BETÆNKNING om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om fremme af teknologi til bæredygtig udvikling: En EU-handlingsplan for miljøteknologi
11.5.2005 - (2004/2131(INI))
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Riita Myller
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om fremme af teknologi til bæredygtig udvikling: En EU-handlingsplan for miljøteknologi
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om fremme af teknologi til bæredygtig udvikling: En EU-handlingsplan for miljøteknologi (KOM(2004)0038),
– der henviser til EF-traktatens artikel 6 og 174, Cardiff-processen (konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Cardiff den 15.-16. juni 1998) og strategien for bæredygtig udvikling (konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Gøteborg den 15.-16. juni 2001),
– der henviser til Lissabon-strategien (konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002),
– der henviser til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling og til Johannesburg-gennemførelsesplanen (2002),
– der henviser til konklusionerne om Ren, effektiv, konkurrencedygtig: Mulighederne for øko-effektive nyskabelser inden for Lissabon-processen (konklusionerne fra samlingen i Rådet (Miljø) den 14. oktober 2004),
– der henviser til Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram[1],
– der henviser til Det Europæiske Fællesskabs femte[2] og sjette[3] rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration,
– der henviser til sin beslutning af 21. april 2004 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om integreret produktpolitik - miljøpåvirkninger set i et livscyklusperspektiv[4],
– der henviser til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet[5],
– der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om den vedvarende energis andel i EU (KOM(2004)0366),
– der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Fremtiden skaber vi i fællesskab - Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013 (KOM(2004)0101),
– der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om inddragelse af miljøhensyn i den europæiske standardisering (KOM(2004)0130),
– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument "A handbook on environmental public procurement" (SEK(2004)1050),
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6‑0141/2005),
A. der henviser til, at bæredygtig udvikling - dvs. udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe de fremtidige generationers behov i fare - er en klar målsætning for Den Europæiske Union,
B. der henviser til, at bæredygtig udvikling i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Gøteborg bygger på tre søjler, nemlig miljøbeskyttelse, økonomisk udvikling og social samhørighed,
C. der henviser til, at bæredygtig udvikling ikke kan opnås uden udvikling af ny miljøteknologi og innovationer,
D. der henviser til, at Lissabon-strategien, som går ud på at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed, har behov for målsætninger for de økonomiske, sociale og miljømæssige politikker, som er gensidigt sammenhængende og i stand til at skabe en forstærket økonomisk vækst,
E. der henviser til, at det er af vital betydning i denne forbindelse at styrke og udnytte de positive synergier mellem miljøbeskyttelse og konkurrenceevne og at afkoble økonomisk vækst fra miljøbelastning, og der henviser til, at miljøteknologi (al teknologi, hvis anvendelse er væsentligt mindre miljøskadelig hvad angår de samlede miljøindvirkninger end relevante alternativer) er et vigtigt middel til opnåelse heraf,
F. der henviser til, at kun en tilstrækkelig stor efterspørgsel efter miljøvenlig teknologi kan fremskynde processen med at få innovationer ud på markedet (fra forskning over produktudvikling, produktion, lancering til markedsintroduktion),
G. der henviser til, at Den Europæiske Union bør have en miljøpolitik, som er tilstrækkelig ambitiøs til at skabe efterspørgsel efter miljøteknologier med klare og ambitiøse miljømålsætninger, fælles miljøindikatorer for måling af miljøbelastningen, internalisering af (eksterne) miljøomkostninger og belønninger til foregangsmænd frem for til nølerne,
H. der henviser til, at forbrugerefterspørgslen spiller en vigtig rolle for miljøteknologierne, men også henviser til, at samfundet generelt må påtage sig et større ansvar for skabelsen af de fornødne rammer for en hurtig udvikling af disse teknologier,
I. mener ikke, at Kommissionens handlingsplan for miljøteknologi (ETAP) omfatter egnede mekanismer til udbredelse af viden, overførsel af teknologi, innovation og udvikling,
J. der henviser til, at finansiel støtte har betydning ikke kun for forskning og udvikling, men også for udvikling af et produkt til markedet, og at indsatsen for at finde løsninger med hensyn til risikovillig kapital derfor må øges,
K. der henviser til, at politikkerne i EU bør være sammenhængende og arbejde hen imod de samme mål; teknologiske løsninger til fremme af bæredygtighed bør derfor afspejles i udarbejdelsen af budgettet og i udformningen af det syvende rammeprogram for forskning; strukturfondene og Samhørighedsfonden bør anvendes på en måde, som støtter udviklingen af miljøteknologier,
L. der henviser til, at bæredygtig udvikling kræver globale løsninger, og at Den Europæiske Union derfor må sikre, at der er sammenhæng mellem de interne og de eksterne politikker, ikke blot i forbindelse med bilateralt samarbejde og eksportkreditter, men også i forbindelse med udviklingen i forholdet til De Forenede Nationer, WTO, OECD og Verdensbanken,
Styrkelse af efterspørgslen efter miljøteknologi
1. hilser meddelelsen velkommen som et nyttigt grundlag for drøftelse og udvikling af mere konkrete forslag til, hvordan miljøteknologier kan udvikles yderligere, men ønsker, at der lægges mere vægt på udvikling af efterspørgslen efter sådanne teknologier; efterlyser, at den fragmenterede strategi for miljøpolitik og bæredygtig udvikling generelt og med hensyn til ETAP i særdeleshed erstattes af en mere systembaseret strategi for miljøpolitik, som bygger på livscyklustankegang i overensstemmelse med den integrerede produktpolitik (IPP), hvor hovedvægten lægges på innovation og udvikling af miljøgavnlige teknologier, og understreger endelig vigtigheden af koordination mellem EU og medlemsstaterne;
2. finder det væsentligt at forstærke miljødimensionen i EU's strategi for konkurrenceevnen; bemærker, at forbedringen af miljøets tilstand og af beskæftigelsen - i forbindelse med revisionen af Lissabon-strategien - bør betragtes som en mulighed for at nå målsætningen om at skabe den mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi, og at udvikling og anvendelse af miljøteknologier er af afgørende betydning i denne forbindelse;
3. understreger beskæftigelses- og vækstpotentialet i miljøteknologisektoren, hvor der kan skabes en lang række nye forretningsmuligheder og dermed nye arbejdspladser - navnlig i SMV'er - hvilket vil kunne yde et afgørende bidrag til opnåelse af Lissabon-målsætningerne;
4. konstaterer, at Den Europæiske Union skal lægge større vægt på de små og mellemstore virksomheder, hvis den ønsker at opfylde Lissabon-strategiens mål, og beklager, at disse virksomheder ikke er taget tilstrækkeligt i betragtning i den handlingsplan, Kommissionen har forelagt;
5. opfordrer Kommissionen til at identificere de faktorer, som udgør den største miljøbelastning i dag, og efterfølgende overveje sektor for sektor, hvilke teknologiske fornyelser der er nødvendige for at løse disse problemer; foreslår, at Kommissionen i forbindelse med dette arbejde overvejer følgende:
a) hvilke problemer skal løses?
b) hvilke hindringer stiller sig i vejen for løsningen af disse problemer?
c) hvad er EU's mål i henseende til disse problemer?
d) hvordan er prioriteringen af aktioner/mål foretaget?
e) hvilke ydeevnemål knytter der sig til hvert enkelt område?
f) hvilke politiske muligheder er der for at mindske hindringerne, og med hvilke teknologier kan de forskellige politiske muligheder anvendes bedst?
g) hvad taler for og imod disse muligheder, og hvilke politikker bør gennemføres?
h) hvilke finansieringsformer er der etableret for hver af de fastlagte foranstaltninger?
i) hvilke bindende foranstaltninger skal gennemføres og med hvilke tidsfrister?
6. anerkender miljøpolitikkernes rolle som en motor for innovation i markedsøkonomier, hvor innovation anspores af fordringsfulde krav; erindrer om, at strenge miljøkrav har givet EU en førende rolle inden for mange vækstsektorer, og understreger, at EU bør bestræbe sig på at fastholde denne rolle på markedet for ny teknologi og konceptuel innovation;
7. understreger, at formålet med EU's miljølovgivning er at sikre en varig forbedring af miljøet og det højst mulige miljøbeskyttelsesniveau; mener, at lovgivningen bør bygge på den bedst tilgængelige teknik, og at den ud over at være ambitiøs også bør være holdbar og forudselig, således at der i produktionen og i virksomhederne kan opstå den fornødne markedsbaserede efterspørgsel efter ny miljøteknologi; direktivet om miljødesign er et eksempel på skabelsen af en ramme for betydelige forbedringer i produktdesign og miljøresultater;
8. opfordrer Kommissionen til at opstille en ambitiøs målsætning for EU's andel af det samlede marked for miljøteknologier; mener, at EU om ti år bør have opnået en markedsandel på mindst 50 %; påpeger, at markedet for miljøvarer og -tjenester vokser hurtigt, og at EU-virksomhederne fortsat bør spille en vigtig rolle på dette marked og udnytte fordelen ved at være de første betydningsfulde virksomheder på markedet ("first-mover advantage");
9. påskønner idéen om fælles ambitiøse ydeevnemålsætninger for alle former for produktion, tjenester og produktionsudvikling, navnlig inden for de prioriterede områder, der er udpeget i det sjette miljøhandlingsprogram; påpeger, at sådanne mål vil hjælpe den europæiske industri med at øge sin konkurrenceevne og skabe flere job og samtidig føre til mindre pres på miljøet; opfordrer Kommissionen til snarest at udarbejde en første liste over ydeevnemål baseret på den livscyklustilgang, der skal gennemføres via obligatoriske minimumskrav, eller på frivillige aftaler, når de politiske målsætninger opfyldes hurtigere eller på en billigere måde end anført i de obligatoriske krav;
10. beklager, at meddelelsen ikke indeholder en første liste over veldefinerede ydeevnemål inden for centrale miljøområder; opfordrer Kommissionen til at indarbejde ambitiøse ydeevnemålsætninger i sine forslag til ny lovgivning og forslag om revision af gældende lovgivning, idet målsætningerne skal tage udgangspunkt i bedste disponible teknologi og regelmæssigt tilpasses den tekniske udvikling, så der på den måde tilskyndes kraftigt til varig innovation inden for industrien;
11. opfordrer Kommissionen til at pålægge medlemsstaterne at udarbejde køreplaner for opfyldelsen af kravene i ETAP, som skal indeholde tidsfrister, som svarer til de tidsfrister, der er opstillet i ETAP, og sammenkoblinger til ydeevnemålene, således at alle overordnede målsætninger sammenkobles og måles både på medlemsstats- og EU-plan og har faste tidsfrister;
12. opfordrer Kommissionen til at bistå industrien med den igangværende IPP-proces og revurdere de traditionelle erhvervsmodeller i et forsøg på at fremme udviklingen af mere integrerede og systembaserede metoder, idet der lægges særlig vægt på de muligheder, der tilbydes ved at kombinere forskellige produktionsaktiviteter, så overskydende materialer fra en produktionsproces anvendes som input til andre produktionsprocesser, f.eks. brugen af kommunalt affald til opnåelse af energibesparelser, hvorved der opnås både økonomiske og miljømæssige fordele;
13. påpeger, at ressource- og materialeeffektivitet vil reducere priserne for industrien og husholdningerne, frigøre ressourcer til andre investeringer og gøre EU's økonomi mindre afhængig af knappe ressourcer og stærkt svingende ressourcemarkeder; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå lovgivning, der kan mindske brugen af såvel vedvarende som ikke-vedvarende naturressourcer;
14. understreger, at indførelsen af miljøteknologier bør kombineres med øget ressourceeffektivitet og en ændring i forbrugernes holdning, således at EU kan opnå en bæredygtig vækst;
15. opfordrer Kommissionen til at bistå med at udvikle metoder og miljøindikatorer til måling af miljøbelastningen ved forskellige produkter, tjenester og processer med henblik på at sætte alle aktører i stand til at træffe informerede beslutninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede en kampagne i hele EU baseret på sådanne oplysninger om miljøbelastning for at anspore forbrugerne til at forlange miljøvenlige teknologier;
16. bemærker, at processen med internalisering af eksterne (miljø)omkostninger er meget langsom, og påpeger, at løsninger på dette problem på EF-plan (afgifter, skattelempelser, subsidier, omsættelige tilladelser, bruger- og forurenerafgifter osv.) i høj grad vil forbedre efterspørgslen efter miljøteknologier;
17. glæder sig over Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, som er et lille skridt i den rigtige retning, men understreger behovet for at gøre mere på dette område; opfordrer indtrængende Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at være progressive, når de foreslår og vedtager nye initiativer til forstærkelse af energieffektiviteten på efterspørgselssiden, til styrkelse af den vedvarende energisektor og til fremme af kombineret produktion og energieffektiv udnyttelse af biomasse, også hvad angår transport, boligsektoren og byggeri;
18. opfordrer Kommissionen til at opstille en ambitiøs målsætning med hensyn til offentlige indkøbs rolle, idet målet bør være at få opstillet en generel regel om, at der i alle offentlige indkøb skal indgå miljøkriterier, og at medlemsstaterne udvikler standardiserede retningslinjer for de vigtigste produkter og tjenester inden udgangen af 2007 og tilbyder offentlige indkøbere uddannelse vedrørende disse retningslinjer; understreger, at en valideringsmekanisme for miljøteknologi ville være et vigtigt instrument med henblik på at øge anvendelsen af grønne offentlige indkøb;
19. glæder sig over det arbejde, Kommissionen har gjort for at skabe en håndbog om miljørigtige offentlige inkøb, og ser frem til en evaluering af virkningerne af den for at kunne tage stilling til, om det vil være nyttigt med mere bindende regler; tilslutter sig anbefalingerne i Wim Koks rapport om, at nationale og lokale myndigheder skal udarbejde en handlingsplan for miljøvenlige offentlige indkøb;
Skabelse af et fair og konkurrencedygtigt marked for miljøteknologier
20. understreger vigtigheden af at anerkende og fjerne hindringer, som forsinker udviklingen og bredere anvendelse af miljøteknologier; opfordrer derfor Det Europæiske Miljøagentur til at analysere, i hvilket omfang fællesskabsregler bremser brugen og udbredelsen af miljøteknologier, og anmoder Kommissionen om efterfølgende at udarbejde en konkret handlingsplan, som også skal indeholde en tidsplan, til fjernelse af de identificerede hindringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en rapport om bedste former for praksis, som har øget anvendelsen af miljøteknologier uden for EU, f.eks. i Japan;
21. opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på skabelsen af "de rette markedsvilkår" for miljøteknologier, især gennem beslutninger på fællesskabsplan, f.eks. i form af gennemførelsen af princippet om, at forbrugeren betaler, hvorved det kan sikres, at selskaber, der tilbyder rene teknologier, belønnes;
22. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde foranstaltninger, som kan mindske og til sidst helt fjerne miljøskadelige subsidier; bemærker, at disse subsidier har en betragtelig størrelse, og opfordrer Det Europæiske Miljøagentur til at opstille en liste over de subsidier, der direkte eller indirekte fremmer forurenende produktion og forbrug og på den måde påfører renere teknologier illoyal konkurrence;
23. bemærker, at udviklingen af miljøteknologier især inden for energisektoren er blevet hæmmet af en betydelig statsstøtte til fossile brændstoffer og atomkraft i Fællesskabet; går stærkt ind for princippet om, at eksterne omkostninger bør inkluderes i energiprisen fra forskellige kilder, og at dette princip bør være et grundlag for en revision af EU-retningslinjerne for statsstøtte, der skal være udarbejdet inden udgangen af 2005; bemærker tillige, at øko-afgifter er et vigtigt instrument til justering af energipriser;
24. er af den opfattelse, at det for at sørge for, at det indre marked er velfungerende, er bedst at handle på fællesskabsniveau, og opfordrer Kommissionen til at tage ambitiøse initiativer med hensyn til videregivelse af miljøomkostninger ved energiforbrug, hvis det ser ud til, at den åbne koordinationsmetode giver utilfredsstillende resultater;
25. er bekymret over underudnyttelsen af allerede tilgængelige miljøteknologiske løsninger; glæder sig over initiativer, der styrker instrumenter til finansiering af investeringer i energi- og materialeeffektivitet, og slår til lyd for, at offentlig investeringsstøtte generelt gøres betinget af, at der vælges miljøvenlige produktionsmetoder; opfordrer yderligere EIB og EBRD til at øge finansieringen af projekter, som omfatter miljøinnovation og -teknologi, navnlig i SMV'er;
Imødekommelse af efterspørgslen efter miljøteknologi
26. understreger betydningen af at forsyne forskningen med tilstrækkelige midler og erindrer om Barcelona-aftalen fra 2002 om at øge udgifterne til forskning og udvikling i EU med henblik på at nærme sig 3 % af BNP senest i 2010; glæder sig over initiativer til at øge finansieringen og samordne indsatsen på dette område;
27. understreger, at det syvende rammeprogram for forskning skal tilvejebringe finansiering for miljøteknologier; opfordrer Kommissionen til i sine forslag til det kommende rammeprogram for forskning i samråd med alle berørte parter (producenter, miljøorganisationer, universiteter, forskningsinstitutter, forbrugere) at opstille en strategisk forskningsagenda for hver enkelt økonomisk sektor;
28. understreger, at der er behov for at fremme og støtte QSAR-modeller (kvantitative sammenhænge mellem struktur og aktivitet), således at der kan skaffes erstatninger for visse former for forskning, der indebærer dyreforsøg og -eksperimenter;
29. mener, at det for at fremme en bæredygtig udvikling også er nødvendigt at fremme forskning i og innovation af teknologier, der sigter imod beskyttelse og genskabelse af de naturlige, kulturelle og historiske ressourcer;
30. glæder sig over promoveringen af miljøteknologiplatforme; fastholder imidlertid, at sådanne platforme skal være åbne, for så vidt angår deltagelse og adgang til information, for alle interesserede parter på lige vilkår; understreger, at resultaterne for disse platforme er afhængige af samarbejde og samfinansiering fra industriens side; bemærker, at der ikke kun er behov for teknologiplatforme i eksisterende stærke industrisektorer, men også andre steder; finder det særligt vigtigt, at disse platforme interagerer med nationale forsknings- og teknologiprogrammer;
31. opfordrer Kommissionen til at støtte teknologispecifikke foranstaltninger, der kan bygge bro over kløften mellem forskningsaktiviteter, demonstrationsprojekter og markedsadgang, og til at lægge mere vægt på markedsskabelses- og markedsspredningsprogrammer og på, hvilke redskaber der kan benyttes til at skabe markeder for miljøteknologier;
32. understreger betydningen af at bruge miljøeffektiv informations- og kommunikationsteknologi til at nedbringe miljøbelastningen (dematerialisering) og opfordrer medlemsstaterne til at fremme og støtte denne tankegang;
33. støtter de forskellige forslag til udbredelse af bestående teknologier, såsom udarbejdelse af et EU-katalog over bestående registre og databaser for miljøteknologi, teknologiplatforme osv.;
34. beklager, at Kommissionen ikke har inddraget Det Europæiske Patentkontor i dette initiativ, og opfordrer til, at det gøres obligatorisk at offentliggøre resultaterne af den forskning inden for miljøteknologi, der finansieres med offentlige midler;
Sammenhængende politikker på internt såvel som eksternt plan
35. opfordrer Kommissionen til at komme med en vurdering af interne og eksterne spillover-effekter af politikker inden for EU set i forhold til bæredygtig udvikling for at forhindre, at Den Europæiske Unions målsætninger undermineres; bemærker, at ETAP bør samordnes med eksisterende initiativer, og understreger betydningen af at gennemføre allerede vedtagne foranstaltninger, som f.eks. Cardiff-processen, gennem frister som foreslået i Kok-betænkningen;
36. understreger betydningen af at bruge strukturfondene og Samhørighedsfonden på en måde, som er i overensstemmelse med målsætningen om bæredygtig udvikling og navnlig fremmer investeringer i miljøteknologier; støtter brugen af disse fonde til integrering af miljøteknologier i forbindelse med udskiftning af anlægskapital ved enden af dens normale levetid;
37. understreger betydningen af at indføje miljøinnovationer i alle fremtidige EF-finansieringsinstrumenter og finder det afgørende, at finansieringen af miljøteknologierne indgår som et centralt element i det rammeprogram om konkurrenceevne og innovation (CIP), der er under udarbejdelse;
38. understreger, at bæredygtig udvikling kræver globale løsninger, og påskønner alle initiativer til udbredelse og fremme af bæredygtige teknologier i udviklingslande; mener, at eksport af forældet og forurenende teknologi til tredjelande skal forhindres; understreger, at Den Europæiske Union bør indtage en ledende rolle i forbindelse med teknologioverførsel, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilskynde den offentlige sektor, den private sektor og internationale finansielle institutioner til at udbrede og fremme miljøteknologier og til at prioritere miljøteknologier i deres långivning, samtidig med at de afviser at yde finansiel støtte til forældede og forurenende teknologier ; hilser OECD's for nyligt vedtagne Recommendation on Common Approaches on Environment and Officially Supported Export Credits velkommen;
39. opfordrer Kommissionen til at inddrage miljøhensyn i internationale handelsforhandlinger og understreger betydningen af at tillade, at miljøaspekter overvejes i forbindelse med anvendelse af internationale handelsregler;
40. konstaterer, at knappe ressourcer ofte er årsagen til regionale konflikter i udviklingslandene; mener, at overførsel af EU-miljøteknologier også ville kunne fungere som et middel til konfliktforebyggelse;
41. understreger, at der er behov for at fremme teknologier med henblik på at forhindre naturkatastrofer eller handlinger, der kan forårsage ødelæggelse eller forværring af ressourcerne eller indebære risici for offentligheden;
0
0 0
42. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EIB, EBRD og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (18.3.2005)
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om fremme af teknologi til bæredygtig udvikling: En EU-handlingsplan for miljøteknologi
((2004/2131(INI))
Rådgivende ordfører: Rebecca Harms
FORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. hilser handlingsplanen for miljøteknologi velkommen, men understreger betydningen af samordning mellem EU's og medlemsstaternes initiativer for at undgå overlapning heraf;
2. bemærker, at handlingsplanen for miljøteknologi bør samordnes med eksisterende initiativer, og understreger betydningen af at gennemføre allerede vedtagne foranstaltninger, som f.eks. Cardiff-processen, gennem frister som foreslået i Kok-betænkningen;
3. mener, at der bør gives incitamenter til at hjælpe med at oprette og udvikle databaser og søgemaskiner for at fremskaffe information om de disponible teknologier i samarbejde med Det Europæiske Patentkontor og Fællesskabets Varemærkemyndighed;
4. mener, at miljøteknologier bør defineres som alle teknologier, hvis anvendelse er betydelig mindre skadelig i form af deres samlede miljøindvirkninger over et længere tidsrum (f.eks. flere årtier) end tilsvarende alternativer;
5. understreger, at der er behov for at gøre de nye miljøteknologier tilgængelige for forbrugerne, således at man kan skaffe metoder til at måle og forstå ressourcernes kapacitet og undgå risici i forbindelse med luft-, vand-, jordforurening osv.;
6. fastslår, at markedet for miljøvarer og -tjenester vokser hurtigt, og at EU-virksomhederne fortsat bør spille en vigtig rolle på dette marked og udnytte fordelen ved at være de første betydningsfulde virksomheder på markedet ("first-mover advantage");
7. understreger beskæftigelses- og vækstpotentialet i den europæiske øko-sektor, især for små og mellemstore virksomheder, som kan yde et afgørende bidrag til at nå Lissabon-målene;
8. understreger, at der er behov for at fremme teknologier med henblik på at forhindre naturkatastrofer eller handlinger, der kan forårsage ødelæggelse eller forværring af ressourcerne eller indebære risici for offentligheden;
9. understreger, at indførelsen af miljøteknologier bør kombineres med øget ressourceeffektivitet og en ændring i forbrugernes holdning, således at EU kan nå frem til en bæredygtig vækst;
10. understreger, at der er behov for at fremme og støtte QSAR-modeller (kvantitative sammenhænge mellem struktur og aktivitet), således at der kan skaffes erstatninger for visse former for forskning, der indebærer dyreforsøg og -eksperimenter;
11. mener, at det for at fremme en bæredygtig udvikling også er nødvendigt at fremme forskning i og innovation af teknologier, der sigter imod beskyttelse og genskabelse af de naturlige, kulturelle og historiske ressourcer;
12. konstaterer, at grønne offentlige indkøb kunne åbne døren for indførelse af miljøteknologi på markedet, og opfordrer Kommissionen til hurtigt at foreslå foranstaltninger med henblik på at øge de grønne offentlige indkøb;
13. understreger, at en valideringsmekanisme for miljøteknologi ville være et vigtigt instrument med henblik på at øge anvendelsen af grønne offentlige indkøb;
14. bemærker, at udviklingen af miljøteknologiske produkter især inden for energisektoren er blevet hæmmet af en betydelig EU-statsstøtte til fossile brændstoffer og atomkraft i Fællesskabet; går stærkt ind for princippet om, at eksterne omkostninger bør inkluderes i energiprisen fra forskellige kilder, og at dette princip bør være et grundlag for en revision af EU-retningslinjerne for statsstøtte, der skal være udarbejdet inden udgangen af 2005; bemærker tillige, at øko-afgifter er et vigtigt instrument til justering af energipriser;
15. opfordrer BEI og EBRD til at øge støtten til projekter, der omfatter øko-innovation og ‑teknologi, især i små og mellemstore virksomheder;
16. bemærker, at knappe ressourcer ofte er årsag til regionale konflikter i udviklingslandene; er af den opfattelse, at overførsel af miljøteknologi fra EU også kunne tjene som et konfliktforebyggende instrument;
17. bemærker, at miljøteknologier til behandling af affald har en vigtig rolle at spille i forbindelse med den bæredygtige udvikling, og at anvendelse af byaffald til at opnå energibesparelser vil have dobbelte miljøfordele, idet det vil fjerne stoffer, der er skadelige for miljøet, og fremstille energi, der er alternativ.
PROCEDURE
|
Titel |
Fremme af teknologi til bæredygtig udvikling: En EU-handlingsplan for miljøteknologi | |||||
|
Procedurenummer |
||||||
|
Korresponderende udvalg |
ENVI | |||||
|
Rådgivende udvalg |
ITRE | |||||
|
Udvidet samarbejde |
Nej | |||||
|
Ordfører |
Rebecca Harms | |||||
|
Behandling i udvalg |
2.2.2005 |
17.3.2005 |
|
|
| |
|
Dato for vedtagelse af forslag |
17.3.2005 | |||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
44 0 0 | ||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Richard James Ashworth, Ivo Belet, Jan Březina, Jerzy Buzek, Joan Calabuig Rull, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Lena Ek, Nicole Fontaine, Adam Gierek, András Gyürk, Fiona Hall, Rebecca Harms, Pia Elda Locatelli, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Pier Antonio Panzeri, Vincent Peillon, Umberto Pirilli, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Andres Tarand, Britta Thomsen, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras Roca, Dominique Vlasto | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Dorette Corbey, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Peter Liese, Toine Manders, Lambert van Nistelrooij, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Vittorio Prodi, John Purvis, Esko Seppänen, Dirk Sterckx | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| |||||
PROCEDURE
|
Titel |
Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om fremme af teknologi til bæredygtig udvikling. En EU-handlingsplan for miljøteknologi | ||||||||||||
|
Procedurenummer |
|||||||||||||
|
Hjemmel i forretningsordenen |
art. 45 | ||||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
ENVI | ||||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
ITRE |
|
|
|
| ||||||||
|
Ingen udtalelse(r) |
|
|
|
|
| ||||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
| ||||||||
|
Beslutningsforslag, der indgår i betænkningen |
|
|
| ||||||||||
|
Ordfører(e) |
Riita Myller |
| |||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
| |||||||||||
|
Behandling i udvalg |
18.1.2005 |
|
|
|
| ||||||||
|
Dato for vedtagelse |
20.4.2005 | ||||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
30 0 0 | |||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Georgs Andrejevs, Liam Aylward, María del Pilar Ayuso González, Dorette Corbey, Avril Doyle, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Norbert Glante, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Mary Honeyball, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Aldis Kušķis, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Dimitrios Papadimoulis, Vittorio Prodi, Guido Sacconi, Richard Seeber, Kathy Sinnott, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Åsa Westlund | ||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Margrete Auken, María Isabel Salinas García, Renate Sommer, Robert Sturdy | ||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Fausto Correia | ||||||||||||
|
Dato for indgivelse - A6 |
11.5.2005 |
A6-0141/2005 | |||||||||||