig, fremgangsrig og bæredygtig verden; der henviser til, at opnåelse af rettigheder for kvinder og piger i hele verden generelt forbedrer konkurrenceevne ved at fremme inklusiv vækst, mindske uligheder og sikre fuld udnyttelse af kvinders færdigheder og potentiale i alle samfundssektorer;

D. der henviser til, at fattigdom og forskelsbehandling forværres af indbyrdes forbundne faktorer såsom racisme, handicap, migrationsstatus, seksuel orientering, kønsidentitet og kønskarakteristika, som fremhævet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at menstruationsfattigdom fortsat er en betydelig hindring for ligestilling mellem kønnene, idet den begrænser millioner af kvinders og pigers uddannelse, sundhed og økonomiske deltagelse på verdensplan og dermed begrænser deres adgang til domstolsprøvelse og undergraver deres repræsentation og deltagelse i beslutningsprocesser på alle niveauer;

E. der henviser til, at adgang til domstolsprøvelse er bredt anerkendt som en grundlæggende menneskerettighed i henhold til folkeretten, et centralt begreb på det bredere retlige område og en hjørnesten i retsstatsprincippet og demokratiet; der henviser til, at adgang til domstolsprøvelse er anerkendt som en grundlæggende rettighed i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at effektiv adgang til domstolsprøvelse kræver pålidelige data, gennemsigtige procedurer, evidensbaseret politikudformning og upartiske institutioner, der sikrer, at kvinder og piger kan udøve deres rettigheder uden forskelsbehandling; der henviser til, at adgang til domstolsprøvelse er en grundlæggende menneskerettighed baseret på retfærdig lovgivning, effektiv håndhævelse, økonomisk overkommelig støtte, kønsorienterede institutioner og ansvarlighedsmekanismer; der henviser til, at diskriminerende love, kønsstereotyper, finansielle hindringer og institutionel forudindtagethed fortsat er en hindring for mange kvinder og piger – især dem, der udsættes for intersektionel forskelsbehandling; der henviser til, at kvinder og piger i sårbare situationer, herunder kvinder med handicap, kvinder, der bor i landdistrikter eller fjerntliggende områder, og ældre kvinder ofte står over for yderligere hindringer med hensyn til adgang til domstolsprøvelse og juridisk bistand; der henviser til, at digitalisering og kunstig intelligens i stigende grad præger adgangen til domstolsprøvelse ved at kræve skridt imod algoritmisk forskelsbehandling, digital udstødelse og onlinekrænkelser; der henviser til, at retshjælp er afgørende for lige adgang til domstolsprøvelse, mens udveksling af bedste praksis bidrager til at styrke kvaliteten og sammenhængen i retshjælpssystemerne;

F. der henviser til, at universel og lige adgang til domstolsprøvelse for kvinder og piger fortsat er et komplekst og kritisk spørgsmål i alle regioner i verden, og er særligt udfordrende i nogle regioner, navnlig dem hvor de demokratiske institutioner og retsstatsprincippet er svage; der henviser til, at økonomisk afskrækkelse, begrænset adgang til retshjælp, høje omkostninger og komplekse retlige procedurer, digitale og sproglige barrierer, mistillid til retssystemerne, udbredte kønsstereotyper, racemæssige fordomme, kvindehad og systemisk forskelsbehandling fortsat effektivt hindrer kvinder og piger i at søge adgang til domstolsprøvelse;

G. der henviser til, at kvinder fortsat er alvorligt underrepræsenterede på verdensplan på de højeste niveauer i de retlige myndigheder og anklagemyndigheden, navnlig i ledende stillinger såsom retsformand, retspræsident og rigsadvokat; der henviser til, at det skal være en prioritet at opnå en afbalanceret kønsfordeling i disse beslutningstagende organer; der henviser til, at en kønssensitiv tilgang skal fortsættes, selv når tilstedeværelsen af kvinder er sikret; der henviser til, at integration af et kønsperspektiv i den retlige beslutningstagning er afgørende for at sikre lige adgang til domstolsprøvelse for kvinder og piger og kræver en vurdering af fakta og anvendelse af loven uden kønsskævheder og skadelige stereotyper, både i selve afgørelsen og i den proces, hvorved den træffes; der henviser til, at FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW) i 2024 udstedte generel henstilling nr. 40 om lige og inklusiv repræsentation af kvinder i beslutningstagningssystemer, da det angives, at paritet er lig med 50:50 repræsentation mellem kvinder og mænd i al deres mangfoldighed både med hensyn til lige adgang til og lige magt inden for sådanne systemer;

H. der henviser til, at FN aktivt støtter større inddragelse af kvinder i retsvæsenet gennem målrettede initiativer og kampagner; der henviser til, at en større repræsentation af kvinder i domstolsinstitutionerne er forbundet med mere offercentrerede fremgangsmåder inden for retsplejen og er afgørende for at sikre, at ofrene føler sig hørt, når de træder frem og søger adgang til domstolsprøvelse; der henviser til, at der er behov for klare regler og stærke lovbestemmelser, obligatorisk uddannelse i, hvordan de skal anvendes, og oplysningskampagner om køn og retfærdighed – både for alle fagfolk i retsvæsenet og for civilsamfundet;

I. der henviser til, at vold mod kvinder, kønsbaseret vold og vold i hjemmet er krænkelser af de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at retssystemerne fuldt ud skal imødekomme ofrenes særlige behov ved at yde passende beskyttelse, effektive retsmidler, tilgængelige støttetjenester og passende uddannelse til kompetente myndigheder, der kommer i kontakt med ofre for kønsbaseret vold, med henblik på at undgå sekundær viktimisering; der henviser til, at mange kvinder og piger stadig står over for betydelige hindringer i at kunne anmelde overgreb og opnå juridisk bistand; der henviser til, at alle former for vold – herunder psykisk, følelsesmæssigt og mentalt misbrug samt tvang og finansiel kontrol – skal anerkendes formelt; der henviser til, at vedholdenheden af kønsstereotyper, kvindehad og sexisme i institutionerne sammen med strukturelle og proceduremæssige hindringer fortsat hindrer kvinder, der er ofre for vold, når de forsøger at få adgang til domstolsprøvelse; der henviser til, at retslig specialisering inden for kønsbaseret vold har vist sig at være effektiv, da den koncentrerer ekspertise, forbedrer sagsbehandlingen og fremmer et mere kønssensitivt og offerstøttende miljø[6];

J. der henviser til, at chikane, uanset om det er på arbejdspladsen, politisk, juridisk, akademisk eller online, udgør en hindring, der forhindrer kvinder i at få adgang til domstolsprøvelse og gå ind i eller forblive i offentlige og beslutningstagende roller; der henviser til, at den udbredte onlinevold, hadefuld tale og hadforbrydelser rettet mod kvinder og piger har alvorlige konsekvenser for deres dagligdag, begrænser deres deltagelse i det offentlige liv og undergraver deres ligelige repræsentation;

K. der henviser til, at væbnede konflikter, tvangsfordrivelser, konsekvenserne af klimaændringer og humanitære nødsituationer forværrer uligheder og svækker beskyttelsessystemerne, hvilket udsætter kvinder og piger for større risiko for kønsbaseret vold, herunder tvangsægteskaber, seksuel vold i transit, menneskehandel, kønsbaseret vold i modtagelses- eller asylcentre og seksuel vold og tortur, der anvendes som krigsvåben; der henviser til, at konfliktrelateret seksuel vold fortsat er en af de mest udbredte menneskerettighedskrænkelser, der anvendes til at terrorisere civilbefolkninger, undertrykke modstand og ødelægge lokalsamfund og kan udgøre en krigsforbrydelse, en forbrydelse mod menneskeheden eller handlinger, der bidrager til folkedrab i henhold til folkeretten; der henviser til, at FN's dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed er central for at håndtere nutidens globale freds- og sikkerhedsmæssige udfordringer; der henviser til, at aktuelle væbnede konflikter samt nye og stadig mere komplekse sikkerhedstrusler i uforholdsmæssig høj grad påvirker kvinder og piger og har ført til en forværring af deres status med ødelæggende konsekvenser til følge for den fulde udøvelse af deres menneskerettigheder på verdensplan;

L. der henviser til, at Istanbulkonventionen er et af de mest avancerede internationale retlige instrumenter til at fastsætte bindende forpligtelser til at forebygge og bekæmpe kønsbaseret vold;

M. der henviser til, at overtrædelse af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), herunder afvisning af sikre og lovlige aborttilbud og alle former for obstetrisk og gynækologisk vold, udgør kønsbaseret vold og overtrædelser af grundlæggende menneskerettigheder; der henviser til, at kønsbaseret vold under de vedvarende sociale normer legitimeres, at adgangen til sundhedsydelser, herunder seksuel og reproduktiv sundhedspleje, begrænses, at ulønnet omsorgsarbejde hovedsagelig tildeles kvinder, og at kvinders muligheder for ledende stillinger er begrænsede; der henviser til, at adgang til seksuel og reproduktiv sundhed, herunder sikker og lovlig abort, er en grundlæggende menneskerettighed, som skal opretholdes globalt; der henviser til, at millioner af kvinder stadig mangler en sådan adgang, hvilket udsætter dem for fysisk skade og økonomisk og psykisk stress; der henviser til, at antallet af trusler mod og angrebene på civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, navnlig dem, der støtter seksuel og reproduktiv sundhedspleje og rettigheder, er stigende i et alarmerende tempo;

N. der henviser til, at voldtægt fortsat er en udbredt menneskerettighedskrænkelse og ofte anvendes som et krigsvåben til at terrorisere civilbefolkninger og ødelægge lokalsamfund; der henviser til, at der er behov for en hurtig indsats for at sætte en stopper for straffrihed i denne henseende og sikre retfærdighed for voldtægtsofre;

O. der henviser til, at retlige stereotyper og fremherskende kønsnormer sammen med utilstrækkelige oplysninger kan hindre effektiv adgang til domstolsprøvelse for kvinder og piger, der er ofre for og har overlevet vold; der henviser til, at kønsbaseret vold og hindringer for kvinders adgang til domstolsprøvelse kan påvirke deres fulde deltagelse i det offentlige liv; der henviser til, at denne situation undergraver kvinders og pigers tillid til retssystemet og bidrager til underrapportering, især i sager om kønsbaseret vold; der henviser til, at mange overlevende stadig oplever, at offeret tillægges skyld, stigmatisering, frygt for gengældelse og sekundær viktimisering, hvilket afskrækker dem yderligere fra at søge retfærdighed;

P. der henviser til, at kønsstereotyper, kvindehad og sexisme i retssystemet fortsat styrker uligheder mellem kønnene ved at fastholde forudindtagede holdninger, diskriminerende praksis og ulige magtdynamikker; der henviser til, at disse systemiske hindringer undergraver kvinders tryghed ved at søge retfærdighed, begrænser deres rimelige repræsentation og bidrager til den vedvarende uretfærdighed og marginalisering i retssager; der henviser til, at tilstedeværelsen af kønsskævheder og -stereotyper i retssystemet blev fuldt ud afsløret og fordømt af MeToo-bevægelsen, som mobiliserede kvinder og piger på tværs af kontinenter, hvilket viser, at de udfordringer, som kvinder og piger står over for i retssystemerne, på trods af forskellige sociale, økonomiske og retlige sammenhænge er meget ens og derfor kræver en samordnet indsats;

1. henstiller til Rådet:

a) på ny at bekræfte EU's stærke engagement i ligestilling mellem kønnene og sikre fuld gennemførelse af kvinders og pigers rettigheder i alle aspekter af EU's optræden udadtil, herunder udvikling, handel og udenrigspolitik, gennem en tilstrækkeligt finansieret, inklusiv og intersektionel tilgang, der udfordrer kønsstereotyper og er baseret på princippet om ikkeforskelsbehandling, med henblik på hurtigt at fremme ligestilling mellem kønnene,

b) at sikre, at Parlamentet og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling inddrages fuldt ud i beslutningsprocessen vedrørende EU's holdning på den 70. samling i FN's Kommission for Kvinders Status; at sikre, at Parlamentet har tilstrækkelige oplysninger om og adgang til EU's holdningsdokument forud for forhandlingerne; yderligere at forbedre det interinstitutionelle samarbejde, herunder under forhandlingerne, således at Parlamentets prioriteter indarbejdes korrekt; at understrege, at kvinders deltagelse og lederskab i beslutningstagende roller stadig mangler, herunder inden for udenrigspolitik og fredsopbygning; at anerkende, at undersøgelser har vist, at fredsaftaler, der er indgået med kvinders aktive deltagelse, har en bedre chance for at være bæredygtige og effektive[7]; anfører, at de seneste globale vurderinger understreger, at fremskridtene med hensyn til at fremme kvinders fulde, lige og meningsfulde deltagelse og lederskab i freds- og sikkerhedsprocesser på trods af de nuværende forpligtelser fortsat er begrænsede;

c) på ny at bekræfte EU's engagement i ligestilling mellem kønnene som en horisontal prioritet; at støtte og fremme værdierne mangfoldighed, lighed og inklusion; at understrege behovet for at udvikle et omfattende redskab til at overvåge og imødegå demokratiske tilbageskridt og tilbageskridt med hensyn til kvinders rettigheder, som er uløseligt forbundne; at gå forrest i den globale kamp mod tilbagegangen for ligestilling mellem kønnene og på det kraftigste fordømme angrebene fra bevægelser, der modarbejder kønsdebatten og rettigheder, som spreder løgne, undergraver demokratiet og går efter kvinders rettigheder og LGBTIQ+-rettigheder;

 d) at opfordre til, at der etableres overvågnings- og ansvarlighedsrammer for at spore gennemførelsen af FN's Kommission for Kvinders Status' forpligtelser (CSW-forpligtelserne) på tværs af alle medlemsstater og FN-partnere;

 e) at sikre, at EU‑ og internationale instrumenter er komplementære og ambitiøse med solide og materielle bestemmelser for at styrke kvinders og pigers stilling og garantere adgang til domstolsprøvelse; at understrege, at retten til retshjælp og advokatbistand er afgørende for at sikre universel og lige adgang til domstolsprøvelse for alle og effektiv deltagelse i relevante procedurer; desuden at understrege, at personer med handicap, navnlig kvinder og piger med handicap, står over for strukturelle og praktiske hindringer for adgang til domstolsprøvelse og offentlig deltagelse; at understrege behovet for specifikke foranstaltninger for at sikre disse kvinders fulde inklusion og universel adgang til effektiv beskyttelse; at sikre, at EU udviser stærkt lederskab og vedtager en fælles holdning til inklusive og upartiske retssystemer, og undersøge muligheden for at indføre særlige specialdomstole for kønsbaseret vold; at slå til lyd for omfattende retlige rammer, der beskytter kvinders rettigheder og sikrer fuld og lige deltagelse for kvinder, piger og mennesker i al deres diversitet i henhold til både national ret og folkeretten; at opfordre til at sikre og fremme ofres ret til rettidig erstatning betalt af gerningsmanden i forbindelse med straffesager og til at udveksle bedste praksis for at forhindre sekundær viktimisering, herunder gennem statslige subrogationsmekanismer;

 f) at træffe foranstaltninger til fuldt ud at gennemføre eksisterende forpligtelser vedrørende ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status samt sikre beskyttelse af kvinders lige menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder uden forskelsbehandling for at fremme deres deltagelse i det offentlige liv; at tilskynde til og træffe foranstaltninger til at sikre reel ligestilling mellem kønnene og institutionel ligestilling mellem kønnene på alle beslutningsniveauer;

 g) at understrege betydningen af at sikre kvinder og piger effektiv adgang til domstolsprøvelse på alle niveauer, herunder klare indberetningskanaler og hurtig behandling af beskyttelses- og støtteforanstaltninger; at fjerne hindringer, navnlig for dårligt stillede og sårbare grupper af kvinder, som ofte står over for hindringer med hensyn til adgang til domstolsprøvelse på grund af multiplikatoreffekten af begrænsede og underfinansierede ressourcer i retssystemet samt socioøkonomiske og sociokulturelle faktorer og intersektionel forskelsbehandling; at sikre passende, offercentrerede støtte- og beskyttelsestjenester i tilfælde af kønsbaseret vold og forhindre enhver form for sekundær viktimisering, når der foretages politianmeldelser eller under retssager; at opfordre til styrkede internationale grænseoverskridende mekanismer for at sikre, at voldsofre – navnlig migranter, flygtninge og mennesker med brug for international beskyttelse – kan få adgang til domstolsprøvelse på tværs af grænserne; at fremhæve, at økonomisk ulighed fortsat er en vigtig hindring for adgang til domstolsprøvelse;

 h) at understrege behovet for at anerkende kønsapartheid som en forbrydelse mod menneskeheden i henhold til Romstatutten og slå til lyd for international anerkendelse heraf for at sikre adgang til domstolsprøvelse, ansvarlighed og muligheden for retsforfølgning ved internationale domstole; støtter definitionen udarbejdet af FN's arbejdsgruppe om forskelsbehandling af kvinder og piger af kønsapartheid som handlinger inden for et institutionaliseret system med kønsbaseret forskelsbehandling og dominans;

 i) at sikre udveksling af bedste praksis, herunder gennem uddannelse af retsvæsenets aktører, vedrørende de psykologiske, mentale, fysiske, tvangsmæssige og økonomiske konsekvenser af kønsbaseret vold; at styrke og udvide særlige domstole, afdelinger eller specialiserede procedurer for kønsbaseret vold eller udpege specialiserede dommere ved almindelige domstole; at forpligte sig til og tilskynde til integration af et kønsperspektiv i den retslige beslutningstagning; at tilskynde til muligheden for at stille kvindelige advokater til rådighed for ofre efter anmodning; at fremme kønssensitiv, offercentreret uddannelse for embedsmænd, der kommer i kontakt med ofre, i overensstemmelse med deres funktioner, herunder politibetjente, anklagere og dommere, for at forhindre sekundær viktimisering, bekæmpe kønsstereotyper og fordomme og sikre respektfuld, traumesensitiv og ikkediskriminerende behandling af ofre;

 j) at understrege betydningen af at sikre, at kvinder og piger har tilgængelige, omfattende og sammenhængende oplysninger om deres rettigheder, støtte og beskyttelse gennem alle trin i den retslige proces, navnlig i tilfælde af vold mod kvinder eller vold i hjemmet, bl.a. gennem bevidstgørelsesinitiativer; at understrege behovet for at støtte programmer til styrkelse af kvinders og pigers retlige indflydelse og status på græsrodsniveau, der hjælper kvinder og piger med at forstå og udøve deres rettigheder, og at tilskynde til oprettelse af både generelle og specialiserede støttetjenester for ofre for forbrydelser, og sikre deres effektive koordinering og henvisningsmetoder; at understrege den centrale rolle, som disse tjenester spiller med hensyn til at informere ofrene om deres rettigheder og lette deres adgang til domstolsprøvelse; at sikre, at informationen til ofrene er let tilgængelig i et klart sprog; at fremme eksistensen og brugen af hjælpelinjer for ofre og sikre, at de er tilgængelige via forskellige kanaler, herunder telefon samt informations- og kommunikationsteknologi; at anerkende, at begrænset adgang til informations- og kommunikationsteknologi i mange lande verden over hæmmer den fulde udnyttelse af kvinders og pigers potentiale;

 k) at forpligte sig til at sikre adgang til retshjælp for ofre fra begyndelsen af civile sager eller straffesager og fremme denne tilgang globalt sammen med internationale partnere; at opfordre til indarbejdelse af et kønsperspektiv i alle relevante politikker, love, procedurer, programmer og praksisser med henblik på at tackle specifikke hindringer, som kvinder og piger står over for, herunder begrænset bevidsthed om rettigheder, diskriminerende holdninger og kønsstereotyper i retssystemerne og utilstrækkelig adgang til specialiserede tjenester, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder; at fremme praksis med at vurdere kvinders og pigers ret til retshjælp udelukkende på grundlag af deres egne finansielle midler, uafhængigt af deres ægtefælles, partneres eller familiers indkomst, hvilket er særligt relevant i sager om kønsbaseret vold; at fremhæve vigtigheden af kønsopdelte data om adgang til retssystemet, sagsresultater, brug af retshjælp og hindringer for at støtte evidensbaseret politikudformning;

 l) at fremme kvinders lederskab, lige deltagelse og øget repræsentation af kvinder i retsvæsenet og dets styrende organer og tage aktive skridt til at fremme bred adgang for kvinder fra mindretal og marginaliserede grupper til advokaterhvervet med henblik på at nedbryde strukturelle hindringer i retssystemet og fremme et retfærdigt og repræsentativt retsvæsen og dermed sikre lige muligheder;

 m) at fremme og slå til lyd for konkrete tiltag og foranstaltninger til at sikre kvinders deltagelse og lederskab i beslutningstagningen i det offentlige liv, herunder på områderne udenrigspolitik, forsvar og sikkerhed samt forebyggelse, håndtering og løsning af konflikter og kriser; at understrege behovet for en fælles sporingsmetode til indsamling af data om kvinders deltagelse i disse sektorer;

 n) aktivt at støtte og fremme den generelle henstilling nr. 40 fra 2024 fra CEDAW om lige og inklusiv repræsentation af kvinder i beslutningstagningssystemer, defineret som ligelig fordeling på 50:50 mellem kvinder og mænd i al deres mangfoldighed med hensyn til lige adgang til og lige magt inden for beslutningstagningssystemer;

 o) at tilskynde til meningsfuld deltagelse af kvinder på alle beslutningsniveauer i udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken samt i konfliktløsning, både i EU og globalt;

 p) at træffe foranstaltninger til straks og fuldt ud at gennemføre eksisterende forpligtelser vedrørende ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status samt sikre beskyttelse af kvinders lige menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder uden forskelsbehandling, herunder gennem stærke offentlige institutioner og politikker, der garanterer lige muligheder, for at fremme deres effektive og fulde deltagelse i det offentlige liv og dermed lette deres fulde og effektive deltagelse i beslutningsprocesserne; at fordømme den hadefulde tale rettet mod kvinder og dens indvirkning på deres deltagelse i det offentlige liv og støtte mediekendskab og digitale sikkerhedsprogrammer for kvinder og piger;

 q) at understrege, at styrkelse af kvinders og kvinderettighedsorganisationers stilling og støtte af kvinders deltagelse i den eksterne politik og konfliktrelaterede beslutningstagning fremmer bedre resultater for samfundene, adgang til domstolsprøvelse og mere varig fred; klart at fordømme de seneste nedskæringer i finansieringen til kvindeorganisationer, kvinderettighedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer, der bekæmper kønsbaseret vold og giver kvinder mulighed for at få adgang til domstolsprøvelse; desuden at sikre bæredygtig finansiering og retlig beskyttelse af feministiske organisationer og LGBTIQ+-organisationer, navnlig græsrodsgrupper, der er under angreb som følge af indskrænkningen af civilsamfundets råderum og restriktive love rettet mod ikkestatslige organisationer;

 r) at forsvare mandatet for FN's Kommission for Kvinders Status i lyset af USA's og de tilpassede landes bestræbelser på at svække de aftalte prioriteter for ligestilling mellem kønnene og udtrykke bekymring over, at et sådant politisk pres kombineret med nedskæringer i finansieringen af ligestillingsprogrammer risikerer at undergrave effektiviteten og troværdigheden af FN's Kommission for Kvinders Status; at øge udviklingsbistandsfinansieringen for at kompensere for hullet efter tilbagerulningen af USAID (De Forenede Staters statslige bistandsorganisation); på ny at bekræfte sin fulde støtte til arbejdet i UN Women, som er en central aktør i FN-systemet med hensyn til at fremme rettighederne for kvinder i al deres mangfoldighed og samle alle relevante interessenter med henblik på at skabe politisk forandring og koordinere tiltag; indtrængende at opfordre alle FN's medlemsstater til sammen med EU at sikre tilstrækkelig finansiering af UN Women; at forpligte sig til tilstrækkelig finansiering til ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

