BETÆNKNING om kvindernes rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet
10.6.2005 - (2004/2215(INI))
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Ordfører: Emine Bozkurt
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om kvindernes rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens periodiske rapport for 2004 og henstilling vedrørende Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse af 6. oktober 2004 (KOM(2004)0656)[1] og sin beslutning[2] af 15. december 2004 om denne rapport,
- der henviser til Det Europæiske Råds beslutning af 17. december 2004 om at indlede forhandlinger med Tyrkiet om tiltrædelse til Den Europæiske Union,
- der henviser til Fællesskabets regelværk inden for området kvinders rettigheder og ligestilling,
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0175/2005),
A. der henviser til, at Tyrkiet skal indlede forhandlinger om tiltrædelse af Den Europæiske Union den 3. oktober 2005,
B. der henviser til, at konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder[3] er omfattet af international ret og har forrang for Tyrkiets nationale lovgivning, hvilket anerkendes i artikel 90 i den tyrkiske forfatning, og der henviser til, at Tyrkiet siden 1985 har været part i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder og siden 2002 i dens fakultative protokol,
C. der henviser til, at Fællesskabets regelværk er obligatorisk for kandidatlande, som ønsker at tiltræde Den Europæiske Union,
D. der henviser til, at kvinders rettigheder og ligestilling er reguleret i Fællesskabets regelværk,
E. der henviser til, at de nylige retsreformer i Tyrkiet på området for kvinders rettigheder er et stort skridt i retning af gennemførelse af regelværket, selv om det fortsat er et stort problem at omsætte disse reformer og ændringer til praksis og opnå praktiske resultater,
F. der henviser til, at de fremskridt, der er sket på lovgivningsområdet, skal gennemføres i praksis, og at den nye straffelov endnu ikke er trådt i kraft men skal træde i kraft den 1. juni 2005,
G. der henviser til, at Kommissionen i sin periodiske rapport om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse[4] bl.a. nævner følgende primære problemområder i forbindelse med kvindernes situation: vold mod kvinder, især vold i hjemmet og æres- og traditionsbetingede forbrydelser, det store antal analfabeter, det lave antal kvinder i parlamentet samt i de lokale repræsentative organer, kvindernes lave deltagelse og den fremherskende diskrimination på arbejdsmarkedet,
H. der henviser til, at den økonomiske og sociale underudvikling i visse by- og landområder i almindelighed og i nogle af de ufordelagtigt stillede regioner af Tyrkiet samt migration og de dertil relaterede problemer som f.eks. fattigdom og skævheder byerne imellem forværrer kvindernes problemer i disse områder og undergraver deres position, der også belastes af den fremherskende patriarkalske sociale struktur,
I. der henviser til, at hundredvis af tilfælde af tortur blev rapporteret til tyrkiske regeringsorganer og menneskerettighedsorganisationer i 2003 og 2004, og der henviser til, at flere end 2000 asylansøgninger fra tyrkiske statsborgere (blandt dem mange kvinder) blev accepteret af EU-medlemsstaterne i 2003,
J. der henviser til, at kurdiske kvinder på grund af manglen på en integreret strategi for imødegåelse af deres økonomiske, sociale og kulturelle behov lider under problemer, der er akkumuleret gennem længere tid (analfabetisme, dårligt helbred, fattigdom, udstødelse etc.),
K. der henviser til, at den eksisterende negative forskelsbehandling af kvinder nogle gange bedst kan afhjælpes gennem midlertidig positiv særbehandling, hvilket bl.a. konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder giver mulighed for, og at der er et absolut behov for kvindelige rollemodeller i magt- og beslutningstagningspositioner, herunder på højeste niveau,
L. der henviser til, at den tyrkiske regering endnu ikke har afsluttet forhandlingerne med Kommissionen vedrørende deltagelsen i Daphne II-programmet om bekæmpelse af vold mod kvinder, og at den ikke synes parat til selv at yde noget finansielt bidrag,
M. der henviser til, at UNICEF anslår, at mellem 600.000 og 800.000 af de piger, som har nået skolealderen, enten forhindres i at gå i skole af deres familier, eller fordi der ikke er den nødvendige infrastruktur, der ville gøre det muligt for dem at gå i skole i landdistrikterne,
N. der henviser til, at der er alvorlig mangel på præcise oplysninger om kvinders situation i Tyrkiet, og at de foreliggende oplysninger endnu ikke dækker alle områder vedrørende kvinders rettigheder,
O. der henviser til, at kvindernes deltagelse på det tyrkiske arbejdsmarked gradvist falder,
P. der henviser til, at kvinders politiske deltagelse er forbløffende lav, idet kvinder kun udgør 4,4 % af parlamentet og omkring 1 % af repræsentanterne i de lokale forsamlinger, mens deres deltagelse i alle økonomiske og politiske beslutningstagende organer er ubetydelig,
Q. der henviser til, at kvinders økonomiske uafhængighed er afgørende for deres mulighed for at hævde deres rettigheder,
R. der henviser til, at de 14 krisecentre i Tyrkiet for kvinder, der har været udsat for vold, ikke opfylder behovet hos en befolkning på ca. 70 millioner, mens selv de beskedne muligheder, som den gældende lov muliggør, dvs. et krisecenter i alle kommuner med flere end 50.000 indbyggere, ikke gennemføres i tilstrækkeligt omfang,
S. der henviser til, at politiet den 6. marts 2005 med magt opløste en demonstration i Istanbul i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag,
1. fremhæver, at respekt for menneskerettighederne, herunder kvinders rettigheder, er en forudsætning for medlemskab af Den Europæiske Union, og opfordrer Kommissionen til at gøre spørgsmålet om menneskerettigheder, herunder kvinders rettigheder, til et centralt punkt på dagsordenen for forhandlingerne med Tyrkiet;
2. fremhæver, at den tyrkiske regering omhyggeligt skal opretholde og, hvor det er nødvendigt, etablere en landsdækkende lovmæssig registrering af ægteskaber og fødsler for at sikre alle mænd og kvinder fuld ret til statsborgerskab og mulighed for fuldt ud at nyde deres menneskerettigheder, som f.eks. adgang til uddannelse og sundhedsbeskyttelse;
3. roser den tyrkiske regering og det tyrkiske parlament for de nylige lovgivningsreformer bl.a. på sådanne områder som forfatningen, den civile retsplejelov, straffeloven og arbejdsretten, vedrørende kvinders situation; udtrykker sin bekymring over manglen på fremskridt med hensyn til anvendelse og gennemførelse af lovgivning på området for kvinders rettigheder og venter derfor konkrete tiltag, som tager hensyn til forskellene mellem kønnene, samt fortsat overvågning af gennemførelsen af lovgivningen, f.eks. ved regelmæssigt at foretage en vurdering af virkningerne af kønsaspektet;
4. roser den tyrkiske regering for dens nylige ændringer af lovgivningen, der gør æresdrab strafbare med livsvarigt fængsel, og tillader straf af medskyldige og medvidende til æresdrab; roser og tilslutter sig anerkendelsen af voldtægt i ægteskabet som en forbrydelse; opfordrer EU-medlemsstaternes regeringer til at følge dette eksempel;
5. understreger behovet for at gennemføre den nye lovgivning fuldstændigt og effektivt og opfordrer den tyrkiske regering til at sikre, at generaldirektoratet for kvinders status har et klart mandat og tilstrækkelige midler og er tilstrækkeligt bemandet;
6. opfordrer den tyrkiske regering til at fortsætte med de nødvendige reformer og deres gennemførelse, relateret til beskyttelse af mindretal og deres værdighed på landet, især de kurdiske samfund i det sydøstlige Tyrkiet, hvor situationen vedrørende kvinders rettigheder fortsat giver anledning til bekymring (analfabetisme, social og erhvervsmæssig udstødelse, fattigdom etc.); og opfordrer den tyrkiske regering til at samarbejde med borgmestrene i disse regioner om at udarbejde og fremme målrettede programmer om lige muligheder og kvinders rettigheder;
7. understreger, at regeringen med hjælp fra generaldirektoratet og i samarbejde med kvinde-ngo'er skal iværksætte en helhedsstrategi med kvalitative og kvantitative mål om at sikre kvinders rettigheder, som fuldt ud respekterer og anerkender kvinders rettigheder som personlige rettigheder, uanset deres traditionelle roller som hustruer og mødre, med ret til at deltage fuldt ud i det politiske liv, og understreger, at regeringen i henhold til forfatningens artikel 10 skal integrere kønsaspektet for at skabe bevidsthed om kvindespørgsmål og beskytte kvinders rettigheder og udarbejde et særskilt ligestillingsbudget på nationalt og lokalt plan samt regelmæssigt iværksætte og udvikle projekter vedrørende kvinders rettigheder;
8. anerkender den positive rolle, som civilsamfundet spiller i gennemførelsen af de seneste lovgivningsreformer, og anerkender, at det for at opnå demokratisk forandring er nødvendigt med information og mobilisering af hele den politiske klasse, civilsamfundet, de religiøse samfund og medierne;
9. opfordrer såvel Kommissionen som den tyrkiske regering til at anerkende den rolle, som kvinderettighedsorganisationer spiller som regeringens partnere, samt at støtte dem og yde dem tilstrækkelig finansiering og sikre deres uafhængighed i overensstemmelse med EU's praksis;
10. opfordrer den tyrkiske regering til at fortsætte en meningsfuld dialog med civilsamfundet, til at samarbejde, hvor det er muligt, samt til at konsolidere dette samarbejde ved hjælp af officielle og stabile strukturer og institutioner og involvere ngo'er i forhandlingsprocessen om tiltrædelse til EU;
11. understreger vigtigheden af et struktureret samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og mellem tyrkiske ngo'er og ngo'er i EU, f.eks. gennem udvekslingsprogrammer og "twinning" af disse organisationer;
12. anfører, at der skal tildeles tilstrækkelige midler til ngo'er i Tyrkiet inden for rammerne af det europæiske initiativ for menneskerettigheder og demokrati i EU's finansielle overslag for 2007-2013;
13. opfordrer Kommissionen til i lyset af den tredje søjle i sin tiltrædelsesstrategi og i samarbejde med den tyrkiske regering at indlede og støtte debatter i det tyrkiske samfund om kvinders rettigheder, idet der tilrettelægges debatter især om vold, analfabetisme og retten til uddannelse, navnlig i landdistrikterne og de dårligt stillede områder;
14. fordømmer politibetjentes overdrevne magtanvendelse under demonstrationer og glæder sig over regeringens seneste løfte om at tage det tyrkiske indenrigsministeriums cirkulære af 17. august 2004 om forebyggelse og afstraffelse af mulige tilfælde af overdreven magtanvendelse fra sikkerhedsstyrkernes side til følge; opfordrer indtrængende regeringen til at skabe bevidsthed om kvinders rettigheder og sørge for uddannelse, som der slås til lyd for i punkt 15 i denne beslutning;
15. mener, at beskyttelsen af kvinders rettigheder stadig er utilstrækkelig i praksis, navnlig hvad angår vold mod kvinder, og opfordrer indtrængende regeringen til at rette større opmærksomhed mod gennemførelse af lovgivningen bl.a. ved hurtigst muligt at oprette krisecentre, støtte initiativer fra civilsamfundet og tilbyde tilstrækkelige midler fra nationale og kommunale budgetter til både statslige krisecentre og ngo-krisecentre samt obligatorisk uddannelse af offentlige tjenestemænd, politiet og dommerstanden og sundheds- og uddannelsespersonale i at være mere opmærksom på kønsaspektet og på vold;
16. opfordrer den tyrkiske regering til at ændre kommunallov nr. 5215 om krisecentre med henblik på at gøre etableringen af flere krisecentre i alle kommuner med over 50.000 indbyggere obligatorisk, at sikre, at alle krisecentre bygges og vedligeholdes i overensstemmelse med internationale standarder, samt at fremme og støtte ngo'er, som driver sådanne krisecentre og lignende faciliteter;
17. anerkender, at Tyrkiet allerede er startet med at gennemføre lovgivning, og anerkender, at individuelle projekter allerede er iværksat; anerkender også den positive rolle, som Kommissionen har spillet i forbindelse med disse projekter;
18. opfordrer Tyrkiets regering til at oprette flere børnepasningsinstitutioner for at øge kvinders deltagelse i arbejdsstyrken;
19. glæder sig over, at regeringen har taget det første skridt med meddelelsen om, at der inden udgangen af 2005 vil blive åbnet fem nye krisecentre;
20. opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til seriøst at overveje at deltage i Daphne II-programmet om bekæmpelse af vold mod kvinder;
21. fordømmer forekomsten af polygami, tvangsægteskaber, traditionsbestemte forbrydelser, æresforbrydelser og vold mod kvinder i almindelighed, herunder sexchikane på arbejdet, og anmoder den tyrkiske regering samlet og medlemmerne af regeringen individuelt om at gøre det samme, at forsøge at finde metoder til forebyggelse af disse forbrydelser og sætte en stopper for dem, at straffe disse traditionsbestemte forbrydelser og æresforbrydelser lige hårdt samt at deltage i og tilrettelægge oplysningskampagner om disse problemer og støtte ngo'ers kampagner om disse problemer finansielt;
22. opfordrer indtrængende regeringen til at træffe foranstaltninger til at garantere voldsofre og vidners sikkerhed i forbindelse med retssager om vold mod kvinder;
23. glæder sig over kriminaliseringen af ufrivillig jomfrutest og undersøgelser af kønsorganer, noterer sig undtagelsen, der er gjort i tilfælde med en retskendelse, men understreger, at den pågældende kvindes samtykke bør være en absolut nødvendighed, selv når der foreligger en sådan kendelse;
24. opfordrer regeringen til at yde kvinder, som har været eller er i fare for at blive udsat for vold, passende, let tilgængelig sundhedspleje, retlig bistand og beskyttelse samt at oprette telefonhjælpelinjer, hvor kvinder kan melde tilfælde af vold og bede om hjælp;
25. roser den tyrkiske regering for de nylige lovgivningsændringer i Tyrkiet, som hæver strafferammen for æresdrab til livsvarigt fængsel og giver mulighed for at straffe medskyldige i æresdrab; støtter, at voldtægt inden for hjemmet nu anerkendes som en forbrydelse, og forventer gennemførelse af disse bestemmelser i praksis; opfordrer EU-medlemsstaterne til at bekæmpe æresforbrydelser i deres eget land;
26. anmoder Kommissionen om at støtte gennemførelsen af uafhængige, omfattende undersøgelser og sikre bl.a. pålidelige data om udbredelsen af især analfabetisme blandt kvinder, problemer relateret til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og vold mod kvinder, navnlig vold i hjemmet og æresforbrydelser, med henblik på at tilskynde de pågældende myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger;
27. opfordrer indtrængende Tyrkiet, idet det er part i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder og dens fakultative protokol, til at ratificere tillægsprotokol nr. 12 til den internationale konvention om menneskerettigheder[5], som omhandler forebyggelse af forskelsbehandling;
28. foreslår, at der vedtages et obligatorisk kvotesystem kombineret med et "lynlåssystem" for placering på valglisterne som den bedste metode til at forbedre kvinders deltagelse i tyrkiske politik på kort sigt; foreslår, at de relevante tyrkiske love ændres i overensstemmelse dermed;
29. opmuntrer de politiske partier i Tyrkiet til at strække kvindernes rolle i partihierarkiet ud over kvindegrupperne, at give dem ledende roller i partiets organisationsstruktur, øge bevidstheden om vigtigheden af kvinders politiske deltagelse samt skabe bevidsthed og lede efter og uddanne kvindelige kandidater til politiske funktioner; mener, at denne politik kan styrkes i samarbejde med andre europæiske politiske partier, der kan bidrage til en effektiv og gensidig udveksling af erfaringer og synspunkter;
30. glæder sig over forslaget om at nedsætte et udvalg om kvinders rettigheder og ligestilling i det tyrkiske parlamentet, opfordrer indtrængende til, at der så snart som muligt vedtages den nødvendige lovgivning, og opfordrer dette udvalg til regelmæssigt at samarbejde med Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling;
31. opfordrer det tyrkiske parlament til også at garantere tilstedeværelsen af kvindelige medlemmer af parlamentet i Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet;
32. gentager sin opfordring til de tyrkiske myndigheder om at optrappe deres bestræbelser på at sikre kvinders ret til uddannelse og sikre, at kvinder, som ikke har fri adgang til uddannelse som følge af deres familie eller deres sociale eller kulturelle miljø oplyses om deres rettigheder; foreslår den tyrkiske regering, at den garanterer retten til uddannelse på grundskole- og gymnasieniveau, øger den finansielle støtte til forældre, især i landdistrikter eller dårligt stillede regioner, med henblik på at opmuntre dem til at uddanne deres børn, og især deres døtre, under henvisning til den udbredte analfabetisme blandt kvinder;
33. opfordrer den tyrkiske regering til at træffe de nødvendige foranstaltninger, især i landdistrikter og dårligt stillede regioner, for at bekæmpe analfabetisme, navnlig ved at tilrettelægge informations- og oplysningskampagner om vigtigheden af uddannelse og dens potentielle bidrag til økonomien og samfundet med en særlig fremhævning af uddannelse af piger;
34. mener, at fremme af et revideret uddannelsessystem, der tager hensyn til ligestillingsaspektet, og obligatorisk deltagelse for kvindelige elever/studerende, hvis familier især lever i afsidesliggende områder, vil bidrage til at forbedre den sociale standard og øge bevidstheden i samfundet om ligestillingsspørgsmål; tilskynder derfor til videreførelse af processen med i forbindelse med uddannelse i højere grad at tilgodese ligestillingsaspektet, f.eks. ved at gennemgå undervisningsmaterialet i overensstemmelse med artikel 5 i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, og opfordrer regeringen til at sikre, at piger og drenge undervises i spørgsmål om kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene;
35. opfordrer Kommissionen og den tyrkiske regering til at iværksætte mediekampagner (tv og radio) for at gøre opmærksom på vigtigheden af at respektere kvinders rettigheder og de positive virkninger på samfundet og arbejdspladsen;
36. understreger, at Tyrkiet fuldt ud skal overholde Fællesskabets regelværk på området ligeløn, lige muligheder og ligestilling af mænd og kvinder i arbejdslivet og på arbejdsmarkedet, og at det er nødt til at forbedre kvinders adgang til arbejdsmarkedet og livslang læring gennem foranstaltninger såsom bekæmpelse af forskelsbehandling og sikring af mulighederne for at forene arbejde og familieliv;
37. opfordrer den tyrkiske regering til at oplyse om situationen vedrørende rettighederne for kvinder, der arbejder i familievirksomheder, landbruget eller illegalt;
38. opfordrer den tyrkiske regering til at fremme udveksling mellem skoler, foreninger og andre organer, der bringer unge europæere og tyrkere af begge køn sammen;
39. opfordrer Kommissionen og den tyrkiske regering til fortsat at iværksætte og støtte kvinders arbejde og beskæftigelsesprojekter, herunder projekter iværksat af ngo'er, og opfordrer den tyrkiske regering til at gennemføre nationale handlingsplaner for kvinder og beskæftigelse, hvilket er den nuværende praksis i EU-medlemsstaterne;
40. opfordrer fagforeningerne og andre af arbejdsmarkedets parter i Den Europæiske Union og Tyrkiet til at samarbejde om at øge andelen af kvinder i den tyrkiske arbejdsstyrke og i beslutningsprocessen i forskellige sektorer af arbejdsmarkedet;
41. fremhæver, at det har til hensigt at overvåge de tyrkiske kvinders situation tæt, at rapportere herom hvert år gennem Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, og anmoder Kommissionen om at gøre det samme;
42. opfordrer Kommissionen til i sin første rapport til Det Europæiske Råd i december 2005 om reformtempoet - som også vil blive afgørende for forhandlingernes fremskridt - systematisk og detaljeret at afdække de fremskridt, der er sket frem til det tidspunkt med hensyn til at ændre og gennemføre lovgivning for at fremme kvinders rettigheder;
43. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, generalsekretæren for Europarådet samt Tyrkiets regering og parlament.
BEGRUNDELSE
I forbindelse med udarbejdelsen af udkastet til betænkning har ordføreren regelmæssigt været i kontakt og haft dybtgående drøftelser med en lang række berørte parter i Tyrkiet og Den Europæiske Union, både offentligt og privat. Dette arbejde har bl.a. omfattet:
- en drøftelse med ambassadør Demiralp, Tyrkiets permanente repræsentant i Den Europæiske Union, og medlemmerne af Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling den 25. november 2004
- et besøg med medlemmer af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling på udstillingen "Women in Turkey – Mothers, Sultanas and Goddesses" i Jean Monnet Palais des Beaux-Arts den 6. januar 2005
- en drøftelse med Europa-Kommissionens udvidelsesgruppe for Tyrkiet den 27. januar 2005
- et delegationsbesøg med udvalget til Tyrkiet omfattende drøftelser med det tyrkiske parlament, premierministeren, ministeren for kvindeanliggender, justitsministeren og fagforeningsrepræsentanter, besøg på universiteter og hos lokale projekter samt drøftelser med adskillige kvinderettighedsorganisationer; besøget fandt sted fra den 31. januar til den 2. februar 2005
- en offentlig høring om spørgsmålet om kvinders rettigheder i Tyrkiet i Europa-Parlamentet den 16. marts 2005
- gennemførelse af en drøftelse mellem den tyrkiske minister for kvindeanliggender, Güldal Aksit, og EU's kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender og ligestilling, Vladimir Spidla, den 16. marts 2005
Ordføreren beklager, at Europa-Parlamentets regler gjorde det umuligt for delegationen til Tyrkiet også at besøge landdistrikterne, men håber, at mødet med repræsentanter fra disse områder har bidraget til at give et dækkende billede af situationen i hele Tyrkiet. Ordføreren anbefaler, at der ved en fremtidig lejlighed gives særlig tilladelse til at forlænge delegationsbesøget ud over de tre dage, der officielt er tilladt.
Civilsamfundet
Forholdet mellem ngo'erne og den tyrkiske regering har ikke altid været let. Det er derfor, at vigtigheden af, at civilsamfundet og regeringen er åbne over for samarbejde, fremhæves i denne betænkning. Dette omfatter bl.a., at ngo'erne og andre skal have ret til at demonstrere. Idet der lød et ramaskrig efter den overdrevne magtanvendelse mod en demonstration i Istanbul den 6. marts 2005, har ordføreren fundet det hensigtsmæssigt i denne begrundelse at give en kort redegørelse for hændelsen på grundlag de foreløbige resultater af Kommissionens delegation i Tyrkiets undersøgelser. På grundlag af disse resultater fordømmes den overdrevne magtanvendelse i denne betænkning, mens regeringens løfte om at straffe de skyldige og forhindre en gentagelse roses.
Søndag den 6. marts opløste det tyrkiske politi i Istanbul med magt en demonstration, som var tilrettelagt i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag. Den dag var der flere demonstrationer forbundet med Kvindernes Internationale Kampdag. Den demonstration, som blev tvunget til at bryde op, var forbudt på det pågældende sted og bestod både af mænd og kvinder og ikke kun af kvinder. Alle de andre demonstrationer forløb fredeligt. Den tyrkiske indenrigsminister havde allerede i 2004 udsendt et notat, hvoraf det klart fremgik, at overdreven magtanvendelse fra politiets side er strengt forbudt og bør straffes. Efter begivenhederne og den europæiske offentligheds og de europæiske institutioners reaktioner har de tyrkiske myndigheder indledt en undersøgelse og fritaget seks politibetjente fra tjeneste, mens undersøgelsen pågår.
