BETÆNKNING om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i det associeringsråd, der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bulgarien på den anden side, undertegnet i Bruxelles den 8. marts 1993, til vedtagelsen af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til artikel 64, stk. 1, nr. i) og ii), og stk. 2, i Europaaftalen (KOM(95)0528 - 4390/96 - C4-0089/97 - 95/0295(CNS))

28. maj 1997

Udvalget om Eksterne Økonomiske Forbindelser
Ordfører: Erika Mann

Med skrivelse af 17. februar 1997 anmodede Rådet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 87 sammenholdt med artikel 228, stk. 2, andet punktum, og stk. 3, første afsnit, Parlamentet om en udtalelse om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i det associeringsråd, der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bulgarien på den anden side, undertegnet i Bruxelles den 8. marts 1993, til vedtagelsen af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til artikel 64, stk. 1, nr. i) og ii), og stk. 2, i Europaaftalen.

På mødet den 10. marts 1997 meddelte Parlamentets formand, at han havde henvist dette forslag til Udvalget om Eksterne Økonomiske Forbindelser som korresponderende udvalg og til Udvalget om Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik som rådgivende udvalg.

På mødet den 23. januar 1996 havde Udvalget om Eksterne Økonomiske Forbindelser valgt Erika Mann til ordfører.

På mødet den 16. april 1997 og 27. maj 1997 behandlede det Kommissionens forslag og udkastet til betænkning.

På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning.

I afstemningen deltog: Castellina (formand), Moniz (næstformand), Erika Mann (ordfører), Elchlepp, Ferrer, Hindley, Ilaskivi (for Moourhouse), Janssen van Raay (for Parodi, jf. forretningsordenens artikel 38, stk. 2), Kreissl-Dörfler, Schwaiger, Smith, Sonneveld (for Pier Fernando Casini), Tindemans (for Porto), Valdivielso de Cué og van der Waal (for Souchet).

Udvalget om Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarsanliggender vedtog den 22. maj 1997 ikke at afgive udtalelse.

Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik vedtog den 20. marts 1997 ikke at afgive udtalelse.

Betænkningen indgivet den 28. maj 1997.

A. FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Lovgivningsmæssig beslutning med Europa-Parlamentets udtalelse om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i det associeringsråd, der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bulgarien på den anden side, undertegnet i Bruxelles den 8. marts 1993, til vedtagelsen af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til artikel 64, stk. 1, nr. i) og ii), og stk. 2, i Europaaftalen (KOM(95)0528 - 4390/96 - C4-0089/97 - 95/0295(CNS)

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(95)0528 - 4390/96 - 95/0295(CNS)[1],

- hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 87 sammenholdt med artikel 228, stk. 2, andet punktum, og stk. 3, første afsnit (C4-0089/97),

- der henviser til forretningsordenens artikel 90, stk. 7,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Eksterne Økonomiske Forbindelser (A4-0199/97),

1. godkender Kommissionens forslag;

2. pålægger sin formand at sende denne udtalelse til Rådet og Kommissionen.

• [1] () EFT C

B. BEGRUNDELSE

Den Europæiske Union og Republikken Bulgarien har indgået en Europaaftale om oprettelse af en associering, som trådte i kraft den 1. februar 1995. Aftalens formål er at oprette en associering mellem de to partnere med henblik på at forberede Bulgarien på medlemskab af Den Europæiske Union. Med henblik herpå indeholder aftalen bl.a. bestemmelse om oprettelse af et frihandelsområde på et "asymmetrisk" grundlag, hvilket betyder, at Den Europæiske Union åbner sine markeder for bulgarske produkter hurtigere end Bulgarien åbner op for Fællesskabets produkter. Frihandelsområdet skal være fuldt etableret senest om ti år. Der er tillige indgået Europaaftaler med Polen, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Den Slovakiske Republik, Rumænien og de tre Østersørepublikker. En tilsvarende aftale er for øjeblikket ved at blive ratificeret med Slovenien.

Da Europaaftalen EU-Bulgarien også indeholder bestemmelser om samarbejde på områder, der både henhører under Unionens og medlemsstaternes kompetence, skal den ikke blot ratificeres af Unionen, men også af medlemsstaternes parlamenter. Denne procedure har taget næsten et år. Hvad angår handelssamarbejdet, som udelukkende henhører under Unionens beføjelser, indgik de to parter en interimsaftale, som omfatter handelsbestemmelserne i Europaaftalen. Denne aftale trådte i kraft den 31. december 1993. Tidspunktet for gennemførelsen af Europaaftalens artikel 64, stk. 1, nr. i) og ii) og stk. 2 (konkurrenceregler) er at regne fra den 1. januar 1993 i henhold til artikel 125 (interimsaftalens artikel 52).

Udarbejdelsen af en effektiv konkurrencepolitik er en af nøglerne til de central- og østeuropæiske landes vellykkede overgang til en markedsøkonomi. Således kan frihandelsområdet mellem Den Europæiske Union og Bulgarien ikke fungere tilfredsstillende, medmindre det ledsages af en retslig ramme, der sikrer, at de samme betingelser gælder både for Fællesskabets og Bulgariens virksomheder. Endvidere er begrænsningen i anvendelsen af handelspolitiske instrumenter også betinget af denne politik, som det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Essen i december 1994, for så vidt som gennemførelsen af en effektiv konkurrencepolitik og overvågning med hensyn til statsstøtte vil mindske behovet for sådanne instrumenter set fra et økonomisk synspunkt. De central- og østeuropæiske landes indførelse af konkurrenceregler, der forhindrer virksomheder i at optræde på en konkurrencefjendsk måde, som kunne ophæve virkningerne af det indre marked, er også et væsentligt træk i den hvidbog, der vedtoges på Det Europæiske Råds møde i Cannes i juni 1995.

Det er for at sikre, at frihandelsområdet fungerer tilfredsstillende, at de Europaaftaler og interimsaftaler, der er indgået med de central- og østeuropæiske lande, indeholder detaljerede grundlæggende regler om konkurrence, som er omtrent identiske med konkurrencereglerne i EF-traktaten, og som fastlægger vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelser med hensyn både til reglerne gældende for virksomheder og regler vedrørende statsstøtte. Endvidere fastlægges det i associeringsaftalerne, at central- og østeuropæiske landes konkurrencelovgivning skal bringes på linje med fællesskabsretten.

I 1995 vedtog EU og Polen, Ungarn, Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik de regler, der var nødvendige for gennemførelsen af den grundlæggende konkurrencepolitik, der var indføjet i deres respektive associeringsaftaler.

Vedrørende Bulgarien hedder det i associeringsaftalens artikel 64, at de to parter fører en konkurrencepolitik og anvender offentlig støtte i overensstemmelse med identiske grundlæggende principper. Hvad angår de regler, der gælder for virksomheder, fastlægges disse principper i artikel 64, stk. 1 og 2, på grundlag af EF-traktatens artikel 85, 86 og 92. Stk. 3 fastsætter, at Associeringsrådet inden tre år efter aftalens ikrafttræden ved afgørelse skal vedtage de nødvendige gennemførelsesbestemmelser.

Det Blandede Udvalg, der blev nedsat i henhold til interimsaftalen, fik en tilsvarende beføjelse. Kun hvad angik Polen, blev bestemmelserne vedtaget af Det Blandede Udvalg EF-Polen.

Først udarbejder Unionen en holdning, på grundlag af hvilken Associeringsrådet kan træffe afgørelse. Rådet har forelagt forslaget til Rådets og Kommissionens afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i Associeringsrådet, til høring i EuropaParlamentet. Retsgrundlaget for denne afgørelse er EF-traktatens artikel 87 sammenholdt med artikel 228, stk. 2 og 3. Høring af EP er derfor obligatorisk.

Udkastet til Associeringsrådets afgørelse, der er vedføjet denne holdning, drejer sig især om de grundlæggende principper i den konkurrencepolitik, associeringen mellem Den Europæiske Union og Bulgarien skal føre i deres egenskab af kompetente myndigheder, hvad angår konkurrence, hørings- og informationsprocedurer i tilfælde af sager af gensidig interesse, som henhører under en af parternes enekompetence eller går på tværs af landegrænserne, samt administrativt samarbejde. Bestemmelserne gælder alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, som har til formål eller følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen samt misbrug af en dominerende stilling på Fællesskabets eller Bulgariens område. Sager behandles af Kommissionens GD IV på EU's vegne samt af Konkurrencebeskyttelseskommissionen (CPC) for Bulgariens vedkommende. Begge myndigheder skal træffe afgørelse i overensstemmelse med deres egne materielle regler og under hensyntagen til de vedtagne gennemførelsesbestemmelser. Med andre ord er de relevante materielle regler konkurrencereglerne i traktaterne samt den konkurrencerelaterede afledte ret, for så vidt angår Kommissionen, og den bulgarske monopollovgivning, for så vidt angår CPC. Sager, der henhører under konkurrencereglerne, behandles af Fællesskabets myndigheder og de nationale myndigheder efter disses respektive lovgivninger i tæt samarbejde. Ligeledes fastsætter gennemførelsesbestemmelserne gennemførelse af samarbejdsprocedurer mellem de kompetente myndigheder i følgende tre tilfælde:

* sager, som kan henhøre under begge konkurrencemyndigheders kompetence (dvs. GD IV og det pågældende associerede lands myndighed) (artikel 2);

* sager, der henhører under en konkurrencemyndigheds enekompetence, og som kan påvirke den anden parts væsentlige interesser (artikel 3);

* sager, der ikke henhører under nogen af myndighedernes kompetence (hvis det f.eks. kun drejer sig om handel mellem en medlemsstat og det associerede land, er det kun den pågældende medlemsstats myndigheder, der er kompetente).

I modsætning til de tilsvarende regler, der er vedtaget for Polen, Ungarn, Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik, indeholder denne aftale ikke nogen bestemmelser om kontrol over fusioner, som kunne have en væsentlig indvirkning på den bulgarske økonomi. Dette forklarer, hvorfor artikel 235 ikke er medtaget i retsgrundlaget, eftersom Fællesskabets forordning om kontrol med fusioner også er baseret på denne artikel. Det skal bemærkes, at det vigtige område vedrørende offentlig støtte, som er en hovedkilde til eventuel konkurrenceforvridning, ikke er omfattet af denne afgørelse.

Fastsættelse af de grundlæggende principper og udarbejdelse af procedurer om gennemførelse af konkurrencepolitikken ud over, hvad der allerede er fastlagt i selve associeringsaftalen, er en vigtig faktor med henblik på at sikre en glat gennemførelse af associeringen mellem EU og Bulgarien. Europa-Parlamentet kan derfor afgive en positiv udtalelse om forslaget til afgørelse. Så snart holdningen er vedtaget, vedtages bestemmelserne i Associeringsrådet efter en skriftlige procedure.

Selv om det tidspunkt, der er fastsat i artikel 125 i associeringsaftalen EU-Bulgarien, lige er overskredet, er det efter ordførerens mening vigtigt, at Unionen i denne betydningsfulde før-tiltrædelsesperiode skaber det samme grundlag for alle de associerede lande. Følgelig bør tidsplanen for gennemførelse af konkurrencereglerne bringes på linje med tidsplanen for de andre central- og østeuropæiske associerede lande. Af politiske årsager bør disse regler træde i kraft, før Kommissionen offentliggør sine "udtalelser" om ansøgningerne fra de central- og østeuropæiske associerede lande, der forventes senest juli 1997. EP bør afgive sin udtalelse så snart som muligt, for ikke at forlænge dette tomrum.

Gennemførelsen af disse regler vil medvirke til at forbedre vilkårene for handelen mellem Den Europæiske Union og Bulgarien. Dette vil imidlertid ikke forhindre Unionen i, om nødvendigt, at anvende sine handelsbeskyttelsesforanstaltninger og især de antidumping- og beskyttelsesforanstaltninger, der er tilladt i associeringsaftalen. Hvis Unionen skulle opgive disse foranstaltninger fuldstændigt, ville Bulgarien være nødt til at føre en politik vedrørende offentlig støtte baseret på de samme regler, som gælder inden for EU. Med henblik herpå er man nødt til inden for den nærmeste fremtid især at behandle udarbejdelsen af gennemførelsesregler vedrørende offentlig støtte og oprettelsen af en gennemsigtig kontrol med denne støtte, idet der tages hensyn til de associerede landes særlige situation, hvis økonomier for øjeblikket befinder sig i en overgangsfase.