 s) at integrere kønsaspektet og anvende kønsbudgettering inden for alle EU's relevante politikområder, herunder udenrigspolitiske skridt; at understrege nødvendigheden af, at staterne afsætter passende, tilstrækkelige og forudsigelige midler til kønsorienteret retshjælp og støttetjenester, navnlig til personer, der har overlevet kønsbaseret vold, og tilstrækkelig adgang til erstatning, da eksisterende hindringer i uforholdsmæssig grad påvirker kvinders adgang til domstolsprøvelse; at understrege betydningen af at tackle praktiske, regionale og tilgængelighedsrelaterede hindringer, der hindrer kvinders og sårbare gruppers adgang til domstolsprøvelse, navnlig i landdistrikter, fjerntliggende og økonomisk dårligt stillede regioner; at understrege de særlige udfordringer, som kvinder med handicap, ældre kvinder og enlige forældre står over for, herunder hindringer for fysisk tilgængelighed og manglen på skræddersyede støttetjenester; at anerkende, at retshjælp ofte er kronisk underfinansieret eller undervurderet, hvilket skaber endnu en hindring for kvinder i krisesituationer, der søger adgang til domstolsprøvelse, hvilket i uforholdsmæssig høj grad påvirker kvinder i mere udsatte socioøkonomiske situationer og dem, der er mest sårbare, for så vidt angår adgang til domstolsprøvelse, når deres rettigheder krænkes;

 t) på ny at bekræfte EU's tilsagn om at bekæmpe og sætte en stopper for straffrihed for kønsbaseret vold, herunder seksuel vold; at slå til lyd for afskaffelse af straffrihed for alle former for kønsbaseret vold, herunder vold i hjemmet, seksuel vold, menneskehandel og skadelig praksis; at fremskynde gennemførelsen af internationale forpligtelser til yderligere at forebygge og reagere på alle former for vold mod kvinder og piger i både det offentlige rum og i privatsfæren, herunder voldtægt, kvindelig kønslemlæstelse, tvangsægteskab, såkaldt omvendelsespraksis, deling af intimt eller manipuleret materiale uden samtykke, deepfakes og AI-genereret indhold, cyberstalking, cyberchikane, cyberflashing, tilskyndelse på internettet til vold eller had, hadefuld tale og hadforbrydelser; at understrege betydningen af at imødegå den trussel, som AI-manipuleret teknologi udgør, og på EU-plan og internationalt plan slå til lyd for en stærkere indsats mod onlinevold, som begge i uforholdsmæssig høj grad påvirker kvinder og hindrer deres fulde deltagelse i det offentlige liv; indtrængende at opfordre meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner til at give mulighed for offentlig kontrol af deres årlige risikovurderinger og afbødende foranstaltninger i forbindelse med kønsbaseret vold for at muliggøre bedre forskning og løsninger;

 u) at understrege, at manglen på eller nægtelsen af adgang til SRSR, herunder sikker og lovlig abort, udgør en form for kønsbaseret vold og en krænkelse af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder; at opfordre til, at der gøres en indsats for at sikre bred og lige adgang til SRSR på globalt plan, og på ny bekræfte, at adgang til sikker og lovlig abort er et grundlæggende element i kvinders SRSR og afgørende for deres kropslige autonomi; at kræve sikker adgang til abort, prævention og mødrepleje for alle, navnlig nødprævention, testning for seksuelt overførte infektioner og profylakse efter eksponering; at sikre adgang til kønssensitive mentale sundhedstjenester for unge kvinder og LGBTIQ+-personer og anerkende mental sundhed som afgørende for deltagelse og ligestilling;

v) at sikre, at EU's eksterne politikker aktivt fremmer adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som led i opfyldelsen af verdensmålene;

 w) at gentage, at voldtægt fortsat er en af de mest udbredte krænkelser af menneskerettighederne på verdensplan; at understrege betydningen af at vedtage samtykkebaseret voldtægtslovgivning som et afgørende element i en samlet tilgang til bekæmpelse af seksuel vold mod kvinder og piger; at slå til lyd for en samtykkebaseret definition af voldtægt som en universel standard på verdensplan, der har til formål at forbedre den retlige beskyttelse og sikre, at seksuel vold defineres ved manglende samtykke snarere end udelukkende ved brug af vold, tvang og trusler; at fremme idéen om, at manglende modstand eller tavshed fra ofrenes side ikke er ensbetydende med samtykke; at understrege, at hverken forudgående samtykke eller et eksisterende forhold er ensbetydende med løbende eller fremtidigt samtykke til nogen form for seksuelle handlinger; opfordrer i denne forbindelse alle lande til at indføre en samtykkebaseret definition af voldtægt og til at sikre overlevende adgang til domstolsprøvelse;

 x) på det kraftigste at fordømme brugen af voldtægt og andre former for seksuel vold som krigsvåben og minde om, at sådanne handlinger kan udgøre krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden i henhold til folkeretten; aktivt at arbejde hen imod at sikre retsforfølgning af og ansvarliggørelse for disse typer forbrydelser på internationalt plan, herunder gennem anvendelse af den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner; at øge støtten til internationale bestræbelser på at dokumentere disse forbrydelser i igangværende konflikter og til forebyggende foranstaltninger endvidere at opfordre til aktivt at støtte alle initiativer, der skal sikre ansvarliggørelse af gerningsmændene og adgang til domstolsprøvelse for overlevende efter voldtægt som krigsvåben, idet det anerkendes, at voldtægt og andre former for seksuel vold i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1820 (2008) kan udgøre krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller handlinger, der bidrager til folkedrab; at fremme Eurojusts tætte samarbejde med Den Internationale Straffedomstol (ICC) om dokumentation af voldtægt, misbrug og andre former for seksuel vold i krigstid i Ukraine og opfordre EU, Eurojust og ICC til yderligere at styrke den koordinerede, traumeinformerede og offercentrerede dokumentationsindsats samt skabe samarbejdsrammer globalt for andre konfliktområder for at sikre, at ofre identificeres, beskyttes og kan få adgang til domstolsprøvelse;

 y) at understrege betydningen af fuld anerkendelse af transkvinder som kvinder og bemærke, at deres inklusion er afgørende for effektiviteten af enhver politik for ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af vold; at opfordre til anerkendelse af og lige adgang for transkønnede kvinder til beskyttelses- og støttetjenester;

 z) at opfordre alle lande, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, til at gøre dette og til at fremme en global vedtagelse af dens omfattende standarder for bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;

 aa) at bekræfte retten for kvinder og piger, der udsættes for forfølgelse på grund af kønsbaseret vold, til at søge asyl; at opfordre regeringer og internationale organer til at imødegå de specifikke risici, som kvinder og piger står over for i forbindelse med migration, og til at gennemføre kønsorienterede politikker, herunder etablering af sikre og lovlige ruter, styrkelse af beskyttelsen af kvinder mod vold i modtagelsescentre og forbedring af aldersvurderingsprocedurer; at opfordre til anerkendelse af kønsbaseret forfølgelse og kønsapartheid som begrundelse for at søge asyl;

 ab) at slå til lyd for pigers ret til inklusiv og retfærdig uddannelse af høj kvalitet som en central drivkraft for styrkelse af indflydelse og status og opnåelse af ligestilling mellem kønnene ved at udstyre dem med viden, færdigheder, muligheder samt kapaciteter, der er afgørende hele livet igennem, og som sætter dem i stand til at gøre deres rettigheder gældende, få adgang til domstolsprøvelse, deltage fuldt ud i det offentlige liv og bekæmpe kønsbaseret vold; at påpege betydningen af at fremme kvinders indflydelse og status gennem inklusiv, lige og retfærdig uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring af høj kvalitet, som er af afgørende betydning for at bekæmpe kønsstereotyper, holdninger og fordomme i alle deres dimensioner og bekæmpe vedvarende uligheder; at minde om betydningen af at forebygge kønsbaseret vold gennem passende kampagner og andre foranstaltninger, herunder ved at øge digitalt mediekendskab, samt gennem relevant, målrettet uddannelse i alderssvarende, omfattende forhold og seksualitet med henblik på at øge kendskabet til kropslig integritet; at fremhæve behovet for en dybere forståelse af bevægelser, der modarbejder kønsdebatten og rettigheder, herunder desinformation om ligestilling mellem kønnene, incelfænomenet og kvindehad, og navnlig deres onlineform kendt som manosfæren; at slå til lyd for mere aktive politikker til bekæmpelse af disse fænomener og deres narrativer;

 ac) at understrege, at krig og konflikter har en uforholdsmæssig og ødelæggende indvirkning på kvinder, og slå til lyd for fred og inklusive forhandlinger i hele verden som vigtige veje til at bringe konflikter og den vold, som kvinder og piger udsættes for i disse sammenhænge, til ophør; at anerkende det bemærkelsesværdige arbejde, der udføres af kvinder i FN's fredsbevarende missioner på tværs af konfliktområder; at understrege, at kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene er afgørende for retsstatsprincippet samt modstandsdygtige og inkluderende demokratier; at fremhæve det beskæmmende ved, at millioner af kvinder og piger, navnlig i forbindelse med væbnede konflikter og fordrivelse, fortsat udsættes for forskelsbehandling, vold og knægtelse af deres værdighed og handleevne;

 ad) at forpligte EU til en feministisk udenrigs-, udviklings- og sikkerhedspolitik, der er inklusiv og intersektionel, og som prioriterer kvinder og LGBTIQ+-menneskerettighedsforkæmpere;

 ae) at understrege, at kvindedrab, defineret som kønsrelaterede drab på kvinder og piger, udgør en af de mest ekstreme former for kønsbaseret vold og udgør en alvorlig krænkelse af de universelle grundlæggende rettigheder; på det kraftigste at fordømme manglen på en harmoniseret definition af denne forbrydelse og de vedvarende uoverensstemmelser i dataindsamling og -indberetning om den, som i alvorlig grad hindrer effektiv forebyggelse og evidensbaseret politikudformning; at opfordre til global anerkendelse af denne forbrydelse og en global indsats for at udrydde kvindedrab;

2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt, til orientering, til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder.


BEGRUNDELSE

Ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union. Integration af kønsaspektet og en intersektionel tilgang skal gennemføres og integreres i alle EU-politikker for at sikre sammenhæng mellem interne og eksterne foranstaltninger med henblik på at fremme menneskerettigheder, demokrati og ligestilling mellem kønnene i hele verden. Kvinders menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene er ikke blot grundlæggende rettigheder, men også forudsætninger for udvikling, reduktion af fattigdom og opbygning af en fredelig, fremgangsrig og bæredygtig verden.

 

Adgang til domstolsprøvelse, som er nedfældet i folkeretten og i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er afgørende for retsstatsprincippet og demokratiet. Ikke desto mindre er kvinders adgang til domstolsprøvelse fortsat et komplekst og kritisk spørgsmål i alle regioner. Kvinder er fortsat betydeligt underrepræsenteret på de højeste niveauer i de retlige myndigheder og anklagemyndigheden, navnlig i ledende stillinger såsom retsformand, retspræsident og rigsadvokat. Samtidig hindrer retlige stereotyper og fremherskende kønsnormer retfærdighed for kvinder, der er ofre for og har overlevet vold.

 

FN har fremmet større inddragelse af kvinder i retsvæsenet, og der er dokumentation for, at øget kvindelig repræsentation i domstolsinstitutionerne fremmer mere offercentrerede fremgangsmåder inden for retsplejen. Dette er særlig relevant i forbindelse med bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som er krænkelser af de grundlæggende rettigheder. Retssystemerne skal reagere på ofrenes behov ved at sikre passende beskyttelse og retsmidler, men mange kvinder står stadig over for betydelige hindringer med hensyn til at anmelde overgreb og opnå juridisk bistand. Mange kvinder og piger, navnlig dem, der udsættes for mange forskellige og intersektionelle former for forskelsbehandling, oplever, at retssystemet ikke er forstående over for forholdene for sårbare grupper.

 

Denne henstilling opfordrer Rådet til på ny at bekræfte EU's engagement i ligestilling mellem kønnene og til at sikre, at kvinders rettigheder gennemføres fuldt ud i alle aspekter af EU's optræden udadtil gennem en inklusiv, intersektionel og tilstrækkeligt finansieret tilgang. Den understreger endvidere, at der er behov for fuld inddragelse af Parlamentet og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling i fastlæggelsen af EU's holdning på den 70. samling i FN's Kommission for Kvinders Status.

 

Henstillingen giver endvidere tilsagn om stærk støtte til UN Women som den centrale aktør i FN-systemet for fremme af kvinders rettigheder og opfordrer alle FN's medlemsstater til sammen med EU at yde tilstrækkelig finansiering. Den understreger betydningen af ambitiøse og supplerende europæiske og internationale instrumenter med solide bestemmelser for at sikre kvinders indflydelse og status og adgang til domstolsprøvelse, herunder adgang til retshjælp og hensyntagen til specialiserede domstole i forbindelse med kønsbaseret vold. Beskyttelse af kvinders rettigheder gennem effektive retssystemer skaber en vej til mere retfærdige samfund i overensstemmelse med den effektive gennemførelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (verdensmål nr. 16).

 

Endelig fremhæver henstillingen behovet for integration af kønsaspektet og kønsbudgettering på tværs af alle EU's politikområder for fremskyndelse af internationale forpligtelser til at forebygge alle former for vold mod kvinder og piger og for fremme af kvinders lige repræsentation i retsvæsenet. Kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene er afgørende for retsstatsprincippet, modstandsdygtige demokratier og EU's kerneværdier, og Unionen skal udvise lederskab med hensyn til at sikre, at disse rettigheder garanteres i praksis. Adgang til domstolsprøvelse for alle er afgørende for retfærdige og inkluderende samfund og en forudsætning for reel ligestilling mellem kønnene og menneskerettigheder.


BILAG: ERKLÆRING OM INPUT

Ordføreren erklærer på eget ansvar, at hun ikke i sin betænkning har medtaget input fra interesserepræsentanter, der er omfattet af anvendelsesområdet for den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister[8], eller fra repræsentanter for offentlige myndigheder i tredjelande, herunder deres diplomatiske missioner og ambassader, som i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen skal angives i dette bilag.

 


 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.1.2026

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

10

1

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

23

+

PPE

Arba Kokalari, Ewa Kopacz, Verena Mertens, Mirosława Nykiel, Giusi Princi, Maria Walsh

Renew

Abir Al-Sahlani, Raquel García Hermida-Van Der Walle, Lucia Yar, Dainius Žalimas

S&D

Gabriela Firea, Heléne Fritzon, Lina Gálvez, Maria Noichl, Joanna Scheuring-Wielgus, Cecilia Strada, Marko Vešligaj

The Left

Hanna Gedin, Irene Montero, Carolina Morace

Verts/ALE

Mélissa Camara, Alexandra Geese, Benedetta Scuderi

 

10

-

ECR

Chiara Gemma, Beatrice Timgren

ESN

Christine Anderson

NI

Fernand Kartheiser, Judita Laššáková

PfE

Mathilde Androuët, Mireia Borrás Pabón, Elisabeth Dieringer, Margarita de la Pisa Carrión, Anders Vistisen

 

1

0

PPE

Rosa Estaràs Ferragut

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/ eller

 

Seneste opdatering: 6. februar 2026
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik