Betænkning - A6-0389/2005Betænkning
A6-0389/2005
Europa-Parlamentet

BETÆNKNING om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget - 2004

1.12.2005 - (2005/2134(INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Elmar Brok


Procedure : 2005/2134(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0389/2005
Indgivne tekster :
A6-0389/2005
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget - 2004

(2005/2134(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til årsrapporten fra Rådet (7961/2005 PESC 272 FIN 117 PE 70),

–    der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, som blev undertegnet i Rom den 29. oktober 2004,

–    der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,

–    der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren[1], herunder især punkt 40,

–    der henviser til EU-traktatens artikel 21,

–    der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 16-17. juni 2005 og især dets erklæring om ratifikationen af traktaten om en forfatning for Europa,

–    der henviser til sin beslutning af 12. januar 2005 om traktaten om en forfatning for Europa[2],

–    der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om de fremskridt, der er gjort med iværksættelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2003)[3],

–    der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om den europæiske sikkerhedsstrategi[4],

–    der henviser til sin beslutning af 9. juni 2005 om reformen af FN[5],

–    der henviser til sin beslutning af 6. juli 2005 om en verdensomspændende indsats for at udrydde fattigdom[6],

–    der henviser til sin beslutning af 26. maj 2005 om forbindelserne mellem EU og Rusland[7],

–    der henviser til sin beslutning af 9. juni 2005 om de transatlantiske forbindelser[8] og til de otte fælleserklæringer fra det seneste topmøde mellem EU og USA i Washington DC den 20. juni 2005,

–    der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2003 om fred og værdighed i Mellemøsten[9],

–    der henviser til sin beslutning af 27. januar 2005 om situationen i Mellemøsten[10],

–    der henviser til sin beslutning af 6. juli 2005 om Den Europæiske Union og Irak - Rammen for et engagement[11],

–    der henviser til sin beslutning af 28. april 2005 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2004 og EU's menneskerettighedspolitik[12];

–    der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 1,

–   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A5-0389/2005),

A.  der henviser til, at Rådet fortsætter med at anvende en a posteriori-fremgangsmåde med blot at fremsende en fortegnelse over de FUSP-aktiviteter, der er blevet udført i det foregående år, i stedet for at høre Parlamentet på forhånd i overensstemmelse med artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999,

B.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har anmodet Rådet om i stedet for denne praksis at høre Parlamentet med henblik på at sikre, at Parlamentets synspunkter virkelig får indflydelse på de valg, der træffes for det kommende år,

C.  der henviser til, at den betænkningstid om ratifikationen af forfatningstraktaten, som Det Europæiske Råd i Bruxelles vedtog den 16.-17. juni 2005, nu bør følges op af en optimal gennemførelse af de eksisterende traktater med henblik på at etablere en FUSP, som kan tackle det globale ansvar og de trusler og udfordringer, som verden står over for i dag,

D.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for, at Unionens forbindelser med hvert enkelt tredjeland og hver enkelt region bør have et passende niveau og tage højde for Unionens interesser, hvor tæt de enkelte tredjelande og regioner befinder sig på den europæiske model og de europæiske værdier, samt at Unionen er ved at udvikle sig til en af de vigtigste geopolitiske aktører i verden og derfor har brug for stærke og pålidelige politiske og økonomiske partnere,

E.  der henviser til, at udbygning og konsolidering af demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og de grundlæggende friheder er overordnede mål for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

F.  der henviser til, at der for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik bør fastsættes et budget, som er i overensstemmelse med målsætningerne, og beklager, at der på nuværende tidspunkt kun er afsat utilstrækkelige finansielle midler til de to politikområder; der endelig beklager, at finansieringen af Den Europæiske Unions militære operationer fortsat alt for ofte er unddraget demokratisk kontrol;

1. bemærker den udtømmende årsberetning, som Rådet fremlagde i midten af april 2005 om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP i 2004; finder på den baggrund, at Parlamentet er velinformeret om begivenhederne i 2004; gentager imidlertid, at det ønsker at blive fuldt ud inddraget og er berettiget til hvert år at blive hørt på forhånd om de kommende aspekter og valg i henhold til de eksisterende traktater;

2. anmoder derfor Retsudvalget om at undersøge, om det er hensigtsmæssigt at indbringe Rådets praksis for Domstolen, idet Rådet blot underretter Parlamentet og fremsender en fortegnelse over FUSP-aktiviteter, der blev udført i det foregående år, i stedet for i begyndelsen af hvert år at høre Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg for det pågældende år og derefter underrette Parlamentet om, hvordan Parlamentets synspunkter er inddraget, som fastlagt i artikel 21 i EU-traktaten og i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999;

3. opfordrer på det kraftigste Rådet til at arbejde for en mere åben, gennemsigtig og ansvarlig fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ved at give tilsagn om at orientere Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg om alle samlinger i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) og alle topmøder, som er afholdt sammen med de vigtigste internationale partnere;

Indvirkning af betænkningstiden om ratifikationen af forfatningstraktaten på de vigtigste aspekter og principielle valg for FUSP i 2006

4. minder om de skridt, der allerede er taget som forberedelse til anvendelsen af nogle af bestemmelserne i den nye forfatningstraktat vedrørende FUSP/ESFP, såsom oprettelsen af Det Europæiske Forsvarsagentur, udviklingen af "kampgruppe"-konceptet, etableringen af en langt mere udviklet naboskabspolitik og anvendelsen af solidaritetsbestemmelsen om forebyggelse af terrortrusler eller -angreb;

5. gentager inden for rammerne af de eksisterende traktater sin opfordring til Rådet og den højtstående repræsentant/Rådets generalsekretær om at deltage aktivt i en årlig drøftelse om de vigtigste aspekter og principielle valg inden for FUSP for det kommende år samt om den europæiske sikkerhedsstrategi med både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

6. mener, at den betænkningstid om ratifikationen af forfatningstraktaten, som Det Europæiske Råd i Bruxelles vedtog den 16.-17. juni 2005, er en god lejlighed til at afdække og undersøge eventuelle eksisterende mangler på FUSP/ESFP-området, og hvordan disse mangler kan afhjælpes på en hensigtsmæssig måde, primært ved at udnytte de eksisterende traktater mest muligt og derefter ved at anvende de nye forfatningsbestemmelser, når de træder i kraft;

7. beklager i denne forbindelse indstillingen hos nogle medlemsstater, der på trods af Det Europæiske Råds vedtagelse af forfatningstraktaten af indenrigspolitiske grunde har misbrugt deres vetoret i vigtige udenrigspolitiske spørgsmål; pointerer, at FUSP ikke blot kan reduceres til et vedhæng til de enkelte medlemsstaters udenrigspolitik, og opfordrer derfor samtlige medlemsstater til at optræde konstruktivt i overensstemmelse med ånden i forfatningen, så EU bliver i stand til at spille en effektiv rolle på den globale scene;

Specifikke forslag til tematiske aspekter for 2006

8. glæder sig over Rådets fremgangsmåde med at gruppere de vigtigste begivenheder inden for FUSP- og ESFP-området under de forskellige tematiske aspekter i den europæiske sikkerhedsstrategi, som Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003;

9. anmoder om, at Den Europæiske Unions sikkerhedsstrategi ajourføres, idet såvel dens civile og militære fokus som dens væsentlige begreber præventiv indsats og effektiv multilateralisme, som afspejler begrebet "responsibility to protect", der blev vedtaget på FN's topmøde i september 2005, opretholdes; henstiller, at der i forbindelse med en sådan ajourføring navnlig skal fokuseres på spørgsmålet om Unionens stigende afhængighed af energi og andre strategiske forsyninger fra lande og regioner, der bliver stadig mere ustabile, med angivelse af eventuelle fremtidsscenarier og spørgsmålet om adgang til og udviklingen af alternative energikilder; mener, at både klimaændringer og stigningen i antallet af fattige i verden nu også bør opfattes som alvorlige trusler mod Unionens sikkerhed og kræver resolut handling, håndgribelige kompromiser og en fast tidsplan; opfordrer til, at der udarbejdes en strategi om vurdering af EU's energisikkerhed; er dog af den opfattelse, at spredningen af masseødelæggelsesvåben må betragtes som den farligste trussel mod den internationale sikkerhed;

10. betragter derfor det nationale forsvar som en helt afgørende bestanddel af Den Europæiske Unions sikkerhedsstrategi, idet det omfatter de ydre grænser og vigtige infrastrukturer;

11. henviser i denne sammenhæng til sin opfattelse, at sikkerhed er et overordnet kollektivt begreb, der ikke udelukkende kan tilpasses et enkelt lands interesser og krav, og at sikkerhed bør tilstræbes i en multilateral sammenhæng;

12. fremhæver betydningen af NATO's rolle i forbindelse med den europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik;

13. fremhæver Den Europæiske Unions vitale interesse i en styrkelse af det globale lederskab, de internationale institutioner og værdien af den internationale ret; mener, at et af de vigtigste mål for FUSP bør være at inddrage Kina og Indien som kommende stormagter samt Rusland i ansvaret for det globale lederskab og for løsningerne på de globale udfordringer; understreger den helt afgørende rolle, som de transatlantiske partnere bør spille i fællesskab i denne sammenhæng;

14. fordømmer på det kraftigste de omfattende terrorangreb i London den 7. juli 2005; udtrykker sin solidaritet med det britiske folk og udtrykker sin medfølelse med ofrene for disse brutale angreb og med deres familier;

15. gentager på ny, at kampen mod terrorisme bør være et af Unionens højt prioriterede mål og betragtes som en væsentlig del af dens optræden udadtil, samtidig med at vigtigheden af at respektere menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder understreges; mener, at skillelinjen mellem den interne og eksterne sikkerhed synes at blive mere flydende; fastholder, at det er helt afgørende at fremhæve denne interne og eksterne prioritet i alle Unionens forbindelser med tredjelande og regioner, ligesom der bør gøres en langt større indsats for at styrke det internationale samarbejde i kampen mod terrorismen; opfordrer på ny Rådet til orientere Udenrigsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender udtømmende og høre dem om spørgsmålet om EU's liste over terrororganisationer;

16. pointerer, at det haster med at dæmme op for den tiltagende fattigdom i verden, at bekæmpe stigmatisering og diskrimination samt at bekæmpe alvorlige sygdomme og understreger igen vigtigheden af at fastholde Unionens forpligtelser om at nå millenniumudviklingsmålene;

17. anerkender den afgørende betydning af Unionens aktioner i forbindelse med konfliktforebyggelse og genoprettelse af lov og orden og bekræfter sit tilsagn om at bekæmpe straffrihed for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og andre alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, bl.a. ved at styrke Den Internationale Straffedomstols rolle;

18. fastholder, at det er nødvendigt fortsat at støtte gennemførelsen af EU's strategi om masseødelæggelsesvåben på internationalt plan, i højere grad at prioritere afvæbningsinitiativer samt ikke-spredning, at styrke de multilaterale traktater om ordninger vedrørende ikke-spredning samt at afsætte de nødvendige finansielle midler til gennemførelse af EU's strategi om masseødelæggelsesvåben; udtrykker sin beklagelse over stats- og regeringsledernes manglende evne til inden for rammerne af FN at nå til enighed om undertegnelsen af en ny og omfattende traktat om ikke-spredning af kernevåben;

19. finder, at migrationen, herunder kampen mod ulovlig indvandring, bør indtage en fremtrædende plads i Unionens optræden udadtil, både i dens forbindelser med oprindelses- og transitlandene; kræver, at Parlamentet regelmæssigt holdes orienteret gennem Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udenrigsudvalget;

20. slår til lyd for, at forsvaret får en mere fremtrædende placering i europæisk strategisk tænkning, og at beskyttelsen af Unionens ydre grænser kommer til at udgøre et væsentligt aspekt; mener, at en fælles forvaltning af de ydre grænser bør være en vigtig bestanddel af den europæiske naboskabspolitik; er af den opfattelse, at Unionen bør anskaffe fælles udstyr til beskyttelse af sine ydre grænser;

21. henstiller, at der tages hensyn til nogle medlemsstaters bekymring i forbindelse med deres energiforsyning, idet energiforsyningen kan anvendes som et politisk instrument;

Parlamentets prioriteter i de forskellige geografiske områder for 2006

22. mener, at de successive udvidelser af Unionen, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2004, fortsat bør stå øverst på Unionens politiske dagsorden i 2006 sammen med udviklingen af en egentlig europæisk naboskabspolitik, herunder et specifikt udformet europæisk økonomisk og politisk samarbejdsområde for de europæiske lande;

23. støtter Rådets synspunkt, at de fremtidige prioriteter for FUSP i en Union, der har som mål at blive en global aktør, på mange måder giver sig selv, og at navnlig det transatlantiske partnerskab, Mellemøsten, Balkan, Østeuropa, konfliktsituationer, fremme af fred, alle aspekter af sikkerhed og den fortsatte kamp mod terrorisme og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben fortsat bør være i centrum for FUSP i 2006;

24. anmoder Rådets formandskab om at holde Parlamentet underrettet om ændringen af mandatet for og planlægningen af EUFOR-missionen i Bosnien-Hercegovina samt om udviklingen i kampgruppeinitiativet; mener, at der bør ske betydelige forbedringer i samarbejdet med både NATO og FN på baggrund af erfaringerne fra EU's nylige civile og militære aktioner; mener, at EU må være indstillet på at overtage politiopgaverne i Kosovo;

25. opfordrer Rådet til at spille en aktiv rolle med henblik på at finde en konstruktiv løsning på grundlag af international ret og de relevante resolutioner, som er vedtaget af FN's Sikkerhedsråd med henblik på at løse problemet med Kosovos fremtidige status under overholdelse af områdets territoriale integritet og respekt for mindretallenes rettigheder, ligesom Unionens politik på Balkan ikke må bringes i fare, og der bør ydes et bidrag til at konsolidere freden, stabiliteten og sikkerheden i området generelt; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme en fælles strategi i dette spørgsmål, til aktivt at deltage i forhandlingerne inden for rammerne af kontaktgrupperne og at arbejde snævert sammen med FN; glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forholdet til Serbien-Montenegro, og som har ført til, at der er indledt forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale;

26. opfordrer indtrængende Rådet til at gøre udsigten til et EU-medlemskab til den højeste prioritet på trods af den nuværende interne krise i forbindelse med forfatningens ratificering; er af den opfattelse, at en tiltrædelse af landene på Vestbalkan er et yderligere skridt hen imod Europas

27. opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere bestræbelserne på at afslutte forhandlingerne om indgåelsen af stabiliserings- og associeringsaftaler med landene på det vestlige Balkan og bekræfter atter sin støtte til disse landes tiltrædelsesudsigter i overensstemmelse med "Thessaloniki-dagsordenen";

28. gentager, at Afrikas udvikling skal prioriteres i Unionens optræden udadtil på grundlag af det grundlæggende solidaritetsprincip, og at Unionen i dette øjemed skal gå i spidsen for opfyldelsen af Afrikas enorme behov med det endelige mål at styrke freden, stabiliteten, velstanden, god regeringsførelse (specielt ved at bekæmpe korruption) og overholdelse af menneskerettighederne i regionen; opfordrer i denne sammenhæng til en mere intensiv politisk dialog; bifalder Kommissionens initiativ til at udforme en samlet strategi for Afrika, som går ud over de traditionelle politikker for udviklingsbistand og tilstræber økonomisk og social genopbygning af landene på det afrikanske kontinent; forventer, at de afrikanske regeringer overholder deres forpligtelser med hensyn til demokrati, retsstatsforhold og overholdelse af menneskerettighederne;

29. fremhæver, at konfliktforebyggelse, krisestyring, fredsbevarelse, operationel støtte og lokal kapacitetsopbygning i medfør af princippet om afrikansk ejerskab er af største vigtighed, mens fattigdom, uddannelse og sundhed er de mest akutte problemer for den afrikanske befolkning, mens sult og fattigdom, økonomisk ulighed og politisk uretfærdighed, vold i samfundet, der skærper konflikterne, voldelige fordrivelser, epidemier, knaphed på ressourcer samt de mange økologiske risici er de mest akutte problemer for den afrikanske befolkning; er alvorligt bekymret over, at det internationale samfund ikke er i stand til at reagere fyldestgørende på de alvorlige krigsforbrydelser og overtrædelser af menneskerettighederne i Darfur, der kan karakteriseres som folkedrab;

30. opfordrer Rådet og Kommissionen til sammen med Parlamentet i slutningen af 2005 at gennemføre en generel evaluering af EU's topmøder med Indien, Kina (september 2005), Rusland (oktober 2005), Ukraine og Canada (november 2005), idet der tages højde for, at konceptet med "strategiske partnerskaber" nødvendigvis skal baseres på udveksling og fremme af fælles værdier, og at Parlamentet under alle omstændigheder skal inddrages fuldt ud;

31. understreger, at det nuværende partnerskab med Rusland snarere er pragmatisk end strategisk, idet det afspejler fælles økonomiske interesser, uden at der er tale om nogen fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og retsstatsprincippet; forventer i denne forbindelse konkrete resultater af den netop indførte bilaterale høring vedrørende menneskerettighederne; mener, at et reelt partnerskab bør skabe en positiv og retfærdig løsning på spørgsmålet om grænsetraktater med nogle naboer og føre til en egentlig fredsproces i Tjetjenien med inddragelse af alle demokratiske elementer i samfundet med henblik på at finde en fredelig løsning på konflikten; anmoder om, at aftalen mellem EU og Rusland om de fire fælles rum straks gennemføres; støtter, at begge parter arbejder sammen om krisestyring;

32. henstiller, at der foretages en våbenreduktion i Kaliningrad-regionen;

33. mener, at der kun er opnået begrænsede resultater med den politik, som Den Europæiske Union har ført over for Belarus, og foreslår derfor nye foranstaltninger, som skal styrke forbindelserne til Belarus' folk, så dette kan få gavn af de fordele, som demokratiet rummer;

34. understreger behovet for at forbedre forbindelserne med Kina, således at der ikke kun sker fremskridt inden for handel og økonomi, men også vedrørende spørgsmål om menneskerettigheder og demokrati; gentager derfor sit krav om en bindende EU-adfærdskodeks for våbeneksport og opfordrer Rådet til ikke at ophæve våbenembargoen, før der er gjort betydelige fremskridt på menneskerettighedsområdet og med hensyn til våbeneksportkontrol i Kina samt vedrørende forbindelserne mellem Kina og Taiwan; støtter det britiske formandskabs forslag om at sikre et tættere samarbejde mellem EU og Kina om energisikkerhed og klimaændringer; understreger nødvendigheden af et tættere samarbejde inden for rammerne af WTO med henblik på at finde en løsning på de alvorlige bilaterale samhandelsproblemer og Kinas overholdelse af Verdenshandelsorganisationens internationale standarder;

35. opfordrer Rådet til inden for rammerne af kvartetten at gøre en fornyet indsats for at genoptage forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne og mener, at der bør opstilles en omfattende strategi for hele det mellemøstlige område for at styrke freden, sikkerheden og demokratiet;

36. understreger, at det er nødvendigt at fremskynde Barcelona-processen for at tilvejebringe en mere harmonisk økonomisk, social og demokratisk udvikling i de pågældende lande;

37. er af den opfattelse, at en dialog om menneskerettighederne ud fra de relevante EU-retningslinjer kun er en acceptabel mulighed, hvis der er tilstrækkelig opbakning i partnerlandet til en forbedring af menneskerettighedssituationen i området; opfordrer derfor Rådet til regelmæssigt at evaluere resultaterne af disse dialoger for at fastslå, i hvilken udstrækning forventningerne er blevet opfyldt; gentager sin anmodning om i højere grad at blive inddraget i denne proces;

38. mener, at Unionen skal gøre sit bedste for at samarbejde med de irakiske myndigheder, FN og andre relevante aktører for at bidrage til Iraks forfatningsproces og forberede det valg, der skal afholdes den 15. december 2005; glæder sig over den fælles FUSP-aktion vedrørende Den Europæiske Unions integrerede retsstatsmission for Irak og anbefaler yderligere aktioner, der skal finansieres over fællesskabsbudgettet; støtter åbningen af en delegation fra Kommissionen i Baghdad i løbet af de kommende måneder;

39. mener, at fremme af national solidaritet, stabilitet, fred og demokratisk og økonomisk udvikling, som skal afkobles fra fremstillingen af opium, fortsat skal prioriteres højest i Unionens politik for Afghanistan i de kommende år; støtter udvidelsen af ISAF i NATO-regi med henblik på at styrke det nyvalgte parlaments rolle, men understreger, at sikringen af grænserne må prioriteres og betoner, at denne opgave bør udføres under et FN-mandat; mener, at bekæmpelsen af terrorismen, som gennemføres af Enduring Freedom-operationen, som gennemføres af USA, ikke bør kædes sammen med ISAF's genopbygningsmission; finder det påkrævet, at Den Europæiske Union navnlig støtter udviklingen af stabile nationale institutioner, den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, afvæbning af private militser og bekæmpelse af dyrkning af og handel med narkotika;

40. minder om, at det længe har støttet en forhandlingsløsning, hvor Iran ville blive en aktiv partner i regionen, som respekterer menneskerettighederne; opfordrer på ny Iran til at tage alle nødvendige skridt med henblik på at genoprette det internationale samfunds tillid i overensstemmelse med Parlamentets forslag i punkt 46 i dets beslutning af 17. november 2005[13]; støtter kraftigt IAEA's opfattelse, at på nuværende tidspunkt er en intensiv kontrol fra Agenturets side kombineret med en aktiv dialog mellem alle de involverede parter den bedste måde til at opnå fremskridt; understreger behovet for, at EU og USA arbejder snævert sammen i denne sag og fører en kohærent politik over for hele regionen ved både at fokusere på det iranske folk og styre og det definitive mål, som er en demokratisering af landet; håber, at forhandlingerne mellem EU-3 og Iran kan genoptages så hurtigt som muligt med inddragelse af det russiske forslag om, at Iran skal overføre sine aktiviteter med henblik på berigelse af uran til Rusland; henstiller, at der foretages en regelmæssig ajourføring og gennemføres en regelmæssig dialog om disse spørgsmål sammen med andre internationale aktører som Kina, Rusland og udviklingslandene;

41. understreger, at det er en afgørende udfordring for begge parter at afholde et vellykket fjerde topmøde mellem EU og Latinamerika i Wien i maj 2006, samt at topmødet er en god lejlighed til at fastlægge et reelt indhold i deres strategiske associering med henblik på at få mest muligt ud af det enorme potentiale; mener, at det bør undlades at sende noget negativt økonomiske signal i året for topmødet;

42. beklager, at der ofte fra Rådets og Kommissionens side ikke er blevet taget hensyn til dets beslutninger og betænkninger vedrørende de forskellige geografiske områder, som er af interesse for Unionen; pointerer, at disse indeholder værdifulde bidrag til drøftelsen om, i hvilken retning Unionens politik over for disse geografiske områder bør udvikle sig; henstiller, at menneskerettigheds- og demokratiklausulen udvides til at omfatte alle nye aftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande og mener, at der er behov for i højere grad at inddrage Europa-Parlamentet i fastlæggelsen af forhandlingsmandatet ved sådanne aftaler;

Finansieringen af FUSP

43. mener, at så længe forfatningstraktaten ikke er ratificeret, bør den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 snarest revideres, således at den tilpasses Unionens nye politiske, institutionelle og økonomiske situation;

44. foreslår, at strukturen i den reviderede interinstitutionelle aftale bør tage højde for de aktioner, Unionen skal gennemføre i overensstemmelse med den europæiske sikkerhedsstrategi, og de budgetkompromiser i denne forbindelse, der er indeholdt i de finansielle overslag;

45. anbefaler, at den reviderede interinstitutionelle aftale bør gå et skridt videre og fastlægge, at de fælles omkostninger til militæroperationer inden for rammerne af FUSP bør finansieres over Fællesskabets budget, hvilket ville indebære afskaffelse af den eksisterende praksis med medlemsstaternes underbudgetter eller opstartsfinansiering;

46. foreslår, at den reviderede interinstitutionelle aftale også bør indeholde bestemmelser om, at finansieringen af de fælles omkostninger til sådanne operationer også bør tages fra fællesskabsbudgettet ved fremtidige ESFP-operationer i kampen mod terrorisme i stedet for at anvende eksisterende regler, f.eks. at "udgifterne ligger der, hvor de falder", eller andre ad hoc-ordninger såsom den såkaldte "Athena-mekanisme";

*

* *

47. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær og Europarådets formand.

BEGRUNDELSE

Det indledende spørgsmål: indbringelse af Rådets praksis for Domstolen

Den 25. april 2005 vedtog Rådet sin årsrapport om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget 2004. Denne årsrapport blev fremsendt til Parlamentet to dage senere. I henhold til første afsnit i følgeskrivelsen fra Rådets sekretariat til Coreper af 15. april 2005 fastlægges det i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999, at "Rådets formandskab hører en gang om året Europa-Parlamentet om et dokument, som Rådet udarbejder vedrørende de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget". Som det imidlertid også anføres i denne skrivelse, indeholder Rådets dokument blot en beskrivelse af FUSP-aktiviteter og supplerer afsnittet om forbindelserne udadtil i den årsrapport om Den Europæiske Unions fremskridt, der forelægges Parlamentet i henhold til artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union.

Parlamentet har gentagne gange bedt om at blive hørt på forhånd i stedet for blot at blive underrettet med en omfattende liste over afsluttede aktiviteter. Dette er årsagen til, at Parlamentet i pkt. 1 i sin årsrapport fra 2003 udtrykkeligt anførte, at det var "tilfreds med den måde, hvorpå den højtstående repræsentant/Rådets generalsekretær har holdt Parlamentet fuldt underrettet om de opnåede fremskridt vedrørende de vigtigste FUSP-emner, men afviser på det kraftigste den a posteriori-fremgangsmåde, Rådet indtil videre har anvendt med blot at fremsende en fortegnelse over FUSP-aktiviteter, der blev udført i det foregående år, og anser en sådan praksis for at være en klar overtrædelse af artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og af den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999, for så vidt angår den forudgående høring af Europa-Parlamentet;". Parlamentet anmodede i stedet Rådet om, "ikke længere at anvende den eksisterende praksis og erstatte den med en a priori-fremgangsmåde, hvor Parlamentet i begyndelsen af hvert år høres om de vigtigste aspekter og de principielle valg, som Rådet påtænker for det pågældende år vedrørende både globale og horisontale spørgsmål, samt om de prioriteter, der er planlagt for de forskellige geografiske områder; "samt "om efterfølgende at rapportere om, hvorvidt, og i givet fald hvordan, der er taget hensyn til Europa-Parlamentets bidrag;".

Rådet har ignoreret denne anmodning i sin årsrapport for 2004. Efter ordførerens mening er tiden nu inde til at undersøge retsgyldigheden af denne praksis. Derfor foreslår han at anmode Retsudvalget om at undersøge, om det er hensigtsmæssigt at indbringe Rådets praksis for Domstolen, idet Rådet blot underretter Parlamentet og fremsender en fortegnelse over FUSP-aktiviteter, der blev udført i det foregående år, i stedet for i starten af hvert år at høre Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg for det pågældende år og derefter underrette Parlamentet om, hvordan Parlamentets synspunkter er inddraget, som fastlagt i artikel 21 i EU-traktaten og i de interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999.

Indvirkning af betænkningstiden om ratifikationen af forfatningstraktaten på de vigtigste aspekter og principielle valg inden for FUSP i 2006

I sin betænkning for 2003 fremsatte Parlamentet, i stedet for at undersøge en liste over afsluttede aktiviteter, forslag til de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP i 2005 efter undertegnelsen af forfatningstraktaten. Det fremhævede en række forbedringer, der var gennemført i medfør af den nye forfatningstraktat på FUSP- og ESFP-området, og bad i generelle vendinger om, at nogle af disse blev taget i betragtning før ratificeringen af forfatningstraktaten. Situationen er nu helt anderledes som følge af den usikkerhed, der gennemsyrer ratificeringsprocessen. På den anden side mener ordføreren, at den betænkningstid om ratifikationen af forfatningstraktaten, som Det Europæiske Råd i Bruxelles vedtog den 16.-17. juni 2005, er en god lejlighed til at afdække og undersøge eventuelle eksisterende mangler på FUSP/ESFP-området, og foreslår, at disse mangler afhjælpes på en hensigtsmæssig måde, primært ved at få mest muligt ud af de eksisterende traktater og derefter ved at følge de nye forfatningsbestemmelser, når de træder i kraft. Betænkningstiden er i mellemtiden blevet endnu vigtigere, ikke kun for de europæiske institutioner og medlemsstaterne, men også for de europæiske borgere, som er bekymrede for, om deres tvivl og bekymringer tages i betragtning. Ordføreren anbefaler i denne forbindelse, at Parlamentet tager initiativ til at støtte en omfattende drøftelse, navnlig med de nationale parlamenter, men også med andre interesserede parter. I denne forbindelse vil den første drøftelse blive afholdt på mødet i Udenrigsudvalget med repræsentanter for de nationale parlamenters udenrigsudvalg og forsvarsudvalg den 4. og 5. oktober 2005. Ved denne lejlighed vil et specifikt udkast til udtalelse blive omdelt og drøftet. Det indeholder forskellige forslag vedrørende det aktuelle dødvande i ratificeringen af forfatningstraktaten samt en række henstillinger, som har til formål at få mest muligt ud af de eksisterende traktater i mellemtiden. Det indeholder endvidere forslag vedrørende fremtiden for den foreslåede nye tjeneste for EU's optræden udadtil. Det siger sig selv, at den rolle, som både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter kan spille i denne periode, vil være genstand for stor debat, som muligvis vil resultere i nogle flere nyttige henstillinger.

Nogle tematiske aspekter af FUSP for 2006

Ordføreren støtter Rådets fremgangsmåde med at gruppere de vigtigste begivenheder inden for FUSP- og ESFP-området under de forskellige tematiske aspekter og den risikovurdering, der er beskrevet i Den Europæiske Unions sikkerhedsstrategi, som Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003. Han foreslår imidlertid, at sikkerhedsstrategien bliver opdateret, samt at der fokuseres særligt på at tage hånd om Unionens stigende afhængighed af energi og andre strategiske forsyninger fra lande og regioner, der bliver mere og mere ustabile. Den seneste stigning i olieprisen og de europæiske landes store afhængighed af levering af olie og gas fra udenlandske markeder indikerer en klar sårbarhed, som man konstant bør tage højde for og træffe fælles foranstaltninger imod. Ordføreren mener ligeledes, at både klimaændringer og stigningen i antallet af fattige i verden nu bør opfattes som alvorlige trusler mod Unionens sikkerhed, som kræver resolut handling, håndgribelige kompromiser og en streng tidsplan. Den reviderede sikkerhedsstrategi bør naturligvis bevare sit både civile og militære fokus samt fortsat indeholde de væsentligste begreber præventiv indsats og effektiv multilateralisme. Det voldsomme terrorangreb i London den 7. juli 2005 viser, at kampen mod international terrorisme fortsat skal prioriteres højt i Unionen og være en vigtig del af dens optræden udadtil. Endvidere skal der fortsat gøres alt for at sætte øget fokus på afvæbningsinitiativer samt på ikke-spredning for at undgå, at masseødelæggelsesvåben kommer i hænderne på terrorgrupper. Denne betænkning går ikke i detaljer om dette område, da Parlamentet allerede beskæftiger sig meget med disse spørgsmål.

Prioriteter i de forskellige geografiske områder for 2006

Selv om der er usikkerhed omkring Den Europæiske Unions beskaffenhed, står det klart, at den i højere og højere grad bliver en global aktør. Det bør erindres, at i henhold til den seneste undersøgelse fra Eurobarometer går offentligheden i alle medlemsstater (næsten 69 %) ind for, at Unionen skal spille en større rolle i forbindelserne udadtil, og at den nye forfatnings bestemmelser på dette område ikke er blevet anfægtet i ratificeringsprocessen. Problemet bliver nærmere at identificere de områder, der skal prioriteres, fordi de i højere grad omhandler de europæiske borgeres ønsker og bekymringer samt deres forventninger til den rolle, som Unionen skal spille på den internationale scene. Ordføreren mener, at et af disse områder vil være udviklingen af en rigtig naboskabspolitik, herunder et europæiske økonomisk område for europæiske lande. Andre områder bør være menneskers sikkerhed og den førnævnte kamp mod terrorisme samt Unionens bidrag til mere retfærdighed og bedre økonomisk og bæredygtig udvikling i en globaliseret verden. Endvidere støtter ordføreren Rådets holdning om, at de fremtidige prioriteter for FUSP i en Union, der har som mål at blive en global aktør, på mange måder definerer sig selv, og at navnlig Nær- og Mellemøsten, Balkan, Østeuropa og konfliktsituationer, samt det transatlantiske samarbejde og den fortsatte kamp mod terrorisme og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, fortsat bør være i centrum for FUSP i 2006.

Endvidere fremsætter ordføreren specifikke forslag om de mest krævende, påregnelige FUSP-områder i 2006, såsom den fremtidige status for Kosovo, den rolle, som Afrika skal spille i Unionens optræden udadtil, Unionens strategiske partnerskaber med Rusland og med Kina, herunder anbefalingen om ikke at hæve våbenembargoen over for Kina, indtil landet har opnået større fremskridt på menneskerettighedsområdet, den rolle, som Unionen fortsat bør spille i Afghanistan og Irak, samt det mere og mere komplicerede spørgsmål om Irans atomplaner og en eventuel forelæggelse af denne sag for FN's Sikkerhedsråd.

Finansiering af FUSP i 2006

Det har i årevis været indlysende, at der mangler en konstruktiv politisk dialog mellem Rådet og Parlamentet om ressourcer til og prioriteter for politikken for Unionens optræden udadtil. Rådets budgetforslag for regnskabsåret 2006 indeholder efter førstebehandlingen f.eks. en generel nedskæring på 0,39 % i forpligtelsesbevillingerne i forhold til FBF, mens reduktionen i udgifterne under udgiftsområde 4 (foranstaltninger udadtil) beløber sig til 3,16 % af de af Kommissionen foreslåede bevillinger. Udenrigsudvalget har fundet dette fuldstændigt uacceptabelt i lyset af, at Unionens udenrigspolitik, herunder førtiltrædelsesprocessen, har skabt hidtil usete resultater og fortsat skal kunne skabe det nødvendige incitament og den nødvendige hjælp til at opfylde prioriteterne. Endvidere bør reaktionen på uforudsete katastrofer (såsom den nylige tsunami) eller lange kriser (såsom i Irak) ikke gå ud over Fællesskabets hjælp til andre lige så strategisk vigtige regioner. Udvalget har derfor for nyligt foreslået enten en revision af de finansielle overslag, eller at der alternativt gøres større brug af fleksibilitetsinstrumentet for at kunne dække de nye operationer uden at tage fra de eksisterende.

Med særlig henvisning til FUSP-budgettet står det nu klart, at Parlamentet ikke på forhånd modtager tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om FUSP-udgifterne, således at det kan overvåge effektiviteten eller virkningen af sådanne udgifter. FUSP-budgettet bruges faktisk primært på fire områder: civile krisestyringsoperationer, programmer om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, EU's særlige repræsentanter og programmer om reduktion af mængden af håndskydevåben og lette våben. Den hurtige vækst i antallet af særlige repræsentanter, navnlig siden 2004, er imidlertid et godt eksempel på behovet for, at Rådet vedtager klare retningslinjer på grundlag objektive og beviselige kriterier, før det opretter nye stillinger. Det skal bemærkes, at nogle FUSP/ESFP-operationer trækker på flere forskellige finansieringskilder, og at de civile og militære komponenter af de civile krisestyringsoperationer bliver stadig mere forbundet.

Ordføreren foreslår derfor, at den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 revideres, således at den tilpasses Unionens nye politiske, institutionelle og finansielle situation og med henblik på at afhjælpe ovennævnte mangler. En sådan revideret interinstitutionel aftale ville få en ny struktur, som passer bedre til den europæiske sikkerhedsstrategi og forbedrer kvaliteten af oplysningerne om FUSP-udgifterne, navnlig med hensyn til aktioner, der finansieres under hver enkelt post, deres gennemførelsesgrader, overførsler af bevillinger mellem budgetposter og årsagerne til sådanne overførsler. Endelig anbefaler ordføreren, at den reviderede interinstitutionelle aftale går et skridt videre og fastlægger, at de fælles omkostninger til militæroperationer inden for rammerne af FUSP bør tages fra fællesskabsbudgettet, hvilket ville afskaffe den eksisterende praksis med, at medlemsstaterne fastlægger underbudgetter eller opstartsfinansiering.

PROCEDURE

Titel

Årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget - 2004

Procedurenummer

2005/2134(INI)

Hjemmel i forretningsordenen

Art. 112, stk. 1

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse

AFET

22.6.2005

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

 

 

 

 

 

Ingen udtalelse
  Dato for afgørelse

 

 

 

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet

 

 

 

 

 

Beslutningsforslag, der indgår i betænkningen

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Elmar Brok
28.6.2005

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Behandling i udvalg

4.10.2005

28.11.2005

 

 

 

Dato for vedtagelse

29.11.2005

Resultat af den endelige afstemning

for:

imod:

hverken/eller:

53

6

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Panagiotis Beglitis, Monika Beňová, André Brie, Elmar Brok, Simon Coveney, