BETÆNKNING om informationssamfundet
31.5.2005 - (2004/2204(INI))
Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Catherine Trautmann
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om informationssamfundet
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2004)0111),
– der henviser til Rådets konklusioner af den 9. og 10. december 2004 (15472/04),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Mod et globalt partnerskab i informationssamfundet: Omsætning af Genève-principperne i handling" (KOM(2004)0480),
– der henviser til Rådets konklusioner af 8. og 9. marts 2004 (2206/04),
– der henviser til WSIS' principerklæring og handlingsplan, som blev vedtaget den 12. december 2003,
– der henviser til UNESCO's resolution 32C/34 af 17. oktober 2003 om fordelen ved at udarbejde et internationalt normdannende instrument for kulturel mangfoldighed,
– der henviser til UNESCO's styrelsesråds foreløbige undersøgelse af 12. marts 2003 vedrørende de tekniske og juridiske aspekter i forbindelse med et normdannende instrument for kulturel mangfoldighed,
– der henviser til udtalelse i form af en skrivelse fra Parlamentets formand til formanden for Kommissionen og for Rådet af 26. november 2003[1],
– der henviser til Rådets konklusioner af 5. juni 2003 (9686/03),
– der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2003)0271),
– der henviser til UNESCO's verdenserklæring om kulturel mangfoldighed af 2. november 2001,
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6‑0172/2005),
A. der henviser til, at Tunis-topmødet udgør den væsentlige anden fase i forbindelse med fremme af ikt som drivkraft for bæredygtig udvikling og delt vækst, da fattigdom er ensbetydende med at være berøvet ikke kun goder, men også muligheden for at blive integreret i samfundet,
B. der henviser til, at ikt udgør et strategisk redskab for staternes politik og et væsentligt middel til samarbejde mellem udviklede lande, nyindustrialiserede lande og de mindst udviklede lande om opnåelse af gensidige fordele ved hjælp af handlingsplanen,
C. der henviser til, at ikt kan bidrage til at skabe balance på verdensplan såvel som til individuel fremgang samt til at nå millenniummålene,
D. anfører, at UNESCO's afgørelse om at vedtage en konvention om kulturel mangfoldighed er et initiativ af central betydning for udviklingen af et mere inklusivt informationssamfund, som er baseret på beskyttelsen af kulturel ytringsmangfoldighed, international kulturel debat og fremme af pluralisme;
E. der henviser til, at informationssamfundet bør være åbent for alle, idet uddannelse, sundhed, forskning og handel er ikt-områder af væsentlig betydning for borgerne,
F. der henviser til, at udviklingen af ikt bør styrke demokratiet og inddragelsen af borgerne, således at de bliver aktører snarere end forbrugere,
G. der henviser til, at ikt bør udvikles inden for sikre lovgivningsmæssige rammer, som garanterer ytringsfrihed, oplysningsret, kulturel mangfoldighed og flersprogethed,
H. der henviser til, at EU's effektivitet er et resultat af koordineringen mellem medlemsstaterne og Kommissionens positive deltagelse i overensstemmelse med EU's politiske mål og engagement i forhold til de mindst udviklede lande,
I. der henviser til, at ikt er uadskilleligt forbundet med det vidensbaserede informationssamfund, der tilstræbes med Lissabon-strategien for EU og med Barcelona-erklæringen,
J. der henviser til, at EU har en væsentlig rolle at spille med hensyn til at mindske den geografiske og sociale it-kløft ved hjælp af velfungerende interne politikker og udvikling af et partnerskab, der omfatter offentlige myndigheder, virksomheder og civilsamfundet,
K. der henviser til, at EU råder over instrumenter til at bekæmpe it-kløften: politikken for udviklingsstøtte, det internationale økonomiske og videnskabelige samarbejde og finansielle institutioner (EIB),
L. der henviser til, at EU ved at vedtage en fælles lovramme for elektronisk kommunikation har bevist, at et åbent og konkurrencedygtigt marked er af afgørende betydning for at oparbejde investering i nye tjenester og levere højhastighedsforbindelser til rimelige priser;
M. der henviser til, at retten til almen uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse indgår i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
1. glæder sig over Rådets fornyede tilsagn om at arbejde for, at WSIS' anden fase lykkes;
2. godkender som helhed de forslag, som Kommissionen har fremsat, særlig vedrørende den afgørende rolle, som en investeringsvenlig lovramme spiller, ikt-applikationer på prioriterede områder, herunder onlinestyring, betydningen af forskning og innovation og ikt's bidrag til udvikling, og forventer, at Kommissionen udvikler en strategi, der er i overensstemmelse med WSIS's globale handlingsplaner, der skal vedtages på konferencen i Tunis i 2005;
3. konstaterer:
- at den gode koordinering mellem EU-medlemsstaterne har lettet Kommissionens deltagelse i WSIS-processen, bl.a. i arbejdsgruppen vedrørende styringen af internettet;
- at EU's erfaring sætter det i stand til at bidrage positivt til at sikre lovgivningsmæssige rammer, som fremmer gennemførelsen af handlingsplanen;
4. understreger:
- at eftersom udviklingen af ikt kan gøre it-kløften større, hvis udviklingen tilgodeser dem, der har adgang til ikt og ved, hvordan de skal bruge den, bør der tages hensyn til denne risiko i alle de beskrevne foranstaltninger, idet de tilpasses de regionale, nationale og lokale forhold;
- at eftersom ikt øger konkurrenceevnen og højner viden- og kompetenceniveauet, bør ikt-udviklingens økonomiske og kulturelle virkninger tillægges lige stor betydning, så udviklingen kan gavne beskæftigelsen, virksomhederne og den sociale samhørighed;
- at man skal være særlig opmærksom på eventuelle problemer i forbindelse med koncentration af mobil- og internettjenester og deres indhold; opfordrer Kommissionen til at overvåge virkningerne af en sådan koncentration;
- at den individuelle adgang derfor bør udvikles i lige så høj grad som den kollektive adgang;
- at e-integration bør omfatte tilgængelighed, e-tjenester (e-forvaltning, e-læring, e-sundhed og e-forretning) og undervisning og oplæring i anvendelsen heraf, idet de mest uundværlige grundydelser kan være gratis efter aftale mellem alle parterne, samt gratis og åben kildesoftware (FLOSS), som kan være en måde at få adgang til disse tjenester på;
5. fremhæver:
- den strategiske rolle, som forskning og udvikling spiller på alle trin og alle niveauer i processen: udvikling og udbredelse af nye teknologier, procedurer til sammenligning og evaluering af handlingsplanen ved hjælp af nyoprettede observatorier;
- nødvendigheden af at integrere socioøkonomiske undersøgelser i den prioriterede forskning, så det bliver muligt at måle de menneskelige og sociale konsekvenser af adgangen til ikt;
- den fordel, der består i, at det syvende rammeprogram for forskning og udvikling er under udarbejdelse, og at forskningsbudgettet er forhøjet;
- betydningen af at udvikle lokale kvalifikationer og kompetencer ved at støtte uddannelse og forskning i computervidenskab;
- nødvendigheden af at udvikle kvalifikationer i forbindelse med iværksættelse og innovation for at gøre det muligt for de forskellige lande at anvende ikt til at udvikle tjenester og systemer, som direkte tager fat på deres samfundsmæssige behov;
6. glæder sig over:
- at Kommissionen understreger nødvendigheden af, at alle lande etablerer uafhængige lovgivningsmæssige organer, og behovet for en klar ramme for konkurrencelovgivning, inden for hvilken investorer kan deltage sikkert;
- at der lægges vægt på udviklingen af internationale kommunikationsmuligheder, lovgivningsmæssigt samarbejde og udveksling af bedste praksis;
7. anbefaler:
- at EU og dets medlemmer fremskynder oprettelsen af ikt-forskningsnet ved hjælp af infrastrukturer såsom GEANT, ekspertgrupper eller teknologiske platforme og netværk af eksperter og undervisere;
- en aktiv støttepolitik til brug for fælles informationsbaserede systemer til udbredelse af forskningsresultater på de områder, hvor de viser sig at være nyttige, og som er statsstøttede;
- at de ansvarlige myndigheder og repræsentanter for civilsamfundet og den private sektor inddrages i denne indsats efter behov;
8. opfordrer EU og dets medlemsstater til
- at betragte WSIS som en drivkraft for samarbejde inden for de traditionelle geografisk eller historisk betingede rammer (Middelhavsområdet, AVS etc.) såvel som for nye former for samarbejde med udviklingslande;
- først og fremmest at tage hensyn til de mindst udviklede landes infrastruktur- og uddannelsesbehov;
- at respektere lokal og regional viden og knowhow i forbindelse med samarbejdet om praksis og indhold;
- at foranledige, at EU's bestræbelser medvirker til at sikre ligevægten mellem økonomisk vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse på den ene side samt social og økonomisk bæredygtighed på den anden side;
- at anvende fleksible former for åbne offentlig-private partnerskaber (regioner, stater, lokale myndigheder, virksomheder, foreninger, ngo'er) med inddragelse af institutionelle finansieringsorganer såsom EIB eller private finansieringsorganer;
- at nedsætte en arbejdsgruppe med medlemsstaternes lovgivningsmæssige myndigheder for at fremme effektive, integrerede og uafhængige lovgivningsmodeller og dele erfaring med vellykkede foranstaltninger til åbning af markeder, som har medvirket til at tilskynde til investering og betydet lavere forbrugerpriser;
9. bemærker med interesse oprettelsen af en frivillig finansieringsfond, men konstaterer, at den ikke erstatter den nødvendige mobilisering af de finansieringsmetoder, der allerede findes eller bør skabes;
10. foreslår, at det overvejes at indføre nye bestemmelser for at optimere de ressourcer, der tilføres via samarbejdsprogrammerne og EUF, f.eks. om genanvendelse af uudnyttede bevillinger med henblik på at styrke gennemførelsen af handlingsplanen;
11. mener, at udviklingen af internetforvaltningen er en nøgle til WSIS' succes, og at den bør indgå i en tidsplan, som er forenelig med principerklæringen og handlingsplanen;
12. understreger imidlertid, at et internationalt og uafhængigt system til internetstyring bør bibeholdes;
13. understreger, at internettets stabilitet og pålidelighed betinger adgangen til og investering i ikt;
14. minder om, at den udfordring, der ligger i at udvikle informationssamfundet, består i at bruge informations- og kommunikationsteknologien til at styrke den effektive gennemførelse af menneskerettighedsstandarderne på internationalt, regionalt og nationalt plan;
15. understreger, at programmer til udvikling af digitale færdigheder er væsentlige for opbyggelsen af et globalt område med frihed og sikkerhed, hvor borgerne - de potentielle forbrugere af oplysninger - vil være sikret fulde borgerskabsrettigheder; bemærker, at uddannelse, herunder uddannelse i menneskerettigheder, er afgørende for skabelsen af et inklusivt informationssamfund ;
16. venter, at Tunis-topmødet:
- muliggør fremskridt med hensyn til at fastlægge en fælles tilgang til styringen af internettet og udforme en metode til internetstyring, som er mere repræsentativ for partnerlandene;
- omfatter en samlet behandling af generelle emner vedrørende internetdrift (navngivelse, adressering), og at udvide det internationale samarbejde med hensyn til internetsikkerhed og -misbrug (herunder spam) og bekæmpelse af cyberkriminalitet (herunder børnepornografi) samt forsøg på at begrænse pluralisme, ytringsfriheden og respekten for menneskerettighederne;
- klarlægger de offentlige myndigheders ansvar, herunder bl.a.;
- tager hensyn til den intellektuelle ejendomsret og den kulturelle mangfoldighed ved udformningen af den nye forvaltning;
- sikrer, at de digitale teknologier og platforme er neutrale og interoperable;
- fremmer teknologisk, økonomisk og kulturel udveksling inden for rammerne af en retfærdigt reguleret konkurrence;
17. opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage hensyn til sine anbefalinger og fortsat inddrage det i opfølgningen på WSIS med henblik på at sikre overensstemmelse mellem EU's ambitioner og gennemførelsen af dem, især budgetmæssigt, i EU's politikker;
18. glæder sig over det initiativ, der blev taget på mødet i Bilbao vedrørende digitale byer, men påpeger, at der ligeledes bør tages initiativ til at skabe digitale regioner;
19. ønsker at øge inddragelsen af det europæiske civilsamfund med henblik på Tunis-topmødet;
20. understreger betydningen af, at den private sektor inddrages i WSIS-processen;
21. understreger, at innovation inden for uddannelsessystemer, programmer for livslang læring og e-læring-initiativer (for både lærere og elever) bør fremmes, og anbefaler, at der især fokuseres på uddannelse, erhvervsuddannelse og værktøjer til skabelse af indhold, som afspejler kulturel mangfoldighed;
22. opfordrer medlemsstaterne til at handle i overensstemmelse med UNESCO's målsætning om uddannelse for alle inden 2015 og til at reagere positivt på UNICEF's appeller om øgede budgetmidler til uddannelse som led i en pagt med fremtidige generationer;
23. påpeger, at globalisering indebærer risici for respekten for kulturel mangfoldighed i henseende til sprog og identitet, og at informationssamfundet også kan repræsentere en mulighed for at fremme den interkulturelle dialog via globale netværk;
24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- [1] Adonis-reference: 313638.
BEGRUNDELSE
Baggrunden for verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS)
Mindskelse af it-kløften: et udviklingsmål
Beslutningen om at afholde WSIS blev truffet i forbindelse med FN's generalforsamlings vedtagelse af resolution 56/183 af 21. december 2001. Den første fase af WSIS (Genève, 10.-12. december 2003) førte til en principerklæring om et globalt informationssamfund samt en handlingsplan.
Principerklæringen danner grundlaget for et globalt partnerskab og giver mulighed for samarbejde på mange områder.
Handlingsplanen omhandler bl.a. tilvejebringelse af et gunstigt miljø, som kan tiltrække investeringer og skabe bæredygtig vækst og omfattende udvikling, fremme af udviklingen af produkter og tjenesteydelser inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt) til alle (e-forvaltning, e-læring, e-sundhed og e-forretning for alle) og styrkelse af forskning og udvikling samt forskningsinfrastrukturer og ‑teknologier.
De forslag til handlingsplanen, som Kommissionen har fremlagt, er i overensstemmelse med de bemærkninger og anbefalinger, som Europa-Parlamentets ITRE-udvalg sendte til Rådet og Kommissionen i en skrivelse fra Parlamentets formand.
Den anden fase af WSIS finder sted i Tunis den 16.-18. december 2005. Målet med denne anden fase er at omsætte Genève-principperne i konkrete resultater på grundlag af WSIS-handlingsplanen.
Den foreliggende meddelelse fra Kommissionen med titlen "Mod et globalt partnerskab i informationssamfundet: omsætning af Genève-principperne i handling - Kommissionens forslag til den anden fase af verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS)" indgår i denne sammenhæng. De spørgsmål, der drøftes mest, er, hvilke former for forvaltning og finansiering der kan gøre det muligt at gennemføre handlingsplanen.
Et socioøkonomisk element i it-kløften
Målet med WSIS er at fastlægge en fælles strategi for at muliggøre en positiv udvikling i anvendelsen af informationsteknologi med henblik på at gavne den økonomiske velstand, styrke videnudviklingen, befæste freden og fremme demokratiet.
For at nå dette mål skal der tages hensyn til alle aspekter af begrebet it-kløften. For det første er der tale om den rent teknologiske kløft, dvs. den ulige adgang til en eller flere former for ikt. Denne ulige adgang kan skyldes utilstrækkelig netdækning eller brugernes manglende evne til at anvende denne adgang, især af økonomiske årsager.
It-kløftens geografiske dimension kan føjes til de sociale og kulturelle uligheder. Ikt adskiller sig nemlig fra andre former for teknologi ved, at den formidler teknisk, administrativ og politisk viden. I tillæg til de finansielle forudsætninger for at kunne købe udstyr og tjenesteydelser er det således også en forudsætning at have tilstrækkelig viden og kompetence til at anvende udstyret og tjenesteydelserne. Dette er så meget desto vigtigere, fordi udbredelsen af ikt paradoksalt nok har tendens til at forstærke de eksisterende uligheder, eftersom kun de personer, der er integreret i samfundet, har adgang til den, og det er derfor nødvendigt, at de offentlige myndigheder griber ind for at begrænse denne tendens.
Denne definition af it-kløften er hensigtsmæssig i forbindelse med spørgsmål om udvikling, vækst og konkurrenceevne samt gensidig afhængighed og solidaritet i overensstemmelse med FN's millenniumudviklingsmål. Det handler således om at vide, hvilket verdenssamfund vi ønsker, og hvilken plads ikt skal have i udviklingen.
EU's rolle bør styrkes
EU har en afgørende rolle at spille. EU er ikke blot den største bidragyder til udvikling, navnlig gennem EUF, men også et politisk og økonomisk område. EU har desuden en balancesøgende kultur takket være en økonomisk model, der forener teknologisk dygtighed, konkurrenceevne og velstandsfordeling. Derfor bør EU øge sin geografiske indflydelse og styrke sine kulturelle forbindelser med mange dele af verden, så det bliver muligt at åbne informationssamfundet for alle.
Politiske mål
Udvikling af deltagelsesdemokrati
WSIS spiller en demokratisk og korrigerende rolle med hensyn til at mindske it-kløften. Ikt-brugerne bør være borgere og aktører, der anvender ikt med respekt for den intellektuelle ejendomsret. Når det gælder ikt, bør borgerne ikke blot reduceres til forbrugere, som er afhængige af den konstante teknologiske udvikling, markedet tilbyder.
Borgerne kan forvente at opnå fordele på videnområdet (kompetence og ekspertise inden for ikt, kommunikation og information), det økonomiske område og det sociale område i form af en højere livskvalitet under hensyntagen til forskelligheder.
Europa-Parlamentet bør derfor udtale sig om finansiering, forvaltning, udvælgelseskriterier, programmer samt kriteriet for ikt-merværdi og opmuntre til inddragelse af civilsamfundet i drøftelsen af disse emner.
EU bør under hensyntagen til den kulturelle og sproglige pluralisme og med henblik på at skabe bæredygtig udvikling arbejde for at bekæmpe kulturel såvel som økonomisk fattigdom og sikre bedre sundhed og miljø. Til det formål bør der anvendes ikt og en kombination af principperne om pluralisme, rimelighed, frihed og tillid til systemsikkerheden.
EU bør fuldt ud deltage i debatten om et nyt, aktivt borgerskab i en verden med flere poler. Medlemsstaternes aftale med Kommissionen om, at denne skal være aktiv og søge indflydelse, er unægtelig en fordel, der fremmer processen.
Parallelle politiske tidsplaner
EU forfølger et mål om konkurrenceevne og vækst i hele vidensamfundet som defineret i Lissabon og om mindskelse af den geografiske og sociale it-kløft inden for EU.
Det forhold, at denne prioritet er bekræftet i EU's politik og i konklusionerne fra topmødet i Genève, gør det muligt at fremme delt udvikling på dette område sammen med landene i Syd.
De forslag til handlingsplanen, som Kommissionen fremlægger i sin meddelelse, er en veritabel teknisk beskrivelse af en bæredygtig udvikling, som forener teknologiske fremskridt, økonomisk udvikling og beskyttelse af individets rettigheder og friheder.
For øvrigt foregår drøftelsen af UNESCO's konvention om kulturel mangfoldighed parallelt med forberedelserne til Tunis-topmødet. Denne konvention kan blive vedtaget i oktober 2005, mens WSIS afholdes i november 2005.
Det kan konstateres, at Tunis-topmødet for vores partnere og for civilsamfundet bliver en lejlighed til at se, om der er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det, vi gør. EU bør fungere som en uundværlig partner for de mindst udviklede lande og de nyindustrialiserede lande.
De drøftede emner
Forvaltning
Spørgsmålet om forvaltning er endnu ikke afgjort, og det er ønskeligt, at der på Tunis-topmødet findes en løsning. God forvaltning af ikt bør styrke tilliden til teknologien og dens sikkerhed. Det organ, der får ansvaret for forvaltningen, skal være repræsentativt for borgerne og for staterne. Dets opgaver og det dermed forbundne ansvar skal defineres klart. Friheden i forbindelse med anvendelsen af ikt nødvendiggør regulering og sanktioner, når reglerne overtrædes. EU bør arbejde for at indføre en mekanisme, der muliggør international overvågning.
De spørgsmål, der er forbundet med forvaltningsproblemet, kan samles i to kapitler. Det første vedrører repræsentativiteten og legitimiteten af det organ, der får ansvaret for forvaltningen, nu da ICANN's (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) mandat udløber. Det drejer sig altså om at stille forslag om forvaltning af internettet og om en definition af "forvaltning": de forskellige aktører (regeringer, ngo'er, den private sektor, civilsamfundet), deres roller og deres forpligtelser. Det andet vedrører balancen mellem på den ene side at sikre ytringsfriheden og åbne internettet så meget som muligt af hensyn til demokrati og samhandel og på den anden side at tage hensyn til sikkerhedsspørgsmål (transaktioner, databeskyttelse) og regulering.
Finansiering
Forberedelserne til Tunis-topmødet falder sammen med genoptagelsen af Lissabon-strategien, vedtagelsen af nye finansielle overslag for EU samt vedtagelsen af bl.a. e-programmerne, det syvende rammeprogram for forskning og udvikling og MEDIA. Det er naturligvis nødvendigt og gavnligt at tilstræbe synergi mellem disse programmer.
Finansiering af handlingsplanen er en forudsætning for, at processen kan lykkes. Det er nødvendigt at se på alle de forskellige finansieringsmetoder, som er mulige, for der skal tages højde for udstyr såvel som tjenesteydelser. Eftersom projektets troværdighed afhænger af finansieringen, vil det også være nyttigt at gennemgå de programmer, der vedrører ikt, med henblik på at identificere alle de EU-foranstaltninger, der kan gavne udviklingen, samt de bevillinger, der kan opnå en ikt-merværdi, navnlig gennem EUF.
En partnerskabsmetode til fordel for virksomheder og borgere
Det er også nødvendigt at tage hensyn til alle de niveauer, hvor der kan gennemføres foranstaltninger (EU, stater, regionale myndigheder, navnlig under anvendelse af nettet af digitale byer, og private virksomheder). Ligeledes er der brug for offentlig-private partnerskaber, hvis de ønskede resultater skal opnås. Den analyse, der skal foretages i Tunis (benchmarking), vil gøre det muligt at identificere de mest interessante metoder.
Det er nødvendigt at forlade mikroprojektniveauet og vedtage brede foranstaltninger. Evalueringen af projekterne bør fokusere på deres gavnlighed for befolkningen og deres strukturelle indvirkning, ligesom det er ønskeligt, at det på EU-plan måles, hvordan ikt bidrager til den sociale og territoriale samhørighed. I den forbindelse er det i strukturfondene, der eventuelt kan findes en ikt-løftestangseffekt.
Idéen om en obligatorisk statslig finansieringsfond er opgivet. Til gengæld blev it-solidaritetsfonden oprettet den 14. marts 2005 i Genève. Den finansieres ved hjælp af et frivilligt bidrag og er et supplement til de eksisterende mekanismer. Den er et interessant redskab, men den undgår ikke kritik, og den løser ikke alle problemer. Der må søges andre veje, bl.a. anvendelse af uudnyttede udviklingsbevillinger med henvisning til de argumenter, der blev brugt i forbindelse med vækstjusteringsfonden.
En tilskyndelse til at videreføre processen
Gennemførelsen af handlingsplanen afhænger meget af evnen til at analysere behovene for ikt-udvikling og foregribe it-kløftens udvikling samt af brugsmønstrene og tilpasningen af uddannelsesforanstaltninger, og endelig afhænger den af evnen til at udarbejde instrumenter til sammenligning og evaluering af informationssamfundets økonomiske og sociale aspekter. EU bør udnytte alle forsknings- og udviklingspolitikkens muligheder for at stille observatorier og tværfaglige forskningsplatforme til rådighed for WSIS. EU bør engagere sig i evalueringen af sine egne foranstaltninger ved at integrere den i det syvende rammeprogram for forskning og udvikling og i udformningen af e-programmerne.
Stillet over for den hurtige ændring af det verdensomspændende informationssamfund, som finder sted i kraft af den teknologiske omstilling og de forstærkede uligheder, kan kun international politisk vilje til effektivt samarbejde forkorte den tid, det kræver at mindske it-kløften. Markedet og teknologien kan ikke gøre det alene, men de kan bidrage til processen, hvis det internationale samfund stiller sig i spidsen for et "intelligent" udviklingsprojekt.
UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET (21.4.2005)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energiom informationssamfundet(2004/2204(INI))
Rådgivende ordfører: María Badía i Cutchet
FORSLAG
Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger, at programmer til udvikling af kompetence og digitale færdigheder er væsentlige for opbyggelsen af et globalt område med frihed og sikkerhed, hvor borgerne ikke kun vil være potentielle forbrugere af oplysninger, men også vil være sikret fulde borgerskabsrettigheder;
2. minder om, at den udfordring, der ligger i at udvikle informationssamfundet, består i at bruge informations- og kommunikationsteknologien til at styrke den effektive gennemførelse af menneskerettighedsstandarderne på internationalt, regionalt og nationalt plan, hvilket indebærer at bringe såvel mennesker som lande tættere på menneskerettighedsstandarderne som fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder, i konventionen om borgerlige og politiske rettigheder (CCPR) og i konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (CESCR);
3. er af den opfattelse, at fuldt borgerskab i informationssamfundet betyder, at alle borgere sikres følgende grundlæggende rettigheder: 1) rimelig, prisgunstig og effektiv adgang til grundlæggende teknologier under hensyntagen til minoritetssamfunds, landsbysamfunds og randområdesamfunds særkender; 2) adgang til offentlige tjenesteydelser på alle forvaltningsniveauer på den mest effektive, brugervenlige og transparente måde; 3) adgang til fyldestgørende medieuddannelse og mediekompetence på alle niveauer i uddannelsessystemet og som led i livslang læring; 4) mulighed for deltagelse i transparente og forståelige politiske beslutningsprocesser for at sikre, at sådanne processer gennemføres på en måde, som er gennemskuelig og forståelig for offentligheden;
4. anbefaler brug af open-source it-platforme, da disse sikrer adgangen til offentlige data og disses permanens;
5. bemærker, at uddannelse, herunder uddannelse i menneskerettigheder, er afgørende for skabelsen af et inklusivt informationssamfund og i sig selv udgør en borgerlig værdi i et globalt samfund baseret på fælles værdier og menneskerettigheder;
6. understreger, at innovation inden for uddannelsessystemer, programmer for livslang læring og e-læring-initiativer (for både lærere og elever) bør fremmes som en nøglefaktor for bestræbelserne på at ændre informationer til viden, hvilket vil få betydning for beskæftigelsen og den økonomiske vækst;
7. anbefaler, at fokus særligt rettes mod uddannelse, erhvervsuddannelse og værktøjer til skabelse af indhold, navnlig indhold, som afspejler kulturel mangfoldighed, og at der på primærskoleniveau indføres fag, som lærer unge at bruge alle medier, navnlig digitale medier, på en kritisk og kreativ måde;
8. opfordrer medlemsstaterne til at handle i overensstemmelse med UNESCO's målsætning om uddannelse for alle inden 2015 og til at reagere positivt på UNICEF's appeller om øgede budgetmidler til uddannelse som led i en pagt med fremtidige generationer;
9. påpeger, at globalisering indebærer risici for respekten for kulturel mangfoldighed i henseende til sprog og identitet, og at informationssamfundet også kan repræsentere en mulighed for at fremme den interkulturelle dialog via globale netværk;
10. glæder sig over UNESCO's afgørelse om at vedtage en konvention om kulturel mangfoldighed, idet dette initiativ har central betydning for udviklingen af et mere inklusivt informationssamfund, som er baseret på beskyttelsen af kulturelle udtryks mangfoldighed, internationale kulturelle udvekslinger og fremme af pluralisme;
11. kræver, at der fastlægges minimumsstandarder for adgangen til informations- og kommunikationsteknologi og fremme af e-læring, og at der oprettes globale e-skoler.
PROCEDURE
|
Titel |
Informationssamfundet | |||||
|
Referencer |
||||||
|
Korresponderende udvalg |
ITRE | |||||
|
Rådgivende udvalg |
CULT | |||||
|
Udvidet samarbejde |
nej | |||||
|
Ordfører |
María Badía i Cutchet | |||||
|
Behandling i udvalg |
25.11.2004 |
1.2.2005 |
15.3.2005 |
|
| |
|
Dato for vedtagelse af forslag |
21.4.2005 | |||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
28 1
| ||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
María Badía i Cutchet, Christopher Beazley, Guy Bono, Marie-Hélène Descamps, Jolanta Dickute, V?ra Flasarová, Milan Gaľa, Claire Gibault, Lissy Gröner, Luis Francisco Herrero-Tejedor, Ruth Hieronymi, Manolis Mavrommatis, Marianne Mikko, Zdzisław Zbigniew Podkański, Christa Prets, Karin Resetarits, Nikolaos Sifunakis, Helga Trüpel, Henri Weber, Thomas Wise et Tomáš Zatloukal | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Ivo Belet, Michael Cramer, Ignasi Guardans Cambó, András Gyürk, Małgorzata Handzlik, Gyula Hegyi, Nina Škottová et Witold Tomczak | |||||
PROCEDURE
|
Titel |
Informationssamfundet | ||||||||||||
|
Procedurenummer |
|||||||||||||
|
Hjemmel i forretningsordenen |
art. 45 | ||||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
ITRE | ||||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
CULT |
DEVE |
|
|
| ||||||||
|
Ingen udtalelse |
DEVE |
|
|
|
| ||||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
| ||||||||
|
Forslag til beslutning indeholdt i betænkningen |
|
|
| ||||||||||
|
Ordfører(e) |
Catherine Trautmann |
| |||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
| |||||||||||
|
Behandling i udvalg |
1.2.2005 |
26.4.2005 |
24.5.2005 |
|
| ||||||||
|
Dato for vedtagelse |
24.5.2004 | ||||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
42 1 0 | |||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Ivo Belet, Jan Březina, Jerzy Buzek, Joan Calabuig Rull, Pilar del Castillo Vera, Jorgo Chatzimarkakis, Den Dover, Lena Ek, Adam Gierek, Umberto Guidoni, András Gyürk, Fiona Hall, David Hammerstein Mintz, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Werner Langen, Anne Laperrouze, Nils Lundgren, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Pier Antonio Panzeri, Miloslav Ransdorf, Teresa Riera Madurell, Mechtild Rothe, Andres Tarand, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras Roca | ||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
María del Pilar Ayuso González, Daniel Caspary, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Neena Gill, Françoise Grossetete, Edit Herczog, Peter Liese, Vittorio Prodi, John Purvis, Manuel António dos Santos, Esko Seppänen, Hannes Swoboda | ||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| ||||||||||||
|
Dato for indgivelse - A6 |
31.5.2005 |
A6‑0172/2005 | |||||||||||