BETÆNKNING om målsætningen om ligestilling af kvinder og mænd ved anvendelse af strukturfondene
(2002/2210(INI))
24. februar 2003
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
Ordfører: María Antonia Avilés Perea
PROTOKOLSIDE
På mødet den 24. oktober 2002 meddelte Parlamentets formand, at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder havde fået tilladelse til at udarbejde en initiativbetænkning, jf. forretningsordenens artikel 163, om målsætningen om ligestilling af kvinder og mænd ved anvendelse af strukturfondene.
På mødet den 18. juni 2002 havde Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder valgt María Antonia Avilés Perea til ordfører.
På møder den 3. december 2002 og den 22. januar og 19. februar 2003 behandlede udvalget udkastet til betænkning.
På sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for: 21; imod: 1; hverken/eller: 1).
Til stede under afstemningen var: Anna Karamanou (formand), Marianne Eriksson og Jillian Evans (næstformænd), María Antonia Avilés Perea (ordfører), Regina Bastos, Johanna L.A. Boogerd-Quaak (for Marieke Sanders-ten Holte, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Armonia Bordes, Lone Dybkjær, Ilda Figueiredo (for Geneviève Fraisse), Lissy Gröner, Mary Honeyball, María Izquierdo Rojo (for María Rodríguez Ramos), Karin Jöns (for Helena Torres Marques), Astrid Lulling, Maria Martens, Christa Prets, Amalia Sartori, Miet Smet, Patsy Sörensen, Joke Swiebel, Feleknas Uca, Elena Valenciano Martínez-Orozco og Sabine Zissener.
Betænkningen indgivet den 24. februar 2003.
FORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentets beslutning om målsætningen om ligestilling af kvinder og mænd ved anvendelse af strukturfondene (2002/2210(INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til EF-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 2, og artikel 141, stk. 4,
– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene[1],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1784/1999 af 12. juli 1999 om Den Europæiske Socialfond[2],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1783/1999 af 12. juli 1999 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling[3],
– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger[4],
– der henviser til Rådets resolution af 2. december 1996 om integrering af princippet om lige muligheder for mænd og kvinder i de europæiske strukturfonde[5],
– der henviser til teknisk dokument nr. 3 fra Kommissionen fra marts 2000 om integrering af ligestillingspolitikken i programmer og projekter under strukturfondene,
– der henviser til Rådets beslutning 2001/51/EF af 20. december 2000 om et EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005)[6],
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000,
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm den 23. og 24. marts 2001,
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002,
– der henviser til sin beslutning af 25. april 2002 om Kommissionens beretning til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om lige muligheder for kvinder og mænd i Den Europæiske Union 2000[7],
– der henviser til sin beslutning af 13. juni 2002 om a) Kommissionens 12. årsberetning om strukturfondene (2000), b) Kommissionens årsrapport for Samhørighedsfonden for 2000 og c) Kommissionens årsrapport om det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (Ispa) 2000[8],
– der henviser til det tredje europæiske seminar om integrering af kønsaspektet i strukturfondsinterventionerne afholdt den 14.-15. juni 2002 i Santander, Spanien,
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelse af kønsaspektet i strukturfondenes programmeringsdokumenter 2000-2006 (KOM(2002) 748),
– der henviser til forretningsordenens artikel 163,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (A5‑0059/2002),
A. der henviser til, at forpligtelserne i EF-traktaten med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder, hvor der på den ene side foreskrives en horisontal integrering af ligestillingsaspektet i alle Fællesskabets aktioner og programmer og på den anden side vedtagelse af specifikke foranstaltninger til fordel for kvinder, er medtaget i de nye strukturfondsforordninger for perioden 2000-2006 som led i reformen af strukturfondene,
B. der henviser til, at lige muligheder i henhold til forordning nr. 1260/1999 om de generelle bestemmelser for strukturfondene, der omfatter programmerne under samtlige fonde, er et af de vigtigste mål for fondenes foranstaltninger, for så vidt angår integrering af princippet om lige muligheder for mænd og kvinder (gender mainstreaming) i de aktioner, der medfinansieres af fondene,
C. der henviser til, at integrering af ligestillingsaspektet i strukturfondene indebærer, at der systematisk tages hensyn til forskellene i kvinders og mænds situation i de forskellige faser af programmeringen, iværksættelsen, opfølgningen og evalueringen af alle de foranstaltninger og interventioner, der medfinansieres af fondene, samt til følgerne heraf for henholdsvis kvinder og mænd,
D. der henviser til, at anvendelsen af ligestillingsprincippet i de aktioner, der er medfinansieret af strukturfondene, langt fra er tilfredsstillende, selv om der er sket en vis forbedring på programmeringssiden i perioden 2000-2006 sammenlignet med den foregående periode (1994-1999), samt til, at den dobbelte målsætning, ifølge hvilken horisontal integrering af kønsaspektet kan kombineres med særforanstaltninger for kvinder, først og fremmest kommer til udtryk i programmeringsdokumenterne vedrørende ESF,
1. konstaterer, at ESF - sammenlignet med de øvrige fonde - ligesom i den foregående programmeringsperiode - fortsat spiller den vigtigste rolle med hensyn til at føre målene om integrering af ligestillingsaspektet ud i livet, i og med at de fleste programmer vedrører beskæftigelse og menneskelige ressourcer; beklager, at der i forbindelse med programmerne på andre betydningsfulde områder, som f.eks. infrastruktur, transport, miljø, udvikling på lokalt plan og i byområder, udvikling af landdistrikter, fiskeri, erhvervspolitik, informationssamfund, forskning og teknologisk udvikling, videreuddannelse og omskoling osv., i meget ringe grad tages hensyn til ligestillingsaspektet; opfordrer derfor Kommissionen til inden udgangen af 2003 at udarbejde særlige retningslinjer for ”ligestilling” på alle disse områder;
2. påpeger, at ESF-aktionerne især er koncentreret om at forbedre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, uddannelse og erhvervsuddannelse, mens der ikke udfoldes nævneværdige bestræbelser på at mindske den horisontale og vertikale opsplitning på arbejdsmarkedet eller reducere lønforskelle eller på i højere grad at inddrage kvinder på områderne informations- og kommunikationsteknologi, iværksættervirksomhed, nye beskæftigelsesmuligheder og beslutningsprocessen; anmoder derfor Kommissionen om at træffe mere målrettede foranstaltninger for at afhjælpe disse mangler;
3. tager til efterretning, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at medtage målsætningen om horisontal integrering af ligestilling mellem kønnene i EF-støtterammerne og enhedsprogrammeringsdokumenterne, men beklager, at dette tilsagn, for så vidt angår konkrete foranstaltninger, ikke efterleves i tilstrækkeligt omfang i programtillæggene; opfordrer derfor Kommissionen til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at forbedre denne situation i forbindelse med godkendelsesprocedurerne for de tilgrundliggende EF-støtterammer og enhedsprogrammeringsdokumenter;
4. beklager ligeledes, at de fleste programmer under de tre mål ikke indeholder en analyse af forskellen mellem kvinders og mænds socioøkonomiske situation samt en evaluering af interventionernes forventede følger for mænd og kvinder; understreger, at den strategi, der skal følges, og de foranstaltninger, der skal iværksættes, i henhold til konkrete og nærmere fastlagte mål med henblik på at fjerne uligheder selv i de tilfælde, hvor der foreligger en sådan analyse, ikke altid er i overensstemmelse med denne; påpeger, at denne tingenes tilstand er udtryk for en reelt set utilstrækkelig politisk forpligtelse fra medlemsstaternes side i forhold til målsætningen om at fremme integreringen af ligestillingsaspektet i strukturfondene;
5. mærker sig de fremskridt, der er gjort med hensyn til udvikling af kønsopdelte statistikker, men understreger, at der bør gøres en øget indsats på dette område i det omfang, statistikkerne er nødvendige redskaber for udarbejdelsen af overvågningsindikatorer; henleder de programmeringsansvarlige myndigheders opmærksomhed på, at det er nødvendigt dels at udarbejde statistikker både på nationalt og på lokalt og regionalt plan for bedre at kunne belyse de respektive forhold, dels at sikre, at alle ligestillingsaspekter i de enkelte programmer fremgår af statistikkerne, og at disse står til rådighed for de personer, der er ansvarlige for forvaltningen af programmerne på alle niveauer; understreger, at statistikkerne ligeledes er en vigtig faktor, når det skal fastslås, hvor stor en andel henholdsvis kvinder og mænd tegner sig for i de enkelte socioøkonomiske kategorier;
6. konstaterer med beklagelse, at der ikke er sket fremskridt i udarbejdelsen af overvågningsindikatorer i forhold til den foregående programmeringsperiode; understreger, at det er afgørende for overvågningen og evalueringen af programmer, at der indføres kvalitative og kvantitative kønsopdelte indikatorer, og at disse anvendes systematisk i forbindelse med vurderingen af, hvor effektive strukturfondsinterventionerne er med hensyn til opfyldelse af målsætningen om integrering af ligestillingsaspektet, og især i forbindelse med midtvejsevalueringen i 2003 samt med henblik på en eventuel revision af interventionerne og tildeling af præstationsreserven;
7. opfordrer medlemsstaterne til at bestræbe sig på at sikre:
- -at der gøres en systematisk indsats for at integrere kønsaspektet i alle faser af programmeringen og iværksættelsen af interventioner - med aflæggelse af en regelmæssig statusrapport for Kommissionen - og at der sker en intensivering af de specifikke aktioner til fordel for kvinder, først og fremmest de kvinder, som har store problemer på arbejdsmarkedet, som f.eks. handicappede kvinder, indvandrerkvinder og enlige mødre;
- -at organer, der har til opgave at fremme ligestilling på lokalt, regionalt og nationalt plan, herunder ngo'er, samt arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer deltager i arbejdet i forvaltningsmyndigheder og overvågningsudvalg
- -at kvinder og mænd er ligeligt repræsenteret i de organer på lokalt, regionalt og nationalt plan, der er beslutningstagende, og som beskæftiger sig med udvælgelse og overvågning
- -at medlemmer af forvaltningsmyndigheder, overvågningsudvalg, evalueringsorganer og udbetalende myndigheder systematisk bliver uddannet inden for integrering af kønsaspektet;
- -at der tilbydes ansøgere (initiativtagere til projekter) og medarbejdere i projektforvaltningen information om, hvorledes kønsaspektet kan integreres effektivt i de foreslåede foranstaltninger;
8. opfordrer medlemsstaterne til i fuldt omfang at udnytte de eksisterende programmeringsmuligheder som led i forskellige former for strukturfondsinterventioner for at fremme en integreret holdning til ligestilling og støtte konkrete ligestillingspolitikker og -aktioner; anmoder om, at de kompetente programforvaltningsmyndigheder gør en indsats for at sikre, at der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed til dette formål; anmoder Kommissionen om at støtte aktioner med henblik på at yde faglig bistand, for så vidt angår alle aspekter, der vedrører øget integrering af kønsaspektet under forberedelsen og iværksættelsen af programmeringen; anmoder ligeledes Kommissionen om at tage initiativ til at videreformidle og udnytte forskellige former for god praksis, der kan yde et nyttigt bidrag til forbedring af bl.a. overvågning og evaluering;
9. opfordrer medlemstaterne til at medtage en finansieringsoversigt i strukturfondenes planer og programmer, hvori de bevillinger, som står til rådighed til de enkelte foranstaltninger og aktioner til fremme af ligestillingsaspektet, er anført, for således at gøre det muligt at vurdere effektiviteten af de pågældende aktioner;
10. henstiller til medlemsstaterne at fremme en mere hensigtsmæssig udnyttelse af strukturfondene med henblik på at skabe bedre vilkår for at forene arbejds- og familieliv, især ved at udvikle sociale infrastrukturer såsom pasningsfaciliteter for børn og andre afhængige personer, f.eks. ældre, syge eller handicappede, og ved at fremme en omlægning af arbejdstiden og reintegrering på arbejdsmarkedet efter lang tids fravær; understreger, at der via fondene bør iværksættes og finansieres bevidstgørelsesforanstaltninger for at fremme en ligelig fordeling af opgaverne i familien mellem kvinder og mænd; understreger, at der er behov for målrettede foranstaltninger over for arbejdsgiverne med henblik på en omlægning af arbejdstiden også for mænd;
11. så gerne, at der blev taget skridt til at sikre, at de aktioner, der medfinansieres af strukturfondene, bidrager til opfyldelse af målsætningen om integrering af kønsaspektet, og henleder forvaltningsmyndighedernes opmærksomhed på, hvor vigtigt det er at fastlægge relevante projektudvælgelseskriterier under hensyntagen til ligestillingsaspektet; anmoder disse myndigheder om at sørge for, at der iværksættes sanktioner, dersom et projekt ikke er i overensstemmelse med kravene om integrering af kønsaspektet, og at disse sanktioner indebærer, at projektforslagene afvises eller tilbagesendes til ansøger med henblik på ændring, inden det tages op til overvejelse at bidrage til finansieringen heraf;
12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til a) at drage omsorg for, at det ved midtvejsevalueringen i 2003 for det første konstateres, i hvilket omfang der er taget hensyn til målsætningen om integrering af kønsaspektet i strukturfondsforanstaltningerne, og for det andet i hvilken grad denne målsætning er blevet realiseret, hvilke finansielle midler der tildeles specifikke aktioner vedrørende ligestilling, og hvor relevant udnyttelsen af bevillingerne har været, og b) at vedtage, at der på grundlag af denne evaluering skal foretages alle de fornødne ændringer i programmeringen af aktionerne, for så vidt angår opfyldelsen af målsætningen om at integrere kønsaspektet for den resterende programmeringsperiode, og at disse skal gennemføres;
13. opfordrer medlemstaterne til at gøre alt, hvad der er muligt for at informere den berørte befolkning og ligestillingsorganerne om strukturfondsforordningen og mulighederne for finansiering af ligestillingsinitiativer, og at tilskynde dem til at indgive projektforslag;
14. fremhæver den meget vigtige rolle, strukturfondene kan komme til at spille med hensyn til at bekæmpe de negative følger, som den økonomiske og sociale omstrukturering får for kvinderne i mange kandidatlande, især på baggrund af den stigende arbejdsløshed og de forringede børnepasningsfaciliteter, som ellers skulle gøre det muligt at forene arbejds- og familieliv; anmoder kandidatlandenes regeringer og Kommissionen om at sørge for, at der ydes passende finansiel støtte til ngo'er, som beskæftiger sig med ligestillingsproblematikken, og at sikre, at disse deltager på de forskellige stadier af programmeringen og iværksættelsen af aktionerne; ønsker, at der gennemføres specifikke foranstaltninger for kvinder i kandidatlandene, som har særlige problemer med at beholde deres arbejdsplads eller blive reintegreret på arbejdsmarkedet, og som har fået en stor del af eller hele deres almene uddannelse og erhvervsuddannelse under det ”gamle” økonomiske/politiske system;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, kandidatlandene og Kommissionen.
BEGRUNDELSE
Spørgsmålet om ligestilling mellem kvinder og mænd har siden 1994 været omfattet af Fællesskabets økonomiske og sociale samhørighedspolitik og været et prioriteret mål for strukturfondene. I handlingsprogrammet, der blev vedtaget det følgende år på den fjerde internationale kvindekonference i Beijing, blev det henstillet til regeringerne og andre organer at integrere kønsaspektet i alle politikker og programmer, således at kønsspecifikke konsekvenser kan analyseres forud for enhver beslutningstagning.
Det var imidlertid Amsterdam-traktaten, der tilvejebragte et retsgrundlag for Fællesskabets forpligtelse med hensyn til lige muligheder for mænd og kvinder og integrering af kønsaspektet. På grundlag af de ændringer, der blev indført med denne traktat, fastslås det i EF-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 2, og artikel 141, stk. 4, at ligestilling mellem kvinder og mænd både er en af Fællesskabets konkrete opgaver og et horisontalt mål, som omfatter alle aktioner og programmer, og samtidig åbnes der mulighed for, at medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde positive særforanstaltninger for kvinder på arbejdsmarkedet.
Der fastlægges således en dobbelt målsætning med Amsterdam-traktatens ændringer, nemlig for det første integrering af kønsaspektet i alle Fællesskabets politikker (gender mainstreaming), og for det andet særforanstaltninger for kvinder.
Efterfølgende og med henblik på reformen af strukturfondene blev de forpligtelser vedrørende ligestilling, der blev fastlagt i Amsterdam-traktaten, indarbejdet i de nye forordninger om strukturfondene for perioden 2000-2006.
De nye bestemmelser om ligestilling, der indarbejdes i forordningerne om strukturfondene[1] er af afgørende betydning, idet de udgør den lovgivningsmæssige ramme og det incitament, der skal til for at iværksætte ligestillingspolitikken i fondene. Desuden er en af målsætningerne for Fællesskabets rammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005) at fremme ligestillingspolitikken for at sikre en bedre udnyttelse af fondene.
I henhold til forordningen om generelle bestemmelser for strukturfondene[2] finder forpligtelsen til at indarbejde kønsdimensionen ligeledes anvendelse på fire fællesskabsinitiativer[3]. Faktisk anses ligestilling mellem mænd og kvinder for at være en prioriteret målsætning i forordningen om generelle bestemmelser, og det fastslås, at kønsaspektet skal indgå i overvejelserne om de foranstaltninger, der medfinansieres af strukturfondene. Ligestilling mellem mænd og kvinder nævnes udtrykkeligt i ti af forordningens 56 artikler.
Som bekendt er målsætningen for strukturfondene ene og alene at fremme den økonomiske og sociale udvikling i regionerne og staterne med henblik på at udjævne de udviklingsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne. Hvor effektiv denne udvikling vil være, vil imidlertid i høj grad afhænge af, om der i de fastlagte målsætninger tages hensyn til ligestillingsaspektet eller ej. Spørgsmålet om integrering af kønsaspektet i strukturfondsinterventionerne er derfor af overordentlig stor betydning.
På det tredje europæiske seminar om integrering af kønsaspektet i strukturfondsinterventionerne, der blev afholdt i Santander i Spanien under det spanske formandskab, gav Kommissionen tilsagn om inden årets udgang at ville forelægge en meddelelse om dette spørgsmål.
Ordføreren håber, at denne meddelelse, der uden tvivl vil være et meget nyttigt udgangspunkt for den provisoriske revision af strukturfondene i 2003, også vil kunne tjene som påmindelse for de ansvarlige for forvaltningen af programmerne og for de politiske myndigheder i medlemsstaterne om, at det er nødvendigt i højere grad at tage hensyn til ligestillingsaspektet, idet der - om end der er sket visse fremskridt - stadig er lang vej igen.
Blandt de vigtigste af de problemer, der stadig ikke er fundet en løsning på, bør nævnes:
Ligestilling vedrører kun beskæftigelsen!
Af strukturfondene er det fortsat ESF, der spiller den afgørende rolle med hensyn til finansiel intervention. Det er logisk, at denne fond har så stor betydning, men det er ikke rimeligt, at de øvrige fonde kun meget sjældent gøres til genstand for integrering af kønsaspektet, og at medlemsstaterne i meget ringe grad eller aldrig tager hensyn hertil.
Det er nødvendigt, at integreringen af kønsaspektet også kommer til at omfatte de andre fonde, idet der stadig er meget at gøre inden for miljø, transport, udvikling af landdistrikter, fiskeri osv. Der er tale om et grundlæggende problem, fordi fremskridtene har været minimale, hvis målsætningen er en tværgående strategi.
Kommissionen bør med henblik på den provisoriske revision i 2003 tage hensyn til denne problematik og forsøge at inddrage ligestillingsaspektet på en mere tværgående måde, således at det ikke næsten udelukkende omfatter ESF, samt anspore medlemsstaterne til at påtage sig en større forpligtelse.
Manglende integrering af ligestillingsaspektet på de forskellige programmeringsniveauer
Selv om det er hensigten at integrere ligestilling i tværgående interventioner, er realiteterne, at ligestillingsaspektet indgår i de såkaldte programtillæg, medens integreringen i selve programmeringen reelt set lader meget tilbage at ønske.
Forberedelse af programmerne
I henhold til forordningens artikel 41 er medlemsstaterne forpligtet til at foretage forhåndsevalueringer med hensyn til lige muligheder for mænd og kvinder. Til trods herfor fremgår det af de foretagne undersøgelser, at der kun er foretaget forhåndsevalueringer i forbindelse med halvdelen af interventionerne under mål 1 og 2, samt at en tredjedel af landene slet ikke har foretaget sådanne evalueringer. Under mål 3 er situationen en smule mere opmuntrende.
Ingen reel forpligtelse fra medlemsstaternes side
Medlemsstaterne har på papiret formelt forpligtet sig til at gøre en indsats for at integrere kønsaspektet, men dette har vist sig ikke at være tilstrækkeligt, eftersom de foreliggende data viser, at opfyldelsen af denne forpligtelse i praksis fortsat er meget mangelfuld.
Minimal deltagelse fra partnerskabernes side
I 80% af programmerne under mål 1 (der tegner sig for 70% af strukturfondenes finansielle ressourcer) nævnes der intet om den obligatoriske høring af samarbejdsorganisationerne generelt og ligestillingsorganisationerne specielt. Til trods for de særdeles gunstige bestemmelser er der derfor kun sket meget ringe fremskridt.
Under mål 2 kan det konstateres, at der for 40% af programmernes vedkommende overhovedet ikke er tale om høring, selv om programmeringen under mål 2 i langt højere grad end under mål 1 er baseret på nærhedsprincippet.
Manglende ligestilling i overvågningsudvalgene
I overvågningsudvalgene har man anbefalet en ikke-obligatorisk ligelig repræsentation af begge køn, men denne anbefaling er ikke blevet efterkommet, og dette gælder både for over halvdelen af udvalgenes vedkommende samt i programmerne. Det er endnu en gang kun Sverige, Østrig, Tyskland, Danmark, Det Forenede Kongerige, Italien og Spanien, der har fulgt anbefalingen.
Indikatorer
Under mål 1 er der grund til tilfredshed. Halvdelen af programmerne under mål 1 indeholder indikatorer, hvilket er et fremskridt. Under mål 2 indeholder en tredjedel af programmerne ingen indikatorer, hvorimod alle mål 3-programmer indeholder klart angivne indikatorer.
- [1] ESF (Den Europæiske Socialfond), EFRU (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) og EUGFL (Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget).
- [2] Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene.
- [3] Equal, Interreg III, Urban II og Leader+.