INTERIMSBETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden
3.6.2005 - (KOM(2004)0494 - 2004/0166(AVC))
Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Alfonso Andria
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden
(KOM(2004)0494 - 2004/0166(AVC))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden (KOM(2004)0494 – 2004/0166 (AVC))[1],
– der henviser til Rådets anmodning om en samstemmende udtalelse i medfør af EF-traktatens artikel 161, andet afsnit (C6-0000/2005),
– der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om Kommissionens meddelelse om den tredje rapport om økonomisk og social samhørighed[2],
– der henviser til betænkning om politikudfordringer og budgetmidler i den udvidede Union 2007-2013[3] fra det midlertidige udvalg, herunder udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget, samt Kommissionens meddelelse om de finansielle overslag 2007-2013 (KOM(2004)0487),
– der henviser til forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (KOM(2004)0492 - 2004/0163(AVC))[4],
– der henviser til forretningsordenens artikel 75, stk. 3,
– der henviser til interimsbetænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Transport- og Turismeudvalget (A6-0178/2005),
1. opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage hensyn til følgende henstillinger:
i) mener, at økonomisk, social og territorial samhørighed bør forblive et vigtigt og grundlæggende element med henblik på definitionen af den europæiske integration; mener derfor, at Samhørighedsfonden fortsat bør tjene Unionens mål om at fremme samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne;
ii) anmoder om, at man, når økonomisk og social samhørighed omtales i den nye periode, ligeledes nævner territorial samhørighed, og at man er særlig opmærksom på at styrke dette nye koncept;
iii) mener, at der skal findes en politisk løsning for de EU-områder, der i fremtiden bliver udelukket som følge af udvidelsen;
iv) støtter Samhørighedsfondens mål og de vigtigste midler, der anvendes for at nå disse, sådan som de foreslås af Kommissionen;
v) opfordrer til at støtte forhøjelsen af Samhørighedsfondens rammebeløb fra 18 mia. euro (for perioden 2000-2006) til 62,99 mia. euro og en ligelig fordeling mellem de støtteberettigede sektorer inden for miljø og transportinfrastrukturer med en vis fleksibilitet i fondens interventioner;
vi) understreger, at de bevillinger, der er anført i forslaget til forordning, udelukkende vedrører den periode, der begynder med regnskabsåret 2007, og kun er vejledende, indtil der er indgået en aftale om de finansielle overslag for perioden 2007 og de følgende år;
vii) mener, at Kommissionen, når først de kommende finansielle overslag er vedtaget, i hvert enkelt tilfælde vil bekræfte de beløb, der er anført i forslaget til forordning eller eventuelt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet de tilpassede beløb til godkendelse for at sikre, at de er forenelige med lofterne;
viii) fastholder, at programmeringen har en strategisk og prioriteret dimension, idet den skal forstærke samhørighedspolitikkens relevans;
ix) understreger og minder om, at Europa-Parlamentet spiller en rolle som beslutningsmyndighed i budgetanliggender på dette område;
x) anmoder Rådet og Kommissionen om at overføre den årlige fordeling af forpligtelsesbevillinger som foreslået af Kommissionen til finansieringsoversigten (i overensstemmelse med finansforordningens artikel 3);
xi) kræver, at budgetkontoplanen for Samhørighedsfonden forbedres og tydeliggøres ved hjælp af særskilte budgetposter for de tre budgetsektioner i henhold artikel 2 i forordningsforslaget KOM(2004)0494;
xii) minder om, at finansforordningens bestemmelser også gælder for Samhørighedsfonden, og kræver derfor, at finansforordningen overholdes;
xiii) anmoder Kommissionen om, i slutningen af artikel 2, nr. 1, i dokument KOM(2004)0494 at tilføje følgende:
"som ændret ved beslutning nr. 884/2004/EF"
xiv) understreger, at ud over de transeuropæiske transportnet skal projekter til forbedring af regionale netværk og til at gøre dem sikre og operationelle ligeledes være støtteberettigede under Samhørighedsfonden;
xv) anmoder om, at kystskibsfart, søforbindelser og krydsforbindelser til de yderste regioner og mindre øer integreres i de forskellige transportsektorer, der henhører under Samhørighedsfondens interventionsområde;
xvi) anmoder Kommissionen om, i slutningen af artikel 2, nr. 3, i dokument KOM(2004)0494 at tilføje følgende:
"områder, der fremmer bæredygtig udvikling og har et klart miljøsigte, såsom bedre energiudnyttelse og vedvarende energi, og, inden for transport bortset fra transeuropæiske net, strækninger, der svarer til motorveje eller hovedlandeveje, og som forbinder de transeuropæiske net, jernbaner (herunder rullende materiel), indre vandveje og søruter, multimodal transport og interoperabilitet, begrænsning af vej- og lufttransport, renere bytrafik og kollektive transportmidler (herunder rullende materiel og vejinfrastruktur til bustransport).";
xvii) anmoder om, at der i forordningens artikel 2 indføjes en udtrykkelig henvisning til handicappede, og anmoder om, at projekter, der finansieres af Samhørighedsfonden, også giver mulighed for at fjerne barrierer og hindringer af enhver art;
xviii) mener, at den endelige økonomiske aftale skal sikre, at vi er i stand til at tage nutidens politiske udfordringer op, hvor den største udfordring er reformen af samhørighedspolitikken, og at 0,41 % af EU's bruttonationalprodukt (BNP) er et passende niveau til dette;
xix) mener, at ophævelsen af hele eller en del af den økonomiske støtte fra fonden, hvis den afgørelse, der er nævnt i EF-Traktatens artikel 104, stk. 8, anvendes, skal afhænge af en særlig afgørelse fra Rådet og ikke ske automatisk som fastsat i forslaget til forordning;
xx) opfordrer til, at der sikres overensstemmelse mellem projekter, der finansieres af Samhørighedsfonden, og projekter, der finansieres af andre fællesskabsprogrammer, særlig når det drejer sig om Natura 2000;
xxi) glæder sig over udvidelsen af støtteområdet til bedre energiudnyttelse og vedvarende energi, da de har et stort anvendelsesområde i de berørte lande, og da de deraf følgende fordele, bl.a. bedre luftkvalitet, oprettelse af nye arbejdspladser og større social retfærdighed, er af fælles europæisk interesse;
xxii) mener, at reglerne om store projekter i artikel 38-40 i forslaget til forordning om generelle bestemmelser udtrykkeligt bør indarbejdes i forordningen om Samhørighedsfonden, således at gennemsigtigheden bliver større;
xxiii) opfordrer til, at finansieringen af faglig bistand (undersøgelser, evalueringer, rapporter fra eksperter, statistikker osv.), der er omhandlet i artikel 43 i forslaget til forordning om generelle bestemmelser, udtrykkeligt medtages;
xxiv) understreger, at det er nødvendigt at indføre en fleksibilitetsbestemmelse kombineret med en streng kontrolprocedure i tilknytning til reglen om, at udgifter til køb af jord for et beløb, der udgør mere end 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til den pågældende foranstaltning som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i denne forordning, ikke er støtteberettigede, for at gøre det muligt at gennemføre et projekt i de tilfælde, hvor denne sats er utilstrækkelig og kan give problemer med gennemførelsen; mener imidlertid, at udgifter til renovering af socialt boligbyggeri med henblik på at opnå energibesparelser, beskytte miljøet og opfylde målet om social samhørighed skal gøres støtteberettigede;
xxv) opfordrer til at standse finansiering af projekter, der er udarbejdet under overtrædelse af EU's miljølovgivning;
xxvi) opfordrer Kommissionen til i programmeringsfasen at udarbejde en liste over vejledende prioriteter med henblik på evaluering af projektresultaterne, navnlig hvad angår kvalitet, med hensyn til fællesskabsfinansieringens effektivitet og dens bidrag til bæredygtighed på alle områder, der finansieres af Samhørighedsfonden;
xxvii) opfordrer Kommissionen til at indføre princippet om et "belønningssystem", så de fremskridt, som de mest effektive medlemsstater gennemfører, belønnes, særlig med hensyn til bedre vurdering af finansierede projekter, bedre cost-benefit-analyser, innovation og bidrag til bæredygtig udvikling;
xxviii) mener, at det vil være hensigtsmæssigt at styrke de nationale og regionale og lokale administrationers indsats for at anvende midlerne fra Samhørighedsfonden: specifikke ledsageforanstaltninger og anvendelse af bedste praksis-ordningen;
xxix) støtter, at reglen om automatisk frigørelse (N+2) anvendes på Samhørighedsfonden; kræver dog en fleksibel anvendelse af denne i den nye programmeringsperiodes første tre år;
xxx) opfordrer Kommissionen til at tage højde for de særlige forhold i medlemsstater i den yderste periferi og ø-stater, der er støtteberettigede under Samhørighedsfonden, da de lider under naturgivne og demografiske handicap, som medfører vanskeligheder og forskelle i udviklingsniveauet;
2. pålægger sin formand at kræve yderligere drøftelser med Rådet i henhold til forretningsordenens artikel 75, stk. 3, og i givet fald at indlede den samrådsprocedure med Rådet, der er omhandlet i fælleserklæringen fra 1975 i medfør af forretningsordenens artikel 56;
3. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
- [2] EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1000.
- [3] 2004/2209(INI) - A6-0153/2005.
- [4] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
BEGRUNDELSE
1. De grundlæggende mål med Samhørighedsfonden
Samhørighedsfonden[1] blev oprettet i 1993 ved Maastricht-traktaten i forbindelse med forberedelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. For at kunne deltage i Den Økonomiske og Monetære Union skal medlemsstaterne således nedbringe deres budgetunderskud og kontrollere statsgælden. Endvidere skal de mindst velstående lande investere kraftigt for at nå op på niveau med de mest udviklede lande og øge deres vækstmuligheder. Samhørighedsfonden blev således oprettet for at gøre det muligt for de mindst velstående lande at tilnærme sig konvergenskriterierne, samtidig med at de fortsat investerede i infrastrukturer takket være støtten fra Samhørighedsfonden.
I artikel 161, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union bestemmes det, at: "En samhørighedsfond (...) yder finansielle bidrag til projekter inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet".
Målet er således at oprette en fond, der supplerer de øvrige fællesskabsinstrumenter inden for regional udvikling, miljø, transportinfrastrukturer af fælles interesse for at fremme den økonomiske og sociale samhørighed og solidariteten mellem medlemsstaterne.
Kun medlemsstater, hvis nationale bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger er under 90 % af gennemsnittet i Fællesskabet, og som har et program, der fører til opfyldelse af de økonomiske konvergenskriterier, der er fastsat i artikel 104 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er støtteberettigede.
2. Tilpasninger af forordningen om oprettelse af Samhørighedsfonden
Siden udvidelsen af EU den 1. maj 2004 finder Samhørighedsfonden anvendelse på de 10 nye medlemsstater samt på de tre medlemsstater i EU-15, der var støtteberettigede (Spanien, Portugal, Grækenland), for resten af perioden 2000-2006. Irland er fra den 1. januar 2004 ikke længere støtteberettiget, og Spanien vil ikke længere opfylde kriterierne for støtteberettigelse fra den 1. januar 2007.
Kommissionens forslag er veltilpasset til den udvidede Unions behov med større forskelle mellem medlemsstaterne og regioner og til tilskyndelserne til solidaritet samt økonomisk og social samhørighed. Takket være støtten fra fonden drager de mindst udviklede regioner fordel af målet om "konvergens".
Ordføreren anerkender dog de vigtige tilpasninger, der er foretaget af forordningen:
Udvidelsen af den finansielle ramme for Samhørighedsfonden fra 18 milliarder euro (for perioden 2000-2006) til 62,99 milliarder euro er vigtig, da over halvdelen af medlemsstaterne modtager støtte fra Samhørighedsfonden. Udvidelsen af anvendelsesområdet for Samhørighedsfondens foranstaltninger svarer til de tilsvarende bestemmelser i traktaten og de prioriterede områder, der blev besluttet i Lissabon, og indgår i målet om en bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i Göteborg. Dette gør det således muligt at imødekomme de store behov for finansiering i de støttemodtagende medlemsstater på områderne miljø og transport. Fællesskabsstøtten bør fordeles ligeligt mellem de støtteberettigede sektorer miljø og transport. For at sikre en vis fleksibilitet i Samhørighedsfondens interventioner er det dog vigtigt, at denne tilpasses den enkelte medlemsstats behov.
De transeuropæiske transportnet, navnlig projekter af fælles interesse, og infrastrukturer i tilknytning til miljø udgør fortsat Samhørighedsfondens interventionsprioriteter. Den nyhed, der indføres med forordningen, er, at Samhørighedsfonden i overensstemmelse med de prioriteter, der blev vedtaget i Göteborg, styrker sit bidrag til en bæredygtig udvikling. Den kan således fremover finansiere projekter på transportområdet uden for de transeuropæiske net vedrørende jernbaner, indre vandveje og søveje, multimodale transportprogrammer, bæredygtig bytransport og på områder, der favoriserer bæredygtig udvikling med en miljødimension såsom nøglesektorerne energieffektivitet og vedvarende energi.
Kommissionen understreger i betragtningerne (1), hvor vigtigt det er, at Samhørighedsfondens opgaver præciseres i forhold til den nye ramme, navnlig i forhold til forordningen om de generelle bestemmelser. På grund af problemerne i den aktuelle periode og for at sikre en bedre funktion i fremtiden og en større åbenhed mener ordføreren, at de store projekter, der udgør Samhørighedsfondens vigtigste interventionsredskab, og finansieringen af faglig bistand (undersøgelser, evalueringer, rapporter fra eksperter, statistikker osv.) skal præciseres tydeligt i denne forordning. En sådan åbenhed er ikke i modstrid med forenklingen af gennemførelsen af regionalpolitikken, men understreger de store projekters opgave og betydning for Samhørighedsfondens programmer.
I perioden 2007-2013 forvaltes Samhørighedsfonden og EFRU, hvad angår infrastrukturer i tilknytning til transport og miljø, i henhold til et enhedsprogrammeringssystem for at fremme en større synergi. De store projekter, hvis samlede omkostninger overstiger 25 millioner euro, hvis der er tale om miljøprojekter, og 50 millioner euro, hvis der er tale om andre områder, vedtages dog separat af Kommissionen, men forvaltes inden for rammerne af de dertil knyttede programmer. Det ville være ønskeligt, om Samhørighedsfonden inden for de nationale rammer fastsætter sine egne prioriteter, der er adskilt fra EFRU's.
I artikel 3, stk. 3, i denne forordning bestemmes det, at udgifter til køb af jord for et beløb, der udgør mere end 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til den pågældende foranstaltning, ikke er støtteberettigede. I nogle tilfælde forhindrer grænsen på 10 % for udgifter til køb af jord, at et projekt gennemføres inden for rammerne af Samhørighedsfonden. Ordføreren mener, at det er nødvendigt at indføre en fleksibilitetsbestemmelse, der i visse tilfælde gør det muligt at opnå dispensation og dermed større fleksibilitet i fastsættelsen af støtteberettigede udgifter, så projektet kan gennemføres. Samtidig bør en fleksibilitetsbestemmelse kombineres med en effektiv kontrolmekanisme for at undgå problemer med svig og korruption.
Til trods for forenklingen, decentraliseringen og den mere strategiske programmering vil det være ønskeligt, om Kommissionen i programmeringsfasen udarbejder en liste over vejledende prioriteter for kvaliteten og evalueringen af projektresultaterne samt for effektiviteten af fællesskabsfinansieringen.
Der er kun planlagt et "belønningssystem" i form af en "fællesskabsreserve for kvalitet og resultater" for strukturfondene (artikel 20, 48, 49 i forslaget til en generel forordning). Målet med Samhørighedsfonden er forskelligt fra målet med strukturfondene. Samhørighedsfonden sigter mod at træde i stedet for nationale budgetudgifter for at støtte projekter i de støtteberettigede medlemsstater uden nogen form for intern regional skelnen. Samhørighedsfonden vil få stor betydning i perioden 2007-2013, da over halvdelen af medlemsstaterne efter udvidelsen drager fordel af dens interventioner. Endvidere vil fællesskabsfinansieringen være tredoblet i forhold til den foregående periode. Det er således vigtigt, at Samhørighedsfondens bidrag til realisering af økonomisk og social samhørighed evalueres korrekt, og at de fremskridt, som de mest effektive medlemsstater gør, belønnes.
For at motivere landene og deres territorier til at udforme og udvælge projekter af høj kvalitet og af fællesskabsinteresse synes det nødvendigt at indføre en ordning med et "belønningssystem" baseret på en række vigtige kriterier som f.eks. det foreslåede og det gennemførte projekts kvalitet, den støttemodtagende medlemsstats kapacitet til at anvende de budgetmidler, som Samhørighedsfonden tildeler, projektgennemførelsen, projektets transnationalitet, bestræbelserne på at fremme en bæredygtig udvikling, graden af samarbejde og koordinering af interventionerne mellem nabolande på såvel transport- som miljøområdet, projekternes bidrag til vedvarende energikilder eller en miljøvenlig affaldsbehandling.
I øjeblikket går samhørighedspolitikken i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i retning af en gradvis og hensigtsmæssig styrkelse af de regionale aktørers rolle. Når det kommer til gennemførelsen, er den tekniske og administrative kapacitet på lokalt plan imidlertid ikke altid tilpasset denne nye rolle. Specifikke ledsageforanstaltninger og anvendelse af bedste praksis-ordningen kan være nyttige interventioner for de nationale og regionale administrationer, når det drejer sig om at kunne forvalte de modtagne ressourcer bedre.
Indførelsen af reglen om automatisk frigørelse (N+2) i forbindelse med Samhørighedsfonden, der fremover er underlagt de samme regler som EFRU og ESF, gør det muligt at fremme en hurtig anvendelse af Samhørighedsfondens ressourcer. Erfaringerne fra den aktuelle periode har vist, at denne regel medfører en effektiv disciplin i den omhyggelige og præcise forberedelse af projekterne og forvaltningen af strukturfondene. Det er imidlertid nødvendigt nøje at følge anvendelsen af N+2-reglen på Samhørighedsfondens interventioner, der er forskellige fra strukturfondenes interventioner. Ordføreren mener, at en overgangsperiode på tre år er et godt kompromis mellem den støttemodtagende medlemsstats forpligtelse til at anvende budgetmidlerne inden for to år efter, at de er forpligtet, og problemerne med forvaltning af store projekter.
I drøftelserne om den fremtidige Samhørighedsfond spiller udvidelsen en vigtig rolle, da over halvdelen af medlemsstaterne drager fordel af Samhørighedsfonden.
De mindst velstående lande skal investere kraftigt for at nå op på niveau med de mest udviklede lande og for at øge deres vækstmuligheder. Ophævelse af støtten til de medlemsstater, der i adskillige år har modtaget støtte fra Samhørighedsfonden, og hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger er nået op på 90 % af Fællesskabets gennemsnit, vil helt sikkert indvirke på landenes økonomi. Ophævelsen risikerer at annullere de fremskridt, der er gjort takket være Samhørighedsfonden, og at få indvirkning ikke blot på det pågældende land, men også på Fællesskabets stabilitet, hvad angår økonomisk og social samhørighed.
Selv om der findes store problemer på det finansielle og det tekniske plan, mener ordføreren, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en overgangsordning for gradvis ophævelse af den støtte, der tildeles de medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden. Der bør dog være tale om en overgangsordning, der er midlertidig og begrænset til igangværende projekter.
Forordningen om oprettelse af Samhørighedsfonden skal træde i kraft til tiden, for at de nye projekter kan være operationelle fra den 1. januar 2007 inden for rammerne af den nye programmeringsperiode.
- [1] Forordning (EF) nr. 1164/94, ændret ved forordninger (EF) nr. 1264/1999 og (EF) nr. 1265/99.
UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET (24.5.2005)
til Regionaludviklingsudvalget
om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden
(KOM(2004)0494 – 2004/0166(AVC))
Rådgivende ordfører: Nathalie Griesbeck
KORT BEGRUNDELSE
GENERELT
Budgetudvalget er blevet anmodet om at afgive udtalelse til Regionaludvalget om KOM(2004)0494. Forslaget til Rådets forordning er genstand for en procedure med samstemmende udtalelse i Europa-Parlamentet, jf. forretningsordenens artikel 75.
Regionaludvalget har ansvaret for denne sag og har vedtaget at udnytte mulighederne i artikel 75, stk. 3 og agter derfor at afgive en interimsbetænkning om Kommissionens forslag. Regionaludviklingsudvalget skal vedtage betænkningen den 24. maj 2005.
Forslag KOM(2004)0494 er blevet forelagt som del af lovgivningspakken vedrørende samhørighedspolitikken bestående af 5 dokumenter (for mere information se den korte begrundelse i udtalelsen om de generelle bestemmelser).
I henhold til EF-traktaten skal en Samhørighedsfond yde finansielle bidrag til projekter inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet (artikel 161, stk. 2).
Samhørighedsfonden blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1164/94, hvorved man for første gang fastlagde rammerne for dens gennemførelse. Forordningen blev efterfølgende suppleret med bl.a. forordning (EF) nr. 1264/1999 og (EF) nr. 1265/99 (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 57 og 62). Efter EU's udvidelse den 1. maj 2004 gælder Samhørighedsfonden for de ti nye medlemsstater indtil udgangen af 2006 og de tre medlemsstater, der allerede modtager bidrag (Spanien, Portugal og Grækenland), i perioden 2000-2006.
Samhørighedsfonden skal bidrage til konvergensen i mindre udviklede medlemsstater og regioner ved finansiel deltagelse i dette konvergensmåls operationelle programmer.
Ifølge reformen af gennemførelsesordningen for samhørighedspolitikken skal Samhørighedsfondens interventioner integreres i den flerårige programmering for strukturfondene. Reformen blev annonceret i den tredje samhørighedsrapport, der vedtoges af Kommissionen i februar 2004. Kommissionen anfører, at denne reform bevarer de grundlæggende principper for politikken (flerårig programmering, partnerskab, evaluering, delt forvaltning) med samtidig skaber en balance mellem et øget strategisk element og en forenkling af gennemførelsesordningen.
Tiltrædelsen af nye medlemsstater den 1. maj 2004, som alle er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, har skabt nye og store finansieringsbehov, hvilket har gjort det nødvendigt at udvide fondens støtteområde. Samhørighedsfonden kan derfor ligeledes yde støtte til foranstaltninger inden for områder, der fremmer en bæredygtig udvikling og har et klart miljøsigte, såsom bedre energiudnyttelse og vedvarende energi. Udover de transeuropæiske net vedrører det ligeledes finansiering af jernbaner, indre vandveje og søruter, multimodal transport og interoperabilitet, begrænsning af vej- og lufttransport, renere bytrafik og kollektive transportmidler. Denne udvidelse af støtteområdet er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten og i tråd med de prioriterede opgaver, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Lissabon (marts 2000) og i Göteborg (juni 2001).
Medlemsstater, som modtager støtte fra Samhørighedsfonden, skal opfylde betingelserne i traktaten vedrørende konvergensprogrammer og for så vidt angår medlemsstater, der er med i Den Økonomiske og Monetære Union, betingelserne om at undgå uforholdsmæssigt store underskud. Intervention fra Samhørighedsfonden er betinget af, at disse betingelser er opfyldt. Hvis Rådet på forslag af Kommissionen konstaterer, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, og den pågældende medlemsstat ikke følger op med afhjælpende foranstaltninger, suspenderes Samhørighedsfondens forpligtelser med virkning pr. 1. januar det efterfølgende år. Suspensionen ophører, når Rådet, igen på forslag fra Kommissionen, konstaterer, at den pågældende medlemsstat har truffet afhjælpende foranstaltninger, hvorved den bliver i stand til at opfylde betingelserne i traktaten og Rådets afgørelser.
FINANSIELLE VIRKNINGER
Kun medlemsstater, hvis BNI pr. capita er under 90 % af gennemsnittet i Fællesskabet, er støtteberettigede.
Ifølge Kommissionens forslag vil de disponible bevillinger til forpligtelser for samtlige strukturfonde i perioden 2007-2013 være EUR 336.194 mio. i 2004-priser, sålænge resultatet af arbejdet med de finansielle overslag ikke foreligger.
Samhørighedsfonden finansierer konvergensmålet med en bevillingsramme på EUR 264 mia. (78,54 % af midlerne). Forslaget gælder for en kommende Union bestående af 27 medlemsstater.
KONKLUSION
Ordførerens anbefalinger
Budgetudvalget opfordrer Regionaludvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger, at de bevillinger, der er anført i forslaget til forordning, udelukkende vedrører den periode, der begynder med regnskabsåret 2007, og kun er vejledende, indtil der er indgået en aftale om de finansielle overslag for perioden 2007 og de følgende år;
2. mener, at Kommissionen, når først de kommende finansielle overslag er vedtaget, i hvert enkelt tilfælde vil bekræfte de beløb, der er anført i forslaget til forordning eller eventuelt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet de tilpassede beløb til godkendelse for at sikre, at de er forenelige med lofterne;
3. fastholder, at programmeringen har en strategisk og prioriteret dimension, idet den skal forstærke samhørighedspolitikkens relevans;
4. understreger og minder om, at Europa-Parlamentet spiller en rolle som beslutningsmyndighed i budgetanliggender på dette område;
5. anmoder Rådet og Kommissionen om at overføre den årlige fordeling af forpligtelsesbevillinger som foreslået af Kommissionen til finansieringsoversigten (i overensstemmelse med finansforordningens artikel 3);
6. kræver, at budgetkontoplanen for Samhørighedsfonden forbedres og tydeliggøres ved hjælp af særskilte budgetposter for de tre budgetsektioner i henhold artikel 2 i forordningsforslaget KOM(2004)0494;
7. minder om, at finansforordningens bestemmelser også gælder for Samhørighedsfonden, og kræver derfor, at finansforordningen overholdes.
PROCEDURE
|
Titel |
Forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden | |||||
|
Procedurenummer |
KOM(2004)0494 – C6‑0000/2005 – 2004/0166(AVC) | |||||
|
Korresponderende udvalg |
REGI | |||||
|
Rådgivende udvalg |
BUDG | |||||
|
Udvidet samarbejde |
| |||||
|
Rådgivende ordfører |
Natalie Griesbeck | |||||
|
Behandling i udvalg |
11.4.2005 |
23.5.2005 |
|
|
| |
|
Dato for vedtagelse af forslag |
23.5.2005 | |||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
19 0 0 | ||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Gérard Deprez, Valdis Dombrovskis, Markus Ferber, Nathalie Griesbeck, Catherine Guy-Quint, Ville Itälä, Anne Elisabet Jensen, Wiesław Stefan Kuc, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, Janusz Lewandowski, Vladimír Maňka, Mario Mauro, Gérard Onesta, Antonis Samaras, Esko Seppänen, László Surján, Ralf Walter | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Robert Navarro | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| |||||
UDTALELSEFRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (25.4.2005)
til Regionaludviklingsudvalget
om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden
(KOM(2004)0494 – 2004/0166(AVC))
Rådgivende ordfører: Josu Ortuondo Larrea
FORSLAG
Transport- og Turismeudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. I slutningen af artikel 2, nr. 1, tilføjes følgende:
"som ændret ved beslutning nr. 884/2004/EF"
2. I artikel 4 tilføjes følgende nye stk. 5:
"Denne forordning er ikke til hinder for, at Rådet forlænger Samhørighedsfondens anvendelse for medlemsstater, hvis BNP har oversteget 90 % af EU-gennemsnittet alene på grund af den statistiske virkning, optagelsen af de ti nye medlemsstater i EU den 1. maj 2004 har haft, således at de pågældende medlemsstater kan modtage årligt faldende støtte i perioden 2007-2013."
3. Artikel 2, nr. 3, får følgende ordlyd:
"områder, der favoriserer bæredygtig udvikling og har et klart miljøsigte, såsom bedre energiudnyttelse og vedvarende energi, og inden for transport til foranstaltninger, som ud over de transeuropæiske net vedrører strækninger, der svarer til motorveje eller hovedlandeveje, og som forbinder de transeuropæiske net, jernbaner (herunder rullende materiel), indre vandveje og søruter, multimodal transport og interoperabilitet, begrænsning af vej- og lufttransport, renere bytrafik og kollektive transportmidler (herunder rullende materiel og vejinfrastruktur til bustransport).".
KORT BEGRUNDELSE
Kommissionen har foreslået en ny rådsforordning om Samhørighedsfonden. Proceduren til vedtagelse af dette forslag til forordning er proceduren med samstemmende udtalelse. Det overordnede mål med forslaget til forordning er at præcisere Samhørighedsfondens opgaver og dens specifikke gennemførelsesbestemmelser - navnlig hvad angår fondens støtte og anvendelsesområde. Det skal bemærkes, at medlemsstaternes og regionernes berettigelse til at modtage finansiel støtte fra fonden reguleres i henhold til Rådets forslag til forordning om vedtagelse af generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (KOM(2004)0492).
Det foreliggende forslag til forordning definerer anvendelsesområdet for støtten og vilkårene for at modtage støtte fra fonden.
Indhold
Det fremgår af forslaget, at fonden støtter de transeuropæiske transportnet og navnlig projekter af europæisk interesse, således som de defineres i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (EFT L 228 af 9. september 1996, s. 1). Ordføreren vil naturligvis sikre sig, at de pågældende projekter omfatter de projekter, der er opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF af 29. april 2004, som senest har ændret ovennævnte beslutning (EUT L 167 af 30. april 2004). Denne ændringsretsakt indeholder en udvidet liste over projekter for at tage hensyn til de nye medlemsstaters behov og de andre medlemsstaters præferencer.
Den rådgivende ordfører noterer sig ligeledes, at Samhørighedsfonden - ud over de transeuropæiske net - vil fremme jernbaner, indre vandveje og søruter, multimodal transport og interoperabilitet, begrænsning af vej- og lufttransport, renere trafik og kollektive transportmidler.
En anden relevant artikel i forslaget til forordning vedrører, hvad der videre skal ske inden for rammerne af Samhørighedsfonden, hvis Rådet påviser et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud i en af medlemsstaterne.
Ordførerens bemærkninger
Forslaget til forordning adskiller sig fra den tidligere forordning på to vigtige punkter. Det fastlægger ikke et forvaltnings- og kontrolsystem for fonden, og det giver ikke et vejledende program for de årlige udgifter for en planlægningsperiode, eksempelvis 2007-2013.
Hvad angår det første punkt, er forvaltnings- og kontrolreglerne indeholdt i forslaget til forordning om vedtagelse af generelle bestemmelser. Denne tilgang er forståelig, da hensigten hermed er at koordinere planlægningen mellem de tre fonde (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden) for bedre at opfylde målene om konvergens, regional konkurrenceevne og territorialt samarbejde.
Imidlertid indeholder hverken dette forslag til forordning eller forslaget til forordning om vedtagelse af generelle bestemmelser en fordeling af Samhørighedsfondens omkostninger for de enkelte år eller for en planlægningsperiode.
Det er derfor umuligt at vurdere, hvilken støtte Samhørighedsfonden kunne bidrage med til transportpolitikken - herunder de transeuropæiske net - i de pågældende lande, selv om beløbet til "konvergensmålet" kendes.
Det skal bemærkes, at kun lande, hvis BNP ikke overstiger 90 % af EU's gennemsnitlige BNP, er støtteberettiget under Samhørighedsfonden. Udvidelsen har her skabt en statistisk effekt, som bevirker, at nogle af EU's femten gamle medlemsstater udelukkes. Ordføreren mener, at Rådet bør udvise en vis fleksibilitet på dette område, når det godkender Samhørighedsfonden.
PROCEDURE
|
Titel |
Forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden | |||||
|
Procedurenummer |
||||||
|
Korresponderende udvalg |
REGI | |||||
|
Rådgivende udvalg |
TRAN | |||||
|
Udvidet samarbejde |
| |||||
|
Rådgivende ordfører |
Josu Ortuondo Larrea | |||||
|
Behandling i udvalg |
16.3.2005 |
18.4.2005 |
|
|
| |
|
Dato for vedtagelse af forslag |
19.4.2005 | |||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
35 3 1 | ||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Margrete Auken, Inés Ayala Sender, Etelka Barsi-Pataky, Sylwester Chruszcz, Paolo Costa, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Christine De Veyrac, Armando Dionisi, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Mathieu Grosch, Ewa Hedkvist Petersen, Jeanine Hennis-Plasschaert, Stanisław Jałowiecki, Georg Jarzembowski, Dieter-Lebrecht Koch, Jaromír Kohlíček, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Evelin Lichtenberger, Erik Meijer, Janusz Onyszkiewicz, Josu Ortuondo Larrea, Willi Piecyk, Luís Queiró, Reinhard Rack, Luca Romagnoli, Gilles Savary, Ingo Schmitt, Dirk Sterckx, Gary Titley, Marta Vincenzi, Corien Wortmann-Kool, Roberts Zīle | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Fausto Correia, Zita Gurmai, Willem Schuth | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| |||||
PROCEDURE
|
Titel |
Forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden | ||||||
|
Referencer |
|||||||
|
Retsgrundlag |
art. 161 EF | ||||||
|
Hjemmel i forretningsordenen |
art. 75, stk. 3 | ||||||
|
Dato for anmodning om EP's samstemmende udtalelse |
| ||||||
|
Korresponderende udvalg |
REGI art. 75, stk. 3 | ||||||
|
Rådgivende udvalg |
BUDG art. 75, stk. 3 |
art. 75, stk. 3 |
|
|
| ||
|
Ingen udtalelse |
CONT 23.3.2005 |
ENVI 20.9.2004 |
|
|
| ||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
| ||
|
Ordfører(e) |
Alfonso Andria 6.10.04 |
| |||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
| |||||
|
Forenklet procedure |
| ||||||
|
Anfægtelse af retsgrundlaget |
|
|
|
|
| ||
|
Behandling i udvalg |
14.3.2005 |
21.4.2005 |
|
|
| ||
|
Dato for vedtagelse |
24.5.2005 | ||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
37 5 5 | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Alfonso Andria, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Adam Jerzy Bielan, Graham Booth, Bernadette Bourzai, Bairbre de Brún, Giovanni Claudio Fava, Gerardo Galeote Quecedo, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Ambroise Guellec, Pedro Guerreiro, Gábor Harangozó, Marian Harkin, Konstantinos Hatzidakis, Jim Higgins, Mieczysław Edmund Janowski, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Miloš Koterec, Constanze Angela Krehl, Jamila Madeira, Sérgio Marques, Miroslav Mikolášik, Francesco Musotto, Lambert van Nistelrooij, István Pálfi, Markus Pieper, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Elisabeth Schroedter, Alyn Smith, Grażyna Staniszewska, Catherine Stihler, Margie Sudre, Kyriacos Triantaphyllides, Oldřich Vlasák, Vladimír Železný | ||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Inés Ayala Sender, Simon Busuttil, Brigitte Douay, Stanisław Jałowiecki, Ana Mato Adrover, Mirosław Mariusz Piotrowski | ||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| ||||||
|
Dato for indgivelse - A6 |
7.6.2005 |
A6‑0178/2005 | |||||
|
Bemærkninger |
... | ||||||