BETÆNKNING om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2004
20.6.2005 - (2005/2048(INI))
Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Kurt Joachim Lauk
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2004
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2004,
– der henviser til EF-traktatens artikel 113,
– der henviser til artikel 15 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank,
– der henviser til sin beslutning af 2. april 1998 om demokratisk ansvar i ØMU'ens tredje fase[1],
– der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2004 om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2003[2],
– der henviser til sin beslutning af 22. februar 2005 om den økonomiske situation i EU - den foreløbige rapport om de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik[3],
– der henviser til Revisionsrettens beretning af 16. september 2004 om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks forvaltning i regnskabsåret 2003[4],
– der henviser til Den Europæiske Centralbanks afgørelser af 19. februar 2004[5] og 17. juni 2004[6] om vedtagelse af forretningsordenen for henholdsvis Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Centralbanks Generelle Råd,
– der henviser til erklæringen fra Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank vedrørende Rådets (økonomi og finans) rapport af 21. marts 2005: En bedre gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten,
– der henviser til forretningsordenens artikel 106 og artikel 112, stk. 1,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0203/2005),
A. der anerkender Den Europæiske Centralbanks (ECB) og Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB's) fulde uafhængighed,
B. der henviser til, at ECB' hovedmål er at fastholde prisstabilitet og støtte Det Europæiske Fællesskabs generelle økonomiske politikker, som fastlagt i traktatens artikel 2,
C. der henviser til, at det i 2004 var nødvendigt med nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i Grækenland og Nederlandene, som er medlemmer af ØMU'en, Det Forenede Kongerige og en række nye EU-medlemsstater, navnlig Malta, Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Cypern,
D. der henviser til, at ECB's årsberetning delvist omhandler den økonomiske stabilitet i medlemsstaterne og reformen af stabilitets- og vækstpagten og indeholder kommentarer til underskudsprocedurerne i forbindelse med en række lande,
E. der henviser til, at den gennemsnitlige europæiske vækstrate i de sidste 10 år kun har været 2,1 % sammenlignet med en mere dynamisk global vækst på 3,75 % (WEO), og at det gennemsnitlige offentlige underskud i euroområdet var -2,6 % (ECB, 1995-2003); der henviser til, at der i 2004 var en markant international vækst, som hovedsageligt var fremkaldt af USA (4,4 %) og Kina (9,5 %), mens EU's reelle BNP kun voksede med 2,3 % og euroområdernes med 1,8 % i forhold til 0,9 % og 0,5 % i 2003,
F. der henviser til, at den finansielle situation fortsat var utilfredsstillende med et gennemsnitligt budgetunderskud på 2,7 % af euroområdets BNP (2,8 % i 2003); der henviser til, at den private sektors låntagning øgedes, og arbejdsløsheden stort set var uforandret (8,8 % sammenlignet med 8,7 % i 2003),
G. der henviser til, at ECB's årsregnskab for 2004 viser et nettotab på 1 636 mio. EUR efter et nettotab på 477 mio. EUR i 2003 på grund af den kontinuerlige styrkelse af euroens eksterne værdi og ECB's konsekvente brug af forsigtige regnskabsprincipper,
H. der henviser til, at nationale centralbanker inden for ESCB træffer reformforanstaltninger for at tilpasse deres struktur til den nye institutionelle ramme,
I. der henviser til, at artikel 112, stk. 2, litra b), i traktaten fastsætter, at medlemmerne af direktionen skal udnævnes blandt personer, som er værdige i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold eller i bankvæsen,
J. der henviser til, at Europa ikke i samme grad kunne drage fordel af den stærke globale vækst på grund af stigende oliepriser og den ugunstige kursudvikling, der bevirkede, at euroen nåede op på en rekordhøjde på over 1,36 USD i december 2004,
K. der henviser til, at man i Europa stadig fokuserer på eksportdrevet vækst, mens den indenlandske efterspørgsel og især husholdningernes efterspørgsel fortsat var afdæmpet; der henviser til, at de senere år har været præget af løntilbageholdenhed eller endog en nedgang i reallønningerne i Tyskland, Frankrig og Italien, mens produktivitetsstigningerne igen tog til i styrke i 2004,
1. glæder sig over Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2004 i det nye format, og byder velkommen til det nye medlem af direktionen, der som alle hidtil udnævnte medlemmer er kendt for at gå ind for prisstabilitet;
2. mener, at ECB reagerede korrekt på den økonomiske og finansielle udvikling i 2004; understreger, at den fortsat skal holde et vågent øje med oliepriser, boligpriser og det vedvarende likviditetsoverskud;
3. opfordrer ECB til at reagere på de nuværende høje M3-værdier sammenlignet med det langsigtede mål på 4,5 %; henleder opmærksomheden på den høje vækst i dag-til-dag indlån og valutareserver og foreslår at vurdere den eventuelle indvirkning af de meget lave renter på likviditetsoverskuddet; gentager ECB's advarsel vedrørende den sandsynlige konsekvens af formuegodernes værdistigning; opfordrer derfor ECB til at undersøge den stigende uligevægt;
4. bifalder ECB's politik med at koncentrere sig om den vigtigste målsætning, som er at fastholde prisstabiliteten og derved bidrage til en vedvarende økonomisk vækst; mener, at den relativt svage økonomiske vækst og den aftagende tillid i den private sektor i euroområdet i 2004 skyldes manglende strukturelle reformer og den kendsgerning, at der arbejdes færre timer i Europa end i andre dele af verden; fastholder, at der er behov for hurtigere strukturelle reformer for at øge medlemsstaternes vækstpotentiale; erkender, at konkurrencen på EU-markedet er en drivende kraft for økonomisk vækst, og at dens indvirkning på produktivitetsgevinst og innovation ikke bør bremses;
5. noterer sig, at ECB går ind for en styrkelse af den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, men ligeledes gentagne gange har indtaget en kritisk holdning til en mulig lempelse af den, en holdning, der er i overensstemmelse med den holdning, der indtages af alle de øvrige centralbanker i euroområdet, hvoraf nogle har givet udtryk for en temmelig kritisk holdning i så henseende;
6. glæder sig over offentliggørelsen af flere specifikke statistiske oplysninger og ECB-publikationernes stadig større nøjagtighed og opfordrer ECB til at bistå medlemsstaterne i forbindelse med en stringent overholdelse af ECB's retningslinjer for finansielle statistikker;
7. vil gerne rose ECB for, at den under formanden, Trichet, har foretaget en rettidig og omfattende forberedelse af EU-udvidelsen, navnlig ved en tidlig inddragelse af direktørerne for de 10 nye medlemsstaters centralbanker i møderne i Det Generelle Råd med det formål at gøre udvidelsen til en succes;
8. bifalder Cyperns, Letlands og Maltas medlemskab af den europæiske valutamekanisme (ERM II) fra den 2. maj 2005; er fast overbevist om, at en overholdelse af Maastricht-kriterierne fra 1997 er nødvendig som for de første deltagere, dvs. opfyldelse af konvergenskriterierne som fastlagt i traktaten og en minimumsperiode på to år i ERM II; støtter indførelsen af euroen i samtlige medlemsstater; mener med henblik på overholdelsen af konvergenskriterierne, at der bør lægges behørig vægt på de officielle statistikkers nøjagtighed og troværdighed; glæder sig over, at det i 2004 ikke var nødvendigt med ECB-valutatransaktioner i forbindelse med ERM II;
9. bemærker med tilfredshed den generelle styrkelse i 2004 af medlemsstaternes valutaer uden for ERM II mod euroen, idet de i særlig grad var under pres som følge af handelsstrømme; glæder sig over denne større valutakonvergens og mener, at disse tendenser vil gøre den fremtidige overgang til euroområdet mindre problematisk for medlemsstater, der ikke indgår i euroområdet;
10. henviser til behovet for større konvergens inden for euroområdet på baggrund af den uensartede inflation og vækst;
11. glæder sig over ECB's klare udsagn til fordel for en ratificering af forfatningen, der opstiller alle væsentlige elementer i ØMU'ens politiske ramme, både under den monetære søjle og under den økonomiske og finansielle søjle;
12. ser frem til gennemførelsen af et integreret TARGET 2-system, der vil forbedre ECBS's likviditetsstyring og skabe store produktivitetsgevinster; opfordrer ECBS til at udarbejde en omfattende, gennemskuelig og solid juridisk ramme for det fremtidige samarbejde under TARGET 2;
13. glæder sig over tilpasningen af tidsplanen for reserveperioderne samt afkortningen af fristen for de vigtigste refinansieringsoperationer med henblik på en stabilisering af markedsdeltagernes tilbudsadfærd og den generelle styrkelse af markedet, der skyldes, at ECB med regelmæssige mellemrum har orienteret om likviditetsstyringsmæssige tiltag;
14. glæder sig over, at ECB i fuldt omfang har overholdt gennemskuelighedsbestemmelserne i traktaten i forhold til offentligheden og Parlamentet; mener, at den monetære dialog mellem Parlamentet og ECB har været en succes; henstiller til ECB at overveje muligheden for at offentliggøre kortfattede protokoller; glæder sig over, at ECB siden december 2004 hver måned offentliggør de afgørelser, Styrelsesrådet træffer ud over renteafgørelserne; gentager imidlertid ønsket om en årlig offentliggørelse af en oversigt over udviklingen, ikke blot på landebasis, men også på regional og grænseoverskridende basis, i stil med den amerikanske centralbanks "Beige Book", hvilket ville give ECB mulighed for at påvirke debatten om produktivitetsudviklingen og den forventede pris- og lønudvikling;
15. understreger betydningen af at basere ECB's og eurosystemets harmoniserede regnskabspolitikker på forsigtighedsprincippet og sikre, at centralbanksaktiviteter ikke er motiveret af et ønske om at skabe fortjeneste;
16. bekræfter, at ECB efter dets opfattelse bør føre tilsyn med Den Europæiske Investeringsbanks bankaktiviteter og aflægge beretning for Parlamentet;
17. beklager de høje gebyrer i forbindelse med detailbetalinger i euro på tværs af grænserne og anmoder ECB om at presse på for en uforbeholden gennemførelse af forordningen herom; støtter indførelsen af et fælles europæisk betalingsområde inden 2010;
18. anmoder ECB om at styrke de nuværende relationer til dem, der er ansvarlige for afviklingsforretninger uden for ECBS, med henblik på at opnå større kompatibilitet og effektivitet i forbindelse med globale transaktioner og dermed øge EU's konkurrenceevne på internationale finansmarkeder;
19. opfordrer indtrængende ECB til fortsat at være meget på vagt over for forfalskning af eurosedler og -mønter, som er steget med 7,8 % i forhold til 2003;
20. henleder ECB's opmærksomhed på det problem, der er opstået som følge af anmodningen til CESR om at handle på clearing- og afregningsområdet, som fastlåser situationen, indtil arbejdet i de demokratiske institutioner, herunder Parlamentet, kan begynde;
21. glæder sig over de beslutsomme skridt, der blev taget i 2004 med hensyn til planlægningen af de nye ECB-bygninger i Frankfurt am Main;
22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og ECB.
- [1] EFT C 138 af 4.5.1998, s. 177.
- [2] P6_TA(2004)0037.
- [3] P6_TA(2005)0034.
- [4] EUT C 286 af 23.11.2004, s. 13.
- [5] EUT L 80 af 18.3.2004, s. 33.
- [6] EUT L 230 af 30.6.2004, s. 61.
BEGRUNDELSE
Europa-Parlamentet vil gerne takke ECB for den regelmæssige meningsudveksling mellem medlemmerne af direktionen og medlemmerne af Økonomi- og Valutaudvalget. Ud over den monetære dialog, der finder sted hvert kvartal, aflægger en delegation fra udvalget regelmæssigt besøg i ECB i Frankfurt am Main. Som led i ansvarlighedsprocessen fastlægger traktatens artikel 113, at Europa-Parlamentet afholder en årlig forhandling om ECB's årsberetning.
Ordføreren glæder sig over, at ECB så klart har forpligtet sig på prisstabilitet med en HICP-inflation i euro-området på et historisk lavt niveau (2,1%), bifalder den forsigtige monetære politik og afviser politikker, som foreslået af visse økonomer, der eventuelt kunne føre til en nedgang i arbejdsløsheden på kort sigt, men som påviseligt øger både inflationen og arbejsløsheden på mellemlang og lang sigt. ECB bør fortsat være på vagt over for væksten i M3, der atter accelererede i anden halvdel af 2004 (årsudgangsvækst i M3 på 6,4% sammenlignet med ECB's mål på 4,5%) og de stigende oliepriser, der havde en negativ indvirkning på væksten i euro-området i anden halvdel af 2004.
2004 har været et meget vigtigt år for Den Europæiske Monetære Union. ECB og ESCB fejrede femårsdagen for deres oprettelse og kunne se tilbage på en effektiv indførelse og gennemførelse af den fælles europæiske valuta. Endvidere har ti nye medlemsstaters tiltrædelse til EU udvidet ESCB med ti nye nationale centralbanker. ECB bør takkes for sin yderst konstruktive og tidlige forberedelse af EU-udvidelsen og den uproblematiske overgang til et udvidet generelt råd.
Til trods for de meget positive begivenheder og med hensyn til de grundlæggende principper for den fælles europæiske valuta må 2004 betragtes som et særdeles vanskeligt år. Diskussionen om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten tog til og førte til en meget kritiseret reform af pagten, dvs. en mindre troværdig forpligtelse til finansiel disciplin. Den afgørelse, der blev truffet på ØKOFIN-Rådet i januar 2005 om at udsætte yderligere foranstaltninger som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud mod Tyskland og Frankrig, og navnlig deres erklæring om, at korrigerende foranstaltninger, der blev gennemført i begge lande, ville være effektive på et tidspunkt, hvor det allerede var klart, at de ikke ville føre til en passende korrektion af budgetunderskuddet, svækkede endvidere yderligere hele ordningens troværdighed.
Efter ordførerens opfattelse sigter reformen af stabilitets- og vækstpagten mod en svækkelse af forpligtelsen til budgetdisciplin og er i modstrid med målsætningerne for det sæt af budgetregler og forordninger, der danner grundlag for ØMU, for så vidt som det nye krav om budgetbalance på mellemlang sigt, som tager højde for landespecifikke aspekter, og de nye undtagelser fra kriteriet om underskud på 3% af BNP, ikke i tilstrækkelig grad respekterer budgetdisciplinkriteriet og åbner op for nye offentlige underskud. Reformen af stabilitets- og vækstpagtens korrigerende arm fører til en mere kompleks situation, og det må forventes, at dette vil betyde mindre gennemskuelighed og dermed gøre det vanskeligere at håndhæve stabilitets- og vækstpagten.
ECB's klare afvisning under debatten af en svækkelse af stabilitets- og vækstpagtens korrektionsmekanismer hilses derfor i det store og hele velkommen, og der er fuld tilslutning til dens holdning, som den blev understreget af næstformanden for ECB i anledning af forelæggelsen af årsberetningen for udvalget den 26. april 2005, nemlig at en eventuel overskridelse af grænsen på 3% underskud i forhold til BNP kun må være lille og kortvarig, og at Rådets løfte med hensyn til en styrkelse af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende mekanisme skal tages meget alvorligt af de nationale regeringer og skal omsættes til national finanspolitik.
Endvidere gav 2004 en forvisning om, at EU's medlemsstater ikke kunne leve op til Lissabon-dagsordnen og dens målsætninger. Det blev tydeligt, at de påtrængende strukturreformer, der var det fælles mål, ikke blev omsat til passende nationale politikker. ECB's understregning af, at der er behov for et ambitiøst tempo i strukturreformerne som en absolut forudsætning for vækst og for at nå de mål, der er fastlagt i Lissabon-dagsordenen, bør støttes klart og tydeligt.
Strukturreformer som forudsætning for vækst anses også for nødvendige ud fra en global synsvinkel, da dette hjælper med at reducere den fremherskende globale ubalance sammen med den finansielle konsolidering på mellemlang sigt i USA og større kursfleksibilitet i Asien, hvilket gentagne gange og i lang tid er blevet understreget af G7, G20 og IMF.
Gennemførelsen af det af Kommissionen foreslåede servicedirektiv er vigtig for øget vækst og gennemførelsen af det indre marked. Det må også betragtes som en vigtig forudsætning for vækst og øget velfærd på lang sigt.
Hertil kommer at man i 2004 måtte erkende, at de officielle statistikker i visse EU-lande var upræcise, hvilket har bidraget til den manglende tillid til, at de nationale regeringer egentligt ønsker at stå ved stabilitets- og vækstpagten. Hvad angår Grækenland, har et land fået adgang til ØMU på grundlag af ukorrekte statistiske data, dvs. uden at opfylde Maastricht-kriterierne. Hvad angår bekymringerne over officielle finansielle statistikkers pålidelighed, kan man glæde sig over Kommissionens initiativ til forbedring af de officielle statistikker, men det er måske ikke tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke fremover fremsendes upræcise data fra ØMU-lande. Ordføreren glæder sig over ECB's bidrag til en yderligere optimering af kvaliteten af euro-områdets officielle finansielle aggregater via udvalget om monetære, finansielle og betalingsbalancestatistikker.
Alt i alt gav 2004 en forværring af det politiske miljø, som ECB skal arbejde i. Det uensartede tempo for reformer i euro-området giver sig også udslag i manglende konvergens. Mens den reelle og nominelle konvergens i de nye medlemsstater tiltog med euro-området, giver konvergensen inden for euro-området stadig anledning til bekymring.
Når man skuer fremad skal de aktuelle bekymringer om ratificeringen af den europæiske forfatning, som delvis kan tolkes som et tegn på en generel træthed, hvad angår yderligere integration i EU, evalueres omhyggeligt, for så vidt angår konsekvenserne for Den Europæiske Monetære Union. Det skal understreges, at Den europæiske Monetære Union var baseret på en overbevisning om, at en fælles europæisk monetær politik kræver en koordinering af finanspolitikkerne, der stadig fastlægges nationalt.
PROCEDURE
|
Titel |
Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2004 | ||||||||||
|
Referencer |
|||||||||||
|
Retsgrundlag |
art. 113 EF og art. 15 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank | ||||||||||
|
Hjemmel i forretningsordenen |
art. 106 og art. 112, stk. 1 | ||||||||||
|
Dato for høring af EP |
0.0.0000 | ||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
ECON 12.5.2005 | ||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
|
|
|
|
| ||||||
|
Ingen udtalelse(r) |
|
|
|
|
| ||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
| ||||||
|
Beslutningsforslag, der indgår i betænkningen |
|
|
| ||||||||
|
Ordfører(e) |
Kurt Joachim Lauk 7.3.2005 |
| |||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
Alain Lipietz |
| |||||||||
|
Behandling i udvalg |
9.3.2005 |
26.4.2005 |
9.5.2005 |
15.6.2005 |
| ||||||
|
Dato for vedtagelse |
15.6.2005 | ||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
22 15 0 | |||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Pervenche Berès, Sharon Margaret Bowles, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, David Casa, Jan Christian Ehler, Elisa Ferreira, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Gunnar Hökmark, Benoît Hamon, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in 't Veld, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Guntars Krasts, Enrico Letta, Gay Mitchell, Cristobal Montoro Romero, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, John Whittaker | ||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Pilar del Castillo Vera, Jorgo Chatzimarkakis, Mia De Vits, Satu Hassi, Ján Hudacký, Syed Saleh Kamall, Jules Maaten, Tobias Pflüger | ||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Antonio Masip Hidalgo | ||||||||||
|
Dato for indgivelse - A6 |
20.6.2005 |
A6-0203/2005 | |||||||||