BETÆNKNING om forbindelserne mellem lovlig og ulovlig indvandring og integration af indvandrere

    3.5.2005 - (2004/2137(INI))

    Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
    Ordfører: Patrick Gaubert


    Procedure : 2004/2137(INI)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A6-0136/2005
    Indgivne tekster :
    A6-0136/2005
    Forhandlinger :
    Afstemninger :
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

    om forbindelserne mellem lovlig og ulovlig indvandring og integration af indvandrere

    (2004/2137(INI))

    Europa-Parlamentet,

    –       der henviser til meddelelse fra Kommissionen "Undersøgelse af forbindelsen mellem lovlig og ulovlig indvandring" (KOM(2004)0412),

    –       der henviser til meddelelse fra Kommissionen "Første årsrapport om indvandring og integration" (KOM(2004)0508),

    –       der henviser til grønbog om en EU-metode til at styre økonomisk migration (KOM(2004)0811),

    –       der henviser til udtalelserne fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af henholdsvis den 15. december 2004 og den 24. januar 2005 om meddelelse fra Kommissionen "Undersøgelse af forbindelsen mellem lovlig og ulovlig indvandring",

    –       der henviser til sin beslutning af 15. januar 2004 om Kommissionens meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse[1],

    –       der henviser til Amsterdam-traktaten, som tildeler Fællesskabet beføjelser og ansvar inden for områderne indvandring og asyl, og EF-traktatens artikel 63,

    –       der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tampere den 15.-16. oktober 1999, i Laeken den 14.-15. december 2001, i Sevilla den 21.-22. juni 2002 og i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003,

    –       der henviser til sin henstilling af 14. oktober 2004 om fremtiden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed samt om betingelserne for at styrke dets legitimitet og effektivitet[2],

    –       der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 4.-5. november 2004 og det tilknyttede Haag-program,

    –       der henviser til forretningsordenens artikel 45,

    –       der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6‑0136/2005),

    A.  der henviser til, at den frist, der på Det Europæiske Råd i Tampere blev afsat til gennemførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, er udløbet,

    B.  der henviser til manglen på en rigtig organiseret og samordnet europæisk indvandringspolitik og den deraf følgende tålte indvandring samt til behovet for, at Unionen og medlemsstaterne bevæger sig hen imod en form for indvandring, som reguleres i samarbejde med de relevante tredjelande,

    C.  der henviser til, at vedtagelsen af Haag-programmet, som om kort tid vil blive iværksat med Kommissionens handlingsplan, vil gøre det muligt at arbejde videre med de resultater, der blev opnået med Tampere-programmet, og at tage de nye udfordringer op i forbindelse med gennemførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

    D.  der henviser til, at Unionens og medlemsstaternes samarbejde med hjemlandene og transitlandene uden for EU er altafgørende,

    E.  der henviser til behovet for at undgå uklarheder i forholdet mellem udviklingssamarbejde og indvandring,

    F.  der henviser til, at et mere sikkert europæisk samfund i lyset af udvidelsen forudsætter, at kontrollen ved de ydre grænser skærpes - under overholdelse af bestemmelserne i chartret om grundlæggende rettigheder og traktaterne - og at solidaritetsprincippet anvendes gensidigt,

    G.  der henviser til, at Unionen forstået som et område uden indre grænser bør have en fælles, sammenhængende og effektiv tilgang til forvaltningen af de ydre grænser og udarbejde en fælles politik for områderne visum, asyl og indvandring,

    H.  der henviser til, at bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling, etablering af lovlige indvandringskanaler og integration fortsat bør prioriteres i den udvidede Union, og at udnyttelse i form af illegalt arbejde og umenneskelig behandling af indvandrere bør straffes hårdt,

    I.  der henviser til, at økonomisk indvandring er en ny udfordring for Unionen, som grønbogen om en EU-metode til at styre den økonomiske migration, der vil blive fulgt op af et handlingsprogram inden udgangen af 2005, igen har skabt opmærksomhed om, og at handlingsprogrammet forhåbentlig tager udgangspunkt i fælles regler, der er åbne for økonomisk indvandring,

    J.  gør opmærksom på, at en lovlig og kontrolleret økonomisk indvandring er nødvendig for et Europa, hvor nedgangen i den aktive del af befolkningen betyder en reduktion af antallet af arbejdstagere på omkring 20 millioner mellem 2005 og 2030, sådan som det understreges i en række undersøgelser[3];

    K.  påpeger, at en af de grundlæggende årsager til økonomisk indvandring er indvandrernes legitime forhåbning om at få opfyldt deres basale behov og undslippe fattigdommen, og opfordrer til, at der i EU's indvandringspolitik tages hensyn til EU's politik for udviklingssamarbejde, hvis primære formål er at bekæmpe fattigdom, med henblik på at støtte udviklingen i lande uden for EU med hensyn til adgang til uddannelse og sundhedsvæsen og med henblik på at opfylde de øvrige millenniummålsætninger;

    L.  der henviser til, at vellykkede politikker for lovlig indvandring forudsætter gennemførelse af strategier for fuld integration, der tager højde for andres erfaringer, udnytter den tredje sektors erfaringer og samarbejde og bygger på respekt for de rettigheder og deling af de pligter, der påhviler såvel tredjelandsindvandrere med lovligt ophold som værtssamfundet, samt på en permanent dialog, der er baseret på tillid og gensidig respekt, institutionernes evne til at lancere oplysningskampagner for at skabe et interkulturelt samfund samt en konstant indsats mod alle former for forskelsbehandling på grund af race, kultur eller økonomi,

    M.  der henviser til, at en ændring i en medlemsstats indvandringspolitik påvirker migrationsstrømmene og den politiske udvikling i andre medlemsstater,

    N.  der henviser til, at aktioner til bekæmpelse af menneskesmugling og seksuel udnyttelse af kvinder og børn skal udgøre en vigtig del af indvandringspolitikken,

    O.  der henviser til, at det i traktaten om en forfatning for Europa i artikel III-268 fastlægges, at udviklingen af EU's indvandrings- og asylpolitik er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne,

    P.  der henviser til, at Fællesskabets finansielle ressourcer er begrænsede og bør fordeles ligeligt mellem de forskellige aspekter af den europæiske indvandringspolitik,

    1.  mener, at Unionens indvandringspolitik skal baseres på en global, ikke-sektorbestemt tilgang med udgangspunkt ikke blot i medlemsstaternes arbejdsmarkeders behov, men først og fremmest i politikker for positiv modtagelse og integration samt i fastlæggelse af en veldefineret status og af sociale og politiske borgerrettigheder for indvandrere i hele Unionen;

    2.  beklager, at Rådet fem år efter topmødet i Tampere og trods talrige debatter i Parlamentet ikke har formået at fastlægge en fælles indvandringspolitik, men tvært imod har besluttet at fastholde enstemmighed og høringsproceduren inden for hele området vedrørende lovlig indvandring;

    3.  understreger, at der er behov for en kohærent, samlet tilgang til indvandring, som tager udgangspunkt i snævre synergier mellem de forskellige implicerede politikker, og beklager den europæiske tilgang, som ofte er for sektorspecifik; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens og det nuværende rådsformandskabs initiativ med henblik på oprettelse af et system til gensidig oplysning og forudgående varsling, som Europa-Parlamentet vil blive fuldt inddraget i;

    4.  understreger, at en effektiv udvikling af fælles asyl- og indvandringspolitikker, der respekterer de grundlæggende rettigheder, er et af de prioriterede projekter i forbindelse med den europæiske opbygning, hvilket fremgår af traktaten om en forfatning for Europa;

    5.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Europa-Parlamentet at indlede overvejelser om en bedre samordning af alle de strukturer og aktører, der er involveret i styringen af migrationsstrømmene, og til at sikre korrekt anvendelse og udbredelse af de finansielle programmer på området;

    6.  beklager, at de foranstaltninger, som Rådet og medlemsstaterne hidtil har vedtaget til kontrol med indvandringsstrømmene, har bestået af indskrænkende kontrol i stedet for positive proaktive foranstaltninger; påpeger, at strategier, der er udformet med henblik på at mindske fattigdommen, forbedre leve- og arbejdsvilkårene, skabe arbejdspladser og forbedre uddannelsesniveauet i indvandrernes oprindelseslande, på lang sigt vil medvirke til at normalisere indvandringsstrømmene;

    7.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og hjemlandene til at gennemføre nationale oplysningskampagner om politikkerne vedrørende indvandring, integration og bekæmpelse af racisme og fremmedhad, idet manglen på oplysninger om mulighederne for lovlig indvandring udnyttes af mafiaerne, der organiserer menneskehandel; mener, at samarbejdet med hjemlandene med hensyn til at oplyse om og forebygge udnyttelse af mennesker er af afgørende betydning, og at der bør lægges hovedvægt på integration, social inddragelse og kulturel udveksling;

    8.  mener, at det er af afgørende betydning bedst muligt at tage højde for indvandringspotentialet inden for rammerne af en europæisk politik for fælles udvikling, som inddrager værtssamfundene, hjemlandene og diaspora-netværk;

    9.  understreger, at Unionen for at optimere indvandringsmulighederne bør foreslå konkrete løsninger på problemet med hjerneflugt og opfordre medlemsstaterne til at fremme indvandreres muligheder for at sende penge til deres hjemland;

    10.  påpeger det fælles ansvar, som alle medlemsstaterne i forbindelse med forvaltning af nord-syd-migrationsstrømmen har for dels – særligt på sydkysten – at bekæmpe den ulovlige indvandring og menneskesmugling, dels – særligt på nordkysten – at skabe de økonomiske betingelser for social udvikling i tredjelande og en passende modtagelse, der respekterer den menneskelige værdighed;

    11.  støtter integration af indvandringsspørgsmålet i Unionens udenrigspolitik; opfordrer medlemsstaterne til at tage fat om de dybereliggende årsager til indvandring ved at indgå partnerskaber med udviklingslandene baseret på en egentlig dialog; understreger imidlertid, at tilgangen med udviklingsbistand og økonomiske partnerskaber ikke er tilstrækkelig til at tage fat om udvandringens dybereliggende årsager;

    12.  henstiller til Rådet at træffe initiativer, der kan resultere i, at de indvandringsansvarlige i hver enkelt medlemsstat besidder samme rang og er tilknyttet samme ministerdepartement;

    13.  understreger, at det bør spille en politisk rolle, f.eks. ved over for Kommissionen at udpege indvandringsforanstaltninger, der kan reguleres gennem fælles regler og derved fungere som centrale platforme i skabelsen af en effektiv fælles indvandringspolitik;

    14.  understreger behovet for, at EU indarbejder klausuler om fælles forvaltning af migrationsstrømme og obligatorisk tilbagetagelse af ulovlige indvandrere i alle de associerings- og samarbejdsaftaler, som EU indgår;

    15.  mener imidlertid, at selv om udviklingssamarbejdet er et vigtigt instrument til at bekæmpe migrationens dybereliggende årsager, bør det fortsat supplere og ikke erstatte EU's politikker for integration og lovlig indvandring;

    16.  opfordrer de berørte medlemsstater til at øge det menneskelige potentiale og de finansielle ressourcer i deres konsulære myndigheder i hjemlandene med henblik på at oplyse de potentielle udvandrere om mulighederne for lovlig indrejse med henblik på beskæftigelse, uddannelse og forskning; anmoder Kommissionen om at tilskynde til koordination mellem de diplomatiske og konsulære strukturer, som medlemsstaterne måtte have i de samme lande, navnlig med henblik på at rette indvandrerne mod det land, der er interesseret i deres erhvervsprofil, og optimere afrejsen til lande, der har modtagelseskapacitet; foreslår, at blandt andre ARGO- og AENEAS-programmerne anvendes i denne henseende;

    17.  mener, at grænsekontrol og foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring kun bør være et aspekt af EU's politik over for lande uden for EU, som skal suppleres af en aktiv politik til udvikling af oprindelseslandene med henblik på at minimere de skadelige virkninger af udvandring; mener, at EU ikke bør analysere indvandringspolitikken ud fra de økonomiske interesser alene, men også bør tage højde for de årsager, der tvinger de pågældende til at udvandre;

    18.  mener, at indførelsen af et integreret system til forvaltning af de ydre grænser skal bygges op omkring omfattende harmonisering inden for visumområdet, aktiv deltagelse af Det Europæiske Grænseagentur med oprettelse af en fællesskabsfond for grænser og styrket konsulært samarbejde, som udmønter sig i oprettelse af fælles konsulære repræsentationer;

    19.  mener, at det er vigtigt at styrke solidariteten, særligt med de nye medlemsstater, vedrørende forvaltning af de ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring;

    20.  understreger, at alle foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring og optrapning af kontrol med de ydre grænser, herunder i samarbejde med tredjelande, skal være forenelige med de garantier og grundlæggende rettigheder for personer, der er fastlagt i EU's charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, særligt retten til asyl og retten til "non-refoulement";

    21.  gentager erkendelsen af, at lovlig indvandring ikke i sig selv forhindrer ulovlig indvandring, og at grundene til at rejse ind i Den Europæiske Union er mangeartede; er derfor overbevist om, at der bør rettes særlig stor opmærksomhed mod bekæmpelse af menneskesmugling og de indvandrere, der er ofre herfor, især sårbare personer, navnlig kvinder og mindreårige, ved at gøre bekæmpelsen af dem, der handler med dem, til en prioritet for Den Europæiske Union; glæder sig over Kommissionens kommende handlingsplan på området, som bør lægge vægt på det nødvendige samarbejde med hjemlandene og transitlandene;

    22.  erkender, at mange kvinder, der er ofre for menneskehandel, lever i EU som ulovlige indvandrere, og at de fleste af dem ikke har adgang til retlig eller social beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at være opmærksomme på disse kvinders situation og, i overensstemmelse med deres lovgivning, overveje permanent opholdstilladelse som et egnet middel til at bekæmpe menneskehandel;

    23.  minder om, at ansvarliggørelse af transportørerne og hjemlandenes myndigheder, skærpelse af de strafferetlige sanktioner mod smuglernetværk, bekæmpelse af ulovligt arbejde og menneskehandel samt og identificering af administrativ korruption udgør en integreret del af bekæmpelsen af ulovlig indvandring, som bør hvile på politi- og retssamarbejde på højt niveau; opfordrer derfor Unionen og medlemsstaterne til energisk at bekæmpe illegalt arbejde, der involverer indvandrere, ved at indføre et sæt repressive sanktioner mod de pågældende virksomheder, styrke de menneskelige midler til kontrol og beskytte ofrene;

    24.  fastslår imidlertid, at disse foranstaltninger skal anvendes med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder, herunder retten til asyl;

    25.  mener, at medlemsstaterne bør bestræbe sig på at afsløre ulovligt arbejde, særligt inden for hushjælp og børnepasning, hvor et stort antal kvindelige indvandrere er beskæftiget; mener, at der skal udarbejdes en ny formel, således at de familier, der ansætter dem, kan finde en lovlig løsning, der betyder, at disse arbejdstagere får social sikring;

    26.  opfordrer Rådet og Kommissionen til med hensyn til tilbagetagelse af ulovlige indvandrere at benytte sig af de indgåede aftaler og retningslinjerne for kommende aftaler; minder om hjem- og transitlandenes ansvar med hensyn til tilbagetagelse og støtter en europæisk politik for tilbagesendelse med respekt for enhver persons værdighed og fysiske integritet i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention og Genève-konventionen;

    27.  afviser igen udtrykkeligt idéen om at etablere lejre til indkvartering eller tilbageholdelse af indvandrere uden papirer og asylansøgere uden for EU's grænser i de regioner, hvor indvandringen kommer fra;

    28.  understreger, at de eksisterende midlertidige modtagelsescentre i og uden for Den Europæiske Union også skal forvaltes i overensstemmelse med Genève-konventionen;

    29.  er enig med Kommissionen i, at masselegalisering af de ulovlige indvandrere ikke løser problemet med ulovlig indvandring og derfor - da der ikke findes et fælles indvandrings- og asylsystem - bør være en undtagelse, som anvendes i enkeltstående tilfælde, eftersom der er en tendens til, at sådanne foranstaltninger tilskynder til ulovlig indvandring og ikke løser de reelle underliggende problemer; opfordrer Kommissionen til at undersøge god praksis i medlemsstaterne, der bør udvikles inden for rammerne af et system til udveksling af oplysninger og tidlig varsling;

    30.  mener, at der i enhver masselegalisering af ulovlige indvandrere skal tages højde for økonomiske, demografiske og kulturelle kriterier, og opfordrer til, at der udarbejdes en analyse af virkningerne af de legaliseringer, der er gennemført i medlemsstaterne;

    31.  mener, at lovlig indvandring spiller en vigtig rolle i forbindelse med styrkelse af den videnbaserede økonomi i Europa samt fremme af den økonomiske udvikling;

    32.  mener, at organiserede former for migration bør prioriteres i den overordnede europæiske strategi for økonomisk migration, og at navnlig de bilaterale aftaler med hjemlandene om forvaltning af migrationsbevægelser bør styrkes; understreger, at legaliseringsoperationer er vigtige for at bekæmpe sort arbejde, integrere ulovlige indvandrere i samfundet og forebygge, at de udnyttes;

    33.  mener, at der af demografiske og økonomiske årsager samt med henblik på et muligt bidrag til mindskelse af den ulovlige indvandring bør oprettes lovlige indvandringskanaler i medlemsstaterne på grundlag af deres modtagelseskapacitet;

    34.  glæder sig over de foranstaltninger, som Kommissionen har lovet at iværksætte for at afhjælpe de særlige konsekvenser af ulovlig indvandring på regionerne i EU’s yderste periferi[4], som på grund af deres geografiske beliggenhed, lille størrelse og isolation er særligt sårbare over for ulovlige indvandringsstrømme;

    35.  opfordrer medlemsstaterne til at deltage i de overvejelser, Kommissionen har indledt i grønbogen med hensyn til, hvilken grad af samordning der bør tilstræbes, og med hensyn til merværdien ved vedtagelse af en europæisk lovgivning, som overlader det til de enkelte medlemsstater af fastsætte, hvor mange indvandrere de vil tage imod;

    36.  er bekymret over, at Middelhavslandene på opfordring fra visse EU-lande har etableret "foreløbige modtagelsescentre" for indvandrere, der er på vej ind på Unionens territorium, og at over disse modtagelsescentre ikke giver en minimumsgaranti til de pågældende personer med hensyn til grundlæggende rettigheder; minder om, at forvaltningen af migrationsbevægelser ikke udelukkende skal tage udgangspunkt i sikkerhed, men også i forvaltningen af bæredygtig social udvikling;

    37.  er klar over, at medlemsstaterne er ansvarlige for at fastsætte antallet af tredjelandsstatsborgere på deres jord, men støtter idéen om at udarbejde overordnede skøn, som ligeledes tager højde for personer, hvis ophold er godkendt af andre årsager end økonomisk aktivitet, eksempelvis flygtninge, personer under subsidiære beskyttelsesordninger og personer under familiesammenføringsordninger, herunder mindreårige i den arbejdsdygtige alder, som skal garanteres adgang til arbejdsmarkedet;

    38.  finder det beklageligt, at forslaget til et direktiv om indvandring med henblik på beskæftigelse ikke kunne gennemføres, og støtter den af Kommissionen i grønbogen fremsatte mulighed for at oprette en fælles ramme af minimumsstandarder for tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik på beskæftigelse som lønmodtagere og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed;

    39.  støtter fremme af mere fleksible og effektive indrejseprocedurer, f.eks. ved hjælp af et system for arbejdstilladelser; støtter anvendelse af fællesskabsprojekter efter Eures-modellen med henblik på at fremme udveksling af oplysninger blandt medlemsstaterne om beskæftigelsesmuligheder for tredjelandsstatsborgere, der er bosiddende i Unionen;

    40.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en kort og mellemlang prognose over behovet for ekstra arbejdskraft i de enkelte medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at give Kommissionen statistiske prognoser, således at den kun udarbejde relevante forudsigelser om Unionens behov for arbejdskraft;

    41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at føre en løbende dialog med ngo'er på indvandringsområdet og anmode om deres holdning til indvandringsrelaterede spørgsmål samt støtte deres aktiviteter vedrørende bistand til indvandrere og deres forskningsaktiviteter;

    42.  mener, at det haster med at nå frem til indvandringspolitikker, som i højere grad kan tilpasses arbejdsmarkederne, for at hindre, at EU's arbejdsmarked dereguleres af billige og illegale arbejdstagere, og for at undgå en skævhed i forholdet mellem den arbejdende og ikke-arbejdende del af befolkningen, og opfordrer medlemsstaterne til at inddrage regionale og lokale myndigheder, arbejdsformidlingerne og arbejdsmarkedets parter samt fagforeninger og faglige organisationer, frivillige græsrodsorganisationer og værtssamfund i beslutningen om det tilladte antal udenlandske arbejdstagere;

    43.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre specifikke kombinerede opholds- og arbejdstilladelser, som letter rekrutteringen af sæsonarbejdere og arbejdstagere, der skal løse en given tidsbegrænset opgave;

    44.  understreger navnlig nødvendigheden af, at EU - inden for rammerne af millenniummålsætningerne - fordobler sin indsats til bekæmpelse af fattigdom i de lande, hvorfra indvandringsstrømmene kommer, ved bl.a. at støtte etableringen af velfunderede uddannelsessystemer, der er åbne for alle, og udviklingen af de lokale økonomier;

    45.  opfordrer medlemsstaterne til inden for rammerne af deres nationale indvandringspolitik at undertegne bilaterale aftaler med større udvandringslande for at opfylde det europæiske behov for arbejdskraft eller åbne nye lovlige indvandringskanaler for at forbedre organiseringen af migrationsprocessen og gøre den mere gennemsigtig samt fremme forbindelserne med tredjelande inden for rammerne af et tæt partnerskab; påpeger endvidere, at indgåelse af bilaterale aftaler om forvaltning af indvandringsstrømme med oprindelseslandene vil muliggøre indgåelsen af et rigtigt partnerskab med disse lande med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring og menneskehandel, som især rammer de dårligst stillede grupper som kvinder og børn;

    46.  opfordrer medlemsstaterne til at indlede drøftelser om Kommissionens grønbog om en EU-metode til at styre europæisk migration og til regelmæssigt at underrette Kommissionen om gennemførelsen af deres indvandringspolitikker;

    47.  understreger, at integrationen af indvandrere er afgørende og kræver omfattende foranstaltninger for at sikre integrering på arbejdsmarkedet samt sociale, økonomiske og politiske rettigheder, som er lige så vigtige for at nå Lissabon-målene for vækst og konkurrencedygtighed;

    48.  minder om den nationale kompetence på indvandringsområdet, som indebærer rettigheder og forpligtelser for såvel værtssamfundet som for indvandreren; opfordrer medlemsstaterne til at samordne deres nationale politikker i kraft af den åbne samordningsmetode med udgangspunkt i de fælles grundlæggende principper, Rådet for nylig har vedtaget;

    49.  understreger, at samordning af nationale politikker ikke kan erstatte en europæisk integrationspolitik; opfordrer medlemsstaterne til at definere minimumskriterier for udarbejdelsen af en sådan politik;

    50.  understreger, at det er vigtigt at opmuntre til undervisning i værtslandets sprog og at gennemføre undervisning i medborgerkundskab og undervisningsprogrammer om bl.a. ligebehandling af mænd og kvinder samt at fremme den arbejdsbaserede integration, bekæmpelse af ghettodannelse, politisk deltagelse i lokalvalg; bifalder de introduktionsprogrammer, som nogle medlemsstater gennemfører, og som navnlig indebærer en gensidig forpligtelse fra værtslandets og de nye indvandreres side; ønsker at forpligte indvandrerne til at respektere EU's grundlæggende værdier gennem en symbolsk forpligtelse; opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at inddrage de integrerede indvandrere i deres integrationspolitik ved at fremme samkvemmet mellem indvandrere og oprindelige borgere;

    51.  mener, at en aktiv politik for integration af tredjelandsstatsborgere, der bor lovligt i Unionen, bl.a. bør indeholde klare regler for indbyggeres retlige status samt en garanti for deres ret til god forvaltningsskik; mulighed for en lovlig integration på arbejdsmarkedet; et krav om, at tredjelandsstatsborgere deltager i kurser i det nationale sprog, tilrettelagt af værtsmedlemsstaten; ret til adgang til uddannelse og sikring af, at deres kvalifikationer anerkendes; en garanti for adgang til social- og sundhedstjenester; bestræbelser på at tilbyde anstændige boligforhold i byer og andre lokaliteter; en sikring af, at indvandrere deltager i det sociale, kulturelle og politiske liv;

    52.  opfordrer medlemsstaterne og EU's institutioner til at fremme deltagelse fra ikke-statsborgere uden stemmeret, der bor lovligt i EU, i det offentlige og politiske liv, særligt ved at sikre tilstrækkelige hørings- og repræsentationsmekanismer; opfordrer alle medlemsstater til at ratificere den europæiske konvention om udlændinges deltagelse i det offentlige liv på lokalt plan;

    53.  opfordrer indtrængende alle EU's medlemsstater til at ratificere FN's konvention om menneskerettigheder for vandrende arbejdstagere og deres familier;

    54.  mener, at bekæmpelsen af forskelsbehandling, racisme og fremmedhad er en af integrationspolitikkens vigtigste bestanddele; opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til blandt Europas borgere at udbrede en kultur af positiv velkomst, integration og social inddragelse med det formål at opbygge et interkulturelt samfund og undgå alle politiske og institutionelle foranstaltninger, der har tendens til at underminere princippet om modtagelse og "non-refoulement", samt til hurtigst muligt at omsætte de to relevante direktiver til national ret, og glæder sig over rådsformandens initiativ til at genoptage forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad; opfordrer til, at Europa-Parlamentet igen høres om denne rammeafgørelse efter nye drøftelser i Rådet;

    55.  er bestyrtet over det stigende antal æresdrab på og forfølgelse af kvindelige indvandrere og de alvorlige krænkelser af disses rettigheder på grund af religiøs fanatisme og umenneskelige traditioner og opfordrer Kommissionen og Rådet til at forstærke bestræbelserne for at komme disse fænomener til livs og beskytte de truede kvinder;

    56.  opfordrer medlemsstaterne til at indgå aftaler med indvandrernes hjemlande for at overføre de nødvendige sociale sikringsrettigheder;

    57.  mener, at det internationale samfund endnu ikke har forstået potentialet i indvandrernes pengeoverførsler til deres oprindelseslande til støtte for deres udviklingspolitikker, og opfordrer Kommissionen til at foreslå praktiske metoder til fremme af frivillig overførsel af en del af indvandrernes indtjening til deres oprindelseslande med minimale omkostninger til følge, som det foreslås i grønbogen om økonomisk indvandring;

    58.  opfordrer Rådet til at indtage en mere proaktiv holdning for på baggrund af disse forslag at udtænke en effektiv europæisk indvandringspolitik, der kan imødekomme de udfordringer, Unionen står over for;

    59.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

    • [1]  EUT C 92 af 16.4.2004, s. 339.
    • [2]  Vedtagne tekster, P6_TA(2004)0022.
    • [3]  World Economic and Social Survey 2004.
    • [4]  KOM(2004)0343 af 26.5.2004, punkt 2.3.1. (Meddelelse om et styrket partnerskab for regionerne i EU’s yderste periferi).

    BEGRUNDELSE

    Baggrund

    I lyset af Tampere-programmets afdæmpede resultat vedtog Det Europæiske Råd i november 2004 det flerårige Haag-program, som gennemfører Amsterdam-traktatens bestemmelser om kvalificeret flertal og fælles beslutningstagning på indvandrings- og asylområdet. Programmet vil blive implementeret via en handlingsplan fra Kommissionen, som Europa-Parlamentet kan bidrage til inden for rammerne af nærværende betænkning.

    Kommissionen har for nylig offentliggjort to undersøgelser. Den ene omhandler forbindelserne mellem lovlig og ulovlig indvandring og blev fulgt op af en grønbog i januar 2005, som genoptager det følsomme spørgsmål om indvandring med henblik på beskæftigelse. Den anden vedrører indvandring og integration og blev i november 2004 fulgt op af Rådets (retlige og indre anliggender) vedtagelse af de fælles grundlæggende principper for integration af tredjelandsstatsborgere.

    Ordføreren tager igen tendensen til systematisk at forbinde terrorisme og usikkerhed med indvandring op og mener, at det er afgørende, at denne sammenblanding af tingene bringes til ophør. Han opfordrer desuden medlemsstaterne til ikke at føre deres politikker i retning af fuld sikkerhed eller fuld liberalisme. Arbejdet skal nå videre end til de nationale uenigheder med henblik på at gøre debatten mindre følelsesbetonet og nå frem til en afbalanceret, menneskelig og effektiv europæisk indvandringspolitik.

    Ordføreren glæder sig over at have fået mulighed for at forelægge en samlet betænkning om lovlig og ulovlig indvandring og integration af indvandrere og er glad for, at Kommissionen og det luxembourgske formandskab foregriber visse af betænkningens forslag om en samlet tilgang, idet han dog beklager den ofte for sektorspecifikke europæiske tilgang til emnet.

    Generelle forslag

    Ordføreren opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Europa-Parlamentet at overveje indførelsen af en kohærent lovgivningsramme på indvandringsområdet i fire niveauer, som omfatter:

    - en snæver synergi mellem de europæiske politikker inden for f.eks. beskæftigelse, sociale anliggender, udvikling og eksterne forbindelser;

    - et system til gensidig oplysning og forudgående varsling af de nationale beslutningstagere inden for indvandrings- og asylområdet, som drøftet på Rådet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005;

    - en samordning af alle de europæiske og nationale strukturer, der er involveret i styringen af migrationsstrømmene[1], med henblik på at afhjælpe den risiko for overlapninger, der måtte bestå inden for et og samme aktivitetsområde som følge af manglende høring;

    - god udbredelse og anvendelse af de finansielle programmer. De midler, der bevilges inden for rammerne af fællesskabsfonde, bliver ikke altid anvendt fuldt ud. Således blev ARGO-programmets ekstremt store bevillinger for 2004 ikke anvendt, navnlig som følge af manglende oplysning af de nationale myndigheder.

    Ordføreren foreslår endvidere oplysningskampagner med det formål, at medlemsstaterne forklarer de europæiske borgere, hvordan indvandringen kan være en fordel for dem, og den af EU og de respektive regeringer førte politik, og at hjemlandene advarer deres befolkninger om farerne ved ulovlig indvandring og mulighederne for lovlig indvandring.

    Samarbejde med tredjelande

    Ordføreren mener, at samarbejdet med hjemlandene og transitlandene er yderst vigtigt og skal ske ved at mobilisere alle de europæiske udenrigspolitikker (især politikkerne for udviklingsbistand og partnerskabs- og associeringsaftaler) på to niveauer:

    1)        For så vidt angår styringen af migrationsstrømmene, skal der ydes støtte til tredjelandenes grænseovervågning, forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring, genintegration af udviste indvandrerne og - for så vidt angår transitlandene - modtagelse af indvandrerne.

    2)        For så vidt angår bekæmpelsen af de dybereliggende årsager til udvandringen, vil en aktiv politik for fælles udvikling have en positiv indvirkning på områder som konfliktforebyggelse, overholdelse af menneskerettighederne, styrkelse af de institutionelle kapaciteter, god regeringsførelse og handel. Indvandringens potentiale skal bidrage til fælles udvikling i værtslandene og hjemlandene. Desuden skal indvandrernes lønoverførsler til hjemlandene sikres, omkostningerne skal sænkes, og de skal rettes mod udviklingsprojekter i lokalområdet. For så vidt angår den såkaldte hjerneflugt, der hæmmer udviklingen i disse lande, finder ordføreren det vigtigt at opmuntre de kvalificerede indvandrere til at bevare deres økonomiske, sociale og finansielle forbindelser til deres hjemlande og til på sigt at rejse hjem igen.

    Ordføreren mener, at en del af løsningen på problemet med ulovlig indvandring skal findes i og ved hjælp af et samarbejde med regionerne i hjemlandene. Han foreslår, at de interesserede medlemsstater tilpasser og samordner deres diplomatiske myndigheder med henblik på at identificere udvandrernes beskæftigelsesmuligheder i en given stat i lyset af udvandrernes faglige profil og landets økonomiske behov. Disse projekter forudsætter, at landenes diplomatiske personale arbejder sammen og endvidere samarbejder med det nationale personale på indvandringsområdet, de lokale myndigheder og aktører som f.eks. Den Internationale Migrationsorganisation og nettet af immigrationsforbindelsesofficerer. På længere sigt skal de fælles visumudstedelseskontorer, hvis sådanne oprettes, delagtiggøres heri.

    Bekæmpelse af ulovlig indvandring

    Da der hvert år kommer mindst 500.000 ulovlige indvandrere til Den Europæiske Union[2], skal bekæmpelsen af alle aspekter af den ulovlige indvandring i samarbejde med alle de tredjelande, indvandrerne kommer fra, fortsat prioriteres.

    Det er den europæiske visumpolitik med til at sikre i kraft af de kommende VIS og SIS II[3], hvis interoperabilitet vil blive undersøgt, og sikringen af rejsedokumenter. Ordføreren vil være opmærksom på Det Europæiske Grænseagenturs virksomhed, som vil gøre det muligt at støtte det operationelle samarbejde mellem staterne.

    Direktivet om støtte til ofre for menneskehandel, som samarbejder med de kompetente myndigheder[4], er et positivt skridt i den rigtige retning med hensyn til beskyttelse af indvandrerne, og ordføreren følger i den forbindelse forelæggelsen af en handlingsplan med fælles standarder og forebyggelsesmekanismer. For så vidt angår bekæmpelsen af ulovligt arbejde, skal samarbejdet mellem staterne gøre det muligt virkelig at få taget fat om dette problem ved at indføre skærpet kontrol i de udsatte sektorer, hårde straffe mod virksomhederne og støtte til ofrene.

    En europæisk tilbagesendelsespolitik er en forudsætning for, at bekæmpelsen af ulovlig indvandring kan bevare sin troværdighed. I Haag-programmet overvejes det at indføre fælles procedurestandarder, en særlig repræsentant og en fællesskabsfond med integrerede tilbagesendelsesprogrammer, som ansporer indvandrerne til at bosætte sig varigt i deres respektive hjemlande.

    Rådet har til hensigt at gøre større brug af tilbagetagelsesaftalerne og at sikre en større grad af sammenhæng med de partnerskabsaftaler, der indgås med tredjelandene, med regelmæssig opfølgning på deres effektivitet og forslag om nye forhandlinger. I kraft af den europæiske forfatning vil Europa-Parlamentet kunne deltage i udarbejdelsen af disse aftaler.

    Ordføreren konstaterer, at masselegaliseringerne af ulovlige indvandrere fra at have været en undtagelse i visse lande er blevet et tilbagevendende fænomen, hvilket påviser indvandringspolitikkernes begrænsninger og tilstedeværelsen af en dynamisk undergrundsøkonomi. Det er vigtigt, at landene sammen overvejer denne proces, som har efterdønninger overalt i Unionen, inden for rammerne af det planlagte informations- og varslingssystem.

    Lovlig indvandring

    Ordføreren mener, at en for snæver regulering af de lovlige muligheder for indvandring kan tvinge de afviste indvandrere til at gøre brug af ulovlige kanaler. Mellem 2010 og 2030 betyder nedgangen i den aktive befolkning i Unionens 25 medlemsstater et fald i antallet af arbejdstagere på 20 millioner[5], hvilket uundgåeligt vil få konsekvenser for den økonomiske vækst. Den lovlige indvandring skal derfor organiseres med henblik på at reducere de ulovlige strømme, imødekomme medlemsstaternes økonomiske behov og opfylde Lissabon-målene. Ordføreren støtter den af Kommissionen i omtalte grønbog fremsatte mulighed for at oprette en fælles ramme af minimumsstandarder for tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik på beskæftigelse, som er nødvendig for at skabe et område med fri bevægelighed uden grænser. I øvrigt skader den lovlige indvandring ikke statsborgerne i de nye medlemsstater, som har præference i forhold til tredjelandsstatsborgere, for så vidt angår adgang til det europæiske arbejdsmarked.

    Ordføreren opfordrer medlemsstaterne til inden for rammerne af det planlagte informations- og varslingssystem at underrette hinanden og Kommissionen om bl.a. programmer for rekruttering af såvel højt kvalificeret som mindre kvalificeret arbejdskraft og om de nationale kvoter med henblik på at sikre en bedre vurdering af behovene på det europæiske arbejdsmarked og gøre migrationsproceduren mere gennemskuelig. Ordføreren tager afstand fra de nationalitetsbestemte kvoter, som er til skade for og diskriminerer de lande, der ikke er indgået aftaler med.

    Ordføreren mener, at den midlertidige indvandring skal fremmes. Han opfordrer medlemsstaterne til at organisere den omkring de offentlige tjenester eller omhyggeligt udvalgte private rekrutteringsselskaber og til at sørge for, at de midlertidige arbejdstagere rent faktisk rejser tilbage til deres hjemland efter den tilladte periodes udløb. Den kombinerede opholds- og arbejdstilladelse i ét enkelt dokument ville forenkle procedurerne og rekrutteringen af indvandrere, herunder udenlandske studerende, og ville dermed være med til at fremme den midlertidige indvandring.

    Ordføreren mener, at tredjelandenes evne til at foregribe behovene for udenlandsk arbejdskraft skal forbedres ved at oprette uddannelsescentre i hjemlandene for de kvalifikationer, der svarer til et europæisk behov, med henblik på at forbedre indvandrernes uddannelse forud for afrejsen.

    Ordføreren minder om, at indrejse- og integrationspolitikkerne hænger uløseligt sammen og understøtter hinanden.

    Integrationspolitikker

    Ordføreren opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde volontaristiske og samordnede integrationspolitikker ud fra de fælles grundlæggende principper for integration af indvandrere med lovligt ophold. Han henviser til, at definitionen af målsætninger, indikatorer og evalueringsmekanismer er en forudsætning for vellykkede integrationsforanstaltninger.

    Ordføreren foreslår, at introduktionsprogrammerne for de nye indvandrere, som omfatter sprogundervisning, undervisning i medborgerkundskab og erhvervsvejledning, udbredes. For så vidt angår sanktionerne mod de indvandrere, der ikke består integrationsprøverne, ønsker ordføreren at indlede drøftelser om spørgsmålet, idet det skal understreges, at de ikke må være den første løsning. Hvis prøverne bestås, skal der udstedes diplomer i et af arbejdsgiverne og uddannelsesinstitutionerne kendt format.

    Ordføreren minder om, at integrationen først og fremmest forudsætter, at forskelsbehandling, racisme og fremmedhad bekæmpes med principperne om ligebehandling og lige muligheder, afholdelse af sprogundervisning, idet beherskelsen af sproget ligger til grund for forholdet mellem indvandreren og værtssamfundet, og undervisning i medborgerkundskab, så indvandreren får kendskab til rettigheder og pligter i værtssamfundet samt indblik i dets historie og kultur.

    Ordføreren henviser til, at adgangen til uddannelse, den arbejdsbaserede integration og den kulturelle integration er væsentlige forudsætninger for vellykket integration. For at sikre, at visse sædvaner i hjemlandene er forenelige med de europæiske demokratiske værdier, skal medlemsstaterne sørge for, at sådanne sædvaner ikke er i modstrid med indvandrernes grundlæggende rettigheder og om nødvendigt iværksætte tvingende foranstaltninger, navnlig i tilfælde af omskæring af småpiger og polygami.

    Da integrationen primært sker lokalt, skal de lokale aktørers deltagelse, herunder byernes, forbedres med hensyn til modtagelse af nye indvandrere og byplanlægning. Endelig skal civilsamfundet, herunder ngo'erne, i større udstrækning inddrages i integrationsprocessen, idet deres ansvarsområder i forhold til medlemsstaternes ansvarsområder skal defineres mere klart.

    • [1]  Såsom udvalget om indvandring og asyl, det europæiske indvandringsnetværk, det sikre, webbaserede informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder, EMIN, nettet af nationale kontaktpunkter, Oplysnings-, Analyse- og Udvekslingscentret for Grænsepassage og Indvandring (CIREFI), Oplysnings-, Analyse- og Udvekslingscentret for Asyl (CIREA) og det kommende agentur for de ydre grænser.
    • [2]  Ifølge Den Europæiske Politienhed, http://www.europol.eu.int.
    • [3]  Visuminformationssystem og det nye Schengeninformationssystem.
    • [4]  Rådets direktiv 2004/81/EF af 29.4.2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder.
    • [5]  Kommissionens grønbog om en EU-metode til at styre økonomisk migration, KOM(2004)0811 af 11.1.2005.

    UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (21.3.2005)

    til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

    om forbindelserne mellem lovlig og ulovlig indvandring og integration af indvandrere(2004/2137)

    Rådgivende ordfører: Alain Hutchinson

    FORSLAG

    Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

    1.  minder om, at grundlaget for en fælles europæisk asyl- og indvandringspolitik allerede blev fastlagt under Det Europæiske Råd i Tampere i 1999, men beklager, at udviklingen af en sådan fælles politik ikke er gået så hurtigt som forventet;

    2.  understreger, at en effektiv udvikling af en fælles europæisk asyl- og indvandringspolitik med forbehold af de grundlæggende rettigheder er et af de prioriterede projekter i forbindelse med opbygningen af ét Europa som fastlagt i traktaten om en forfatning for Europa;

    3.  ønsker at fremhæve, at det er bydende nødvendigt for et udvidet EU med 25 medlemmer at udarbejde et egentligt fælles handlingsprogram ved at kombinere foranstaltninger til forvaltning af og kontrol med indvandringsstrømme og til integration af indvandrere, der er til stede i et land, og som særlig skal omfatte etablering af en fælles indvandringspolitik;

    4.  glæder sig over, at Det Europæiske Råd i Bruxelles i november 2004 vedtog Haag-programmet, der bl.a. stadfæster nødvendigheden af en samlet strategi for den internationale migration, der skal omfatte alle migrationens stadier samt de grundlæggende migrationsårsager, indrejsepolitikkerne og integrations- og tilbagesendelsespolitikkerne;

    5.  gør opmærksom på, at en lovlig og kontrolleret økonomisk indvandring er nødvendig for et Europa, hvor nedgangen i den aktive del af befolkningen betyder en reduktion af antallet af arbejdere på omkring 20 millioner mellem 2005 og 2030, ligesom det understreges i en række undersøgelser[1];

    6.  finder, at en ansvarlig indvandringspolitik skal fokusere på de negative virkninger af udvandring af kvalificeret arbejdskraft for udviklingen i udvandringslandene, og mener, at kampen mod fattigdom omfatter fremme af bæredygtig udvikling i de berørte lande;

    7.  opfordrer til, at der indgås en international aftale mellem EU og udviklingslandene med henblik på at vende de ødelæggende virkninger af hjerneflugten for disse lande;

    8.  beklager, at de foranstaltninger, som Rådet og medlemsstaterne hidtil har vedtaget til kontrol med indvandringsstrømmene, har bestået af indskrænkende kontrol i stedet for positive proaktive foranstaltninger; påpeger, at strategier, der er udformet med henblik på at mindske fattigdommen, forbedre leve- og arbejdsvilkårene, skabe arbejdspladser og forbedre uddannelsesniveauet i indvandrernes oprindelseslande, på lang sigt vil medvirke til at normalisere indvandringsstrømmene;

    9.  afviser igen udtrykkeligt idéen om at etablere lejre til indkvartering eller tilbageholdelse af indvandrere uden papirer og asylansøgere uden for EU's grænser i de regioner, hvor indvandringen kommer fra;

    10.  opfordrer til, at indvandrernes menneskerettigheder sikres i forbindelse med udformningen af politikken for deres tilbagesendelse, idet deres fysiske eller moralske integritet under ingen omstændigheder må bringes i fare; opfordrer i den forbindelse til, at begrebet "sikkert tredjeland" revideres;

    11.  bekræfter vigtigheden af at tage de enorme virkninger af EU's indvandringspolitik på tredjelandenes udviklingspolitik i betragtning og understreger nødvendigheden af at indarbejde disse betragtninger i den samlede europæiske strategi for økonomisk indvandring;

    12.  understreger navnlig EU's behov for - inden for rammerne af millenniummålsætningerne - at fordoble indsatsen til bekæmpelse af fattigdom i de lande, hvorfra indvandringsstrømmene kommer, ved bl.a. at støtte etableringen af velfunderede uddannelsessystemer, der er åbne for alle, og udviklingen af de lokale økonomier;

    13.  understreger ligeledes, at det er nødvendigt, at EU yder større støtte til demokratiseringsprocessen, navnlig i landene syd for Sahara, da indvandringsstrømmene også påvirkes af den politiske udvikling, sådan som det f.eks. ses af den måde, hvorpå antallet af asylansøgere er steget siden begyndelsen af 1990'erne;

    14.  finder det afgørende, at der udvikles oplysningsprogrammer og juridiske støtteprogrammer for økonomiske indvandrere i deres oprindelsesland med henblik på at gøre indvandring til et frit, informeret valg i stedet for et desperat valg, og opfordrer Kommissionen til at finansiere sådanne programmer;

    15.  er af den overbevisning, at det internationale samfund endnu ikke har udnyttet potentialet ved indvandrernes pengeoverførsler til deres oprindelsesland til støtte for dets udviklingspolitikker, og opfordrer Kommissionen til at foreslå praktiske metoder til fremme af frivillig overførsel af en del af indvandrernes indtjening til deres oprindelseslande med minimale omkostninger til følge, som det foreslås i grønbogen om økonomisk indvandring;

    16.  henleder opmærksomheden på de skadelige virkninger, som indvandringsstrømmene, navnlig af kvalificeret arbejdskraft, kan have på oprindelseslandene (fænomenet "hjerneflugt"), og opfordrer Kommissionen til at foreslå praktiske metoder til at kompensere lande uden for EU for omkostningerne ved at uddanne kvalificerede arbejdstagere, som forlader deres land til fordel for EU, som det foreslås i grønbogen om økonomisk indvandring;

    17.  mener, at grænsekontrol og foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring kun bør være et aspekt af EU's politik over for lande uden for EU, som skal suppleres af en aktiv politik til udvikling af oprindelseslandene med henblik på at minimere de skadelige virkninger af udvandring; mener, at EU ikke bør analysere indvandringspolitikken ud fra de økonomiske interesser alene, men også bør tage højde for de årsager, der tvinger de pågældende til at udvandre;

    18.  mener, at masseindvandring skyldes økonomiske forringelser, krænkelser af menneskerettighederne, den stadig større kløft mellem de rige og de fattige lande, borgerkrige, krige om kontrol med naturressourcer, politiske forfølgelser, forringelse af miljøet osv.;

    19.  påpeger, at en af de grundlæggende årsager til økonomisk indvandring er indvandrernes legitime forhåbning om at få opfyldt deres basale behov og undslippe fattigdommen, og opfordrer til, at der tages hensyn til EU's politik for udviklingssamarbejde, hvis primære formål er at bekæmpe fattigdom, i EU's indvandringspolitik med henblik på at støtte udviklingen af lande uden for EU med hensyn til adgang til uddannelse og sundhedsvæsen og med henblik på at opfylde de øvrige millenniummålsætninger;

    20.  udtrykker støtte til en politik for udviklingssamarbejde, som kan hjælpe med at forbedre levevilkårene i de områder, hvorfra indvandringen stammer, med henblik på at fjerne årsagerne til indvandring og fremme indvandrernes tilbagevenden;

    21.  mener, at den samlede europæiske strategi for økonomisk indvandring skal fokusere på organiseret indvandring og særlig styrke de bilaterale aftaler om forvaltning af indvandringsstrømme med oprindelseslandene; påpeger, at reguleringsforanstaltninger er vigtige som metode til at bekæmpe sort arbejde, integrere ulovlige indvandrere i samfundet og forhindre, at de udnyttes, men at de kan have skadelige virkninger, hvis de sender de forkerte signaler til potentielle ulovlige indvandrere;

    22.  ønsker at fremhæve, at en af de største fordele ved bilaterale aftaler om forvaltning af indvandringsstrømme er, at de sikrer, at en bestemt juridisk status kan tildeles vandrende arbejdstagere, der bør behandles på samme måde som EU-borgere med hensyn til navnlig visse sociale og økonomiske rettigheder;

    23.  påpeger endvidere, at indgåelse af bilaterale aftaler om forvaltning af indvandringsstrømme med oprindelseslandene vil muliggøre indgåelsen af et rigtigt partnerskab med disse lande med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring og menneskehandel, som især rammer de dårligst stillede grupper som kvinder og børn;

    24.  opfordrer EU's medlemsstater til at forfølge en fælles politik, som har til formål at bekæmpe ulovlig indvandring, menneskehandel og sort arbejde gennem koordinerede foranstaltninger og udveksling af erfaringer, hvor tilgangen baseres både på forebyggelse af sort arbejde og straf herfor gennem sanktioner mod virksomheder, som benytter ulovlige fremgangsmåder;

    25.  bemærker, at manglen på en aftale om overførsel og anerkendelse af velfærds- og pensionsydelser fortsat forhindrer personer fra lande uden for EU i at begynde på et nyt liv i deres oprindelsesland, og opfordrer Kommissionen til at overveje dette spørgsmål i forbindelse med forhandlingen af partnerskabsaftaler med lande uden for EU;

    26.  mener, at den samlede europæiske strategi for økonomisk indvandring ligeledes skal omfatte aktive foranstaltninger til social, kulturel og politisk integration af økonomiske indvandrere og deres familier i modtagerlandet, samtidig med at deres kulturelle mangfoldighed beskyttes ved at fremme Kommissionens konklusioner i dens årsrapport om indvandring og integration[2];

    27.  opfordrer indtrængende alle EU's medlemsstater til at ratificere FN's konvention om menneskerettigheder for vandrende arbejdstagere og deres familier;

    28.  glæder sig over den foranstaltning, som Kommissionen har lovet at iværksætte med hensyn til den særlige virkning, som ulovlig indvandring har på regionerne i EU’s yderste periferi[3], som på grund af deres geografiske beliggenhed, lille størrelse og isolation især er udsat for ulovlige indvandringsstrømme;

    29.  opfordrer til, at der tages hensyn til indvandrerkvindernes særlige behov ved udformningen og gennemførelsen af en generel politik for international indvandring, idet kvinderne udgør mere end halvdelen af alle indvandrere; mener, at ligestillingsspørgsmålet bør indgå specifikt i alle faser af indvandringsprocessen, og at der bør være særlig fokus på kvinderne i integrationspolitikkerne;

    30.  mener, at indvandringspolitik bør integreres i EU's sociale og økonomiske politik, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte en aktiv informationskampagne i EU-landene for at understrege de positive virkninger af indvandring og for at fremme bestræbelserne på at integrere indvandrere i modtagerlandene;

    31.  er enig i Rådets stærke fordømmelse (jf. Haag-programmet) af enhver form for racisme, antisemitisme og fremmedhad og opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med sit forslag om at give et bredere mandat til Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad, så det bliver til et Agentur for Menneskerettigheder;

    PROCEDURE

    Titel

    Forbindelserne mellem lovlig og ulovlig indvandring og integration af indvandrere

    Procedurenummer

    2004/2137(INI)

    Korresponderende udvalg

    LIBE

     

    Rådgivende udvalg
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    DEVE
    28.10.2004

    Udvidet samarbejde

    nej

    Rådgivende ordfører
      Dato for valg

    Alain Hutchinson
    6.10.2004

    Behandling i udvalg

    18.1.2005

    21.2.2005

     

     

     

    Dato for vedtagelse af forslag

    16.3.2005

    Resultat af den endelige afstemning

    for:

    imod:

    hverken/eller:

    33

    0

    0

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Alessandro Battilocchio, Margrietus van den Berg, Danutė Budreikaitė, Nirj Deva, Koenraad Dillen, Fernando Fern?ndez Martín, Michael Gahler, Hélène Goudin, Jana Hybášková, Filip Andrzej Kaczmarek, Glenys Kinnock, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Girts Valdis Kristovskis, Maria Martens, Miguel Angel Mart?nez Martínez, Gay Mitchell, Luisa Morgantini, Józef Pinior, José Ribeiro e Castro, Toomas Savi, Pierre Schapira, Frithjof Schmidt, Jürgen Schröder, María Elena Valenciano Martínez-Orozco og Jan Zahradil.

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Marie-Hélène Aubert, Ana Maria Gomes, Fiona Hall, Anne Van Lancker, Manolis Mavrommatis, Mario Mantovani og Gabriele Zimmer.

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere ( jf. art. 178, stk. 2)

    Javier Moreno Sánchez

    • [1]  World Economic and Social Survey 2004.
    • [2]  KOM(2004)0508 af 16.7.2004.
    • [3]  KOM(2004)0343 af 26.5.2004, punkt 2.3.1. (meddelelse om et styrket partnerskab for regionerne i EU’s yderste periferi).

    UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (18.3.2005)

    til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

    om forbindelserne mellem lovlig og ulovlig indvandring og integration af indvandrere
    (2004/2137(INI))

    Rådgivende ordfører: Rodi Kratsa-Tsagaropoulou

    FORSLAG

    Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

    1. bemærker, at de kvindelige lovlige indvandrere i EU ifølge de seneste tilgængelige oplysninger[1] udgør 4 % af EU's samlede befolkning, og at kun 44 % af disse kvinder er i beskæftigelse, mens 19 % er arbejdsløse, og opfordrer medlemsstaterne til at se nærmere på de bestående strukturer og organer (med henblik på effektivitet og tilstrækkelighed) og til at foretage sig noget på området, især hvad angår integrationen af kvindelige indvandrere i systemerne for uddannelse og faglig uddannelse, anerkendelse af deres faglige kvalifikationer og færdigheder, deres adgang til arbejdsmarkedet og udviklingen af deres iværksætterånd; opfordrer tillige Kommissionen til at undersøge denne dimension inden for rammerne af den europæiske strategi til fordel for beskæftigelse og social integration;

    2. konstaterer, at kvindelige lovlige indvandrere først og fremmest er beskæftiget med sort arbejde (inden for landbrug, madlavning, rengøring og husligt arbejde), og opfordrer medlemsstaterne til inden for rammerne af de bilaterale arbejdskonventioner om modtagelse af tredjelandes statsborgere eller ved hjælp af andre metoder at sikre, at kvindelige lovlige indvandrere kan arbejde under sikre forhold[2] i værtslandet, og at der i overensstemmelse med gældende fællesskabsret ikke sker forskelsbehandling; bekæmpelsen af sort arbejde til fordel for lovlig beskæftigelse er et vigtigt element i bekæmpelsen af den ulovlige økonomiske indvandring, som kvinder ofte er ofre for;

    3. bemærker, at kvindelige indvandrere, det være sig lovlige eller ulovlige, der arbejder inden for økonomiens grå områder, ikke har nogen social eller økonomisk beskyttelse, og opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres støtte og finansiering med henblik på at sikre, at disse kvinder beskyttes mod enhver form for misbrug og vold;

    4. har det som målsætning at begrænse den ulovlige indvandring og at sikre økonomisk og social integration af kvindelige lovlige indvandrere og opfordrer Kommissionen til at foreslå finansiering af særlige programmer for kvinder med oplysning om betingelserne for indvandreres indrejse og ophold i EU, oprettelse af uddannelsescentre til at undervise i de kvalifikationer, der er behov for i Europa, i værtslandets sprog og i deres forpligtelser og rettigheder samt gøre dem fortrolige med det generelle sociale og politiske miljø;

    5. påpeger forbindelsen mellem menneskehandel og ulovlig indvandring og opfordrer Kommissionen til at yde praktisk og økonomisk støtte til oprindelseslandene og til projekter, der gennemføres i oprindelseslandene, med henblik på at bekæmpe menneskehandel;

    6. erkender, at mange kvinder, der er ofre for menneskehandel, lever i EU som ulovlige indvandrere, og at de fleste af dem ikke har adgang til retlig eller social beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at være opmærksomme på disse kvinders situation og, i overensstemmelse med deres lovgivning, overveje permanent opholdstilladelse som et egnet middel til at bekæmpe menneskehandel;

    7. er bekendt med de vanskeligheder, som nyankomne indvandrere og især kvinder står over for, og opfordrer medlemsstaterne til at styrke dialogen og samarbejdet med indvandrerorganisationerne og de religiøse samfund med henblik på at sikre, at de forstår og respekterer de grundlæggende regler og værdier om menneskets værdighed med det formål at fremme deltagelsen og integrationen i det politiske, økonomiske og sociale liv og at styrke deres individuelle rettigheder, såsom retten til uddannelse, arbejde, økonomisk uafhængighed og sundhed samt reproduktive rettigheder

    8. er foruroliget over, at et af de kvindelige indvandreres største problemer fortsat er deres sprogkundskaber, og at 50% af de kvindelige indvandrere kun har den obligatoriske uddannelse, mens kun 17% har en videregående uddannelse, og opfordrer medlemsstaterne til at fremme unge kvindelige indvandreres adgang til værtslandenes almene og faglige uddannelsessystemer og til at fortsætte initiativerne til at involvere dem i uddannelse og kultur gennem programmerne Sokrates, Leonardo da Vinci, Kultur og Ungdom; finder det særlig vigtigt, at medlemsstaterne anerkender højtuddannede kvinders faglige kvalifikationer og færdigheder og sikrer at de får adgang til sprogundervisning, hvorved de sættes i stand til at leve op til deres store potentiale;

    9. opfordrer Kommissionen til, inden for rammerne af sin forpligtelse til at udarbejde en årlig statistisk rapport om indvandring med en statistisk analyse af de vigtigste indvandringstendenser i medlemsstaterne, at medtage indikatorer, troværdige og sammenlignelige data og oplysninger om kvindelige indvandrere, således at der gives et præcist billede af deres stilling og problemer.

    10. er bestyrtet over det stigende antal æresdrab på og forfølgelse af kvindelige indvandrere og de alvorlige krænkelser af disses rettigheder på grund af religiøs fanatisme og umenneskelige traditioner og opfordrer Kommissionen og Rådet til at forstærke bestræbelserne for at komme disse fænomener til livs og beskytte de truede kvinder.

    PROCEDURE

    Titel

    Forbindelserne mellem lovlig og ulovlig indvandring og integration af indvandrere

    Referencer

    2004/2137(INI)

    Korresponderende udvalg

    LIBE

    Rådgivende udvalg
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    FEMM
    28.10.2004

    Udvidet samarbejde

    Nej

    Ordfører
      Dato for valg

    Rodi Kratsa-Tsagaropoulou
    25.11.2004

    Behandling i udvalg

    24.1.2005

    16.3.2005

     

     

     

    Dato for vedtagelse af forslag

    17.3.2005

    Resultat af den endelige afstemning

    for:

    imod:

    hverken/eller:

    13

    0

    5

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Edit Bauer, Emine Bozkurt, Edite Estrela, Věra Flasarová, Nicole Fontaine, Lissy Gröner, Zita Gurmai, María Esther Herranz García, Anneli Jäätteenmäki, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Urszula Krupa, Astrid Lulling, Siiri Oviir, Christa Prets, Teresa Riera Madurell, Raül Romeva i Rueda, Anna Záborská

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Elisabeth Jeggle, Karin Jöns, Christa Klaß, Karin Resetarits, Marta Vincenzi

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

     

    • [1] 1 Eurostat, Statistics in Focus , Theme 3-2/2003, s. 1.
    • [2]  EU's lovgivning fastsætter allerede bestemte rettigheder (forordning (EØF) nr. 1408/71 (ΕFT 1971 II, s. 366) om anvendelse af de sociale sikringsordninger, direktiv 2000/43/ΕF (ΕFT L 180 af 19.7.2000, s. 22) og 2000/78/ΕF (ΕFT L 303 af 2.12.2000, s. 16) om forbud mod forskelsbehandling). Derudover findes der en række direktiver om emner som sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og om arbejdsvilkårene, som gælder for alle arbejdstagere uanset nationalitet.

    PROCEDURE

    Titel

    Forbindelserne mellem lovlig og ulovlig indvandring og integration af indvandrere

    Procedurenummer

    2004/2137(INI)

    Hjemmel i forretningsordenen

    art. 45

    Korresponderende udvalg
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    LIBE
    28.10.2004

    Rådgivende udvalg
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    AFET
    28.10.2004

    DEVE
    28.10.2004

    EMPL
    28.10.2004

    CULT
    28.10.2004

    FEMM
    28.10.2004

    Ingen udtalelse
      Dato for afgørelse

    AFET
    11.4.2005

    EMPL
    20.9.2004

    CULT
    25.11.2004

     

     

    Udvidet samarbejde
      Dato for meddelelse på plenarmødet

     

     

     

     

     

    Forslag til beslutning indeholdt i betænkningen

     

     

     

    Ordfører(e)
      Dato for valg

    Patrick Gaubert
    13.9.2004

     

    Oprindelig(e) ordfører(e)

     

     

    Behandling i udvalg

    24.11.2004

    16.3.2005

    31.3.2005

    26.4.2004

     

    Dato for vedtagelse

    26.4.2005

    Resultat af den endelige afstemning

    for:

    imod:

    hverken/eller:

    39

    8

    3

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Alexander Nuno Alvaro, Edit Bauer, Johannes Blokland, Mario Borghezio, Mihael Brejc, Maria Carlshamre, Michael Cashman, Giusto Catania, Charlotte Cederschiöld, Fausto Correia, Rosa Díez González, Antoine Duquesne, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Elly de Groen-Kouwenhoven, Lívia Járóka, Timothy Kirkhope, Ewa Klamt, Magda Kósáné Kovács, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Barbara Kudrycka, Romano Maria La Russa, Henrik Lax, Edith Mastenbroek, Jaime Mayor Oreja, Claude Moraes, Hartmut Nassauer, Lapo Pistelli, Martine Roure, Michele Santoro, Amalia Sartori, Inger Segelström, Frank Vanhecke, Ioannis Varvitsiotis, Manfred Weber, Tatjana Ždanoka

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Koenraad Dillen, Jeanine Hennis-Plasschaert, Sophia in 't Veld, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jean Lambert, Antonio Masip Hidalgo, Vincent Peillon, Herbert Reul, Marie-Line Reynaud, Kyriacos Triantaphyllides, Rainer Wieland, Panayiotis Demetriou

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

    Salvador Garriga Polledo, Ģirts Valdis Kristovskis

    Dato for indgivelse - A6

    3.5.2005

    A6‑0136/2005