BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2000/24/EF for at tage højde for udvidelsen af Den Europæiske Union og EU's nye naboskabspolitik for det bredere Europa
(KOM(2003) 603 - C5-0501/2003 - 2003/0232(CNS))

18. marts 2004 - *

Budgetudvalget
Ordfører: Reimer Böge
PR_CNS_am

PROTOKOLSIDE

Med skrivelse af 24. oktober 2003 anmodede Rådet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 308 Parlamentet om en udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2000/24/EF for at tage højde for udvidelsen af Den Europæiske Union og EU's nye naboskabspolitik for det bredere Europa (KOM(2003) 603 - 2003/0232(CNS)).

På mødet den 5. november 2003 meddelte Parlamentets formand, at dette forslag var henvist til Budgetudvalget som korresponderende udvalg og til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi som rådgivende udvalg (C5-0501/2003).

På mødet den 4. november 2003 havde Budgetudvalget valgt Reimer Böge til ordfører.

På mødet den 17. marts 2004 behandlede udvalget Kommissionens forslag og udkastet til betænkning.

På dette møde vedtog det enstemmigt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning.

Til stede under afstemningen var: Terence Wynn (formand), Reimer Böge (næstformand og ordfører), Anne Elisabet Jensen (næstformand), Salvador Garriga Polledo, Maria del Carmen Ortiz Rivas, Joaquim Piscarreta, Giovanni Pittella, Bartho Pronk (for Ioannis Averoff), Per Stenmarck, Ralf Walter og Brigitte Wenzel-Perillo.

Udtalelserne fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi er vedføjet denne betænkning.

Betænkningen indgivet den 18. marts 2004.

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2000/24/EF for at tage højde for udvidelsen af Den Europæiske Union og EU's nye naboskabspolitik for det bredere Europa

(KOM(2003) 603 – C5‑0501/2003 – 2003/0232(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 603)[1],

-   der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5‑0501/2003),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0198/2004),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 BETRAGTNING 4
(4)   Der bør planlægges en betinget udvidelse af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) generallånemandat til at omfatte Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande) for at støtte den politik, der er baseret på Kommissionens meddelelse Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd.	(4)   Der bør planlægges en betinget udvidelse af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) generallånemandat til at omfatte Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande) for at støtte den politik, der er baseret på Kommissionens meddelelse "Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd", i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2003.
Begrundelse EU-institutionerne er ikke enige om en definition af det "bredere Europa" efter den femte udvidelse, som skal være afsluttet den 1. maj 2004. Kommissionens meddelelse om det bredere europæiske naboskab (KOM(2003) 104) tager sigte på at tilskynde Rådet og Parlamentet til at indstille sig på den nye situation med det udvidede EU's nye geografiske nærhed til og øgede indbyrdes afhængighed i forhold til naboerne mod øst og syd. I Parlamentets beslutning af 20. november 2003 på basis af Napoletano-betænkningen (A5-0378/2003) anlægges der en bredere synsvinkel på begrebet et "bredere Europa". I punkt 5, 8, 14 og især 27 og 47 anvendes et enklere kriterium, nemlig, at lande, der har en vis formel økonomisk, politisk eller kulturel forbindelse til EU, bør bevare denne forbindelse efter den femte udvidelse. I punkt 27 fastslås det, at EIB bør "tildeles mandat og tilstrækkelige ressourcer til at yde lån til hele det østlige Europa".
Ændringsforslag 2 BETRAGTNING 4 A (ny)
	(4a)   Det bør overvejes at medtage lande i Sydkaukasus og Centralasien i långivningsmandatet efter 2006.
Ændringsforslag 3 BETRAGTNING 4 B (ny)
	(4b)   Fra og med næste generation af EIB-udlånsmandater, der træder i kraft senest den 1. januar 2008, bør der iværksættes de nødvendige forberedende foranstaltninger for at inkludere følgende lande: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.
Begrundelse Efter høring og drøftelse i såvel Europa-Parlamentet som Rådet er det tydeligt, at EIB-udlånsmandater kan udgøre et vigtigt instrument til også at sikre udvikling og stabilitet i andre regioner end dem, der for øjeblikket er omfattet heraf. Det er også med hensyn til udviklingen af den europæiske naboskabspolitik nødvendigt at inkludere de fornødne foranstaltninger til forlængelse af mandatet.
Ændringsforslag 4 BETRAGTNING 8
(8)   De finansielle overslag for 2000-2006 i henhold til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren omfatter et loft for lånegarantireserven i Fællesskabets budget på 200 mio. EUR pr. år.	(8)   De finansielle overslag for 2000-2006 i henhold til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren omfatter et loft for lånegarantireserven i Fællesskabets budget på 200 mio. EUR (i 1999-priser) pr. år.
Ændringsforslag 5 BETRAGTNING 8 a (ny)
	(8a)   Et tæt samarbejde mellem EIB og Kommissionen bør sikre konsekvens og synergi i forhold til EU's geografiske samarbejdsprogrammer og at EIB's lånetransaktioner supplerer og styrker EU's politikker for disse regioner.
Ændringsforslag 6 ARTIKEL 1, NR. 1, LITRA A, NR. II Artikel 1, stk. 1, afsnit 2, punktum 2 (afgørelse 2000/24/EF)
Det samlede låneloft beløber sig til 19 760 mio. EUR fordelt således:	Det samlede låneloft beløber sig til 20 260 mio. EUR fordelt således:
sydøstlige nabolande:	sydøstlige nabolande:
9 185 mio. EUR	9 185 mio. EUR
Middelhavslande:	Middelhavslande:
6 520 mio. EUR	6 520 mio. EUR
Latinamerika og Asien:	Latinamerika og Asien:
2 480 mio. EUR	2 480 mio. EUR
Den Sydafrikanske Republik:	Den Sydafrikanske Republik:
825 mio. EUR	825 mio. EUR
særligt handlingsprogram til støtte for konsolideringen og intensiveringen af toldunionen EF-Tyrkiet:	særligt handlingsprogram til støtte for konsolideringen og intensiveringen af toldunionen EF-Tyrkiet:
450 mio. EUR	450 mio. EUR
Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande):	Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande):
300 mio. EUR	800 mio. EUR
og skal være udnyttet senest den 31. januar 2007. Der tages højde for allerede undertegnede lån i form af et fradrag i de regionale lånelofter. Den reelle mulighed for at udnytte låneloftet for Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande) er dog betinget af, at landene opfylder særlige betingelser, der er fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd . Kommissionen giver bemyndigelse til frigivelse af låneloftet for Rusland og de vestlige nye uafhængige stater for et land ad gangen. For Ruslands vedkommende vil projekter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 3, i Rådets afgørelse 2001/777/EF, dog være låneberettigede, så snart låneloftet på 100 mio. EUR under afgørelsen er nået .	og skal være udnyttet senest den 31. januar 2007. Der tages højde for allerede undertegnede lån i form af et fradrag i de regionale lånelofter. Den reelle mulighed for at udnytte låneloftet for Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande) er dog betinget af, at landene opfylder særlige betingelser, der er fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd . Kommissionen giver bemyndigelse til frigivelse af låneloftet for Rusland og de vestlige nye uafhængige stater for et land ad gangen. For Ruslands vedkommende vil projekter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 3, i Rådets afgørelse 2001/777/EF, dog være låneberettigede, så snart låneloftet på 100 mio. EUR under afgørelsen er nået.
Begrundelse De yderligere 500 mio. EUR, det er blevet foreslået at bevilge til Rusland og de vestlige nye uafhængige stater, kan findes gennem en teknisk foranstaltning, der indebærer en ændring af garantiraten fra 100 til 65 %. Dette fører reelt ikke til nogen nævneværdig øget risiko i og med, at der for øjeblikket er mere end tilstrækkelig dækning for Garantifonden.
Ændringsforslag 7 ARTIKEL 1, NR. 1, LITRA B A (nyt) Artikel 1, stk. 3 a (nyt) (afgørelse 2000/24/EF)
	(ba)   Efter stk. 3 tilføjes følgende stykke:
	"3a. EIB opfordres til at udarbejde feasibility-undersøgelser vedrørende medtagelse af lande i Sydkaukasus og områder i Centralasien i mandatet fra 2007."

• [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

Baggrund

1.   Kommissionen foreslår en række ændringer af EIB’s eksterne lånemandat (EIB-lån garanteret via garantimekanismen) for således at tage hensyn til EU’s nye naboskabspolitik for det bredere Europa (det bemærkes, at AFET, og tilsyneladende ligeledes Rådet, på det seneste har ændret terminologien til den europæiske naboskabspolitik.

2.   EIB’s generelle eksterne lånemandat er fastlagt i Rådets afgørelse om garanti i forbindelse med ekstern långivning[1].

3.   Forslaget til retsakt er ligeledes kombineret med en rapport på ca. 70 sider om midtvejsevalueringen af EIB’s eksterne lånemandat. Selv om denne rapport er af høj kvalitet, gør den meget lidt ud af at forklare de (geo)politiske overvejelser, som formodes at ligge bag Kommissionens forslag til retsakt om ændring af lånelofterne.

4.   Som det vil fremgå, er det væsentlige ændringer i EU’s lånekapacitet i visse regioner, som foreslås. Disse vigtige ændringer lægger desværre, og efter ordførerens mening ganske uretmæssigt, op til en særdeles begrænset rolle for Europa-Parlamentet, idet Parlamentet høres efter høringsproceduren.

5.   Det bør imidlertid understreges, at 65 % (dækning) af de samlede lånebeløb garanteres gennem Garantifonden (se bilag 1), hvortil der betales via EU-budgettet. Det er derfor helt på sin plads og rigtigt, at Europa-Parlamentet, og Budgetudvalget i særdeleshed, viser interesse for de foreslåede ændringer i lånemandatet.

6.   Selv om forslaget falder ind under høringsproceduren, Økofin ventes i dette tilfælde at tage beslutningen, bør formålet i sådanne tilfælde være at lade Parlamentet og Rådet i fællesskab aftale prioriteterne for udnyttelsen af lånemarginen samt, som f.eks. i dette tilfælde, nå til enighed om eventuelle ændringer i de politiske prioriteter.

7.   De forskellige overvejelser (udvikling, sikkerhed, udenrigspolitik, miljø osv. osv.), som ligger bag beslutninger om, hvilke lån der skal gives til hvilke lande og for hvilke beløb, er trods alt i bund og grund ikke et teknisk spørgsmål, men et politisk spørgsmål.

8.   Som udgangspunkt må det derfor siges, at ordføreren sætter spørgsmålstegn ved, hvordan dette forslag kan forsvares, i forhold til gennemsigtighed og ansvarlighed, og at han er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet ikke bør fremskynde vedtagelsen af en udtalelse, selv om den nuværende valgperiode er ved at være slut.

Kommissionens forslag

9.   Kommissionens forslag er en revision for resten af den nuværende mandatperiode (31. januar 2007) af Fællesskabets budgetgaranti til Den Europæiske Investeringsbank for lån, som EIB yder i forskellige tredjelande.

10.   Revisionen udspringer af, at de ti tiltrædelseslande pr. 1. maj 2004 ikke længere vil være del af disse låne- og garantiordninger. De samlede lån til tiltrædelseslandene udgør pr. 31. december 2002 2.127 mio. EUR.

11.   Det bør indledningsvis påpeges, at ændringen omfatter meget væsentlige ændringer i den regionale fordeling af lånelofterne for de forskellige lande og/eller regioner.

12.   I øjeblikket ser det samlede godkendte lånemandat (loft) således ud:

(mio. EUR)

Central- og Østeuropa (CEEC)	9.   280	Albanien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Serbien og Montenegro, FYROM samt Rumænien + tiltrædelseslandene
Middelhavslandene	6.   425	Algeriet, Cypern, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Malta, Marokko, Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Gaza/Vestbredden.
Latinamerika og Asien	2.   480	Lande omfattet af ALA-forordningen
Sydafrika	825
Tyrkiet “Toldunionsfacilitet” og “Jordskælvsfacilitet”	1.   050	I medfør af afgørelse 1999/786/EF og 2000/788/EF
Ruslands Østersøkyst	100	Den nordlige dimension, afgørelse 2001/777/EF
Samlet lånemandat	20.   060

13.   Det bør bemærkes, at lån med en samlet værdi på ca. 8.000 mio. EUR faktisk allerede var ydet pr. 31. december 2002 (Kommissionen bør ajourføre dette beløb pr. 31. december 2003). Det betyder, at ca. 40 % af lånemandatet på dette tidspunkt var opbrugt.

14.   Efter tiltrædelsen og med dette forslag foreslår Kommissionen nu en række væsentlige ændringer, som ikke er særligt klart illustreret i dokumentet. Kommissionen henviser primært til en ”ny geografisk fordeling af långivningen under det nuværende mandat” uden egentlig at gå i detaljer med hensyn til de nærmere konsekvenser for de lande, der er omfattet af de forskellige geografiske lofter. Disse synes ikke umiddelbart at ændres så meget, men sandheden er, at det er væsentlige ændringer, som foreslås. Disse ændringer skal illustreres klart.

15.   Tyrkiet flyttes fra MED-bevillingen til CEEC-bevillingen. Samtidig ændres navnet på denne bevilling til ”Sydøstlige nabolande”. Tyrkiets andel af den nuværende MED-bevilling, som skal overflyttes, er på 2.085 mio. EUR. Dette er i tråd med aftalen om at finansiere støtten til Tyrkiet over budgetposten førtiltrædelsesstrategi.

16.   Overflytning til MED-bevillingen af hele råderummet under låneloftet (”overskudsmarginen”), som bliver skabt, når de ti tiltrædelseslande tages ud af bevillingen. Dette ekstra råderum eller denne ”overskudsmargin” beløber sig til 2.180 mio. EUR. I hvad der kunne ligne manglende gennemsigtighed henviser Kommissionen til dette som ”at omlægge den nye lånebevilling til MED …” og afsætter kun nogle få linjer til dette vigtige emne. Forhøjelsen af MED-bevillingen skulle anvendes til at styrke den uforudsete långivning under FEMIP-faciliteten.

17.   Udvidelse af lånemandatet – i overensstemmelse med naboskabspolitikken – til at omfatte Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (Ukraine, Moldova og Belarus) med en ny bevilling på 300 mio. EUR. En væsentlig del af disse 300 mio. EUR (Økofin har allerede vedtaget konklusioner, der tyder på en præference på 500 mio. EUR) ventes at gå til projekter inden for miljø og nuklear sikkerhed. De 100 mio. EUR, som bevilgedes under det nuværende mandat, gik primært til sådanne projekter.

18.   Under hensyntagen til ovenstående ser de nye reviderede lofter, som foreslået af Kommissionen, ud som følger (ordførerens understregninger):

Kommissionens forslag     (mio. EUR)

Sydøstlige nabolande	9.   185	Albanien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Serbien og Montenegro, FYROM, Rumænien og Tyrkiet
Middelhavslandene	6 520	Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Syrien, Tunesien og Gaza/Vestbredden.
Latinamerika og Asien	2.   480	Uændret
Sydafrika	825	Uændret
Tyrkiet “Toldunionsfacilitet” og “Jordskælvsfacilitet”	1.   050	Uændret
Ruslands Østersøkyst	100	Uændret
Rusland og vestlige nye uafhængige stater:	300	Belarus, Moldova, Rusland og Ukraine
Samlet lånemandat	20.   460

19.   Som det kan ses er billedet allerede temmelig kompliceret, idet der er tale om væsentlige ændringer inden for de forskellige bevillinger, selv om de samlede beløb ikke ændrer sig ret meget.

20.   Faktisk mener ordføreren, at Kommissionen burde have fremlagt en tabel over nettoeffekten på lofterne for de enkelte regioner, under hensyntagen til den kendsgerning, at Tyrkiet overflyttes til en ny kategori, men forbliver uændret, og at tiltrædelseslandene tages ud. Nedenstående tabel er udarbejdet af ordføreren, men bør i lyset af sagens kompleksitet, bekræftes af Kommissionen:

Ca.   ”nettoeffekt” på lånelofterne for landene i de enkelte regioner efter overflytningen af Tyrkiet og fjernelsen af tiltrædelseslandene

(mio. EUR)

Sydøstlige nabolande	+/- 0	Fjernelsen af tiltrædelseslandene (ca. 2,1 mia.) ophæves af Tyrkiets tilkomst (også ca. 2,1 mia.)
Middelhavslandene	+2180	Den samlede ”overskudsmargin” overflyttes til den tilbageværende MED-bevilling (efter at Tyrkiet er fjernet)
Latinamerika og Asien	+/- 0	Uændret
Sydafrika	+/- 0	Uændret
Tyrkiet “Toldunionsfacilitet” og “Jordskælvsfacilitet”	+/- 0	Uændret
Ruslands Østersøkyst	+/- 0	Uændret
Rusland og vestlige nye uafhængige stater:	+ 300	Nye: Belarus, Moldova, Rusland og Ukraine

21.   Med henblik på at give et mere komplet billede af de forskellige instrumenter, som er til EU’s rådighed, ønsker ordføreren at indføje en oversigt i form af en tabel, som viser støttebevillinger (herunder makroøkonomisk støtte) til forskellige regioner under udgiftsområde 4 og 7 (Foranstaltninger udadtil og Førtiltrædelsesstøtte).

(mio. EUR)

	Budget 2004 *	%
Førtiltrædelsesstrategi	1.   732	16,6 %
Asien (herunder Afghanistan)	616	5,9 %
Balkan	675	6,5 %
Østeuropa og Centralasien	535	5,1 %
Middelhavet og Mellemøsten (herunder Irak, 160 mio.)	1.   002	9,6 %
Latinamerika	312	3,0 %
Tematiske programmer (alle regioner, herunder nødhjælp)	2.   258	21,7 %
Samlet budget	7.   130	68,5 %
EUF (77 AVS-lande)	3.   275	31,5 %
Samlet støtte 2004	10.   405	100%

• *(undtagen EUF, som ikke er opført på budgettet)

I forbindelse med dette forslag, og i særdeleshed i forbindelse med optakten til forhandlingerne om de nye finansielle overslag (og evt. ligeledes nye forslag til lånemandaterne og garantifonden) skal det samlede billede af EU’s instrumenter naturligvis overvejes.

Bemærkninger

22.   Formålet med forslaget er at foretage en række tilpasninger af lånelofterne under hensyntagen til den nye naboskabspolitik for et bredere Europa (terminologien bør ændres til den europæiske naboskabspolitik).

23.   En tilretning af lånekapaciteten bruges som et udenrigspolitisk værktøj/udviklingsværktøj, og disse lån garanteres og vil i fremtiden blive garanteret gennem Garantifonden, som er en del af det almindelige budget.

24.   Der forudses afsat et ganske beskedent beløb til Rusland og de vestlige NIS-lande med henblik på at gøre det muligt for EIB at påbegynde forberedelser i disse lande. Kommissionen siger, at banken i øjeblikket har meget lidt erfaring i disse lande og ingen lokal tilstedeværelse. De foranstaltninger, som kunne forudses, er næsten helt sikkert primært inden for det miljømæssige område og nuklear sikkerhed.

25.   Efter drøftelser i Udenrigsudvalget og Europa-Parlamentets betænkning af Napoletano om den nye naboskabspolitik for et bredere Europa forekommer det nu sandsynligt, at også det sydlige Kaukasus vil blive indbefattet eller i hvert fald nært tilknyttet den europæiske naboskabspolitik. Rådet tænker tilsyneladende også i disse baner.

26.   Ordføreren bekræftede sin tilslutning til den nye naboskabspolitik i Cobus udtalelse til den meddelelse. Han er overbevist om dens vigtighed for både Europa og partnerlandene. Hvis man ser på det i dette lys, er det forholdsvis lille beløb, der forventes afsat til Rusland og de vestlige NIS-landes lånemandat, så virkelig stort nok?

27.   I betragtning af, at ”vennekredsen” rundt omkring i Europa sandelig ikke må ekskludere eller skabe barrierer i forhold til de af vores ”venner”, som tilfældigvis er lidt længere væk, rent geografisk, stiller ordføreren spørgsmål ved idéen om kun at lade de vestlige nye uafhængige stater (Belarus, Moldavien og Ukraine) være omfattet af den nye lille bevilling.

28.   Ordføreren mener ikke, at det sydlige Kaukasus og Centralasien helt bør udelukkes. Det bør erindres, at EIB naturligvis kun yder faktiske lån på et strengt grundlag, og når alle nødvendige betingelser er opfyldt. Det drejer sig om følgende lande: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.

29.   Under hensyntagen til den nye investeringsfacilitet for AVS-landene (under Cotonou-aftalen) ønsker ordføreren ligeledes at påpege, at EU har udstyret sig med lånekapacitet (lånemandater) til praktisk taget alle lande i verden (naturligvis med undtagelse af rige lande som f.eks. USA, Canada, Norge osv.). Det ville blive sendt et underligt politisk signal, hvis de resterende ovennævnte Tacis-lande i det sydlige Kaukasus og Centralasien helt blev udelukket. Hvorfor udelukke disse, når praktisk taget alle andre lande i verden er dækket? Det bør erindres, at disse er nogle af de fattigste lande i verden og ville have begrænset adgang til de internationale kapitalmarkeder uden garantier.

• [1] Afgørelse 2000/24/EF som ændret i afgørelse: 1999/786/EF, 2000/688/EF, 2000/788/EF og 2001/777/EF.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM UDENRIGSANLIGGENDER, MENNESKERETTIGHEDER, FÆLLES SIKKERHED OG FORSVARSPOLITIK

16.marts 2004

til Budgetudvalget

om forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2000/24/EF for at tage højde for udvidelsen af Den Europæiske Union og EU's nye naboskabspolitik for det bredere Europa

(KOM(2003) 603 – C5‑0501/2003 – 2003/0232(CNS))

Rådgivende ordfører: Pasqualina Napoletano

PROCEDURE

På mødet den 4. november 2003 valgte Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik Pasqualina Napoletano til rådgivende ordfører.

På møder den 24. februar og 16. marts 2004 behandlede det udkastet til udtalelse.

På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående ændringsforslag.

Til stede under afstemningen var: Baroness Nicholson of Winterbourne (mødeformand), Geoffrey Van Orden (næstformand), Christos Zacharakis (næstformand), Pasqualina Napoletano (rådgivende ordfører), Per-Arne Arvidsson, Alexandros Baltas, Bastiaan Belder, Michael Cashman (for Klaus Hänsch), Alejandro Cercas (for Rosa M. Díez González, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Véronique De Keyser, Glyn Ford, Michael Gahler, Robert Goebbels (for Jacques F. Poos, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Alfred Gomolka, Richard Howitt, Marie Anne Isler Béguin (for Elisabeth Schroedter), Efstratios Korakas, Cecilia Malmström, Jean-Charles Marchiani, Miguel Angel Martínez Martínez (for Emilio Menéndez del Valle), Edward H.C. McMillan-Scott (for John Walls Cushnahan), Philippe Morillon, Arie M. Oostlander, Elena Ornella Paciotti (for Demetrio Volcic, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), José Ribeiro e Castro (for Luís Queiró, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Jannis Sakellariou, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacques Santer, Jürgen Schröder, Ilkka Suominen, Hannes Swoboda, Charles Tannock, Maj Britt Theorin (for Catherine Lalumière), Joan Vallvé, Johan Van Hecke (for Ole Andreasen), Karl von Wogau, Jan Marinus Wiersma og Matti Wuori.

KORT BEGRUNDELSE

Ti nye kandidatlandes tiltrædelse af EU den 1. maj 2004 vil gøre det muligt at øge långivningen fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til andre tredjelande uden at forhøje loftet for EIB's eksterne långivningsmandat. Det er særdeles glædeligt på et tidspunkt, hvor EU er ved at intensivere sit samarbejde med de mulige kandidatlande på det vestlige Balkan og forberede en gradvis uddybning af sine forbindelser med andre sydlige og østlige naboer.

EIB's eksterne långivningsmandat er opdelt på forskellige regioner. Da det vestlige Balkan og de tiltrædende central- og østeuropæiske lande befinder sig i den samme EIB-region, vil det vestlige Balkan drage fordel af, at konkurrencen er mindre om den disponible långivning. På den anden side skal Tyrkiet flyttes fra Middelhavsregionen til den central- og østeuropæiske region (som vil få et nyt navn). Nettovirkningen vil dog stadig være positiv for det vestlige Balkan. Da Tyrkiet flyttes fra EIB's Middelhavsregion, vil det også være en fordel for andre lande.

Alt dette fremgår af Kommissionens forslag, som udtalelsen vedrører, og af Økofin-Rådets konklusioner af 25. november 2003, som angiver, hvilken afgørelse Rådet agter at træffe. Den valgte tilgang hidtil bør hilses velkommen. Et mere problematisk aspekt er måden, hvorpå det østlige europæiske naboskab behandles.

Rusland og de andre såkaldte nye uafhængige stater, der blev skabt, da Sovjetunionen brød sammen, er heller ikke medtaget i det generelle långivningsmandat. Et særligt långivningsmandat for Rusland blev oprettet i 2001, men beløbet er meget begrænset. Mandatet er begrænset til investeringer til forbedring af den nukleare sikkerhed og miljøbeskyttelsen, hvilket er særdeles vigtigt i betragtning af den foruroligende situation, der er kendetegnende for mange nukleare anlæg i Rusland.

Det nuværende loft for det særlige långivningsmandat er på 100 mio. EUR og vil snart blive nået. Rådet agter at udvide mandatet til også at omfatte de såkaldte vestlige nye uafhængige stater (Ukraine, Moldova og Belarus) samt anvendelsesområdet, således at dette kommer til at omfatte visse investeringer i infrastruktur. Loftet vil blive forhøjet med 500 mio. EUR for at dække alle målsætninger i hele regionen.

Selv om det er korrekt, at Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) allerede spiller en betydelig rolle i Østeuropa, er dette næppe tilstrækkelig begrundelse for fortsat at holde denne væsentlige del af europæisk naboskab uden for det generelle långivningsmandat og begrænse det særlige mandat, som det foreslås. EBRD-lån er fokuseret på den private sektor. Behovet for at støtte investeringer i den offentlige sektor er dog ret stort, og EIB har temmelig stor erfaring fra andre lande med den pågældende form for långivning.

Herudover har Parlamentet vedvarende argumenteret for, at Sydkaukasus inddrages i EU's naboskabspolitik, og dette er nu ved at finde sted. Selv om de nødvendige betingelser for at udvide lånene til at omfatte Georgien, Armenien og Aserbajdsjan formodentlig ikke vil være til stede så hurtigt, vil det være rimeligt at ophøre med at behandle dem ringere end de fleste andre lande i verden. Ligeledes bør der ikke være nogen principiel hindring for at yde lån til lande i Centralasien.

Udelukkelsen af de nye uafhængige stater (NUS) er et levn fra politikken over for Sovjetunionen. Det er på høje tid at rette op på dette anomale forhold.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag[1]	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 BETRAGTNING 4 A (ny)
	4a.   Det bør overvejes at medtage lande i Sydkaukasus og Centralasien i långivningsmandatet efter 2006.
Ændringsforslag 2 ARTIKEL 1, NR. 1, LITRA B A (nyt) Artikel 1, stk. 3 a (nyt) (afgørelse 2000/24/EF)
	(ba)   Efter stk. 3 tilføjes følgende stykke:
	"3a. EIB opfordres til at udarbejde feasibility-undersøgelser vedrørende medtagelse af lande i Sydkaukasus og områder i Centralasien i mandatet fra 2007."

• [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRIPOLITIK, EKSTERNE ØKONOMISKE FORBINDELSER, FORSKNING OG ENERGI

25.februar 2004

til Budgetudvalget

om forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2000/24/EF for at tage højde for udvidelsen af Den Europæiske Union og EU's nye naboskabspolitik for det bredere Europa

(KOM(2003) 603 - C5-0501/2003 - 2003/0232(CNS))

Rådgivende ordfører: Reino Paasilinna

PROCEDURE

På mødet den 27. november 2003 valgte Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi Reino Paasilinna til ordfører.

På møder den 19. januar og 18. februar 2004 behandlede det udkastet til udtalelse.

På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående ændringsforslag (for: 22; imod: 18; hverken/eller: 1).

Til stede under afstemningen var: Luis Berenguer Fuster (formand), Peter Michael Mombaur (næstformand), Reino Paasilinna (rådgivende ordfører), Gordon J. Adam (for Gary Titley), María del Pilar Ayuso González (for Jaime Valdivielso de Cué), Ward Beysen (for Daniela Raschhofer), Guido Bodrato, David Robert Bowe (for Norbert Glante), Giles Bryan Chichester, Nicholas Clegg, Dorette Corbey (for Harlem Désir), Concepció Ferrer, Francesco Fiori (for Umberto Scapagnini), Jacqueline Foster (for Sir Robert Atkins), Cristina García-Orcoyen Tormo (for Angelika Niebler), Neena Gill (for Myrsini Zorba), Alfred Gomolka (for Dominique Vlasto), Michel Hansenne, Bashir Khanbhai, Hedwig Keppelhoff-Wiechert (for Werner Langen, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Dimitrios Koulourianos, Helmut Kuhne (for Massimo Carraro), Rolf Linkohr, Caroline Lucas, Erika Mann, Marjo Matikainen-Kallström, Eryl Margaret McNally, Ana Miranda de Lage, Giuseppe Nisticò (for W.G. van Velzen), Paolo Pastorelli, Samuli Pohjamo (for Willy C.E.H. De Clercq), Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Bernhard Rapkay (for Hans Karlsson), Imelda Mary Read, Christian Foldberg Rovsing, Paul Rübig, Olle Schmidt (for Marianne Eriksson, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Konrad K. Schwaiger, Esko Olavi Seppänen, Alejo Vidal-Quadras Roca og Olga Zrihen Zaari.

KORT BEGRUNDELSE

Ordføreren agter at koncentrere sig om et aspekt af det foreliggende lovgivningsforslag. Det drejer sig om den korrekte definition på et "bredere Europa" efter den 5. udvidelse af EU, og dette ene spørgsmål med hensyn til et EF-instrument er EIB's lånegaranti til ikke-medlemsstater eller tredjelande.

Emnet fortjener særlig opmærksomhed af mindst fire grunde. Den første er begrebet et bredere Europa. Den 1. maj 2004 får EU 10 nye medlemsstater, så der bliver i alt 25, en befolkning på 451,5 mio. og nye geografiske grænser. Derfor nye naboer, nye interesser og nye problemer, der skal løses. Men spørgsmålet om, hvad Europa er, er ikke et spørgsmål, hver enkelt generation skal besvare, således som det implicit blev sagt i Agenda 2000. EP har ved begge lejligheder - dvs. i forbindelse med både Agenda 2000 og et bredere Europa - haft et bredere perspektiv for EU's interesser og valg under hensyntagen til historien, forpligtelserne og placeringen i en indbyrdes afhængig verden.

En anden grund til at være opmærksom på dette forslag er den fremtidige forfatningstraktat. Ifølge konventets tekst vil EU's politik udadtil skulle ændres, og instrumenterne med henblik på at nå dette mål skal udvides og uddybes. Lån, kreditter og bistand vil adskille sig fra de forskellige former for EU-bistand til tredjelande og være et nødvendigt supplement til at fremme EU's politik udadtil. Derfor er det nødvendigt at definere EIB's mandat bredt i dag for at tage højde for fremtidens behov.

Tabel 1 EF-garanti for EIB's eksterne lån

Låneloft i mio. EUR

Region/land	Afgørelse 2000/24/EF	Afgørelse 1999/786/EF 2000/788/EF	Afgørelse 2000/688/EF	Afgørelse 2000/778/EF	Afgørelse 2001/777/EF	Forslag KOM(03)603
1.   Central- og Østeuropa eller sydøstlig naboa)	8690					9185
2.   Middelhavslandeb)	6425					6520
3.   Latinamerika og Asien	2480					2480
4.   Republikken Sydafrika	825					825
5.   Tyrkiet:   a) TERRAa) b)   Toldunion		650 450				450
6.   Kroatien			250
7.   Forbundsrepublikken Jugoslaviena)				350
8.   Den russiske del af Østersøområdet (Den nordlige dimension)					100
9.   Rusland						300

a)   Albanien Bosnien og Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, FYROM, Rumænien, Serbien og Montenegro, Tyrkiet

b)   Meda-lande: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Syrien, Tunesien og Gaza-Vestbredden, eksklusive Cypern, Malta & Tyrkiet.

Den tredje grund til at behandle forslaget omhyggeligt er dets fejlfortolkning af et bredere Europa. Tabel 1 viser de forskellige Rådsafgørelser med ændringer til basisafgørelsen 2000/24/EF og lofterne for lån til de forskellige regioner og lande. Ordføreren forsøger at ændre det foreliggende forslag, og argumenterne fremgår af begrundelserne til de enkelte forslag.

Den fjerde grund er af institutionel art - beslutningsproceduren. Rådet insisterer på, at retsgrundlaget for forslaget skal være en artikel i traktaten, der giver det beføjelse til at foretage det fornødne. Der er Parlamentet altid blevet hørt. Det betyder, at efter EP har afgivet udtalelse (hvad enten det godkender, forkaster eller godkender med ændringer), kan Rådet beslutte det, det har lyst til.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag[1]	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 BETRAGTNING 4
(4)   Der bør planlægges en betinget udvidelse af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) generallånemandat til at omfatte Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande) for at støtte den politik, der er baseret på Kommissionens meddelelse Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd.	(4)   Der bør planlægges en betinget udvidelse af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) generallånemandat til at omfatte Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande) samt otte sydlige og østlige NIS-lande, der er partnerlande i overensstemmelse med Rådets forordning (EF,Euratom) nr. 99/2000 vedrørende Tacis-bistand for at støtte den politik, der er baseret på Kommissionens meddelelse Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2003.
Begrundelse EU-institutionerne er ikke enige om en definition af det "bredere Europa" efter den femte udvidelse, som skal være afsluttet den 1. maj 2004. Kommissionens meddelelse om det bredere europæiske naboskab (KOM(2003) 104) tager sigte på at tilskynde Rådet og Parlamentet til at indstille sig på den nye situation med det udvidede EU's nye geografiske nærhed til og øgede indbyrdes afhængighed i forhold til naboerne mod øst og syd. I Parlamentets beslutning af 20. november 2003 på basis af Napoletano-betænkningen (A5-0378/2003) anlægges der en bredere synsvinkel på begrebet et "bredere Europa". I punkt 5, 8, 14 og især 27 og 47 anvendes et enklere kriterium, nemlig, at lande, der har en vis formel økonomisk, politisk eller kulturel forbindelse til EU, bør bevare denne forbindelse efter den femte udvidelse. I punkt 27 fastslås det, at EIB bør "tildeles mandat og tilstrækkelige ressourcer til at yde lån til hele det østlige Europa".
Ændringsforslag 2 ARTIKEL 1, NR. 1, LITRA A, PUNKT I Artikel 1, stk. 1, afsnit 1 (afgørelse 2000/24/EF)
Fællesskabet yder Den Europæiske Investeringsbank (EIB) en generalgaranti til dækning af alle udeblevne, men forfaldne afdrag på lån, som den i overensstemmelse med sine sædvanlige kriterier og til støtte for de relevante mål for Fællesskabets eksterne politikker har ydet til investeringsprojekter i de sydøstlige nabolande, Middelhavslandene, Latinamerika og Asien, Den Sydafrikanske Republik samt Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande).	Fællesskabet yder Den Europæiske Investeringsbank (EIB) en generalgaranti til dækning af alle udeblevne, men forfaldne afdrag på lån, som den i overensstemmelse med sine sædvanlige kriterier og til støtte for de relevante mål for Fællesskabets eksterne politikker har ydet til investeringsprojekter i de sydøstlige nabolande, Middelhavslandene, Latinamerika og Asien, Den Sydafrikanske Republik samt Rusland,de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande) og de sydlige og østlige nye uafhængige stater (de sydlige og østlige NIS-lande).
Begrundelse Dette ændringsforslag hænger logisk og indholdsmæssigt sammen med ændringsforslaget til betragtning 4 og tager sigte på at udvide EIB's mandat med den begrundelse, der fremgår af det foregående ændringsforslag.

• [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.