BETÆNKNING om en SFOR-opfølgningsstrategi i Bosnien og Hercegovina med forslag til henstilling til Rådet

19. marts 1998

Udvalget om Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarsanliggender
Ordfører: Katerina Daskalaki

På mødet den 13. januar 1998 meddelte Parlamentets formand, at han havde henvist forslag til henstilling til Rådet af Lalumière for ARE-Gruppen om en SFOR-opfølgningsstrategi i Bosnien og Hercegovina (B4-1103/97) til Udvalget om Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarsanliggender.

På mødet den 4. februar 1998 behandlede udvalget forslaget til henstilling og vedtog at afgive betænkning.

På mødet den 4. februar 1998 valgte Udvalget om Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarsanliggender Daskalaki til ordfører.

På møder den 25. februar, 3. marts og 17. marts 1998 behandlede udvalget udkastet til betænkning.

På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt udkastet til henstilling, idet 1 stemte hverken for eller imod.

I afstemningen deltog: Spencer (formand), Carrère d'Encausse, (2. næstformand (for Daskalaki)), Aelvoet, André-Léonard, Avgerinos, Barón Crespo, Bernard-Reymond, Bertens, Burenstam Linder, Caligaris (for La Malfa), Carnero González, Cars, Dillen, Donner, Ephremidis (for Alavanos), Fernandez-Albor, Galeote Quecedo, Gomolka, Graziani, Habsburg, Kristoffersen, Lambrias, Newens, Oostlander, Piha, Poettering, Roubatis, Sakellariou, Salafranca Sánchez-Neyra, Tatarella, Terrón i Cusi (for Candal), Theorin, Tindemans, Truscott og Väyrynen.

Betænkningen indgivet den 19. marts 1998.

Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslag til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles.

A. FORSLAG TIL HENSTILLING

Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om en SFOR-opfølgningsstrategi i Bosnien og Hercegovina

Europa-Parlamentet,

- der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Lalumière for ARE-Gruppen om en SFORopfølgningsstrategi i Bosnien-Hercegovina (B4-1103/97)

- der henviser til EU-traktatens artikel J.7, stk. 2,

- der henviser til forretningsordenens artikel 46, stk. 3,

- der henviser til konklusionerne fra konferencen om gennemførelse af fredsbestræbelserne i Bosnien-Hercegovina, som fandt sted i Bonn den 9.-10. december 1997,

- der henviser til slutkommunikéet fra NATO-forsvarsministrenes møde den 2. december 1997 og NATO-udenrigsministrenes møde den 16. december 1997,

- der henviser til de nye bestemmelser i Amsterdam-traktaten om EU's sikkerhedspolitik (artikel J.7, tidligere J.4),

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarsanliggender (A40106/98),

der henviser til, at det på konferencen om gennemførelse af fredsbestræbelserne i BosnienHercegovina blev konkluderet, at der ikke findes noget alternativ til fredsaftalen for BosnienHercegovina og for varig fred i hele området,

der henviser til, at der er gjort betydelige fremskridt med at skabe fred og stabilitet i BosnienHercegovina, men at der stadig skal gøres en meget stor indsats for at nå det endelige mål: at skabe en fred, der hviler i sig selv, og at yderligere fremskridt er nødvendige for at etablere effektive regerings- og forvaltningsstrukturer, fremme demokratiseringen, sikre tilstrækkelig beskyttelse af menneskerettighederne, et effektivt og transparent fungerende politi og retsstatslige forhold, indføre en korrekt økonomisk forvaltning - herunder bekæmpelse af korruption og skatteunddragelser - og fuldføre repatrieringen af flygtninge og fordrevne,

der er af den overbevisning, at fortsat støtte fra EU og det internationale samfund også i fremtiden skal være betinget af fuldstændig overholdelse af fredsaftalen og de senere indgåede forpligtelser,

der erkender, at tilstedeværelsen af IFOR og senere SFOR har været det største enkelte bidrag til sikkerhed i regionen siden undertegnelsen af fredsaftalen og fortsat vil være det på kort og mellemlang sigt, hvis gennemførelsen af de civile aspekter af Dayton-aftalen fortsat foregår i så langsomt et tempo,

der henviser til, at gennemførelsen af fredsaftalen på det cvivile område er blevet bragt i alvorlig fare på grund af manglen på offentlig sikkerhed, der skyldes den markante opsplitning af de roller, som de militære og civile parter i den bosniske fredsproces har,

der ønsker at øge kvaliteten, virkningen og synligheden af EU's indsats i Bosnien-Hercegovina og gøre den mere konsekvent,

der udtrykker tilfredshed med den voksende enighed om at opretholde tilstedeværelsen af en militær fredsbevarende styrke efter juni 1998, der fremgår af NATO's planer om at overveje de forskellige muligheder i forbindelse med oprettelsen af en multinational styrke, som skal overtage SFOR's opgaver efter juni 1998,

der henviser til, at bestemmelserne i den nye Amsterdam-traktat muliggør en fælles europæisk sikkerhedsaktion i Bosnien-Hercegovina gennem anvendelse af artikel J.7, stk. 2, på Petersbergopgaverne og artikel J.13 om konstruktiv stemmeundladelse,

henstiller til Rådet:

a) at træffe afgørelse om en fælles aktion vedrørende aktiv EU-deltagelse i en multinational SFOR-opfølgningsstyrke efter juni 1998 på grundlag af bestemmelserne i den nye Amsterdam-traktat, der henviser til fredsbevarende og fredsskabende opgaver i forbindelse med krisestyring,

b) at træffe en sådan afgørelse - om nødvendigt - under anvendelse af muligheden for konstruktiv stemmeundladelse og at anmode WEU om at koordinere EU-medlemsstaternes militære indsats inden for rammerne af en SFOR-opfølgningsoperation under ledelse af NATO,

c) at træffe en sådan afgørelse med det formål for øje at gøre det europæiske engagement i fredsskabelsen og genopbygningen af Bosnien-Hercegovina på grundlag af Dayton-aftalen mere konsekvent og synligt,

d) at tage hensyn til, at en opfølgningsstyrkes mandat bør sikre passende støtte til den civile gennemførelse, og at styrken uden videre bør være til rådighed og være effektiv nok til at reagere hurtigt på lokale hændelser i hele Bosnien-Hercegovina, og at mandatet endvidere bør omfatte en betydelig udvidelse af FN's politistyrke (IPTF), også med henblik på at uddanne lokale politistyrker,

e) at sikre kontinuiteten i og en bedre udnyttelse af mandatet for Det Europæiske Fællesskabs Observatørkorps (ECMM), som spiller en vigtig ikke-militær rolle for den civile gennemførelse, og som er den eneste organisatoriske styrke på stedet, som gør EU synlig, og anmoder i denne henseende Kommissionen om at foretage en generel evaluering af ECMM's hidtidige rolle og erfaringer og aflægge beretning til Europa-Parlamentet,

f) at opretholde sit forbud mod våbenleverancer til det tidligere Jugoslavien og appellere til de våbeneksporterende lande om at føre en moderat politik samt opfordre de respektive regeringer, især USA, til at tage deres planer om atter at forsyne de bosniske fraktioner med våben op til fornyet overvejelse, idet en oprustning, der ansporer til nye militæraktioner, under alle omstændigheder må undgås,

g) omgående at lægge pres på alle beslutningstagere i Bosnien-Hercegovina med henblik på at forbyde produktion af miner i Bosnien-Hercegovina og eksport af miner fra BosnienHercegovina,

pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og Kommissionen.

B. BEGRUNDELSE

1. Det er nu - to år efter Dayton-fredsaftalens undertegnelse - tydeligt, at gennemførelsen af de fleste af de civile og forfatningsmæssige bestemmelser tager længere tid end forventet.

Mens mange af de militære opgaver ser ud til at være afsluttet med et vellykket resultat, er gennemførelsen af mange civile målsætninger, som f.eks. de politiske institutioners funktion, fri bevægelighed og flygtninges tilbagevenden blevet forsinket.

I begyndelsen af 1998 er der imidlertid tydelige tegn på, at genopbygningen kan begynde at tage fart og blive mere effektiv.

Den høje repræsentants nye beføjelser til at anvende sin autoritet fuldt ud i tilfælde af manglende overholdelse af fredsaftalens bestemmelser, den nyudnævnte regering i Republika Srpska under ledelse af premierminister Dodik og forslaget om ændring af fællesskabsforordningen om bistand til genopbygning af det tidligere Jugoslavien giver håb om, at genopbygnings- og repatrieringsprocessen kan begynde at tage fart i 1998 og at dette vil føre til hurtigt gennemførte parlamentsvalg i Bosnien-Hercegovina i september 1998.

Freden og de civile institutioner, der opretholder den, er imidlertid stadig skrøbelige. Krigen har forårsaget bitterhed og mistro, og konferencen om gennemførelse af fredsbestræbelserne, som blev afholdt i Bonn i december 1997, fremhævede følgende spørgsmål:

- De fleste af de fælles institutioner fungerer utilstrækkeligt. Der er endnu ikke etableret permanente strukturer.

- Ulovlige forvaltningsstrukturer i Føderationen er endnu ikke opløst eller integreret.

- Der er stadig alvorlige problemer inden for lokaladministrationen, navnlig i Mostar. Afholdelsen af kommunalvalg bliver stadig mødt med modstand i flere kommuner.

- Der er mangel på stærke multietniske politiske partier og et struktureret civilsamfund.

- Der er mangel på lovgivning om minerydning og den fortsatte fremstilling af miner.

- Menneskerettighederne er stadig ikke tilstrækkeligt beskyttet. Borgerskab er ikke lovmæssigt defineret. Ejendoms- og boliglovgivningen hindrer flygtninges og fordrevne personers tilbagevenden til de hjem, de havde før krigen. Politiet lægger stadig i visse tilfælde hindringer i vejen for gennemførelsen af valgresultater, tager sig ikke effektivt af politisk eller etnisk motiverede kriminelle handlinger, er ansvarlige for dokumenterede tilfælde af mishandling af tilbageholdte personer og er mere generelt ikke tilstrækkeligt forpligtet af de politiske ledere til at fremme fredsaftalens mål. Menneskerettighedskrænkelser forekommer stadig lokalt trods forbedringer i nogle områder.

- Ingen af statsenhederne har truffet de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at deres love er forenelige med Den Europæiske Konvention om Menneskerettigheder. Konventionens standarder for retfærdig rettergang bliver tydeligvis og rutinemæssigt overtrådt både i Føderationen og i Republika Srpska.

- Omfattende planer med henblik på at gøre flygtninges tilbagevenden lettere er ikke blevet gennemført.

- Bosnien-Hercegovina har ikke været i stand til at finansiere sine fælles institutioner, afdrage sin udlandsgæld til tiden, gennemføre fælles politikker for udenrigshandel, indføre en fælles toldtarif, udstede fælles pengesedler, indføre gennemskuelighed og fornuftig forvaltning af de offentlige midler samt oprette effektive institutioner til bekæmpelse af korruption og skatteunddragelse. Mangelen på en overordnet økonomisk politik hindrer en stand-by aftale med Den Internationale Valutafond og Verdensbanken i at justere lånerammen, hvilket gør landet sårbart over for finansielle kriser.

- Fuldstændig normalisering af forbindelserne mellem Bosnien-Hercegovina og dets nærmeste naboer har endnu ikke fundet sted.

2. Det er under alle omstændigheder vigtigt at fortsætte med at skabe de sikre forhold, der er en forudsætning for øget bistand til gennemførelsen af fredsaftalen på det civile område. Rådet for gennemførelsen af fredsaftalen anerkendte og støttede den voksende enighed om nødvendigheden af at opretholde en militær tilstedeværelse efter juni 1998, idet dette efter rådets opfattelse er en forudsætning for at opretholde stabile sikkerhedsforhold og navnlig for at kunne bidrage til at skabe sikre forhold for den øverst ansvarlige, FN, OSCE og andre internationale organisationer, der varetager opgaver i forbindelse med fredsaftalen.

3. Efter ministermøderne i december overvejer NATO i mellemtiden de forskellige muligheder for at følge SFOR op med en styrke, som skal operere efter juni 1998. En sådan NATO-ledet opfølgningsstyrke skal yde støtte til den civile gennemførelse samtidig med, at den uden videre bør være til rådighed og være effektiv nok til at reagere hurtigt på lokale hændelser i hele Bosnien-Hercegovina.

Et sådant forslag hilses velkomment. Det vil imidlertid være ønskeligt, hvis EU's enorme politiske og finansielle engagement i Bosnien-Hercegovina og medlemsstaternes militære indsats blev samlet i én konsekvent og synlig EU-fællesaktion.

4. De europæiske stater så i mange måneder ud til at befinde sig i et dilemma. Politisk pres fra USA's side har været en afgørende faktor for udarbejdelsen af fredsaftalen og vil formodentlig fortsat være en forudsætning for at kunne overbevise de tidligere parter i konflikten om, at de må fortsætte gennemførelsen af aftalen. Desuden vil der stadig være behov for både NATO-midler og amerikanske midler til at støtte en SFOR-opfølgningsstyrke, således at udgifter og risici deles. USA's deltagelse er således en ufravigelig betingelse for mange europæiske beslutningstagere, som insisterer på deres beslutning om, at hvis én part trækker sig ud, skal alle trække sigmud.

Europa har på den anden side en interesse i Bosniens fremtid og kan ikke bare trække sig ud af landet, selv om USA gør det.

NATO's beslutning fra december 1997 om at opretholde en eller anden form for militær tilstedeværelse efter udløbet af SFOR's mandat har imidlertid ikke fjernet dilemmaet.

Ordføreren mener derfor, at EU's medlemsstater nu bør træffe afgørelse om en fælles aktion vedrørende aktiv EU-deltagelse i en multinational SFOR-opfølgningsstyrke.

Dette vil også øge Den Europæiske Unions troværdighed i forbindelse med dens genopbygningsbestræbelser og i endnu højere grad styrke den høje repræsentants beføjelser.

Det vil være WEU's opgave at koordinere medlemsstaternes militære indsats inden for rammerne af en NATO-ledet operation. Dette vil være en milepæl i opbygningen af en ægte europæisk fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

5. Et styrket europæisk engagement inden for rammerne af en SFOR-opfølgningsoperation koordineret af WEU vil måske også kunne fremme samarbejdet mellem de civile og militære enheder i Bosnien-Hercegovina. Til trods for den herskende politik, som går ud på at undgå, at fredsmissionen antager en politisk rolle, blev IFOR/SFOR's mandat udvidet med en række opgaver til støtte for den civile gennemførelse af fredsaftalen (faglig ekspertise og bistand inden for telekommunikation og ingeniørprojekter, lufttransport, samarbejde med IPTF, forvaltning af småprojekter inden for boligbyggeri, uddannelse, lokaløkonomi og infrastruktur samt oplysningskampagner om demokrati). Siden fredskonferencen i Sintra den 30. maj 1997 har SFOR påtaget sig en styrket rolle til støtte for den høje repræsentant ved at lukke medier, som ansporer til vold, og ved at afvæbne og genoptræne Pales paramilitære styrke. Desuden har SFOR valgt politisk side ved at arrangere offentlige oplysningskampagner til støtte for Republika Srpskas præsident, Biljana Plavsic, mod de radikale i Pale.

Jo mere den civile gennemførelse af fredsaftalen og genopbygningsprocessen udvikler sig, des mindre vil der være behov for en ren militær tilstedeværelse, men derimod snarere yderligere international politibistand (IPTF og WEU), også med henblik på uddannelse af lokale politistyrker for at fremme fredsaftalens målsætninger.

I denne forbindelse bør også ECMM (Det Europæiske Fællesskabs Obervatørkorps) komme til at spille en ny fremtrædende rolle, da det er den eneste organiserede styrke på stedet, som i hele Bosnien-Hercegovina gør EU synlig. Derfor synes det nødvendigt, at Rådet fornyr dets mandat.

6. Endelig bør det fremføres, at en fælles europæisk SFOR-opfølgningsoperation i BosnienHercegovina bør være betinget af alle konfliktparternes opfyldelse af våbenkontrolaftalen. Fra og med april 1997 har 14 lande givet tilsagn om mindst $ 376 mio i kontanter, udstyr, uddannelse og faglig bistand til programmet til støtte for Føderationens militær. (Til sammenligning indgik Kommissionen en forpligtelse på $ 430,21 mio til programmet om prioriteret bistand til Bosniens økonomiske rehabilitering og genopbygning i 1996).

Det er derfor vigtigt, at Den Europæiske Union opretholder sit forbud mod våbenleverancer til det tidligere Jugoslavien og appellerer til de våbeneksporterende lande om at føre en moderat politik samt opfordrer de respektive regeringer, navnlig USA, til at tage deres planer om atter at forsyne de bosniske fraktioner med våben op til fornyet overvejelse.

Den betydelige overførsel af våben under det amerikanske militærs bistandsprogram til fordel for Føderationens styrker (uddannelse og udstyr) kan anspore til militære forhåbninger.

Endelig bør produktionen af miner i Bosnien og Hercegovina og eksporten af dem stoppes.

BILAG

B4-1103/98

Henstilling om en SFOR-opfølgningsstrategi i Bosnien-Hercegovina

Europa-Parlamentet,

- der henviser til forretningsordenens artikel J.7, stk. 2, i EU-traktaten,

- der henviser til konklusionerne fra konferencen om gennemførelse af fred i Bosnien-Hercegovina, der fandt sted i Bonn den 9.-10. december 1997,

- der henviser til slutkommunikéet fra NATO-forsvarsministrenes møde den 2. december 1997 og NATO-udenrigsministrenes møde den 16. december 1997,

- der henviser til de nye bestemmelser i Amsterdam-traktaten med hensyn til EU's sikkerhedspolitik (artikel J.7, tidligere J 4),

A. der henviser til, at konferencen den 9.-10. december 1997 i Bonn om gennemførelse af fred konkluderede, at der ikke findes noget alternativ til fredsaftalen for Bosnien-Hercegovina og for varig fred i hele regionen,

B. der henviser til, at der er opnået betydelige fremskridt med hensyn til at gennemføre fred og stabilitet i Bosnien og Hercegovina, men at der stadig skal udfoldes meget store bestræbelser for at nå det endelige mål med at skabe varig fred, og at det er nødvendigt at gøre fremskridt med hensyn til at etablere effektive statslige og administrative strukturer, at fremme demokratisering, at sikre tilstrækkelig beskyttelse af menneskerettigheder, reformer vedrørende politimyndigheder og opretholdelse af retssikkerheden, etablering af en rimelig forvaltning af økonomien - herunder bekæmpelse af korruption og skatteunddragelser - og en positiv afslutning af processen med at lade flygtninge og fordrevne personer vende tilbage,

C. der er overbevist om, at en fortsat støtte fra EU's og det internationale samfunds side fortsat skal være betinget af fuldstændig overholdelse af fredsaftalen og de heraf følgende forpligtelser,

D. gentager sin overbevisning om, at forudsætningerne for forsoning og retssikkerhed i BosnienHercegovina fortsat hæmmes i alvorlig grad, indtil alle personer, der er anklaget for krigsforbrydelser, er stillet for den internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien,

E. erkender, at tilstedeværelsen af IFOR og SFOR har været det største enkelte bidrag til sikkerhed i regionen siden undertegnelsen af fredsaftalen og fortsat vil være det på kort og mellemlang sigt,

F. der henviser til, at den civile gennemførelse er bragt i alvorlig fare på grund af den manglende offentlige sikkerhed, hvilket skyldes, at de militære og civile parters rolle i den bosniske fredsproces er stærkt adskilt,

G. der ønsker at forbedre konsekvensen, kvaliteten, virkningen og synligheden af EU's engagement i Bosnien-Hercegovina,

H. der udtrykker tilfredshed med den voksende enighed med hensyn til nødvendigheden af militær tilstedeværelse ud over juni 1998, som det synes at fremgå af NATO's planer om at overveje muligheder med hensyn til en multinational opfølgningsstyrke for SFOR ud over juni 1998,

J. der understreger, at bestemmelserne i den nye Amsterdam-traktat vedrørende Petersbergopgaverne gør det muligt med en fælles europæisk sikkerhedsstrategi for Bosnien-Hercegovina,

1. retter følgende henstillinger til Rådet:

a) at træffe afgørelse om en fælles aktion for EU's militære engagement i en multinational opfølgningsstyrke for SFOR ud over juni 1998 på grundlag af bestemmelserne i den nye Amsterdam-traktat, der henviser til fredsbevarende opgaver med hensyn til løsning af kriser,

b) at anmode WEU om at koordinere EU-medlemsstaternes militære foranstaltninger inden for rammerne af en SFOR-opfølgningsstrategi under ledelse af NATO,

c) at træffe en sådan afgørelse med det formål for øje at gøre den europæiske forpligtelse med hensyn til at skabe fred og genopbygning i Bosnien-Hercegovina mere konsekvent og synlig,

d) at tage hensyn til, at mandatet for en opfølgningsstyrke bør indeholde passende støtte til civil gennemførelse, og at den samtidig skal være let tilgængelig og tilstrækkeligt effektiv til hurtigt at reagere på begivenhederne inden for selve området og over hele Bosnien-Hercegovina, og at den yderligere bør omfatte en betydelig udvidelse af antallet af FN-IPTF-personale,

e) at opretholde sit forbud mod våbenleverancer til det tidligere Jugoslavien og at appellere til en moderat politik fra de våbeneksporterende landes side og at opfordre de respektive regeringer, især USA, til at tage deres ønsker om atter at forsyne de bosniske fraktioner med våben op til fornyet overvejelse,

2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og Kommissionen.