BETÆNKNING om forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes identitetsdokumenter (konvention nr. 185)

10.2.2005 - (KOM(2004)0530 – C6‑0167/2004 – 2004/0180(CNS)) - *

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Ioannis Varvitsiotis

Procedure : 2004/0180(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0037/2005
Indgivne tekster :
A6-0037/2005
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes identitetsdokumenter (konvention nr. 185)

(KOM(2004)0530 – C6‑0167/2004 – 2004/0180(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2004)0530)[1],

–   der henviser til EF-traktatens artikel 62, stk. 2, litra b, punkt i), og artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0167/2004),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6‑0037/2005),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

  • [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 185

Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 185 om søfarendes identitetsdokumenter (den reviderede udgave) tager sigte på at forbedre systemet til identifikation af søfarende ved at forenkle betingelserne for deres landgang i et andet land end deres hjemland. For at opnå dette fastlægger konventionen visse visumregler for søfarende i forbindelse med landgang. Konventionen omtaler også søfarendes indrejse på medlemsstaternes område, navnlig i tilfælde af transit, transfer eller repatriering. Det ultimative formål er fleksibilitet og sikkerhed, især ved indførelsen af biometriske data.

Denne konvention blev vedtaget af medlemsstaterne den 19. juni 2003 på Den Internationale Arbejdsorganisations Generalkonference. Kommissionen deltog kun i forhandlingerne som observatør, eftersom det kun er medlemsstaterne, der kan tiltræde konventionen.

Hidtil har tre lande ratificeret konventionen. Frankrig den 27. april 2004, Jordan den 8. august 2004 og Nigeria den 18. august 2004.

Emnet for forslaget til Rådets beslutning

I henhold til EF-traktatens afsnit IV med titlen: "Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevægelighed for personer" henhører politikken for visa af kortere eller længere varighed under Fællesskabets kompetenceområde. I artikel 62, stk. 2, litra b, punkt i) er det fastlagt, at foranstaltninger vedrørende listen over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, når de passerer de ydre grænser, og dem, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, henhører under Fællesskabets kompetencer.

Artikel 6, stk. 6, i den reviderede udgave af Den Internationale Arbejdsorganisations konvention, hvori det er fastlagt, at: "det ikke kræves, at søfarende er i besiddelse af et visum for at få landgang", hører ubestrideligt ind under anvendelsesområdet for EF-traktatens afsnit IV.

Ifølge Domstolens dom vedrørende AETR (europæisk overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport), hvad angår eksterne kompetencer, hvor Fællesskabet allerede har udøvet en kompetence, som det er blevet indrømmet i traktaten, har medlemsstaterne ikke længere lov til på eget initiativ at ratificere en international overenskomst, der vedrører disse kompetencer.

I dette tilfælde har Fællesskabet allerede udnyttet sin kompetence på området ved at vedtage Rådets forordning (EF) nr. 539/2001[1] af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.

Kommissionen forslår derfor, at Rådet bemyndiger de medlemsstater, der er bundet af Fællesskabets regler på dette område, til at ratificere konventionen i Fællesskabets interesse.

Ordførerens holdning

Ordføreren tilslutter sig fuldt ud konventionens målsætninger. Han kunne dog ikke desto mindre tænke sig at fremsætte et par bemærkninger i forbindelse med gennemgangen af indholdet.

Den første bemærkning vedrører den omstændighed, at skønt konventionen berører visumpligten, eftersom det i dens artikel 6, stk. 6, hedder, at "det ikke kræves, at søfarende er i besiddelse af et visum for at få landgang", kræver dette ingen ændring af den tilsvarende fællesskabsretsakt. I denne retsakt, som er Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, fremgår det udtrykkeligt af artikel 4, stk. 1, litra b), at "En medlemsstat kan fastsætte undtagelser fra visumpligten (...) for: (...) b) besætningen inden for civil luft- og skibsfart". Det spørgsmål, som ordføreren stiller, er om medlemsstaterne under disse omstændigheder faktisk ville behøve Rådets tilladelse til at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 185. Frankrig er tydeligvis ikke enig i dette synspunkt, eftersom det på egen hånd har besluttet sig til at ratificere konventionen, der vil træde i kraft i februar 2005[2]. Under alle omstændigheder vil den symbolske værdi, som Kommissionen gerne ville tillægge en sådan tilladelse, og som ville blive styrket ved, at samtlige medlemsstater samtidigt ratificerede konventionen og derved udsendte "et kraftigt signal til resten af verden om, at Fællesskabet tillægger denne konvention meget stor betydning"[3] være mindsket, eftersom Rådet har vedtaget at fjerne artikel 2 fra sin beslutning.

For det andet kan ordføreren ikke andet end at udtrykke sin forbløffelse efter den beslutning, der blev truffet for over et år siden om at indføre biometriske data i søfolkenes identitetspapirer. Dette faktum har givet og giver stadig anledning til adskillige spørgsmål.

Konventionens artikel 3, stk. 8, fastlægger, at søfolkenes identitetspapirer udover angivelse af efternavn, køn, fødselsdato og -sted, nationalitet og særlige fysiske kendetegn skal være forsynet med "a template or other representation of a biometric of the holder which meets the specification provided for in Annex I".

Bilag I definerer så denne template for søfarendes identitetspapirer. Hvad angår de biometriske data har man valgt en biometrisk template baseret på fingeraftryk aftrykt som tal i en stregkode efter en standard, der skal udvikles[4]. I et dokument, der blev offentliggjort i november 2004 af et udvalg, der blev nedsat i henhold til artikel 6 i forordning 1683/95 om ensartet udformning af visa, har ordføreren med hensyn til muligheden set ud fra en praktisk synsvinkel for at indføje biometriske identifikatorer i ensartede visa og opholdstilladelser for tredjelandes statsborgere samt i pas og rejsedokumentation, der udstedes af medlemsstaterne, læst, at stregkoden på grund af sin begrænsede lagringskapacitet ikke er i overensstemmelse med de standarder, der gælder for ICAO (Organisationen for International Civil Luftfart), som er referencepunkt i denne sammenhæng. Endvidere henleder et notat fra medlemsstaternes delegation til visumarbejdsgruppen opmærksomheden på den kendsgerning, at de biometriske regler, der anvendes i forbindelse med søfarendes identitetsdokumenter, som benyttes af Den Internationale Arbejdsorganisation, ikke er i overensstemmelse med ICAO's standarder, og dette var allerede klart blevet slået fast af ICAO's gruppe af tekniske rådgivere i Montreal i maj 2004. I forslag til Rådets forordning om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i EU-borgernes pas påpeger Rådet, at der bør tages hensyn til de specifikationer, som er fastsat i dokument 9303 fra Den Internationale Organisation for Civil Luftfart om maskinlæsbare rejsedokumenter.

Det ser derfor ud til, at der på teknisk plan er et misforhold mellem de regler, der anvendes for søfarendes identifikationsdokumenter på grundlag af Den Internationale Arbejdsorganisations konvention og de regler, der vil blive anvendt for rejsedokumenter udstedt af medlemsstaterne. Denne afvigelse ville logisk medføre, at der ville findes forskellige teknikker til fremstilling og aflæsning af den ene eller den anden type dokumenter. Ordføreren nærer visse tvivl, hvad angår det tilrådelige i sådanne foranstaltninger, samt med hensyn til deres økonomiske virkninger. Efter ordførerens mening ville det være ønskeligt med en bedre sammenhæng, når der er tale om et så kompliceret og følsomt område.

Det er ikke desto mindre op til medlemsstaterne at overholde deres forpligtelser og bære de økonomiske følger af deres afgørelser. Ordføreren ser derfor på dette punkt ingen hindringer for en ratifikation af konventionen.

  • [1]  EFT L 81 af 21.3.2001, ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2414/2001 af 7.12.2001 og nr. 453/2003 af 6. marts 2003.
  • [2]  Se http://www.ilo.org/ilolex/French/convdisp1.htm. I konventionens artikel 12 er det fastlagt, at:
    "1. This Convention shall be binding only upon those Members of the International Labour Organization whose ratifications have been registered with the Director-General.
    2. It shall come into force six months after the date on which the ratifications of two Members have been registered with the Director-General." Frankrig ratificerede den den 27. april 204, Jordan den 8. august 2004 og Nigeria den 18. august 2004.
  • [3]  Se KOM(2004)0530, punkt 17 og 23 i begrundelsen.
  • [4]  Bilag I, III (k) til konvention nr. 185.

PROCEDURE

Titel

Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes identitetsdokumenter (konvention nr. 185)

Referencer

KOM(2004)0530 - C6-0167/2004 - 2004/0180(CNS)

Retsgrundlag

art. 300, stk. 3, første afsnit, EF

Hjemmel i forretningsordenen

art. 51 og art. 83, stk. 7

Dato for høring af EP

29.10.2004

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

16.11.2004

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

16.11.2004

EMPL

16.11.2004

 

 

 

Ingen udtalelse
  Dato for afgørelse

TRAN

29.9.2004

EMPL

20.9.2004

 

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet

 

 

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Ioannis Varvitsiotis

5.10.2004

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Forenklet procedure
  Dato for afgørelse

 

Anfægtelse af retsgrundlaget
  Dato for udtalelse fra JURI

 

/

 

Ændring af bevillingsrammen
  Dato for udtalelse fra BUDG

 

/

 

Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
  Dato for afgørelse på plenarmødet



Høring af Regionsudvalget
  Dato for afgørelse på plenarmødet


Behandling i udvalg

19.1.2005

1.2.2005

 

 

 

Dato for vedtagelse

1.2.2005

Resultat af den endelige afstemning

for:

imod:

hverken/eller:

43

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Alexander Nuno Alvaro, Alfredo Antoniozzi, Johannes Blokland, Mario Borghezio, Mihael Brejc, Kathalijne Maria Buitenweg, Michael Cashman, Giusto Catania, Charlotte Cederschiöld, Carlos Coelho, António Costa, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Rosa Díez González, Antoine Duquesne, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Adeline Hazan, Lívia Járóka, Timothy Kirkhope, Ewa Klamt, Ole Krarup, Stavros Lambrinidis, Henrik Lax, Edith Mastenbroek, Jaime Mayor Oreja, Hartmut Nassauer, Bogdan Pęk, Martine Roure, Inger Segelström, Manfred Weber, Stefano Zappala og Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Frederika Brepoels, Panayiotis Demetriou, Gérard Deprez, Camiel Eurlings, Ignasi Guardans Cambó, Sophia in 't Veld, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Vincent Peillon, Herbert Reul, Marie-Line Reynaud og Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere ( jf. art. 178, stk. 2)

 

Dato for indgivelse - A6

10.2.2005

A6-0037/2005

Bemærkninger

...