Vold mod kvinder
Selv om der findes meget få pålidelige, nøjagtige og uafhængige oplysninger om vold mod kvinder i Tyrkiet, ønsker ordføreren at gøre opmærksom på følgende oplysninger fra de foreliggende undersøgelser, som bidrager til at illustrere problemets omfang, men som ikke på nogen måde giver et dækkende billede af situationen. I lyset af denne mangel på oplysninger anmodes Kommissionen i denne betænkning om at iværksætte og støtte uafhængige undersøgelser af udbredelsen af vold mod kvinder.
De foreliggende undersøgelser[1] viser følgende:
1.259 kvinder blev interviewet mellem 1990 og 1996. Heraf sagde 88,2 %, at de levede i et voldeligt miljø, og 68 % sagde, at de var blevet slået.
Ifølge mændene blev 34 % af alle gifte kvinder udsat fra vold fra deres ægtefæller i 1995.
Næsten alle de kvinder, der boede i Ankaras slumområder i 1995, havde været udsat for vold i hjemmet.
58 % af alle kvinder i det østlige og sydøstlige Anatolia rapporterede, at de var blevet udsat for fysisk vold i 1998.
23 % af kvinder med en høj eller middel indkomst var blevet overfaldet eller slået af deres ægtefæller i 1998.
86,1 % af ofrene for vold i hjemmet er kvinder.
39,2 % af alle kvinder mener, at mænd er berettiget til at slå deres hustruer; 63 % af alle unge kvinder mellem 15 og 19 år mener, at det kan være berettiget.
Kvinders politiske deltagelse
Kvinders deltagelse i det politiske liv i Tyrkiet er skræmmende lav. Både ngo'er og de kvindelige politikere kræver, at der indføres kvotesystemer. Der er i øjeblikket en juridisk debat om, hvorvidt artikel 10 i den nye tyrkiske forfatning, ifølge hvilken regeringen er forpligtet til at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, giver mulighed for positiv særbehandling. Ordføreren mener, at enten skal denne artikel fortolkes således, at den ikke forbyder tiltag, som søger at rette op på eksisterende forskelsbehandling, såsom kvotesystemer ved valgene, eller så skal artiklen ændres med henblik på udtrykkeligt at give mulighed for sådanne foranstaltninger. Uanset hvad fremhæves det i denne betænkning, at kvindernes meget lave deltagelse i det politiske liv i Tyrkiet berettiger sådanne foranstaltninger.
Uddannelse
Flere end en halv million piger begynder ikke i skole hvert år, selv om der i Tyrkiet er undervisningspligt i mindst otte år. Der er flere årsager hertil. Familierne finder det ikke vigtigt, at pigerne får en uddannelse. Især i det sydøstlige Tyrkiet er antallet af piger, der ikke går i skole, uforholdsmæssigt stort. Regionale konflikter har skabt en usikker situation i denne region. Mange familier er bange for at sende deres børn i skole, fordi transporten ikke er sikker. Regeringen har sammen med UNICEF etableret et program, som giver børnene sikker transport til skole. Det anslås, at ca. 700.000 børn vil blive transporteret på denne måde. Dette er del af en plan om at få alle børn i skole inden år 2010. Denne plan omfatter også belønning af de fattigste familier for at indregistrere deres børn på en skole, hvor der gives mere for piger end for drenge. Uddannelse er afgørende for at sænke antallet af analfabeter i Tyrkiet (i øjeblikket 25 % af alle kvinder), hvilket samtidig er afgørende for at give kvinder mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet og i det politiske liv.
Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet
Ifølge undersøgelser foretaget af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene er det kun 27 % af kvinderne i Tyrkiet, der i dag deltager på arbejdsmarkedet, sammenlignet med 35 % i 1998. Lovgivningen og udbuddet af børnepasningsmuligheder er allerede styrket, og Kommissionen er i færd med at gennemføre flere projekter, som har til formål at øge antallet af kvinder med erhvervsarbejde, såsom erhvervsuddannelsesprogrammer og programmer til støtte for kvindelige iværksættere. Det er derfor meget bekymrende og overraskende, at antallet af kvinder i arbejdsstyrken stadig falder, idet kvinder på nogle områder klarer sig særdeles godt. For eksempel er ca. 30 % af alle advokater, akademikere og læger kvinder. Det kan måske delvist forklares med migration fra landdistrikterne til byområderne og den relativt høje deltagelse af kvinder i den såkaldte uformelle sektor, men ordføreren mener, at det også skyldes befolkningens negative opfattelse af kvinder i arbejdsstyrken. Fagforeningerne kunne spille en vigtig rolle i organiseringen af kvinder, som allerede er i arbejde, og kvinder, som ønsker at arbejde, således at det bliver nemmere for kvinder at være på arbejdsmarkedet. I lyset heraf stilles der i denne betænkning også krav om samarbejde mellem fagforeningerne i Den Europæiske Union og i Tyrkiet.
Den tyrkiske regerings opgaver
Så snart den tyrkiske regering anerkender, at der skal gøres noget ved et specifikt problem, vil tingene hurtigt ændre sig. Denne betænkning skal opfattes som en appel til den tyrkiske regering om at anerkende, at de tyrkiske kvinder har store problemer i deres hverdag, i familien, i samfundet, på arbejdsmarkedet og i det politiske liv. Der er truffet mange foranstaltninger på papiret, men de skal nu også omsættes til praksis. Gennemførelse af den aktuelle lovgivning og effektiv beskyttelse af kvinders rettigheder fra de tyrkiske myndigheders side samt respekt for og støtte til ngo'erne er nødvendigt, hvis Tyrkiet skal være medlem af Den Europæiske Union. Udspillet ligger nu hos regeringen, og det er op til den tidligere fodboldspiller og nuværende premierminister, Erdogan, at gøre noget ved det.
- [1] Disse oplysninger stammer fra FN's Befolkningsfonds delegation i Tyrkiet.
PROCEDURE
|
Titel |
Kvindernes rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet | ||||||||||||
|
Procedurenummer |
|||||||||||||
|
Hjemmel i forretningsordenen |
art. 45 | ||||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
FEMM | ||||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
AFET |
|
|
|
| ||||||||
|
Ingen udtalelse |
AFET 28.4.2005 |
|
|
|
| ||||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
| ||||||||
|
Beslutningsforslag, der indgår i betænkningen |
|
|
| ||||||||||
|
Ordfører(e) |
Emine Bozkurt |
| |||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
Emine Bozkurt |
| |||||||||||
|
Behandling i udvalg |
20.4.2005 |
26.5.2005 |
|
|
| ||||||||
|
Dato for vedtagelse |
26.5.2005 | ||||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
27 0 4 | |||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Emine Bozkurt, Hiltrud Breyer, Maria Carlshamre, Věra Flasarová, Lissy Gröner, Zita Gurmai, Anneli Jäätteenmäki, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Pia Elda Locatelli, Angelika Niebler, Siiri Oviir, Doris Pack, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Christa Prets, Marie-Line Reynaud, Amalia Sartori, Eva-Britt Svensson, Britta Thomsen, Anna Záborská | ||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Véronique De Keyser, Mary Honeyball, Karin Jöns, Christa Klaß, Zuzana Roithová, Feleknas Uca | ||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Alejandro Cercas, Alexandra Dobolyi, Ioannis Gklavakis, Manolis Mavrommatis, Zita Pleštinská, José Javier Pomés Ruiz, Andreas Schwab, | ||||||||||||
|
Dato for indgivelse – A[6] |
10.6.2005 |
A6-0175/2005 | |||||||||||