INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse fluorholdige drivhusgasser

13.10.2005 - (16056/5/2004 – C6‑0221/2005 – 2003/0189A(COD)) - ***II

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Avril Doyle

Procedure : 2003/0189A(COD)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A6-0301/2005

Indgivne tekster :

A6-0301/2005

Forhandlinger :

PV 24/10/2005 - 19

Afstemninger :

PV 26/10/2005 - 3.1

Vedtagne tekster :

P6_TA(2005)0400

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
BEGRUNDELSE
PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse fluorholdige drivhusgasser

(16056/5/2004 – C6‑0221/2005 – 2003/0189A(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Rådets fælles holdning (16056/5/2004 – C6‑0221/2005),

– der henviser til sin holdning ved førstebehandling[1] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0492)[2],

– der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

– der henviser til forretningsordenens artikel 62,

– der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6‑0301/2005),

1. godkender den fælles holdning som ændret;

2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Rådets fælles holdning

Ændringsforslag

Ændringsforslag 1

Henvisning 1

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, og artikel 95 med hensyn til artikel 7, 8 og 9 i denne forordning,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

Begrundelse

Af hensyn til retssikkerheden skal forordningen som helhed være baseret på artikel 175, eftersom forordningens mål og indhold klart vedrører miljøbeskyttelse.

Ændringsforslag 2

Betragtning 3 a (ny)

(3a) I bilag II til beslutning 2002/358/EF er der fastsat forskellige reduktionsmål for de enkelte medlemsstater. Derfor er disse forpligtet til at træffe individuelle foranstaltninger. Følgelig er det også nødvendigt, at de enkelte medlemsstater har mulighed for at træffe eller bibeholde passende foranstaltninger for at nå deres nationale reduktionsmål.

Begrundelse

Genfremsættelse af ændring 2 fra førstebehandlingen.

Ændringsforslag 3

Betragtning 3 b (ny)

(3b) De fluorholdige drivhusgasser, der er omfattet af Kyoto-protokollen og denne forordning, er stærke drivhusgasser, hvoraf nogle er op til 23 900 gange mere skadelige end CO₂ eller har en atmosfærisk levetid på op til 50 000 år.

Ændringsforslag 4

Betragtning 5

(5) Det primære formål med denne forordning er at reducere emissionerne af de fluorholdige drivhusgasser, der er omfattet af Kyoto-protokollen, og dermed at beskytte miljøet. Retsgrundlaget bør derfor være traktatens artikel 175, stk. 1.

(5) Det primære formål med denne forordning er at forebygge og reducere emissionerne af de fluorholdige drivhusgasser, der er omfattet af Kyoto-protokollen, og dermed at beskytte miljøet. Retsgrundlaget bør derfor være traktatens artikel 175, stk. 1. I overensstemmelse med atikel 176 bør medlemsstaterne derfor have adgang til at indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal imidlertid være forenelige med traktaten, dvs. at de skal stå i rimeligt forhold til formålet, være ikke-diskriminerende og ikke udelukkende være af økonomisk art.

Begrundelse

For langt de fleste anvendelser findes der allerede teknisk mulige, omkostningseffektive og miljømæssigt mere acceptable erstatninger for HCP, PFC og SF6. Klimaændringer må imødegås gennem innovation, og der bør derfor opmuntres til en hurtig overgang til miljøvenlige alternativer og teknologier.

Det er vigtigt at understrege, at artikel 175 og 176 ikke giver medlemsstaterne fri adgang til at indføre foranstaltninger efter eget forgodtbefindende. Det indre marked er fortsat beskyttet mod foranstaltninger, der indskrænker handelen i unødvendig grad.

Ændringsforslag 5

Betragtning 6

(6) Det er dog hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger på fællesskabsplan på grundlag af traktatens artikel 95 for at harmonisere kravene til anvendelse af fluorholdige drivhusgasser og markedsføring og mærkning af produkter og udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser. Markedsførings- og anvendelsesrestriktioner for visse anvendelser af fluorholdige drivhusgasser anses for hensigtsmæssige, hvor der findes levedygtige alternativer og hvor forbedring af indeslutning og genvinding ikke er mulig. Samtidig bør der tages hensyn til frivillige tiltag i nogle industrisektorer, samt, at der til stadighed er udvikling af alternativer i gang.

(6) Det er hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger på fællesskabsplan for at harmonisere de grundlæggende krav til anvendelse af fluorholdige drivhusgasser og markedsføring og mærkning af produkter og udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser. Markedsførings- og anvendelsesrestriktioner for visse anvendelser af fluorholdige drivhusgasser anses for hensigtsmæssige, hvor der findes levedygtige alternativer og hvor forbedring af indeslutning og genvinding ikke er mulig. Samtidig bør der tages hensyn til frivillige tiltag i nogle industrisektorer, samt, at der til stadighed er udvikling af nye alternativer og overgang til eksisterende alternativer i gang, hvilket bør fremmes.

Begrundelse

Denne ændring er påkrævet på grund af det ændrede retsgrundlag. Innovation bør fremmes ligesom overgangen til mere miljøvenlige alternativer.

Ændringsforslag 6

Betragtning 6 a (ny)

(6a) Anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning bør anspore til teknologisk innovation ved at fremme fortsat udvikling af alternative teknologier og overgang til allerede eksisterende teknologier, som er mere miljøvenlige.

Begrundelse

Det er vigtigt at understrege, at innovation og udvikling af alternativer bør fremmes, og at denne forordning kan bidrage hertil.

Ændringsforslag 7

Betragtning 6 b (ny)

(6b) Denne forordning bør ikke afholde medlemsstater fra at opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger. På grund af de forskelle, der eksisterer mellem medlemsstater med hensyn til deres etablerede praksis for reduktion af visse fluorholdige drivhusgasser, bør medlemsstater have mulighed for at opretholde eller indføre strengere foranstaltninger. Dette er nødvendigt for at sikre overensstemmelse med traktatens bestemmelser om et højt beskyttelsesniveau på miljøområdet som fastsat i artikel 174, stk. 2, og artikel 95, stk. 3. Det er desuden nødvendigt for at sikre, at medlemsstater har mulighed for at gennemføre deres planer for reduktion af fluorholdige drivhusgasser i overensstemmelse med Kyoto-protokollen.

Begrundelse

Hvis forordningen gennemføres uden denne "miljøgaranti", vil nogle medlemsstater få et lavere beskyttelsesniveau, end de har i dag, og få problemer med gennemførelsen af de reduktioner af fluorholdige gasser, der er planlagt i overensstemmelse med Kyoto-protokollen.

Ændringsforslag 8

Betragtning 6 c (ny)

(6c) Eftersom der allerede findes mindre skadelige alternativer til HFC, PFC og SF6 for langt hovedparten af anvendelser, er det rimeligt at begrænse brugen af dem og markedsføringen af produkter og anlæg, der indeholder disse gasser, til anvendelser, hvor der ikke findes sikre eller mere miljøvenlige alternativer.

Begrundelse

For langt de fleste anvendelser findes der allerede teknisk mulige, omkostningseffektive og miljømæssigt mere acceptable erstatninger for HCP, PFC og SF6. Markedet er imidlertid præget af en hel del inerti, som forhindrer, at man hurtigere griber til alternativer, hvilket til dels skyldes den magtfulde fluorcarbonindustri, som fortsat har en udtalt interesse i brugen af CFC, HCFC og nu også HFC. Mens emissionsniveauerne for andre gasser, der er omfattet af Kyoto-protokollen, dvs. CO2, methan og N20, er stabile eller langsomt stigende i Europa, øges især HFC-emisionerne meget hurtigt.

Ændringsforslag 9

Betragtning 12

(12) Målene for denne forordning, nemlig indeslutning og indberetning af visse fluorholdige drivhusgasser samt begrænsning af anvendelse og markedsføring af produkter og udstyr, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser med henblik på beskyttelse af miljøet og bevarelse af det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af forordningens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(12) Målene for denne forordning, nemlig indeslutning og indberetning af visse fluorholdige drivhusgasser samt begrænsning af anvendelse og markedsføring af produkter og udstyr, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser med henblik på beskyttelse af miljøet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af forordningens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Begrundelse

Denne ændring er påkrævet på grund af det ændrede retsgrundlag.

Ændringsforslag 10

Artikel 1, afsnit 1

Formålet med denne forordning er at reducere emissioner af fluorholdige drivhusgasser, der er omfattet af Kyoto-protokollen. Den gælder for de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag A til protokollen. Bilag I til denne forordning indeholder en liste over de fluorholdige drivhusgasser, som på nuværende tidspunkt er omfattet af denne forordning, samt deres globale opvarmningspotentiale. I lyset af de ændringer, som er omhandlet i artikel 5, stk. 3, i Kyoto-protokollen og accepteret af Fællesskabet og dets medlemsstater, kan bilag I revurderes og eventuelt ajourføres.

Formålet med denne forordning er at forebygge og reducere emissioner af fluorholdige drivhusgasser, der er omfattet af Kyoto-protokollen. Den gælder for de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag A til protokollen. Bilag I til denne forordning indeholder en liste over de fluorholdige drivhusgasser, som på nuværende tidspunkt er omfattet af denne forordning, samt deres globale opvarmningspotentiale. I lyset af de ændringer, som er omhandlet i artikel 5, stk. 3, i Kyoto-protokollen og accepteret af Fællesskabet og dets medlemsstater, kan bilag I revurderes og eventuelt ajourføres.

Begrundelse

For langt de fleste anvendelser findes der allerede teknisk mulige, omkostningseffektive og miljømæssigt mere acceptable erstatninger for HCP, PFC og SF6. Formålet med ændringsforslagene er at præcisere, at forordningen ikke kun tager sigte på at begrænse disse fluorholdige drivhusgasser, men også på at erstatte dem med miljøvenlige alternativer. En hurtig overgang til disse alternativer vil ikke blot være en hjælp til at imødegå klimaændringer, men vil også fremme den teknologiske innovation.

Ændringsforslag 11

Artikel 1, afsnit 2

Denne forordning behandler indeslutning, anvendelse, genvinding og destruktion af de fluorholdige drivhusgasser, som er opført i bilag I, mærkning og bortskaffelse af produkter og anlæg, der indeholder disse gasser, indberetning af oplysninger om disse gasser, anvendelser som omhandlet i artikel 8 og markedsføring af produkter og anlæg som omhandlet i artikel 9 samt uddannelse og autorisation af personale, der er inddraget i aktiviteter, der er omfattet af denne forordning.

Denne forordning behandler indeslutning, anvendelse, genvinding og destruktion af de fluorholdige drivhusgasser, som er opført i bilag I, mærkning og bortskaffelse af produkter og anlæg, der indeholder disse gasser, indberetning af oplysninger om disse gasser, kontrol af anvendelser som omhandlet i artikel 8 og forbud mod markedsføring af produkter og anlæg som omhandlet i artikel 9 og bilag II samt uddannelse og autorisation af personale og virksomheder, der er inddraget i aktiviteter, der er omfattet af denne forordning.

Begrundelse

Ændringerne tydeliggør indholdet af artikel 8 og 9 samt bilag II. Tilføjelsen af ordene "og virksomheder" efter "personale" er nødvendig for at sikre overensstemmelse med ordlyden i artikel 5.

Ændringsforslag 12

Artikel 2, nr. 7

7) "markedsføring": en producents eller importørs første levering til eller tilrådighedsstillelse for tredjemand, mod eller uden betaling, af produkter og anlæg, der indeholder eller hvis funktion er afhængig af fluorholdige drivhusgasser, inden for Den Europæiske Union

7) "markedsføring": en fabrikants, fabrikantens fællesskabsrepræsentants eller en importørs første levering til eller tilrådighedsstillelse for tredjemand, mod eller uden betaling, af produkter og anlæg, der indeholder eller hvis funktion er afhængig af fluorholdige drivhusgasser, inden for Den Europæiske Union med henblik på distribution eller anvendelse i Fællesskabet

Begrundelse

Formålet med dette ændringsforslag er at bringe definitionen af "markedsføring" i overensstemmelse med "Vejledning i anvendelse af de direktiver, der er udarbejdet på grundlag af den nye metode og den globale metode". Der er ikke tale om markedsføring, når et produkt fremstilles i en medlemsstat med henblik på eksport til et tredjeland. Ifølge denne vejledning er det bedre at anvende "fabrikant eller repræsentant" end "producent".

Ændringsforslag 13

Artikel 2, nr. 11

11) "hermetisk lukket system": et system, hvor alle dele, der indeholder kølemidler, er gjort tætte ved svejsning, lodning eller en tilsvarende fast forbindelse

11) "hermetisk lukket system": et system, hvor alle dele, der indeholder kølemidler, er gjort tætte ved svejsning, lodning eller en tilsvarende fast forbindelse, som kan indbefatte lukkede eller beskyttede adgangspunkter, der muliggør korrekt reparation eller bortskaffelse

Begrundelse

Selv lukkede systemer kan have behov for passende adgangspunkter for at muliggøre korrekt udførelse af reparationer og bortskaffelse. Dette ændringsforslag fremmer genvinding af kølemidler fra systemet på en miljømæssigt forsvarlig måde som fastsat i artikel 4 (genvinding). Sådanne adgangspunkter er ikke loddet eller svejset, men beskyttet mod ukorrekt brug ved hjælp af dæksler, behov for særligt værktøj, forsegling osv.

Ændringsforslag 14

Artikel 2, nr. 17 a (nyt)

17a) "stationær anvendelse" eller "stationært anlæg": en anvendelse eller et anlæg, som ikke normalt er i bevægelse, når det er i brug

Begrundelse

Stationære systemer er ikke-mobile systemer. De omfatter faste installationer, der er opstillet af en montør eller installatør på et givent sted, men også bærbare apparater, som en slutbruger kan anvende på forskellige steder.

Ændringsforslag 15

Artikel 3, stk. 1, indledning

1. Operatørerne af følgende stationære anvendelser: køleanlæg, luftkonditioneringsanlæg, varmepumpeanlæg og brandsikringssystemer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, som anført i bilag I, skal ved hjælp af alle foranstaltninger, som er teknisk mulige og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger:

1. Operatørerne af følgende stationære anvendelser: køleanlæg, luftkonditioneringsanlæg, varmepumpeanlæg, varmepumpekredsløb og brandsikringssystemer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, som anført i bilag I, skal ved hjælp af alle foranstaltninger, som er teknisk mulige og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger:

Begrundelse

Anlæg kan omfatte forskellige kredsløb. Ordet "anlæg" er for generelt og kan misforstås i denne situation. Med formulerngen "kredsløb" sikres en utvetydig beskrivelse.

Ændringsforslag 16

Artikel 3, stk. 2, indledning og litra a

2. Operatørerne af de anvendelser, der er omhandlet i stk. 1, skal sikre, at de kontrolleres for udsivning af autoriseret personale, der opfylder kravene i artikel 5, efter følgende plan:

(Vedrører ikke den danske tekst)

a) anvendelser, der indeholder 3 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, kontrolleres mindst en gang hver tolvte måned, dog ikke anlæg med hermetisk lukkede systemer, der er mærket som sådan og indeholder mindre end 6 kg fluorholdige drivhusgasser

a) anvendelser, der indeholder 3 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, kontrolleres mindst en gang hver tolvte måned, dog ikke kredsløb med hermetisk lukkede systemer, der er mærket som sådan og indeholder mindre end 6 kg fluorholdige drivhusgasser

Begrundelse

(Den del af ændringsforslaget, der vedrører indledningen og første del af litra a), vedrører ikke den danske tekst). Anlæg kan omfatte forskellige kredsløb. Ordet "anlæg" er for generelt og kan misforstås i denne situation. Med formulerngen "kredsløb" sikres en utvetydig beskrivelse.

Ændringsforslag 17

Artikel 3, stk. 2, afsnit 3

I forbindelse med dette stykke forstås der ved "kontrolleres for udsivning", at anlægget eller systemet især undersøges for udsivning med direkte eller indirekte målemetoder, der fokuserer på de dele af anlægget eller systemet, hvorfra det er mest sandsynligt, at der kan ske udsivning.

I forbindelse med dette stykke forstås der ved "kontrolleres for udsivning", at anlægget eller systemet undersøges for udsivning med direkte målemetoder, der fokuserer på de dele af systemet, hvorfra det er sandsynligt, at der kan ske udsivning, eller med indirekte målemetoder, der fokuserer på mængden af fluorholdige drivhusgasser indeholdt i systemet.

Begrundelse

Det er nødvendigt at give en mere præcis definition af formuleringen "kontrolleres for udsivning".

Ændringsforslag 18

Artikel 3, stk. 4

4. Hvis der allerede findes et passende udsivningsdetektionssystem, som fungerer tilfredsstillende, halveres den kontrolhyppighed, der kræves i henhold til stk. 2, litra b) og c).

(Vedrører ikke den danske tekst)

Begrundelse

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag 19

Artikel 4, stk. 3 a (nyt)

3a. Medlemsstaterne fremmer grænseoverskridende transport af genvundne fluorholdige drivhusgasser med henblik på destruktion eller regenerering i Den Europæiske Union ved at tillade, at bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed kan udstede forhåndstilladelser til anlæg, der genvinder fluorholdige drivhusgasser. Forhåndstilladelser kan være tidsbegrænsede og kan til enhver tid tilbagekaldes af medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Begrundelse

For at få producenter af fluorholdige drivhusgasser til at håndtere affaldsmaterialer og -produkter på en miljømæssigt forsvarlig måde bør medlemsstaterne fremme genvinding. Ved at fjerne de administrative omkostninger ved grænseoverskridende transport af materiale i EU kan genvinding gøres mere attraktiv og økonomisk bæredygtig. Affaldsmateriale og -produkter kan omdannes til værdifulde, genanvendelige materialer i stedet for at blive kasseret unødvendigt som affald.

Ved at tillade, at en bestemmelsesmedlemsstats kompetente myndigheder kan give en forhåndstilladelse til anlæg, som genvinder fluorholdige gasser, kan det sikres, at fluorholdige gasser håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde ved slutningen af deres livscyklus. Lige siden gennemførelsen af forordningen om overførsel af affald fra 1993 har der eksisteret en ordning med forhåndstilladelser. Forhåndstilladelser til regenerering af fluorholdige gasser bør kunne gives til individuelle genvindingsanlæg, bør være tidsbegrænsede og bør kunne tilbagekaldes af de kompetente myndigheder til enhver tid. Hvis der er et problem med en operatørs affaldsbehandling, kan og bør forhåndstilladelsen kaldes tilbage.

For producenter, der beskæftiger sig med genvinding og genanvendelse, er forhåndstilladelser udstedt af bestemmelsesmedlemsstaterne nødvendige for at sikre omkostningseffektivitet i forbindelse med genvindingsoperationerne for fluorholdige gasser.

Ændringsforslag 20

Artikel 5, stk. 1

1. Senest den indfører Kommissionen på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og i samråd med de relevante sektorer efter proceduren i artikel 11, stk. 2, mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse med hensyn til uddannelsesprogrammer og autorisation af det pågældende personale og af virksomhederne og deres personale, der udfører de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3 og 4.

1. Senest den indfører Kommissionen på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og i samråd med de relevante sektorer efter proceduren i artikel 11, stk. 2, mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse med hensyn til uddannelsesprogrammer og autorisation af både virksomhederne og alt det personale, der udfører installering eller vedligeholdelse af anlæg, der er omfattet af denne forordning, samt uddannelsesprogrammer og autorisation af dem, der foretager servicering eller kontrol af anlæg til de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3 og 4.

Begrundelse

Formålet med denne forordning er at sikre en effektiv indeslutning. Det er nødvendigt at stille mindstekrav til kvalifikationer og færdigheder tidligt i forløbet og sikre en hensigtsmæssig planlægning og udførelse af anlæggene og derefter en professionel forebyggende vedligeholdelse og servicering, og derfor skal der ikke kun stilles mindstekrav til kontrol og genvinding.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har ganske korrekt konstateret, at artikel 5 indeholder bestemmelser om uddannelse og autorisation af det personale, der arbejder med indeslutning og genvinding, men ikke om installering, vedligeholdelse og inspektion, og at sidstnævnte er en nødvendighed, hvis forandringerne skal være effektive.

For at sikre en grundig kontrol med indeslutningen af fluorholdige gasser er det nødvendigt med autorisation af både de involverede virksomheder og det involverede personale, uanset om de er selvstændige entreprenører eller arbejder i den pågældende virksomhed. Det bør ikke være valgfrit, om man autoriserer enten den ene eller anden part.

Ændringsforslag 21

Artikel 6, stk. 1, litra a, led 1

– sin samlede produktion af hver fluorholdig drivhusgas i Fællesskabet med angivelse af de vigtigste anvendelseskategorier (f.eks. mobil luftkonditionering, køling, luftkonditionering, skum, spraydåser, el-apparater, halvlederfremstilling), i hvilke stoffet forventes anvendt

Begrundelse

Det må antages, at listen over anvendelser ikke er tænkt som en udtømmende liste over alle relevante sektorer. Udelukkelsen af brandsikringssektoren fra denne liste kunne imidlertid give visse iagttagere det indtryk, at denne sektor ikke har samme betydning som andre sektorer, når det drejer sig om at sætte ind med henblik på emissionsreduktioner. Arbejdsgruppen vedrørende Fluorholdige Gasser under det europæiske klimaændringsprogram (ECCP) har identificeret både opløsningsmidler og brandsikring som vigtige anvendelsesområder.

Ændringsforslag 22

Artikel 6, stk. 1, litra c a (nyt)

(ca) Ejere af de i artikel 3, stk. 2, litra b) og c), omtalte stationære anvendelser indhenter et registreringsnummer hos den relevante kompetente myndighed for hvert installeret system.

Begrundelse

Der er ikke nogen klar forbindelse med indeslutnings- og indberetningsbestemmelserne i den fælles holdning. En registreringsordning for store installationer, som indeholder mindst 30+ kg, vil give den kompetente myndighed mulighed for at vide, hvor disse systemer faktisk er installeret, hvem der driver dem, og hvad der til sidst sker med de fluorholdige drivhusgasser, der er indeholdt i disse systemer.

Ændringsforslag 23

Artikel 6, stk. 1 a (nyt)

1a. De kompetente myndigheder foretager hvert andet år en gennemgang af et repræsentativt udvalg af de i artikel 3, stk. 6, omhandlede fortegnelser over hver af de i artikel 3, stk. 2, litra b) og c), nævnte kategorier og indberetter de anslåede emissioner til Kommissionen.

Begrundelse

Der er ingen klar forbindelse mellem forslagets bestemmelser om indeslutning og indberetning. Indberetningskravene i forslaget indebærer kun en overvågning af handelsstrømmen og tilgodeser ikke forslagets målsætning: overvågning af de egentlige emissioner. Det er helt nødvendigt at medtage en stikprøvekontrol af de egentlige data, således at man kan danne sig et korrekt billede af emissionerne.

Ændringsforslag 24

Artikel 6, stk. 2

2. Senest den vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 11, stk. 2 formatet for den indberetning, der er omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.

2. Senest den vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 11, stk. 2 formatet for den indberetning, der er omhandlet i stk. 1 og 1a i nærværende artikel.

Begrundelse

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der tilføjes et nyt stk. 1a i artikel 6.

Ændringsforslag 25

Artikel 7, stk. 1

1. Uden at det berører bestemmelserne i Rådets direktiv 67/548/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF om etikettering af farlige stoffer og præparater må de i stk. 2 anførte produkter og anlæg, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, ikke markedsføres, medmindre den kemiske betegnelse på de fluorholdige drivhusgasser er identificeret ved hjælp af et mærke påført industriens godkendte nomenklatur. Mærket skal klart angive, at produktet eller anlægget indeholder fluorholdige drivhusgasser, og dette skal klart og uudsletteligt være anført på produktet eller anlægget ved de steder, hvor den fluorholdige drivhusgas påfyldes eller genvindes, eller på den del af produktet eller anlægget, som indeholder den fluorholdige drivhusgas. Hermetisk lukkede systemer skal mærkes som sådanne.

1. Uden at det berører bestemmelserne i Rådets direktiv 67/548/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF om etikettering af farlige stoffer og præparater må de i stk. 2 anførte produkter og anlæg, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, ikke markedsføres, medmindre den kemiske betegnelse på de fluorholdige drivhusgasser er identificeret ved hjælp af et mærke påført industriens godkendte nomenklatur. Mærket skal klart angive, at produktet eller anlægget indeholder fluorholdige drivhusgasser, samt angive deres globale opvarmningspotentiale, og dette skal klart og uudsletteligt være anført på produktet eller anlægget. Mærket skal anbringes på ydersiden forpå eller øverst oppe på produktet eller anlægget, således at det er klart synligt og ikke skjult. Hvis mærket ikke er anbragt ved de steder, hvor den fluorholdige drivhusgas påfyldes eller genvindes, eller på den del af produktet eller anlægget, som indeholder den fluorholdige drivhusgas, skal der anbringes endnu et mærke ved disse steder eller denne del. Hermetisk lukkede systemer skal mærkes som sådanne.

Begrundelse

Det er vigtigt, at forbrugerne ikke alene er klar over, at et givet produkt indeholder drivhusgasser, men også over disse gassers globale opvarmningspotentiale. Genfremsættelse af essensen i ændring 78 fra førstebehandlingen.

På mange produkter er de steder, hvor den fluorholdige gas påfyldes, eller de dele, der indeholder fluorholdige gasser, ikke synlige for forbrugerne. Ændringsforslaget vil sikre, at forbrugerne underrettes om det forhold, at et produkt indeholder drivhusgasser, samt om gassernes globale opvarmningspotentiale.

Ændringsforslag 26

Artikel 8, stk. 2 a (nyt)

2a. Der må kun benyttes fluorholdige drivhusgaser, hvor der ikke findes andre sikre, teknisk anvendelige og miljømæssigt acceptable alternativer.

Begrundelse

Dette ændringsforslag erkender, a) at der er brug for en hurtig innovation og hurtig overgang fra fluorholdige drivhusgasser til miljømæssigt acceptable alternativer, og b), at der allerede er oplagret betydelige mængder fluorholdige drivhusgasser (f.eks. i skum og i køle-, luftkonditionerings- eller brandsikringssystemer), som kunne påvirke vort klima, eftersom hvert enkelt installeret kg i sidste ende kan ledes ud i atmosfæren.

Ændringsforslag 27

Artikel 10, stk. 1

1. På grundlag af de fremskridt, der gøres med hensyn til potentiel indeslutning af emissioner fra eller erstatning af fluorholdige drivhusgasser i luftkonditioneringsanlæg, bortset fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer som omhandlet i Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil, og i køleanlæg i transportmidler, foretager Kommissionen en revision af denne forordning og offentliggør en rapport senest den 31. december 2007. Den fremsætter om nødvendigt også forslag til nye bestemmelser med henblik på anvendelse af artikel 3 på luftkonditioneringsanlæg, bortset fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer som omhandlet i direktiv 70/156/EØF, og på køleanlæg i transportmidler.

1. På grundlag af de fremskridt, der gøres med hensyn til indeslutning af emissioner fra eller erstatning af fluorholdige drivhusgasser i luftkonditioneringsanlæg, bortset fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer som omhandlet i Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil, og i køleanlæg i transportmidler, foretager Kommissionen en revision af denne forordning og offentliggør en rapport senest den 31. december 2007. Den fremsætter også forslag til nye bestemmelser med henblik på anvendelse af artikel 3 på luftkonditioneringsanlæg, bortset fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer som omhandlet i direktiv 70/156/EØF, og på køleanlæg i transportmidler senest den 31. december 2008.

Begrundelse

Det må præciseres, at disse anvendelser også vil være omfattet af indeslutningskravene i artikel 3.

Ændringsforslag 28

Artikel 10, stk. 2, litra e

e) en evaluering af effektiviteten af de foranstaltninger vedrørende indeslutning, der træffes af operatører, jf. artikel 3, og en vurdering af, om der kan opstilles maksimale udsivningstal for installationer, idet der i denne forbindelse tages hensyn til repræsentative data indhentet fra operatøroptegnelser i medlemsstaterne

Begrundelse

Ændringsforslaget sikrer, at Kommissionen ved sin vurdering tager hensyn til data, der er optegnet i henhold til artikel 6.

Ændringsforslag 29

Artikel 10, stk. 2, litra j

j) en vurdering af, om det er teknisk muligt og lønsomt at medtage flere produkter og anlæg, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, i bilag II, og eventuelt forslag om ændring af bilag II for at medtage sådanne yderligere produkter og anlæg.

j) en vurdering af, om det er teknisk muligt, energieffektivt og lønsomt at medtage flere produkter og anlæg, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, i bilag II, og eventuelt forslag om ændring af bilag II for at medtage sådanne yderligere produkter og anlæg.

Begrundelse

Valget af kølemiddel og anlægsdesign kan i væsentlig grad indvirke på energieffektivitet og energiforbrug og vil påvirke de samlede udgifter til anlæg. Valget af kølemiddel kan derfor påvirke lønsomheden af energiforbrugsforanstaltninger for så vidt angår stationær køling og luftkonditionering. Det er vigtigt at sikre, at der i forbindelse med overvejelser vedrørende yderligere foranstaltninger tages fuldt hensyn til disse faktorer.

Ændringsforslag 30

Artikel 10, stk. 3

3. Om nødvendigt fremsætter Kommissionen passende forslag til ændring af de relevante bestemmelser i denne forordning.

3. Kommissionen fremsætter passende forslag til ændring af de relevante bestemmelser i denne forordning, herunder bilagene hertil, senest den 31. december 2007 og herefter, om nødvendigt, hvert andet år.

Begrundelse

Den forskriftsmæssige revision bør være i tråd med tidsplanen for Kommissionens revisionsrapport, som vil blive offentliggjort senest den 31. december 2007. Eventuelle fremtidige revisioner må foretages på regelmæssig basis.

Ændringsforslag 31

Artikel 10 a (ny)

Artikel 10a

Fremme af alternativer

1. Med forbehold af traktaten, særlig dennes artikel 87, fremmer medlemsstaterne markedsføring af anlæg, der anvender alternativer til gasser med et højt opvarmningspotentiale, under hensyntagen til de energieffektivitetsfordele, som visse gasser frembyder i visse anvendelser som f.eks. isolering. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle foranstaltninger, der indfører forbud ud over de forbud, som følger af artikel 9, med henblik på godkendelse.

2. Stk. 1 finder anvendelse på følgende typer produkter og anlæg:

(a) køleprodukter og -anlæg

(b) luftkonditioneringsprodukter og -anlæg (bortset fra dem, der anvendes i motorkøretøjer)

Begrundelse

Genfremsættelse af ændring 77 fra førstebehandlingen. Underretningskravet er en proaktiv metode til at undgå retssager og kan medvirke til at sikre, at denne form for nationale foranstaltninger er forenelige med traktaten, dvs. at de står i rimeligt forhold til formålet, er ikke-diskriminerende og ikke udelukkende er af økonomisk art.

Ændringsforslag 32

Bilag II, række 8 a (ny)

Fluorholdige drivhusgasser	Andre typer skum end enkomponentskum, undtagen hvor de er nødvendige af hensyn til sikkerhedsnormer	1. januar 2009

Begrundelse

En række producenter er allerede begyndt at anvende alternative opblæsningsmidler til fluorholdige gasser i skum. Ændringsforslaget vil anspore til europæisk teknologisk innovation på dette område og skabe betydelig afsmitning på verdensmarkedet.

Ændringsforslag 33

Bilag II, række 9 a (ny)

Hydrofluorcarboner	Spraydåser (undtagen i dosisinhalatorer og til rengøring af elektroniske komponenter, og hvor sikkerhedsforskrifter forbyder alternativer )	1. januar 2006

Begrundelse

Der findes alternativer til de fleste spraydåser, men ikke til dosisinhalatorer og til visse former for rengøring af elektroniske komponenter. Der bør derfor gøres undtagelse for sådanne anvendelser.

Ændringsforslag 34

Bilag II, række 9 b (ny)

Hydrofluorcarboner	Kølesystemer til husholdningsbrug med mindre end 150 g kølemiddelfyldning	Fire år efter ikrafttrædel-sesdatoen

Begrundelse

Alternative kølemidler til hydrofluorcarboner er allerede kommercielt tilgængelige i stort omfang. I henhold til direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) skal hydrofluorcarboner genvindes, når et køleskab tages ud af brug. At erstatte hydrofluorcarboner med alternativer er en mere omkostningseffektiv løsning - f.eks. koster det 3,40 €/ton CO₂-ækvivalent at skifte til et hydrocarbonkølemiddel, hvorimod genvinding anslås at koste ca. 90 €/ton CO₂-ækvivalent.

Ændringsforslag 35

Bilag II, række 9 c (ny)

Hydrofluorcarboner	Kommerciel og industriel køleteknik, undtagen ved krav om opfyldelse af sikkerhedsnormer	1. januar 2010

Begrundelse

En række producenter er allerede begyndt at anvende alternative kølemidler til hydrofluorcarboner i kommerciel køleteknik. Ændringsforslaget vil anspore til europæisk teknologisk innovation på dette område og skabe betydelig afsmitning på verdensmarkedet.

Ændringsforslag 36

Bilag II, række 9 d (ny)

Fluorholdige drivhusgasser	Stationære luftkonditioneringsanlæg, undtagen ved krav om opfyldelse af sikkerhedsnormer	1. januar 2010

Begrundelse

Ændringsforslagsstilleren støtter ændringen af retsgrundlaget til artikel 95, således at industriens planlægning bliver ensbetydende med sikre forhold for hele det europæiske marked. Klimaproblemet er et globalt problem, og der bør derfor ikke træffes nationale, men i det mindste europæiske foranstaltninger. Ændringen af retsgrundlaget betyder ganske vist, at det vil blive meget vanskeligt for medlemsstaterne at fastsætte strengere krav end de i forordningen fastsatte krav. Der må derfor fastsættes strengere krav end de i den fælles holdning fastsatte krav.

Ændringsforslag 37

Bilag II, række 9 e (ny)

Svovlhexafluorid	Sporgas, undtagen til anvendelse på laboratorier	1. januar 2006

Begrundelse

Der findes alternativer såsom hydrocarboner til de fleste anvendelser af SF6 som sporgas, undtagen til visse laboratorieanvendelser. Der bør derfor gøres undtagelse for sådanne anvendelser.

Ændringsforslag 38

Bilag II, række 9 f (ny)

Svovlhexafluorid	Alle anvendelser, undtagen i koblingsudstyr	1. januar 2008

Begrundelse

[1] EUT C 130E af 29.4.2004, s. 600.
[2] Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

1. Behovet for at reagere på klimaændringer

Dette forslag til forordning har først og fremmest til formål at yde et væsentligt bidrag til EU's opfyldelse af Kyoto-målene ved at indføre omkostningseffektive afværgeforanstaltninger. En indsats for at nedbringe emissionerne af fluorholdige gasser skal ses i sammenhæng med de mange andre tiltag, der skal modvirke klimaændringer. Klimaændringer anses for at være en af de største miljømæssige og økonomiske udfordringer, som menneskeheden står over for. Denne forordning opstiller en lovgivningsramme på fællesskabsplan for at forbedre indeslutning og overvågning af fluorholdige gasser og indføre restriktioner for markedsføring og brug af fluorholdige gasser til visse formål.

2. Gasser, der er omfattet af forordningen

Fluorholdige gasser (hydrofluorcarboner eller HFC, perfluorcarboner eller PFC og svovlhexafluorid eller SF₆) blev indført i 1990'erne som erstatning for de ozonnedbrydende CFC og HCFC (chlorfluorcarboner og hydrochlorfluorcarboner). Ved hjælp af alternativer som f.eks. HFC lykkedes det EU-medlemsstaterne at opfylde kravene i Montréal-protokollen. De fluorholdige drivhusgasser har imidlertid et højt globalt opvarmningspotentiale, og mange af disse gasser bliver i atmosfæren i meget lang tid. For eksempel anslår Kommissionen, at SF₆ har et globalt opvarmningspotentiale, der er 23.900 gange højere end kuldioxid (CO₂, der har en GWP-værdi på 1). Hvis der ikke gribes ind, anslår Kommissionen, at emissioner af fluorholdige gasser vil stige fra 65,2 mio. ton CO₂-ækvivalenter i 1995 til 98 mio. ton i 2010.

3. Den fælles holdning/de fælles holdninger

Kommissionens oprindelige forslag blev stillet i form af en forordning med et indre marked-retsgrundlag (artikel 95), hvorimod Rådet nåede frem til en fælles holdning, der blev udformet som to forskellige tekster, nemlig et direktiv på grundlag af artikel 95 og en forordning på grundlag af et dobbelt retsgrundlag bestående af artikel 175 og 95. Kommissionens forslag blev delt op i to forskellige tekster for at flytte alle krav vedrørende emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer fra den foreslåede forordning over i rammedirektiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil. Det var således hensigten, at den foreslåede forordning skulle fokusere på de resterende stationære anvendelser.

Mange af de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet vedtog under førstebehandlingen, er blevet indarbejdet i den fælles holdning, særlig tanken om at sammenkæde forbuddet mod visse fluorholdige drivhusgasser i luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer med typegodkendelsesproceduren i direktiv 70/156/EØF, men også forskellige forslag vedrørende krav om indeslutning samt uddannelse og autorisation af det personale, der håndterer drivhusgasser.

4. Ordførerens holdning

Ordføreren støtter Rådets forslag til forordning som et vigtigt fremskridt i bestræbelserne på at bekæmpe klimaændringer. Det er bydende nødvendigt, at EU kan demonstrere, at der træffes konkrete foranstaltninger inden for Europas grænser for at afværge emissioner af drivhusgasser. Det er imidlertid indlysende, at der må foretages en afvejning af forskellige hensyn: på den ene side gælder det om at være tilstrækkeligt ambitiøs på det miljøpolitiske område, og på den anden side gælder det om at lade det indre marked fungere uden alt for mange restriktioner og administrative belastninger.

a) Retsgrundlaget

Både ud fra principielle betragtninger og ud fra et ønske om at fremme bedre, enklere og mere klar lovgivning må det konstateres, at anvendelsen af et dobbelt retsgrundlag er en farlig løsningsmodel at tage i brug i EU-politikken, og at det samtidig er et forsøg på at skabe præcedens. Forordningens "tyngdepunkt" er miljøbeskyttelse, og ifølge EF-Domstolens seneste praksis bør der være et enkelt retsgrundlag, som afspejler dette hovedformål. Af hensyn til retssikkerheden kan ordføreren ikke se andre brugbare løsninger end at fremsætte et ændringsforslag, der ændrer det dobbelte retsgrundlag til et enkelt retsgrundlag, således at hele forordningen bliver baseret på artikel 175.

Denne fremgangsmåde gør det også muligt for de medlemsstater, der allerede har en mere ambitiøs lovgivning, at beholde denne lovgivning, hvor det er hensigtsmæssigt, og ikke - således som det ville være tilfældet med den foreliggende fælles holdning - sænke deres miljøstandarder til et fælles (lavere) EU-niveau. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at artikel 175 og 176 ikke giver medlemsstaterne fri adgang til at indføre foranstaltninger efter eget forgodtbefindende. Det indre marked er fortsat beskyttet mod foranstaltninger, der indskrænker handelen i unødvendig grad. Det er klart fastslået i artikel 176, at de pågældende foranstaltninger skal være forenelige med traktaten, dvs. at de skal stå i rimeligt forhold til formålet, være ikke-diskriminerende og ikke udelukkende være af økonomisk art.

I et udvidet EU med 25 (snart 27) medlemsstater er det tænkeligt, at Rådet i højere grad vil benytte sig af et dobbelt retsgrundlag for at tilgodese forskellige nationale interesser. Det vil resultere i en fragmentering af lovgivningens formål og fokus. Det er meget foruroligende, at Rådet således giver sig til at sammenflikke sjuskede kompromiser ved forhandlingsbordet, når medlemsstaterne ikke kan nå frem til en acceptabel politisk aftale. Ordføreren mener, at Europa-Parlamentet har enestående muligheder for at sætte sig ud over snærende nationale hensyn og skabe politisk sammenhængskraft på områder, hvor der kræves handling på EU-plan. Miljøudvalget bør modsætte sig, at miljølovgivningen udvandes og svækkes, ikke mindst når det drejer sig om at bekæmpe klimaændringer.

b) Fremme af innovation og overgang til mere miljøvenlige teknologier

Det er ordførerens opfattelse, at indeslutning og genvinding er særdeles nyttige redskaber til at afværge drivhusgasemissioner, men samtidig må det konstateres, at det er nødvendigt at fremme udviklingen af alternative teknologier, som er mere miljøvenlige end de eksisterende teknologier. Det er også rimeligt, at de virksomheder, der allerede har investeret i forskning og har udviklet mere miljøvenlige teknologier, belønnes for denne indsats. Disse mål kan man tilgodese ved at gøre det muligt for medlemsstaterne at satse på mere ambitiøs lovgivning (se ovenfor under afsnittet om retsgrundlaget) og ved at begrænse markedsføringen af visse produkter, når der findes bedre alternativer. Hvis de enkelte medlemsstater vælger at foreslå mere vidtgående foranstaltninger, skal der gives meddelelse herom til Kommissionen forud for vedtagelsen for at undgå, at der rejses sager på et senere tidspunkt. Industrien har brug for langsigtet sikkerhed, og det er politikernes opgave at fastlægge retningslinjer for fremtiden.

Det er ordførerens håb, at denne forordning efter vedtagelsen vil bidrage til at reducere og indeslutte drivhusgasser og således spille en rolle i EU's og medlemsstaternes bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer.

PROCEDURE

Titel	Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse fluorholdige drivhusgasser
Referencer	16056/5/2004 – C6-0221/2005 – 2003/0189A(COD)
Retsgrundlag	art. 251, stk. 2, art. 175 og art. 95, EF
Hjemmel i forretningsordenen	art. 62
Dato for EP's førstebehandling - P[5]	31.3.2004	T5-0237/2005
Kommissionens forslag	KOM(2003)0492
Kommissionens ændrede forslag
Dato for meddelelse på plenarmødet om modtagelse af den fælles holdning	21.6.2005
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 7.7.2005
Ordfører(e) Dato for valg	Avril Doyle 12.7.2005
Oprindelig(e) ordfører(e)	Robert Goodwill
Behandling i udvalg	14.9.2005
Dato for vedtagelse	10.10.2005
Resultat af den endelige afstemning	for: imod: hverken/eller:		54 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Johannes Blokland, John Bowis, Frederika Brepoels, Hiltrud Breyer, Martin Callanan, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Anne Ferreira, Alessandro Foglietta, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Mary Honeyball, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Urszula Krupa, Peter Liese, Kartika, Jules Maaten, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Vittorio Prodi, Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, Karin Scheele, Carl Schlyter, Richard Seeber, Jonas Sjöstedt, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Anders Wijkman
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Margrete Auken, María del Pilar Ayuso González, Christofer Fjellner, Milan Gaľa, Hélène Goudin, Ambroise Guellec, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Kartika Tamara Liotard, Miroslav Mikolášik, Pál Schmitt, Renate Sommer, Andres Tarand, Phillip Whitehead
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Eoin Ryan (183.3)
Dato for indgivelse - A6	13.10.2005	A6-0301/2005
Bemærkninger	...

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik