BETÆNKNING om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om den holdning Fællesskabet skal indtage i det Associeringsråd, der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Estland på den anden side, undertegnet i ... den ..., til vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 63, stk. 1, nr. i), og ii), og stk. 2, i Europaaftalen (4214/98 - KOM/98/0118- C4-0594/98 - 98/0077(CNS)
2. december 1998
Udvalget om Eksterne Økonomiske Forbindelser
Ordfører: Rijk Van Dam
- Med skrivelse af 28. oktober 1998 anmodede Rådet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 87 og 235 sammen med artikel 228, stk. 3, første afsnit Parlamentet om en udtalelse om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om den holdning Fællesskabet skal indtage i det Associeringsråd, der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Estland på den anden side, undertegnet i ... den ..., til vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 63, stk. 1, nr. i), og ii), og stk. 2, i Europaaftalen.
- A. FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
- B. BEGRUNDELSE
- UDTALELSE
Med skrivelse af 28. oktober 1998 anmodede Rådet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 87 og 235 sammen med artikel 228, stk. 3, første afsnit Parlamentet om en udtalelse om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om den holdning Fællesskabet skal indtage i det Associeringsråd, der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Estland på den anden side, undertegnet i ... den ..., til vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 63, stk. 1, nr. i), og ii), og stk. 2, i Europaaftalen.
På mødet den 16. november 1998 meddelte Parlamentets formand, at han havde henvist dette forslag til Udvalget om Eksterne Økonomiske Forbindelser som korresponderende udvalg og til Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik som rådgivende udvalg.
På mødet den 4. juni 1998 havde Udvalget om Eksterne Økonomiske Forbindelser valgt Rijk Van Dam til ordfører.
På møder den 9. og 24. november 1998 behandlede det forslaget til afgørelse fra Rådet og Kommissionen og udkastet til betænkning.
På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning.
I afstemningen deltog: Sainjon (næstformand), van Bladel (for Karoutchi), Elschlepp, Ferrer, Karamanou (for Papakyriazis), Schwaiger, Seppänen (for Herzog) og Valdivielso de Cué.
Betænkningen indgivet den 2. december 1998.
Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles.
A. FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Lovgivningsmæssig beslutning med Europa-Parlamentets udtalelse om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om den holdning Fællesskabet skal indtage i det Associeringsråd, der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Estland på den anden side, undertegnet i ... den ..., til vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 63, stk. 1, nr. i), og ii), og stk. 2, i Europaaftalen (KOM/98/0118- C4-0000/98 - 98/0077(CNS)
(Samarbejdsprocedure)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse (4214/98 - KOM(98)0118 - 98/0077(CNS),
- der henviser til EF-traktatens artikel 87 og 235,
- hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 228, stk. 3, første afsnit (C4-0594/98),
- der henviser til forretningsordenens artikel 90, stk. 7,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Eksterne Økonomiske Forbindelser og udtalelse fra Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik (A4-0472/98),
1. godkender Fællesskabets holdning i Associeringsrådet EF-Estland til vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 63, stk. 1, nr. i) og ii), samt stk. 2, i Europaaftalen;
2. pålægger sin formand at sende denne udtalelse til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og Republikken Estlands regering.
B. BEGRUNDELSE
1. Den Europæiske Union har indgået en associeringsaftale, en såkaldt Europaaftale med de tre baltiske stater Estland, Letland og Litauen, som skal træde i stedet for handels- og samarbejdsaftalerne. Aftalerne trådte i kraft den 1. februar 1998, at forhandlingerne med alle tre stater var blevet afsluttet succesfuldt den 12. april 1995 på grundlag af det forhandlingsmandat, som Kommissionen havde fået af Rådet den 28./29. november 1994, og efter at aftalerne var blevet undertegnet i juni 1995. Europaaftalerne, der er såkaldte blandede aftaler, som både henhører under EU's og de enkelte medlemsstaters kompetence, skulle nemlig ikke alene ratificeres af Europa-Parlamentet men også af alle medlemsstaternes parlamenter. Formålet med Europaaftalerne er at knytte de pågældende aftalepartnere nærmere til Den Europæiske Union og forberede medlemskab af Den Europæiske Union. De tre baltiske stater er de eneste republikker fra det tidligere Sovjetunionen, der er blevet indgået Europaaftaler med. Med SNG-staterne har EU indgået såkaldte partnerskabsaftaler, som ikke indeholder tiltrædelsesaspekter, og som udelukkende fastsætter bestemmelser på det handelspolitiske område om oprettelse af et frihandelsområde som et eksperiment på mellemlang sigt.
2. Estland spiller på to måder en særlig rolle blandt de baltiske stater. For det første blev der gennem henholdsvis Europaaftalen og forløberen herfor straks oprettet et frihandelsområde mellem EU og Estland. Aftalerne med de andre to baltiske stater fastsætter, som det også er tilfældet med de øvrige lande i Central- og Østeuropa, derimod en asymmetrisk og etapevis oprettelse af et frihandelsområde. For det andet er Estland som den eneste baltiske stat blevet optaget i første runde af tiltrædelsesforhandlingerne.
3. Oprettelsen af et frihandelsområde vil kun blive til økonomisk fordel for begge parter, hvis de retlige rammebetingelser for den økonomiske handel er baseret på ensartede principper. Dette gælde ikke mindst for konkurrencepolitiske spørgsmål. Det fastsættes i artikel 63 i Europaaftalen mellem EU og Estland, at de i EF-traktatens artikel 85, 86 og 96 fastsatte bestemmelser (forbud mod karteller, forbud mod misbrug af en dominerende stilling på fællesmarkedet og disciplin i forbindelse med statsstøtte) skal finde anvendelse. I associeringsaftalens artikel 63, stk. 3, hedder det, at Associeringsrådet, der er associeringens øverste politiske forsamling, som er sammensat af repræsentanter for parternes regeringer, inden slutningen af 1997 skal vedtage de nødvendige gennemførelsesbestemmelser for anvendelsen af fælles konkurrenceregler. Det er en forudsætning for en sådan afgørelse i Associeringsrådet, at EU's medlemsstater forinden indbyrdes fastlægger et fælles standpunkt, som de har til hensigt at indtage i Associeringsrådet.
4. Dette er formålet med det foreliggende forslag fra Kommissionen. Udkastet til afgørelse fra Associeringsrådet, der er vedføjet Fællesskabets holdning, vedrører i enkeltheder de grundlæggende principper for konkurrencepolitikken, de kompetente konkurrencemyndigheder, konsultations- og oplysningsprocedurer i sager af fælles interesse, som udelukkende henhører under den ene af de to parters kompetenceområde, eller som er af grænseoverskridende karakter, samt samarbejdet mellem myndighederne. Principperne vedrører alle aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og samordnet praksis, som har til formål eller følge at forhindre, begrænse eller fordreje konkurrencen, samt misbrug af dominerende stilling inden for Fællesskabets eller Estlands territorier. Sådanne sager behandles for EF's vedkommende af Kommissionen (GD IV) og for Estlands vedkommende af det estiske konkurrenceråd. Begge myndigheder skal træffe afgørelse i overensstemmelse med deres egne materielle regler og under hensyntagen til de aftalte gennemførelsesbestemmelser. Det betyder, at der for så vidt angår Kommissionens materielle retsregler, er tale om konkurrencereglerne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og den konkurrencerelaterede afledte ret, og for så vidt angår Estland, om den nye estiske konkurrencelov af 1. oktober 1998 og de dertil hørende gennemførelsesbestemmelser. Sager, som berører konkurrenceretten, skal behandles i snævert samarbejde mellem Fællesskabets myndigheder og de nationale myndigheder i overensstemmelse med deres egne materielle retsregler. Omtalte gennemførelsesbestemmelser tjener ligeledes til at udvikle samarbejdsprocedurer mellem de kompetente myndigheder på følgende tre områder:
* når begge myndigheder (dvs. GD IV og myndigheden i det pågældende associerede land) er kompetente i en og samme sag (artikel 2);
* i sager, som udelukkende henhører under én konkurrencemyndigheds enekompetence, og som kan påvirke den anden parts væsentlige interesser (artikel 3);
* i sager, hvor ingen af de to myndigheders kompetence berøres (f.eks. hvis der kun er tale om indvirkninger på samhandelen mellem en medlemsstat og et associeret land, ligger kompetencen udelukkende hos medlemsstatens myndighed.
5. Desuden fastsættes der i artikel 7 også bestemmelser om kontrollen med virksomhedssammenslutninger, der er et spørgsmål ,som får stadig større konkurrencepolitisk betydning. Da EU's relevante retsforskrifter, forordning (EØF nr. 4064/89), er vedtaget på grundlag af EF-traktatens artikel 23, idet traktaten ikke indeholder specifikke bestemmelser herom, anvendes denne artikel i traktaten også som retsgrundlag for afgørelsen om fastlæggelsen af Fællesskabets holdning. Det fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne, at det estiske konkurrenceråd skal have ret til at fremsætte sine synspunkter om verserende fusionsprocedurer i Kommissionen, som har væsentlige indvirkninger på den estiske økonomi.
6. Fastlæggelsen af grundlæggende principper for og etableringen af procedurer til gennemførelse af en konkurrencepolitik, som går ud over det, der allerede er fastsat i associeringsaftalen, er en vigtig faktor til sikring af, at associeringen EF-Estland kan fungere gnidningsløst. Europa-Parlamentet kan derfor afgive en positiv udtale til forslaget til holdning. Efter vedtagelsen af Fællesskabets holdning, skal bestemmelserne fra Associeringsrådet vedtages i en skriftlig procedure.
7. Selv om den frist, der blev fastsat i artikel 125 i associeringsaftalen EU-Estland, udløb ved begyndelsen af 1998, skal der efter ordførerens opfattelse ubetinget skabes det samme grundlag for alle associerede lande forud for tiltrædelsen af Unionen. I overensstemmelse hermed bør tidsplanen for indførelsen af konkurrencereglerne tilpasses til tidsplanen for de andre associerede lande i Central- og Østeuropa. For at forhindre, at denne periode bliver for lang, bør Europa-Parlamentet afgive sin udtalelse så hurtigt som muligt.
8. Gennemførelsen af disse bestemmelser vil medvirke til at forbedre betingelserne for samhandelen mellem Den Europæiske Union og Estland. Det vil imidlertid ikke forhindre, at Unionen i givet fald kan iværksætte sine foranstaltninger til beskyttelse af handelen, herunder navnlig de antidumping- og beskyttelsesforanstaltninger, som er tilladt i henhold til associeringsaftalen. For at Unionen en gang for alle kan afskaffe disse foranstaltninger, skal Estland indføre en statsstøttepolitik, som er baseret på de samme regler er gældende inden for EU. Fristen herfor er i associeringsaftalen fastsat til udgangen af 1999. Ifølge oplysninger fra de estiske myndigheder er Estland villig til omgående at omsætte harmoniseringen af reglerne for statsstøtte til national lovgivning, da subventioner ikke indgår som et redskab i den estiske økonomiske politik. På denne måde vil der kunne skabes forudsætninger for, at Estland allerede forud for sin formelle tiltrædelse af EU ikke længere behandles som et tredjeland inden for rammerne af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter.
3. november 1998
UDTALELSE
(forretningsordenens artikel 147)
til Udvalget om Eksterne Økonomiske Forbindelser
om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om den holdning Fællesskabet skal indtage i det Associeringsråd, der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Estland på den anden side, undertegnet den ..., til vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 63, stk. 1, nr. i), og ii), og stk. 2, i Europaaftalen (4214/98 - KOM(1998)0118 - C4-0594/98 - 98/0077(CNS)) (betænkning af Rijk van Dam)
og
forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om den holdning Fællesskabet skal indtage i det Associeringsråd, der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side, undertegnet den ..., til vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 64, stk. 1, nr. i), og ii), og stk. 2, i Europaaftalen (4215/98 - KOM(1998)0068 - C4-0593/98 - 98/0076(CNS)) (betænkning af Esko Seppänen)
og
forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om den holdning Fællesskabet skal indtage i det Associeringsråd, der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Litauen på den anden side, undertegnet den ..., til vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 64, stk. 1, nr. i), og ii), og stk. 2, i Europaaftalen (4216/98 - KOM(1998)0119 - C4-0592/98 - 98/0075(CNS)) (betænkning af Dietrich Elchlepp)
Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik
Ordfører: Frieder Otto Wolf
PROCEDURE
På mødet den 25. juni 1998 valgte Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik Frieder Otto Wolf til ordfører.
På møder den 23. september og 28. oktober 1998 behandlede det udkastet til udtalelse.
På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner.
I afstemningen deltog: von Wogau (formand), Katiforis, Garosci og Secchi (næstformænd), Wolf (ordfører), Billingham, Caudron, Donnelly, Fayot, García Arias, Glante, Hendrick, Metten, Miller, Murphy, Pérez Royo, Randzio-Plath, Rapkay, Read, Torres Marques, Areitio Toledo, Arroni, Christodoulou, Friedrich, García-Margallo y Marfil, Herman, Ilaskivi, Konrad, Langen, Lulling, Mather, Peijs, Rübig, Thyssen, Gasòliba I Böhm, Riis-Jørgensen, Watson, Barton (for Berès), Bowe (for Wibe), Ettl (for Harrison), Kuhne (for Imbeni), Lienemann (for Kuckelkorn), Skinner (for Paasilinna), Argyros (for Brémond d'Ars), Camisón Asensio (for Carlsson), Glase (for Hoppenstedt), Cars (for Cox), Goedbloed (for Kestelijn-Sierens) og Theonas (for Ribeiro).
BAGGRUND
Den Europæiske Union har undertegnet Europaaftaler med de tre baltiske stater, Estland, Letland og Litauen. Aftalerne trådte i kraft den 1. februar 1998 og ligner de Europaaftaler, der allerede er undertegnet med andre stater i Central- og Østeuropa. De fungerer, sammen med de kriterier, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i København (1993) om EU-tiltrædelse, som retsgrundlag for tiltrædelsesprocessen. De skal fastsætte de økonomiske og politiske betingelser for et EUmedlemskab. Europaaftalerne er frem for alt økonomiske aftaler, men indeholder også aftaler om miljø, den politiske dialog, erhvervsuddannelse, kultur og landbrug. Estland indtager en særstilling, da EU allerede har indledt tiltrædelsesforhandlinger med landet. Europaaftalen udgør dog også fremover grundlaget for EU's forbindelser med Estland.
Europaaftalerne med de baltiske stater indeholder konkurrenceregler. Ifølge artikel 63, stk. 1, nr. i) og ii), og stk. 2, i Europaaftalen mellem EF og Estland samt artikel 64, stk. 1, nr. i) og ii), og stk. 2, i aftalen mellem EU og Litauen hhv. Letland forbydes følgende praksis:
- Aftaler mellem virksomheder, som har til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen.
- Virksomheders misbrug af dominerende stilling i Fællesskabet eller de baltiske staters territorier.
- Statsstøtte, som fordrejer konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner.
Forhandlingerne mellem de baltiske stater og Den Europæiske Union er bilaterale og foregår i associeringsråd. Disse associeringsråd overvåger principielt gennemførelsen af aftalerne. Det er i denne forbindelse også fastsat, at de skal udstede gennemførelsesbestemmelser til konkurrencereglerne for virksomheder. Konkurrencereglerne er en vigtig del af aftalerne. Deres gennemførelse er en betingelse for udviklingen af handelsforbindelserne mellem de baltiske stater og Den Europæiske Union. Der er allerede vedtaget enslydende gennemførelsesbestemmelser til konkurrencereglerne for virksomheder i Polen, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Bulgarien. Disse bestemmelser skal også indføres i Rumænien og Slovenien.
Europaaftalerne fastsætter, at disse regler skal anvendes i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 85, 86 og 92 om konkurrenceregler. De foreskriver, at de nødvendige gennemførelsesbestemmelser allerede skulle være vedtaget inden den 31. december 1997. Ordføreren beklager, at det fastsatte tidspunkt ikke blev overholdt. Men dermed bør forsinkelsen føre til et særdeles tilfredsstillende forhandlingsresultat.
Gennemførelsesbestemmelserne fastsætter de respektive konkurrencemyndigheders beføjelser. For Fællesskabets vedkommende behandles disse sager i GD IV i Europa-Kommissionen; i Estland af Konkurrencerådet, i Letland af Monopoludvalget og i Litauen af Statens Konkurrence- og Forbrugerbeskyttelseskontor. Bestemmelserne definerer, hvordan de pågældende konkurrencemyndigheder skal give meddelelse om overtrædelser af traktaten, hvordan de kontakter hinanden, hvordan de skal nå frem til gensidigt acceptable løsninger, og hvordan fortrolige oplysninger skal behandles. Konkurrencemyndighederne skal også sikre, at principperne i de i Fællesskabet gældende forordninger om gruppefritagelse anvendes fuldt ud. Konkurrencebegrænsende metoder, som har ubetydelige virkninger på konkurrence og samhandel, falder ikke ind under bestemmelserne i Europaaftalen. Der er tale om ubetydelige virkninger, hvis de implicerede virksomheders samlede årsomsætning ikke overskrider 200 mio ecu og varerne eller tjenesteydelserne ikke udgør mere end 5 procent af det samlede marked for sådanne varer eller tjenesteydelser. I tilfælde, hvor ingen af konkurrencemyndighederne kan finde en acceptabel løsning, finder en meningsudveksling sted i Associeringsrådet inden for tre måneder.
Europa-Parlamentet tager her stilling til gennemførelsesbestemmelserne til konkurrencereglerne for virksomheder. Europaaftalerne indeholder dog samtidig konkurrenceregler for statsstøtte. Begge spørgsmål er snævert forbundet med virksomheder, der er i færd med at omstille sig fra en statsdirigeret økonomi til markedsøkonomi. Ordføreren beklager, at gennemførelsesbestemmelserne for virksomheder og statsstøtte ikke forhandles samtidig, og at Europa-Parlamentet således ikke kan tage stilling til hele spørgsmålet om konkurrenceregler på én gang.
De baltiske stater har indtil nu gjort en stor indsats for at opfylde betingelserne for tiltrædelse af Den Europæiske Union. Med ratificeringen af gennemførelsesbestemmelserne for konkurrencen mellem virksomheder tilpasser de sig endnu en del af fællesskabsretten. Ordføreren går ind for, at bestemmelserne anvendes med stor fleksibilitet, da alt for stive forskrifter kan hæmme den økonomiske udvikling i de baltiske stater betydeligt.
Teksterne i gennemførelsesbestemmelserne omhandler kun i begrænset omfang spørgsmål vedrørende konkurrence. EF-traktatens konkurrenceregler henviser imidlertid også til andre områder inden for det økonomiske liv. Der refereres således til miljø- og forbrugerbeskyttelse eller til fremme af den tekniske udvikling, jf. artikel 85, stk. 3. For myndighederne i de baltiske stater, som har fået den meget krævende opgave at revidere en stor del af deres samlede lovgivning, ville en forklaring af, hvad konkurrencereglerne indebærer, i høj grad være en lettelse. Ordføreren foreslår, at Kommissionen som bilag til gennemførelsesbestemmelserne udarbejder en liste over spørgsmål som f.eks. miljøbeskyttelse eller forskningsstøtte. Netop hvad angår miljøpolitikken, bør det gøres klart, at konkurrenceregler ikke kan betragtes isoleret. Europaaftalerne udgør i sig selv grundlaget for en sådan sammenkædning. Artikel 69 (Estland) og 70 (Litauen og Letland) fastsætter nødvendigheden af en harmonisering bl.a. også af miljøbestemmelserne. I artikel 82 (Estland) og 83 (Litauen og Letland) defineres samarbejdet på miljøområdet nærmere. Det økonomiske samarbejde skal således suppleres med foranstaltninger, der sikrer en bæredygtig udvikling.
KONKLUSIONER
Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik opfordrer Udvalget om Eksterne Økonomiske Forbindelser, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende konklusioner i sin betænkning:
1) ser positivt på, at der nu vedtages gennemførelsesbestemmelser til konkurrencereglerne mellem Det Europæiske Fællesskab og de baltiske republikker Estland, Letland og Litauen, som er et vigtigt skridt i disse staters EU-tiltrædelsesproces;
2) beklager, at gennemførelsesbestemmelserne ikke allerede blev vedtaget inden den 31. december 1997, således som det er fastsat i Europaaftalerne. Håber, at dette opvejes af et særligt tilfredsstillende forhandlingsresultat;
3) beklager, at gennemførelsesbestemmelserne til konkurrencereglerne for virksomheder og bestemmelserne for statsstøtte ikke forhandles samtidigt, således at Europa-Parlamentet ikke kan tage stilling til disse spørgsmål samtidigt;
4) opfordrer Kommissionen til, i et bilag til gennemførelsesbestemmelserne, at gøre opmærksom på andre områder, f.eks. miljø eller forskningsstøtte;
5) er af den opfattelse, at konkurrencereglerne i de baltiske stater i begyndelsen skal anvendes meget fleksibelt;
6) er af den opfattelse, at konkurrencepolitik ikke kan betragtes isoleret, men skal behandles sammen med andre områder, f.eks. miljø- og socialpolitik;
7) er af den opfattelse, at anvendelsen af konkurrencepolitikken i de baltiske stater vil bidrage til betydelige industrielle omstruktureringer; EU bør rådgive og yde teknisk bistand på en sådan måde, at der i tilstrækkeligt omfang tages hensyn til den økologiske og sociale dimension i omstruktureringsprocessen - også netop i forbindelse med harmoniseringen af konkurrencebestemmelserne.