Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

BETÆNKNING     
PDF 113kWORD 32k
11. december 1997
PE 223.630/endel. A4-0408/97
om sekter i Den Europæiske Union
Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender
Ordfører: Maria Berger
Med skrivelse af 18. februar 1997 anmodede Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om tilladelse til at afgive betænkning om sekter i Den Europæiske Union.
 A. FORSLAG TIL BESLUTNING
 B. BEGRUNDELSE

 Med skrivelse af 18. februar 1997 anmodede Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om tilladelse til at afgive betænkning om sekter i Den Europæiske Union.

På mødet den 14. marts 1997 meddelte Parlamentets formand, at Formandskonferencen havde givet udvalget tilladelse til at afgive betænkning om dette spørgsmål.

På mødet den 22. april 1997 valgte Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender Maria Berger til ordfører.

På møder den 8. juli 1997, 29. september 1997, 28. oktober 1997, 4. november 1997 og 8. december 1997 behandlede det udkastet til betænkning.

På sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning med 15 stemmer mod 7, medens 3 hverken stemte for eller imod.

I afstemningen deltog: d'Ancona (formand), Reding (næstformand), Wiebenga (næstformand), Berger (ordfører), Bontempi, Caccavale (for Schaffner), De Luca, Deprez, Ford, Goerens, Gomolka (for Posselt), Hallam (for Crawley jf. forretningsordenens artikel 138, stk. 2), Lambrias (for Colombo Svevo), Lindeperg, Marinho, Mohamed Ali, Nassauer, Oostlander (for Cederschiöld), Pailler (for Vinci), Pirker, Pradier, Schmid, Schulz, Van Lancker (for Terrón I Cusí) og Zimmermann.

Betænkningen indgivet den 11. december 1997.

Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles.


 A. FORSLAG TIL BESLUTNING

Beslutning om sekter i Den Europæiske Union

Europa-Parlamentet,

- der henviser til den europæiske konvention om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

- der henviser til FN-erklæringen af 25. november 1981 om afskaffelse af enhver form for intolerance og diskrimination på grund af religion eller tro,

- der henviser til FN-konventionen om barnets rettigheder,

- der henviser til henstillingen fra Europarådets Parlamentariske Forsamling af 5. februar 1992 om sekter og nyreligiøse bevægelser,

- der henviser til den franske Nationalforsamlings undersøgelsesrapport af 20. december 1995 om sekter i Frankrig,

- der henviser til det belgiske deputeretkammers undersøgelsesrapport af 28. april 1997 om bekæmpelse af sekters illegale metoder og den fare, de udgør for samfundet og enkeltpersoner, navnlig mindreårige,

- der henviser til interimsrapport fra den tyske Forbundsdags Undersøgelsesudvalg om Såkaldte Sekter og Psykogrupper,

- der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, navnlig afsnit VI, artikel F og artikel 129 A,

- der henviser til sin beslutning af 22. maj 1984 om en fælles optræden fra Det europæiske Fællesskabs medlemsstaters side med hensyn til en række retsovertrædelser begået af nyere organisationer, der udøver deres virksomhed under påberåbelse af religionsfrihed (1),

- der henviser til sin beslutning af 8. juli 1992 om et europæisk charter om børns rettigheder (2),

- der henviser til sin beslutning af 29. februar 1996 om sekter i Europa (3),

- der henviser til sin beslutning af 8. april 1997 om menneskerettighederne i Unionen(4)

- der henviser til forretningsordenens artikel 148,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender (A4-0408/97),

der henviser til, at det fælles møde mellem Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og repræsentanter for de nationale parlamenter den 21. november 1996 bekræftede og aktualiserede de oplysninger, der forelå for Europa-Parlamentet ved udarbejdelsen af dets beslutninger af 22. maj 1984 og 29. februar 1996, og foreslog visse aktionshenstillinger,

der henviser til, at de henstillinger, der i disse beslutninger rettedes til Rådet og Kommissionen, ifølge informationer fra Rådet og Kommissionen ikke er fulgt yderligere op,

der henviser til, at begrebet "sekter" ikke er juridisk defineret, at det ikke, som fastslået i beslutning af 29. februar 1996, er værdiladet, at medlemsstaternes lovgivning med hensyn til statslig anerkendelse af religiøse grupper og sekter er meget forskellig, og at dannelse af sekter hører under grundlæggende frihedsrettigheder som religions-, samvittigheds-, menings-, forenings- og forsamlingsfrihed,

der derfor henviser til, at enhver aktionshenstilling kun skal vedrøre de problematiske aspekter og de risici, der eventuelt er forbundet med visse sekters virksomhed, hvis de indvirker negativt på den enkelte borgers fysiske eller psykiske integritet eller sociale og økonomiske stilling, og til, at der også skal gennemføres aktioner mod en sådan adfærd inden for enhver anden type religiøs eller ikke religiøs organisation,

der henviser til, at Europa-Parlamentet af de under punkt C og D nævnte grunde, og da grupper hurtigt opstår og forsvinder, ikke bør opstille en liste over sekter,

der henviser til, at de henstillinger, der i de nævnte beslutninger er rettet til medlemsstaterne, i nogle af medlemsstaterne sammen med udviklinger inden for staten har ført til øgede informations-, oplysnings- og rådgivningsaktiviteter, og at der i tre af medlemsstaterne på nationalt parlamentarisk plan er gennemført eller gennemføres udførlige undersøgelser, som der foreligger rapporter og en interimsrapport om,

der henviser til, at myndighederne først kan anse sekters optræden for problematisk, når de udgør en trussel mod den offentlige orden og/eller de klassiske borgerlige rettigheder, og at repræsentanter for de nationale parlamenter i de fleste medlemsstater har betegnet sekters optræden og aktivitet i deres medlemsstat som ubetydelig eller uproblematisk,

der henviser til, at der kun for en medlemsstat foreligger en meningsmåling om medlemskab af eller tilknytning til sekter, og at denne meningsmåling udviser meget lave tal, hvorfor det må antages, at de ikke overskrides signifikant i nogen anden medlemsstat,

der henviser til, at respekt for den grundlæggende ret til religions-, samvittigheds- og tankefrihed samt meningsfrihed og forenings- og forsamlingsfrihed i alle medlemsstater tillægges en central betydning, og at løsning af konflikter med grundlæggende rettigheder er lovgiverens og domstolenes opgave,

der henviser til, at der i mange medlemsstater kan iagttages en foruroligende tendens til at vanskeliggøre eller forbyde sektmedlemmers ansættelse i offentlig tjeneste,

der henviser til, at de eksisterende retsmidler i langt de fleste medlemsstater menes at være tilstrækkelige, og at en særlig anti-sektlovgivning enstemmigt blev afvist på det fælles møde, men at det på det fælles møde ligeledes understregedes, at man ikke i tilstrækkelig grad gør brug af de eksisterende retsmidler til bekæmpelse af kriminel virksomhed eller overtrædelser af social- og skattelovgivningen,

der henviser til, at sekters aktiviteter også skal ses som et symptom på en dyb social, moralsk og samfundsmæssig krise og som en længsel efter at forstå livets dybere mening, som enkelte ikke længere kan få tilstrækkeligt tilfredsstillet i det nuværende videnskabelig-teknisk orienterede samfund, som er kendetegnet af individualisme og underminering af den traditionelle samfundsstruktur, og i de traditionelle kirker,

der henviser til, at det moderne erhvervslivs krav giver tilbuddene om overvindelse af individuelle præstations- og personlighedsmangler vind i sejlene,

der henviser til, at de farer, der måtte udgå fra mange sekter, hovedsagelig kan ramme enkeltpersoner, herunder unge, og navnlig kan påvirke deres psykiske og fysiske integritet samt sociale og økonomiske stilling, og at det på nuværende tidspunkt og ud fra de foreliggende informationer ikke må befrygtes, at demokratiske og retsstatslige institutioner i alle medlemsstater er umiddelbart truet,

der ikke desto mindre henviser til de tragiske begivenheder, der har involveret sekter direkte, og som har fundet sted i flere lande, bl.a. i Frankrig, Schweiz, Canada og Japan, hvor der har været eksempler på, at mænd, kvinder og børn har begået kollektivt selvmord, og til, at disse kendsgerninger ikke kan ignoreres,

der henviser til, at den enkelte, også i sin egenskab af forbruger, derfor først og fremmest skal beskyttes ved hjælp af information, oplysning og rådgivning,

der henviser til, at korrekt information om visse sekters problematiske fremgangsmåder er nødvendig, navnlig også i skolerne, men at statslige organer eller organer, der modtager statsstøtte, i denne informations-, oplysnings- og rådgivningskampagne i henhold til de pågældende nationale forfatningsretlige forpligtelser skal afholde sig fra at tage stilling til indholdet og skal gøre det muligt for den enkelte at træffe en velunderbygget, fri afgørelse og få hjælp, hvis vedkommende eventuelt ønsker at udtræde af en sekt,

der henviser til, at den indholdsmæssige debat og kritiske diskussion om de lærer, anskuelser og anvendte metoder, som sekter repræsenterer, såfremt de ikke er lovstridige, udgør en samfundspolitisk udfordring, som navnlig de anerkendte kirker og trossamfund, de politiske partier, familie- og ungdoms- og forbrugerbeskyttelsesorganisationer skal forholde sig til; at arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, såfremt der er tale om virkninger for enkelte erhvervsgrene og virksomheder, endvidere også er tvunget til at tage dette emne op,

der henviser til, at statslige og private organer til støtte for deres informations-, oplysningsog rådgivningsarbejde har brug for et internationalt netværk,

der henviser til, at denne opgave ikke kan tilfalde Europol, da det ikke hører ind under dets generelle mandat, men at Europol som led i det nuværende og eventuelt i henhold til konventionens artikel 2, stk. 2, udvidede mandat spiller en central rolle ved bekæmpelsen af kriminelle aktiviteter,

der henviser til, at der som følge af, at dette spørgsmål i stærkt varierende grad udgør et problem i medlemsstaterne, og der ikke for øjeblikket findes et kvantitativ og kvalitativt grundlag for en fælles europæisk politik, ikke på nuværende tidspunkt synes at være et tilstrækkeligt grundlag for oprettelse af et særligt EU-organ for sektproblematikken,

der henviser til, at forbrugerne med hensyn til kommercielle tjenesteydelser på det såkaldte "psykomarked" , der også udbydes af sekter, skal beskyttes mod misbrug, og at der kan være huller i forbrugerbeskyttelsesretten på europæisk plan, at der må foretages en nærmere undersøgelse heraf, og at de nuværende bestemmelser eventuelt må suppleres,

der henviser til, at en sammenkobling af medlemsstaternes aktiviteter med de problemer, der ikke henhører under forbrugerbeskyttelsen, eventuelt kan ske via samarbejdet under afsnit VI i EU-traktaten,

der henviser til, at den formodede stigning i sekternes aktiviteter og de dermed eventuelt forbundne farer stadig volder bekymring, og at en indsamling af kvantitative data for hele Europa og en nærmere udforskning af dette fænomen derfor forekommer ønskværdigt og berettiget,

der henviser til, at de central- og østeuropæiske lande nu også i stigende grad konfronteres med sektproblematikken, at disse foranstaltninger også bør udvides til de central- og østeuropæiske lande, og at disse lande som led i Phare og Tacis bør have hjælp til at klare denne problematik med respekt for de grundlæggende rettigheder,

understreger betydningen af samarbejde mellem medlemsstaterne og opfordrer på ny Rådet og Kommissionen til at efterkomme de henstillinger, som Europa-Parlamentet rettede til dem i sine beslutninger af 22. maj 1984 og 29. februar 1996, da det fælles møde mellem Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og de nationale parlamenters repræsentanter om sekter i Europa bekræftede og aktualiserede de oplysninger, der forelå ved udarbejdelsen af de nævnte beslutninger, og bekræfter på ny, at religions- og samvittighedsfrihed samt meningsfrihed og forenings- og forsamlingsfrihed er uomgængelige grundlæggende rettigheder i en demokratisk retsstat;

opfordrer medlemsstaterne og de europæiske institutioner til kun at gribe ind i forbindelse med problematiske aspekter og sekters enkeltaktiviteter, der vedrører borgeres fysiske og psykiske integritet eller sociale og økonomiske stilling, og om ligeledes at gribe ind, når en sådan adfærd manifesterer sig inden for andre typer religiøse og ikke-religiøse organisationer, idet borgernes grundlæggende rettigheder skal respekteres i fuldt omfang ved sådanne indgreb;

anmoder medlemsstaterne om, at de inden for deres beføjelser udarbejder og håndhæver visse faste kriterier og mindstekrav i deres støttepolitik med henblik på at sikre, at støtten anvendes korrekt til sit lovlige formål, og at alle lovbestemte krav nøje efterleves;

opfordrer medlemsstaterne til kun at træffe sanktioner over for medlemmerne af sekter, når de begår individuelle ulovlige handlinger;

opfordrer de medlemsstater, hvor der i stadig stigende grad indløber klager over visse uønskede eller problematiske aktiviteter fra sekters side, til at iværksætte en informations-, oplysnings og rådgivningskampagne, især for unge og familier, der uden at tage stilling til indholdet gør det lettere for den enkelte at træffe en fri og velunderbygget afgørelse og tilbyder personer, som ønsker at forlade en sekt, samt deres familier muligheder for hjælp;

opfordrer medlemsstaterne til at udnytte de eksisterende retsbestemmelser og retsinstrumenter effektivt og til at undersøge, om bestemmelserne, navnlig hvad angår forenings- og selskabsret, skatte- og socialret samt strafferet, er tilstrækkelige til at beskytte borgerne mod retsstridige handlinger og til især at sikre, at gældende bestemmelser til beskyttelse af unge, f.eks. om forsørgerpligt og skolepligt, ikke unddrages mindreårige, hvis forældre er medlem af en sekt, men bekræfter, at det anser særlige retsforskrifter mod sekter som sådanne for upassende;

opfordrer Kommissionen til som led i sine beføjelser på forbrugerbeskyttelsesområdet at undersøge, om forbrugerne i forbindelse med kommercielle tjenesteydelser på det såkaldte "psykomarked", der også udbydes af sekter, skal beskyttes mod misbrug, og om der også eksisterer huller i den europæiske forbrugerbeskyttelsesret, og om hvorledes de eventuelt kan lukkes omgående;

opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at undersøge, hvorledes der som led i afsnit VI i TEU kan ydes støtte til de aktiviteter, der udfoldes af medlemsstaternes informations-, oplysningsog rådgivningsorganer, som kræver et internationalt samarbejde, og som henhører under de i afsnit VI nævnte sagsområder, navnlig udveksling af oplysninger om betegnelser, forgreninger og metoder og med henblik på at finde forsvundne personer;

opfordrer henholdsvis Kommissionen og Eurostat til at gennemføre en indsamling af kvantitative data i hele Europa, herunder de central- og østeuropæiske lande, om sekter som fænomen, og til at tilskynde de medlemsstater, der ikke råder over statistiske data, til at foretage en tilsvarende indsamling;

opfordrer de ikke-statslige organisationer, som specielt beskæftiger sig med forsvar af menneskerettighederne, til at iværksætte og støtte informations- og rådgivningskampagner med henblik på at gøre det muligt for den enkelte frit at træffe afgørelse om ethvert medlemskab af en sekt eller ny religiøs bevægelse og i alle tilfælde at gøre det muligt for vedkommende frit at forlade den, når han ønsker det;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre det muligt for de central- og østeuropæiske lande som led i Phare og Tacis at få hjælp til at omgås sekter med respekt for de grundlæggende rettigheder og til at opbygge informations-, oplysnings- og rådgivningsinstitutioner;

finder det desuden for øjeblikket ikke nødvendigt og berettiget at indlede en fælles europæisk politik mod sekter eller oprette et selvstændigt europæisk organ;

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Europarådet.

(1)EFT C 172 af 2.7.1984, s. 41.
(2)EFT C 241 af 21.9.1992, s. 67.
(3)EFT C 78 af 18.3.1996, s. 31.
(4)EFT C 132 af 28.4.1997, s. 31..


 B. BEGRUNDELSE

Indledning

I sin beslutning om sekter i Europa af 29. februar 1996(1) opfordrede Europa-Parlamentet Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender til at foreslå de tilsvarende udvalg i de nationale parlamenter, at deres næste fælles møde kom til at dreje sig om sekter, og at konklusionerne fra dette møde forelagdes for Parlamentet i form af en betænkning. Denne opfordring imødekommes med den foreliggende betænkning.

I nærmere enkeltheder opfordrede plenum Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender til på det fælles møde at forfølge nedenstående opgaver:

- udveksling af oplysninger om sekternes organisation, arbejdsmetoder og adfærd i de enkelte medlemsstater,

- påvisning af de bedste metoder til begrænsning af disse sekters uønskede aktiviteter samt strategier til oplysning af befolkningen.

En detaljeret redegørelse for indlæggene under det fælles arbejdsmøde, der afholdtes mellem EuropaParlamentets Udvalg om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og de nationale parlamenters kompetente udvalg den 21. november 1996 i Bruxelles, er vedlagt denne betænkning som arbejdsdokument. Et yderligere arbejdsdokument udarbejdet af udvalgets sekretariat indeholder supplerende oplysninger.

Resultaterne heraf kan sammenfattes som følger:

Fastslåelse af begrebet

Som det allerede er fremgået af tidligere drøftelser i EP, udløser alene anvendelsen af begrebet "sekter" usikkerhed og uoverensstemmelse. Dette ikke mindst som følge af, at dette begreb i mange medlemsstater og på visse af Unionens officielle sprog på forhånd har nedsættende betydning og som følge af den manglende differentiering opfattes som diskriminerende. EP's beslutning af 22. maj 1984(2) taler om nyere organisationer, der udøver deres virksomhed under påberåbelse af religionsfrihed. Under den fælles drøftelse blev der fremsat forslag om den alternative eller supplerende anvendelse af begrebet "nyreligiøse bevægelser", der dog også blev opfattet som diskriminerende af en deltager. Den tyske Forbundsdag har sit Undersøgelsesudvalg om Såkaldte Sekter og Psykogrupper. Det belgiske Deputeretkammers undersøgelsesrapport af 28. april 1997 skelner mellem "sekter stricto sensu", skadelige sektorganisationer og kriminelle organisationer under dække af en sekt. Den franske Nationalforsamlings undersøgelsesrapport af 20. december 1995 anvender udtrykket "sekter" under henvisning til fransk efterretningstjenestes praksis for enhver organisation, hvor mindst et af ti "farlighedskriterier" gør sig gældende. I lige så ringe udstrækning, som begrebet "sekter" er entydigt defineret i normal sprogbrug, findes der i de nationale retssystemer en juridisk fastslåelse af begrebet. I fortsættelse af EP's beslutning af 29. februar 1996 tales der i det efterfølgende slet og ret om sekter, da dette begreb i den nævnte beslutning ikke anvendes diskriminerende, og det samme gør sig gældende i denne betænkning. Endvidere drages der ingen konklusioner, der kun er afledt af begrebet sekter.

Forfatningsretlig situation

Alle medlemsstater tillægger ifølge deres forfatningsretlige traditioner religions-, samvittigheds- og tankefrihed samt meningsfrihed og forsamlings- og foreningsfrihed stor betydning. Religionsfrihed kan som grundlæggende rettighed enten slet ikke begrænses via normal lovgivning (f.eks. Sverige) eller kun på restriktive betingelser. Derimod udelukker ingen af medlemsstaterne trossamfund, kirker og sekter samt deres tilhængere fra almindelige loves anvendelsesområde eller lader religionsfrihed gå forud for andre grundlæggende rettigheder (f.eks. beskyttelse af den personlige frihed og menneskets integritet) eller andre forfatningsretlige værdier. Spørgsmålet om, hvilke grupperinger der med rette kan påberåbe sig religionsfrihed, og løsningen af konflikter omkring grundlæggende rettigheder tilfalder i de enkelte tilfælde domstolene.

Organisationsformer

Visse medlemsstater tildeler trossamfund, der opfylder visse kriterier, en lovbestemt særstatus, der er forbundet med diverse særrettigheder (f.eks. intern autonomi, skattefordele, ret til at opkræve skatter, religionsundervisning i offentlige skoler, ret til egne skoler med eller uden offentlig støtte og førelse af offentlige registre) (jf. arbejdsdokument fra GD IV). De grupper, der ikke tildeles denne særstatus, eller hvis nationale lovgivning ikke indeholder en sådan særstatus, er som regel organiseret som foreninger, idet de for det meste - såfremt dette er fastsat i de nationale lovgivninger - tilstræber status som almennyttig forening (sans but lucrativ) eller tilsvarende konstruktioner. Inden for disse generelle retsrammer står det organisationer frit for at fastlægge deres interne organisation. I faglitteraturen og f.eks. også i den franske Nationalforsamlings rapport nævnes som væsentlig kendetegn ved sekter en streng hierarkisk opbygning. Større grupperinger såsom Scientology eller Moon-bevægelsen danner et vidtforgrenet net af delorganisationer med særopgaver.

Hvad angår art, antal og udbredelse, fremkom de nationale repræsentanter med følgende angivelser, der imidlertid på grund af den usikre datasituation i alle medlemsstater (f.eks. sekternes egne angivelser) og de forskellige begrebsdannelser kun kan opfattes som indicier for det drøftede fænomens størrelsesorden:

Grækenland: ingen konkrete angivelser, ingen nævneværdige problemer med sekter, som eneste, mere udbredte sekt nævnes Jehovas Vidner.

Sverige: ingen konkrete angivelser.

Portugal: ingen konkrete angivelser, ingen nævneværdige vanskeligheder, på et tidspunkt tiltrak en sekt, der var opstået i Brasilien, en vis opmærksomhed.

Østrig: 50.000 mennesker tilhører en sekt, 200.000 har i videste forstand forbindelse til bevægelser af denne art.

Nederlandene: ingen konkrete angivelser, en rapport offentliggjort i 1984 konkluderede, at der ikke findes væsentlige vanskeligheder.

Italien: der findes 400 "nyreligiøse bevægelser" med 600.000 tilhængere, som største gruppe nævnes Jehovas Vidner.

Det Forenede Kongerige: ingen konkrete angivelser, problemet betegnes ikke som graverende, man overvejer at foretage en undersøgelse af frimurernes indflydelse inden for politik og retsvæsen;

Spanien: der findes 40-50 sekter, men det er umuligt at sige, hvor mange tilhængere de har. En nyere publikation nævner derimod et tal på 300-600 sekter med 150.000-300.000 tilhængere. Ifølge en rapport fra et kongresudvalg menes 700.000 unge at have kontakt til sekter.

Tyskland: ingen konkrete tal, men sekterne vinder stadig større udbredelse. Ifølge en meningsmåling foretaget på foranledning af den tyske Forbundsdags undersøgelsesudvalg tilhører 820.000 personer en nyreligiøs eller ideologisk bevægelse eller har tilknytning hertil. Da der imidlertid var så få angivelser om navnene på de grupper, som de udspurgte personer tilhørte eller havde tilknytning til, var det ikke muligt at fastslå medlemstallet for de enkelte grupper. Undersøgelsesudvalget afviser at klassificere grupperne på grundlag af deres egne oplysninger. Udover personer med tidligere eller nuværende medlemskab eller en tilknytning hertil angav 1,7%, at de en gang i deres liv havde deltaget i nyreligiøse eller ideologiske bevægelsers arrangementer eller havde benyttet sig af deres tilbud, f.eks. meditation, spirituel træning og personlige rådgivningskurser. Ekstrapoleret giver dette for den samlede befolkning et tal på 1.172.000 personer. Sociostrukturelle karakteristika ved de største tilhængere: højere uddannelse, funktionærer og lønmodtagere, personer med højere indkomst samt med en indkomst under DM 3.000, enlige og eneforsørgere, mellemste aldersgrupper samt storbybeboere.

Danmark: ud over de elleve anerkendte trossamfund findes der 36 trossamfund med bemyndigelse til at udføre religiøse handlinger, man har ikke konstateret en nævneværdig stigning i antallet af sekter i den seneste tid.

Belgien: der findes 150 sekter, der "må overvåges", der kan intet siges om antallet af medlemmer eller ændringer heri.

Frankrig: der var ingen repræsentant fra det nationale parlament til stede, en sammenfatning af den franske Nationalforsamlings rapport af 20. december 1995, der er vedlagt forhandlingsreferatet, indeholder følgende tal: Ifølge de valgte kriterier (se ovenfor) undersøgte efterretningstjenesten 172 sekter. Dette tal vedrører "moderorganisationer", under hensyntagen til "aflæggere" var det 800. Antallet af tilhængere ligger på ca. 160.000, antallet af sympatisører på 100.000.

Finland, Luxembourg og Irland var ikke repræsenteret på det fælles møde.

Sekters arbejdsmetoder og adfærd

Udtalelserne fra de nationale parlamenters repræsentanter under det fælles møde og i de tre nationale parlamenters rapporter bekræfter principielt de oplysninger, som EP allerede rådede over ved udarbejdelsen af sine beslutninger i 1984 og 1996. Som problematisk i den forbindelse nævnes bl.a. følgende fremgangsmåder:

- finansiel udnyttelse af medlemmerne via for høje priser på kurser, lærebøger, diagnose- og terapihjælp; bidragspres,

- aggressiv hvervning af medlemmer,

- fysisk og psykisk forsømmelse af afhængige,

- overtrædelse af arbejds- og socialretlige bestemmelser for medarbejdere,

- ulønnede eller underbetalte arbejdsforhold,

- personers brud med deres familiære, sociale og erhvervsmæssige miljø,

- afvisning af konventionelle helbredsmetoder og blodtransfusioner for en selv og mindreårige børn,

- anvendelse af såkaldte psykoteknikker og metoder til psykisk manipulation,

- kasernelignende anbringelse også af børn og unge i egne børnehaver og skoler,

- forfølgelse af primært finansielle eller politiske interesser under dække af religion, krisehjælp, udviklingshjælp osv.,

- underminering af statslige strukturer,

- underminering og påvirkning af virksomheder,

- forfølgelse af tidligere medlemmer og kritikere.

Det skal her bemærkes, at disse gængse anklager skal vurderes forskelligt. Mens problematikken omkring blodtransfusioner f.eks. er åbenlys ved Jehovas Vidner, og medlemsstaterne også har udviklet instrumenter til omgåelse heraf, skal f.eks. anklagen om manipulative psykoteknikker eller underminering af statslige strukturer imødegås med langt større forsigtige. Den tyske Forbundsdags interimsrapport udtaler sig snarere skeptisk om de såkaldte psykoteknikkers relevans.

"Det er langt vigtigere at erkende fletværket af psykisk og materiel afhængighed, af selvforpligtelse og fremmedstyring og af varslede sanktioner. Denne samklang burde fastslås i sin interaktionelle vekselvirkning."(3)

Anklagen om underminering af statslige organer, som til stadighed rettes navnlig mod Scientology, er heller ikke virkelig begrundet i nyere publikationer (4). De der anførte strategier virker yderst dilettantiske og ufarlige, når der er tale om et solidt retsstatsligt demokrati.

Som entydigt kriminelle handlinger i tilslutning til enkelte sekter nævnes til stadighed: seksuelt misbrug af børn, narkotika- og menneskehandel, ulovlig lægevirksomhed, pengevaskning, skatteunddragelse og tilskyndelse til selvmord.

Metoder til begrænsning af uønskede aktiviteter

Strategier til information af befolkningen

De forslag, der blev fremsat på det fælles møde, genspejler de enkelte medlemsstaters forskellige udgangspositioner. I tre medlemsstater (Frankrig, Tyskland og Belgien) opfattes problemet på baggrund af visse resultater og den offentlige debat så vigtigt, at man har gennemført og gennemfører udførlige parlamentariske undersøgelser og drøftelser herom. De foreliggende rapporter henviser i den forbindelse ligesom de nationale parlamenters repræsentanter på det fælles møde til den centrale betydning af øget information af befolkningen i almindelighed og af unge og involverede myndigheder (ungdomsnævn, lærere, domme, sagførere, finansmyndigheder, forenings- og erhvervsmyndigheder osv.) i særdeleshed. Hvis statsinstitutioner selv overtager dette informationsarbejde, eller private institutioner får støtte fra offentlige midler, kan henholdsvis den nationale forfatningsret eller den nationale forfatningsretlige tradition kræve, at staten forholder sig neutral med hensyn til vurderingen af det religiøse indhold og ikke tager parti i konkurrencen mellem religion og frelseslære (5). I henhold til de foreliggende rapporter findes der statslige informationskampagner i Tyskland, Frankrig og Østrig. I Sverige og Belgien findes der forslag herom i de nationale parlamenter.

For at kunne imødekomme informationsbehovet bedre og mere objektivt krævede næsten alle repræsentanter for de nationale parlamenter, deltagende medlemmer af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og de af de nationale parlamenter hørte eksperter en styrket informationsindsamling og en også internationalt forbedret informationsudveksling. Som det allerede fremgår af de tal, de enkelte medlemsstater råder over, mangler der i de fleste tilfælde selv grundlæggende kvantitative, videnskabeligt pålidelige angivelser f.eks. om antallet af opererende sekter, medlemstal og -strukturer. Der krævedes en internationalisering af informationsudvekslingen navnlig med henblik på den interne organisation (f.eks. hvilke særorganisationer hører ind under hvilken gruppe), de fra land til land ofte forskellige benævnelser, internationale forgreninger og typiske arbejdsmetoder og fremgangsmåder. Som basis for denne udveksling på europæisk plan og som "interface" for det verdensomspændende samarbejde blev der på det fælles møde forelagt følgende forslag:

- oprettelse af en databank for hele Europa uden specificering af bærer,

- oprettelse af en databank under Europol,

- skabelse af et koordineringsorgan for hele Europa,

- skabelse af et europæisk observationscenter,

- udbygning af de nationale informationscentre og forbedret sammenkobling af dem på europæisk plan.

Mange repræsentanter afviste udtrykkeligt oprettelsen af nye europæiske institutioner. Andre understregede, at Europol kun burde spille en rolle ved entydigt kriminelle handlinger, der henhørte under Europols nuværende eller eventuelt i henhold til artikel 2, stk. 2, i konventionen, udvidede mandat.

Ligesom mangelen på pålidelige kvantitative angivelser i den politiske og samfundsmæssige debat fører til over- eller undervurdering af sekt-problematikken, forleder mangelen på kvalitativ forskning til forkerte slutninger. Den tyske Forbundsdags interimsrapport kommer nærmere ind på disse huller i viden og forskning og ser dem navnlig inden for den pædagogiske og psykologiske forskning vedrørende børn og unge i sekter og i udforskningen af, hvorledes psykologiske og socialpsykologiske teknikker inden for adfærdspåvirkning fungerer.

Rådgivning

Der blev flere gange henvist til det ønskelige i, at mennesker, der ønsker at forlade sekter, og deres familiemedlemmer foruden information og oplysning tilbydes rådgivning og hjælp. Det betragtes dog primært som en national opgave.

Retsmidler

Man var generelt af den opfattelse, at de pågældende nationale lovgivninger var en tilstrækkelig beskyttelse mod sekters lovstridige handlinger. En specifik anti-sektlovgivning afvises. Som følge af det særlige sammenhold mellem sekter var anvendelsen og gennemførelsen af almindelige bestemmelser ganske vist undertiden forbundet med problemer, men de kunne kun løses ved hjælp af et forbedret samarbejdet mellem og øget information af alle involverede offentlige myndigheder og en nøjere anvendelse af eksisterende bestemmelser. Som navnlig tysk retspraksis og den franske Nationalforsamlings rapport klart viser, gælder det først og fremmest om at drage omsorg for, at der vælges en organisationsform, der svarer til det faktiske formål, og at der forlanges nøjagtige angivelser om en organisations formål og midler, og at de løbende kontrolleres. I strafferetlige og civile sager erkendes ofte kun individets skyld og ansvar, ofte udforskes sammenhængen med aktiviteter organiseret af sekter ikke. På det fælles møde forelagde kun det belgiske parlaments repræsentant forslag om en udvidelse af de pågældende belgiske strafferetlige bestemmelser til diskussion.

Mens den nuværende forbrugerbeskyttelsesret i mange tilfælde også fandt anvendelse på sekters forbindelser til deres kunder, fandtes det største lovgivningshul med hensyn til det såkaldte "psykomarked" også her. Det er ikke primært nødvendigt at lukke dette hul på grund af de sekter, der opererer på dette marked - andre udbydere spiller her en større rolle - men dette kunne muliggøre en bedre beskyttelse af forbrugerne mod visse aktiviteter, der i forbindelse med sekter opfattes som problematiske. Ifølge de foreløbige erkendelser fra den tyske Forbundsdags undersøgelsesudvalg vedrørende det voksende "psykomarked" findes der i mellemtiden ca. 1.000 ansatser, metoder, teknikker og fremgangsmåder. Det esoteriske område menes at have en årlig omsætning på 18 mia DM. 40 større esoteriske tidsskrifters oplag ligger på 2,9 mio. Antallet af udbydere på det esoteriske område ligger med 10.000 - 20.000 højt i forhold til antallet af praktiserende neurologer, psykiatere, psykoterapeuter og psykologiske terapeuter (6). Efterspørgslen efter tilbud om personlig rådgivning og krisehjælp er høj (se ovenfor). For den, der søger hjælp, er udbuddet af terapeutiske og terapilignende fremgangsmåder og teknikker blevet uoverskueligt og ukontrollabelt. Forbrugerens krav på overholdelse af den faglige standard og beskyttelse mod ulovlige eller manipulative teknikker og urimelige kontraktbetingelser er ikke garanteret.

Reaktioner fra Rådet og Kommissionen

Europa-Parlamentet opfordrede i sine beslutninger af 22. maj 1984 og 29. februar 1996 Rådet og Kommissionen til at træffe diverse foranstaltninger. Af svarene på et spørgeskema, udsendt i anledning af denne betænkning, fremgår det, at hverken Rådet eller Kommissionen har fulgt disse henstillinger op.

Rådet og Kommissionen er skriftligt blevet bedt om at oplyse, hvilke konkrete skridt de har taget for at imødekomme Europa-Parlamentets krav. Kommissionen har i sit svar kun taget stilling til et af de nævnte punkter uden at nævne konkrete foranstaltninger. Rådet har i sit svar kun henvist til rådsformandens udtalelse under en forhandling i Europa-Parlamentet den 28. februar 1996, hvor han bebudede diverse aktiviteter. Herefter er der ganske vist åbenbart ikke taget yderligere skridt.

Sekter i de central- og østeuropæiske lande

Både på det fælles møde og i faglitteraturen henvises der til, at der i de central- og østeuropæiske lande kan iagttages en særlig stigning i antallet af sekter, og at omgangen med de for dem nye problemer er for stor en opgave for de statslige myndigheder. Der forelå dog ikke nærmere angivelser om disse lande.

(1)EFT C 78 af 18.03.1996, s. 31.
(2)EFT C 172 af 12.07.1994, s. 41.
(3)Interimsrapport, s. 31.
(4)Caberta/Träger, Scientology angriber (1997).
(5)Jf. de udførlige drøftelser i den tyske Forbundsdags undersøgelsesudvalg, interimsrapport s. 17.
(6)Interimsrapport, s. 37.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik