INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (16. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
(7914/1/2001/REV 1 – C5‑0293/2001 – 1992/0449(COD))
09. oktober 2001 - ***II
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Helle Thorning-Schmidt
PROTOKOLSIDE
På mødet den 20. april 1994 vedtog Parlamentet sin holdning ved førstebehandling til forslag til direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (16. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (KOM(1992) 560 - 1992/0449(COD)).
På mødet den 5. juli 2001 meddelte Parlamentets formand, at den fælles holdning var modtaget og henvist til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (7914/1/2001/REV 1 - C5-0293/2001).
På mødet den 27. juli 1999 havde Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender valgt Helle Thorning-Schmidt til ordfører.
På møder den 4. september og 8.-9. oktober 2001 behandlede udvalget den fælles holdning og udkastet til indstilling ved andenbehandling.
På sidstnævnte møde vedtog det forslaget til lovgivningsmæssig beslutning (for: 42; imod: 2; hverken/eller: 0).
Til stede under afstemningen var: Michel Rocard (formand), Winfried Menrad og José Ribeiro e Castro (næstformænd), Helle Thorning-Schmidt (ordfører), Jan Andersson, María Antonia Avilés Perea, Regina Bastos, Roberto Felice Bigliardo, Theodorus J.J. Bouwman (for Jillian Evans), André Brie (for Sylviane H. Ainardi), Philip Bushill-Matthews, Luciano Caveri, Alejandro Cercas, Luigi Cocilovo, Harald Ettl, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Hélène Flautre, Fiorella Ghilardotti, Marie-Hélène Gillig, Anne-Karin Glase, Richard Howitt (for Proinsias De Rossa), Stephen Hughes, Anne Elisabet Jensen (for Luciana Sbarbati), Ioannis Koukiadis, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Jean Lambert, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Mario Mantovani, Manuel Medina Ortega (for Elisa Maria Damião), Claude Moraes, Mauro Nobilia, Manuel Pérez Álvarez, Bartho Pronk, Tokia Saïfi, Herman Schmid, Peter William Skinner (for Ieke van den Burg), Miet Smet, Ilkka Suominen, Bruno Trentin (for Karin Jöns), Anne E.M. Van Lancker, Barbara Weiler og Sabine Zissener (for James L.C. Provan).
Indstillingen ved andenbehandling indgivet den 9. oktober 2001.
Fristen for ændringsforslag til den fælles holdning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor indstillingen skal behandles.
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (16. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (7914/1/2001/REV 1 – C5‑0293/2001 – 1992/0449(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets fælles holdning (7914/1/2001/REV 1 – (C5‑0293/2001),
– der henviser til sin holdning ved førstebehandling[1] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1992) 560[2]),
– der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(1994) 284[3]),
– der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
– der henviser til forretningsordenens artikel 80,
– der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A5‑0320/2001),
1. ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| Rådets fælles holdning | Ændringsforslag |
| Ændringsforslag 1 Betragtning 3 | |
|
(3) Som et første skridt anses det for hensigtsmæssigt at indføre foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne mod de risici, der er forbundet med vibrationer, på grund af disses virkninger på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, især skader på muskler, knogler, nerver og kar. Disse foranstaltninger skal ikke blot sikre den enkelte arbejdstagers sundhed og sikkerhed, men ligeledes bidrage til fastlæggelse af et minimumsbeskyttelsesniveau for alle arbejdstagere i Fællesskabet, således at en eventuel konkurrenceforvridning undgås. |
(3) Som et første skridt anses det for nødvendigt at indføre foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne mod de risici, der er forbundet med vibrationer, på grund af disses virkninger på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, især skader på muskler, knogler, nerver og kar. Disse foranstaltninger skal ikke blot sikre den enkelte arbejdstagers sundhed og sikkerhed, men ligeledes bidrage til fastlæggelse af et minimumsbeskyttelsesniveau for alle arbejdstagere i Fællesskabet, således at en eventuel konkurrenceforvridning undgås. |
|
Rådet og Europa-Parlamentet forpligter sig til at fortsætte gennemgangen af direktiverne om de resterende fysiske agenser omfattet af Kommissionens oprindelige forslag fra 1992, således at de kan vedtages hurtigst muligt. | |
Begrundelse Kommissionens oprindelige forslag fra 1992 indeholdt også foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere mod støj, bølger og felter samt optisk stråling. Rådet har i forbindelse med den fælles holdning erklæret at ville fortsætte gennemgangen af det oprindelige forslag. Europa-Parlamentet bør i samarbejde med Rådet give et tilsvarende politisk forpligtende tilsagn. | |
| Ændringsforslag 2 Artikel 3, stk. 2 | |
|
2. Helkropsvibrationer: |
2. Helkropsvibrationer: |
|
a) grænseværdien for den daglige eksponering i en referenceperiode på otte timer fastsættes til 1,15 m/s 2 eller efter medlemsstatens valg til en vibrationsdosisværdi (vibration dose value) på 21 m/s 1,75; |
a) grænseværdien for den daglige eksponering i en referenceperiode på otte timer fastsættes til 0,8m/s 2 eller efter medlemsstatens valg til en vibrationsdosisværdi (vibration dose value) på 14,6s 1,75; |
|
b) aktionsværdien for den daglige eksponering i en referenceperiode på otte timer fastsættes til 0,6 m/s 2 eller efter medlemsstatens valg til en vibrationsdosisværdi på 11 m/s 1,75. |
b) aktionsværdien for den daglige eksponering i en referenceperiode på otte timer fastsættes til 0,5 m/s 2 eller efter medlemsstatens valg til en vibrationsdosisværdi på 8,5 m/s 1,75. |
|
Arbejdstagerens eksponering for helkropsvibrationer vurderes eller måles på grundlag af bestemmelserne i del B, punkt 1, i bilaget. |
Arbejdstagerens eksponering for helkropsvibrationer vurderes eller måles på grundlag af bestemmelserne i del B, punkt 1, i bilaget. |
Begrundelse Der er ikke fremlagt ny videnskabelig dokumentation, der ændrer ved vurderingen af helkropsvibrationers sundhedsskadelige virkninger på ryggen, og der findes derfor ikke noget videnskabeligt grundlag for den meget betydelige stigning, som den fælles holdning er udtryk for. Fra 0,7 m/s til 1,5 m/s er virkelig en meget betydelig stigning. Ifølge bestemmelserne vedrørende helkropsvibrationer i ISO-standard 2631 ligger den reelle sundhedsrisiko for en eksponeringsperiode på otte timer på over 0,8 m/s2. Denne værdi bør derfor fastsættes som eksponeringsgrænseværdi. | |
| Ændringsforslag 3 Artikel 5, stk. 2, litra c | |
|
c) hjælpeudstyr, som nedsætter risikoen for skader forårsaget af vibrationer, navnlig sæder, der effektivt opfanger helkropsvibrationer |
c) hjælpeudstyr, som nedsætter risikoen for skader forårsaget af vibrationer, navnlig sæder, der effektivt opfanger helkropsvibrationer, og udstyr monteret med vibrationsdæmpende håndtag |
Begrundelse Der tilføjes et mere positivt punkt om muligheden for at nedbringe skader. | |
| Ændringsforslag 4 Artikel 8, stk. 3, litra b, indledning | |
|
b) skal arbejdsgiveren |
b) skal arbejdsgiveren underrettes om ethvert betydningsfuldt resultat af helbredskontrollen og |
Begrundelse Der findes ikke i øjeblikket nogen procedure, som sikrer, at arbejdsgiveren underrettes om resultatet af helbredskontrollen. Dette er af afgørende betydning, hvis han skal kunne styre processen. | |
| Ændringsforslag 5 Artikel 9 | |
|
For så vidt angår gennemførelsen af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, har medlemsstaterne mulighed for at anvende en overgangsperiode på højst seks år fra den ... * , hvis der anvendes arbejdsudstyr, der blev stillet til arbejdstagernes rådighed før den ... ** , og som ikke under hensyn til de seneste tekniske fremskridt og/eller de organisatoriske foranstaltninger kan overholde grænseværdierne for eksponering. For så vidt angår udstyr, der anvendes i landbrugs- og skovbrugssektoren har medlemsstaterne mulighed for at forlænge overgangsperioden med højst tre år. |
1. For så vidt angår gennemførelsen af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, har medlemsstaterne mulighed for at anvende en overgangsperiode på højst fem år fra den ... * , hvis der anvendes arbejdsudstyr, der blev stillet til arbejdstagernes rådighed før den ... ** , og som ikke under hensyn til de seneste tekniske fremskridt og/eller de organisatoriske foranstaltninger kan overholde grænseværdierne for eksponering. For så vidt angår udstyr, der anvendes i landbrugs- og skovbrugssektoren har medlemsstaterne mulighed for at forlænge overgangsperioden med højst to år, for så vidt angår helkropsvibrationer. |
|
2. Medlemsstaterne fastsætter de i stk. 1 omhandlede undtagelser efter høring af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis. | |
|
_________
|
_________
|
Begrundelse Det oprindelige forslag fra Kommissionen indeholdt ikke andre overgangsregler end den normale treårige frist for implementering. Derudover var det efter bilag II muligt at fastsætte undtagelser i indtil fem år. Rådet har givet mulighed for overgangsperioder på op til seks år, med yderligere tre år for landbrugs- og skovbrugssektoren. Overgangsregler skal ses i forhold til den teknologiske udvikling, den sikkerheds- og sundhedsmæssige påvirkning af de berørte arbejdstagere og den økonomiske byrde, som direktivet pålægger arbejdsgiverne. Det oprindelige forslag opererer med en femårig periode til de berørte brancher til at udskifte det omfattede værktøj og maskiner i overensstemmelse med den teknologiske udvikling. Denne er heldigvis ikke stoppet, og en femårig overgangsperiode skønnes tilstrækkeligt. Inden for landbrugs- og skovbrugssektoren er udskiftningstakten ikke så hurtig som inden for andre brancher, for så vidt angår de maskiner, der giver påvirkninger af helkropsvibrationer. Dette bør imødekommes ved en mulighed for yderligere forlængelse, som det også er tilfældet i det oprindelige forslag til to år. Efter direktivets tekst kan der kun blive tale om overgangsregler, hvis det uanset den teknologiske udvikling ikke er muligt at overholde grænseværdien. For at sikre, at der ikke bliver tale om generelle overgangsregler, men også at disse bestemmelser ikke fortolkes for strengt, bør disse kun kunne fastsættes efter høring af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis. | |
| Ændringsforslag 6 Artikel 13 | |
|
Medlemsstaterne forelægger hvert femte år Kommissionen en rapport om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i dette direktiv med anførelse af de af arbejdsmarkedets parter fremførte synspunkter. |
Medlemsstaterne forelægger hvert femte år Kommissionen en rapport om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i dette direktiv med anførelse af de af arbejdsmarkedets parter fremførte synspunkter. Denne rapport skal bl.a. indeholde en udførligt begrundet liste over de overgangsregler og undtagelser, medlemsstaterne har fastsat. Den skal også indeholde en beskrivelse af bedste praksis med hensyn til at forbygge sundhedsskadelige vibrationer og andre måder at tilrettelægge arbejdet på, samt hvad medlemsstaterne har gjort for at formidle denne bedste praksis. |
|
På grundlag af disse rapporter giver Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen underretning herom. |
På grundlag af disse rapporter foretager Kommissionen en samlet evaluering af gennemførelsen af direktivet, herunder også på baggrund af forskning og videnskabelige oplysninger, og giver Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen underretning herom samt om forslag til hensigtsmæssige ændringer. |
Begrundelse Formålet med dette ændringsforslag er at sikre, at medlemsstaterne også giver detaljerede oplysninger om den praktiske gennemførelse af direktivet. Europa-Parlamentet har som medlovgiver en klar interesse i at modtage oplysninger om, hvorvidt Unionens borgere får den forbedring af sikkerhed og sundhed, som de med direktivet er blevet stillet i udsigt. En konkret måde at gøre dette på kunne være ved at oplyse om og udveksle bedste praksis. Formidlingen af medlemsstaternes erfaringer burde ske gennem Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao. Kommissionen bør på baggrund af oplysningerne fra medlemsstaterne foretage en samlet evaluering, hvori også inddrages forskning og ny viden. Dette er særlig vigtigt set i lyset af den megen diskussion, der har været om resultatet af forskning på området i forbindelse med vedtagelsen af dette direktiv. | |
| Ændringsforslag 7 Bilag, del A, nr. 2, litra b | |
|
b) skal målingerne i forbindelse med udstyr, der skal holdes med begge hænder, foretages på begge hænder. Eksponeringen fastsættes på grundlag af den højeste af de to værdier; der skal også gives oplysninger vedrørende den anden hånd. |
(Vedrører ikke den danske tekst.) |
Begrundelse (Vedrører ikke den danske tekst.) | |
BEGRUNDELSE
1. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 23. december 1992 forslag til direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes udsættelse for risici på grund af fysiske agenser, som mekaniske vibrationer, støj, felter og bølger samt optisk stråling. KOM(92)560.
Den fælles holdning, som Parlamentet her skal tage stilling til ved andenbehandling omhandler alene mekaniske vibrationer.
24% af alle lønmodtagere i Europa udsættes for mekaniske vibrationer i forbindelse med deres arbejde. Ni ud af femten lande mener, at der bør foretages yderligere forebyggende tiltag vedrørende mekaniske vibrationer.
Det er især inden for følgende jobgrupper, at mekaniske vibrationer forekommer:
- medhjælpere i mine-, bygge-, fremstillings- og transportindustrien,
- arbejdstagere i udvindingsindustrien og byggefagene,
- chauffører og operatører af mobile anlæg
Kilde: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur "The state of the occupational safety and health", 2000.
Direktivforslaget indeholder aktions- og grænseværdier for to typer af vibrationer.
- ∙Hånd/arm vibrationer,
- ∙Helkropsvibrationer
Hånd/arm vibrationer kan give følelsesløse fingre, de såkaldte "hvide fingre", permanent nedsat følesans og gribekraft, smerter i skuldre og led samt risiko for slidgigt.
Helkropsvibrationer kan medvirke til at give rygproblemer, herunder især lænderygsmerter, men også diskusprolaps og tidlig degeneration af rygsøjlen. Højere vibrationsstyrke og længere tids påvirkning øger risikoen, mens hvileperioder nedsætter den.
Fastlåste arbejdsstillinger og hyppige vrid af ryggen øger risikoen for skader. Det samme er tilfældet, når musklerne er trætte eller ryggen er trykket sammen efter hårdt fysisk arbejde, bump og uventede bevægelser, der f.eks. skyldes et ujævnt underlag eller mindre påkørsler, forøger også risikoen.
2. Vurdering af den fælles holdning i forhold til Europa-Parlamentets førstebehandling
2.1. Vurdering af imødekommelse af Parlamentets ændringsforslag
Ved førstebehandlingen stillede Parlamentet i alt 26 ændringsforslag, af relevans for mekaniske vibrationer.
Det er ordførerens vurdering at 21 af disse er imødekommet ved den fælles holdning. To ændringsforslag vurderes at være delvist imødekommet og tre vurderes ikke at være imødekommet.
De tre ændringsforslag (nr. 15, 29 og 32), der ikke er imødekommet, handler alle om, at der skal være en pligt og ikke en ret til helbredskontrol, dersom grænseværdien for udsættelse for vibrationer overskrides.
Efter den fælles holdning, artikel 8, stk. 1, har de ansatte ret til helbredskontrol allerede ved overskridelse af aktionsværdierne og ikke som i Parlamentets forslag ved overskridelse af grænseværdien. Ordføreren mener derfor, at den fælles holdning kan accepteres.
Det ene af de ændringsforslag (nr. 20), der er delvist imødekommet, handler om at medlemsstaterne hvert andet år skal indsende en liste over de undtagelser, der er gjort i henhold til direktivet. I den fælles holdning er denne pligt indført, men det skal kun ske hvert fjerde år, jf. artikel 10, stk. 4. Ordføreren mener, at det er vigtigt, at man løbende skal foretage en revision og gennemgang af undtagelserne, og betragter den fælles holdning som et acceptabelt kompromis. Ordføreren er generelt imod undtagelser. Når ordføreren har valgt ikke at stille forslag om at stramme anvendelsen af undtagelser, så hænger det meget nøje sammen med, at ordføreren mener at grænseværdierne skal sættes ned i forhold til den fælles holdning.
Det andet ændringsforslag (nr. 21) handler om det tekniske udvalg. Den fælles holdning er i overensstemmelse med den procedure der har været gældende siden 1991, og ordføreren vurderer ikke, at der er behov for at stille ændringsforslag.
Til trods for denne meget høje grad af imødekommelse af Parlamentets ændringsforslag, er den fælles holdning efter ordførerens opfattelse ikke tilfredsstillende. Ordføreren kan ikke anbefale, at Parlamentet godkender den fælles holdning uden at stille ændringsforslag.
Dette skyldes, at den fælles holdning på afgørende punkter med hensyn til helkropsvibrationer har forringet det oprindelige forslag fra Kommissionen, som Parlamentet har tilsluttet sig ved førstebehandlingen.
Hvad angår hånd-arm vibrationer ligger den fælles holdning tæt på det niveau som Parlamentet godkendte ved førstebehandlingen.
2.2. Ændrede aktions- og grænseværdier for helkropsvibrationer
Rådet har ændret de fastsatte grænseværdier og aktionsværdier for helkropsvibrationer, og fastsat meget lange overgangsbestemmelser. Ordføreren har derfor valgt at stille ændringsforslag, der skal bringe værdierne tilbage på det niveau, som Kommissionen foreslog i det oprindelige direktivforslag, og som Parlamentet accepterede ved at undlade at stille ændringsforslag hertil.
I det oprindelige forslag fra Kommissionen er grænseværdien sat til 0,7 m/s2 med en referenceperiode på otte timer, mens den i den fælles holdning er sat til 1,15 m/s2.
I det oprindelige forslag fra Kommissionen er aktionsværdien sat til 0,5 m/s2 med en referenceperiode på otte timer, mens den i den fælles holdning er sat til 0,6 m/s2.
Ordføreren er som udgangspunkt skeptisk over for grænseværdier, fordi disse kan opfattes som en accept af de påvirkninger, der ligger under grænseværdien. Alternativet til grænseværdier er meget klare præcise metodekrav til, hvilke beskyttelsesforanstaltninger arbejdsgiveren skal tage, for at de ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelige vibrationer. Her er det ordførerens opfattelse at grænseværdier, som de opstilles i dette direktiv, vil give industrien en vis fleksibilitet til at træffe de foranstaltninger, der er mest egnede til den enkelte virksomhed. Derfor kan ordføreren godt acceptere grænseværdier, men disse skal så også give arbejdstagerne en reel beskyttelse. Dette skal også ses i sammenhæng med, at der ved de opstillede aktionsværdier pålægges en pligt til at igangsætte foranstaltninger, hvis disse værdier overskrides.
Med baggrund i ISO-standard 2631 kan man ved en eksponeringstid på otte timer fastlægge følgende niveauer.
- ∙Under ca. 0,5 m/s 2 er der ingen dokumenterede helbredsrisiko.
- ∙Mellem ca. 0,5 m/s 2 og 0,8 m/s 2 kan der være potentiel helbredsrisiko.
- ∙Over 0,8 m/s 2 er der en helbredsrisiko.
Det er denne sundhedsmæssige vurdering, der er grundlaget for Kommissionens forslag ,og som ordføreren mener bør afspejles i henholdsvis aktionsværdier og grænseværdier. Set i forhold til dette grundlag er den fælles holdning udtryk for en meget betydelig forhøjelse af grænseværdien.
Der er tale om et minimumsdirektiv. Det vil være muligt for medlemsstaterne at fastsætte strengere regler. Det er også af konkurrencemæssige hensyn vigtigt, at der er et fælles level playingfield.
I debatten om direktivet om vibrationer har der været talt en del om, at der ikke er videnskabelig dokumentation for de fastsatte grænseværdier. Dette fik ordføreren til på Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders møde den 21. juni at bede Kommissionen om at fremlægge dokumentationen.
Kommissionen har siden til ordføreren fremsendt 24 rapporter om mekaniske vibrationer, der understøtter Kommissionens oprindelige forslag om grænseværdi.
Der er ifølge det videnskabelige materiale ingen tvivl om, at stigende vibrationers styrke giver større risiko for skader. Det fremgår af standarden, hvornår risikoen er til stede. Grænsen går ved 0,8 m/s 2. Men man kan ikke sige præcist, hvor mange flere der vil få en skade ved en værdi i forhold til en anden. Det skal man sige helt åbent. At bruge denne manglende præcise sammenhæng som argument for ikke at sætte en grænse vil være en kalkule, hvor det er de, der er udsat for de sundhedsskadelige vibrationer, der bærer risikoen.
I de videnskabelige undersøgelser fremhæves det, at helkropsvibrationer ofte ikke fremkalder disse skader alene. Arbejdsstillinger spiller f.eks. også en rolle. Ordføreren er blevet præsenteret for det synspunkt, at det må betyde, at man ikke kan fastsætte grænseværdier. Her vil ordføreren gerne pege på, at der netop ved valget af lovgivningsmetode, fastlæggelse af grænseværdier, er taget højde for dette, netop ved at man skal tage flere forholdsregler til forebyggelse, hvis man vil bringe udsættelsen ned under grænseværdierne. Ordføreren minder om, at alternativet vil være meget stramme og præcise metodekrav til at forebygge rygskader.
2.3. Overgangsbestemmelser
I det oprindelige forslag forudsætter direktivet, at medlemsstaterne skal have sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft senest den 31. december 1995. Det svarer til en almindelig treårig implementeringsperiode.
Derudover er der i bilaget vedrørende mekaniske vibrationer (afsnit A, nr. 12, og afsnit B, nr. 12) en mulighed for at fastsætte undtagelser i en periode på fem år efter implementeringsfristen, for så vidt angår grænseværdierne, når det tekniske niveau ikke muliggør overholdelse af grænseværdierne.
I den fælles holdning er der i artikel 9, pkt. 1, fastsat mulighed for en overgangsperiode på højst seks år, dersom der anvendes arbejdsudstyr, som ikke under hensyn til de seneste tekniske fremskridt og/eller den nuværende tilrettelæggelse af arbejdet kan overholde grænseværdierne for eksponering. Ordføreren ser ingen faglig begrundelse for at udvide denne periode fra de oprindelige fem år.
Ordføreren er principielt imod lange overgangsperioder. Ordføreren anerkender dog, at der vil være en del arbejdsudstyr, der selv korrekt anvendt ikke vil kunne overholde grænseværdierne, som de oprindeligt er foreslået af Kommissionen og som foreslået genindsat af ordføreren. Ordføreren mener derfor, at overgangsperioden skal fastsættes i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og den almindelige udskiftningstakt for arbejdsudstyr, og finder, at de oprindelige fem år er passende.
I den fælles holdning er der ligeledes efter artikel 9, pkt. 2, fastsat mulighed for at udvide denne periode med yderligere tre år, for så vidt angår skovbrugs- og landbrugssektoren.
Ordføreren anerkender, at udskiftningstakten af arbejdsudstyr inden for disse sektorer ikke er den samme som for andre sektorer, og at der derfor kan være nogle særlige problemer, navnlig som følge af det meget ujævne underlag på henholdsvis marker og i skovbunden. Ordføreren er derfor positivt indstillet overfor en udvidelse på yderligere to år, dog alene for så vidt angår helkropsvibrationer. Inden for hånd/arm vibrationer skønnes den teknologiske udvikling at være den samme inden for denne branche som for andre brancher.