BETÆNKNING om årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget - 2003
21.3.2005 - (8412/2004 - 2004/2172(INI))
Udenrigsudvalget
Ordfører: Elmar Brok
BEGRUNDELSE
Den 30. april 2004 forelagde Rådet Parlamentet sin årsrapport for 2003 om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (afsnit H, punkt 40, i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999). Som det klart anføres af Rådet, er 2003-rapporten begrænset til en beskrivelse af FUSP-aktiviteter. Faktisk består rapporten kun af omtrent 10 sider, mens de resterende 118 sider omfatter syv bilag, der på beskrivende vis indeholder en liste over de globale og horisontale emner, prioriteterne i de forskellige geografiske områder, situationen i forhold til de multilaterale fora, nogle perspektiver for fremtidige foranstaltninger og et vist antal retsakter angående finansielle spørgsmål og retsakter. Det skal anerkendes, at en sådan strukturel præsentation er i overensstemmelse med en tidligere anmodning fra dette Parlament vedrørende årsrapportens opbygning, men faktum er, at Rådets a posteriori-præsentation på ingen måde er i overensstemmelse med Parlamentets ret til at blive tilstrækkeligt hørt snarere end blot underrettet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP. Derfor vil ordførerens første anbefaling være at forkaste en sådan a posteriori-fremgangsmåde og anmode Rådet om at afskaffe denne praksis og erstatte den med en a priori-fremgangsmåde, hvor Europa-Parlamentet i begyndelsen af hvert år høres om de vigtigste aspekter og de principielle valg, som Rådet påtænker for det pågældende år vedrørende både globale og horisontale emner, samt om de prioriteter, der er planlagt for de forskellige geografiske områder. Rådet anmodes desuden om, at man efterfølgende rapporterer om, hvorvidt, og i givet fald hvordan, der er taget hensyn til Europa-Parlamentets bidrag.
Som Rådet anfører i sin rapport, var de vigtigste politiske udviklinger i 2003 grundlæggende Det Europæiske Råds vedtagelse af den nye europæiske sikkerhedsstrategi den 12. december 2003 samt vedtagelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, udviklingen af den nødvendige militære kapacitet til EU's krisestyring, herunder erklæringen om Unionens operationelle kapacitet i henhold til hovedmålsætningen fra Helsinki (trods anerkendelse af visse mangler), oprettelsen af Det Europæiske Forsvarsagentur og iværksættelsen af to civile ESFP-operationer og de to første militære operationer (Operation Concordia og Operation Artemis). Desuden blev der også vedtaget to omfattende rammer for permanente relationer mellem EU og FN og mellem EU og NATO. Der kan imidlertid ikke være tvivl om, at den væsentligste udvikling, der fandt sted før fremlæggelsen af rapporten i april 2004, var det forberedende arbejde (Det Europæiske Konvent og den efterfølgende regeringskonference), der i sidste ende førte til undertegnelsen af traktaten om en europæisk forfatning den 29. oktober 2004.
Nogle forventelige konsekvenser af forfatningstraktatens undertegnelse på de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP for 2005
I stedet for på ny at undersøge 2003-begivenhederne, der er omtalt i Rådets rapport, foretrækker ordføreren derfor, under henvisning til det foregående afsnit, at lade Parlamentets reaktion omfatte et krav om, at der fremover anvendes en a priori-fremgangsmåde. Dermed præsenteres de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP for 2005 efter undertegnelsen af forfatningstraktaten.
Som vores udvalg allerede har beskrevet, indebærer forfatningstraktaten en række forbedringer med hensyn til FUSP, for det første ved at give nye definitioner af principperne og målsætningerne for Unionens optræden udadtil, herunder især dem, der vedrører EU's overholdelse af folkeretten i forbindelse med sin fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt overholdelsen af principperne i FN-pagten. For det andet ved at samle de relevante artikler fra de gældende traktater, der vedrører de forskellige aspekter af Unionens optræden udadtil, i det nye afsnit V under del III. For det tredje ved at gøre Unionen til en juridisk person. Frem for alt ved at oprette den nye post som EU-udenrigsminister, der skal være ansvarlig over for såvel Europa-Parlamentet som Det Europæiske Råd. Og endelig ved at oprette Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.
Det skal nu ligeledes bemærkes, at forfatningstraktaten også indeholder en række væsentlige forbedringer med hensyn til ESFP, herunder en opdatering af Petersberg-opgaverne, medlemsstaternes oprettelse af multinationale styrker, som kan stå til rådighed for ESFP, medlemsstaternes tilsagn om gradvis at forbedre deres militære kapacitet og oprette et europæisk agentur for udvikling af forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel, europæiske afgørelser som det nye grundlag for implementering af FUSP/ESFP, muligheden for, at en gruppe af medlemsstater kan gennemføre en ESFP-opgave i EU-regi, et permanent struktureret samarbejde mellem medlemsstater, som opfylder højere kriterier for militær kapacitet, med henblik på udførelse af mere krævende opgaver, en bestemmelse om gensidig solidaritet, hvorved alle medlemsstater i tilfælde af, at en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit område, forpligter sig til at yde den pågældende al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen (uden at dette berører den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik og den rolle, NATO spiller for visse andre medlemsstater), og en solidaritetsbestemmelse om gensidig bistand med henblik på at forebygge terrortrusler eller -angreb eller i forbindelse med katastrofer.
