Procedure : 2004/0072(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0138/2005

Indgivne tekster :

A6-0138/2005

Forhandlinger :

PV 07/06/2005 - 16

Afstemninger :

PV 08/06/2005 - 6.4

Vedtagne tekster :

P6_TA(2005)0226

BETÆNKNING     *
PDF 191kWORD 110k
4.5.2005
PE 347.305v02-00 A6-0138/2005

om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed

(KOM(2004)0227 – C6‑0039/2004 – 2004/0072(CNS))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Dariusz Rosati

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed

(KOM(2004)0227 – C6‑0039/2004 – 2004/0072(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2004)0227)(1),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0039/2004),

–   der henviser til artikel 27 i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed(2),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6‑0138/2005),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag

 

Ændringsforslag

Ændringsforslag 1

BETRAGTNING -1 (ny)

 

(-1) Tretten år efter udløbet af den i artikel 14 i EF-traktaten fastsatte periode er målsætningen heri stadig ikke opfyldt for tobak, alkoholholdige drikkevarer og mineralolier. Der må gøres en fornyet indsats for at øge den frie bevægelighed for de varer, der er pålagt punktafgift, og for at indføre det indre marked på dette område.

Begrundelse

Det skal præciseres, at sigtet med dette direktiv udspringer af et ønske om at gennemføre en fuldstændig harmonisering af punktafgifterne.

Ændringsforslag 2

BETRAGTNING 2

(2) Siden da har man kunnet konstatere, at selv om tallene for bevægelser inden for Fællesskabet af varer, for hvilke der er erlagt afgifter, stadig er forholdsvis beskedne, har flere og flere erhvervsdrivende og privatpersoner siden denne første undersøgelse forsøgt at fortolke bestemmelserne i artikel 7 til 10 på en sådan måde, at de kan legitimere en handelspraksis, der gør det muligt at erlægge punktafgiften i den medlemsstat, hvor varerne anskaffes. Desuden har stigningen i antallet af internettransaktioner samt afskaffelsen af det toldfrie salg for personer, der rejser inden for Fællesskabets grænser, ført til en øget anvendelse af de ovennævnte bestemmelser. Med udgangspunkt i en ny undersøgelse, der blev indledt i januar 2002, og som henvendte sig såvel til de nationale administrationer som de berørte dele af erhvervslivet, har Kommissionen udarbejdet en rapport om anvendelsen af artikel 7 til 10 i direktiv 92/12/EØF.

(2) Siden da har man kunnet konstatere, at selv om tallene for bevægelser inden for Fællesskabet af varer, for hvilke der er erlagt afgifter, stadig er forholdsvis beskedne, har flere og flere erhvervsdrivende siden denne første undersøgelse prøvet at fortolke bestemmelserne i artikel 7 til 10 på en sådan måde, at de kan legitimere en handelspraksis, der gør det muligt at erlægge punktafgiften i den medlemsstat, hvor varerne anskaffes, ligesom et stigende antal privatpersoner køber varer til egen brug i en anden medlemsstat, for hvilke der på lovlig vis betaler punktafgift i den medlemsstat, hvor varerne er anskaffet. Desuden har stigningen i antallet af internettransaktioner samt afskaffelsen af det toldfrie salg for personer, der rejser inden for Fællesskabets grænser, ført til en øget anvendelse af de ovennævnte bestemmelser. Med udgangspunkt i en ny undersøgelse, der blev indledt i januar 2002, og som henvendte sig såvel til de nationale administrationer som de berørte dele af erhvervslivet, har Kommissionen udarbejdet en rapport om anvendelsen af artikel 7 til 10 i direktiv 92/12/EØF.

Begrundelse

Af hensyn til klarheden er det vigtigt i denne betragtning at fastslå, at indkøb af punktafgiftspligtige varer i andre lande er i kraftig stigning, og at betaling af punktafgiften i den medlemsstat, hvor varerne er anskaffet, er fuldt ud legitim, forudsat varen udelukkende er til egen brug.

Ændringsforslag 3

BETRAGTNING 6

(6) I artikel 7 skelnes der mellem forskellige situationer, hvor punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, oplægges i erhvervsmæssigt øjemed i en anden medlemsstat, men det fremgår ikke klart, hvem der er ansvarlig for erlæggelse af punktafgiften i bestemmelsesmedlemsstaten i de forskellige situationer. Man bør derfor for hver enkelt af de relevante situationer utvetydigt fastslå, hvem der er ansvarlig for erlæggelse af punktafgiften, samt hvilke forpligtelser der skal overholdes i bestemmelsesmedlemsstaten.

(6) I artikel 7 skelnes der mellem forskellige situationer, hvor punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, oplægges i erhvervsmæssigt øjemed i en anden medlemsstat, men det fremgår ikke klart, hvem der er ansvarlig for erlæggelse af punktafgiften i bestemmelsesmedlemsstaten i de forskellige situationer. Man bør derfor for hver enkelt af de relevante situationer utvetydigt fastslå, hvem der er ansvarlig for erlæggelse af punktafgiften, samt hvilke forpligtelser der skal overholdes i bestemmelsesmedlemsstaten med henblik på en harmonisering af medlemsstaternes nationale lovgivning på dette område.

Begrundelse

Ud fra et ønske om at lette den frie bevægelighed for varer, der er pålagt punktafgifter, og om at gennemføre det indre marked på dette område.

Ændringsforslag 4

BETRAGTNING 7

(7) I disse situationer bør man endvidere forenkle de forpligtelser, der skal overholdes af personer, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor varerne oplægges, men som er ansvarlige for erlæggelsen af punktafgiften, samtidig med at man giver de berørte medlemsstaters myndigheder mulighed for at udøve en mere effektiv kontrol med varebevægelser.

(7) I disse situationer bør man endvidere forenkle de forpligtelser, der skal overholdes af personer, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor varerne oplægges, men som er ansvarlige for erlæggelsen af punktafgiften, samtidig med at man giver de berørte medlemsstaters myndigheder mulighed for at udøve en mere effektiv kontrol med varebevægelser for at gennemføre det indre marked med hensyn til punktafgifter.

Begrundelse

Ud fra et ønske at overholde traktaterne, når det gælder punktafgifter.

Ændringsforslag 5

BETRAGTNING 13

(13) Medlemsstaternes mulighed for at operere med vejledende niveauer med henblik på at kunne fastslå, om varer oplægges i erhvervsmæssigt øjemed eller til privatpersoners egen brug, bør udgå. Disse vejledende restriktioner kan i øvrigt aldrig i sig selv af myndighederne bruges til at retfærdiggøre en beslutning om, at en oplægning af punktafgiftsbelagte varer er af erhvervsmæssig karakter. Vejledende restriktioner skal derfor kun ses som retningslinjer, som myndigheder giver deres embedsmænd i forbindelse med kontrol.

(13) Medlemsstaternes mulighed for at operere med vejledende niveauer med henblik på at kunne fastslå, om varer oplægges i erhvervsmæssigt øjemed eller til privatpersoners egen brug, bør udgå. Disse vejledende restriktioner er alt for ofte blevet anvendt som obligatoriske i nogle medlemsstater og har i praksis ført til forskelsbehandling, hvilket er i strid med principperne for det indre marked. Vejledende restriktioner skal derfor kun ses som retningslinjer, som myndigheder giver deres embedsmænd i forbindelse med kontrol og bør ikke være det eneste kriterium, der anvendes til at fastslå, om punktafgiftspligtige varer oplægges til privatpersoners egen brug eller i erhvervsmæssigt øjemed.

Begrundelse

Der har været mange vanskeligheder forbundet med at gennemføre direktiv 92/12/EF på grund af de vejledende niveauer, der er nævnt i artikel 9. Derfor skal det tydeligt anføres, at de vejledende niveauer udelukkende er nationale kriterier blandt andre kriterier, der skal vurderes.

Ændringsforslag 6

BETRAGTNING 14

(14) Artikel 9, stk. 3, bør udgå, eftersom det ikke er formålstjenligt at bibeholde en fiskal bestemmelse, der giver medlemsstaterne mulighed for at fravige det i artikel 8 indeholdte princip i forbindelse med sikkerhed hvad angår transport af mineralolier.

udgår

Begrundelse

At bekæmpe grænsehandelen med mineralolie er en betydelig udfordring, især i de nye medlemsstater. Med Kommissionens forslag gøres der et forsøg på at omklassificere mineralolie, hvis der er benyttet en atypisk transportform, så den bliver til transport til egen brug. I dette tilfælde vil der kun blive opkrævet afgifter af mineralolier i den medlemsstat, hvor varerne erhverves. Sigtet er at hindre enhver form for udvanding af den gældende ordning, og den vil derfor gøre budgetet mere korrekt.

Ændringsforslag 7

ARTIKEL 1, NR. 3, LITRA B

Artikel 9, stk. 2 (direktiv 92/12/EØF)

b) stk. 2 affattes således:

b) stk. 2 affattes således:

“2. For at kunne afgøre, om de i artikel 8 omhandlede varer er bestemt til erhvervsmæssige formål, skal medlemsstaterne tage hensyn til følgende:

“2. De i artikel 8 omhandlede varer anses for at være erhvervet af privatpersoner til eget brug, medmindre det kan godtgøres, at de er bestemt til erhvervsmæssige formål, under hensyntagentage hensyn til en kombination af følgende:

a) den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af varerne, og årsagerne hertil

a) den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af varerne, og årsagerne hertil

b) stedet, hvor varerne befinder sig, eller i givet fald den anvendte transportform

b) stedet, hvor varerne befinder sig, eller i givet fald den anvendte transportform

c) ethvert dokument vedrørende varerne

c) ethvert dokument vedrørende varerne

d) varernes art

d) varernes art

e) varernes mængde.”

e) varernes mængde.

Kommissionen foretager en undersøgelse og en vurderingaf de eksisterende vejledende mængder, der har fungeret som retningslinjer for de kompetente nationale myndigheder vurdering af, hvorvidt varerne er af erhvervsmæssige eller ikke-erhvervsmæssige karakter.

(1)

Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)

EFT L 76 af 23.3.1992, s. 1. Direktiv senest ændret ved direktiv 2004/106/EF (EFT L 359 af 4.12.2004, s. 30).


BEGRUNDELSE

1. Generelle betragtninger

Opkrævelse af punktafgifter og reguleringen af dem på fællesskabsplan påvirker handelens omfang inden for EU, det indre markeds funktion og ikke mindst medlemsstaternes budgetter samt indirekte EU-budgettet. Det kan også bidrage til opnåelsen af andre vigtige politiske mål såsom sundhedspolitik. Da det nu er 13 år siden, at Rådets direktiv 92/12/EØF blev vedtaget, var det på høje tid at tilpasse det til den udvikling, der i mellemtiden er sket på markedet for punktafgiftspligtige varer, særlig den betydelige udvikling af fjernsalg.

I betragtning af ovennævnte mener ordføreren, at ethvert forsøg på at modernisere eksisterende EU-regler om punktafgifter skal være i overensstemmelse med følgende fire punkter:

1)   de nye regler skal følge strukturen i modellen for det indre marked, dvs. de skal bidrage til at fjerne hindringer uden at give anledning til ny forskelsbehandling i eller hindringer for handelen.

    2)   De skal bidrage til at gøre procedurerne enklere, billigere og mere gennemsigtige for detailhandlere og forbrugere.

    3)   De må ikke bevirke omvæltninger i nationale skatteindtægter, og der skal tages passende hensyn til medlemsstaternes legitime interesse i at sikre en tilstrækkelig budgetindtægt fra punktafgifter.

4)   I tilfælde, hvor enkelte medlemsstater finder det nødvendigt, skal de også afspejle de nationale sundhedspolitikker.

Efter at have gennemgået Kommissionens forslag efter disse retningslinjer kan ordføreren bekræfte, at det er i overensstemmelse med ovenstående punkter og vil være en reel forbedring af den nuværende situation. På grundlag af 10 års iagttagelse af de relevante markeder og en omfattende tilbagemelding fra alle berørte parter afspejles og afvejes medlemsstaternes, selskabers og privatpersoner interesser i forslaget.

Europa-Parlamentet bør derfor glæde sig over Kommissionens forslag, der har til formål at styrke fællesskabslovgivningen på dette område. Samtidig er det beklageligt, at Parlamentet i et vigtigt spørgsmål som dette stadig kun har høringsret.

Det skal imidlertid bemærkes, at trods de foreslåede forenklinger og forbedringer er der stadig for mange regler for handelen med punktafgiftspligtige varer. Den er endvidere underlagt besværlige administrative procedurer og kræver stadig megen kontrol på grund af de meget forskellige punktafgiftssatser. I denne forbindelse mener ordføreren, at en gradvis harmonisering af punktafgifter i EU på mellemlang sigt vil være den bedste løsning herpå, og han vil støtte Kommissionen i dens fremtidige forsøg på at mindske den nuværende forskel mellem satserne i EU. I betragtning af proceduren med enstemmighed kan ordføreren kun opfordre medlemsstaterne til at overveje, hvor effektivt det indre marked er set ud fra dette synspunkt.

2. Gennemgang

Med Kommissionens forslag ændres artikel 7-10 i direktiv 92/12/EØF med henblik på at gøre kontrollen med omsætningen af punktafgiftspligtige varer mere ensartet og tilpasse dem til fjernsalg.

I artikel 7 udgør de foreslåede ændringer en velkommen tydeliggørelse af bestemmelsen. Det betyder, at for varer, der er bestemt til erhvervsmæssige formål, skal punktafgiften betales i bestemmelseslandet, hvorimod punktafgiften for varer, der købes til egen brug, skal betales i forbrugslandet. Der indføres også større fleksibilitet til at fastlægge, hvem der skal betale afgiften, primært af praktiske grunde. Der indføres imidlertid undtagelser for varer om bord på fly og fartøjer, der bevæger sig over to medlemsstaters territorium, og som ikke udbydes til salg i en af de to medlemsstater.

En nyformulering af artikel 8 udvider direktivet til at omfatte fjernsalg, idet det slås fast, at omsætning af punktafgiftspligtige varer bestemt til privatpersoners egen brug kan ske "på vegne af" den person, der køber varen, samt udføres af personen selv. Dette gælder særlig gaver samt fjernsalg og må betragtes som en passende ajourføring af direktivet. I den generelle bestemmelse om varer, der købes til privatpersoners egen brug, fastsættes det, at der skal betales punktafgift i forbrugslandet. Der indføres imidlertid en undtagelse for tobaksvarer, da medlemsstaternes mulighed for at gennemføre sundhedspolitiske målsætninger ved hjælp af skattemæssige foranstaltninger som fastsat i traktaten ellers ville blive svækket. Derfor skal den punktafgift, der skal betales for disse varer, opkræves i bestemmelseslandet.

Den foreslåede ændring af artikel 9 i direktivet har givet anledning til megen diskussion i Rådet, da Kommissionen ligefrem foreslår at ophæve de "vejledende mængder", som medlemsstaternes myndigheder anvender til at fastslå, om punktafgiftspligtige varer er beregnet til privatpersoners egen brug eller til erhvervsmæssige formål. I praksis har disse vejledende mængder ikke længere vejledende karakter, og toldmyndighederne i en række medlemsstater anvender dem som obligatoriske mængder. Kommissionen har foretrukket derfor at afskaffe dem helt og alene anvende den medførte mængde varer som et af de kriterier, myndighederne skal vurdere. I den nye udformning giver artikel 9, stk. 2, i direktivet dog omfattende skønsmæssige beføjelser til medlemsstaternes myndigheder, når de skal vurdere "mistænkelige" forsendelser. Ordføreren fandt derfor, at det var nødvendigt at foreslå ændringer på dette punkt til tydeliggørelse af forhåndsformodningen om manglende skyld og bevisbyrden.

Ændringerne af artikel 10 skyldes primært tilføjelsen til artikel 8, som har til formål at ajourføre de forskellige definitioner og begreber, således at de kommer til at omfatte fjernsalg, samt at fjerne dobbelttydigheder i forbindelse med "skatterepræsentanter", forenkle proceduren og indarbejde erfaringer fra et pilotprojekt, der udføres af Frankrig og Belgien.

3. Konklusion

Ordføreren glæder sig over og støtter Kommissionens forslag, der har til formål at fremme grænseoverskridende handel med punktafgiftspligtige varer i EU. I forslaget behandles e-handel og fjernsalg, der er steget voldsomt i den seneste tid, samt forskelsbehandling på grundlag af vejledende niveauer, som toldmyndighederne kun anvender i utilstrækkelig grad. Disse varers fri bevægelighed bliver i stadig højere grad til virkelighed for EU-borgerne. Endvidere bidrager den foreslåede tekst til at forenkle administrationen og tydeliggør ordningen for ikke-erhvervsmæssig anvendelse af varer. Derfor kan ordføreren kun understrege forslagets vigtighed set ud fra en langsigtet gradvis harmonisering af punktafgiftssatser.

Ordføreren glæder sig også over Kommissionens strategi, der er baseret på en undersøgelse fra 2002 af de nationale myndigheder og erhvervsdrivende, der omsætter punktafgiftspligtige varer inden for Fællesskabet. Det er en udmærket måde til at vurdere, om lovgivningen bliver håndhævet, og den bør fremmes, hvor det er muligt. Derfor opfordrer ordføreren Kommissionen til at bibeholde denne strategi, når virkningen og de positive resultater af ændringerne skal evalueres. Senest fem år efter dette direktivs ikrafttræden skal Kommissionen til Europa-Parlamentet fremsende en vurdering af virkningerne af den ændrede lovgivning for toldmyndigheder, erhvervsdrivende, individuelle kunder, der køber varer i et andet land end deres hjemland, og på medlemsstaters indtægter. Resultatet af denne vurdering bør anvendes som grundlag for yderligere forbedringer af det indre markeds funktion.

22.3.2005

UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed

(KOM(2004)0227 – C6‑0039/2004 – 2004/0072(CNS))

Rådgivende ordfører: Jacques Toubon

KORT BEGRUNDELSE

Som følge af de historiske og kulturelle forskelle mellem medlemsstaterne har disse, allerede inden det indre markeds tilblivelse, anvendt meget forskellige afgiftssystemer og meget forskellige ordninger for punktafgiftspligtige varer.

For at finde en løsning på denne situation blev der indgået en aftale med Rådets direktiv 92/12/CEE om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer(1), om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed af 25. februar 1992. Der henvises til, at der ved valget af disse varer er taget hensyn til den offentlige sundhed, miljøbeskyttelse og energibesparelse. Takket være ordningen kan varerne bevæge sig frit under en ordning for suspension af punktafgifterne uden kontrol ved Fællesskabets grænser. Her gælder princippet om beskatning i forbrugsmedlemsstaten.

I medfør af artikel 27 i direktiv 92/12/EØF skal Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed, inden den 1. januar 1997 på grundlag af en rapport fra Kommissionen vurdere artikel 7, 8, 9 og 10 og i givet fald vedtage de nødvendige ændringer. Selv om vurderingen af disse artikler har taget længere tid end forudset, er det dem, der nu er til behandling.

Ordføreren skal understrege, at Europa-Parlamentet endnu ikke er blevet inddraget i denne ændring i henhold til proceduren med fælles beslutningstagning, og at Rådet stadig træffer afgørelse med enstemmighed i spørgsmål vedrørende direkte og indirekte beskatning. Parlamentet bør dog i overensstemmelse med sine høringsfunktioner tillægge dette spørgsmål den største betydning, idet to principper støder sammen her: det indre marked og beskyttelsen af den offentlige sundhed.

De forslag til ændring, som behandles i det foreliggende tilfælde, omfatter erhvervsmæssige transaktioner, salg til privatpersoner og fjernsalg . Sigtet med ændringerne er at tydeliggøre, forenkle og harmonisere bestemmelserne i forbindelse med varebevægelser, for hvilke punktafgiften allerede er erlagt i en medlemsstat for de pågældende varers vedkommende samt at liberalisere disse bevægelser, så de europæiske forbrugere kan drage fuld fordel af det indre marked, samtidig med at medlemsstaternes skatteindtægter sikres. Ordningen for beskatning af handelen inden for Fællesskabet afhænger af disses mål, nemlig om de er erhvervsmæssige eller ej.

De vigtigste ændringer i medfør af denne ændring er følgende:

Transport til erhvervsmæssige formål (artikel 7)

Med henblik på at præcisere de regler, der gælder for punktafgiftspligtige varer, der erhverves af privatpersoner og transporteres af dem selv eller på deres vegne, men som ikke er beregnet til egen brug, foreslås det, at det tydeligt bør fremgå, at punktafgiften opkræves i bestemmelsesmedlemsstaten. Der indføres derfor lovbestemmelser, der gør det muligt for medlemsstater at opkræve punktafgiften hos de personer, der er involveret i en varebevægelse inden for Fællesskabet (artikel 7, stk. 3), ligesom der fastsættes bestemmelser om, at punktafgifter, der oprindeligt er erlagt i den medlemsstat, hvor varerne blev anskaffet, godtgøres, når der er betalt afgift i bestemmelsesmedlemsstaten (artikel 7, stk. 6, og artikel 10, stk. 4). I denne sammenhæng benyttes det forenklede ledsagedokument.

Transport til ikke-erhvervsmæssige formål (artikel 8)

Det foreslås i teksten at liberalisere og forenkle den ordning, som gælder for privatpersoners fjernkøb, så de ikke længere er nødt til selv at transportere de erhvervede varer. Varerne skal således kunne transporteres af en tredjemand. Alle bevægelser, der vedrører varer, som er beregnet til en privatpersons egen brug, skal kun beskattes i den medlemsstat, hvor de erhverves. Denne ændring gælder for de tre berørte varekategorier, dvs. mineralolier, alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer. Desuden gælder samme regel også for forsendelser af en privatperson til en anden privatperson.

Der gælder dog en undtagelse fra dette overordnede princip for tobaksvarer, som transporteres af en tredjemand på vegne af en privatperson. Selv om teksten ikke er særlig klar, må det antages, at disse varer beskattes af bestemmelsesmedlemsstaten. Det må stærkt formodes, at nogle medlemsstater ønsker det nye overordnede princip anvendt også for tobaksvarer.

Da endelig mineralolier kun sjældent transporteres til erhvervsmæssige formål, er det indlysende, at ændringerne, sådan som de er formuleret, i første række vil gælde for de alkoholholdige drikkevarer. Til trods for at der ikke foreligger nogen konsekvensanalyse af liberaliseringens økonomiske følgevirkninger, imødeser Kommissionen ikke en eksplosiv forøgelse af disse aktiviteter.

I øvrigt bortfalder de "vejledende (og valgfrie) restriktioner" (artikel 9) (dvs. 800 cigaretter, 10 l spiritus, 90 l vin et 110 l øl). Restriktionerne kan eventuelt udgøre et element, som der skal tages hensyn til med henblik på at skelne mellem varer til eget brug og erhvervsmæssige formål. Bestemmelserne har ofte givet anledning til særdeles restriktive fortolkninger fra nogle medlemsstaters side. Nogle regeringer ønsker således, at de vejledende restriktioner stik imod indholdet i Kommissionens forslag ændres til faste grænser.

Over for dem som mener, at ophævelsen vil vanskeliggøre kampen mod smugleri, skal ordføreren minde om, at afskaffelsen af de vejledende mængder på ingen måde rokker ved princippet om, at det kun er de varer, som er erhvervet og transporteret af en privatperson til eget brug, der ikke pålægges punktafgifter i bestemmelsesmedlemsstaten. Der er dermed intet til hinder for, at en medlemsstat anvender de vejledende restriktioner som et element i sit nationale kontrolsystem. Rygning og alkoholmisbrug skal bekæmpes med en harmonisering af afgifterne og ikke ved begrænsninger af varernes frie bevægelighed, hvad der er i strid med principperne for det indre marked.

Med hensyn til de nye artikler 10a, 10b og 10c, som vedrører ordningen for henholdsvis tab og mankoer samt overtrædelser ved transport inden for Fællesskabet af varer, som allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, er der efter ordførerens opfattelse ingen særlige problemer, forudsat der eksempelvis stilles forslag om en "kvikskranke" svarende til det, som gælder i forbindelse med momsbetaling.

Problemet med at definere begrebet "til egen brug" er uden tvivl det vanskeligste i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 91/12/EØF. Det er sigtet med ændringsforslagene at skabe klarhed om dette begreb.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag  Ændringsforslag

Ændringsforslag 1

BETRAGTNING -1 (ny)

 

(-1) Tretten år efter udløbet af den i artikel 14 i EF-traktaten fastsatte periode er målsætningen heri stadig ikke opfyldt for tobak, alkoholholdige drikkevarer og mineralolier. Der må gøres en fornyet indsats for at øge den frie bevægelighed for de varer, der er pålagt punktafgift, og for at indføre det indre marked på dette område.

Or. fr

Begrundelse

Det skal præciseres, at sigtet med dette direktiv udspringer af et ønske om at gennemføre en fuldstændig harmonisering af punktafgifterne.

Ændringsforslag 2

BETRAGTNING 4

(4) Begrebet “erhvervsmæssige formål” bør defineres som værende “andre formål end privatpersoners egen brug”, så det tydeligt fremgår, at princippet om opkrævning af punktafgift på varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, men som oplægges i erhvervsmæssigt øjemed i en anden medlemsstat samt de dertil knyttede procedurer, i fuldt omfang finder anvendelse i forbindelse med varer, der oplægges af privatpersoner til anden end egen brug.

(4) Begrebet “erhvervsmæssige formål” bør defineres som værende “andre formål end privatpersoners egen brug”, så det tydeligt fremgår, at princippet om opkrævning af punktafgift på varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, men som oplægges i erhvervsmæssigt øjemed i en anden medlemsstat samt de dertil knyttede procedurer, i fuldt omfang finder anvendelse i forbindelse med varer, der oplægges af privatpersoner til anden end egen brug. Ved "egen brug" forstås anskaffelse af varer i mindre omfang udelukkende til privat brug.

Or. fr

Begrundelse

Definitionen af begrebet "egen brug" er utvivlsomt det vanskeligste problem ved anvendelsen af direktiv 92/12/EØF. Med dette begreb kan det hindres, at en privatperson transporterer varer i betydeligt omfang under påberåbelse af, at de er til egen brug, mens de i virkeligheden er beregnet til erhvervsmæssige formål (normalt er der tale om alkohol og cigaretter til afsætning på et parallelmarked, bl.a. til natklubber o.l., som sælger sådanne varer, uden at det indgår i deres omsætning).

Ændringsforslag 3

BETRAGTNING 6

(6) I artikel 7 skelnes der mellem forskellige situationer, hvor punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, oplægges i erhvervsmæssigt øjemed i en anden medlemsstat, men det fremgår ikke klart, hvem der er ansvarlig for erlæggelse af punktafgiften i bestemmelsesmedlemsstaten i de forskellige situationer. Man bør derfor for hver enkelt af de relevante situationer utvetydigt fastslå, hvem der er ansvarlig for erlæggelse af punktafgiften, samt hvilke forpligtelser der skal overholdes i bestemmelsesmedlemsstaten.

(6) I artikel 7 skelnes der mellem forskellige situationer, hvor punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, oplægges i erhvervsmæssigt øjemed i en anden medlemsstat, men det fremgår ikke klart, hvem der er ansvarlig for erlæggelse af punktafgiften i bestemmelsesmedlemsstaten i de forskellige situationer. Man bør derfor for hver enkelt af de relevante situationer utvetydigt fastslå, hvem der er ansvarlig for erlæggelse af punktafgiften, samt hvilke forpligtelser der skal overholdes i bestemmelsesmedlemsstaten med henblik på en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning på dette område.

Or. fr

Begrundelse

Ud fra et ønske om at lette den frie bevægelighed for varer, der er pålagt punktafgifter, og om at gennemføre det indre marked på dette område.

Ændringsforslag 4

BETRAGTNING 7

(7) I disse situationer bør man endvidere forenkle de forpligtelser, der skal overholdes af personer, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor varerne oplægges, men som er ansvarlige for erlæggelsen af punktafgiften, samtidig med at man giver de berørte medlemsstaters myndigheder mulighed for at udøve en mere effektiv kontrol med varebevægelser.

(7) I disse situationer bør man endvidere forenkle de forpligtelser, der skal overholdes af personer, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor varerne oplægges, men som er ansvarlige for erlæggelsen af punktafgiften, samtidig med at man giver de berørte medlemsstaters myndigheder mulighed for at udøve en mere effektiv kontrol med varebevægelser for at gennemføre det indre marked med hensyn til punktafgifter.

Or. fr

Begrundelse

Ud fra et ønske at overholde traktaterne, når det gælder punktafgifter.

Ændringsforslag 5

ARTIKEL 1, NR. 1

Artikel 7, stk. 1, afsnit 2 (direktiv 92/12(EØF)

Alle andre formål med varer end privatpersoners egen brug anses som brug i erhvervsmæssigt øjemed.

Alle andre formål med varer end privatpersoners egen brug anses som brug i erhvervsmæssigt øjemed. Ved "egen brug" forstås anskaffelse af varer i mindre omfang udelukkende til privat brug.

Or. fr

Begrundelse

Definitionen af begrebet "egen brug" er utvivlsomt det vanskeligste problem ved anvendelsen af direktiv 92/12/EØF. Med dette begreb kan det hindres, at en privatperson transporterer varer i betydeligt omfang under påberåbelse af, at de er til egen brug, mens de i virkeligheden er beregnet til erhvervsmæssige formål. (normalt er der tale om alkohol og cigaretter til afsætning på et parallelmarked, bl.a. til natklubber o.l., som sælger sådanne varer, uden at det indgår i deres omsætning).

Ændringsforslag 6

ARTIKEL 1, NR. 2

Artikel 8, stk. 1 (direktiv 92/12(EØF)

I forbindelse med varer, der erhverves af privatpersoner til egen brug, og som transporteres fra en medlemsstat til en anden af privatpersonen selv, opkræves punktafgiften i den medlemsstat, hvor varerne erhverves.

I forbindelse med varer, der erhverves af privatpersoner til egen brug, dvs. til privat brug i mindre mængder, og som transporteres fra en medlemsstat til en anden af privatpersonen selv, opkræves punktafgiften i den medlemsstat, hvor varerne erhverves.

Or. fr

Begrundelse

Ændringsforslag, hvis sigte er en samordning. Når det også i artikel 8 fastslås, at anvendelsen skal være i mindre mængder og til privat brug, styrkes indholdet i artikel 7som en logisk følge heraf.

PROCEDURE

Titel

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed

Referencer

(KOM(2004)0227 – C6‑0039/2004 – 2004/0072(CNS))

Korresponderende udvalg

ECON

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO
15.9.2004

Udvidet samarbejde

nej

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Jacques Toubon
31.8.2004

Behandling i udvalg

1.2.2005

2.2.2005

15.3.2005

 

 

Dato for vedtagelse af ændringsforslag

16.3.2005

Resultat af den endelige afstemning

for:

imod:

hverken/eller:

29

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Charlotte Cederschiöld, Bert Doorn, Mia De Vits, Janelly Fourtou, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour,Christopher Heaton-Harris, Anna Hedh, Edit Herczog, Anneli Jäätteenmäki, Henrik Dam Kristensen, Alexander Lambsdorff, Kurt Lechner, Lasse Lehtinen, Manuel Medina Ortega, Zita Pleštinská, Zuzana Roithová, Luisa Fernanda Rudi Ubeda, Andreas Schwab, Heide Rühle, József Szájer, Jacques Toubon, Barbara Weiler, Phillip Whitehead

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jean-Claude Fruteau (for Arlene McCarthy), Benoît Hamon (for Béatrice Patrie), Bogusław Liberadzki (for Mercedes Bresso), Joseph Muscat (for Bernadette Vergnaud), Alexander Stubb (for Joachim Wuermeling),

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

PROCEDURE

Titel

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed

Referencer

KOM(2004)0227 – C6-0039/2004 – 2004/0072(CNS)

Retsgrundlag

art. 93 EF

Hjemmel i forretningsordenen

art. 51

Dato for høring af EP

24.5.2004

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON
15.9.2004

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO
15.9..2004

 

 

 

 

Ingen udtalelse(r)
  Dato for afgørelse

 

 

 

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet

 

 

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Dariusz Rosati
13.9.2004

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Forenklet procedure
  Dato for afgørelse

 

Anfægtelse af retsgrundlaget
  Dato for udtalelse fra JURI

 

 

 

Ændring af bevillingsrammen
  Dato for udtalelse fra BUDG

 

 

 

Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
  Dato for afgørelse på plenarmødet

 

Høring af Regionsudvalget
  Dato for afgørelse på plenarmødet


Behandling i udvalg

14.3.2005

0.0.0000

0.0.0000

 

 

Dato for vedtagelse

26.4.2005

Resultat af den endelige afstemning

for:

imod:

hverken/eller:

30

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, Paolo Cirino Pomicino, Jan Christian Ehler, Elisa Ferreira, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Ian Hudghton, Sophia in 't Veld, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Kurt Joachim Lauk, Astrid Lulling, John Purvis, Alexander Radwan, Dariusz Rosati, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Peter Skinner, Margarita Starkevičiute, Sahra Wagenknecht, Lars Wohlin

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Mia De Vits, Harald Ettl, Anna Ibrisagic, Ona Juknevičienė, Thomas Mann, Antonis Samaras, Charles Tannock, Corien Wortmann-Kool

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Dato for indgivelse - A[6]

4.5.2005

A6-0138/2005

Bemærkninger

...

(1)

Der er tale om forarbejdede tobaksvarer, mineralolier og alkoholholdige drikkevarer.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik