BETÆNKNING om forskning på sikkerhedsområdet: De næste skridt
25.4.2005 - (2004/2171(INI))
Udenrigsudvalget
Ordfører: Bogdan Adam Klich
Ordfører(*): Philippe Busquin, Udvalget om Industri, Forskning og Energi
(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg - forretningsordenens artikel 47
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om forskning på sikkerhedsområdet: De næste skridt
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, underskrevet i Rom den 29. oktober 2004,
– der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi "Et sikkert Europa i en bedre verden", der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,
– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Sikkerhedsforskning: De Næste Skridt" (KOM(2004)0590) og til Kommissionens tidligere meddelelser (KOM (2003)0113 og KOM(2004)0072),
– der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Fremtiden skaber vi i fællesskab - Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013" (KOM (2004)0101) såvel som Kommissionens meddelelse med titlen "Videnskab og teknologi, nøglen til Europas fremtid - Retningslinjer for EU’s politik til støtte af forskning (KOM(2004)0353),
– der henviser til Kommissionens meddelelser til Rådet og Europa-Parlamentet om forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme ved hjælp af foranstaltninger til at forbedre udvekslingen af oplysninger, at styrke gennemsigtigheden og øge mulighederne for at spore finansielle transaktioner (KOM(2004)0700), om beredskab og konsekvensstyring i bekæmpelsen af terrorisme (KOM(2004)0701) og om terrorangreb: forebyggelse, beredskab og reaktion (KOM(2004)0698),
– der henviser til sine beslutninger af 15. maj 1997[1], 28. januar 1999[2] og 10. april 2002[3] om forsvarsrelaterede industrier,
– der henviser til sin beslutning af 30. november 2000 om oprettelse af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik efter Köln og Helsinki[4],
– der henviser til sin beslutning af 10. april 2003 om den nye europæiske sikkerheds-og forsvarsstruktur - prioriteter og mangler[5],
– der henviser til sin beslutning af 20. november 2003 om EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel[6],
– der henviser til forslaget om en hvidbog om europæisk forsvarspolitik, som blev forelagt af EU's Institut for Sikkerhedsstudier i maj 2004,
– der henviser til rapporten om en sikkerhedsdoktrin for EU, som blev forelagt EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik den 15. september 2004,
– der henviser til rapporten "Forskning for sikkerheden i Europa", som en gruppe af fremtrædende personer inden for sikkerhedsforskning forelagde den 15. marts 2004,
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6‑0103/2005),
A. der henviser til, at sikkerhed er blevet et langt vigtigere emne på grund af de seneste geopolitiske, samfundsmæssige og teknologiske forandringer og hændelser i verden, såsom terrorangrebene den 11. september 2001 i USA og den 11. marts 2004 i Madrid, hvilket har gjort spørgsmålet om sikkerhed endnu vigtigere, og der henviser til, at EU's medlemsstater i højere grad skal være forberedte på at håndtere nye former for trusler mod sikkerheden ved at bruge deres viden endnu mere effektivt,
B. der henviser til, at EU's udvidelse til 25 medlemsstater skaber nye trusler mod sikkerheden i et nyt Europa, der nu grænser op til mere sårbare regioner,
C. der henviser til, at disse nye trusler gør brug af nye teknologier, ikke respekterer landegrænser og misbruger den åbenhed og gennemsigtighed, der uløseligt er forbundet med et moderne, højteknologisk og demokratisk europæisk samfund, ved at true medlemsstaternes sikkerhed både inden for og uden for EU's grænser, og ved gøre det vanskeligere at skelne mellem intern og ekstern sikkerhed,
D. der henviser til, at EU skal være i stand at garantere sine borgeres sikkerhed, bidrage til stabiliteten i Europa og de tilstødende områder og bidrage til bevarelse af freden og den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten og målene i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,
E. der henviser til, at det er vanskeligt at sikre en troværdig sikkerheds- og forsvarspolitik og et mere sikkert Europa uden teknologisk avancerede instrumenter og kapaciteter, der anvender avanceret teknologi til at holde sikkerhedstrusler på et minimum,
F. der henviser til, at der til trods for EU's potentiale med hensyn til forskning i og udvikling af sikkerhedsteknologier mangler en specifik ramme for forskning i sikkerhed på EU-niveau, samtidig med at der er en høj grad af overlapning og fragmentering inden for sikkerhedsforskningssystemer og -infrastrukturer, hvilket skaber betydelige forhindringer for omkostningseffektive løsninger,
G. der henviser til, at USA's samlede investeringer i intern sikkerhed i gennemsnit er fire gange højere end i Europa, og at disse investeringer, der ikke omfatter forskning i de af forsvarsministeriet udviklede teknologier med dobbelte formål, er fordelt mellem en række ministerier, og at USA dermed har en meget omfattende sikkerhedsforskning,
H. der henviser til, at investeringen i forskning og udvikling inden for forsvarssektoren i EU's medlemsstater kun er omtrent en femtedel af den tilsvarende investering i USA, hvilket øger risikoen for, at EU bliver mere sårbar og afhængig på dette område,
I. der henviser til, at forskellen mellem civil og militær forskning er ved at forsvinde,
J. der henviser til, at sikkerhedsforskning kan komme til at spille en strategisk rolle i forøgelsen af Europas industrielle konkurrenceevne og styrkelsen af Europas videnskabelige og teknologiske grundlag, som er fastsat i Lissabon- og Barcelona-målene,
1. glæder sig over Kommissionens forslag til et europæisk program for sikkerhedsforskning (EPSF); understreger behovet for at udvikle et struktureret og effektivt sikkerhedsforskningsprogram på EU-plan for at kunne løse nuværende og fremtidige sikkerhedsmæssige udfordringer og imødekomme klart definerede europæiske krav, for at garantere EU-borgernes sikkerhed og tryghed og sikre den europæiske troværdighed og effektivitet i ESFP-operationer og samtidig bidrage til vækst og den europæiske økonomis konkurrenceevne;
2. mener, at et effektivt sikkerhedsforskningsprogram skal baseres på en samordnet referenceramme, der involverer de relevante aktører inden for sikkerhedsforskningen og omfatter en hensigtsmæssig og rationaliseret finansiering, og bygges på Fællesskabets nuværende erfaringer med forvaltning af fælles forskningsprogrammer;
3. understreger, at alle aspekter af sikkerhedsforskningen har offentlighedens interesse, og anmoder derfor om, at der sikres tilstrækkelig stabilitet i relation til programmerne og projekterne inden for dette område, og at budgetbevillingen knyttes til udviklingen i bruttonationalproduktet for at opnå størst mulig kontinuitet i tiden fremover og sikre de bedste resultater;
Det europæiske program for sikkerhedsforskning
4. bemærker Kommissionens forslag om at udvikle EPSF som en del af det syvende rammeprogram for forskning; understreger, at EPSF bør respektere sikkerhedsforskningens særlige beskaffenhed, tage højde for særlige betingelser, såsom bestemmelser om intellektuel ejendomsret, behandling af klassificerede oplysninger, beskyttelse af sikre informationer og teknologioverførsel; understreger, at aktiviteterne i forbindelse med det europæiske program for sikkerhedsforskning bør baseres på den fælles beslutningsprocedure;
5. opfordrer Kommissionen til at højde for, at artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse blev oprettet for at rådgive Kommissionen om eventuelle fællesskabsforanstaltninger, der har indflydelse på fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger og privatlivets fred;
6. opfordrer Rådet og Kommissionen til i samarbejde med Europa-Parlamentet, og inden der tildeles finansiering til forskning, i og mellem organerne at fastlægge de præcise mål og prioriteter, der skal opfyldes inden for området sikkerhedsforskning, og den rolle, medlemsstaterne og de relevante europæiske agenturer skal spille på de enkelte trin;
7. opfordrer Rådet og Kommissionen til at fastlægge prioriteterne på baggrund af de programmeringsrammer, der anvendes til gennemførelsen af Haag-programmet og kampen mod terrorisme i forbindelse med intern sikkerhed og den europæiske sikkerhedsstrategi i forbindelse med ekstern sikkerhed;
8. anbefaler, at det kommende EPSF blandt dets prioriteter kommer til at omfatte terrorbekæmpelse, forebyggelse af naturkatastrofer, beskyttelse af civilbefolkningen, overvågning af EU's ydre grænser og andre områder, hvor der gennem fællesskabsforanstaltninger kan tilføjes merværdi uden at overtræde medlemsstaternes beføjelser;
9. mener, at et af de vigtigste mål med programmet bør være beskyttelsen af EU's ydre grænser og beskyttelsen af kritiske infrastrukturer som f.eks. transeuropæiske net og atomkraftværker;
10. opfordrer Kommissionen til at trække på den opnåede erfaring fra første forslagsindkaldelse inden for den forberedende foranstaltning for at kunne bekræfte de prioriterede områder; mener, at der bør lægges mere vægt på forskning vedrørende den offentlige accept af sikkerhedsforskningen og på behandling af klassificerede data for at muliggøre en udvidet udveksling af disse data mellem medlemsstaterne;
11. er enig i, at det europæiske program for sikkerhedsforskning helt konkret - men ikke udelukkende - bør fokusere på forskningsaktiviteter og teknologiske områder af fælles interesse for således at kunne foregribe, overvåge og reducere nye sikkerhedstrusler, såsom trusler om biologisk terrorisme, kriminalitet på internettet og andre former for moderne organiseret kriminalitet, og for at gøre det muligt at gennemføre sikkerhedsmissioner og reducere ulykker;
12. betoner at udarbejdelsen af et sikkerhedsforskningsprogram skal kombineres med en regelmæssig og omfattende analyse af sikkerhedsrelaterede behov for at kunne bestemme, hvilke teknologiske og ikke-teknologiske instrumenter der hovedsageligt kræves for at håndtere de varierende sikkerhedsforhold, der er opstået i dag;
13. går ind for, at der sideløbende med den forskning, som drives af teknologien, fokuseres på udvikling af fælles kompetence inden for modeldannelse og analyse af trusler under udnyttelse af de respektive komparative fordele i medlemsstaterne;
14. bemærker, at de foreslåede projekter i nogle tilfælde vil indeholde elementer af både sikkerhed og tryghed, der derfor i høj grad bør hænge sammen; understreger, at det ville give bagslag at kræve, at forskning i henhold til EPSF udelukkende skal behandle sikkerhedsaspekter; foreslår derfor, at der anlægges en mere fuldstændig tilgang og at der sker en tæt samordning mellem EPSF og andre forskningsaktiviteter inden for EU's syvende rammeprogram for forskning; anbefaler, at EPSF skal foretage en skelnen, der er så tydelig som muligt, mellem militær og ikke-militær forskning;
15. mener, at Kommissionens meddelelse lægger særlig vægt på forskning i teknologi; opfordrer til en mere afvejet fordeling mellem forskning inden for naturvidenskab og teknologi og andre videnskaber, især politiske, sociale og humanistiske videnskaber;
16. mener, at det er nødvendigt at skærpe og øge opmærksomheden i forbindelse med operationsanalyse, systemanalyse og simulering for at udjævne kløften mellem forskning og den reelle praktiske anvendelse og for at kunne anvende de teknologiske fremskridt i dagligdagen;
17. bemærker, at der bør tilstræbes større fremskridt inden for sensorsystemer, bioteknologi og rum- og it-teknologi for at kunne håndtere medlemsstaternes betydelige svagheder og fiaskoer inden for C4ISR-systemer (kommando, kontrol, kommunikation, computer, efterretninger, overvågning og rekognoscering);
18. bemærker, at luftfartsrelaterede anvendelser og tjenester inden for områder såsom global positionering, verdensomspændende observation og dataindsamling kan være afgørende faktorer og bør fremhæves i det europæiske program for sikkerhedsforskning;
19. anmoder Kommissionen om at følge op på rapporten om forskning for et sikkert Europa (Research for a Secure Europe), som gruppen af sikkerhedseksperter (GoP in the Field of Security Research ) offentliggjorde på området for sikkerhedsforskning, og på den endelige rapport fra ekspertgruppen om verdensrummet og sikkerhed (space and security), således at nationale satellitinitiativer kan udvides med den form for samarbejde inden for sikkerhedsforskning, der er nødvendig for at kunne maksimere kapaciteten af civile og militære systemer samt dual-use-systemer og opfylde EU's operationelle behov og krav;
20. anerkender, at der vil være behov for yderligere og mere hensigtsmæssig finansiering for et sammenhængende og effektivt sikkerhedsforskningsprogram; mener derfor, at det finansieringsniveau, som gruppen af sikkerhedseksperter har foreslået på 1 mia. euro om året, kan nås ved at anvende støtte til fra rammeprogrammet for forskning såvel som fra alternative kilder;
21. mener, at EU parallelt med et sådant finansieringsniveau bør rationalisere og effektivisere anvendelsen af de eksisterende ressourcer og hindre, at midlerne bliver spredt alt for bredt, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt;
22. understreger dog, at den øgede investering i sikkerhedsforskning ikke bør resultere i en reducering af finansieringen af civil forskning;
23. opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde en ordning for afvejet fordeling af de supplerende midler, som skal stilles til rådighed ud over de udgifter, der er fastsat i EU's forskningsplan, således at man sikrer, at de samlede udgifter til forskningen tager højde for medlemsstaternes økonomiske vægt - baseret på en procentdel af BNP - og anmoder om, at der gives tilsagn om bevillinger over en flerårig periode, således at en pålidelig planlægning muliggøres;
Samråd og samarbejde med interessegrupper
24. glæder sig over oprettelsen af et europæisk rådgivende forskningsudvalg; mener, at der på grund af den nuværende mangel på en overordnet struktur i udformningen af politik er behov for klarere oplysninger om, hvorvidt forskningsudvalget vil vise sig at være tilstrækkeligt, og om hvorvidt udvalget vil være forberedt på at yde effektiv rådgivning om indholdet af sikkerhedsforskningen og håndtere programmets operationelle problemer; understreger, at Europa-Parlamentet bør være repræsenteret med fem medlemmer i det rådgivende forskningsudvalg, inklusive formændene for de ansvarlige udvalg (Udenrigsudvalget, Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender) eller udvalgenes repræsentanter;
25. understreger fordelen ved, at det rådgivende forskningsudvalg samarbejder med og konsulterer eksperter fra alle de relevante interessegrupper inden for sikkerhedsforskningen; opfordrer dog til en afbalanceret inddragelse af repræsentanter for erhvervslivet, forskningssponsorer og offentlige og private kunder, videnskabelige forskningsorganer, offentlige institutioner og repræsentanter for borgerrettighedsorganisationer;
26. kræver, at det rådgivende forskningsudvalgs aktiviteter og arbejdsmetoder præciseres og overvåges af Europa-Parlamentet;
27. understreger, at der ved oprettelsen af et europæisk rådgivende forskningsudvalg bør undgås overlapninger i sikkerhedsforskningsstrukturen;
28. er enig i, at det for at kunne klare de høje omkostninger ved overlapning og fragmentering i de nuværende sikkerhedsstrukturer og -programmer er nødvendigt at opfordre til mere og tættere samarbejde og koordinering af medlemsstaternes indsats inden for sikkerhedsforskning og deres aktiviteter på området, EU-forskningsaktiviteter og andre internationale organisationer med ansvarsområder, der dækker globale eller regionale sikkerhedsproblemer;
29. anbefaler, at den europæiske sikkerhedsforskning inden for rammerne af de transatlantiske forbindelser bør omfatte den nødvendige indsats for at undgå overlapninger og fremme interoperabilitet, samtidig med at der tages hensyn til EU's særlige forskningsmiljø på dette område; understreger dog, at EU's sikkerhedsforskningsbudget ikke bør anvendes til at udvikle EU's erhvervssektor;
Den institutionelle ramme
30. understreger, at Europa-Parlamentet bør inddrages i udviklingen af europæiske sikkerhedsforskningsaktiviteter, ikke kun ved regelmæssigt at blive informeret om fremskridt, men også ved at blive hørt forud for gennemførelsen af det planlagte program;
31. opfordrer Kommissionen til øjeblikkeligt at forelægge Parlamentet de strategiske retningslinjer og de modtagne anbefalinger om gennemførelsesprincipper og -mekanismer, de specifikke forslag vedrørende deltagelse, kontrakttyper og finansieringsinstrumenter for forskningsaktiviteter inden for EPSF såvel som de nødvendige bestemmelser om intellektuel ejendomsret og teknologioverførsel, der er blevet udarbejdet i samarbejde med det Rådgivende Udvalg for Europæisk Sikkerhedsforskning;
32. anmoder den ansvarlige kommissær om at aflægge rapport både til Udenrigsudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi forud for gennemførelsen af EPSF;
33. insisterer på behovet for en mere sammenhængende politisk og institutionel ramme for at fremme samarbejde og effektiv samordning mellem EPSF, det nye Europæiske Forsvarsagentur og EU's relevante politikker på sikkerheds- og forsvarsområdet;
34. mener, at de præcise detaljer og parametre for aktiviteterne i det nye Europæiske Forsvarsagentur, især med hensyn til sikkerhedsforskningsaktiviteter og agenturets arbejdsforbindelser med EPSF, skal defineres mere præcist;
35. opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre en effektiv og virkningsfuld sammenhæng mellem EPSF og Det Europæiske Forsvarsagentur (EFA) for at undgå enhver form for overlapninger inden for forskning og teknologi;
36. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til begrebet "offentlig interesse" i forbindelse med sikkerhedsforskning - for både medlemsstaterne og EU - for at undgå risikoen for at finansiere projekter, der ikke er i overensstemmelse med de politiske prioriteter eller med visse forpligtelser, der vedrører den offentlige interesse eller beskyttelsen af menneskerettighederne, de borgerlige frihedsrettigheder og privatlivets fred; understreger, at transparens i tildeling af kontrakter er af den største betydning;
37. opfordrer til en effektiv optimering af de potentielle synergier mellem militær og civil forskning gennem integrering af anvendelsesmuligheder og udveksling af teknologi mellem begge sektorer; opfordrer samtidig til en mere præcis definition af de særlige instrumenter, der kan hjælpe med at løse specifikke problemer i forbindelse med forskning på sikkerhedsområdet;
Forvaltning af det europæiske program for sikkerhedsforskning
38. mener, at erfaringer med finansieringsmekanismer, metoder og institutionelle rammer i løbet af den forberedende foranstaltning bør spille en væsentlig rolle for at kunne garantere en effektiv forvaltning af det europæiske program for sikkerhedsforskning;
39. understreger, at der ved forvaltningen af det europæiske program for sikkerhedsforskning bør lægges vægt på fordelen ved interoperabilitet og sammenkoblingsmulighederne for at kunne forbedre samarbejdet over grænserne, undgå unødvendige overlapninger og forbedre sammenhængen i EU's indsatser;
40. råder på det kraftigste til, at der udvikles stærke fælles forsknings- og udviklingsstrukturer, at samarbejdet mellem laboratorier fremmes på EU-plan, og at de menneskelige ressourcer udnyttes i forskning og teknologi, således at Europa bliver et attraktivt område for dygtige forskere;
41. understreger behovet for at fremme et systematisk samarbejde og undersøge industriens og forskernes samlede kapacitet med henblik på at øge den europæiske innovationsrate, så den bliver den højeste i verden;
42. mener, at det europæiske program for sikkerhedsforskning bør være foreneligt med oprettelsen af et åbent, integreret og konkurrencedygtigt europæisk forsvarsmarked og med indførelsen af innovative mekanismer, således at der skabes muligheder for, at europæisk erhvervsliv kan få en komparativ fordel på verdensmarkedet; fremhæver, at det er af største vigtighed, at der er gennemsigtighed i fordelingen af kontrakter;
43. understreger de fordele, der vil være ved en mere konkurrencedygtig europæisk sikkerhedsindustri på baggrund af den aktuelle kapacitet i forsvarsindustrien og andre specialiserede områder vedrørende nye teknologiinfrastrukturer vil kunne styrke den økonomiske vækst og den europæiske økonomis generelle konkurrenceevne; og understreger endvidere de positive effekter, det vil have på Den Europæiske Unions samfund;
44. understreger, at EU-initiativer til sikkerhedsforskning ikke må betyde en svækkelse af EU's principper og værdier vedrørende menneskerettigheder, demokratiske rettigheder, politiske friheder, borgerlige rettigheder og etikker.
o o
o
45. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og formanden for Europarådet.
BEGRUNDELSE
Indledning
Kommissionen har på linje med Europa-Parlamentets tidligere beslutninger (navnlig beslutningen af 20. november 2003) om EU's politik med hensyn til forsvarsmateriel[1] og konklusionerne fra de forskellige Europæiske Råd i Köln (juni 1999), Helsinki (december 1999), Thessaloniki (juni 2003), Lissabon (marts 2000) og Barcelona (marts 2002) arbejdet på vigtige initiativer med henblik på oprettelse af et europæisk sikkerhedsforskningsprogram. I den forbindelse nedsatte den i oktober 2003 en gruppe af sikkerhedseksperter under ledelse af kommissær Philippe Busquin og Erkki Liikanen, som også omfattede otte formænd og direktører fra industrien, fire medlemmer af Europa-Parlamentet, fire direktører for forskningsinstitutter og to embedsmænd fra forsvarsministerier. Gruppens primære formål var at fremlægge forslag til principper og prioriteter for et europæisk sikkerhedsforskningsprogram på linje med EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske mål og dets ambition om at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Gruppen fremlagde den 15. marts 2004 sin rapport med titlen "Forskning for sikkerheden i Europa". Gruppen erklærede, at Europa bør benytte sig af sin teknologiske styrke, og at teknologi i sig selv ikke kan garantere sikkerhed, selv om sikkerhed uden støtte fra teknologien ville være umuligt, hvorefter den stillede en række forslag, herunder:
· Et europæisk sikkerhedsforskningsprogram, som finansieres af Fællesskabet og inddrager alle medlemsstater, skal lanceres allerede i 2007. Der skal som minimum tildeles 1 mia. euro årligt til dette program i tillæg til de eksisterende midler.
· Sikkerhedsforskningsprogrammet skal bygge bro mellem den civile og militære sikkerhedsforskning og søge at drage maksimal fordel af, at teknologien kan anvendes til mange formål.
· Programmet skal fokusere på interoperabilitet og sammenkoblingsmuligheder som de vigtigste elementer i det grænseoverskridende samarbejde mellem de forskellige tjenester.
· Der skal oprettes nye finansieringsinstrumenter med henblik på at give mulighed for godtgørelse af forskningsmidlerne, i visse tilfælde helt op til 100 % af omkostningerne.
· Der skal nedsættes et europæisk rådgivende forskningsudvalg som skal opstille en strategisk ramme som forberedelse til en forskningsdagsorden for sikkerhedsforskningsprogrammet samt rådgive om gennemførelsesprincipper og ‑mekanismer.
· Kommissionen og Rådet skal sikre et effektivt og virkningsfuldt samarbejde mellem sikkerhedsforsvarsprogrammet og Det Europæiske Forsvarsagentur.
I Kommissionens meddelelse af den 7. september 2004[2] hilste den henstillingerne i gruppens rapport velkommen og beskrev grundlaget og de næste skridt for sikkerhedsforskningen. Efter Parlamentets mening har udviklingen af et forsknings- og udviklingsprogram på sikkerheds- og forsvarsområdet høj prioritet[3].
Som Balkan-konflikten tydeligt viste, er der stort set ingen industriel kapacitet og troværdig forskning til at understøtte Europas sikkerhedsambitioner. Den vedvarende forskel på USA's og Europas militære kapacitet og forsvarsteknologi forværres af misforholdet i investeringerne i forskning og udvikling. Nylige undersøgelser har vist, at der tydeligvis ikke investeres nok i forskning og udvikling i forsvarssektoren sammenlignet med andre regioner i verden. Medlemsstaternes forsknings- og udviklingsbudgetter i denne sektor er kun en femtedel af den amerikanske (10 mia. euro over for 54 mia. euro årligt). Faktisk er udgifterne til forskning og udvikling inden for den europæiske forsvarsindustri forblevet på samme niveau eller endda faldet i løbet af de seneste 10 år. Selv om det ikke er meningen, at Europas politik for forsvarsmateriel skal kopiere USA's politik, står det klart, at disse store forskelle udgør en væsentlig hindring for de allieredes militære ressourcers interoperabilitet i alle operationsområder. Dette forværres endvidere af den store fragmentering og opdeling i den europæiske sikkerhedsforskning. Der findes i øjeblikket ikke nogen sammenhængende strategi for forsvarsforskning på EU-plan. Det begrænsede samarbejde mellem medlemsstaterne og manglen på effektiv koordinering af de europæiske tiltag skaber yderligere problemer med hensyn til sikkerhedsprogrammernes interoperabilitet og omkostningseffektivitet. Endvidere får disse problemer endnu større konsekvenser i lyset af den kunstige opdeling mellem civil og militær sikkerhedsforskning, som hindrer udnyttelsen af potentialet for gensidig udveksling af idéer og resultater mellem de to forskningsområder. For at afhjælpe disse mangler skal Europa iværksætte et sammenhængende og struktureret forsknings- og udviklingsprogram på forsvarsområdet, hvor den teknologiske styrke udnyttes til at opbygge betydelige ressourcer til benyttelse ved ESFP-aktioner samt til at tackle de nye og mere avancerede sikkerhedstrusler. Endvidere kunne sikkerhedsforskningen spille en afgørende rolle i forbindelse med Lissabon-strategien ved at forbedre Europas industrielle konkurrenceevne og styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag. Den kunne dermed bidrage til Lissabon- og Barcelona-målene om at investere 3 % af BNP i forskning og udvikling i 2010 og gøre Europa til den mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i verden. Derfor finder det europæiske sikkerhedsforskningsprogram sin eksistensberettigelse i, at det sikrer, at Europa fremstår troværdigt i forbindelse med ESFP-aktioner, og stimulerer innovation og konkurrenceevne i den europæiske økonomi ved at tage hånd om de eksisterende og fremtidige sikkerhedsudfordringer.
En fleksibel, sammenhængende og koordineret strategi for det europæiske sikkerhedsforskningsprogram
Med henblik på at opfylde behovet for mere effektiv sikkerhedsforskning foreslår Kommissionen, at der lanceres et europæisk sikkerhedsforskningsprogram, som skal starte i 2007. Det fremtidige program skal baseres på en fleksibel, sammenhængende og koordineret strategi for sikkerhedsforskning. For det første skal programmet med henblik på at tackle de nye sikkerhedsudfordringer fokusere på forskningsaktiviteter og teknologiområder, som vil gøre Unionen i stand til at opfylde de konkrete aktuelle sikkerhedsbehov. Det bør baseres på en europæisk dagsorden, hvori fastlægges de teknologiske instrumenter, som vil være mest effektive og hensigtsmæssige til at gennemføre EU's sikkerhedsopgaver. Derfor skal der satses på udvikling af sensorsystemer, bioteknologi, rum- og it-teknologi for at kunne tilvejebringe den nødvendige kapacitet inden for detektion, beskyttelse, overvågning og kontrol, systeminteroperabilitet, som er de primære faktorer for imødekommelse af de nye sikkerhedstrusler. De fem prioriterede opgaver på forskningsområdet, som blev identificeret i den forberedende foranstaltning for sikkerhedsforskningsprogrammet[4] - forbedret situationsiagttagelse, optimering af sikkerhed og beskyttelse af netværkssystemer, beskyttelse mod terrorisme (herunder bioterrorisme og terrorisme med biologiske, kemiske og andre stoffer), forbedring af krisehåndteringen, gennemførelse af interoperabilitet og integrerede systemer til information og kommunikation - udgør vigtige forskningsområder for udvikling af den nødvendige europæiske kapacitet og tackling af de "umiddelbare sikkerhedsudfordringer", som Europa står over for. I denne forbindelse skal de såkaldte C4ISR-systemer (kommando, kontrol, kommunikation, computer, efterretninger, overvågning og rekognoscering) fremhæves som en vigtig potentiel kapacitet i forbindelse med de "moderne sikkerhedsudfordringer" for at lukke de huller, der fortsat er i de fleste medlemsstater. Der er allerede lanceret vigtige initiativer og instrumenter for udvikling på rumområdet såsom programmet for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) og Galileo-programmet for satellitbaseret radionavigation. Der er planlagt andre foranstaltninger, navnlig inden for rammerne af hvidbogen om den europæiske rumpolitik[5]. Der skal imidlertid stadig gøres en stor indsats for at forbedre teknologier såsom digitalisering, databehandling og GPS. Det er især rummet og cyberspace, der giver optimal mulighed for global positionering og dataindsamling, som er ved at udvikle sig til afgørende faktorer i Unionens sikkerhedsopgaver og skal fremhæves i programmet.
Selv om disse teknologiske instrumenter er defineret i forhold til de vigtigste trusler i det aktuelle sikkerhedsbillede, som fastlagt i den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003, skal det imidlertid påpeges, at sikkerhedsbilledet er under stadig forandring og vil ændre sig hurtigt i de kommende år. Det er svært at forudse den fremtidige udvikling i trusselsbilledet og dermed at foregribe det fremtidige teknologiske behov. Derfor skal det i det fremtidige program sikres, at der gennemføres en omfattende og løbende analyse af de sikkerhedsrelaterede kapacitetsbehov. En meget fleksibel og sammenhængende strategi for sikkerhedsforskning forudsætter samtidig, at den potentielle synergi mellem de traditionelt opdelte sektorer for civil og militær forskning udnyttes effektivt. Der ligger et klart potentiale i de mange teknologier med dobbelt anvendelse. Faktisk er de teknologiske grundlag for militært og civilt udstyr i stigende grad indbyrdes forbundet. På den ene side har mange teknologier, som blev udviklet til forsvarsformål, kastet vigtige kommercielle nyskabelser af sig (f.eks. fiberoptik, GPS). På den anden side sker der en stor overførsel af teknologi fra den civile til den militære sektor. Inden for rammerne af den nye revolution inden for militære anliggender (Revolution in Military Affairs (RMA)) spiller elektronik og kommunikationsteknologier en grundlæggende rolle i forbindelse med både de civile og de forsvarsrelaterede sikkerhedsudfordringer. Derfor giver det ingen mening at adskille civil og militær forskning. I stedet burde man udnytte teknologiernes alsidige anvendelsesmuligheder fuldt ud. For at kunne udnytte dette potentiale, bygge bro mellem de forskellige forskningssektorer og stimulere de potentielle synergieffekter skal sikkerhedsforskningsprogrammet fremme forandring, integration af anvendelsesmuligheder og teknologioverførsler mellem det civile og det forsvarsmæssige område. Denne fleksible strategi for sikkerhedsforskning ville bidrage til at opveje de stigende omkostninger ved denne nye form for teknologi, som er baseret på RMA-begrebet. Samtidig skal der opstilles en sammenhængende ramme for sikkerhedsforskning på fællesskabsplan, idet det sikres, at medlemsstaterne samarbejder om de nationale og europæiske aktiviteter. Det er kun med en mere koordineret og sammenhængende strategi i den europæiske sikkerhedsforskning, hvor den fælles kapacitet og styrke udnyttes og optimeres, at medlemsstaterne kan klare de store omkostninger, der er forbundet med den overlapning og fragmentering, som de nuværende strukturer og programmer er præget af.
Passende og rationaliseret finansiering
Som beskrevet tidligere har medlemsstaterne ikke afsat tilstrækkelige midler til sikkerhedsforskning til at give Unionen den nødvendige kapacitet til at løse sikkerhedsopgaver med det nye trusselsbillede. Der skal derfor afsættes tilstrækkelige midler. I rapporten "Forskning for sikkerheden i Europa" beskrives den merværdi, der opnås ved at øge investeringerne på EU-plan. Der kræves som minimum et årligt fællesskabsbudget på 1 mia. euro til udvikling af teknologi på sikkerhedsområdet. På linje med Barcelona-målet om at øge forskningsudgifterne fra 1,9 % til 3 % af Unionens gennemsnitlige BNP i 2010, og som krævet i ovennævnte rapport, skal de midler, der afsættes til sikkerhedsforskningsprogrammet, gå ud over de eksisterende midler inden for Fællesskabets rammeprogram for forskning, nationale og andre mellemstatslige kilder. I rapporten nævnes endvidere muligheden for, at finansieringen af sikkerhedsforskningsprogrammet øges yderligere, hvis dette er passende. Selv om der er et behov for tilstrækkelig og passende finansiering, skal det imidlertid bemærkes, at Europa skal rationalisere og effektivisere brugen af de eksisterende ressourcer, før der afsættes flere. Der skal fokuseres mest på at give mere valuta for pengene, maksimere medlemsstaternes bestræbelser og samtidig sikre en mere sammenhængende forsvarsforskningsramme, som kan gøre det muligt at reducere den nuværende fragmentering af udgifterne. Endvidere skal realistisk og rationaliseret finansiering af det fremtidige sikkerhedsforskningsprogram fokusere på forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er rettet mod specifikke sikkerhedskapacitetsbehov, og ikke finansiering af rendyrket forskning eller produktudvikling.
Opstilling af en effektiv politisk og institutionel ramme
Som det er nævnt i "Forskning for sikkerheden i Europa", er der store strukturelle mangler på det institutionelle og politiske plan, som hindrer Europa i at udnytte sin videnskabelige, teknologiske og industrielle styrke. På den ene side er den komplekse og fragmenterede institutionelle struktur langsom og dyr, hvilket kræver en mere konsekvent og entydig strategi fra Unionens side. På den anden side er der konsekvent ingen sammenhæng mellem Fællesskabets tiltag, FUSP/ESFP og nationale aktiviteter, hvilket der skal rettes op på.
Derfor er det blevet en vigtig prioritet at udvikle en sammenhængende institutionel ramme, som fremmer samarbejde og effektiv koordinering mellem den europæiske sikkerhedsforskning, Unionens relevante politikker og det nye Europæiske Forsvarsagentur. Der skal sikres et effektivt og virkningsfuldt samarbejde mellem sikkerhedsforsvarsprogrammet og det nye Europæiske Forsvarsagentur i forbindelse med harmonisering af forsvarskapacitet, udvikling af, forskning i og erhvervelse af forsvarsmateriel med henblik på forbedring af forsvarsevnen. Som fremhævet i Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2003[6] skal de præcise detaljer og parametre for agenturets sikkerhedsforskningsaktiviteter samt dets samarbejdsforhold med det europæiske sikkerhedsforskningsprogram fastlægges nærmere. Forslaget om at nedsætte et europæisk rådgivende forskningsudvalg bør give mulighed for at løse de største operationelle problemer for det fremtidige sikkerhedsforskningsprogram. Hvad angår Fællesskabets tiltag og FUSP-opgaver, herunder ESFP, skal udvalget opstille en strategisk ramme som forberedelse til en forskningsdagsorden for sikkerhedsforskningsprogrammet samt rådgive om gennemførelsesprincipper og ‑mekanismer. Endvidere er det vigtigt at sikre stimulering af markedsvilkårene og oprettelse af innovative mekanismer, som kan gøre det muligt for den europæiske industri at skabe en konkurrencemæssig fordel, og dette skal tilstræbes og støttes aktivt. Grønbogen om offentlige indkøb af forsvarsmateriel, som blev offentliggjort den 23. september 2004, er et af de initiativer, som bidrager til den vigtige og progressive skabelse af et mere integreret europæisk forsvarsmarked. Der skal imidlertid særligt fokuseres på de nærmere detaljer for sikkerhedsforskningen. Der er store forskelle på anvendelsesmulighederne og markedsvilkårene for finansiering af sikkerhedsforskning og produktudvikling. De nærmere bestemmelser for dette forskningsområde skal sikres i det fremtidige program gennem udarbejdelse af bestemmelser om intellektuel behandling af fortrolige oplysninger, beskyttelse af sikre oplysninger og teknologioverførsel. Som tidligere fremhævet er den vigtigste faktor for at sikre en vellykket gennemførelse af sikkerhedsforskningsprogrammet et aktivt samarbejde mellem medlemsstaterne, nationale og europæiske forskningsaktiviteter samt konstant inddragelse af og dialog mellem alle relevante aktører - forskningssponsorer, kunder og industrien - inden for en sammenhængende og koordineret ramme. Der skal tilskyndes til tættere samarbejde mellem de internationale organisationer, som beskæftiger sig med globale eller regionale sikkerhedsspørgsmål, såsom FN, OSCE, NATO og alle deres internationale partnere.
- [1] P5_TA(2003) 0522.
- [2] Kommissionens meddelelse "Sikkerhedsforskning: De Næste Skridt", KOM(2004)0590, 7.9.2004.
- [3] P5_TA (2003) 0522.
- [4] Den forberedende foranstaltning til fremme af Europas industrielle potentiale på området sikkerhedsforskning blev lanceret i forbindelse med Kommissionens meddelelse om sikkerhedsforskning "Mod et program til fremme af Europas sikkerhed ved forskning og teknologi", KOM(2004) 72, 3.2.2004.
- [5] Hvidbog - Rummet: en ny europæisk grænse for en større Union - En handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske rumpolitik, KOM(2003) 673, 11.11.2003.
- [6] P5_TA (2003) 0522.
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (20.4.2005)
til Udenrigsudvalget
om sikkerhedsforskning - de næste skridt
(2004/2671(INI))Rådgivende ordfører: Philippe Busquin(*)(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg – forretningsordenens artikel 47
FORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. fremhæver den offentlige karakter, der kendetegner alle aspekter af sikkerhedsforskning, og anmoder derfor om, at der sikres tilstrækkelig stabilitet i relation til programmerne og projekterne inden for dette område, og at budgetbevillingen knyttes til udviklingen i bruttonationalproduktet for at opnå størst mulig kontinuitet i tiden fremover og sikre de bedste resultater;
2. støtter Kommissionens intention (jf. KOM(2004)0590) om at oprette et europæisk program for sikkerhedsforskning (EPSF), som skal indgå som et uafhængigt særligt forskningsprogram med dets eget sæt procedurer (dvs. tilpasset fortrolighedskravene), deltagelsesregler, kontrakter og finansielle instrumenter i Fællesskabets 7. rammeprogram for forskning fra 2007; tilskynder ikke desto mindre Kommissionen til at redegøre nærmere for de grundlæggende mål og den konkrete gennemførelse af programmet og til yderligere at specificere prioritetsniveauet for dette program sammenlignet med de øvrige programmer; anmoder Kommissionen om at tage højde for, at sikkerhedsforskning er et nyt forskningsområde inden for programmet, som bør finansieres ud over den planlagte fordobling af midlerne under det 7. rammeprogram;
3. anmoder om, at EPSF bliver tildelt tilstrækkelig kapital ud over alle nuværende midler, der er afsat på fællesskabsniveau, nationalt niveau og mellemstatsligt niveau; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fremsætte konkrete forslag vedrørende deltagelsesregler, kontrakttype og finansieringsinstrumenter for forskning som led i EPSF; understreger, at finansieringen af EPSF ikke bør føre til en reduktion af finansieringsniveauet inden for andre områder, der hører ind under fællesskabsforskningen, som er af afgørende betydning for den europæiske befolknings og hele verdens sikkerhed og beskyttelse;
4. går ind for, at der sideløbende med den forskning, som drives af teknologien, fokuseres på udvikling af fælles kompetence inden for modeldannelse og analyse af trusler under udnyttelse af de respektive komparative fordele i medlemsstaterne;
5. anbefaler, at det kommende EPSF blandt dets prioriteter kommer til at omfatte terrorbekæmpelse, forebyggelse af naturkatastrofer, beskyttelse af civilbefolkningen, overvågning af EU's ydre grænser og andre områder, hvor der gennem fællesskabsforanstaltninger kan tilføjes merværdi uden at overtræde medlemsstaternes beføjelser;
6. opfordrer Kommissionen til at trække på den opnåede erfaring fra første forslagsindkaldelse inden for den forberedende foranstaltning for at kunne bekræfte de prioriterede områder; mener, at der bør lægges mere vægt på forskning vedrørende den offentlige accept af sikkerhedsforskning og på behandling af klassificerede data for at muliggøre en udvidet udveksling af disse data mellem medlemsstaterne;
7. opfordrer til, at der øjeblikkeligt nedsættes et "Rådgivende Udvalg for Europæisk Sikkerhedsforskning", som skal fastlægge de strategiske retningslinjer for EPSF og rådgive om gennemførelsesprincipper og -mekanismer og gennemføre en analyse af de teknologiområder, hvor EU bør bestræbe sig på at oprette sine egne konkurrencedygtige kapaciteter; anmoder om, at repræsentanter fra alle medlemsstater får mulighed for at deltage i det rådgivende udvalg, og at det sammensættes af højtstående eksperter fra offentlige og private kredse, industrien, forskningsinstitutioner og andre vigtige interessegrupper, og at små virksomheder ligeledes skal være repræsenteret;
8. opfordrer Kommissionen til øjeblikkeligt at forelægge Parlamentet de strategiske retningslinjer og de modtagne anbefalinger om gennemførelsesprincipper og -mekanismer, de specifikke forslag vedrørende deltagelse, kontrakttyper og finansieringsinstrumenter for forskningsaktiviteter inden for EPSF såvel som de nødvendige bestemmelser om intellektuel ejendomsret og teknologioverførsel, der er blevet udarbejdet i samarbejde med det Rådgivende Udvalg for Europæisk Sikkerhedsforskning;
9. opfordrer medlemsstaterne til, i samråd med Europa-Parlamentet, nøje at fastlægge de præcise opgaver for Det Europæiske Forsvarsagentur (EFA) på forsknings- og teknologiområdet, således at der ikke er dobbelt arbejde, og at værdien af en forskning med dobbelt formål bliver optimeret, så der sikres et effektivt forhold mellem EPSF og EFA;
10. anmoder Kommissionen om at følge op på rapporten om forskning for et sikkert Europa (Research for a Secure Europe), som gruppen af sikkerhedseksperter (GoP in the Field of Security Research )offentliggjorde på området for sikkerhedsforskning, og på den endelige rapport fra ekspertgruppen om verdensrummet og sikkerhed (space and security), således at nationale satellitinitiativer kan udvides med den form for samarbejde inden for sikkerhedsforskning, der er nødvendig for at kunne maksimere kapaciteten af civile og militære systemer samt dual-use-systemer og opfylde EU's operationelle behov og krav;
11. gentager sit synspunkt om, at de foranstaltninger, der foreslås i Kommissionens meddelelse "European Defence and Industrial Market Issues - Towards an EU Defence Policy", i høj grad bidrager til konkurrenceevnen blandt virksomheder inden for sikkerhedssektoren og støtter udviklingen af et marked for sikkerhedsprodukter og -systemer, og at en ubegrænset gennemførelse heraf kan øge nyttemaksimeringen;
12. anmoder den ansvarlige kommissær om at aflægge rapport til Udvalget om Industri, Forskning og Energi forud for gennemførelsen af EPSF.
PROCEDURE
|
Titel |
Sikkerhedsforskning - de næste skridt | |||||
|
Procedurenummer |
||||||
|
Korresponderende udvalg |
AFET | |||||
|
Rådgivende udvalg |
ITRE | |||||
|
Udvidet samarbejde |
Ja | |||||
|
Ordfører |
Philippe Busquin | |||||
|
Behandling i udvalg |
25.1.2005 |
2.2.2005 |
|
|
| |
|
Dato for vedtagelse af forslag |
19.4.2005 | |||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
37 5 1 | ||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Šarūnas Birutis, Jan Březina, Philippe Busquin, Jerzy Buzek, Joan Calabuig Rull, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Garrelt Duin, Lena Ek, Nicole Fontaine, Adam Gierek, Umberto Guidoni, Andr?s Gyürk, David Hammerstein Mintz, Rebecca Harms, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Pia Elda Locatelli, Eluned Morgan, Angelika Niebler, Pier Antonio Panzeri, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Paul Rübig, Andres Tarand, Patrizia Toia, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras Roca, Dominique Vlasto | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Etelka Barsi-Pataky, Avril Doyle, Jan Christian Ehler, Norbert Glante, Cristina Gutiérrez-Cortines, Lambert van Nistelrooij, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Vittorio Prodi, John Purvis, Bernhard Rapkay, Manuel António dos Santos | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| |||||
UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (31.3.2005)
til Udenrigsudvalget
om forskning på sikkerhedsområdet: de næste skridt
(2004/2171(INI))
Rådgivende ordfører: Agustín Díaz de Mera García Consuegra
FORSLAG
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. anmoder Kommissionen om - i betragtning af det forudsete omfang af det finansielle behov for forskningsprogrammet (1 mia. EUR pr. år) - at garantere et mere klart og direkte samspil mellem de aktører, som skal udvikle forskningen, og de aktører, som skal udøve de aktiviteter, som forskningen er rettet imod;
2. opfordrer Rådet og Kommissionen til, inden der bevilges midler til denne forskning, i samarbejde med Europa-Parlamentet - både i deres respektive organer og indbyrdes - at opstille klare mål og prioriteter for forskning på sikkerhedsområdet og entydigt at fastlægge medlemsstaternes og de relevante EU-agenturers rolle i de forskellige faser;
3. opfordrer Rådet og Kommissionen til at fastlægge disse prioriteter på grundlag af den konkrete programmeringsramme for gennemførelse af Haag-programmet, bekæmpelse af terrorisme for den indre sikkerhed og den europæiske forsvarsstrategi for den ydre sikkerhed;
4. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til det aspekt, at traktaten om en forfatning for Europa allerede kunne være trådt i kraft (artikel IV-447 fastsætter den 1. november 2006), og at EU's sikkerhedsansvar derfor kunne være øget betydeligt som følge af oprettelsen af Udvalget om Intern Strategi i Rådet og EU-udenrigsministerens rolle som medlem af Kommissionen og som ansvarlig for bl.a. sikkerhedsaspekterne, herunder bekæmpelse af terrorisme; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at skabe klarhed om rækkevidden af kompetencer og eventuelle operationelle bemyndigelser, som man agter at tildele Udvalget om Intern Strategi;
5. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til, at Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse blev nedsat for at rådgive Kommissionen i forbindelse med fællesskabsforanstaltninger, der indvirker på personers rettigheder og friheder hvad angår behandling af personoplysninger og privatlivets fred;
6. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til begrebet "offentlige interesse" i forbindelse med sikkerhedsforskning - for både medlemsstaterne og EU - for at undgå risikoen for at finansiere projekter, der ikke er i overensstemmelse med de politiske prioriteter eller med visse forpligtelser, der vedrører den offentlige interesse eller beskyttelsen af menneskerettighederne, de borgerlige frihedsrettigheder og privatlivets fred; understreger, at transparens i tildeling af kontrakter er af den største betydning;
7. gør Kommissionen opmærksom på, at det er vigtigt at høre og samarbejde med sagkyndige fra alle relevante grupper inden for sikkerhedsforskning inden for rammerne af Det Rådgivende Udvalg for Europæisk Sikkerhedsforskning; opfordrer dog indtrængende til, at der i Det Rådgivende Udvalg optages repræsentanter for organisationer for beskyttelse af borgerlige frihedsrettigheder, forskningsorganer og offentlige institutioner;
8. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til vigtigheden af de nationale systemers og fællesskabssystemernes interoperabilitet som nødvendig forhåndsbetingelse for, at solidaritetsklausulen i traktaten om en forfatning for Europa kommer til at fungere effektivt; minder om, at denne klausul tager sigte på at forebygge terrortrusler og yde gensidig bistand i tilfælde af terrorattentater eller naturkastrofer;
9. opfordrer Kommissionen til at udvikle en egen og uafhængig teknologi, der tager hensyn til interoperabiliteten mellem systemerne, således at EU kan frigøre sig fra at være afhængig af tredjelandenes teknologi;
10. opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde en ordning for harmonisk fordeling af de supplerende midler, som skal stilles til rådighed ud over de udgifter, der er fastsat i EU's forskningsplan, således at man sikrer, at de samlede udgifter til forskningen tager højde for medlemsstaternes økonomiske vægt - baseret på en procentdel af BNP - og anmoder om, at der forpligtes bevillinger over en flerårig periode, således at en pålidelig planlægning muliggøres.
PROCÉDURE
|
Titel |
Forskning på sikkerhedsområdet: de næste skridt | ||||||
|
Procedurenummer |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
AFET | ||||||
|
Rådgivende udvalg |
ITRE |
LIBE | |||||
|
Udvidet samarbejde |
| ||||||
|
Rådgivende ordfører |
Agustín Díaz de Mera García Consuegra | ||||||
|
Behandling i udvalg |
16.3.2005 |
31.3.2005 |
|
|
| ||
|
Dato for vedtagelse af forslag |
31.3.2005 | ||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
37 20 | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Edit Bauer, Johannes Blokland, Mihael Brejc, Kathalijne Maria Buitenweg, Michael Cashman, Giusto Catania, Jean-Marie Cavada, Carlos Coelho, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Rosa Díez González, Antoine Duquesne, Patrick Gaubert, Elly de Groen-Kouwenhoven, Adeline Hazan, Lívia Járóka, Ewa Klamt, Magda Kósáné Kovács, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Stavros Lambrinidis, Romano Maria La Russa, Sarah Ludford, Jaime Mayor Oreja, Hartmut Nassauer, Martine Roure, Inger Segelström, Ioannis Varvitsiotis, Manfred Weber, Tatjana Ždanoka | ||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Panayiotis Demetriou, Gérard Deprez, Camiel Eurlings, Giovanni Claudio Fava, Ignasi Guardans Cambó, Jeanine Hennis-Plasschaert, Sophia in 't Veld, Vincent Peillon, Marie-Line Reynaud, Bogusław Sonik, Jan Zahradil. | ||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere ( jf. art. 178, stk. 2) |
| ||||||
PROCEDURE
|
Titel |
Forskning på sikkerhedsområdet: De næste skridt | |||||||||||
|
Procedurenummer |
||||||||||||
|
Hjemmel i forretningsordenen |
art. 45 | |||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
AFET | |||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
ITRE |
LIBE |
|
|
| |||||||
|
Ingen udtalelse(r) |
|
|
|
|
| |||||||
|
Udvidet samarbejde |
ITRE |
|
|
|
| |||||||
|
Beslutningsforslag, der indgår i betænkningen |
|
|
| |||||||||
|
Ordfører(e) |
Bogdan Klich |
| ||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
| ||||||||||
|
Behandling i underudvalg |
17.1.2005 |
|
|
|
| |||||||
|
Behandling i udvalg |
16.3.2005 |
19.4.2005 |
|
|
| |||||||
|
Dato for vedtagelse |
20.4.2005 | |||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
47 10 2 | ||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Angelika Beer, Monika Beňová, André Brie, Elmar Brok, Simon Coveney, Véronique De Keyser, Maciej Marian Giertych, Alfred Gomolka, Richard Howitt, Toomas Hendrik Ilves, Jelko Kacin, Georgios Karatzaferis, Ioannis Kasoulides, Bogdan Klich, Helmut Kuhne, Joost Lagendijk, Vytautas Landsbergis, Cecilia Malmström, Emilio Menéndez del Valle, Willy Meyer Pleite, Francisco José Millán Mon, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Baroness Nicholson of Winterbourne, Vural Öger, Cem Özdemir, Tobias Pflüger, João de Deus Pinheiro, Miroslaw Mariusz Piotrowski, Bernd Posselt, Poul Nyrup Rasmussen, Michel Rocard, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Emil Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Gitte Seeberg, Marek Maciej Siwiec, Ursula Stenzel, István Szent-Iványi, Antonio Tajani, Charles Tannock, Paavo Väyrynen, Inese Vaidere, Karl von Wogau, Luis Yañez-Barnuevo García, Josef Zieleniec | |||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Laima Liucija Andrikienė, Glyn Ford, Jarom?r Kohlíček, Alexander Lambsdorff, Pasqualina Napoletano, Rihards Piks, Aloyzas Sakalas, Pierre Schapira, Inger Segelström | |||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Margrete Auken, Małgorzata Handzlik, Salvador Garriga Polledo, Luis de Grandes Pascual | |||||||||||
|
Dato for indgivelse - A6 |
25.4.2005 |
A6-0103/2005 | ||||||||||