Det er derfor ordførerens synspunkt, at, om ikke alle, så dog de fleste af de ovennævnte forbedringer i forbindelse med FUSP og ESFP allerede nu burde få virkning, i hvert fald politisk, uden at det er nødvendigt at vente på den formelle ratificering af forfatningstraktaten. Dette burde specifikt gælde de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP for 2005.
Henvisning til nogle globale og horisontale emner for 2005
Ud over de institutionelle udviklinger, der er nævnt i det foregående afsnit, mener ordføreren, at der bør gives særlig opmærksomhed til de hovedtrusler mod EU's sikkerhed, som er nævnt i den europæiske sikkerhedsstrategi. Det vil sige terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, staters sammenbrud og organiseret kriminalitet. Da dette emne allerede er genstand for en vigtig AFET-betænkning, er det bedst at lade disse spørgsmål behandle grundigt inden for rammerne af den betænkning. Det skal imidlertid understreges, at begreberne "præventiv indsats" og "effektiv multilateralisme" må anses for at være to af de mest betydningsfulde bidrag til EU's sikkerhed. I modsætning til dem, der mener, at dette forsøg på multilateralisme udspringer af svaghed, mens stærkere magter har tendens til unilateralisme, er det ordførerens opfattelse, at multilaterale bestræbelser snarere vidner om en højere grad af politisk organisering, som er indlært gennem den europæiske erfaring med århundreders konflikter, krige og menneskelige katastrofer. Denne strategis forsøg på at skabe et stærkt internationalt samfund, velfungerende internationale institutioner og en regelbaseret international orden er et klart mål, som passer perfekt til en sådan højere grad af politisk organisering. Der er imidlertid ét hovedemne, som ikke behandles i den europæiske sikkerhedsstrategi, sandsynligvis på grund af dets kontroversielle karakter, og det er spørgsmålet om, hvornår det er påkrævet og legitimt at anvende magt. Vi kan kun erklære os enige, når det anføres i den europæiske sikkerhedsstrategi, at den grundlæggende ramme for internationale relationer skal være FN-pagten, og at FN's Sikkerhedsråd har hovedansvaret for at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed. Det er imidlertid stadig uklart, hvornår det er legitimt at anvende magt som en sidste mulighed i forbindelse med EU-aktioner.
Her skal der dog henvises til samordnede europæiske aktioner mod terrorisme. Europa er nu mål såvel som base for terrorisme, og europæiske lande har allerede været ofre for angreb. Parlamentet deler den opfattelse, at kampen mod terrorisme opløser det traditionelle skel mellem udenrigs- og indenrigspolitik og er klar til at stille forslag om fuld integration af kampen mod terrorisme i EU's politik for eksterne forbindelser. EU producerer 25 % af verdens BNP, giver 50 % af verdens officielle udviklingsbistand og betaler 40 % af FN's budget. EU er en af de vigtigste globale økonomiske partnere og har undertegnet aftaler af forskellige typer med mere end 122 lande. Unionen har derfor gode forudsætninger for at spille en afgørende rolle i kampen mod terrorisme, hvis den gør samlet brug af den uhyre styrke og indflydelse, som den har i kraft af sine økonomiske, handelsmæssige og bistandsmæssige forbindelser. Denne betænkning indeholder derfor nogle foreløbige forslag samt en anbefaling om at nedsætte en fælles arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra AFET-udvalget og LIBE-udvalget med henblik på at fortsætte arbejdet med dette emne.
Europa-Parlamentets syn på de forskellige geografiske områder for 2005
En oversigt over FUSP-aktionernes fordeling på geografiske områder fra 1993 til 2003 viser den prioritering, der reelt er foretaget af de forskellige områder. Det skal bemærkes, at det højest prioriterede område var det vestlige Balkan og Østeuropa med 120 forskellige FUSP-retsakter efterfulgt af Afrika syd for Sahara med ca. 60 retsakter, Asien med 25 retsakter, Middelhavsområdet og Mellemøsten med under 20 retsakter og Samfundet af Uafhængige Stater (SNG) med ca. 15 retsakter, mens regionen med færrest retsakter er Latinamerika og Caribien (med under et halvt dusin retsakter). Undersøger man listen ud fra de forskellige horisontale emner, kommer spørgsmålet om våben, nedrustning og ikke-spredning på førstepladsen med ca. 40 retsakter, efterfulgt af ESFP med en voksende andel på under 20 retsakter, som dog er klart mere end konfliktforebyggelse og kampen mod terrorisme, som begge tegner sig for under et halvt dusin retsakter. Det er klart, at denne horisontale analyse har ændret sig dramatisk siden da, og at det i 2005 er terrorisme og især ESFP, der behandles i flest retsakter. Med hensyn til det geografiske spørgsmål er det derfor af største vigtighed at rette op på den klare ubalance mellem de forskellige geografiske områder, så FUSP reelt bliver en global politik for Unionen og ikke blot en simpel sum af visse prioriterede områder. Parlamentet har i et stort antal beslutninger vedrørende de forskellige områder givet anbefalinger om, hvordan Unionens politik over for hvert enkelt område bør føres, og der er intet behov for at gentage en sådan udtømmende liste. Som i den foreliggende betænkning er det derfor tilstrækkeligt at fastholde, at det er nødvendigt med en mere rimelig balance mellem regionerne, så Unionen på sigt kan udnytte sine særlige relationer med nogle områder til at fremme sine synspunkter i forbindelse med kontakten til andre nye regioner og lande, hvortil der ikke er etableret et sådant særligt forhold.
Europa-Parlamentets syn på finansieringen af FUSP for 2005
Europa-Parlamentet har gentagne gange givet udtryk for det synspunkt, at Unionens ansvar om at leve op til sine forpligtelser vedrørende en række væsentlige emner såsom global bekæmpelse af fattigdom, fremme af menneskerettigheder og demokrati og forbindelserne med partnerlande i hele verden kræver, at der tilvejebringes tilstrækkelige finansielle midler. Det bliver desuden mere og mere klart, at den kunstige skelnen mellem militære og civile udgifter ikke længere er holdbar, især i betragtning af den fælles civil-militære filosofi, der ligger bag Unionens politik for konfliktforebyggelse og krisestyring, samt de seneste udviklinger inden for ESFP, især når det gælder EU's egne operationer, som udelukkende planlægges og gennemføres med europæiske midler.
Dette er faktisk et nøgleelement i Europa-Parlamentets synspunkt, som står i klar og konkret modsætning til den metode, der for nærværende anvendes til at afsætte midler til ESFP-operationer, og som er behæftet med mindst to fejl: For det første er det velkendt, at sådanne midler undgår demokratisk kontrol både i de nationale parlamenter og i Europa-Parlamentet; og for det andet, hvilket formentlig er værre, finansieres sådanne midler normalt via forskellige mekanismer, der i sidste ende lægger den største økonomiske byrde på de medlemsstater, der stiller flest tropper til rådighed, hvilket medfører, at disse medlemsstater efterfølgende bliver mere tilbageholdende med at deltage i fremtidige operationer i væsentlig grad. Tiden er kommet til at standse denne onde cirkel, og denne betænkning indeholder derfor en række forslag med det formål.
PROCEDURE
|
Titel |
Årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget 2003 | ||||||||||||
|
Procedurenummer |
|||||||||||||
|
Hjemmel i forretningsordenen |
art. 112.1 | ||||||||||||
|
Korresponderende udvalg Dato for henvisning af godkendelse |
AFET 28.10.2004 | ||||||||||||
|
Rådgivende udvalg Dato for henvisning |
|
|
|
|
| ||||||||
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
|
|
|
|
| ||||||||
|
Udvidet samarbejde Dato for henvisning |
|
|
|
|
| ||||||||
|
Beslutningsforslag, der indgår i betænkning |
|
|
| ||||||||||
|
Ordfører Dato for valg |
Elmar Brok 13.9.2004 |
| |||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
| |||||||||||
|
Behandling i udvalg |
18.1.2005 |
15.3.2005 |
|
|
| ||||||||
|
Dato for vedtagelse |
16.3.2005 | ||||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
47 13 0 | |||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Bastiaan Belder, Monika Beňová, André Brie, Elmar Brok, Philip Claeys, Simon Coveney, Véronique De Keyser, Giorgos Dimitrakopoulos, Anna Elzbieta Fotyga, Maciej Marian Giertych, Ana Maria Gomes, Alfred Gomolka, Anna Ibrisagic, Toomas Hendrik Ilves, Ioannis Kasoulides, Bogdan Klich, Helmut Kuhne, Joost Lagendijk, Vytautas Landsbergis, Armin Laschet, Willy Meyer Pleite, Francisco José Millán Mon, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols i Germà, Vural Öger, Justas Vincas Paleckis, Mirosław Mariusz Piotrowski, Tobias Pflüger, Bernd Posselt, Michel Rocard, Raül Romeva i Rueda, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, György Schöpflin, Gitte Seeberg, Ursula Stenzel, István Szent-Iványi, Charles Tannock, Inese Vaidere, Geoffrey Van Orden, Ari Vatanen, Paavo Väyrynen, Karl von Wogau, Jan Marinus Wiersma, Luis Yañez-Barnuevo García, Josef Zieleniec | ||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Laima Liucija Andrikienė, Alexandra Dobolyi, Árpád Duka-Zólyomi, Michl Ebner, Milan Horáček, Jaromír Kohlíček, Jaime Mayor Oreja, Erik Meijer, Pasqualina Napoletano, Janusz Onyszkiewicz, Doris Pack, Józef Pinior, Aloyzas Sakalas, Inger Segelström | ||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| ||||||||||||
|
Dato for indgivelse - A6 |
21.3.2005 |
A6-0062/2005 | |||||||||||
|
Bemærkninger |
... | ||||||||||||