Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

Procedure : 2002/2038(COS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A5-0152/2002

Indgivne tekster :

A5-0152/2002

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P5_TA(2002)0222

BETÆNKNING     
PDF 82kWORD 12k
25. april 2002
PE 301.883 A5-0152/2002
om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om samarbejde om europæisk turismes fremtid
(KOM(2001) 665 – C5‑0077/2002 – 2002/2038(COS))
Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme
Ordfører: Helena Torres Marques
PROTOKOLSIDE
 FORSLAG TIL BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM RETLIGE ANLIGGENDER OG DET INDRE MARKED
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRIPOLITIK, EKSTERNE ØKONOMISKE FORBINDELSER, FORSKNING OG ENERGI
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ- OG SUNDHEDSANLIGGENDER OG FORBRUGERPOLITIK

PROTOKOLSIDE

Med skrivelse af 15. november 2001 fremsendte Kommissionen sin meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om samarbejde om europæisk turismes fremtid (KOM(2001) 665 – 2002/2038(COS)).

På mødet den 27. februar 2002 meddelte Parlamentets formand, at denne meddelelse var henvist til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme som korresponderende udvalg og til Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik som rådgivende udvalg (C5‑0077/2002).

På mødet den 19. december 2001 havde Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme valgt Helena Torres Marques til ordfører.

På møder den 21. marts 2002 og 18. april 2002 behandlede udvalget Kommissionens meddelelse og udkastet til betænkning.

På sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for: 40; imod: 3).

Til stede under afstemningen var: Luciano Caveri (formand), Helmuth Markov, Gilles Savary og Rijk van Dam (næstformænd), Helena Torres Marques (ordfører), Luigi Cocilovo, Christine de Veyrac, Fernando Fernández Martín, (for Rolf Berend, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2),Carlos Bautista Ojeda (for Daniel Marc Cohn-Bendit), Danielle Darras, Garrelt Duin, Giovanni Claudio Fava, Jacqueline Foster, Mathieu J.H. Grosch, Konstantinos Hatzidakis, Ewa Hedkvist Petersen, Roger Helmer (for Philip Charles Bradbourn), Georg Jarzembowski, Dieter-Lebrecht Koch, Brigitte Langenhagen (for Felipe Camisón Asensio), Sérgio Marques, Emmanouil Mastorakis, Erik Meijer, Rosa Miguélez Ramos, Bill Miller (for Michel J.M. Dary), Francesco Musotto, Wilhelm Ernst Piecyk, Samuli Pohjamo, Bernard Poignant, Adriana Poli Bortone, Alonso José Puerta, Reinhard Rack, Carlos Ripoll i Martínez Bedoya, Isidoro Sánchez García, Marieke Sanders-ten Holte (for Herman Vermeer), Ingo Schmitt, Brian Simpson, Renate Sommer, Dirk Sterckx, Ulrich Stockmann, Joaquim Vairinhos, Ari Vatanen og Mark Francis Watts.

Udtalelserne fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er vedføjet denne betænkning.

Betænkningen indgivet den 25. april 2002.

Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles.


FORSLAG TIL BESLUTNING

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om samarbejde om europæisk turismes fremtid (KOM(2001) 665 – C5‑0077/2002 – 2002/2038(COS))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2001) 665 – (C5‑0077/2002),

–   der henviser til Kommissionens beretning til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om opfølgning til Det Europæiske Råds møde den 21. september: situationen i den europæiske turistsektor (KOM(2001) 668),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 3, litra u),

–   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Brügge den 18. september 2001, dok. 11894/01,

–   der henviser til sin beslutning af 18. februar 2000 om Kommissionens meddelelse : Forbedring af turismens beskæftigelsespotentiale(1) ,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og udtalelser fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5‑0152/2002),

A.   der henviser til, at turistsektoren spiller en yderst vigtig rolle i Den Europæiske Union, da den tegner sig for ca. 5% af både BNP (og dette tal når op på 12% af BNP, hvis vi medregner den virksomhed, turismen skaber i andre sektorer som transport og distribution) og beskæftigelsen, og at den er i en kraftig udvikling, som er bestemt til at vare ved,

B.   der henviser til, at Europa stadig er den vigtigste turistdestination i verden, men at dets rangstilling er blevet svækket de sidste år og at et voksende antal europæere vælger lande uden for EU som turistdestination,

C.   der henviser til, at det er positivt, at forbrugerne har stadig stigende adgang til turisttilbuddene,

D.   der henviser til, at turismen er en økonomisk sektor i stadig ekspansion både i Europa og globalt og i såvel tilbudsmæssig som beskæftigelsesmæssig henseende, og at den for mange byer, regioner og kommuner i EU er en meget vigtig økonomisk og kulturel ressource,

E.   der henviser til den positive virkning, som først borgernes frie bevægelighed og derefter indførelsen af euroen har haft på EU-borgernes dagligliv, og at det er nødvendigt at indføre andre elementer, der er grundlæggende for, at livet i Europa tilføres en virkelig fælles dimension,

F.   der henviser til, at turismen er en vigtig kilde til jobskabelse for både mænd og kvinder, og at beskæftigelsespolitikken i turistsektoren bør støtte strategier til at forbedre kvaliteten i arbejdet og reducere antallet af usikre ansættelsesforhold,

G.   der henviser til, at der i et europæisk perspektiv må gøres en samlet indsats og ske en samordning af aktioner til styrkelse af de initiativer, der tages af de femten medlemsstater hver især,

H.   der henviser til, at ganske mange EU-foranstaltninger direkte eller indirekte påvirker turistsektoren, og at turismen derfor må indgå som et integreret led i beslutningstagningen i EU,

I.   der henviser til, at det er nødvendigt ved revisionen af politikken for økonomisk og social samhørighed i større grad at fremhæve turismens rolle som en økonomisk virksomhed, der ikke alene kan skabe ny socio-økonomisk ligevægt på regionalt plan, men også er en udviklingsfaktor gennem multiplikatoreffekten for landbrug, håndværk og industri,

J.   der henviser til, at turismen i visse af Unionens regioner med svag udvikling, især regioner i den yderste periferi, udgør den indtægtsmæssigt vigtigste industri og i vidt omfang bidrager til bestræbelserne på at bringe disse regioners økonomi på højde med, hvad der er gennemsnittet for Fællesskabets udvikling,

K.   der følgelig henviser til, at turismen, udviklet på en fornuftig måde og på langt sigt, bør være en indtægtskilde og skabe bæredygtig beskæftigelse for de lokale økonomier og bidrage til at bevare og udvikle den landskabsmæssige, kulturelle, historiske og miljømæssige rigdom i Unionens regioner,

L.   der henviser til, at der er svagheder i harmoniseringen af medlemsstaternes lovgivning vedrørende anvendelse af en nedsat momssats for arbejdsintensive tjenester, især for restaurationsbranchen,

M.   der henviser til, at de særlige geografiske, historiske og kulturelle og miljømæssige forskelle udgør en rigdom og en vigtig årsag til regionernes turistmæssige tiltrækningskraft, og at EU derfor bør støtte foranstaltninger, der skal fremme og nyttiggøre disse særtræk,

N.   der henviser til, at masseturisme i følsomme områder som kyst- og bjergområder kan udgøre en trussel mod det lokale miljø og kulturen, hvis tilstrømningen af turister og byernes vækst ikke styres på rette vis,

O.   der henviser til, at turismen i vort samfund mere og mere opfattes som en social ret, hvad der på den ene side medfører anerkendelse af behovene hos visse sociale kategorier som handicappede eller de fattigste, og på den anden side rummer et stort uudnyttet potentiale i forbindelse med pensionister og unge og turistaktiviteter, der ikke spiller den store rolle i øjeblikket, men som har en stor fremtid for sig, såsom bondegårdsferier, naturoplevelser, kurophold, aktivferier for unge osv., som kan være med til at gøre turistaktiviteter mindre sæsonbestemte, og fremme befolkningernes kendskab til hinanden,

P.   der henviser til turismens betydning som fredsskabende faktor og dens afgørende rolle for den økonomiske udvikling i visse randområder i EU;

Q.   der henviser til, at kommunikationen mellem de enkelte aktører, især de små og mellemstore virksomheder, på regionalt, nationalt og fremfor alt på internationalt niveau, er meget ringe, hvorved en ensartet fremgangsmåde således vanskeliggøres, eller aktørerne endog modarbejder hinanden,

R.   der henviser til, at den nuværende konjunktur, især efter den 11. september 2001, er meget vanskelig som følge af et hidtil uset sammenfald af flere negative faktorer på samme tidspunkt: krisen i verdens vigtigste økonomier, EU, USA og Japan, krisen inden for lufttransporten, borgernes svigtende tillid og krisen inden for turistvirksomhederne, som både står over for tøvende forbrugere og meget stærk konkurrence fra visse mægtige turoperatører, som prøver at udnytte de nuværende vanskeligheder,

S.   der henviser til, at de oplysninger, som Verdensturistorganisationen for nylig har fremlagt i sin beretning for 2001, kræver en stærk indsats for at genskabe tilliden (disse oplysninger viser et foruroligende fald i turistaktiviteterne verden over i årets sidste tre måneder med -24% for Amerika og for Sydasien, -30% for Mellemøsten, -6% for Europa og -11% på verdensplan),

En europæisk strategi for turisme

1.   glæder sig over Kommissionens to dokumenter af 13. november 2001, og anser dem for at være et konkret tegn på, at der findes en vilje til på europæisk plan at stimulere en sektor, der har stor betydning for økonomien og det sociale liv;

2.   glæder sig over, at det er besluttet at inddrage turismen som et integreret led i Fællesskabets politikker og aktioner, og ønsker, at dette sker så hurtigt som muligt;

3.   insisterer på, at det er nødvendigt at fastlægge et samlet og sammenhængende rammeprogram for turismen i Europa: kræver derfor på baggrund af turismens grænseoverskridende karakter, at de berørte generaldirektorater (transport, regionalpolitik, beskæftigelse, miljø, socialpolitik, forbrugerbeskyttelse, uddannelse og kultur osv.), skal forpligte sig til at råde bod på den manglende sammenhæng i den nuværende planlægning og til bedre at orientere og integrere de fællesskabsprogrammer, som skal sikre en bæredygtig udvikling af sektoren og vertikal sammenhæng mellem regionerne, de nationale regeringer og fællesskabsinstitutionerne; mener, at der med henblik herpå bør foretages en erhvervskonsekvensanalyse af alle de EU-foranstaltninger, som berører turismen i betydelig grad, for at sikre, at alle aktioner af denne art kommer den bæredygtige og ansvarlige turisme til gode;

4.   mener, at det som led i drøftelserne med Parlamentet om Kommissionens nye årsprogram er nødvendigt at forelægge alle de igangværende og kommende foranstaltninger, som direkte og indirekte vedrører turistsektoren;

5.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at garantere, at Europa-Parlamentet kommer til at spille en væsentlig rolle i den åbne koordinationsmetode;

6.   går stærkt ind for, at der oprettes et europæisk forum for turisme, som på fællesskabsplan kan bidrage til at fremme og forbedre samarbejdet mellem turistbranchen og alle berørte aktører, hvilket skal ske i en ånd af samarbejdsvilje af hensyn til turismens fremtid, som Kommissionen foreslår det; ønsker, at Det Rådgivende Udvalg for Turisme får en styrket rolle på EU-plan med deltagelse af bl.a. de europæiske forbrugersammenslutninger og organisationer til beskyttelse af kulturarven samt miljøorganisationer;

7.   kræver, at Det Rådgivende Udvalg for Turisme og dette forum afholder et offentligt møde mindst en gang om året, og at de ansvarlige kommissærer, som træffer beslutninger som direkte eller indirekte berører turismen, kan drøfte områder, som er følsomme for turismen, med repræsentanter for turisterhvervet og forskellige sammenslutninger inden for turisme;

8.   anmoder om, at der inden for rammerne af det årlige europæiske forum for turisme og sideløbende med debatten om de prioriterede emner, der berører sektoren, som foreslået af Kommissionen oprettes debatfora med henblik på udveksling af oplysninger (EF-initiativer til fremme af turismen baseret på f.eks. Kultur 2000, Interreg osv.), bedste praksis og pilotforsøg;

9.   understreger, at muligheden for uden vanskeligheder at skaffe sammenlignelige oplysninger om hele Unionen er blevet stærkt forbedret, idet der nu findes ensartede evaluerings- og mærkningsmetoder, og opfordrer Kommissionen til at lette udarbejdelsen af standarder på dette område ved at stimulere og virke som katalysator for sektorens initiativer, men uden at træde i stedet for denne; tillægger dette aspekt særlig betydning i forbindelse med den forestående udvidelse med landene i Central- og Østeuropa og mener, at der allerede nu kan føres samråd med disse lande;

10.   anser det for nødvendigt yderligere at forbedre kvaliteten af den udsendte information og indikatorerne ved at anskueliggøre dataenes troværdighed og fulde integrering i de nationale regnskaber med det formål at give et samlet overblik over turistindustrien og de aktiviteter, som indgår i den;

11.   mener, at EU's kommende udvidelse åbner nye perspektiver for europæisk turisme, ikke blot på grund af det stigende antal turister fra de nye medlemslande, som vil rejse inden for EU, men også på grund af den betydning for den økonomiske og sociale udvikling, som turismen allerede har og vil få;

12.   mener, at der bør gøres yderligere fremskridt med hensyn til vedtagelsen af foranstaltninger, som vil kunne være et effektivt svar på de udfordringer, sektoren står overfor, og bane vej for en fremtidig indsats, som kan gøre det muligt for Europa som helhed at forblive verdens vigtigste turistdestination; anmoder i den forbindelse om, at der oprettes et EU-rammeprogram for turisme samt en tilsvarende budgetpost med henblik på at udvikle de planlagte foranstaltninger på en sammenhængende måde, især på områderne uddannelse og fremme af innovation;

13.   anmoder om, at der som led i debatten om harmonisering af skatter og afgifter i EU foretages en analyse af dens anvendelse i turistsektoren;

14.   insisterer på, at de regeringsorganer, som er ansvarlige for turisme, samt de, som er ansvarlige for banksystemet, træffer alle foranstaltninger med henblik på, at forordningen om grænseoverskridende betalinger i euro kan anvendes fra den 1. juli 2002, og at alle turister i eurozonen får garanti for absolut gennemsigtighed, hvad betalinger foretaget med bankkort angår, og tilskynder Kommissionen til fortsat at anvende alle de instrumenter, den har til rådighed, og tage de nødvendige skridt for at sikre, at omkostningerne ved grænseoverskridende betalinger bringes nøjagtigt på linje med omkostningerne for indenlandske transaktioner, hvorved eurozonen som et internt betalingsområde bliver et konkret og gennemsigtigt begreb for turister;

Bæredygtig turisme

15.   kræver, at der for fremtiden i henhold til de grundlæggende retningslinjer for Fællesskabets politikker og konklusionerne fra topmødet i Göteborg satses på at udvikle en turisme, som er bæredygtig, af god kvalitet, konkurrencedygtig og åben for alle, og som tager hensyn til naturens og de kulturelle seværdigheders bæreevne; understreger i den forbindelse, at det er nødvendigt at gøre de private operatører mere bevidste om turismens sociale og miljømæssige konsekvenser gennem udveksling af viden og god praksis ved at udvikle informationsnet;

16.   fastslår, at turisme kan være nøglen til fornyet igangsættelse af et lokalsamfund i dets helhed; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at der tages hensyn til lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med gennemførelse af strategier for bæredygtig økonomisk udvikling;

17.   er af den overbevisning, at turismen må udvikles på grundlag af politikker, som skal sikre, at de miljømæssige, kunstneriske, historiske og kulturelle værdier anvendes, fremmes og nyttiggøres;

18.   anser det for nødvendigt at fremme programmer og støtteordninger, der giver alle sektorer og aktører inden for hele turistbranchen, herunder lokale og regionale myndigheder, mulighed for at udforme deres egne programmer for bæredygtig turisme; understreger, at der under alle omstændigheder bør tages hensyn til turiststedernes potentiale og udarbejdes en opgørelse over turiststedernes naturlige ressourcer, beskyttede områder, kulturarv og lokale kendemærke, ligesom der bør opstilles programmer for bedre udnyttelse og markedsføring af potentialet i de mindre kendte regioner;

19.   minder om, at det er nødvendigt at udvikle en effektiv og bæredygtig transportinfrastruktur for at gøre navnlig de mere perifert beliggende områder som bjergområder og øer mere attraktive for turister;

20.   finder i den forbindelse, at man i "hvidbogen om den europæiske transportpolitik" ikke er opmærksom på følgerne for turismen af den tiltagende trafik;

21.   opfordrer Kommissionen til at lave en oversigt over og foretage en evaluering af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de vigtigste turiststeder er tilgængelige, og at offentliggøre resultaterne;

22.   glæder sig over Kommissionens initiativ til at gennemføre Agenda 21, der skal fremme bæredygtig udvikling af turistaktiviteter, og ønsker, at alle berørte parter inddrages fuldt ud i dette arbejde; slår til lyd for, at der inden for rammerne af disse aktiviteter lægges større vægt på fællesskabsordningen for miljøstyring og miljørevision (EMAS), som også lokale myndigheder har kunnet anvende siden 2001;

23.   går stærkt ind for, at der inden for rammerne af Agenda 21 tages konkrete initiativer til fremme af bæredygtig turisme, som f.eks. indførelse af en mærkningsordning for tjenesteydelser i turistbranchen (rejsearrangører, hotelsektoren, rejsebureauer, turistguider, kommuner osv.), skatte- og afgiftsmæssige tiltag, der har til formål at finansiere foranstaltninger, der retter op på turismens negative virkninger, integreret forvaltningspraksis i følsomme områder (kyststrækninger, bjergområder osv.) og inddragelse af turistaspektet i andre former for økonomisk virksomhed;

24.   opfordrer Kommissionen til at undersøge virkningerne af den europæiske turisme i udviklingslandene og fremme aktioner og turistaktiviteter, som øger den økonomiske og sociale samhørighed i disse destinationslande;

25.   mener, at det i forbindelse med udformning af indikatorer for bæredygtig turisme er nødvendigt at indarbejde de kriterier og henstillinger, der er indeholdt i den europæiske pagt om bæredygtig turisme, som samtlige medlemsstater har undertegnet;

26.   anmoder om, at der som vejledende dokument udarbejdes en tredje håndbog med henblik på definition og anvendelse af de grundlæggende kriterier for bæredygtig turisme og risikostyring på de berørte turiststeder;

27.   understreger endnu en gang turismens rolle og det bidrag, som denne sektor kan yde i forbindelse med udfordringen fra topmødet i Lissabon om at gøre Unionen til et område med fuld beskæftigelse, med en levedygtig og konkurrencedygtig økonomi, især for regioner med svag udvikling, herunder navnlig regioner i den yderste periferi; minder i den forbindelse om, at turistbranchen især er kendetegnet ved udvidet brug af navnlig sæsonansat arbejdskraft, som må være mere og mere specialiseret, hvad der kræver fremme af erhvervsuddannelse med flere kvalifikationer på det teknologiske område, sprogkundskaber og større mobilitet af arbejdsstyrken inden for turistsektoren;

28.   glæder sig over Kommissionens forslag om at undersøge nye former for turisme og tilskynder Kommissionen til at se på den rolle, sportsrelateret turisme kan spille både for skabelse af arbejdspladser og forøgelse af antallet af turister;

29.   går ind for, at der med støtte fra Fællesskabet gøres en indsats for at fremme nye former for turisme, som kan være med til at gøre turisterhvervet mindre sæsonpræget, f.eks. bondegårdsferier, helseturisme, og navnlig kurophold, eller social turisme, som ikke kun tager sigte på arbejdstagere, men også på unge og pensionister, der alle er former for turisme med et stort vækstpotentiale; understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe sexturisme og dermed beslægtede former for turisme og kræver, at der træffes sanktioner mod de medlemmer af turistbranchen, som støtter en sådan adfærd ved at tilbyde deres produkter i dette øjemed;

30.   ønsker, at der lægges større vægt på kvaliteten af de jobs, som skabes inden for turistsektoren, idet der sættes fokus på uddannelse, udvikling af karrierestrukturer, anerkendelse af eksamensbeviser, beskyttelse af arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold og bekæmpelse af illegalt arbejde;

31.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre turismens vigtige rolle i de nationale handlingsplaner for beskæftigelse således, at man udnytter alle muligheder, som udvikling af turismen kan byde med hensyn til at skabe bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og begrænse de negative virkninger af den nuværende økonomiske og politiske situation;

32.   understreger betydningen af, at der skabes sammenhæng mellem de foreslåede aktioner og foranstaltningerne i de flerårige programmer for de små og mellemstore virksomheder, især inden for erhvervsuddannelse og støtte til innovation, som er væsentlige elementer i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon, der ikke omtales direkte i meddelelsen;

33.   glæder sig over, at Kommissionen erkender, at manglen på tilstrækkelig arbejdsstyrke inden for bestemte fag og kvalifikationsområder er et problem for turistsektoren; finder det beklageligt, at der ikke foreligger klare forslag til at løse dette problem; opfordrer Kommissionen til at undersøge efterspørgslen efter arbejdskraft inden for de enkelte sektorer og regioner på baggrund af de nuværende og fremtidige udfordringer, og at udarbejde rammerne for en generel politik for turisme på nationalt og regionalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at benytte alle muligheder, som Den Europæiske Socialfond rummer med hensyn til hensigtsmæssig faglig uddannelse og tilegnelse af fremmedsprog;

34.   fremhæver endvidere, at den europæiske turistsektor i forhold til, hvad der gør sig gældende internationalt, er karakteriseret ved små virksomheder (mikrovirksomheder, familieforetagender og SMV'er), hvad der i mangel af juridisk eller skattemæssig samordning på europæisk niveau, forringer deres konkurrenceevne;

35.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP) at foreslå standarder for kvalitet og kontrol på området for uddannelse af personale i overensstemmelse med behovene på de lokale arbejdsmarkeder og den teknologiske udvikling; opfordrer endvidere CEDEFOP til at medvirke til partnerskab og dialog mellem uddannelsesinstitutter og turistsektoren for at tilvejebringe den fornødne synergi mellem uddannelse og erhvervserfaring;

36.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om anerkendelse af faglige kvalifikationer for arbejdstagere inden for turistsektoren på europæisk og internationalt plan;

37.   beklager, at det ikke er lykkedes at nå frem til en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, hvad angår indførelse af et direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for arbejdstagere i midlertidig beskæftigelse; glæder sig dog over Kommissionens forslag og forbeholder sig retten til inden for rammerne af sin udtalelse at fremhæve de særlige behov, som findes hos arbejdstagerne i turistsektoren;

38.   tror fast på det hensigtsmæssige i at støtte SMV'er, især med henblik på dannelse af netværk, for at markedsføre Europa som turistdestination, idet man fremhæver de nye former for turisme på nye steder, som endnu ikke er meget besøgt, og navnlig får europæere fra fastlandet til at opdage, at europæiske destinationer som øer eller regioner i den yderste periferi kan være tiltrækkende; foreslår, at destinationen Europa skal fremmes og gøres mere synlig gennem en hensigtsmæssig anvendelse af de forskellige EU-repræsentationer i verden;

39.   anmoder Kommissionen om at forelægge forslag til et PR-program, der skal iværksættes uden for EU's grænser, og som inddrager medlemsstaterne og eventuelt de kandidatlande, der måtte vise interesse herfor;

40.   henstiller til Kommissionen at benytte sine PR-kampagner for euroen uden for EU for at gøre opmærksom på de fordele, turisterne vil kunne drage af, at de kan bruge samme valuta i de fleste EU-lande;

41.   finder, at det er væsentligt, at der indføres satellitregnskaber for turismen, som Kommissionen foreslår det i sin meddelelse, ifølge Verdensturistorganisationens og OECD's og Eurostats indikatorer for at man bedst muligt kan kende og bedømme udviklingen af turistaktiviteterne i fællesskabslandene; er endvidere overbevist om, at et instrument af en sådan betydning ikke kan overlades til de nationale administratorers forgodtbefindende, men må omfattes af et rammeinitiativ på fællesskabsniveau;

42.   opfordrer Kommissionen til at sørge for, at lokale myndigheder og den private sektor inddrages fuldt ud i gennemførelsen af foranstaltninger og ordninger med henblik på en god udnyttelse af finansielle og ikke-finansielle fællesskabsinstrumenter (foranstaltning 6);

43.   mener på baggrund af krisen inden for lufttransporten (Fællesskabets flyselskaber har oplevet en nedgang i deres virksomhed på 17,6% i de sidste 111 dage af 2001 i forhold til 2002, med en tilbagegang af i omsætningen på 3,4 mia. euro), at EU-institutionerne hurtigt må udarbejde et strategisk svar;

44.   kræver, at Fællesskabets administrative ressourcer (for øjeblikke findes der kun en administrativ enhed, der beskæftiger sig med turisme) er af en sådan størrelse, at arbejdet kan udføres, og at Europa får en mulighed for at realisere sine ambitioner; mener, at en sådan styrkelse af Kommissionens struktur og menneskelige ressourcer vil sætte den i stand til:

- rettidigt at arbejde effektivt inden for rammerne af samrådet på tværs af tjenesterne for at sikre, at der i de forslag, som fremlægges af de forskellige generaldirektorater vedrørende Det Europæiske Fællesskabs øvrige politikker, tages tilstrækkeligt højde for turistdimensionen og den specifikke karakter af de virksomheder, som kendetegner turisterhvervet (SMV'er), bl.a. ved hjælp af en hensigtsmæssig cost/benefit-analyse,
- at etablere effektive forbindelser med turistmyndighederne og med de vigtigste repræsentanter for erhvervet, både på nationalt og på internationalt niveau;

45.   anmoder Kommissionen om snarest muligt at fremsætte forslag, der gør det muligt at medtage restaurationsbranchen og eventuelle andre turisttjenester, som endnu ikke var berettigede til at blive omfattet af denne foranstaltning, på listen over de aktivitetssektorer, som varigt nyder godt af en nedsat momssats med det formål at udvikle beskæftigelsen på de pågældende områder, modernisere disse erhverv og forbedre den europæiske turismes stilling i forhold til den internationale konkurrence;

46.   anmoder Det Europæiske Konvent, som er i færd med at drøfte Europas fremtid, om nøje at vurdere behovet for et solidt retsgrundlag, som kan styrke fællesskabsindsatsen på turistområdet, ved i traktaten at optage en virkelig fællesskabspolitik for turisme, som tilgodeser de væsentlige forskelle mellem de forskellige lande og regioner og samtidig gør det muligt at træffe koordinerede foranstaltninger med henblik på udvikling af den europæiske turisme under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet og for også at få mulighed for at fremme europæisk turisme i tredjelande;

47.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)EFT C 339 af 29.11.2000, s. 286.


BEGRUNDELSE

En sektor i forandring

Turistsektoren i EU består af omkring 2 millioner virksomheder, hovedsagelig SMV'er, der tegner sig for ca. 5% af både BNP og beskæftigelsen. Endvidere er turismen en af de sektorer i den europæiske økonomi, der har de bedste fremtidsperspektiver. Ifølge prognoserne vil turismen i Europa fortsat vokse mere end økonomien i gennemsnit. Det skyldes bl.a., at der er blevet mere fritid, at der er sket global økonomisk vækst, og at levevilkårene (sundhed) for befolkningen generelt, og især for ældre, er blevet forbedret.

Hvad fordele angår, har Europa de mest varierede og den største koncentration af turistattraktioner, hvilket gør Europa til den mest besøgte turistregion i verden, selv i forhold til visse oversøiske regioner, hvor turismen er et forholdsvis nyt fænomen, hvad der gør det muligt at håbe på en fordobling af den europæiske turismes volumen i de kommende 20-25 år med en nettostigning i udgifter og produkter svarende til omkring 3% om året. Beskæftigelsen vil stige med ca. 15% i alt i de kommende ti år.

En af de faktorer, der har størst betydning for væksten af turismen i de kommende år, er udviklingen i befolkningsstrukturen. Om 20 år vil den del af befolkningen, der er over 65 år, være vokset med 17 millioner. Personerne i denne aldersgruppe, som vil være sundere og have en længere middellevetid og flere ressourcer, vil langt mere end tidligere blive tilskyndet til at rejse. Samtidig vil der ske en ændring af efterspørgslen inden for turismen: Kulturturismen og turisme med relation til naturarven vil få en betydelig vækst.

Andre aktiverende elementer er: Liberaliseringen på transportområdet og videreudviklingen af transportnettet, styrkelsen af det indre marked (navnlig indførelsen af den fælles valuta), samt den betydelige udvikling og resultaterne af informationssamfundet. Det må heller ikke glemmes, at udvidelsen også vil bidrage til at forøge efterspørgslen på turisme til de nye medlemsstater og til, at nye fællesskabsborgere rejser til vore lande (dette fænomen forekommer for øvrigt allerede).

Turismen og beskæftigelsen

Det er først for ganske nylig, at man har forstået den rolle, turismen vil kunne spille for at fremme fuld beskæftigelse i Den Europæiske Union. I forbindelse med nødvendigheden af, at Den Europæiske Unions økonomi når op på højde med andre regioner som De Forenede Staters, især inden for de mest innovative sektorer, er det blevet konstateret, at turismen er meget lovende, og frem for alt at man kan investere i turismens udvikling på lang sigt, selv i en så vanskelig fase som den, verdensøkonomien for øjeblikket befinder sig i.

Med krisen for øjnene blev der i november 1997 på en europæisk konference afholdt i Luxembourg om temaet turisme og beskæftigelsen iværksat den proces, som i 1998 førte til, at Kommissionen vedtog meddelelsen om forbedring af turismens beskæftigelsespotentiale.

Herefter blev i Rådets konklusioner af 21. juni 1999 Kommissionen og medlemsstaterne opfordret til at indgå et snævert samarbejde med henblik på en bedre udnyttelse af turismens potentielle bidrag til vækst og beskæftigelse, navnlig i forbindelse med fire emner (oplysning, uddannelse, kvalitet og bæredygtighed) for hvilke der blev oprettet fire arbejdsgrupper på højt plan.

Den 22. november 2000 i Lille foreslog det franske formandskab, at der blev indført et øget samråd, navnlig med henblik på at skabe et netværk af pilotregioner, bæredygtig turisme og informationsudveksling.

Den 2. juli 2001 i Brügge fremførte det belgiske formandskab, som ønskede at gøre turistaktiviteter tilgængelige for bestemte målgrupper (unge, ældre, personer som lever under fattigdomsgrænsen, arbejdsløse og handicappede) ideen om en turisme for alle (se formandskabets konklusioner om "turisme for alle", der blev godkendt på samlingen i Rådet den 27. september 2001.

Situationen efter den 11. september

Der er ikke noget mærkeligt i, at turisterhvervet reagerede med uro efter attentaterne den 11. september. Fra et samfundsmæssigt synspunkt repræsenterer turisme en virksomhed, som selv i en lang periode med stabilitet lettere end andre sektorer vil kunne blive forstyrret af enkelte hændelser; dette skyldes, at størsteparten af turistvirksomheden ikke svarer til et vitalt behov, at turistens adfærd er særlig følsom over for psykologiske og sociale påvirkninger og for personlige stemninger og reaktioner på kort sigt. Endvidere ramte terrorangrebene på De Forenede Stater et område, som allerede var svækket af økonomiske og konjunkturelle vanskeligheder og af andre begivenheder for nylig som udbruddet af mund- og klovsyge eller olieudslippene.

Kommissionens første reaktion var ikke at overdrive den virkning, begivenhederne den 11. september har for turismen; men i månederne efter voksede en vis uro hos de berørte og de politiske og økonomiske kredse; krisen, eller i det mindste en vis afmatning, synes at vare ved, og perspektiverne er ikke så beroligende, som man havde håbet. Verdensturistorganisationens beretning for 2001, som udkom i januar, synes ikke at berolige branchen; det drejer sig først og fremmest om at bekræfte, at der er ved at ske en ændring af turistmarkedet, ikke blot som en følge af begivenhederne i New York - turisterne har ændret rejseadfærd (de undgår om muligt flyrejser) ændrer deres destinationer (de foretrækker at blive i Europa) og har en tendens til at blive tættere på deres hjem.

Men de vigtigste oplysninger er de, som belyser den nedgang, som turisterhvervet uden undtagelse, men dog med store forskelle, har været ramt af i de sidste tre måneder af 2001. Og denne tendens lader endvidere til at blive bekræftet i begyndelsen af 2002. De nuværende konjunkturer er - i håbet om et snarligt opsving - hård for mange operatører, som afventer reservationer for de kommende måneder, og som kæmper med alvorlige likviditetsproblemer for at kunne blive på markedet.

Samtidig er der risiko for, at konkurrencen bliver fordrejet til fordel for de største rejseoperatører, som måske allerede prøver at erobre markedet ved at sætte priserne ned. Hertil kommer endvidere den vanskelige økonomiske situation i visse stater (som Tyskland), som tegner sig for en enorm del af efterspørgslen inden for turismen, samt krisen inden for lufttransporten.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at terrorangrebene på USA har haft en negativ effekt på den del af den europæiske turisme, der vedrører turisme fra tredjelande, da det har ramt "high-class"-turismen, som er baseret på en rig kundekreds, som ofte består af amerikanere eller japanere.

En effektiv indsats

Hvad turisterhvervet ønskede efter de dramatiske begivenheder i New York var en resolut politisk handling på europæisk niveau for at man kunne imødegå den kommende krise og først og fremmest foranstaltninger for at fremme Europa som turistdestination. I modsætning hertil har der været ukoordinerede svar og promotionsinitiativer på nationalt plan, hvilket rummer fare for, at de gensidigt ophæver hinanden.

Kommissionens svar på dette ønske går først og fremmest ud på at minde om subsidiaritetsprincippet, som ligger til grund for ethvert initiativ, eftersom der i traktaterne ikke er fastsat noget retsgrundlag for turisme. Den indsats, Kommissionen foreslår, er følgelig begrænset til "en ny dynamik for sammenhæng og integration" med henblik på at integrere turismen i Fællesskabets politikker og foranstaltninger.

Dette kommer konkret til udtryk i visse foranstaltninger, om hvilke det mindste, man kan sige, er, at deres effektivitet er tvivlsom: "Kommissionen indfører i samarbejde og koordination med medlemsstaterne og turisterhvervet mekanismer, der kan forbedre integreringen af alle turistaktørers interesser og behov i de fællesskabspolitikker og -initiativer, der indvirker på turismen. I en anden interessant foranstaltning foreslås det at fremme en "forbedring af kontakten med turisterhvervet og de øvrige aktørgrupper", hvilket skulle realiseres gennem afholdelsen af et årligt europæisk turismeforum.

En strategi uden større ambitioner

Selv om Kommissionen viser tydelig vilje til at foreslå en handlingsplan, som vil kunne styrke og skabe dynamik i en af de mest lovende sektorer i den europæiske økonomi, er det ikke desto mindre sandt, at de påtænkte foranstaltninger er ineffektive og på ingen måde lader fremgå en ny strategi med henblik på virkelig at udvikle den europæiske turisme.

Hele det potentiale for økonomisk udvikling, navnlig for regioner, som er bagefter i udvikling, som turismen kan udgøre, kræver en stærkere indsats på fællesskabsniveau: Den Europæiske Union, som netop har indført en fælles valuta, og som for fremtiden tilsigter en fælles, økonomisk politik, kan ikke forblive fuldstændig inaktiv på turistområdet. Der findes både muligheder og midler til at føre en fælles politik for turisme, som går langt ud over det, som ville være muligt på det nuværende retsgrundlag.

For det første kunne man udnytte den mulighed, der ligger i den fælles valuta, til at markedsføre Unionen som en turistdestination, ved at lægge vægt på den uvurderlige kulturarv som er baseret på fredelig sameksistens og integration i forskellighed og demokrati, som et halvt århundredes fællesskabshistorie har gjort det muligt at realisere. Med en informations/markedsføringskampagne burde det forhold fremhæves, at verdens mest besøgte kontinent, med forskellige kulturer og traditioner og sprog, i dag fremstår som et ensartet fælles hele for enhver turist.

Det ville imidlertid være ønskeligt at fremme en mere sammenhængende harmonisering på fællesskabsplan af standarderne for turisttjenesteydelser, både hvad angår kvaliteten af de tjenesteydelser, der tilbydes kunderne, og destinationernes særlige kendetegn.

En af prioriteringerne for en indsats på fællesskabsniveau for turismen burde først og fremmest være at tage højde for miljøaspekterne. Sektoren er fuldstændig afhængig af naturarven og den historiske og arkitektoniske arv. For fremtiden vil man ikke kunne have turistaktiviteter, som ikke er "bæredygtige" dvs. som ikke vil kunne integrere bæredygtigheden af enhver aktivitet i sine egne vilkår.

For en integreret indsats

Unionen ønsker mere og mere at gennemføre en politik, som svarer til et projekt om integreret udvikling, der vil kunne skabe synergi mellem den indsats, der føres på de forskellige interventionsområder. Turistsektoren kan også drage fordel af en sådan strategi. I forbindelse med ethvert fællesskabsprogram bør der således med henblik på at udnytte hele dets potentiale ske overvejelse og vurdering af dets virkning på udviklingen af turismen .

Turismen er i virkeligheden et område, som lever ved at profitere af de goder, som opstår af andre interventioner. Det er tydeligt for de programmer, som gennemføres inden for rammerne af strukturfondene, som ved at forbedre tilgængeligheden og rammerne for at fremme den økonomiske virksomhed gør det muligt for turistvirksomhed at finde et mere gunstigt miljø. Turismen bør fremmes mere gennem foranstaltninger i mål 1-regioner og i samhørighedslandene.

Lissabon-processen og dens ambitiøse udfordring om at gå frem mod fuld beskæftigelse, navnlig inden for de mest innovative sektorer, kan selvfølgelig i turismen og alle de muligheder, den giver, finde et af de mest gunstige miljøer. Først og fremmest er den nye teknologi central for turistaktiviteter, både når det drejer sig om at forvalte potentialet og strukturerne og om at markedsføre og "sælge" de forskellige destinationer.

Turismen bidrager i stort omfang til uddannelse af de menneskelige ressourcer og til deres mobilitet. Det er uden tvivl her, at man kan finde de bedste sprogkundskaber, selv om man selvfølgelig altid kan ønske mere mobilitet og uddannelse.


UDTALELSE FRA UDVALGET OM RETLIGE ANLIGGENDER OG DET INDRE MARKED

11.marts 2002

til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Samarbejde om europæisk turismes fremtid

(KOM(2001) 665 – C5‑0077/2002 – 2002/2038(COS))

Rådgivende ordfører: Philip Charles Bradbourn

PROCEDURE

På mødet den 19. februar 2002 valgte Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked Philip Charles Bradbourn til rådgivende ordfører.

På møder den 26.-27. marts 2002 og 16. april 2002 behandlede udvalget udkastet til udtalelse.

På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående konklusioner (for: 18; imod: 12; hverken/eller: 1).

Til stede under afstemningen var: Giuseppe Gargani (formand), Willi Rothley, Ioannis Koukiadis og Bill Miller (næstformænd), Philip Charles Bradbourn (rådgivende ordfører), Paolo Bartolozzi, Maria Berger, Ward Beysen, Brian Crowley, Bert Doorn, Janelly Fourtou, Marie-Françoise Garaud, Evelyne Gebhardt, Fiorella Ghilardotti, José María Gil-Robles Gil-Delgado, Malcolm Harbour, Heidi Anneli Hautala, Othmar Karas, Kurt Lechner, Klaus-Heiner Lehne, Toine Manders, Arlene McCarthy, Manuel Medina Ortega, Ana Palacio Vallelersundi, Francesco Enrico Speroni, Marianne L.P. Thyssen, Rijk van Dam, Rainer Wieland, Joachim Wuermeling, Matti Wuori and Stefano Zappalà, Hannes Swoboda (for François Zimeray) og Véronique De Keyser (for Carlos Candal, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2).

KORT BEGRUNDELSE

Ordføreren er klar over turismens og rejseindustriens betydning for de lokale og nationale økonomier og deres rolle med hensyn til at skabe beskæftigelse. Han er især bevidst om det store antal små og mellemstore virksomheder, der er involveret på græsrodsniveau i landdistrikterne.

Selvom artikel 3, stk. 1, litra u, i EF-traktaten blandt Fællesskabets aktiviteter nævner ”foranstaltninger på områderne … og turisme”, er disse foranstaltninger imidlertid med de mål for øje, der er nævnt i artikel 2, som opstiller klare grænser for Fællesskabets aktioner. Desuden skal alle aktioner bestå nærhedsprøven– hvilket ikke er let på et område som dette, der helt åbenlyst er et spørgsmål om nationale - og tilmed ofte regionale eller lokale – beføjelser, da der findes så mange forskellige turistdestinationer, -faciliteter og -boligformer selv inden for et bestemt område. Det giver ingen mening at betragte Europa som en enkelt turistdestination: Selv inden for de enkelte lande er der en tendens til, at turismen behandles på regionalt og lokalt niveau, og konkurrencen går helt ned til de enkelte turiststeder. Ordføreren mener derfor, at den meddelelse, som udvalget har fået forelagt, i vidt omfang er et unødvendigt og uønsket forsøg på at udvide Fællesskabets beføjelser. Især bør Kommissionen ingen lovgivningsmæssig rolle have på dette område, når man ser bort fra strukturfondene og Samhørighedsfonden.

I sin hvidbog – Reformen af Kommissionen – fremførte Kommissionen, at den havde brug for en mere effektiv metode til at fastlægge sine prioriteter og afsætte ressourcer hertil. ”Dens begrænsede menneskelige ressourcer er blevet for tyndt spredt over en lang række aktiviteter og opgaver, hvilket skader effektiviteten og troværdigheden. Vi må recentrere Kommissionen om dens kerneopgaver og politiske mål”. Den foreliggende meddelelse lader ane, at dette budskab endnu ikke er blevet modtaget.

Desuden er det, i betragtning af at politikken for udviklingen af landdistrikterne for øjeblikket ikke udnyttes fuldt ud, og de særlige problemer, landdistrikterne for øjeblikket plages af, ordførerens opfattelse, at Kommissionen bør koncentrere sig om deregulerende foranstaltninger, da de fleste virksomheder på lokalt niveau inden for denne sektor er små eller mellemstore virksomheder. Imidlertid er der en rolle for Kommissionen at spille, nemlig rollen som formidler i forbindelse med den frivillige udveksling af bedste praksis mellem turistvirkomheder i Europa.

KONKLUSIONER

Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked opfordrer Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   understreger, hvad angår foranstaltning 1, at Kommissionens rolle bør begrænses til indsamling og udveksling af oplysninger inden for turistsektoren og specifikt ikke bør omfatte udarbejdelse af en politik på europæisk plan; understreger, at turismen er en form for økonomisk virksomhed, der har stor betydning for mange regioner i Fællesskabet, at den udgør et vigtigt element i det indre marked i henseende til den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser;

2.   mener, hvad angår foranstaltning 3, at Kommissionens aktion bør begrænses til at opfordre til snarere end fremme samspil mellem industrien, slutbrugere og aktører inden for nøglesektorer, og at dette kun bør ske på strengt frivillig basis;

3.   fastholder, at det bør gøres klart, at forbedring af samspillet mellem aktører og destinationer og fremme af partnerskaber, jf. foranstaltning 4, udtrykkeligt bør omfatte inddragelse af den private sektor og lokale myndigheder som berørte aktører, således at man undgår, at de bliver marginaliseret;

4.   påpeger, at Kommissionens rolle skal begrænses til udelukkende at give det første incitament i forbindelse med den foreslåede foranstaltning 4, og at der i betragtning af de eksisterende finansielle fællesskabsinstrumenter ikke vil blive behov for yderligere øremærket finansiering;

5.   glæder sig over, at Kommissionen foreslås som formidler af støttetjenester og –funktionaliteter, men advarer mod oprettelse af nogen form for organer på EU-niveau (foranstaltning 5);

6.   opfordrer Kommissionen til at sørge for, at lokale myndigheder og den private sektor inddrages fuldt ud i gennemførelsen af foranstaltninger og ordninger med henblik på en god udnyttelse af finansielle og ikke-finansielle fællesskabsinstrumenter (foranstaltning 6);

7.   mener, at den foreslåede foranstaltning 7 vil være en upassende brug af knappe fællesskabsmidler - især når man tager i betragtning, at turisme i væsentlig grad er af national, regional og lokal karakter, og at nærhedsprincippet skal overholdes - og kunne føre til endnu mere bureaukrati for især de små og mellemstore virksomheder; foreslår derfor, at den erstattes med en foranstaltning, hvor Kommissionen og medlemsstaterne tilpasser ordningerne, således at det bliver lettere at anvende bedste praksis;

8.   mener, at den foreslåede foranstaltning 8 bør have følgende ordlyd: ”støtte til en bæredygtig udvikling inden for turismen i Europa under fuld overholdelse af nærhedsprincippet”;

9.   opfordrer Kommissionen til at lade den foreslåede foranstaltning 9 udgå, da den helt klart er bureaukratisk og i modstrid med nærhedsprincippet;

10.   mener at Kommissionen, selvom benchmarking og kvalitetsindikatorer bør indgå i udvekslingen af bedste praksis, kun bør spille en formidlende rolle, især når man tager den holdning, som Kommissionen selv indtager i sin hvidbog – Reformen af Kommissionen – i betragtning.


UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRIPOLITIK, EKSTERNE ØKONOMISKE FORBINDELSER, FORSKNING OG ENERGI

13.marts 2002

til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalg. Samarbejde om europæisk turismes fremtid

(KOM(2001) 665 – C5‑0077/2002 – 2002/2038(COS))

Rådgivende ordfører: Willy C.E.H. De Clercq

PROCEDURE

På mødet den 23. januar 2002 valgte Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi Willy C.E.H. De Clercq til rådgivende ordfører.

På møder den 18. marts og 16. april 2002 behandlede udvalget udkastet til udtalelse.

På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner.

Til stede under afstemningen var: Carlos Westendorp y Cabeza (formand), Yves Piétrasanta (næstformand), Willy C.E.H. De Clercq (rådgivende ordfører), Sir Robert Atkins, María del Pilar Ayuso González (for Guido Bodrato), Felipe Camisón Asensio (for Werner Langen), Massimo Carraro, Giles Bryan Chichester, Harlem Désir, Carlo Fatuzzo (for Peter Michael Mombaur), Concepció Ferrer, Francesco Fiori (for Godelieve Quisthoudt-Rowohl), Colette Flesch, Christos Folias (for Christian Foldberg Rovsing), Per Gahrton (for Nuala Ahern), Neena Gill (for Luis Berenguer Fuster), Norbert Glante, Michel Hansenne, Roger Helmer (for Jaime Valdivielso de Cué), Hans Karlsson, Bashir Khanbhai, Peter Liese (for Umberto Scapagnini), Rolf Linkohr, Caroline Lucas, Eryl Margaret McNally, Erika Mann, Marjo Matikainen-Kallström, Elizabeth Montfort, Angelika Niebler, Paolo Pastorelli, Elly Plooij-van Gorsel, Samuli Pohjamo (for Nicholas Clegg), John Purvis, Daniela Raschhofer, Imelda Mary Read, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Ilka Schröder (for Konstantinos Alyssandrakis), Konrad K. Schwaiger, Esko Olavi Seppänen, W.G. van Velzen, Alejo Vidal-Quadras Roca, Dominique Vlasto, Myrsini Zorba og Olga Zrihen Zaari.

KORT BEGRUNDELSE

Turistsektoren tegner sig for 5% af arbejdspladserne i EU, fordelt på forskellige områder for offentlige eller private tjenesteydelser (transport, hotelbranchen, kulturværdier), uden at medregne de mange afledte arbejdspladser. Sektoren er afgjort en kilde til kapital for EU's betalingsbalance.

Selv om turismen ikke er en selvstændig EU-politik, er de tilknyttede aktiviteter (ud over transport) omfattet af EF-traktatens artikel 49 og 50 om tjenesteydelser og er direkte berørt af andre bestemmelser om f.eks. strukturfondene og miljøet.

Til trods for de seneste konjunkturelle problemer, som hidrører fra begivenhederne den 11. september, befinder sektoren sig i en ekspansionsfase og forekommer dynamisk. Det skal bemærkes, at hovedparten af aktiviteterne og beskæftigelsen er koncentreret på to millioner små og mellemstore virksomheder, som ofte er ret små, ligesom foreningssektorens andel er ret betydelig og spiller en ikke uvæsentlig rolle.

Endelig dækker markedssegmenter som kortere rejser, erhvervsturisme eller rejser organiseret af rejsearrangører med individuelle ruter som led i "grøn turisme" en fællesbetegnelse, der omfatter en mosaik af aktiviteter, hvis behov og forbindelser med kunderne, aktørerne og den offentlige sektor er meget alsidig.

Formålet med meddelelsen er ikke i egentlig forstand at formulere en fælles turistpolitik i lighed med den fælles miljøpolitik eller endog den fælles landbrugspolitik. Det er i øvrigt på nuværende tidspunkt vanskeligt at se, hvad en politik på dette område skulle omfatte ud over selve overskriften.

Det står ikke desto mindre fast, at der findes fælles behov, som må defineres, og at der ligeledes findes en række nationale og regionale initiativer, som bør enten udvides eller efterlignes. Ud fra denne betragtning bør etablering af netværk, benchmarking eller støtte til indførelse af en harmoniseret mærkning opmuntres. Udvalget finder det i denne forbindelse forbavsende, at der i meddelelsen savnes henvisninger til det flerårige program for virksomhederne, som ville være et naturligt udgangspunkt.

KONKLUSIONER

Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   tilslutter sig målsætningen om, at debatten om turismen skal have en fællesskabsdimension, som skal være et første skridt i retning af, at EU-institutionerne vedtager en strategisk holdning; opfordrer de berørte aktører til at gennemføre denne debat ud fra en langsigtet tilgang, som skal være uafhængig af den nuværende konjunkturbestemte situation, der er forårsaget af nylige internationale begivenheder;

2.   glæder sig over Kommissionens initiativ om at anlægge en fælles indfaldsvinkel til sektoren som sådan ved oprettelse af et europæisk turistforum, som ikke har en udøvende funktion, men åbner mulighed for diskussion, debat og udveksling af ideer om turistindustriens fremtid; gør dog opmærksom på, at der ikke må ses bort fra de særlige vilkår inden for de relevante markedssegmenter;

3.   understreger, at muligheden for uden vanskeligheder at skaffe sammenlignelige oplysninger om hele Unionen er blevet stærkt forbedret, idet der nu findes ensartede evaluerings- og mærkningsmetoder, og opfordrer Kommissionen til at lette udarbejdelsen af standarder på dette områder ved at stimulere og virke som katalysator for sektorens initiativer, men uden at træde i stedet for denne; tillægger dette aspekt særlig betydning i forbindelse med den forestående udvidelse med landene i Central- og Østeuropa og mener, at der allerede nu kan føres samråd med disse lande;

4.   understreger betydningen af foreningssektorens turistmæssige aktiviteter, både som kunde og som rejsearrangør; erkender foreningsektorens iværksætterevne, fleksibilitet og tilpasningsevne, og henstiller, at der tages hensyn til de særlige forhold i denne sektor, især for at den kan opretholde sin samfundsmæssige rolle;

5.   glæder sig over Kommissionens initiativ om hvert år at afholde et europæisk turistforum, så erhvervet bliver i stand til selv at opstille sine målsætninger i samråd med de offentlige myndigheder og repræsentanterne for civilsamfundet; mener, at forummet vil komme til at spille en vigtig rolle, når det drejer sig om at sikre, at oprettelsen af netværk og indsamlingen af informationer, som i øvrigt foreslås i meddelelsen, gennemføres ud fra disse målsætninger og ikke ud fra bureaukratiske forudsætninger;

6.   understreger, at turismen spiller en afgørende rolle i visse perifere regioner i medlemsstaterne; understreger, at turismen ofte er en vigtig indtægtskilde og en vej til økonomisk vækst; mener derfor, at en politik for turisme bør fremme den størst mulige inddragelse af regionale aktører;

7.   understreger vigtigheden af at skabe sammenhæng mellem de foreslåede aktioner med foranstaltningerne i de flerårige programmer for de små og mellemstore virksomheder, især inden for erhvervsuddannelse og støtte til innovation som er væsentlige elementer i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon, der ikke omtales direkte i meddelelsen;

8.   opfordrer Kommissionen til at tage konsekvenserne af det foreslåede direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for arbejdstagere i midlertidig beskæftigelse op til fornyet overvejelse, hvad angår deltids- og korttidsbeskæftigelse, som er kendetegnende for turistindustrien;

9.   anerkender turismens betydning for erhvervslivets struktur, idet den globalt betragtet er en af de største erhvervssektorer;

10.   fremhæver turistsektorens særlige status, da denne sektor spiller en afgørende rolle for Europas beskæftigelsesvilkår, den økonomiske vækst og udviklingen af tyndtbefolkede områder, hvor erhvervslivet bør indgå et samarbejde om udviklingen af turist-, besøgs- og oplevelsessektoren;

11.   lægger særlig vægt på udviklingen af bæredygtig turisme, idet den nye turisme/oplevelsessektoren bør vise hensyn til miljøet og beskytte det på langt sigt og samtidig skabe trygge beskæftigelsesvilkår.


UDTALELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER

7.marts 2002

til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om samarbejde om europæisk turismes fremtid

(KOM(2001) 665 – C5‑0077/2002 – 2002/2038(COS))

Rådgivende ordfører: Rodi Kratsa-Tsagaropoulou

PROCEDURE

På mødet den 12. december 2001 valgte Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender Rodi Kratsa-Tsagaropoulou til rådgivende ordfører.

På møder den 19. marts og 16. april 2002 behandlede udvalget udkastet til udtalelse.

På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående konklusioner (for: 29; imod: 2).

Til stede under afstemningen var: Theodorus J.J. Bouwman (formand), Marie-Hélène Gillig, Winfried Menrad, Marie-Thérèse Hermange (næstformænd), Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (rådgivende ordfører), Sylviane H. Ainardi, Jan Andersson, Elspeth Attwooll, Regina Bastos, André Brie (for Arlette Laguiller), Philip Bushill-Matthews, Alejandro Cercas, Proinsias De Rossa, Harald Ettl, Jillian Evans, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Anne-Karin Glase, Koldo Gorostiaga Atxalandabaso, Lisbeth Grönfeldt Bergman, Stephen Hughes, Ioannis Koukiadis, Thomas Mann, Mario Mantovani, Manuel Pérez Álvarez, Bartho Pronk, Lennart Sacrédeus, Herman Schmid, Miet Smet, Helle Thorning-Schmidt, Ieke van den Burg og Barbara Weiler.

KORT BEGRUNDELSE

Kommissionens forslag er dels en reaktion på terrorangrebene i USA den 11. september 2001 og dels en opfølgning af "turisme- og beskæftigelsesprocessen", der blev indledt med Rådets konklusioner af 21. juni 1999, og som Europa-Parlamentet har spillet en afgørende rolle i.

Hvad angår følgerne af terrorangrebene på USA, er Kommissionen enig i Verdensturistorganisationens konklusioner og mener, at følgerne for turismen i Europa ud fra et økonomisk synspunkt er af temmelig begrænset omfang og varighed. Dette står i modsætning til den bekymring over den faldende turisme, som de berørte brancher og visse regioner giver udtryk for.

Kommissionens meddelelse tager sigte på at udstikke en strategi for den europæiske turismesektor, som svarer til de politiske og økonomiske udfordringer, der vil opstå på mellemlang og lang sigt. Denne strategi vil blive virkeliggjort gennem den åbne metode til koordinering mellem alle berørte aktører og med mindst mulig deltagelse fra Kommissionen i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

De foreslåede foranstaltninger er, selvom de er baseret på resultaterne fra de arbejdsgrupper, der blev oprettet i begyndelsen af 2000 som led i samarbejdet i Det Rådgivende Udvalg for Turisme(1), ofte uklare og uden konkrete og direkte mål.

Formålet med udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender bør altså være at iværksætte konkrete foranstaltninger, der tager sigte på at udnytte turismens potentiale til at skabe arbejdspladser samt arbejde hen imod Lissabon-målene. Ifølge undersøgelser er tjenesteydelsessektoren og især turismen den økonomiske sektor, der kan notere den største andel af vedvarende vækst.

Ordføreren mener, at denne fordel kan udnyttes ved at:

-   medlemsstaterne anerkender og udnytter de muligheder, der ligger i udviklingen af turismen, ved at påtage sig konkrete forpligtelser til fordel for beskæftigelsen inden for turismesektoren som led i de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen,

-   fremme turismens udvikling ved at forbedre kvaliteten af arbejdsvilkårene i turismen og udnytte det menneskelige potentiale,

-   udvikle den sociale turisme, og

-   styrke de små og mellemstore virksomheders iværksætteraktivitet.

Kvaliteten af arbejdsvilkårene kan forbedres ved at gennemføre aktioner med henblik på uddannelse, udvikling af karrierestrukturer, anerkendelse af eksamensbeviser og beskyttelse af arbejdstagere i usikre, sæsonbetonede, midlertidige og illegale job. Ordføreren støtter forslaget fra aktørerne inden for turismen om at oprette et permanent overvågningscenter med henblik på uddannelse og beskæftigelse og opfordrer til, at der opstilles standarder for kvalitet og kontrol, hvad angår uddannelsen af personale, anerkendelse af arbejdstagernes faglige kvalifikationer inden for denne sektor og til, at der gennemføres en undersøgelse af behovet for menneskeligt potentiale i de enkelte sektorer og regioner, som tager hensyn til de fremtidige udfordringer.

Ordføreren mener, at opmærksomheden især bør rettes mod de muligheder, som den sociale turisme rummer for en bæredygtig udvikling inden for turismen og den sociale samhørighed. På ministerkonferencen i Brugge den 1.-2. juli 2001 anerkendtes behovet for

-   så vidt muligt at gøre turistaktiviteter tilgængelige for visse målgrupper, navnlig for unge og ældre, familier, der lever i fattigdom, arbejdsløse og handicappede,

-   inden for rammerne af de enkelte fællesskabsprogrammer at lægge særlig vægt på projekter, der direkte eller indirekte vil indvirke positivt på forskellige samfundsgruppers deltagelse i turistaktiviteter,

-   at foretage en forenkling af mærkningssystemerne med henblik på bedre gennemskuelighed og harmonisering.

Ordføreren opfordrer til, at der sker en opfølgning af de ovennævnte resultater af ministerkonferencen, som godkendtes af Rådet den 27. september 2001.

Ordføreren går ind for, at alle muligheder for innovative strategier for udvikling af den sociale turisme udnyttes. Hvis de forskellige brancher inden for turismesektoren deltager, og der ikke er tale om en uproduktiv understøttelsespolitik, vil den sociale turisme kunne bidrage til den økonomiske vækst, skabelse af nye arbejdspladser, den regionale samhørighed og den kulturelle udveksling i Europa.

KONKLUSIONER

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   opfordrer medlemsstaterne til at tildele turismen en vigtig rolle i de nationale handlingsplaner for beskæftigelse således, at man udnytter alle muligheder, som udvikling af turismen vil kunne byde med hensyn til skabelse af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og til begrænsning af de negative virkninger af den nuværende økonomiske og politiske situation;

2.   fastslår, at turisme kan være nøglen til fornyet igangsættelse af lokalsamfund som helhed; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at der tages hensyn til lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med gennemførelse af strategier for bæredygtig økonomisk udvikling;

3.   opfordrer medlemsstaterne til at erkende, at der skal udvikles en bæredygtig turisme, som indebærer deltagelse fra de kompetente operatører, som skal være tilgængelig for målgrupperne og som bidrager til den sociale integration og garanterer lige muligheder; opfordrer til, at der ved udarbejdelsen af Agenda 21 tages hensyn til disse konklusioner og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om social turisme i dens forskellige former og dens bidrag til EU-borgernes mobilitet og den økonomiske og kulturelle udvikling af Europas regioner;

4.   glæder sig over, at Kommissionen erkender, at manglen på tilstrækkelig arbejdsstyrke inden for bestemte fag og kvalifikationsområder er et problem for turistsektoren; finder det beklageligt, at der ikke foreligger klare forslag til at løse dette problem; opfordrer Kommissionen til at undersøge efterspørgslen efter arbejdskraft inden for de enkelte sektorer og regioner på baggrund af de nuværende og fremtidige udfordringer, og at udarbejde rammerne for en generel politik for turismen på nationalt og regionalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at benytte alle muligheder, som Den Europæiske Socialfond rummer med hensyn til hensigtsmæssig faglig uddannelse og tilegnelse af fremmedsprog;

5.   understreger nødvendigheden af at anvende alle menneskelige ressourcer og at vedtage politikker, der går ud på at tilskynde handicappede, ældre og kvinder til at deltage i det arbejdsmarked, som turismen udgør og navnlig at tilvejebringe infrastrukturer for udearbejdende kvinder med børn mellem 0 og 3 år;

6.   støtter forslaget om at oprette et permanent overvågningscenter for uddannelse og beskæftigelse inden for turistsektoren, som vil kunne sikre balancen mellem udbud og efterspørgsel, gennemskuelighed på arbejdsmarkedet inden for turismen på europæisk plan og lettelse af sæsonarbejdskraftens bevægelighed på europæisk og nationalt plan;

7.   ønsker, at der lægges større vægt på kvaliteten af de jobs, som skabes inden for turistsektoren, idet der sættes fokus på uddannelse, udvikling af karrierestrukturer, anerkendelse af eksamensbeviser, beskyttelse af arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold og bekæmpelse af illegalt arbejde;

8.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP) at foreslå standarder for kvalitet og kontrol på området for uddannelse af personale i overensstemmelse med behovene på de lokale arbejdsmarkeder og den teknologiske udvikling; opfordrer endvidere CEDEFOP til at medvirke til partnerskab og dialog mellem uddannelsesinstitutter og turistsektoren for at tilvejebringe den fornødne synergi mellem uddannelse og erhvervserfaring;

9.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om anerkendelse af faglige kvalifikationer for arbejdstagere inden for turistsektoren på europæisk og internationalt plan;

10.   beklager, at det ikke er lykkedes at nå frem til en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, hvad angår indførelse af et direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for arbejdstagere i midlertidig beskæftigelse; glæder sig dog over Kommissionens forslag og forbeholder sig retten til inden for rammerne af sin udtalelse at fremhæve de særlige behov, som skal tilgodeses hos arbejdstagerne i turistsektoren;

11.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe fordelagtige skatteforanstaltninger for kvinder og unge, familievirksomheder mikrovirksomheder og de små og mellemstore virksomheder og fremme deres adgang til de nye teknologier og "professionaliseringsstrukturer"; opfordrer Kommissionen til som led i foranstaltning 1 at sikre, at konkurrencereglerne reelt overholdes med det formål at bekæmpe den tendens til centralisering, man har kunnet konstatere;

12.   understreger, at oplysning af aktørerne er af afgørende betydning for gennemførelse af foranstaltning 6 vedrørende fremme af aktørernes adgang til fællesskabsinstrumenter; opfordrer medlemsstaterne til at etablere den fornødne infrastruktur for at sikre den størst mulige udbredelse af oplysninger og faglig støtte til perifert beliggende regioner og små og mellemstore virksomheder;

13.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at garantere, at Europa-Parlamentet kommer til at spille en væsentlig rolle i den åbne koordinationsmetode.

(1)Rådets afgørelse af 22. december 1986 om indførelse af en konsultations- og samarbejdsprocedure på turistområdet, EFT L 384 af 31.12.1986, s. 52.


UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ- OG SUNDHEDSANLIGGENDER OG FORBRUGERPOLITIK

27.marts 2002

til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om samarbejde om europæisk turismes fremtid

(KOM(2001) 665 – C5‑0077/2002 – 2002/2038(COS))

Rådgivende ordfører: Emmanouil Bakopoulos

PROCEDURE

På mødet den 23. januar 2002 valgte Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik Emmanouil Bakopoulos til rådgivende ordfører.

På møder den 26. februar og 27 marts 2002 behandlede udvalget udkastet til udtalelse.

På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående konklusioner (for: 26; imod: 1; hverken/eller: 3).

Til stede under afstemningen var: Caroline F. Jackson (formand), Alexander de Roo (næstformand), Emmanouil Bakopoulos (rådgivende ordfører), Per-Arne Arvidsson, María del Pilar Ayuso González, Hans Blokland, David Robert Bowe, John Bowis, Philip Bushill-Matthews (for Martin Callanan), Raffaele Costa, Anne Ferreira, Christel Fiebiger (for Pernille Frahm), Karl-Heinz Florenz, Cristina García-Orcoyen Tormo, Laura González Álvarez, Robert Goodwill, Jutta D. Haug (for Rosemarie Müller), Marie Anne Isler Béguin, Christa Klaß, Paul A.A.J.G. Lannoye (for Patricia McKenna), Giorgio Lisi (for Giuseppe Nisticò), Jules Maaten, Marit Paulsen, Encarnación Redondo Jiménez (for Cristina Gutiérrez Cortines), Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, Jonas Sjöstedt, Renate Sommer (for Peter Liese), María Sornosa Martínez og Kathleen Van Brempt.

KORT BEGRUNDELSE

Turismen er en vigtig økonomisk aktivitet i EU. Den har været i kraftig stigning i de senere år, hvor operatørerne har tilbudt et bredt udvalg med attraktive priser på stadig flere destinationer, og hvor den europæiske befolkning har opnået en stadig bedre levestandard (med en let nedgang i arbejdsløsheden og en positiv økonomisk vækst). Turismen er i sig selv en arbejdspladsskabende aktivitet.

Turismen bliver også stadig mere almindelig for et stort flertal af befolkningen i alle aldersklasser. Dette medfører, at den må tilpasse sig en kraftig sæsonbetinget overbelastning i f.eks. skoleferier. Den stigende mobilitet, der kendetegner nutidens generationer, vil næppe formindskes. De kommende generationer må også kunne nyde gavn af de steder, som vores generationer har opsøgt og udvalgt til eftertragtede turistmål.

Denne udvikling har imidlertid i visse tilfælde alvorlige miljømæssige følger, hvad enten de er af fysisk, historisk eller kulturel art. Der er flere eksempler herpå lige fra f.eks. affaldsforvaltning over bevaring af landskabet omkring turistmålene fra et byplanmæssigt, arkitektonisk eller naturmæssigt synspunkt og frem til den formelige nedtrampning, som nogle seværdigheder udsættes for i jagten på en nok så lille souvenir.

En bæredygtig udvikling af turismen indgår derfor i den europæiske strategi for bæredygtig udvikling - imødekomme nutidens behov uden at sætte fremtidens over styr - der blev styrket under topmødet i Göteborg i juni 2001, eftersom det her blev vedtaget, at der skal tages hensyn til miljødimensionen på lige fod med de sociale og økonomiske aspekter.

Gennemførelsen af Agenda 21 og afviklingen af et årligt europæisk turismeforum - som foreslået af Kommissionen - vil kunne yde et godt bidrag til en bæredygtig udvikling af turismen under forudsætning af, at de lokale, regionale og nationale miljøorganisationer inddrages.

KONKLUSIONER

Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik opfordrer Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.   der henviser til, at turismesektoren er en sektor med stort udviklingspotentiale og vil fortsætte hermed,

B.   der henviser til, at turismen er en vigtig kilde til jobskabelse for både mænd og kvinder, og at beskæftigelsespolitikken i turistsektoren bør støtte strategier til forbedring af kvaliteten i arbejdet og nedbringelse af omfanget af utilfredsstillende ansættelsesvilkår,

C.   der henviser til, at turismen er en økonomisk sektor i stadig ekspansion både europæisk og globalt og ud fra et produktionsmæssigt såvel som et beskæftigelsesmæssigt synspunkt, og at den for mange byer, regioner og kommuner i Europa spiller en meget vigtig økonomisk og kulturel rolle,

D.   der henviser til, udviklingen af fællesskabsturismen er snævert knyttet til dens overensstemmelse med Fællesskabets målsætninger, de lokale befolkningers rettigheder, livskvalitet og miljø,

E.   der henviser til, at de særlige geografiske, historiske og kulturelle og miljømæssige forskelle udgør en rigdom og en vigtig årsag til regionernes turistmæssige tiltrækningskraft, og at EU derfor bør støtte foranstaltninger, der sigter mod at fremme og valorisere disse særlige kendetegn,

F.   der henviser til, at masseturisme i følsomme områder som kyst- og bjergområder kan udgøre en trussel mod det lokale miljø og kulturen, hvis tilstrømningen af turister og byernes vækst ikke håndteres på den rette måde,

1.   glæder sig over, at det er besluttet at inddrage turismeaspektet i Fællesskabets politikker og aktioner, og ønsker, at dette sker så hurtigt som muligt;

2.   minder om, at turisme udgør et vigtigt udviklingsmæssigt instrument, og finder, at Den Europæiske Unions regionalpolitik bør fremme foranstaltninger, der vedrører udvikling af bæredygtig og kvalitetsorienteret turisme;

3.   udtrykker sin overbevisning om, at turismen må udvikles på grundlag af politikker, hvis formål det er at sikre, at de miljømæssige, kunstneriske, historiske og kulturelle værdier anvendes, fremmes og nyttiggøres;

4.   henleder opmærksomheden på, at eventuelle forstyrrelser af den miljømæssige balance som følge af forkert fysisk planlægning i forbindelse med turistvirksomhed i sidste ende også kan være ødelæggende for turistpolitikken selv;

5.   anser det for nødvendigt at fremme programmer og støtteordninger, der giver alle sektorer og aktører inden for hele turistkæden, herunder lokale og regionale myndigheder, mulighed for at udforme deres egne programmer for bæredygtig turisme; understreger, at der under alle omstændigheder bør tages hensyn til turiststedernes potentiale og udarbejdes en opgørelse over turiststedernes naturlige ressourcer, beskyttede områder, kulturarv og stedlige identitet, ligesom der bør opstilles programmer for bedre udnyttelse og markedsføring af potentialet i de mindst kendte regioner;

6.   anmoder Kommissionen om at støtte og styrke turismen i landdistrikterne som et redskab for jobskabelse og fysisk planlægning, navnlig i de mindst udviklede regioner; anmoder desuden Kommissionen og medlemsstaterne om at lægge større vægt på en diversificeret turisme og øge antallet af interessecentre med det formål at fremme turisme i landdistrikter og bjergområder;

7.   minder om, at det er nødvendigt at udvikle en effektiv og bæredygtig transportinfrastruktur for at gøre navnlig de mere perifert beliggende områder som bjergområder og øer mere attraktive i turistmæssig henseende;

8.   mener, at miljøorganisationerne bør kunne deltage i Det Rådgivende Udvalg om Turisme;

9.   opfordrer Kommissionen til at afholde et europæisk turismeforum snarest muligt;

10.   mener, at det for at udarbejde indikatorer for bæredygtig turisme er nødvendigt at indarbejde de kriterier og henstillinger, der er indeholdt i den europæiske pagt om bæredygtig turisme, som samtlige medlemsstater har undertegnet;

11.   anmoder om, at der som vejledende dokument udarbejdes en tredje håndbog med henblik på definition og anvendelse af de grundlæggende kriterier for bæredygtig turisme og risikostyring på de berørte turiststeder;

12.   glæder sig over Kommissionens initiativ til at gennemføre Agenda 21, der tilsigter at fremme bæredygtig udvikling af turisterhvervene, og ønsker, at alle berørte parter inddrages fuldt ud i dette arbejde; slår til lyd for, at der inden for rammerne af turistaktiviteterne lægges større vægt på fællesskabsordningen for miljøstyring og miljørevision (EMAS), som siden 2001 også har kunnet anvendes af lokale myndigheder;

13.   understreger, at det vil være hensigtsmæssigt inden for rammerne af Agenda 21 at medtage natur- og kulturværdier, tilstræbe at forbedre de berørte turiststeders potentiale og opstille indikatorer til måling af turismens indvirkning på miljøet, risikoen for identitetstab, modtagelseskapaciteten og mætningsgraden i kystområder og på steder af historisk og æstetisk betydning;

14.   anfører, at et initiativ, der har til formål at udarbejde og formidle metoder og redskaber til kvalitetsmåling og komparativ evaluering, vil vække stor interesse; finder, at der i den forbindelse bør lægges vægt på metoder og redskaber af ren miljømæssig karakter, navnlig med tilknytning til arealanvendelse, udnyttelse af ressourcer, behandling af affald og udslip og landskabsbevarelse;

15.   påpeger, at det fælles europæiske luftrum kunne nedbringe ikke blot flyforsinkelserne, men også brændstofforbruget og emissionerne, og opfordrer derfor Kommissionen til at gå videre med relevante forslag på området så hurtigt som muligt.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik