BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/81/EØF for så vidt angår muligheden for at anvende en reduceret punktafgiftssats på biobrændstoffer og på visse mineralolier, der indeholder biobrændstoffer
(KOM(2001) 547 – C5‑0030/2002 – 2001/0266(CNS))

4. juni 2002 - *

Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
Ordfører: Miquel Mayol i Raynal

Procedure : 2001/0266(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A5-0218/2002
Indgivne tekster :
A5-0218/2002
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

PROTOKOLSIDE

Med skrivelse af 18. januar 2002 anmodede Rådet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 93 Parlamentet om en udtalelse om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/81/EØF for så vidt angår muligheden for at anvende en reduceret punktafgiftssats på biobrændstoffer og på visse mineralolier, der indeholder biobrændstoffer (KOM(2001) 547 – 2001/0266 (CNS)).

På mødet den 4. februar 2002 meddelte Parlamentets formand, at dette forslag var henvist til Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål som korresponderende udvalg og til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme som rådgivende udvalg (C5‑0030/2002).

På mødet den 18. december 2001 havde Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål valgt Miquel Mayol i Raynal til ordfører.

På møder den 25. februar, 23. april, 22. maj og 4. juni 2002 behandlede udvalget Kommissionens forslag og udkastet til betænkning.

På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning.

Til stede under afstemningen var: Christa Randzio-Plath (formand), José Manuel García-Margallo y Marfil, Philippe A.R. Herzog og John Purvis (næstformænd), Miquel Mayol i Raynal (ordfører), Luis Berenguer Fuster (for Pervenche Berès), Hans Udo Bullmann, Benedetto Della Vedova, Bert Doorn (for Astrid Lulling), Jonathan Evans, Enrico Ferri (for Generoso Andria, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Ingo Friedrich, Carles-Alfred Gasòliba i Böhm, Lutz Goepel (for Mónica Ridruejo), Lisbeth Grönfeldt Bergman, Mary Honeyball, Brice Hortefeux, Pierre Jonckheer (for Alain Lipietz), Othmar Karas, Giorgos Katiforis, Piia-Noora Kauppi, Christoph Werner Konrad, Thomas Mann (for Renato Brunetta), Ioannis Marinos, David W. Martin, Hans-Peter Mayer, Ioannis Patakis, Fernando Pérez Royo, Mikko Pesälä (for Christopher Huhne), Alexander Radwan, Peter William Skinner, Ieke van den Burg (for Robert Goebbels) og Theresa Villiers.

Udtalelserne fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi er vedføjet denne betænkning; Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme vedtog den 22. januar 2002 ikke at afgive udtalelse.

Betænkningen indgivet den 4. juni 2002.

Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles.

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/81/EØF for så vidt angår muligheden for at anvende en reduceret punktafgiftssats på biobrændstoffer og på visse mineralolier, der indeholder biobrændstoffer (KOM(2001) 547 – C5‑0030/2002 – 2001/0266(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2001) 547[1]),

–   hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 93 (C5‑0030/2002),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5‑0218/2002),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslagÆndringsforslag
Ændringsforslag 1
BETRAGTNING 2 A (ny)
 

(2a)   I henhold til Kommissionens hvidbog om den europæiske transportpolitik (KOM(2001) 370) forventes det, at CO2-emissionerne fra transport vil blive forøget med 50% fra 1990 til 2010 og komme op på 1,113 mia. ton, og vejtransporten udpeges som den største synder, idet den alene tegner sig for 84 % af CO2-emissionerne fra transport. I hvidbogen fastslås det, at det ud fra et økologisk synspunkt er nødvendigt at mindske afhængigheden af olie (som i dag er 98%) på transportområdet ved at benytte erstatningsbrændstoffer som f.eks. biobrændstoffer.

Begrundelse

Der forudses en kraftig forøgelse af CO2-emissionerne i transportsektoren. Biobrændstofferne er CO2-neutrale og bidrager til klimabeskyttelse.

Ændringsforslag 2
BETRAGTNING 4

(4)   I Kommissionens meddelelse "En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling" fremhæves den store betydning, som alternative brændstoffer, herunder biobrændstoffer, har for bekæmpelsen af klimaændringerne og for udviklingen af ren energi.

(4)   I Kommissionens meddelelse "En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling" fremhæves den store betydning, som alternative brændstoffer, herunder biobrændstoffer, har for bekæmpelsen af klimaændringerne og for udviklingen af ren energi. I denne forbindelse bør der også henvises til ren, koldpresset, vegetabilsk olie, som f.eks. rapsolie, der ikke behandles kemisk og dermed kan produceres miljøvenligt, og hvis biprodukter er proteinholdige og kan anvendes som dyrefoder.

Begrundelse

Anvendelse af ren vegetabilsk olie giver flere fordele, hvortil hører miljøvenlig, ofte lokal produktion, variation af landskabet og mulighed for at anvende biprodukter til dyrefoder, som der er stor mangel på i EU.

Ændringsforslag 3
BETRAGTNING 4 a (ny)
 

(4a)   I overensstemmelse med målsætningerne om bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse bør de politiske valg i forbindelse med fremme af biobrændstoffer ske på en sådan måde, at de skadelige virkninger for landbruget, beskæftigelsen og den fysiske planlægning minimeres.

Begrundelse

Kræver ingen nærmere forklaring.

Ændringsforslag 4
BETRAGTNING 4 A (ny)
 

(4a)   Det skønsmæssige olieforbrug i 2020 vil ligge på 115 mio. tønder pr. dag mod ca. 77 mio. tønder pr. dag i 2000. Transportsektoren vil i den forbindelse tegne sig for 71% af efterspørgslen efter olie i 2020. Desuden forventer Kommissionen udgangspunkt i, at Den Europæiske Unions afhængighed af olieimport vil stige fra de nuværende 75% til over 85% i 2020 (EU's olieforsyning, KOM(2000) 631).

Begrundelse

Den Europæiske Unions energiforsyningssikkerhed har stor betydning. Biobrændstoffer kan produceres i Den Europæiske Union og bidrager på denne måde til energiforsyningssikkerheden.

Ændringsforslag 5
BETRAGTNING 7

(7)   Der bør derfor vedtages EF-regler for punktafgiftslempelser for biobrændstoffer med sigte på at gøre det indre marked mere effektivt og yde medlemsstaterne og de økonomiske aktører en rimelig retssikkerhed.

(7)   Der bør derfor vedtages EF-regler for punktafgiftslempelser og -fritagelser for biobrændstoffer, som er i overensstemmelse med målsætningerne om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer, med sigte på at gøre det indre marked mere effektivt og yde medlemsstaterne og de økonomiske aktører en rimelig retssikkerhed.

Begrundelse

Ændringen af direktiv 92/81/EØF skal behandles i overensstemmelse med forslaget om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer. Rene biobrændstoffer er i dag kun konkurrencedygtige, såfremt der indrømmes afgiftsfritagelse.

Ændringsforslag 6
BETRAGTNING 7 A (ny)
 

(7a)   I de medlemsstater, hvor der allerede findes mere gunstige nationale rammebetingelser på skatteområdet, eller hvor der stilles forlag herom inden den 1. januar 2003, skal de bevares, indtil de kvantitative mål for biobrændstoffer produceret i EU, der foreslås i dette direktiv, er nået.

Begrundelse

Anvendelse af biobrændstoffer bør så vidt muligt fremmes, uden at dette må medføre konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne.

Ændringsforslag 7
BETRAGTNING 10 A (ny)
 

(10a)   I øjeblikket opfylder alle de biobrændstoffer, der udbydes på markedet, ikke strenge kriterier for økoeffektivitet. Fremstillingen er i nogle tilfælde forbundet med et meget stort energiforbrug og meget store udledninger af drivhusgasser. Den teknologiske udvikling kan dog kun skabe forbedringer på dette punkt. Derfor må forskning og teknologisk udvikling i forbindelse med biobrændstoffers bæredygtighed fremmes.

Begrundelse

På lang sigt er anvendelse af biobrændstoffer kun hensigtsmæssig, hvis der ved fremstillingen ikke anvendes for meget energi og udledes for mange klimaskadelige drivhusgasser. Derfor må forskningen på dette område støttes.

Ændringsforslag 8
BETRAGTNING 16 A (ny)
 

(16a)   I henhold til artikel 4, stk. 3, i Rådets direktiv 92/81/EØF ”udløses der ikke punktafgiftspligt ved forbrug af mineralolier i en virksomhed, der fremstiller mineralolier, så længe forbruget sker i forbindelse med denne fremstilling”. Af billighedshensyn må det fastslås, at der ikke udløses punktafgiftspligt ved forbrug af biobrændstoffer i en landbrugsbedrift, der fremstiller biobrændstoffer, så længe forbruget sker i forbindelse med denne fremstilling.

Begrundelse

Det er kun rimeligt, at den undtagelse, der gælder for oliesektorens forbrug af hjælpestoffer, finder tilsvarende anvendelse på biobrændstofsektoren.

Ændringsforslag 9
ARTIKEL 1, NR. 3 A (nyt)
Artikel 4, stk. 3 (direktiv 92/81/EØF)
 

3a)   Artikel 4, stk. 3, affattes som følger:

 

Der udløses ikke punktafgiftspligt ved forbrug af mineralolier i en virksomhed, der fremstiller mineralolier, så længe forbruget sker i forbindelse med denne fremstilling.

 

Tilsvarende udløses der ikke punktafgiftspligt ved forbrug af biobrændstoffer i landbrugsbedrifter og disses faglige sammenslutninger, der fremstiller biobrændstoffer, så længe forbruget sker i forbindelse med denne fremstilling.

 

Når forbruget imidlertid tjener andre formål end fremstilling af mineralolier og formålet især er drift af køretøjer, udløses der punktafgiftspligt.

Begrundelse

Det er kun rimeligt, at den undtagelse, der gælder for oliesektorens forbrug af hjælpestoffer, finder tilsvarende anvendelse på biobrændstofsektoren.

Ændringsforslag 10
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8c, stk. 2 (direktiv 92/81/EØF)

2.   De afgiftsniveauer, som medlemsstaterne anvender for produkter, der består af eller indeholder de biobrændstoffer, der er nævnt i artikel 8b, kan være lavere end de minimumssatser, der er fastsat i direktiv 92/82/EØF.

2.   De afgiftsniveauer, som medlemsstaterne anvender for produkter, der består af eller indeholder de biobrændstoffer, der er nævnt i artikel 8b, kan være lavere end de minimumssatser, der er fastsat i direktiv 92/82/EØF. De bør omfatte særlig lave afgiftssatser for de brændstoffer, der opfylder særlig strenge kriterier for økoeffektivitet.

Begrundelse

På længere sigt bør der i hele Europa kun ske fremme af de biobrændstoffer, der udviser stor effektivitet, det vil sige ved hvis fremstilling der produceres så få drivhusgasser som muligt og også sikres minimering af andre miljøskader.

Ændringsforslag 11
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8c, stk. 2, afsnit 2 (direktiv 92/81/EØF)

Når disse produkter påtænkes anvendt, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof, kan afgiftsniveauet imidlertid ikke være lavere end 50% af en medlemsstats normale punktafgift for tilsvarende motorbrændstoffer.

udgår

Begrundelse

En afgiftssats på under 50% kan i visse tilfælde være et stort incitament.

Ændringsforslag 12
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 c, stk. 2, afsnit 1 (direktiv 92/81/EØF)

2.   De afgiftsniveauer, som medlemsstaterne anvender for produkter, der består af eller indeholder de biobrændstoffer, der er nævnt i artikel 8b, kan være lavere end de minimumssatser, der er fastsat i direktiv 92/82/EØF.

2.   De afgiftsniveauer, som medlemsstaterne anvender for produkter, der består af eller indeholder de biobrændstoffer, der er nævnt i artikel 8b, kan være lavere end de minimumssatser, der er fastsat i direktiv 92/82/EØF. Biobrændstoffer i ren form kan fuldstændig fritages for punktafgifter.

Begrundelse

Biobrændstoffers konkurrenceevne i forhold til råolie skal kunne sikres af medlemsstaterne. Der skal tages højde for de uligt højere produktionsudgifter for biobrændstoffer. Kommissionens forslag bremser de nødvendige udviklingsinitiativer og hindrer allerede foretagne investeringer og forestående investeringsafgørelser.

Ændringsforslag 13
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 c, stk. 3 (direktiv 92/81/EØF)

3.   I medlemsstater, hvor produkter, som udelukkende består af biobrændstoffer, var fuldstændig fritaget for punktafgifter den 1. januar 2001, kan denne fritagelse fortsat anvendes indtil den 31. december 2003.

Udgår

Begrundelse

Efter vedtagelsen af ændringsforslag 6 og 11, som giver mulighed for fuldstændig fritagelse, er overgangsperioden ikke længere nødvendig.

Ændringsforslag 14
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8d, stk. 1 (direktiv 92/81/EØF)

1.   En yderligere lempelse svarende til den lempelse, der er omhandlet i artikel 8b, kan under afgiftsmyndighedernes kontrol anvendes for produkter, der består af eller indeholder de i artikel 8b nævnte biobrændstoffer, og som anvendes til lokal, offentlig passagerbefordring, herunder taxier, og af køretøjer, som offentlige myndigheder har ansvaret for.

1.   En yderligere lempelse svarende til den lempelse, der er omhandlet i artikel 8b, kan under afgiftsmyndighedernes kontrol anvendes for produkter, der består af eller indeholder de i artikel 8b nævnte biobrændstoffer, og som anvendes til offentlig passagerbefordring, herunder taxier, og af køretøjer, som offentlige myndigheder har ansvaret for.

Begrundelse

Kræver ingen nærmere forklaring.

Ændringsforslag 15
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 g (direktiv 92/81/EØF)

Senest den 31. december 2002, og derefter hver tolvte måned, meddeler medlemsstaterne Kommissionen, hvilke punktafgiftslempelser der anvendes i overensstemmelse med nærværende afsnit IIa.

Senest den 31. december 2002, og derefter hver tolvte måned, meddeler medlemsstaterne Kommissionen og Parlamentet, hvilke punktafgiftslempelser der anvendes i overensstemmelse med nærværende afsnit IIa.

Begrundelse

Det er vigtigt også at underrette Parlamentet som den institution, der udøver den demokratiske kontrol i EU.

Ændringsforslag 16
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8h (direktiv 92/81/EØF)

Kommissionen underretter senest den 31. december 2007 Rådet om de skattemæssige, økonomiske, landbrugsmæssige, energimæssige, industrielle og miljømæssige aspekter af de lempelser, der er indrømmet i henhold til nærværende afsnit IIa. Kommissionen underretter også Rådet om yderligere fritagelser og lempelser, der indføres for biobrændstoffer efter proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF. Kommissionen fremsætter eventuelt forslag om deres ophævelse, ændring eller forlængelse."

Kommissionen underretter senest den 31. december 2007 Rådet og Parlamentet om de skattemæssige, økonomiske, landbrugsmæssige, energimæssige, industrielle og miljømæssige aspekter af de lempelser, der er indrømmet i henhold til nærværende afsnit IIa. Kommissionen underretter også Rådet om yderligere fritagelser og lempelser, der indføres for biobrændstoffer efter proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF. Kommissionen fremsætter eventuelt forslag om deres ophævelse, ændring eller forlængelse."

Begrundelse

Kræver ingen nærmere forklaring.

  • [1] EFT C 103 E af 30.4.2002, s. 217.

BEGRUNDELSE

Baggrund

Biobrændstoffer har i årenes løb vist sig som et af de vigtigste alternativer til fossile brændstoffer. Oliekriserne i begyndelsen af 1970’erne understregede, at det var et problem at være afhængig af levering af brændstof udefra. Sammen med de seneste forpligtelser, for så vidt angår en reduktion af udledningerne af drivhusgasser, har dette givet nye incitamenter til at søge efter alternativer til fossile brændstoffer.

Således opstillede Kommissionen i sin grønbog om energiforsyningssikkerhed et mål om, at 20% inden for vejsektoren i 2020 skulle være erstattet af alternative brændstoffer. En af de vigtigste henstillinger med henblik på at leve op til denne forpligtelse var fremme af biobrændstoffer.

På nuværende tidspunkt anvendes biobrændstoffer imidlertid sjældent, hvilket hovedsagelig skyldes, at de er dyre at fremstille. Kommissionen anslår, at ekstraomkostningerne ved biobrændstoffer er i størrelsesordenen € 300 pr. 1000 liter konventionel olie. Det vil derfor i henhold til Kommissionens beregninger kræve en oliepris på omkring € 70/tønde for at bringe balance mellem biobrændstoffer og konventionel diesel og benzin. Med en nuværende oliepris på omkring USD 20/tønde (februar 2002) er forskellen åbenbar.

Skattenedsættelser er af afgørende betydning, hvis man vil fjerne dette konkurrencemæssige handicap over for traditionelle brændstoffer. Rent faktisk er tanken om en gunstig skattemæssig behandling af biobrændstoffer ikke ny. Allerede i 1992 foreslog Kommissionen (det såkaldte Scrivener-forslag) en skattelettelse for biobrændstoffer af landbrugsoprindelse. Rådet godkendte imidlertid ikke forslaget. Medlemsstaterne kan imidlertid indsende individuelle ansøgninger om reducerede satser på biobrændstoffer. Hidtil har seks lande fået fuld eller delvis undtagelse for biobrændstoffer.

Til gennemførelsen af sin strategi foreslår Kommissionen to direktiver. Det første definerer en ”obligatorisk blanding” af biobrændstoffer i brændstoffer til transportsektoren med faste mål på mellemlang sigt for biobrændstoffers andel af markedet som en procentdel af den benzin og olie, der sælges. Målet for 2005 er 2% med stigninger hvert år til 5,75% i 2010. Det andet direktiv er direktivet om beskatning af biobrændstoffer, som vil ændre mineraloliedirektivet fra 1992 på to måder: a) det stiller brændstoffer fremstillet af biomasse lig med mineralolie og b) det giver skattelettelser til disse biobrændstoffer.

Gennemskuelig og centraliseret strategi over for parallel og decentraliseret strategi

I Kommissionens forslag behandles biobrændstoffer som ét enkelt alternativ i den række af alternativer, der er til fossile brændstoffer, men begrebet biobrændstoffer dækker en række af produkter og produktionsmuligheder. Især bør der sondres mellem to divergerende strategier. På den ene side har man, hvad ordføreren ville kalde den rene planteolie-strategi og på den anden side den blandede biobrændstoffer/fossile brændstoffer-strategi.

Kommissionen viser en helt klar præference for den sidstnævnte strategi, som så smertefrit som muligt vil indgå i de eksisterende distributionsrammer og økonomiske rammer. I praksis betyder dette, at de biobrændstoffer, der er ”100% kompatible” og kan blandes med benzin og diesel, vil blive foretrukket. Ud fra et produktionsmæssigt synspunkt er denne strategi imidlertid mere kompliceret, da det kræver kemiske ændringer og stort energiforbrug at gøre planteolie kompatibel med motorolie. Dette vil føre til oprettelsen af store centraliserede raffineringscentre. Desuden vil denne strategi, selvom man kan bruge det eksisterende distributionsnet, også gøre det vanskeligt for de enkelte bilister at få en fornemmelse af, at de bidrager aktivt til at gøre bilismen mere bæredygtig.

Den blandede biobrændstoffer fossile brændstoffer-strategi har fordele, for så vidt angår målene på mellemlang sigt (5,7% markedsandel i 2010), fordi indførelsen på markedet ville være synlig for slutburgerne og ikke kræve tilpasning af bilmotorerne.

Den rene planteolie-strategi er teknisk set nemmere, hvad produktionen angår (ingen kemiske processer og energibesparende koldpresning), men kræver et særskilt distributionsnet og ændring af eksisterende dieselmotorer (som stadig kan køre på diesel). Da den er ugiftig og giver mulighed for mindre raffineringsenheder, vil denne strategi sandsynligvis i det lange løb give de største fordele, for så vidt angår regionaludvikling, miljøbalance og jobskabelse.

Desuden vil fremme af rene planteolier skabe en øget miljøbevidsthed i befolkningen sammen med større miljøfordele, herunder ingen forurening af grundvandet, og den ville være et godt udgangspunkt for en overgang til en fremtidig transportsektor med rene energiformer. Landbrugsindustrien vil også nyde godt heraf. Med skattelettelser vil det blive muligt at lade busser, taxier og private biler køre udelukkende på ren planteolie. Som det er tilfældet for andre vedvarende energiformer, er produktionen af planteolie decentral. For at minimere transporten af olie og koncentrater er det mere effektivt at placere produktionen og brugen i lokalsamfundet, som så vil opnå de økonomiske fordele heraf.

Differentieret beskatning

Ordføreren mener, at strategien med ren planteolie på lang sigt vil give de største økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige fordele, men han er klar over, at det alene ikke vil gøre det muligt at nå målene på mellemlang sigt. Derfor bør begge strategier støttes, men fordi strategien med ren planteolie har de største begyndelsesvanskeligheder, bør den have ekstra støtte.

Ordføreren er enig i Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne skal have mulighed for at indføre en 50% skattenedsættelse på hele rækken af biobrændstofprodukter, men derudover går han ind for at indføre differentieret beskatning af biobrændstofprodukter baseret på de strategier, der er beskrevet ovenfor. Således skal biobrændstoffer, der er fremstillet på en mere miljøvenlig måde, kunne få en større skattenedsættelse.

Kommissionens forslag indfører en række nye produktkoder i definitionen af ”mineralolier” til anvendelse i de beskatningsregler, der er fastsat i direktiv 92/81/EØF. Ordføreren foreslår at skabe en sondring inden for disse produkter og indføre kategorien ren planteolie (spiseolie, KN-nummer 1507-1516) og kategorien kemisk ændret vegetabilsk olie/animalsk olie (KN-nummer 1516-1518).

Endelig foreslår ordføreren at anvende differentieret beskatning af kategorien ren planteolie ved at ændre artikel 4, stk. 3, i direktivet om fuldstændig fritagelse for beskatning for olier, der anvendes på produktionsstedet. Han mener, at dette kan være et incitament til anvendelse og udvikling af rene planteolier.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER

17.april 2002

til Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/81/EØF for så vidt angår muligheden for at anvende en reduceret punktafgiftssats på biobrændstoffer og på visse mineralolier, der indeholder biobrændstoffer

(KOM(2001) 547 – C5‑0030/2002 – 2001/0266(CNS))

Rådgivende ordfører: Dominique F.C. Souchet

PROCEDURE

På mødet den 19. februar 2002 valgte Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Dominique F.C. Souchet til rådgivende ordfører.

På møder den 15. og 17. april 2002 behandlede det udkastet til udtalelse.

På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående ændringsforslag.

Til stede under afstemningen var: Joseph Daul (formand), Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, Albert Jan Maat, María Rodríguez (næstformænd), Dominique F.C. Souchet (rådgivende ordfører), Gordon J. Adam, Danielle Auroi, Alexandros Baltal (for Vincenzo Lavarra), Carlos Bautista Ojeda, Sergio Berlato, Niels Busk, Arlindo Cunha, Michl Ebner, Francesco Fiori, Jean-Claude Fruteau, Georges Garot, Lutz Goepel, Willi Görlach, Liam Hyland, Salvador Jové Peres, Hedwig Keppelhoff-Wiechert, Heinz Kindermann, Astrid Lulling (for Christos Folias), Xaver Mayer, Jan Mulder (for Giovanni Procacci), Karl Erik Olsson, Neil Parish, Ioannis Patakis (for Dimitrios Koulourianos), Mikko Pesälä, Christa Prets (for María Izquierdo Rojo), Encarnación Redondo Jiménez, Agnes Schierhuber, Robert William Sturdy og Eurig Wyn (for Giorgio Celli).

KORT BEGRUNDELSE

GENERELT

Udviklingen af biobrændstoffer har et dobbelt formål:

-   på den ene side er det en strategi til reduktion af EU’s energiafhængighed af et lille antal olieeksporterende lande, navnlig i Mellemøsten

-   på den anden side er det et led i de bestræbelser på at reducere drivhusgasemissionerne, som de europæiske signatarstater til Kyoto-protokollen har forpligtet sig til.

Det er på den baggrund, at Kommissionens grønbog: "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed" indeholder et mål om, at 20% af vejtransportsektorens brændstofforbrug skal substitueres af alternative brændstoffer inden 2020.

Det er et meget ambitiøst mål: automobilindustrien og olieindustrien har i de sidste 100 år akkumuleret en enorm erfaring og gigantisk produktionsvolumen i oliebaserede løsninger, således at det er vanskeligt for en innovation at slå igennem på markedet, medmindre den stammer fra dem. Det er derfor helt berettiget, at medlemsstaterne ved hjælp af en differentieret beskatning forsøger at gøre andre løsninger konkurrencedygtige, i det mindste i opstartsfasen.

Det drejer sig helt sikkert om en opstarthjælp, for biobrændstoffer er på nuværende tidspunkt ganske vist forfordelt på grund af en meromkostning på 0,30 € pr. liter, men dette handicap vil mindskes fremover: olieprisen stiger på grund af knapheden og de øgede omkostninger ved udvinding af mindre tilgængelige forekomster, og biobrændstofsprisen falder i takt med de faldende priser på landbrugsråvarer og stordriftsfordele og den øgede erfaring, kommer biobrændstofproducenterne til gode.

Ud over denne opstartstøtte er der tre grunde, der taler for en permanent differentiering af punktafgifterne i forhold til fossile brændstoffer, som de kan erstatte inden for vejtransporten.

-   Bæredygtigheden: biobrændstoffer er en vedvarende energikilde, hvilket fossile brændstoffer ikke er. Forbruget af ikke-vedvarende ressourcer er en eksternalitet, der skal værdisættes ved en passende punktafgift på produkter afledt af fossile brændstoffer.

-   Bidraget til bekæmpelse af drivhuseffekten: biobrændstoffer er CO2-neutrale, eftersom deres kulstofindhold stammer fra atmosfæren og optages ved fotosyntese i afgrøderne. Frigivelsen af fossilt kulstof er en eksternalitet, som olieindustrien skal betale for i form af en passende punktafgift. Det er denne argumentation, der er taget højde for, og i form af en tilsvarende punktafgift – dog lavere for blyfri brændstoffer – er det det, der har fremskyndet udbredelsen.

-   Fællesskabspræferencen: biobrændstoffer, der er baseret på EU’s egne afgrøder, er 100% indenlandske og bidrager dermed til at mindske EU’s energiafhængighed og skaber en afsætningsmulighed for EU’s landbrugsproduktion. Biobrændstofproduktionen giver desuden proteinrige råvarer som biprodukt, hvilket bidrager til at mindske EU’s store underskud på dette væsentlige område.

En permanent differentiering af punktafgifterne på biobrændstof genskaber dermed blot de faktiske økonomiske forhold, idet olieproducenterne kommer til at betale for de eksternaliteter, de udsætter samfundet for. Det var i øvrigt ikke lovgivernes ønske, at biobrændstof skulle beskattes som oliebaserede brændstoffer, eftersom den relevante punktafgift i de fleste medlemsstater kaldes ”afgift på oliebaserede produkter”, hvilket ikke gælder for biobrændstof; hvad angår direktiv 92/81/EØF, som nærværende direktivforslag er en ændring til, vedrører det ”harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier”, hvilket biobrændstoffer heller ikke er omfattet af.

Formålet er at lade bestemmelserne vedrørende visse produkter, der beskattes gunstigere (LPG, naturgas, blyfri benzin) eller slet ikke beskattes (el-biler), finde anvendelse på vedvarende energikilder på grund af bidraget til reduktion af drivhuseffekten.

FORSLAGETS INDHOLD

Kommissionen foreslår en ændring til direktiv 92/81/EØF, der harmoniserer punktafgiftsstrukturen for mineralolier og fastlægger de obligatoriske undtagelsesbestemmelser og de tilfælde, hvor medlemsstaterne har mulighed for at vælge en lavere afgiftssats. De foreslåede ændringer giver medlemsstaterne mulighed for indtil 31. december 2010 at nedsætte punktafgifterne for produkter bestående af eller indeholdende biobrændstoffer eller produkter fremstillet på grundlag af biomasse med op til 50%.

KONKLUSION

Som helhed betragtet er Kommissionens afgiftsforslag et interessant tiltag, der sammenholdt med kravet om, at biobrændstoffer skal udgøre en minimumsandel af alle de brændstoffer, der sælges til vejtransport, bør bidrage til, at EU kan nå målet på 20% alternative brændstoffer i 2020. Ordføreren foreslår dog, at denne afgiftspakke gøres endnu mere effektiv i kraft af en række ændringer.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag [1]Ændringsforslag
Ændringsforslag 1
BETRAGTNING 5 A (ny)
 

(5a)   Biobrændstofproduktionen giver proteinrige råvarer som biprodukt, og disse kan anvendes til foder og dermed bidrage til at mindske EU’s store underskud på dette område.

Begrundelse

Produktionen af foderprotein som biprodukt til biobrændstofproduktionen (foderkager i tilfælde af vegetabilske olier og tørret mask i tilfælde af ethanol på basis of korn) er en vigtig fordel, da EU’s underskud, der udgør 75% af behovet, yderligere forværres af forbudet mod anvendelse af kød- og benmel til foder.

Ændringsforslag 2
BETRAGTNING 6

(6)   Priserne på de forskellige energiprodukter er en vigtig parameter for Fællesskabets miljøbeskyttelses-, energi- og transportpolitik. Da biobrændstoffer beskattes i henhold til Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier, vil en passende differentiering af punktafgifterne kunne gøre det muligt at fremme produktionen af biobrændstoffer ved at mindske de meromkostninger, der er forbundet med fremstillingen af disse produkter i forhold til fossilt motorbrændstof og brændsel.

(6)   Priserne på de forskellige energiprodukter er en vigtig parameter for Fællesskabets miljøbeskyttelses-, energi- og transportpolitik. Da biobrændstoffer beskattes i henhold til Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier, vil en passende differentiering af punktafgifterne kunne gøre det muligt at fremme produktionen af biobrændstoffer ved at mindske de meromkostninger, der er forbundet med fremstillingen af disse produkter i forhold til fossilt motorbrændstof og brændsel, og således reetablere de faktiske økonomiske forhold ved at belaste oliesektoren med de eksterne omkostninger, som denne sektor forårsager.

Begrundelse

Begrebet eksternaliteter skal med i denne betragtning, fordi det er dette begreb, der begrunder en differentieret punktafgift på vedvarende energi.

Ændringsforslag 3
BETRAGTNING 12

(12)   Det er nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for lokal, offentlig passagerbefordring, herunder taxier, og for offentlige myndigheders køretøjer. Der bør ligeledes fastsættes en overgangsperiode for biobrændstoffer i ren form, som var fuldstændig fritaget for punktafgifter den 1. januar 2001.

(12)   Det er nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for lokal, offentlig passagerbefordring, herunder taxier, og for offentlige myndigheders køretøjer.

Begrundelse

Biobrændstoffer i ren form skal fortsat kunne være fritaget for punktafgift for at sikre biobrændstoffers konkurrenceevne i forhold til råolie.

Ændringsforslag 4
BETRAGTNING 12 A (ny)
 

(12a)   På grund af biobrændstoffers betydning for miljøet, forbrugerne og producenterne og for at sikre deres konkurrenceevne i forhold til råolie kan biobrændstoffer i ren form, som var fuldstændig fritaget for punktafgifter den 1. januar 2001, også fortsat være fritaget for punktafgifter.

Begrundelse

En tidsmæssig begrænsning ville være i modstrid med bestræbelserne for at fremme produktionen og anvendelsen af biodiesel, og modarbejde de foranstaltninger, medlemsstaterne har iværksat.

Ændringsforslag 5
BETRAGTNING 14

(14)   Punktafgiftslempelserne bør være tidsbegrænsede, så der kan føres tilsyn med deres anvendelse.

(14)   Punktafgiftslempelserne bør være tidsubegrænsede, så de nødvendige udviklingsinitiativer fremmes.

Begrundelse

En begrænsning af punktafgiftslempelserne ville bremse investeringerne og de forestående investeringsafgørelser.

Ændringsforslag 6
BETRAGTNING 15

(15)   Et flerårigt program på højst seks år er tilstrækkeligt til at planlægge investeringsprojekter inden for de pågældende områder.

udgår

Begrundelse

Da oliesektorens eksterne omkostninger ikke er tidsbegrænsede, må princippet om en differentieret punktafgift på vedvarende energi være permanent. Derfor må denne betragtning udgå.

Ændringsforslag 7
BETRAGTNING 16

(16)   Visse biobrændstoffer bør, når de er bestemt til at anvendes som motorbrændstof eller brændsel, sidestilles med mineralolier, således at de er omfattet af bestemmelserne i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed. Der bør fastlægges gennemførelsesbestemmelser med henblik på at definere, hvad der i Fællesskabet forstås ved et produkt, "der er bestemt til at anvendes som motorbrændstof eller brændsel".

(16)   Der er en tendens til, at biobrændstoffer, når de er bestemt til at anvendes som motorbrændstof eller brændsel, sidestilles med mineralolier, således at de er omfattet af bestemmelserne i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed.

Begrundelse

Det er ikke korrekt at sige, at biobrændstoffer bør sidestilles med råolie: denne sidestilling er blot blevet vedtaget for at udvide beskatningsgrundlaget.

Ændringsforslag 8
BETRAGTNING 16 A (ny)
 

(16a)   I henhold til artikel 4, stk. 3, i Rådets direktiv 92/81/EØF ”udløses der ikke punktafgiftspligt ved forbrug af mineralolier i en virksomhed, der fremstiller mineralolier, så længe forbruget sker i forbindelse med denne fremstilling”. Af billighedshensyn må det fastslås, at der ikke udløses punktafgiftspligt ved forbrug af biobrændstoffer i en landbrugsbedrift, der fremstiller biobrændstoffer, så længe forbruget sker i forbindelse med denne fremstilling.

Begrundelse

Det er kun rimeligt, at den undtagelse, der gælder for oliesektorens forbrug af hjælpestoffer, finder tilsvarende anvendelse på biobrændstofsektoren.

Ændringsforslag 9
ARTIKEL 1, NR. 3 A (nyt)
Artikel 4, stk. 3 (direktiv 92/81/EØF)
 

3a)   I artikel 4, stk. 3, foretages følgende ændringer:

 

Der udløses ikke punktafgiftspligt ved forbrug af mineralolier i en virksomhed, der fremstiller mineralolier, så længe forbruget sker i forbindelse med denne fremstilling.

 

Tilsvarende udløses der ikke punktafgiftspligt ved forbrug af biobrændstoffer i landbrugsbedrifter og disses faglige sammenslutninger, der fremstiller biobrændstoffer, så længe forbruget sker i forbindelse med denne fremstilling.

 

Når forbruget imidlertid tjener andre formål end fremstilling af mineralolier og formålet især er drift af køretøjer, udløses der punktafgiftspligt.

Begrundelse

Det er kun rimeligt, at den undtagelse, der gælder for oliesektorens forbrug af hjælpestoffer, finder tilsvarende anvendelse på biobrændstofsektoren.

Ændringsforslag 10
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 b, indledning (direktiv 92/81/EØF)

I perioden 1. januar 2002 - 31. december 2010 kan medlemsstaterne, uden at dette berører artikel 8f, under afgiftsmyndighedernes kontrol anvende en reduceret punktafgiftssats for de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i artikel 2, når de består af eller indeholder et eller flere af følgende biobrændstoffer:

Medlemsstaterne kan under afgiftsmyndighedernes kontrol anvende en reduceret punktafgiftssats for de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i artikel 2, når de består af eller indeholder et eller flere af følgende biobrændstoffer, eller fritage biobrændstoffer for punktafgifter, når der er tale om biobrændstoffer i ren form, og forudsat at disse biobrændstoffer er blevet produceret inden for Den Europæiske Union på grundlag af råstoffer med oprindelse i EU:

Begrundelse

Der er ingen specifik grund til at fastsætte en tidsmæssig begrænsning for den differentierede beskatning, da oliesektorens eksterne omkostninger fortsætter efter 2010. Det er endvidere nødvendigt at præcisere, at biobrændstofferne skal stamme fra Den Europæiske Union, ellers vil EU dels ikke kunne få godskrevet den opnåede reduktion af drivhusgasserne i forbindelse med bestræbelserne på at efterkomme Kyoto-forpligtelserne, dels vil dette direktiv ikke bidrage til målsætningen om en reduktion af energiafhængigheden og afhængigheden i forbindelse med foderproteiner.

En begrænsning af punktafgiftslempelserne er i modstrid med den tilstræbte forhøjelse af biobrændstoffers andel af det samlede marked. De nødvendige udviklingsinitiativer bremses, og der blokeres for investeringer og forestående investeringsafgørelser.

Ændringsforslag 11
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8c, stk. 2 (direktiv 92/81/EØF)

2.   De afgiftsniveauer, som medlemsstaterne anvender for produkter, der består af eller indeholder de biobrændstoffer, der er nævnt i artikel 8b, kan være lavere end de minimumssatser, der er fastsat i direktiv 92/82/EØF.

2.   De afgiftsniveauer, som medlemsstaterne anvender for produkter, der består af eller indeholder de biobrændstoffer, der er nævnt i artikel 8b, kan være lavere end de minimumssatser, der er fastsat i direktiv 92/82/EØF; biobrændstoffer i ren form kan ligeledes fuldstændig fritages for punktafgifter.

Når disse produkter påtænkes anvendt, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof, kan afgiftsniveauet imidlertid ikke være lavere end 50% af en medlemsstats normale punktafgift for tilsvarende motorbrændstoffer.

udgår

Ved "afgiftsniveau" forstås det samlede beløb af opkrævede indirekte afgifter, undtagen moms, som beregnes direkte eller indirekte af den mængde af produktet, der forbruges.

Ved "afgiftsniveau" forstås det samlede beløb af opkrævede indirekte afgifter, undtagen moms, som beregnes direkte eller indirekte af den mængde af produktet, der forbruges.

Begrundelse

Biobrændstoffers konkurrenceevne i forhold til råolie skal kunne sikres af medlemsstaterne. Der skal tages højde for de uligt højere produktionsudgifter for biobrændstoffer. Kommissionens forslag bremser de nødvendige udviklingsinitiativer og hindrer allerede foretagne investeringer og forestående investeringsafgørelser.

Ændringsforslag 12
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8c, stk. 3 (direktiv 92/81/EØF)

3.   I medlemsstater, hvor produkter, som udelukkende består af biobrændstoffer, var fuldstændig fritaget for punktafgifter den 1. januar 2001, kan denne fritagelse fortsat anvendes indtil den 31. december 2003.

3.   I medlemsstater, hvor produkter, som udelukkende består af biobrændstoffer, var fuldstændig fritaget for punktafgifter den 1. januar 2001, kan denne fritagelse fortsat anvendes.

Begrundelse

En tidsmæssig begrænsning ville være i modstrid med medlemsstaternes bestræbelser og hindre både allerede foretagne og forestående investeringer. For at leve op til dette direktivs mål og tage højde for de økologiske, energipolitiske eller landbrugsmæssige og arbejdsmarkedspolitiske aspekter skal afgiftsfritagelser fortsat være mulige.

Ændringsforslag 13
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 e (direktiv 92/81/EØF)

De afgiftslempelser, der anvendes af medlemsstaterne, tilpasses efter udviklingen i råvarepriserne, så disse lempelser ikke fører til en overkompensation for de meromkostninger, der er forbundet med produktionen af biobrændstoffer, i tilfælde af en vedvarende stigning i råoliepriserne.

De afgiftslempelser, der anvendes af medlemsstaterne, kan tilpasses efter udviklingen i råolie- og landbrugsråvarepriserne, de industrielle omkostninger og den økonomiske værdi, oliesektorens eksternaliteter sættes til, så disse lempelser så vidt muligt afspejler den økonomiske realitet og belaster oliesektoren med de eksternaliteter, denne sektor forårsager.

Tilpasningen foretages på grundlag af udviklingen i råoliepriserne i de foregående tolv måneder. Prisudviklingen vurderes i forhold til gennemsnitsprisen for olie på månedsbasis, såkaldt "Brent dated".

 

Begrundelse

Der er ingen grund til at tvinge medlemsstaterne til at foretage en sådan tilpasning, da disse kan foretrække faste punktafgifter. Ønsker de imidlertid at foretage en sådan tilpasning, er det ikke kun råoliepriserne, der skal tages hensyn til, men samtlige sammenligningsparametre for råolie- og biobrændstofsektoren.

  • [1] Endnu ikke offentliggjort i EFT.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ- OG SUNDHEDSANLIGGENDER OG FORBRUGERPOLITIK

23.maj 2002

til Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/81/EØF for så vidt angår muligheden for at anvende en reduceret punktafgiftssats på biobrændstoffer og på visse mineralolier,
der indeholder biobrændstoffer

(KOM(2001) 547 – C5‑0030/2002 – 2001/0266(CNS))

Rådgivende ordfører: Hans Kronberger

PROCEDURE

På mødet den 19. februar 2002 valgte Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik Hans Kronberger til rådgivende ordfører.

På møder den 22. april og 23. maj 2002 behandlede det udkastet til udtalelse.

På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående ændringsforslag (for: 10; imod: 7; hverken/eller: 0).

Til stede under afstemningen var: Caroline F. Jackson (formand), Mauro Nobilia og Anneli Hulthén (næstformænd), Hans Kronberger (rådgivende ordfører), María del Pilar Ayuso González, Hans Blokland, John Bowis, Dorette Corbey, Avril Doyle, Marialiese Flemming, Bernd Lange, Paul A.A.J.G. Lannoye (for Hiltrud Breyer), Peter Liese, Eluned Morgan (for David Robert Bowe), Emilia Franziska Müller, Riitta Myller og Dagmar Roth-Behrendt.

KORT BEGRUNDELSE

I.   Baggrund

Biobrændstoffer kan udvindes på mange forskellige måder og er et vigtigt miljøvenligt alternativ til fossile brændstoffer.

Kommissionen fremhævede ligeledes i sin meddelelse (KOM(2001) 547), at ”Biobrændstofferne i princippet udgør et ideelt alternativ, idet de, når de er baseret på EU’s egne afgrøder, praktisk taget er 100 % indenlandske og CO2-neutrale, eftersom deres kulstofindhold stammer fra atmosfæren.”

Anvendelsen af biobrændstoffer ville først og fremmest bidrage til en reduktion af de klimaskadelige drivhusgasser på transportområdet og til opfyldelse af forpligtelserne i Kyoto-protokollen:

Kommissionen tager i hvidbogen om den europæiske transportpolitik (KOM(2001) 370) udgangspunkt i, at de CO2-emissioner, der udledes i transportsektoren, vil stige med 50 % mellem 1990 og 2010, og gør først og fremmest vejtransporten ansvarlig for denne stigning. Af denne grund kræves det i hvidbogen om den europæiske transportpolitik, at afhængigheden af olie mindskes gennem en forøget anvendelse af biobrændstoffer. Ved anvendelse af biobrændstoffer kan der ca. spares 2-2,5 tons CO2/1000 l (KOM(2001) 547).

For så vidt angår energiforsyningssikkerheden, tager Kommissionen udgangspunkt i, at EU’s afhængighed af olieimport vil stige fra de nuværende 75 % til over 85 % i 2020 (KOM (2000) 631). 71 % af efterspørgslen efter olie i 2020 vil i denne forbindelse komme fra transportsektoren. De senere års forsyningsknaphed har allerede tydeligt bevist, hvor ustabil prisen på råolie er, og hvor hurtigt en højere pris på råolie kan resultere i økonomiske og sociale problemer. Ved hjælp af diversificering medfører biobrændstoffer mere stabile forhold og således også forsyningssikkerhed.

Desuden skaber biobrændstoffer nye indtægtskilder i landbruget. I henhold til Kommissionens undersøgelser vil der være tale om en beskæftigelseseffekt på mellem 16 og 26 ansatte pr. tusind ton olieækvivalenter/år. Der vil på denne måde også åbne sig nye muligheder i ansøgerlandene. I henhold til den fælles landbrugspolitik er det imidlertid nødvendigt med klare retningslinjer for en bæredygtig produktion af råstoffer til produktionen af biobrændsel for ligeledes at sikre en økologisk gevinst i produktionen.

Kommissionen fastholder selv i sin meddelelse (KOM(2001) 547), at ”der ikke er tvivl om, at fremme af brug af biobrændstoffer i EU er noget, der ønskes på politisk niveau af hensyn til en bæredygtig udvikling, CO2-reduktion, leveringssikkerhed og den yderligere positive indflydelse på landdistrikternes udvikling samt landbrugspolitikken”.

II.   Kommentarer

Meddelelsen fra Kommissionen om alternative brændsler til vejtransport og om en række foranstaltninger til fremme af anvendelsen af biobrændstoffer (KOM(2001) 547) indeholder to forslag: Forslag til direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og forslag til direktiv om ændring af direktiv 92/81/EØF. Med ændringen af direktiv 92/81/EØF skal der skabes EF-regler for punktafgiftslempelser for biobrændstoffer samt et instrument til gradvis forøgelse af biobrændstoffernes andel i overensstemmelse med de fastlagte målsætninger.

Med ændringen af direktiv 92/81/EØF forudser Kommissionen en mulighed for at opnå en punktafgiftslempelse på 50 % på biobrændstoffer. For imidlertid at bevare de rene biobrændstoffers konkurrencedygtighed og fremskynde øget anvendelse af biobrændstoffer er det på nuværende tidspunkt nødvendigt at gennemføre en fuldstændig afgiftsfritagelse på grund af biobrændstoffernes højere produktionsomkostninger. En restriktiv punktafgiftslempelse på maks. 50 % ville bremse biobrændstofmarkedets udvikling og gøre produktionen af rene biobrændstoffer urentabel. De medlemsstater, som allerede har indført mere fordelagtige skattemæssige bestemmelser og tilsvarende programmer, skal have mulighed for at opretholde disse med henblik på at opnå den ønskede udvidelse af produktionen af biobrændselsstoffer. Set i lyset af de fastlagte målsætninger skal der ligeledes ses bort fra en tidsfrist, og der skal mindst sikres en passende afskrivningsperiode på ni år.

Kommissionen foreslår en tilpasning af punktafgiftslempelsen efter udviklingen i råvarepriserne, så lempelsen ikke fører til en overkompensation for meromkostningerne. I forbindelse med denne tilpasning skal der imidlertid tages højde for de variabler, som påvirker biobrændstoffernes produktionsomkostninger. Hver enkelt medlemsstats tilpasning af punktafgiftslempelsen skal således inddrage indikatorer, der på passende og objektiv vis afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktionen af biobrændstoffer.

Desuden skal der foretages en analyse af den faktiske biobrændstofsituation i de enkelte medlemsstater og i hele Den Europæiske Union, der skal tjene som grundlag for yderligere foranstaltninger.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik opfordrer Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag[1]Ændringsforslag
Ændringsforslag 1
BETRAGTNING 2 A (ny)
 

(2a)   I Kommissionens hvidbog om den europæiske transportpolitik (KOM(2001) 370) tages der udgangspunkt i, at CO2-emissionerne fra transporten forøges med 50 % mellem 1990 og 2010 og kommer op på 1,113 mia. ton, og vejtransporten udpeges som den største synder, idet den alene tegner sig for 84 % af CO2-emissionerne fra transport. I hvidbogen fastslås det, at det er en økologisk nødvendighed at mindske afhængigheden af olie (som i dag er 98 %) på transportområdet ved at benytte erstatningsbrændstoffer, som f.eks. biobrændstoffer.

Begrundelse

Der forudses en enorm forøgelse af CO2-emissionerne i transportsektoren. Biobrændstofferne er CO2-neutrale og bidrager til klimabeskyttelse.

Ændringsforslag 2
BETRAGTNING 4 A (ny)
 

(4a)   Det skønsmæssige olieforbrug i 2020 vil ligge på 115 mio. tønder pr. dag mod ca. 77 mio. tønder pr. dag i 2000. Transportsektoren vil i den forbindelse tegne sig for 71 % af efterspørgslen efter olie i 2020. Desuden tager Kommissionen udgangspunkt i, at Den Europæiske Unions afhængighed af olieimport vil stige fra de nuværende 75 % til over 85 % i 2020 (KOM(2000) 631).

Begrundelse

Den Europæiske Unions energiforsyningssikkerhed har stor betydning. Biobrændstoffer kan produceres i Den Europæiske Union og bidrager på denne måde til energiforsyningssikkerheden.

Ændringsforslag 3
BETRAGTNING 5 A (ny)
 

(5a)   En øget anvendelse af biobrændstoffer skal ledsages af en omhyggelig analyse af råstofdyrkningens, ‑forarbejdningens og ‑forbrugets miljømæssige virkninger. Øget anvendelse forekommer kun fornuftig, hvis de miljømæssige konsekvenser giver entydige fordele i forhold til anvendelsen af traditionelle brændstoffer. Det er navnlig vigtigt at undersøge arealforbruget, intensiveringen af landbruget, forholdet til en alternativ, bæredygtig arealudnyttelse, vandbeskyttelse, energieffektiviteten, drivhuspotentialet, forbrændingsadfærden og partikeldannelsen.

Begrundelse

Kræver ingen nærmere forklaring.

Ændringsforslag 4
BETRAGTNING 6 A (ny)
 

(6a)   Med henblik på at opfylde målene for en bæredygtig udvikling og navnlig bremse klimaændringen er det nødvendigt at indføre differentierede priser på brændstoffer for at internalisere de miljømæssige, sociale og økonomiske omkostninger. Den langsigtede ændring i Fællesskabet bør støttes ved ændringer i den eksisterende lovgivningsramme på kort sigt.

Begrundelse

Øget anvendelse af biobrændstoffer er af vital betydning for EU, fordi det indebærer en reduktion af drivhusgasemissionerne og øget selvforsyning og på grund af de positive sociale og økonomiske konsekvenser for samfundet. De foreliggende forslag til fremme af biobrændstoffer er tilstrækkelige på kort sigt. På lang sigt er der behov for at forbedre prismekanismen for at fremme bæredygtighed inden for energi- og transportsektoren.

Ændringsforslag 5
BETRAGTNING 7

(7)   Der bør derfor vedtages EF-regler for punktafgiftslempelser for biobrændstoffer med sigte på at gøre det indre marked mere effektivt og yde medlemsstaterne og de økonomiske aktører en rimelig retssikkerhed.

(7)   Der bør derfor vedtages EF-regler for punktafgiftslempelser og –fritagelser for biobrændstoffer, som er i overensstemmelse med målsætningerne om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer, med sigte på at gøre det indre marked mere effektivt og yde medlemsstaterne og de økonomiske aktører en rimelig retssikkerhed.

Begrundelse

Ændringen af direktiv 92/81/EØF skal behandles i overensstemmelse med forslaget om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer. Rene biobrændstoffer er i dag kun konkurrencedygtige, såfremt der indrømmes afgiftsfritagelse.

Ændringsforslag 6
BETRAGTNING 8 A (ny)
 

(8a)   I Den Europæiske Unions hvidbog: ”Energi for fremtiden: Vedvarende energikilder” (KOM(1997) 599) fastlægges en overordnet målsætning om at nå frem til en fordobling af de vedvarende energikilder fra de nuværende 6 % til 12 % i 2010. Desuden fremhæver Kommissionen i hvidbogen, at en øget anvendelse af flydende biobrændsler kun kan opnås gennem omfattende afgiftslempelser og støtte til produktion af råvarer. Endvidere foreslår Kommissionen i hvidbogen, at en markedsandel på 2 % for flydende biobrændsler stadig kan betragtes som en prøvefase.

Begrundelse

Reglerne skal være i overensstemmelse med målsætningerne i hvidbogen „Energi for fremtiden: Vedvarende energikilder.

Ændringsforslag 7
BETRAGTNING 11 A (ny)
 

(11a)   De medlemsstater, som allerede har fastlagt gunstigere nationale rammebestemmelser på det skatteretlige område, kan opretholde disse bestemmelser, indtil det fastlagte kvantitative mål for produktionen af biobrændstoffer er opnået.

Begrundelse

For at opnå en forøgelse af produktionen af biobrændstoffer i henhold til de fastlagte målsætninger, skal det være muligt at opretholde incitamenter som f.eks. gunstigere nationale rammebestemmelser på det skatteretlige område.

Ændringsforslag 8
BETRAGTNING 12

12)   Det er nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for lokal, offentlig passagerbefordring, herunder taxier, og for offentlige myndigheders køretøjer. Der bør ligeledes fastsættes en overgangsperiode for biobrændstoffer i ren form, som var fuldstændig fritaget for punktafgifter den 1. januar 2001.

(12)   Det er nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for lokal, offentlig passagerbefordring, herunder taxier, og for offentlige myndigheders køretøjer.

Begrundelse

Biobrændstoffer i ren form skal fortsat kunne være fritaget for punktafgift for at sikre biobrændstoffers konkurrenceevne i forhold til råolie.

Ændringsforslag 9
BETRAGTNING 12 A (ny)
 

(12a)   På grund af biobrændstoffers betydning for miljøet, forbrugerne og producenterne og for at sikre deres konkurrenceevne i forhold til råolie kan biobrændstoffer i ren form, som var fuldstændig fritaget for punktafgifter den 1. januar 2001, også fortsat være fritaget for punktafgifter.

Begrundelse

En tidsmæssig begrænsning ville være i modstrid med bestræbelserne for at fremme produktionen og anvendelsen af biodiesel, og modarbejde de foranstaltninger, medlemsstaterne har iværksat.

Ændringsforslag 10
BETRAGTNING 13

(13)   Foranstaltninger, der gennemføres under afgiftsmyndighedernes kontrol med henblik på differentiering af punktafgifter, kan suppleres af yderligere fritagelser eller lempelser efter proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF. Kommissionen bør senest den 31. december 2007 underrette Rådet om disse supplerende foranstaltninger.

(13)   Foranstaltninger, der gennemføres under afgiftsmyndighedernes kontrol med henblik på differentiering af punktafgifter, kan suppleres af yderligere fritagelser eller lempelser efter proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF. Fra den 1. januar 2003 udarbejder Kommissionen hvert andet år en rapport og undersøger, hvorvidt de fastlagte målsætninger er opnået. Såfremt dette ikke er tilfældet, foreslår Kommissionen supplerende foranstaltninger.

Begrundelse

En ledsagende kontrol gør det muligt at iværksætte modforanstaltninger i tide, såfremt den ønskede udvikling udebliver.

Ændringsforslag 11
BETRAGTNING 14

14)   Punktafgiftslempelserne bør være tidsbegrænsede, så der kan føres tilsyn med deres anvendelse.

14)   Punktafgiftslempelserne bør ikke være tidsbegrænsede, for biobrændstoffers positive miljømæssige virkninger er permanente.

Begrundelse

Da oliesektorens eksterne omkostninger ikke er tidsbegrænsede, må en differentieret punktafgift på biobrændstoffer også være permanent.

Ændringsforslag 12
BETRAGTNING 15

(15)   Et flerårigt program på højst seks år er tilstrækkeligt til at planlægge investeringsprojekter inden for de pågældende områder.

udgår

Begrundelse

Da oliesektorens eksterne omkostninger ikke er tidsbegrænsede, må en differentieret punktafgift på biobrændstoffer også være permanent.

Ændringsforslag 13
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 b, indledning (direktiv 92/81/EØF)

I perioden 1. januar 2002 - 31. december 2010 kan medlemsstaterne, uden at dette berører artikel 8f, under afgiftsmyndighedernes kontrol anvende en reduceret punktafgiftssats for de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i artikel 2, når de består af eller indeholder et eller flere af følgende biobrændstoffer:

Medlemsstaterne kan, uden at dette berører artikel 8f, under afgiftsmyndighedernes kontrol anvende fuldstændig afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i ren form eller hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i artikel 2, når de består af eller indeholder et eller flere af følgende biobrændstoffer:

Begrundelse

Det er på nuværende tidspunkt uundgåeligt at yde fuldstændig afgiftsfritagelse i visse situationer for at sikre biobrændstoffernes konkurrencedygtighed og forøge biobrændstoffernes andel i overensstemmelse med målsætningerne.

Ændringsforslag 14
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 c, stk. 2, afsnit 1 (direktiv 92/81/EØF)

2.   De afgiftsniveauer, som medlemsstaterne anvender for produkter, der består af eller indeholder de biobrændstoffer, der er nævnt i artikel 8b, kan være lavere end de minimumssatser, der er fastsat i direktiv 92/82/EØF.

2.   De afgiftsniveauer, som medlemsstaterne anvender for produkter, der består af eller indeholder de biobrændstoffer, der er nævnt i artikel 8b, kan være lavere end de minimumssatser, der er fastsat i direktiv 92/82/EØF. Biobrændstoffer i ren form kan fuldstændig fritages for punktafgifter.

Begrundelse

Biobrændstoffers konkurrenceevne i forhold til råolie skal kunne sikres af medlemsstaterne. Der skal tages højde for de uligt højere produktionsudgifter for biobrændstoffer. Kommissionens forslag bremser de nødvendige udviklingsinitiativer og hindrer allerede foretagne investeringer og forestående investeringsafgørelser.

Ændringsforslag 15
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 c, stk. 2, afsnit 2 (direktiv 92/81/EØF)

Når disse produkter påtænkes anvendt, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof, kan afgiftsniveauet imidlertid ikke være lavere end 50% af en medlemsstats normale punktafgift for tilsvarende motorbrændstoffer.

udgår

Begrundelse

Biobrændstoffer i ren form er i dag kun konkurrencedygtige, hvis der indrømmes fuldstændig afgiftsfritagelse.

Ændringsforslag 16
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 c, stk. 3 (direktiv 92/81/EØF)

3.   I medlemsstater, hvor produkter, som udelukkende består af biobrændstoffer, var fuldstændig fritaget for punktafgifter den 1. januar 2001, kan denne fritagelse fortsat anvendes indtil den 31. december 2003.

3.   I medlemsstater, hvor produkter, som udelukkende består af biobrændstoffer, var fuldstændig fritaget for punktafgifter den 1. januar 2001, kan denne fritagelse fortsat anvendes.

Begrundelse

En fuldstændig afgiftsfritagelse er på nuværende tidspunkt uundgåelig, såfremt anvendelsen af rene biobrændstoffer fortsat skal være konkurrencedygtig.

Ændringsforslag 17
ARTIKEL 1, NR. 4 (ny)
Artikel 8c, stk. 3 a (nyt) (direktiv 92/81/EØF)
 

3a.   Kommissionen udarbejder en undersøgelse af markeds- og konkurrencesituationen for biobrændstoffer på brændstofmarkedet og for de råmaterialer, der er nødvendige for produktionen i Den Europæiske Union og de enkelte medlemsstater, og fremsender denne undersøgelse til Europa-Parlamentet inden den 1. januar 2003.

Begrundelse

Kommissionen skal undersøge markeds- og konkurrencesituationen for biobrændstoffer, før der iværksættes foranstaltninger.

Ændringsforslag 18
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 e (direktiv 92/81/EØF)

De afgiftslempelser, der anvendes af medlemsstaterne, tilpasses efter udviklingen i råvarepriserne, så disse lempelser ikke fører til en overkompensation for de meromkostninger, der er forbundet med produktionen af biobrændstoffer, i tilfælde af en vedvarende stigning i råoliepriserne.

De afgiftslempelser, der anvendes af medlemsstaterne, tilpasses for at undgå en overkompensation for de meromkostninger, der er forbundet med produktionen af biobrændstoffer.

Tilpasningen foretages på grundlag af udviklingen i råoliepriserne i de foregående tolv måneder. Prisudviklingen vurderes i forhold til gennemsnitsprisen for olie på månedsbasis, såkaldt ”Brent dated”.

Medlemsstaterne udvælger indikatorer, der kan tages i betragtning i forbindelse med en eventuel tilpasning af punktafgiftsnedsættelsen, og giver Kommissionen meddelelse herom, før en eventuel tilpasning foretages.

 

Indikatorerne afspejler på passende og objektiv vis de variabler, der påvirker den enkelte medlemsstats produktion af biobrændstoffer.

Begrundelse

I forbindelse med en tilpasning af punktafgiftsnedsættelsen på biobrændstoffer skal der tages behørigt højde for de faktorer, der er afgørende for produktionsomkostningerne for biobrændstoffer.

Ændringsforslag 19
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 f , stk. 1 (direktiv 92/81/EØF)

1.   Tilladelsen til at anvende lempelsen i artikel 8b kan gives af en administrativ myndighed til en erhvervsdrivende for mere end et kalenderår som led i et flerårigt program. Den således tilladte lempelse kan højst anvendes i seks år i træk. Denne periode kan eventuelt forlænges.

1.   Tilladelsen til at anvende lempelsen i artikel 8b kan gives af en administrativ myndighed til en erhvervsdrivende for mere end et kalenderår som led i et flerårigt program. Den således tilladte lempelse kan højst anvendes i ni år i træk. Denne periode kan eventuelt forlænges.

Begrundelse

Investeringssikkerheden skal sikres på lang sigt. Der skal sikres en passende afskrivningsperiode.

Ændringsforslag 20
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 h (direktiv 92/81/EØF)

Kommissionen underretter senest den 31. december 2007 Rådet om de skattemæssige, økonomiske, landbrugsmæssige, energimæssige, industrielle og miljømæssige aspekter af de lempelser, der er indrømmet i henhold til nærværende afsnit IIa. Kommissionen underretter også Rådet om yderligere fritagelser og lempelser, der indføres for biobrændstoffer efter proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF. Kommissionen fremsætter eventuelt forslag om deres ophævelse, ændring eller forlængelse.”

Kommissionen underretter senest den 1. januar 2003 og derefter hvert andet år Europa-Parlamentet og Rådet om de skattemæssige, økonomiske, landbrugsmæssige, energimæssige, industrielle, miljømæssige og konkurrencemæssige aspekter af de lempelser og fritagelser, der er indrømmet i henhold til nærværende afsnit IIa. Kommissionen underretter også Europa-Parlamentet og Rådet om yderligere fritagelser og lempelser, der indføres for biobrændstoffer efter proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF. Kommissionen fremsætter eventuelt forslag om deres ophævelse, ændring eller forlængelse.”

Begrundelse

Markedssituationen for biobrændstoffer skal undersøges, før eventuelle ændringer gennemføres.

Ændringsforslag 21
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8h a (ny) (direktiv 92/81/EØF)
 

Senest den 31. december 2007 fremsender Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om differentierede priser på brændstoffer med henblik på en internalisering af de miljømæssige, sociale og økonomiske omkostninger. Kommissionen fremsætter om nødvendigt passende forslag.

Begrundelse

Øget anvendelse af biobrændstoffer er af vital betydning for EU, fordi det indebærer en reduktion af drivhusgasemissionerne og øget selvforsyning og på grund af de positive sociale og økonomiske konsekvenser for samfundet. De foreliggende forslag til fremme af biobrændstoffer er tilstrækkelige på kort sigt. På lang sigt er der behov for at forbedre prismekanismen for at fremme bæredygtighed inden for energi- og transportsektoren.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRIPOLITIK, EKSTERNE ØKONOMISKE FORBINDELSER, FORSKNING OG ENERGI

24.april 2002

til Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/81/EØF for så vidt angår muligheden for at anvende en reduceret punktafgiftssats på biobrændstoffer og på visse mineralolier, der indeholder biobrændstoffer

(KOM(2001) 547 – C5‑0030/2002 – 2001/0266(CNS))

Rådgivende ordfører: Jaime Valdivielso de Cué

PROCEDURE

På mødet den 24. januar 2002 valgte Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi Jaime Valdivielso de Cué til rådgivende ordfører.

På møder den 19. marts og 23. april 2002 behandlede det udkastet til udtalelse.

På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående ændringsforslag (for: 40; imod: 1; hverken/eller: 0).

Til stede under afstemningen var: Carlos Westendorp y Cabeza (formand), Peter Michael Mombaur og Yves Piétrasanta (næstformænd), Jaime Valdivielso de Cué (næstformand og rådgivende ordfører), Gordon J. Adam (for Massimo Carraro), Nuala Ahern, Konstantinos Alyssandrakis, Sir Robert Atkins, Luis Berenguer Fuster, Freddy Blak (for Roseline Vachetta), Gérard Caudron, Giles Bryan Chichester, Nicholas Clegg, Concepció Ferrer, Norbert Glante, Michel Hansenne, Malcolm Harbour (for Angelika Niebler), Hans Karlsson, Bashir Khanbhai, Werner Langen, Rolf Linkorh, Caroline Lucas, Eryl Margaret McNally, Erika Mann, Marjo Matikainen-Kallström, William Francis Newton Dunn (for Willy C.E.H. De Clercq), Josu Ortuondo Larrea (for Claude Turmes), Paolo Pastorelli, Elly Plooij-van Gorsel, Samuli Pohjamo (for Colette Flesch), Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Daniela Raschhofer, Carlos Ripoll i Martínez Bedoya (for John Purvis, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Mechtild Rothe, Paul Rübig, Esko Olavi Seppänen, Gary Titley, W.G. van Velzen, Alejo Vidal-Quadras Roca, Dominique Vlasto og Olga Zrihen Zaari.

KORT BEGRUNDELSE

1.   Indledning

Det foreliggende direktivforslag giver medlemsstaterne mulighed for under de nationale skattemyndigheders kontrol at nedsætte punktafgifterne i forhold til indholdet af biobrændstof i det endelige motorbrændstof eller brændsel. Det fastlægger således en ny ramme for beskatningen af biobrændstoffer og er et nødvendigt supplement til forslaget til direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport.

Biobrændstoffer er en alternativ energikilde, der kan fremstilles på grundlag af EU's egne afgrøder. Deres kulstofindhold stammer fra atmosfæren, hvorfor de er CO2-neutrale. Af nylige undersøgelser fremgår det endvidere, at udviklingen af biobrændstoffer også har positive konsekvenser for især beskæftigelsen, miljøet og landbruget.

Biobrændstoffer er på den anden side dyre at producere. Ifølge oplysninger fra Kommissionen er den nuværende kostpris for en liter ren biodiesel (af 100% landbrugsoprindelse) f.eks. ca. 0,35 EUR højere end prisen på fossil diesel ved en referencepris pr. tønde råolie på 20 USD. Denne forskel reduceres til 0,20 EUR ved en pris pr. tønde olie på 35 USD. Allerede i grønbogen "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed"[1] peges der på afgifter som uundgåelige instrumenter med henblik på at mindske forskellen i kostpriserne på biobrændstoffer og konkurrerende produkter.

Der findes på nuværende tidspunkt hverken ensartede EF-regler for energiprodukter ud over mineralolier eller for afgifter ud over punktafgifter og moms. Hvad angår punktafgifter, findes der et EF-afgiftssystem for mineralolier på grundlag af to direktiver om henholdsvis harmonisering af punktafgiftsstrukturen (92/81/EØF) og indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne (92/82/EØF)[2] for mineralolier. I disse direktiver fastsættes en minimumsafgiftssats for de forskellige mineralolier afhængig af deres anvendelse (som motorbrændstof, til industriel eller kommerciel anvendelse eller til opvarmning). I praksis ligger punktafgifterne ofte langt over minimumsgrænserne, og der er store forskelle landene imellem.

2.   De nugældende EF-afgiftsregler

Direktiv 92/81/EØF indebærer bl.a., at biobrændstoffer, når de iblandes benzin, betragtes som et motorbrændstof, der er omfattet af den punktafgift, der finder anvendelse på benzin i den pågældende medlemsstat. Direktiv 92/81/EØF giver medlemsstaterne to muligheder for at indrømme punktafgiftsfritagelser eller- lempelser for biobrændstoffer.

For det første fastsættes det i direktivets artikel 8, stk. 2, litra d), at medlemsstaterne kan anvende hel eller delvis afgiftsfritagelse i forbindelse med pilotprojekter vedrørende teknologisk udvikling af mindre forurenende produkter, navnlig i forbindelse med brændsel fra fornyelige ressourcer.

I den forbindelse overvejes muligheden for at anmode om fritagelse i henhold til artikel 8, stk. 4, i samme direktiv, ifølge hvilket Rådet "med enstemmighed på forslag af Kommissionen [kan] give en medlemsstat tilladelse til at indføre yderligere fritagelser eller lempelser, hvis særlige politiske hensyn taler herfor".

I september 2000 afsagde Retten i Første Instans en dom, som gik imod de medlemsstater, der havde indrømmet afgiftslempelser eller –fritagelser for biobrændstoffer i forbindelse med pilotprojekter. I dommen[3] gjorde Retten gældende, at retsgrundlaget for afgiftsfritagelsen for ethyl-tert-butylether (ETBE) ikke var relevant, da den franske produktion af ETBE var ude over pilotprojekt-fasen.

3.   Kommissionens forslag

For at undgå risikoen for et stigende antal individuelle anmodninger om punktafgiftslempelse foreslås det i direktivforslaget at foretage de nødvendige ændringer i direktiv 92/81/EØF med henblik på at fastlægge en retlig ramme, som gør det muligt at differentiere afgiftssatserne på hensigtsmæssig vis, idet medlemsstaterne i henhold til denne vil kunne nedsætte punktafgifterne på biobrændstoffer. Der foreslås en proportionel afgiftslempelse, dvs. at afgiftslempelsen for det endelige produkt stiger i takt med indholdet af biobrændstof.

Det endelige afgiftsniveau kan dog ikke være lavere end 50% af den normale punktafgift for det tilsvarende motorbrændstof. Denne grænse vil skabe problemer for visse medlemsstater (f.eks. Sverige), der har indrømmet større fritagelser og lempelser. Denne type projekter bør ikke sættes på spil gennem vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, som jo netop har til formål at fremme anvendelsen af biobrændstoffer.

Med den omtalte afgiftsnedsættelse på under 50% rammes indirekte de former for brændstof, som har et indhold af biobrændstoffer på over 50%, og som for at kunne nyde godt af tilsvarende afgiftsmæssige fordele er underkastet nogle langt mere komplicerede administrative procedurer.

Endelig kan begrænsning af medlemsstaternes indtægtstab ikke bruges som argument, fordi direktivet ikke forpligter medlemsstaterne til at nedsætte punktafgiftssatserne for biobrændstoffer. Det giver dem blot mulighed for at anvende en reduceret sats uden på nogen måde at foregribe udfaldet af procedurer vedrørende statsstøtte, der måtte blive indledt på fællesskabsplan.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag [4]Ændringsforslag
Ændringsforslag 1
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 c, stk. 2, afsnit 2 (direktiv 92/81/EØF)

Når disse produkter påtænkes anvendt, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof, kan afgiftsniveauet imidlertid ikke være lavere end 50% af en medlemsstats normale punktafgift for tilsvarende motorbrændstoffer.

udgår

 

(Denne ændring finder anvendelse på hele den foreliggende lovgivningstekst. Hvis den vedtages, skal der foretages tekniske tilpasninger i hele teksten.)

Begrundelse

Formålet med det foreliggende direktiv er netop at fremme anvendelsen af biobrændstoffer til transport ved at give medlemsstaterne mulighed for at nedsætte punktafgifterne i forhold til det endelige motorbrændstofs eller brændsels indhold af biobrændstof.

Indførelse af en nedsættelse på maksimalt 50% af en medlemsstats normale punktafgift for tilsvarende motorbrændstoffer følger ikke denne logik og vil endvidere skabe problemer for visse medlemsstater, hvor der allerede anvendes en højere procentdel bioethanol og en punktafgiftsnedsættelse på over 50%.

Da medlemsstaterne selv kan bestemme, om de vil benytte sig af den mulighed, direktivet giver, er Kommissionens argumentation for at indføre en grænse på 50%, nemlig at forhindre, at medlemsstaterne får for store indtægtstab, irrelevant.

Ligeledes foregriber direktivet på ingen måde udfaldet af procedurer vedrørende statsstøtte, der måtte blive indledt i medfør af EF-traktatens artikel 87 og 88.

Følgelig bør der i direktivet skabes mulighed for en fuldstændig afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i ren form.

Ændringsforslag 2
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 g (direktiv 92/81/EØF)

Senest den 31. december 2002, og derefter hver tolvte måned, meddeler medlemsstaterne Kommissionen, hvilke punktafgiftslempelser der anvendes i overensstemmelse med nærværende afsnit IIa.

Senest den 31. december 2002, og derefter hver tolvte måned, meddeler medlemsstaterne Kommissionen og Parlamentet, hvilke punktafgiftslempelser der anvendes i overensstemmelse med nærværende afsnit IIa.

Begrundelse

Det er vigtigt også at underrette Parlamentet som den institution, der udøver den demokratiske kontrol i EU.

Ændringsforslag 3
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 8 h (direktiv 92/81/EØF)

Kommissionen underretter senest den 31. december 2007 Rådet om de skattemæssige, økonomiske, landbrugsmæssige, energimæssige, industrielle og miljømæssige aspekter af de lempelser, der er indrømmet i henhold til nærværende afsnit IIa. Kommissionen underretter også Rådet om yderligere fritagelser og lempelser, der indføres for biobrændstoffer efter proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF. Kommissionen fremsætter eventuelt forslag om deres ophævelse, ændring eller forlængelse."

Kommissionen underretter senest den 31. december 2007 Rådet og Parlamentet om de skattemæssige, økonomiske, landbrugsmæssige, energimæssige, industrielle og miljømæssige aspekter af de lempelser, der er indrømmet i henhold til nærværende afsnit IIa. Kommissionen underretter også Rådet om yderligere fritagelser og lempelser, der indføres for biobrændstoffer efter proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF. Kommissionen fremsætter eventuelt forslag om deres ophævelse, ændring eller forlængelse."

Begrundelse

Se begrundelsen til ændringsforslag 2.

  • [1] KOM(2000) 769 af 29.11.2000.
  • [2] EFT L 316 af 31.10.1992, hhv. s. 12 og 19. Sidstnævnte direktiv er senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).
  • [3] Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. 9. 2000, sag T-184/97, BP Chemicals mod Kommissionen.
  • [4] Endnu ikke offentliggjort i EFT.