BETÆNKNING om EU's rolle i forbindelse med gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene (MDG)
23.3.2005 - (2004/2252(INI))
Udviklingsudvalget
Ordfører: Glenys Kinnock
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om EU's rolle i forbindelse med gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene (MDG)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til millenniumerklæringen af 8. september 2000, der opstiller millenniumudviklingsmålene som det internationale samfunds fælles kriterier for fattigdomsudryddelse,
- der henviser til De Forenede Nationers udviklingsprograms forskellige rapporter om den menneskelige udvikling (Human Development Reports),
- der henviser til rapporten fra FN's konference om handel og udvikling (UNCTAD) om de mindst udviklede lande 2002: Veje ud af fattigdomsfælden,
- der henviser til de årlige rapporter fra FN's generalsekretær om gennemførelsen af FN's millenniumerklæring, hvoraf den seneste er fra den 27. august 2004,
- der henviser til rapporten fra FN's Millennium Project Task Force under ledelse af professor Jeffrey Sachs: "Investing in Development: a practical plan to achieve the Millennium Development Goals",
- der henviser til UNICEF's årlige tilstandsrapporter om børn i verden (State of the World's Children) og FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989,
- der henviser til sluterklæringerne og konklusionerne fra internationale konferencer, især den internationale konference om udviklingsfinansiering (Monterrey 2002), verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Johannesburg 2002), den tredje FN-konference om de mindst udviklede lande (Bruxelles 2001), den fjerde WTO-ministerkonference (Doha 2001), den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) (Kairo 1994), FN's Generalforsamlings særlige session i 1999 om fremskridtene hen imod opfyldelsen af ICPD-målene (Kairo + 5) og Verdens Uddannelsesforummet (World Education Forum) (Dakar 2000),
- der henviser til EU-medlemsstaternes nationale forbehold i sluterklæringerne og konklusionerne fra de ovennævnte konferencer,
- der henviser til de forpligtelser, som EU indgik på topmødet i Barcelona i marts 2002 forud for Monterrey-konferencen,
- der henviser til artikel 177-181 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel III-316-318 og III-321 i traktaten om en forfatning for Europa,
- der henviser til Europa-Kommissionens rapport "Millennium Development Goals 2000-2004" (SEK(2004)1379),
- der henviser til Rådets og Kommissionens erklæring af 20. november 2000 om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik,
- der henviser til Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) konklusioner af 22.-23. november 2004,
- der henviser til meddelelserne fra Europa-Kommissionens formand i forståelse med Wallström (næstformand) : "Strategic objectives 2005-2009: Europe 2010: A Partnership for European Renewal - Prosperity, Solidarity and Security" og "Commission work programme for 2005",
- der henviser til Kommissionens meddelelse om forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling af alle de lån på særlige vilkår til mindst udviklede AVS-HIPC-stater, som står tilbage efter den fuldstændige anvendelse af HIPC-gældslempelsesmekanismerne og til sin beslutning af 25. april 2002[1],
- der henviser til sin beslutning af 13. januar 2005 om gældslettelse for udviklingslande[2],
- der henviser til det tilsagn, der blev givet på verdensfødevaretopmødet i 1996 om at mindske antallet af sultende med halvdelen inden 2015,
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A6‑0075/2005),
A. der henviser til, at EU yder over 50 % af den globale udviklingsbistand, at EU's medlemsstater og Kommissionens formand i september 2000 undertegnede millenniumerklæringen, og at FN's Generalforsamling i december 2001 godkendte millenniumudviklingsmålene,
B. der henviser til, at millenniumudviklingsmålene, som understreger bestræbelserne på at opfylde målsætningerne om fattigdomsudryddelse, skal betragtes som en del af en bredere dagsorden til fremme af en bæredygtig udvikling, retfærdighed, lighed, god regeringsførelse og retsstatsprincipperne,
C. der henviser til, at antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom ifølge UNCTAD's rapport fra 2002 om de mindst udviklede lande, er blevet mere end fordoblet i de seneste tredive år, idet tallet er steget fra 138 mio. i 1960'erne til 307 mio. i 1990'erne; hvis den nuværende tendens fortsætter, vil antallet af mennesker, der lever for mindre end 1 USD om dagen, stige fra 307 mio. til 420 mio. inden 2015,
D. der henviser til, at foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom først og fremmest kræver en radikal politisk ændring både i de industrialiserede lande og i udviklingslandene for, at man kan tackle de strukturelle årsager til fattigdom, herunder illoyale verdenshandelsregler, urimelige afbetalinger på udviklingslandenes gæld til internationale finansieringsinstitutter og uretfærdig fordeling af velstanden,
E. der henviser til, at en gennemførelse af millenniumudviklingsmålene kræver en fordobling af det nuværende bistandsbeløb, og at dette niveau opretholdes i mindst ti år,
F. der glæder sig over, at man samtidig forsøger at finde yderligere nye finansieringskilder, og at man erkender, at bistandens kvalitet og indhold er vigtig,
G. der beklager, at to tredjedele af udviklingslandene bruger mere på at betale renter og afdrag på gæld end på grundlæggende sociale tjenesteydelser,
H. der henviser til, at mange dybt forgældede lande bør have deres gæld eftergivet 100 % og i 2015 ikke bør have noget gældsefterslæb,
I. der henviser til, at OECD's Komité for Udviklingsbistand (OECD/DAC) i sin 2002-peer review kritiserede Det Europæiske Fællesskab for, at det ikke havde en generel fællesskabsstrategi, og for, at der var for mange målsætninger i Fællesskabets udviklingspolitik, at de var for vage, og at de ikke var prioriteret på nogen måde; der endvidere henviser til, at der ikke tidligere er blevet gjort virkelige bestræbelser på at sikre, at Fællesskabets bistand og bistanden fra EU's medlemsstater supplerer hinanden,
J. der noterer sig, at kun 10 % af verdens sundhedsressourcer går til at dække 90 % af verdens befolknings behov, og at 95 % af de 38 millioner mennesker, der har aids, lever i udviklingslande,
K. der anerkender betydningen af prævention, men som også understreger, at det er nødvendigt, at der inden årets udgang gives antiretroviral medicin til 3 millioner mennesker,
L. der henviser til, at der for nylig er sket store fremskridt i forbindelse med den farligste form for fire malariaparasitter, som angriber mennesker, hvorved der vil være banet vej for nye behandlingsmetoder,
M. der er forfærdet over, at der er tale om højere smittetal for hiv/aids i Afrika syd for Sahara, hvor udgifterne til sundhed og undervisning er blevet drastisk nedskåret,
N. der henviser til, at visse tropiske sygdomme kan behandles, men at den pågældende medicin enten er for dyr, ikke længere fremstilles, eller kvaliteten og virkningen heraf er for dårlig,
O. der henviser til, at i Afrika syd for Sahara er 57 % af de voksne, der er hiv-smittede, kvinder, og der beklager, at der gøres forsøg på at undergrave progressive politikker vedrørende seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder med det resultat, at antallet af uønskede graviditeter og farlige aborter stiger,
P. der henviser til, at der er vigtige forbindelser mellem økologisk bæredygtighed, handel og udviklingspolitikker og udryddelsen af ekstrem fattigdom og sult; der endvidere henviser til, at de fattiges liv i landdistrikter næsten udelukkende er afhængig af en hensigtsmæssig forvaltning af naturressourcerne - skove, jord, græsningsområder, havressourcer og ferskvandsresssourcer,
Q. der erkender, at Doha-udviklingsrunden (Doha Development Round) vil kunne indvirke på udviklingen, og at der er behov for fair og retfærdige regelbaserede handelssystemer, der sigter mod at afhjælpe ulighederne i verdenshandelen, især for Afrikas vedkommende,
R. der erkender, at udviklingssamarbejdet tidligere primært var baseret på sektorbestemte strategier; der henviser til, at en mere systembaseret strategi for millenniumudviklingsmålene ville være en fordel som følge af de eksisterende klare synergier,
1. glæder sig over Europa-Kommissionens rapport om millenniumudviklingsmålene 2000-2004 og ser frem til EU's sammenfattende rapport med forslag til yderligere foranstaltninger med henblik på at sikre, at EU's bistand helt og fuldt går til gennemførelse af millenniumudviklingsmålene;
2. understreger, at fattigdomsudryddelse gennem opfyldelse af millenniumudviklingsmålene og gennemførelse af millenniumerklæringen utvetydigt må anerkendes som den overordnede ramme for EU's udviklingspolitik, og at dette skal afspejles klart i alle relevante politik- og lovgivningsforslag; mener imidlertid, at millenniumudviklingsmålene ikke må betragtes som et teknisk problem, som kan løses ved blot at tildele flere penge, og uden at man identificerer og tager fat på de underliggende årsager til fattigdom;
3. beklager, at der er klare tidsfrister for milleniumudviklingsmålene 1-7 men ikke for milleniumudviklingsmålet 8;
4. understreger forbindelserne mellem millenniumudviklingsmål, nationale strategier til nedbringelse af fattigdom, makroøkonomisk politik, effektiv styring af de offentlige udgifter og harmoniseret bistand til støtte for god regeringsførelse og gode politikker;
5. er overbevist om, at strategidokumenterne til mindskelse af fattigdom (PRSP) og landestrategidokumenterne (CSP) kunne være vigtige instrumenter til opnåelse af milleniumudviklingsmålene, men mener, at de bør revideres for bedre at underbygge milleniumudviklingsmålene; opfordrer til, at de "hurtige fremskridt" nedfældes i PRSP og CSP, således at de kan integreres i en bæredygtig og strukturel strategi; mener, at proceduren med udvikling af PRSP baseret på milleniumudviklingsmålene bør være åben og vejledende og inddrage alle vigtige aktører, både på nationalt og internationalt plan;
6. mener, at de nationale og regionale udviklingspolitikker bør udvikles demokratisk af befolkningerne selv, og at deres respektive regeringer skal aflægge regnskab over for dem gennem demokratiske institutioner og ikke på basis af konditionalitet, som er afpasset efter donorernes strategiske interesser;
7. mener, at bekæmpelsen af fattigdom omfatter erkendelse af, at et land eller en region har ret til demokratisk at fastlægge sine egne politikker, prioriteter og strategier for at fremme en bæredygtig fødevareproduktion og økonomisk udvikling ved at mobilisere sine natur- og humanressourcer og lokale know-how;
8. understreger, at alle midler bør tages i anvendelse for at nå millenniumudviklingsmålene, og at dette kræver det bredest mulige partnerskab mellem de relevante aktører, især med de nationale parlamenter og civilsamfundet med henblik på at skaffe den innovation, de ressourcer og den kapacitet, der er behov for;
9. er af den opfattelse, at ethvert lands ret og pligt til at garantere fødevaresikkerheden for sin befolkning og til med henblik herpå om nødvendigt at beskytte sig mod andre landes eksport, som kunne skade fødevaresikkerheden, bør anerkendes uden begrænsninger;
10. finder, at en styrkelse og en udvikling af offentlige serviceydelser er af afgørende betydning i bestræbelserne på at udrydde de ulykkelige forhold, der er forbundet med fattigdom, såsom epidemier, analfabetisme, manglende adgang til drikkevand og manglende behandling af spildevand;
11. opfordrer til en integreret strategi - i modsætning til en sektorbestemt strategi - når der skal tages fat på milleniumudviklingsmålene;
12. roser de medlemsstater, som har nået eller passeret 0,7% af BNI, men konstaterer en foruroligende tendens, hvor nogle medlemsstater er begyndt at reducere deres bistand samtidig med, at de ikke overholder tidligere tilsagn vedrørende tidsplaner;
13. understreger, at skønt EU på nuværende tidspunkt synes at være på rette spor, for så vidt angår dens målsætning på mellemlang sigt om 0,39 % af BNI til statslig udviklingsbistand (ODA) i 2006, er der store forskelle mellem medlemsstaterne; opfordrer derfor de medlemsstater, der stadig halter bagefter, til at opstille en klar tidsplan og klare tidsfrister med henblik på at nå målet på 0,7 % inden 2015;
14. glæder sig over de fremskridt, som mange af de 10 nye medlemsstater allerede har opnået, idet de har foretaget en drastisk forhøjelse af deres offentlige udviklingsbistand, og ser frem til en fortsættelse af denne tendens;
15. understreger, at målet med 20% til grundlæggende uddannelse og sundhed bør indarbejdes i EU's og Den Europæiske Udviklingsfonds budget, hvorved det nuværende mål med 35% til grundlæggende sociale tjenesteydelser udvides;
16. støtter forslaget om, at der på Rådets (økonomi og finans/almindelige anliggender og eksterne forbindelser) møder regelmæssigt foretages en vurdering af fremskridtene hen imod målene for statslig udviklingsbistand, og opfordrer medlemsstaterne til at opstille årlige mål for den samlede bistand og bistanden til de mindst udviklede lande;
17. opforder indtrængende Kommissionen til at se på sine egne bevillinger til udvikling og til at forpligte sig til en betydelig forøgelse af udviklingsudgifterne i de næste finansielle overslag;
18. opfordrer EU til at tage konkrete skridt til bekæmpelse af fattigdom ved at følge en sammenhængende strategi for dets politikker inden for områderne handel og udviklingssamarbejde samt den fælles landbrugspolitik for at undgå direkte eller indirekte negative følger for udviklingslandene økonomier;
19. opfordrer indtrængende Kommissionen til at forsøge at finde nye finansieringskilder og til at behandle alle indkomne forslag om alternative måder til finansiering af udviklingsprogrammer ud over forpligtelsen til at give 0,7 % af BNI til statslig udviklingsbistand;
20. opfordrer til gældssanering ved gradvis afvikling af de stærkt forgældede landes gæld, især de mindst udviklede lande, hvis regeringer respekterer menneskerettighederne, princippet om god regeringsførelse, og som prioriteter udrydning af fattigdom;
21. opfordrer til, at målene for gældslettelse knyttes sammen ikke alene med forholdet mellem gæld og eksport men også med de behov, der er baseret på milleniumudviklingsmålene;
22. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres partnerskaber med udviklingslande på en måde, der fremmer forudsigelighed, fælles kontrol og gensidige forpligtelser;
23. er fast overbevist om, at AVS- og EU-landene, når de sammen tager fat på problemet med korruption og illegal finanspraksis i henhold til bestemmelserne i Cotonou-partnerskabsaftalen, vil yde et stort bidrag til bekæmpelsen af fattigdom, organiseret kriminalitet og terrorhandlinger og samtidig skabe politisk stabilitet og fremme den sociale og økonomiske udvikling;
24. understreger betydningen af anvendelsen af edb i den offentlige finansforvaltning inden for den bredere ramme af e-government for bedre at tackle ineffektive bureaukratier og undgå manglende gennemskuelighed;
25. opfordrer indtrængende Kommissionen til i betydelig grad at styrke bestræbelserne på større komplementaritet mellem medlemsstaternes foranstaltninger inden for udviklingssamarbejde og Kommissionens foranstaltninger, der er baseret på hver donors komparative fordele;
26. glæder sig over initiativer som f.eks. EU's Donor Atlas, som skal koordinere udviklingsbistanden mellem medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen til at færdiggøre og forbedre dette instrument, så det kan bruges til at identificere områder, hvor harmoniseringsfremskridtene kan gøres hurtigst;
27. opfordrer i den forbindelse til konkrete forpligtelser og tidsplaner vedrørende harmonisering og til udarbejdelse af indikatorer og benchmarks til overvågning af alle partnernes forpligtelser på landeniveau;
28. fremhæver de muligheder, som informations- og kommunikationsteknologiens (IKT) gennembrud giver for at tage fat på særlige fattigdomsrelaterede problemer, som f.eks. IKT til uddannelse, sundhedspleje og god regeringsførelse osv.;
29. understreger betydningen af adgang til moderne energitjenester for fattige; erkender samtidigt, at udviklingslande ikke behøver at gentage de industrialiserede landes fejltagelser og derfor bør gives særlig bistand til at investere i energiteknologier, som er rene og effektive;
30. opfordrer Kommissionen til at øge finansieringen og udarbejde en samlet plan for udviklingsuddannelse og -information centreret omkring millenniumudviklingsmålene;
31. opfordrer indtrængende alle EU's medlemsstater til at gennemføre Rom-erklæringens forpligtelser fuldt ud med henblik på at forbedre ydelsen af bistand og i princippet gøre den fri for bindinger;
32. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sørge for, at EU går foran i bestræbelserne på at sikre, at grundlæggende uddannelse er gratis og obligatorisk, og insisterer på, at dette skal kombineres med omfattende nye ressourcer og en mere målrettet anvendelse af de eksisterende;
33. mener, at det er illusorisk at opnå millenniumudviklingsmålene om at halvere fattigdom og sult inden 2015, at tilbyde gratis undervisning for alle og forbedret adgang til sundhedspleje, samtidigt med at udviklingslandene bruger fire gange mere på at tilbagebetale gæld, end de bruger på grundlæggende sociale tjenesteydelser;
34. understreger, at Kommissionen, da manglende finansiering udefra er den største udfordring, som Verdensbankens såkaldte Fast Track Initiative (FTI) vedrørende uddannelse står over for, bør bestræbe sig på at øge midlerne til uddannelse og FTI;
35. understreger, at det er vigtigt at være særlig opmærksom på uddannelse af piger, fordi piger, der har fået en uddannelse, har mindre og sundere familier og bidrager til at øge produktiviteten og mindske fattigdommen;
36. slår til lyd for, at der lægges særlig vægt på forældreløse og socialt udstødte drenge og piger, der lider uforholdsmæssigt meget under manglende adgang til uddannelse;
37. opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan ydes et tidligt og positivt bidrag ved hjælp af en pakke omfattende malariasengenet, vaccination gennem Den Globale Alliance for Vacciner og Vaccination (GAVI) og ikke mindst som en foranstaltning i bekæmpelsen af hiv/aids adgang til kondomer; mener, at EU's medlemsstater kan arbejde med på dette projekt på landeniveau; understreger, at disse foranstaltninger bør indarbejdes i en langsigtet strategi for at gøre dem til en del af en bæredygtig strategi;
38. opfordrer Kommissionen til at føre an i bekæmpelsen af malaria, samle ressourcerne og iværksætte passende og omfattende foranstaltninger for at kontrollere og udrydde denne epidemi på langt sigt med særlig vægt på forebyggelse;
39. opfordrer navnlig til, at den offentlige forskning øges, og at der tilvejebringes investeringer fra den private sektor for at fremme forskning i disse vacciner;
40. fremhæver betydningen af, at grundlæggende sundhedstjenesteydelser, som er tilgængelige og til overkommelige priser, er en absolut betingelse for en vellykket gennemførelse af alle sundhedspolitikker i udviklingslandene;
41. støtter Kommissionens opfattelse af, at der er behov for tilgængelige lægemidler til rimelige priser, og understreger, at gennemførelsen af TRIPS-aftalen bør kontrolleres omhyggeligt;
42. kræver midler til løsning af sundhedsnødsituationer i udviklingslande, og at regeringerne i de forskellige lande prioriterer sundhed;
43. understreger, at adgang til drikkevand og alsidig kost er af afgørende betydning for folkesundheden; betoner derfor, at adgang til drikkevand er en forudsætning for, at fattigdom og sygdomme, der skyldes mangel på drikkevand, kan bekæmpes;
44. anmoder udviklingslandene om at forbedre de offentlige serviceydelser og de grundlæggende sundhedssystemer og mener, at den europæiske bistand først og fremmest bør støtte bestræbelser internt i udviklingslandene på at styrke de menneskelige ressourcer, institutionerne og infrastrukturerne;
45. kræver en betydelig forøgelse af antallet af personer i sundhedssektoren, da der er flere, der forlader den, end der bliver uddannet;
46. kræver et større EU-bidrag til den globale sundhedsfond (Global Health Fund), da de penge, der hidtil er lovet til 2005, kun udgør en fjerdedel af det nødvendige beløb; kræver desuden, at EU og andre bestræber sig på at undgå dobbeltarbejde og fremmer nationale politikker for hiv/aids, tuberkulose og malaria;
47. opfordrer indtrængende EU til fortsat at føre an i forbindelse med seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder ved at fastholde finansieringsniveauerne for et bredt spektrum af seksuelle og reproduktive sundhedstjenester, herunder familieplanlægning, behandling af seksuelt overførte sygdomme og sikker abort, når det er lovligt;
48. opfordrer til, at der under millenniumudviklingsmål 5 opstilles et mål for seksuelle og reproduktive sundhedstjenester inden 2015 med tilhørende indikatorer, som sikrer samme eller hurtigere fremskridt blandt fattige og andre udstødte og udsatte grupper, opfordrer også til, at der fastsættes indikatorer for de resterende syv;
49. understreger, at der i alle Kommissionens programmeringer og evalueringer er behov for en strategi for børn baseret på rettigheder, og at børns rettigheder, da de går på tværs af de forskellige områder, systematisk bør fastholdes i alle instrumenter og i al programmering;
50. mener, at der igen bør lægges vægt på kønsspecifikke prioriteringer i EU's udviklingspolitik som grundlæggende rettigheder og en del af de kriterier for god regeringsførelse, der anvendes i Cotonou-aftalen og andre steder;
51. understreger betydningen af, at kvinder ikke længere marginaliseres, således at de kan spille en central rolle i fastlæggelsen og opfølgningen af strategier til reduktion af fattigdommen på grundlag af millenniumudviklingsmålene og andre generelle reformer af afgørende betydning, navnlig hvad angår de lokale myndigheder;
52. glæder sig over og støtter Kommissionens intention om at puste nyt liv i forbindelserne med Afrika gennem et tæt samarbejde med det nye partnerskab for Afrikas udvikling (NEPAD) og Den Afrikanske Union (AU) og de seneste initiativer, som f.eks. Kommission for Afrika;
53. understreger, jf. artikel 178 i EF-traktaten, behovet for, at Fællesskabet om nødvendigt gennem konsekvensanalyser undersøger, om dets udviklingspolitiske målsætninger vil blive undergravet af andre politikaktioner;
54. kræver, at der på landeplan lægges tilstrækkelig vægt på miljøet med henblik på at bidrage til gennemførelse af millenniumudviklingsmål 7 ved udtrykkeligt at inddrage miljø og bæredygtig udvikling i de regionale strategidokumenter og landestrategidokumenterne;
55. understreger, at støtte til beskyttelse og genskabelse af ordninger for den fortsatte livscyklus, som f.eks. sund jord, sunde skove og havressourcer såvel som en forsvarlig forvaltning af ferskvandsressourcerne er en uadskillelig del af programmer til fattigdomsbekæmpelse, og at sådanne foranstaltninger bør prioriteres i EU's udviklingssamarbejde;
56. anmoder Rådet om at opfordre UNEP's ledelsesorgan til at sikre, at der på MDG-topmødet i september indledes en omfattende gennemgang af de sociale og miljømæssige følger af de markedsliberaliseringspolitikker, der indtil nu er blevet gennemført, for at sikre, at disse underbygger udryddelsen af fattigdom så effektivt som muligt;
57. minder om, at handel med fair regler, selv om den ikke er et ubetinget middel til afhjælpning af den globale fattigdom, kan medvirke positivt til gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene på grund af dens indvirkning på den økonomiske vækst;
58. tager de seneste undersøgelser udarbejdet af UNCTAD og andre institutioner til efterretning, hvoraf det fremgår, at den omfattende liberalisering af handelen i de fattigste udviklingslande for sjældent har ført til en permanent og omfattende mindskelse af fattigdommen, og at den har forårsaget en nedgang i udviklingslandenes handel, navnlig i landene i Afrika;
59. opfordrer Kommissionen til at foretage en bedre tilpasning af sine samarbejds- og handelspolitikker til støtte for regeringerne i udviklingslandene, så de kan opretholde og udvikle deres offentlige tjenester, især de tjenester, der skal sikre befolkningen som helhed adgang til drikkevand, sundhedsvæsen, uddannelse, transport og energi;
60. gentager i forbindelse med drøftelserne om virkningerne af liberaliseringen inden for vandsektoren, at forsyningspligtydelserne som princip i fuld udstrækning bør være underlagt de offentlige myndigheders ansvar og kontrol, idet det overlades til de nationale, regionale og lokale myndigheder at sikre dette princip, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge linjen i denne holdning;
61. beklager, at der ikke findes nogen tidsplan for afskaffelsen af landbrugseksportstøtten; mener derfor, at Europa-Parlamentet bør presse på for at få opstillet en sådan tidsplan;
62. opfordrer EU's ledere og andre industrialiserede lande til at træffe konkrete foranstaltninger for at opnå millenniumudviklingsmålene ved at afskaffe eksportstøtte, som undergraver fødevareproduktionen og den økonomiske udvikling på lokalt plan;
63. opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingselementet i de igangværende WTO-forhandlinger ved at lægge hovedvægten på fødevaresikkerhed og udvikling af landdistrikter som nogle af de mest effektive faktorer, når det gælder udryddelse af fattigdom, bl.a. ved at indføre en "Development Box" i WTO-aftalen om landbruget, så de fattigere lande bedre kan løse fødevareproblemerne og opretholde levemulighederne i landdistrikterne, og ved definitivt at afskaffe tilskud til landbrugsvarer fra EU;
64. glæder sig over, at EU anerkender behovet for særlig og differentieret behandling ved at tage hensyn til, at udviklingslandene er bekymrede, for så vidt angår konsekvenserne af handelsliberaliseringen og gensidighedsprincippet;
65. opfordrer Kommissionen til at arbejde for en reform af WTO snarest muligt med henblik på at sætte bæredygtighed og udryddelse af fattigdom øverst på dagsordenen for handelsforhandlingerne og fremme en særlig og differentieret behandling;
66. opfordrer Kommissionen til blandt de prioriterede aktioner i EU's sammenfattende rapport om millenniumudviklingsmålene at medtage EU-foranstaltninger til en stabilisering af råvarepriserne, herunder en gennemgang af mekanismerne for den internationale forvaltning af forsyningerne, støtte til forslag om at lade råvarepriserne indgå i den nuværende forhandlingsrunde i WTO og deltagelse i finansieringen af den taskforce om råvarer, som er foreslået af UNCTAD;
67. henviser til, at intet AVS-land efter afslutningen af forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) rent handelsmæssigt bør være dårligere stillet efter 2007 end under de nuværende ordninger, og at der ikke på forhånd er nogen garanti for eller løfte om, at de vil underskrive nogen økonomiske partnerskabsaftaler ved udgangen af 2007;
68. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene at sikre, at de bidrager til udvikling og udryddelse af fattigdom i AVS-landene, bl.a. ved opretholdelse af ikke-gensidigheden i markedsadgangen med henblik på at sikre AVS-landene en fair placering i verdenshandelen, fokusering på begrænsninger på udbudssiden og garanti for følsomme varegrupper samt en intensivering af den regionale integrationsindsats og gennemførelse af initiativer med henblik på at revidere eller klarlægge artikel 24 i GATT-aftalen;
69. kræver, at der tages fuldt hensyn til den kendsgerning, at AVS-lande ofte er stærkt afhængige af råvarer, som er særligt sårbare over for prissvingninger og afgiftsstigninger, og understreger betydningen af diversificering, udvikling af fremstillingsindustrier og SMV'er i disse lande;
70. opfordrer Kommissionen til i en overgangsperiode at støtte princippet om kommerciel ikke-gensidighed, som må være styrende for forbindelserne mellem de industrialiserede lande og udviklingslandene og udvise fleksibilitet over for AVS-lande under forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler hvad angår deres udviklingsniveau, deres forholdsvis små økonomier samt deres økonomiske behov og udviklings- og handelsbehov, og sikre, at de økonomiske partnerskabsaftaler reelt bliver til instrumenter for bæredygtig udvikling i AVS-landene;
71. opfordrer Kommissionen til at udarbejde hensigtsmæssige alternativer til de økonomiske partnerskabsaftaler som f.eks. at udvide "alt undtagen våben-initiativet" (EBA) til alle ikke-LDC-lande eller forbedre EU's forslag til GSP+ for de AVS-lande, som kan tænktes ikke at være villige til at indgå en økonomisk partnerskabsaftale;
72. understreger betydningen af kapacitetsopbygning i forbindelse med handel og behovet for midler fra EU til at øge AVS-landes muligheder for at fastsætte behov og strategier, forhandle og støtte regional integration og bistå denne proces, navnlig vedrørende diversificering, fremme regional integration og forberede liberaliseringen ved at øge produktionen, udbuds- og handelskapaciteten og afveje tilpasningsudgifterne samt øge landenes muligheder for at tiltrække investeringer;
73. understreger, at kapacitetsopbygning i forbindelse med lokale markeder og handel er mindst ligeså vigtig som markedsadgang, og at der bør stilles midler til rådighed hertil og til diversificering og støtte, især i forbindelse med bananer, ris og sukker;
74. understreger, at Rådet hurtigt bør tage skridt til at gennemføre WTO-beslutningen af 30. august 2003 om gennemførelsen af artikel 6 i Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og offentlig sundhed, og opfordrer Kommissionen til at henstille til medlemslandene, at de så hurtigt som muligt gennemfører den ny forskrift i fuld udstrækning;
75. understreger, at Rådet bør fremskynde beslutningsproceduren om en reform af EU's handelspolitikker vedrørende følsomme varegrupper;
76. opfordrer Kommissionen til at øge den kommercielle bistand og til at støtte kapacitetsopbygningen, som er vigtig for de fattigste lande, hvis de skal tage kampen op mod den øgede konkurrence, der er opstået som følge af markedsliberaliseringen.
77. opfordrer til en revision af Den Europæiske Investeringsbanks statut og mandat, hvilket ville give mulighed for oprettelse af en særlig afdeling, der opererer på grundlag af et reelt udviklingsmandat;
78. mener ikke, at man nogensinde kan nå millenniumudviklingsmålene uden konsekvente politikker til fordel for kvinder, børn, ældre og handicappede;
79. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene, FN og OECD's Komite for Udviklingsbistand.
- [1] EUT C 131 E af 5.6.2003, s. 167.
- [2] Vedtagne tekster fra denne dato, P6_TA-PROV(2005)0008.
BEGRUNDELSE
INDLEDNING
Millenniumerklæringen blev vedtaget af verdens ledere i 2000. Den giver os en perspektivplan for et globalt partnerskab for udvikling og kollektiv sikkerhed. Erklæringen opstillede otte millenniumudviklingsmål, som skal nås inden 2015. Målene omfatter halvering af ekstrem fattigdom, standsning af udbredelsen af hiv/aids og grunduddannelse for alle. I september 2005 vil de fremskridt, der er gjort, blive vurderet på en særlig session i FN. G8-topmødet og WTO's ministerkonference i Hong Kong vil være andre muligheder for at gøre status.
Millenniumudviklingsmålene er omfattende og støttes fra alle sider. En gennemførelse af målene vil løfte 500 millioner mennesker ud af ekstrem fattigdom. 30 millioner børn, som ellers ville dø inden deres 5-års fødselsdag, vil blive reddet, og det samme vil over 2 millioner mødre, som ellers ikke ville have overlevet graviditet og fødsel. 100 af millioner af kvinder og piger vil få en uddannelse, og millioner vil få adgang til rent vand og sikre sanitære forhold. Verden har teknologierne, politikkerne og de finansielle midler. Det er på tide at handle konstruktivt, praktisk og positivt.
Der kræves betydelige fremskridt, især i Afrika syd for Sahara, hvor lande er fanget i en dyb og omsiggribende fattigdomsfælde, og hvor de i alarmerende grad er kørt af sporet. Det er den region i verden, der er hårdest ramt af hiv/aids, og der kræves en vækst på mere end det dobbelte af den nuværende. Udviklingsarbejdet i Afrika undergraves ofte af manglen på effektive rammer for fred og sikkerhed. Der skal lægges vægt på god regeringsførelse, demokratiopbygning og retsstatsprincipperne. Dette vil kræve fortsat støtte til Den Afrikanske Union og det nye partnerskab for Afrikas udvikling. Kommissionens forslag om at puste nyt liv i forbindelser med Afrika hilses velkomment, og Europa-Parlamentet ser frem til at blive hørt i fuldt omfang.
I forbindelse med disse udfordringer findes der ingen patentløsning, ingen vaccine og ingen mirakelkur. Millenniumudviklingsmålene er ikke et teknisk problem, der kan løses ved blot at stille flere penge til rådighed uden at identificere og tage fat på de underliggende årsager til fattigdom. Imidlertid kan der gøres reelle fremskridt, hvis der opstilles de rigtige prioriteringer. FN's generalsekretær har bekræftet, at koordineringen har været bedre end nogensinde før. Efter sympatibølgen over for de asiatiske ofre for tsunamien, må vi fokusere på de tavse tsunamier, som rammer verdens fattigste mennesker. Der bør dannes alliancer mellem regeringer, civilsamfund, kvindeorganisationer, miljøfolk, lærere, fagforeninger og valgte politikere, især parlamentarikere. For at få den sociale retfærdighed gjort global må vi kræve af alle vore regeringer, at de arbejder for at skabe den politiske vilje, der er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af millenniumudviklingsmålene.
UDFORDRINGEN I MILLENIUMUDVIKLINGSMÅL 8
Europa-Parlamentets bidrag til EU's forberedelse af gennemgangen af fremskridtene i 2005 er udtryk for fortsat interesse i at sikre, at topkonferencer kan bidrage til at reducere fattigdommen. Rapporter udarbejdet af EU og medlemsstaterne vil danne grundlag for en EU-dækkende syntese, som vil blive udarbejdet inden Rådets drøftelser i april 2005. Europa-Parlamentet vil afsige en klar dom om EU's aktioner, samtidig med at der vil blive fastlagt en ramme for fremtiden.
Kommissionens dokument giver os et godt overblik over de fremskridt, der er gjort, og skelner mellem de millenniumudviklingsmål, som EU kan bidrage til, og dem, som vil kræve specifikke forpligtelser fra Kommissionens side (millenniumudviklingsmål 8 og en del af 7). Gennemførelsesinstrumenterne behandles i detaljer, og der lægges en vis vægt på betydningen af samhørighed, hvilket er positivt. EU har en forpligtelse til at indtage en klar holdning til millenniumudviklingsmål 8. Den nuværende gennemgang er en mulighed for alle, herunder Europa-Parlamentet, til at opstille klare benchmarks og vurdere donorernes resultater i forbindelse med millenniumudviklingsmål 8.
Det Europæiske Råd vedtog en række forpligtelser i Barcelona i marts 2002, herunder følgende:
· at vurdere de midler og den tidsplan, der skal gøre det muligt for hver af medlemsstaterne at nå FN's målsætning om en statslig udviklingsbistand (ODA) på 0,7 % af BNI med et mellemmål på 0,39 % i 2006
· at forsøge at finde nye finansieringskilder
· at fortsætte bestræbelserne på at genoprette gældsbæredygtighed i forbindelse med et HICP-initiativ
· at forbedre bistandseffektiviteten gennem tættere samarbejde og mere harmonisering
· at øge den handelsrelaterede bistand.
BISTAND
I den såkaldte Millennium Project Report fastslås det, at den samlede statslige udviklingsbistand, der skal til for at nå millenniumudviklingsmålene i de kommende ti år, vil være på 135 mia. $ i 2006 stigende til 195 mia. $ i 2015. Dette kræver en fordobling af donorernes statslige udviklingsbistand i forhold til bruttonationalproduktet. EU må opfylde sine forpligtelser.
Der er ingen fastsatte klare tidsfrister for millenniumudviklingsmål 8, men der er spørgsmål i forbindelse med bistandens omfang, der må tages op. Kun fire medlemsstater har allerede nået målet på 0,7 %. Andre har fastsat tidsplaner. Østrig, Tyskland, Grækenland, Italien og Portugal er alle langt fra målet og har beklageligvis ikke indgået forpligtelser til at forbedre deres resultater. Alle medlemsstater uden undtagelse bør indgå en fælles bindende forpligtelse til at nå målet på 0,7 %. Rådet og Kommissionen bør tage deres mål op til fornyet overvejelse og sikre, at de årlige mellemmål følges nøje af Rådet (økonomi og finans/almindelige anliggender og eksterne forbindelser). Visse medlemsstater bør ikke få lov til at løbe fra deres ansvar og moralske forpligtelse.
Finansielle overslag
Evnen til at nå målene for statslig udviklingsbistand vil være afhængig af de finansielle overslag for udviklingsbistand fra 2007 til 2013. Med de nuværende forslag vil EU ikke kunne gøre de fremskridt, der er nødvendige for at opfylde de internationale bistandsforpligtelser, da der bruges færre og færre penge på udvikling. Udviklingsudgifterne presses af andre udgiftsområder såvel som inden for selve udgiftsområdet for foranstaltninger over for tredjelande. Som situationen er nu, vil vi fra 2007 til 2013 opleve, at der bruges stadig færre penge på udvikling.
Kommissionen må støtte forslag om at øge medlemsstaternes statslige udviklingsbistand med en forpligtelse til at foretage en væsentlig forhøjelse af sine egne udviklingsudgifter i de næste finansielle overslag. Især er det med henblik på det foreslåede instrument for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde nødvendigt at kræve, at der sker en klar sondring mellem vort samarbejde i industrilandene, og det samarbejde, der finder sted i udviklingslandene.
NYE FINANSIERINGSKILDER
Der foreligger en række forslag til alternative finansieringskilder, herunder beskatning af internationale transaktioner og CO2-emissioner.
Den britiske finansminister Browns forslag om en international finansieringsfacilitet (IFF) omfatter salg af statspapirer på kapitalmarkederne med det formål at fordoble det beløb, der globalt er til rådighed til bistand. Et eksempel på de fordele, dette kunne give, er forskning i og udvikling af vacciner, herunder mod aids. En pilotudgave af den foreslåede internationale finansieringsfacilitet kunne skabe en indkøbsmekanisme, som kunne føre til vaccination af 90 % af alle børn mod almindelige, men dødelige sygdomme inden 2015.
Den internationale finansieringsfacilitet løser ikke behovet for gaver frem for lån og bør ikke ses som en erstatning for en væsentlig forøgelse af den statslige udviklingsbistand. Man er klar over faren for, at donorlandene, når faciliteten slutter i 2015, måske vil reducere udviklingsbudgetterne for at finansiere tilbagebetalingerne til den internationale finansieringsfacilitet. Vi har brug for flere oplysninger om, hvordan den internationale finansieringsfacilitet vil blive forvaltet, og også for forsikringer om, at midlerne vil blive brugt effektivt til mindskelse af fattigdom.
GÆLD
Kommissionen bør forsøge at få etableret en holdning hos medlemsstaterne til gældsspørgsmålet, da HIPC-initiativet, som det siges i Kommissionens rapport, ikke har affødt tilstrækkelig fremskridt med henblik på at opnå gældsbæredygtighed i de fattigste lande. I henhold til Jeffrey Sachs bør gældsbæredygtighed omdefineres til de gældsniveauer, der er i overensstemmelse med gennemførelse af millenniumudviklingsmålene.
Landene bør i 2015 stå uden gældsefterslæb, og mange dybt forgældede lande har behov for en 100 % gældseftergivelse så hurtigt som muligt. Vi bør støtte oprettelsen af et uafhængigt gældsvoldgiftspanel, som kan bistå fattige lande i deres bestræbelser på at finansiere vitale sociale tjenester.
Et nyt gældsinitiativ bør give en hurtigere udfasning af gælden for de lande, hvis regeringer overholder menneskerettighederne og princippet om god regeringsførelse og prioriterer fattigdomsudryddelse. Samtidig bør EU føre an, for så vidt angår slettelse af bilateral gæld, idet der sættes mål for EU som helhed og for de enkelte medlemsstater.
BISTANDENS EFFEKTIVITET
De forpligtelser, der blev indgået i Barcelona, understreger behovet for, at EU forbedrer harmoniseringen og samarbejdet. Som multilateral donor står EU over for en række specifikke problemer, som forværres af de ofte konkurrerende prioriteringer i de 25 medlemsstater. Europa har for mange finansieringsagenturer og -kategorier, og de fattige lande kan ofte ikke håndtere det pres, de bliver udsat for fra donorernes side. Krav om gennemskuelighed og yderligere sikkerhed har resulteret i, at EU er langsom til at yde bistand og ikke kan indgå langsigtede forpligtelser.
OECD's Komite for Udviklingsbistands peer reviews giver nyttige informationer og henstillinger, som Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg lægger særlig vægt på. Vi ser, at der ofte gives bistand af geopolitiske årsager med donorlandenes eksportører for øje eller simpelthen for at opnå synlighed. Millenniumudviklingsmålene er det værktøj, som bør styre vore politikker, og Europa-Parlamentet bør, således som det sker i Den Blandede Parlamentariske Forsamling, udvikle metoder, der kan sikre, at løfter holdes. Den måde, hvorpå vi målretter bistanden, bør være et anliggende for Europa-Parlamentet og parlamenter over hele verden. Vi må drage vore regeringer til ansvar.
Medlemsstaterne bør på en sammenhængende måde samarbejde og koordinere med Kommissionen. Initiativer som EU's Donor Atlas, hvor man forsøger at koordinere udviklingsbistanden i medlemsstaterne, bør anvendes til at identificere områder, hvor der kan gøres fremskridt.
Kommissionen forstår i stigende grad, at udviklingslandene bør have deres egne prioriteringer og strategier. Indførelsen af budgetstøtte er nøglen til gennemførelse af millenniumudviklingsmålene. Naturligvis drager donorerne de regeringer, der modtager bistanden, til ansvar og bør bistå ofte overbebyrdede ministerier.
De enkelte medlemsstater bør sætte en stopper for bundet bistand, som i henhold til Verdensbanken reducerer effektiviteten med 25 %. Forslaget om en forordning om adgang til ekstern EU-bistand er positivt, men vi bør kræve specifikke foranstaltninger, som opmuntrer til større inddragelse af dem, der leverer varer til udviklingslandene, således at det sikres, at bistanden virkelig er uden bindinger. Europa-Kommissionen bør i medlemsstaterne presse på for at få fjernet bindingerne fra EU-bistanden og bør forsøge at få en aftale om en OECD-dækkende fjernelse af bindingerne.
Tiltag med henblik på at øge bistandens effektivitet kan og skal gå videre end harmonisering og tage fat på spørgsmålet om, hvordan bistanden bedst kan bruges til at gennemføre millenniumudviklingsmålene.
Udviklingslandene bør have hjælp fra donorerne, herunder EU, i deres bestræbelser på at udvikle en national strategi til gennemførelse af millenniumudviklingsmålene. Således som man har erkendt det i de nuværende drøftelser i forbindelse med midtvejsvurderingen af Cotonou-partnerskabsaftalen mellem EU og 77 AVS-lande, bør vi gøre bedre og mere systematisk brug af en politisk dialog. Faktisk bør en sådan dialog betragtes som en lejlighed til at foretage vurderinger og udveksle ideer mellem partnerlandene om millenniumudviklingsmålene.
Vi må sørge for, at ingen af de områder, der skal være dækket af millenniumudviklingsmålene, tilsidesættes. Menneskerettigheder, ligestilling, miljø og børns rettigheder er spørgsmål, som Kommissionen har fastslået er hovedspørgsmål, men hidtil synes man aldrig at være kommet længere end til de gode intentioner. Kommissionen bør have en bedre forståelse af kvinders rolle, og den bør i højere grad afspejles i politikker og programmer. På samme måde mangler der en børnestrategi, der er baseret på rettigheder. I politikker og handlingsplaner om hiv/aids, fattigdom og fødevaresikkerhed henvises der sjældent til børn, og i dokumenter om handel og gæld er de stort set usynlige. Hvis disse spørgsmål er tværgående spørgsmål, bør vi vide, hvorfor de ikke systematisk integreres i alle instrumenter og al programmering.
Sundhed og uddannelse
Adgang til grundlæggende sociale tjenester af god kvalitet er af central betydning for gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene. EU opfylder det mål på 35 % for udgifter til den sociale sektor, som Europa-Parlamentet har sat. Imidlertid omfatter dette tal det samlede støttebeløb fra EU's budget, selv om det på dette tidspunkt er for tidligt at forudsige indvirkningen af budgetstøtten på de grundlæggende sociale tjenester. Desuden blev kun 2,3 % af udgifterne til den sociale sektor i EUF-budgettet for 2003 anvendt til grunduddannelse og 5,2 % til grundlæggende sundhedstjenester.
130 millioner børn går ikke i skole. To tredjedele af disse børn er små piger, og det står klart, at 70 lande ikke vil nå det mål om ligestilling inden for uddannelse, som skal nås i år. EU bør gå forrest i bestræbelserne på at få søgelyset tilbage på fri og obligatorisk undervisning, idet målet ellers ikke vil blive nået før 2129. En forpligtelse til at afskaffe afgifter og andre omkostninger skal også kombineres med omfattende nye ressourcer til uddannelse af lærere og bedre anvendelse af de eksisterende ressourcer. I Kommissionens rapport siges det, at den har været en stærk tilhænger af det såkaldte Fast Track Initiative (FTI), men Kommissionen har hidtil ingen finansielle forpligtelser indgået i forbindelse med denne mekanisme.
Udviklingslandene har enormt mange sygdomme, der kan undgås, og for tidlige dødsfald. Især i Afrika kræves der betydelige investeringer i sundhedssystemerne, især i det primære sundhedssystem og i forbindelse med primærhospitaler. Der er alvorlig mangel på sundhedspersonale. Der er flere, der forlader sundhedssektoren, end der uddannes. Medicinsk behandling, herunder antiretroviral medicin mod hiv/aids, er relativt sjælden.
Europa-Parlamentet bør foreslå Kommissionen, at et effektivt svar ville være at udarbejde en pakke af foranstaltninger, herunder malariasengenet, vaccinationsprogrammer gennem GAVI og øget og forbedret adgang til kondomer. Derudover bør Kommissionen fortsætte med at arbejde positivt sammen med og støtte den globale sundhedsfond.
Afskaffelsen af brugerbetaling for vigtige sundhedstjenester er af afgørende betydning, og det samme er behovet for at inddrage lokale samfund.
Der mangler, hævdes det, et millenniumudviklingsmål, som anerkender, at det at give beføjelser til kvinder ikke blot drejer sig om obstetrisk pleje af kommende mødre, men at det også drejer sig om at levere hele rækken af familieplanlægningstjenester, herunder abort, og at styrkelsen af kvinder og bekæmpelsen af hiv/aids kan fremmes via udbredt adgang til kondomer såvel som øget forskning i mikrobicider.
Debatten om adgang til medicin har haft visse resultater, men indvirkningen på den faktiske adgang til behandling må overvåges. Patentsystemer har måske virket som et incitament til forskning og udvikling i industrilandene, men dette har ikke været tilfældet for de oversete sygdomme, der rammer de fattige. Kommissionen må finde frem til mekanismer, der kan opstille forsknings- og udviklingsprioriteter og finde bæredygtig langsigtet finansiering.
HANDEL OG BESTRÆBELSERNE PÅ AT OPNÅ SAMMENHÆNG I POLITIKKERNE
I forbindelse med bestræbelserne på at opnå sammenhæng i politikkerne er der to EU-politikområder, der fortjener særlig opmærksomhed: Miljø og handel.
Et bæredygtigt miljø indgår i millenniumudviklingsmål 7, og EU må opfylde sine forpligtelser.
Handel er det politikområde, hvor udviklingslandene potentielt har mest at vinde. Hvis Afrika syd for Sahara kunne øge sin andel af verdenshandelen med 1 %, ville det tjene over 60 mia. dollar mere i eksport. Da Den Europæiske Union på internationalt niveau forhandler som en enkelt handelsblok, er det også her, EU har størst mulighed for at udvirke en ændring.
Liberalisering af handelen medfører ikke automatisk bæredygtig vækst og menneskecentreret udvikling. Gensidighed er et nøglespørgsmål, og udviklingslandene er af den opfattelse, at man ikke kan forvente de samme forpligtelser fra dem. Spørgsmålet om betingelserne for markedsadgang, herunder efterlevelse af sundheds- og plantesundhedsbestemmelser og andre tekniske skranker, skal tages op, og det samme skal kapacitetsproblemer, især institutionel kapacitet. Fattige landes eksport holdes ude af høje afgifter. En nedsættelse af de højeste toldsatser på varer, som er af eksportinteresse for dem, vil være af afgørende betydning. Selv i de tilfælde, hvor der findes præferenceadgang til fællesskabsmarkedet, finder de fattige lande det særdeles vanskeligt at benytte sig heraf på grund af restriktive oprindelsesbestemmelser.
Europa-Parlamentet bør presse alle medlemsstaterne til at fastsætte en dato for afskaffelse af landbrugstilskud og kræve en rigoristisk reform af den fælles landbrugspolitik. EU's medlemsstater må tage fat på de fremgangsmåder, der trykker verdenspriserne, ødelægger de fattige landes markeder og undergraver indtjeningsmulighederne for deres landbrugere.
EU's forhandlingsbeføjelser kan bedst udnyttes inden for WTO. Kommissionens rapport understreger behovet for særlig og differentiel behandling, hvilket er glædeligt. I det omfang der ikke kan gennemføres særlige bestemmelser inden for WTO, må EU stille yderligere bistand til rådighed for at hjælpe de mindre udviklede lande med at tilpasse sig til nedbrydningen af handelspræferencerne og hjælpe med til at øge industriens konkurrenceevne eller støtte diversificeringen.
KONKLUSION
Gennemgangen i år af EU's erklæring om udviklingspolitikken (Development Policy Statement) udgør en mulighed for at fokusere EU's udviklingspolitik mere effektivt på millenniumudviklingsmålene. Erklæringen, som i 2000 etablerede en enkelt generel ramme for EU's udviklingspolitik og samarbejde, blev udarbejdet inden den endelige undertegnelse af millenniumerklæringen og henviser derfor ikke til millenniumudviklingsmålene. Hovedmålsætningen med gennemgangen må være at give millenniumudviklingsmålene en central rolle i definitionen af EU's udviklingspolitik. Områder, der er tilknyttet mål 1 til 7, som vil kræve mere direkte bistand fra EU, bør også specificeres i gennemgangen.
En gennemførelse af millenniumudviklingsmålene har ført til et krav om en Marshall-plan for Afrika. I 1940'erne stod Europa over for lignende udfordringer. Dengang gav USA 2 % af sin nationale indkomst som støtte til vore bestræbelser. Verdens fattigste og mest trængende mennesker har nu brug for noget tilsvarende fra os.
UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (23.2.2005)
til Udviklingsudvalget
om EU's rolle i forbindelse med gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene (MDG)
(2004/2252(INI))
Rådgivende ordfører: Caroline Lucas
FORSLAG
Udvalget om International Handel opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. minder om, at handel med fair regler, selv om den ikke er et ubetinget middel til afhjælpning af den globale fattigdom, kan medvirke positivt til gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene på grund af dens indvirkning på den økonomiske vækst;
2. tager de seneste undersøgelser udarbejdet af UNCTAD og andre institutioner til efterretning, hvoraf det fremgår, at den omfattende liberalisering af handelen i de fattigste udviklingslande for sjældent har ført til en permanent og omfattende mindskelse af fattigdommen, og at den har forårsaget en nedgang i udviklingslandenes handel, navnlig i landene i Afrika;
3. opfordrer Kommissionen til blandt de prioriterede aktioner i EU's sammenfattende rapport om millenniumudviklingsmålene at medtage EU-foranstaltninger til en stabilisering af råvarepriserne, herunder en gennemgang af mekanismerne for den internationale forvaltning af forsyningerne, støtte til forslag om at lade råvarepriserne indgå i den nuværende forhandlingsrunde i WTO og deltagelse i finansieringen af den taskforce om råvarer, som er foreslået af UNCTAD;
4. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene at sikre, at de bidrager til udvikling og udryddelse af fattigdom i AVS-landene, bl.a. ved opretholdelse af ikke-gensidigheden i markedsadgangen med henblik på at sikre AVS-landene en fair placering i verdenshandelen, fokusering på begrænsninger på udbudssiden og garanti for følsomme varegrupper samt en intensivering af den regionale integrationsindsats og gennemførelse af initiativer med henblik på at revidere eller klarlægge artikel 24 i GATT-aftalen ;
5. opfordrer Kommissionen til at foretage en bedre tilpasning af sine samarbejds- og handelspolitikker til støtte for regeringerne i udviklingslandene, så de kan opretholde og udvikle deres offentlige tjenester, især de tjenester, der skal sikre befolkningen som helhed adgang til drikkevand, sundhedsvæsen, uddannelse, transport og energi;
6. opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingselementet i de igangværende WTO-forhandlinger ved at lægge hovedvægten på fødevaresikkerhed og udvikling af landdistrikter som nogle af de mest effektive faktorer, når det gælder udryddelse af fattigdom, f.eks. ved at indføre en "Development Box" i WTO-aftalen om landbruget, så de fattigere lande bedre kan løse fødevareproblemerne og opretholde levemulighederne i landdistrikterne, og ved definitivt at afskaffe tilskud til landbrugsvarer fra EU;
7. gentager i forbindelse med drøftelserne om virkningerne af liberaliseringen inden for vandsektoren, at forsyningspligtydelserne som princip i fuld udstrækning bør være underlagt de offentlige myndigheders ansvar og kontrol, idet det overlades til de nationale, regionale og lokale myndigheder at sikre dette princip, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge linjen i denne holdning;
8. opfordrer Kommissionen til at arbejde for en reform af WTO snarest muligt med henblik på at sætte bæredygtighed og udryddelse af fattigdom øverst på dagsordenen for handelsforhandlingerne og fremme en særlig og differentieret behandling.
9. anmoder Rådet om at opfordre UNEP's ledelsesorgan til at sikre, at der på MDG-topmødet i september indledes en omfattende gennemgang af de sociale og miljømæssige følger af de markedsliberaliseringspolitikker, der indtil nu er blevet gennemført, for at sikre, at disse underbygger udryddelsen af fattigdom så effektivt som muligt;
10. understreger, at Rådet hurtigt bør tage skridt til at gennemføre WTO-beslutningen af 30. august 2003 om gennemførelsen af artikel 6 i Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og offentlig sundhed, og opfordrer Kommissionen til at henstille til medlemslandene, at de så hurtigt som muligt gennemfører den ny forskrift i fuld udstrækning;
11. understreger, at Rådet bør fremskynde beslutningsproceduren om en reform af EU's handelspolitikker vedrørende følsomme varegrupper;
12. opfordrer Kommissionen til at øge den kommercielle bistand og til at støtte kapacitetsopbygningen, som er vigtig for de fattigste lande, så de kan tage kampen op mod den øgede konkurrence, der er opstået som følge af markedsliberaliseringen.
PROCEDURE
|
Titel |
EU's rolle i forbindelse med gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene (MDG) | |||||
|
Procedurenummer |
||||||
|
Korresponderende udvalg |
DEVE | |||||
|
Rådgivende udvalg |
INTA | |||||
|
Udvidet samarbejde |
| |||||
|
Ordfører |
Caroline Lucas | |||||
|
Behandling i udvalg |
2.2.2005 |
|
|
|
| |
|
Dato for vedtagelse af forslag |
22.2.2005 | |||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
29 0 0 | ||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Kader Arif, Françoise Castex, Giulietto Chiesa, Jan Christian Ehler, Christofer Fjellner, Glyn Ford, Sajjad Karim, Alain Lipietz, Caroline Lucas, Erika Mann, David Martin, Javier Moreno Sánchez, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Bogusław Rogalski, Tokia Saifi, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Johan Van Hecke, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Zbigniew Zaleski | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Margrietus van den Berg, Danutė Budreikaitė, Albert Deß, Saïd El Khadraoui, Anna Elzbieta Fotyga, Maria Martens, Antolín Sánchez Presedo, Jonas Sjöstedt | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| |||||
PROCEDURE
|
Titel |
EU's rolle i forbindelse med gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene (MDG) | ||||||||||||
|
Procedurenummer |
|||||||||||||
|
Hjemmel i forretningsordenen |
art. 45 | ||||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
DEVE | ||||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
AFET |
INTA |
ENVI |
FEMM |
| ||||||||
|
Ingen udtalelse(r) |
ENVI |
AFET |
FEMM |
|
| ||||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
| ||||||||
|
Beslutningsforslag, der indgår i betænkningen |
|
|
| ||||||||||
|
Ordfører(e) |
Glenys Kinnock |
| |||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
| |||||||||||
|
Behandling i udvalg |
19.1.2005 |
21.2.2005 |
|
|
| ||||||||
|
Dato for vedtagelse |
16.3.2005 | ||||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
21 6 4 | |||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Alessandro Battilocchio, Margrietus van den Berg, Danutė Budreikaitė, Nirj Deva, Fernando Fernández Martín, Michael Gahler, Hélène Goudin, Jana Hybášková, Filip Andrzej Kaczmarek, Glenys Kinnock, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Girts Valdis Kristovskis, Maria Martens, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Luisa Morgantini, Józef Pinior, José Ribeiro e Castro, Toomas Savi, Pierre Schapira, Frithjof Schmidt, Jürgen Schröder, María Elena Valenciano Martínez-Orozco, Anna Záborská and Jan Zahradil. | ||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Marie-Hélène Aubert, Ana Maria Gomes, Fiona Hall, Manolis Mavrommatis, Miloslav Ransdorf, Anne Van Lancker, Gabriele Zimmer. | ||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Javier Moreno Sánchez. | ||||||||||||
|
Dato for indgivelse - A[6] |
23.3.2005 |
A6-0075/2005 | |||||||||||
|
Bemærkninger |
... | ||||||||||||