Procedure : 2004/0053(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0004/2005

Indgivne tekster :

A6-0004/2005

Forhandlinger :

PV 13/04/2005 - 14

Afstemninger :

PV 14/04/2005 - 10.2

Vedtagne tekster :

P6_TA(2005)0129

BETÆNKNING     ***I
PDF 167kWORD 73k
24.1.2005
PE 347.246v02-00 A6-0004/2005

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF

(KOM(2004)0162 – C5‑0126/2004 – 2004/0053(COD))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Holger Krahmer

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF

(KOM(2004)0162 – C5‑0126/2004 – 2004/0053(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0162)(1),

–       der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C5‑0126/2004),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6‑0004/2005),

1.      godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.      anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag  Ændringsforslag

Ændringsforslag 1

BETRAGTNING 3 A (ny)

 

(3a) Genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder er vigtige mål for EU's miljøpolitik; af samme grund hilses det bidrag, som direktiv 2000/53/EF og det foreliggende direktiv yder, velkommen af alle implicerede parter.

Begrundelse

Det giver god mening at betone forslagets miljøpolitiske målsætninger i præamblen.

Ændringsforslag 2

ARTIKEL 4, NR. 5

(5) ”referencekøretøj”, den version inden for en køretøjstype, som af den godkendende myndighed identificeres som værende den mest problematiske med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder

(5) ”referencekøretøj”, den version inden for en køretøjstype, som af den godkendende myndighed identificeres som værende den mest problematiske med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder.

 

Disse køretøjer udvælges af den godkendende myndighed i forståelse med producenten blandt de forskellige versioner af en type.

 

Der skal i den forbindelse tages hensyn til følgende kriterier:

 

- karrosseritype;

 

- disponible udstyrsniveauer;

 

- disponibelt særudstyr, som kan monteres i køretøjet på producentens ansvar

Begrundelse

I overensstemmelse med Kommissionens forslag (punkt 6.2.3.) er det mest korrekt at gøre opmærksom på, at udvælgelsen er foretaget af den godkendende myndighed i forståelse med producenterne og på grundlag af de foreslåede kriterier.

Ændringsforslag 3

ARTIKEL 5, STK. 2 A (nyt)

 

2a. Producenten påviser, at bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/53/EF er overholdt.

Begrundelse

Direktiv 2000/57/EF forbyder bly, kviksølv, kadmium eller heksavalent krom i køretøjer eller komponenter til køretøjer efter 1. juli 2003. Der bør ikke gives typegodkendelse, hvis køretøjer indeholder disse stoffer, bortset fra på de betingelser, der er specificeret i ELV-direktivet.

Ændringsforslag 4

ARTIKEL 5, STK. 3

3. Den godkendende myndighed kontrollerer, at komponenter fremstillet af polymerer eller elastomerer, som indgår i den demonteringsfortegnelse, der er omhandlet i bilag I, punkt 2, til dette direktiv, er mærket i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2003/138/EF af 27. februar 2003 om fastsættelse af kodningsstandarder for komponenter og materialer til køretøjer i overensstemmelse med direktiv 2000/53/EF.

3. Den godkendende myndighed kontrollerer, at producenten har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at komponenter fremstillet af polymerer eller elastomerer, som indgår i den demonteringsfortegnelse, der er omhandlet i bilag I, punkt 2, til dette direktiv, er mærket i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2003/138/EF af 27. februar 2003 om fastsættelse af kodningsstandarder for komponenter og materialer til køretøjer i overensstemmelse med direktiv 2000/53/EF.

Begrundelse

I praksis bliver komponenter, der er fremstillet af polymerer eller elastomerer, først mærket med koder i den sidste fase, før produktionen påbegyndes, når typebestemmelsen allerede har fundet sted. Anvendelsen af denne regel ville medføre, at producenten måtte bygge flere prototyper for at kunne mærke de komponenter, der er fremstillet af polymerer eller elastomerer, med koder på tidspunktet for kontrollen. Det ville være en mere effektiv løsning for begge parter, dersom den godkendende myndighed kontrollerer, at producenten har truffet de nødvendige foranstaltninger (og dermed også overtager ansvaret) for at sikre, at de nævnte komponenter bliver mærket. Naturligvis kan den godkendende myndighed også kontrollere producenten igen på et senere tidspunkt.

Ændringsforslag 5

ARTIKEL 6, STK. 3

3. Medlemsstaterne udpeger en kompetent myndighed i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV til dette direktiv, der skal foretage den indledende vurdering og udstede overensstemmelsesattesten.

3. Medlemsstaterne udpeger en kompetent myndighed i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV til dette direktiv, der skal foretage den indledende vurdering og udstede overensstemmelsesattesten; hvis der allerede findes sådanne myndigheder, bør disse udpeges.

Begrundelse

Der findes typegodkendelsesmyndigheder i de forskellige medlemsstater. Det er af stor betydning, at de statslige instanser, der kontrollerer, at bestemmelserne i dette direktiv bliver overholdt, er anerkendte og respekterede myndigheder, som er i stand til at vurdere køretøjer og deres konstruktion. Det er de eksisterende typegodkendelsesmyndigheder, der giver retssikkerhed og forhindrer en konkurrenceforvridning i Europa.

Ændringsforslag 6

ARTIKEL 10, STK. 3, INDLEDNING

3. Med virkning fra [……36 måneder efter dette direktivs ikrafttræden] skal medlemsstaterne, hvis kravene i dette direktiv ikke er opfyldt:

3. Med virkning fra [……54 måneder efter dette direktivs ikrafttræden] skal medlemsstaterne, hvis kravene i dette direktiv ikke er opfyldt:

Begrundelse

Nødvendigheden af at underkaste alle typer fra samtlige producenter en typegodkendelse medfører uoverkommelige, administrative flaskehalse for såvel de godkendende myndigheder som for producenterne. I Europa findes der alene p.t. ca. 600 typer, som umuligt kan kontrolleres inden for 36 måneder. Det svarer desuden til praksis i EU, at kontrollen af nye typer tildeles højeste prioritet. Herudover bør der differentieres mellem nye og allerede eksisterende typer: Når kontrol af nye typer har forrang, så skabes der sikkerhed for, at alle nye typer, der kommer på markedet, har været underkastet kontrol. Siden kan man så efterhånden kontrollere allerede eksisterende typer.

Ændringsforslag 7

BILAG I, PUNKT 4, INDLEDNING

4. For så vidt angår køretøjstype udvælges et referencekøretøj inden for:

4. Såfremt den godkendende myndighed og producenten ikke kan enes om inden for en bestemt type at udpege det køretøj, der anses for at være den mest problematiske version med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder, udvælges der for hver køretøjstype et referencekøretøj inden for:

(1)

Endnu ikke offentliggjort i EUT.


BEGRUNDELSE

Målet med dette forslag til direktiv er at fastlægge de nødvendige bestemmelser, så personbiler og lette erhvervskøretøjer konstrueres på en sådan måde, at de lever op til de krævede mindstekvoter i henseende til "genbrugelighed", "genvindelighed" og "nyttiggørelse".

Ordføreren kommer til den slutning, at Kommissionens forslag tjener den høje miljøpolitiske målsætning, at

-       det er muligt at genbruge og/eller genvinde mindst 85 masseprocent pr. køretøj

-       det er muligt at genbruge og/eller nyttiggøre mindst 95 masseprocent pr. køretøj.

De af ordføreren stillede ændringsforslag har ikke til hensigt at ændre grundsigtet med direktivforslaget, men har som målsætning at gøre omsætningen af dette direktiv mere gennemførlig for alle involverede - i dette tilfælde de godkendende myndigheder og automobilindustrien.

Behovet for administration og de deraf følgende omkostninger til bureaukrati kan få stærke negative konsekvenser for den europæiske bilindustris konkurrencedygtighed og bør derfor holdes på et lavt niveau som muligt.

Derfor forfølger ordføreren, ikke mindst på baggrund af Den Europæiske Unions Lissabon-strategi og realiseringen af det indre marked, også i forbindelse med dette direktiv det mål i videst muligt omfang at forenkle de retsnormer, der skal indføres, ikke mindst med henblik på den praktiske gennemførelse.

Kommissionen kommer i sin begrundelse for direktivet til den slutning, at konceptet om "genvindingsorienteret konstruktion" i forbindelse med udviklingen af nye køretøjer allerede har været almindelig praksis for producenterne siden begyndelsen af 90'erne. De nye køretøjer, der er produceret siden begyndelsen af dette årti, lever ud fra en international sammenligning allerede op til høje og de allerhøjeste standarder med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder.

Miljøbeskyttelse og miljøvenlige køretøjer øver indflydelse på forbrugernes beslutninger om køb og er således blevet til en konkurrencefaktor.

Direktivet indeholder visse delaspekter, der ikke er nødvendige, når der henses til en så omfattende miljøbeskyttelse som muligt, men som medfører et administrationsopbud, der bør undgås.

Kommissionen opererer i sit forslag med, at alle nye køretøjer 36 måneder efter direktivets ikrafttræden skal underkastes en typekontrol og en hertil svarende godkendelse. Følgen heraf er, at alle de køretøjer, der på dette tidspunkt allerede er bygget i serie, skulle underkastes en fornyet kontrol. Dette ville f.eks. også gælde køretøjer, der står umiddelbart for at skulle skifte model. Det ville blive nødvendigt med nye konstruktioner under den løbende produktionsproces. Dette ville få stærke negative konsekvenser for producenternes leveringsdygtighed og dermed for deres konkurrencesituation.

Med henblik på de her nævnte og allerede i dag eksisterende genvindingsstandarder er det på sin plads med en længere overgangsperiode, som tager hensyn til de produktionscyklusser, der er normale i bilindustrien. En ikrafttrædelsesperiode på 54 måneder ville have den meningsfulde og ønskværdige effekt, at alle nye typer, som der allerede i dag laves udkast til på tegnebrættet, ville være i overensstemmelse med dette direktiv.

Også set fra den godkendende myndigheds synsvinkel er en periode på 36 måneder urealistisk. I Europa findes der ca. 600 typer på markedet, og disse ville skulle underkastes ny kontrol i denne periode. Det ligger lige for at tro, at dette ganske enkelt ikke er gennemførligt og i de enkelte medlemsstater vil føre til markedsforvridende dispensationsbestemmelser.

Direktivet fastsætter, at producenterne for hver enkelt type, til brug for den, der senere skal bortskaffe køretøjet, skal udarbejde en udførlig beskrivelse af en genvindingsstrategi, baseret på teknikker, som står til rådighed eller er i færd med at blive udviklet på tidspunktet for ansøgningen om typegodkendelse. Et nyt køretøjs livscyklus er i dag gennemsnitligt på ca. 12-14 år, for det meste endnu længere. I de sidste 10 år har bortskaffelses- og genvindingsteknologierne undergået afgørende udviklinger. Ingen er i dag i stand til at forudsige, hvilke nye teknologier der for fremtiden vil blive udviklet. Derfor giver det ikke mening, at producenten leverer en beskrivelse på basis af de bortskaffelsesteknologier, der i dag er for hånden. En person, der i 80'erne bestemte, at data skal lagres på en diskette, vil få svært ved at læse dem med den computerteknik, der i dag er til rådighed. Dette være nævnt som et sammenlignende eksempel.

Bilproducenternes mangfoldighed af typer er nærmest uendelig. Det er derfor nødvendigt og tillige fast praksis, at den godkendende myndighed ikke udsøger sig referencefartøjet alene, men efter aftale med producenten. For at undgå misforståelser skal dette også slås fast i direktivet.

Direktivet foreskriver, at komponenter af polymeren eller elastomeren tildeles relevante koder ved typekontrollen. I den forbindelse tages der ikke hensyn til, at der under udviklingen af et nyt køretøj foretages små ændringer, lige indtil serieproduktionen kan gå i gang, ofte kort før produktionsstart. Derfor er det mere gennemførligt, at myndigheden på det tidspunkt, hvor typekontrollen foregår, sikrer sig, at producenten har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på kodning af komponenterne. Dermed er den endelige kodning producentens ansvar. Den godkendende myndighed har imidlertid på ethvert tidspunkt, også under den løbende produktion, mulighed for at kontrollere, om kodningspligten overholdes.


PROCEDURE

Titel

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF

Referencer

KOM(2004)0162 – C5-0126/2004 – 2004/0053(COD)

Retsgrundlag

Artikel 251, stk. 2, og artikel 95 EF

Hjemmel i forretningsordenen

Artikel 51

Dato for høring af EP

11.3.2004

Korresponderende udvalg

        Dato for henvisning

ENVI
29.3.2004

Rådgivende udvalg

        Dato for henvisning

TRAN
29.3.2004

 

 

 

 

Ingen udtalelse

        Dato for afgørelse

TRAN
28.7.2004

 

 

 

 

Udvidet samarbejde

        Dato for henvisning

 

 

 

 

 

Ordfører(e)

        Dato for valg

Holger Krahmer
1.9.2004

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Forenklet procedure

        Dato for afgørelse

 

Anfægtelse af retsgrundlaget

        Dato for udtalelse fra JURI

 

 

 

Ændring af bevillingsrammen

        Dato for udtalelse fra BUDG

 

 

 

Behandling i udvalg

23.11.2004

 

 

 

 

Dato for vedtagelse

20.1.2005

Resultat af den endelige afstemning

for:

imod:

hverken/eller:

47

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Liam Aylward, Irena Belohorská, Johannes Blokland, John Bowis, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Edite Estrela, Jillian Evans, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Alessandro Foglietta, Norbert Glante, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Mary Honeyball, Caroline Jackson, Dan Jørgensen, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Marie-Noëlle Lienemann, Peter Liese, Jules Maaten, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Dimitrios Papadimoulis, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, Karin Scheele, Carl Schlyter, Richard Seeber, Kathy Sinnott, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Thomas Ulmer, Marcello Vernola, Anja Weisgerber, Åsa Westlund

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

María del Pilar Ayuso González, Bairbre de Brún, Christofer Fjellner, Hélène Goudin, Genowefa Grabowska, Jutta D. Haug, Erna Hennicot-Schoepges, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Alojz Peterle, Renate Sommer, Bart Staes, Claude Turmes

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Dato for indgivelse - A6

24.1.2005

A6-0004/2005

Bemærkninger

 

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik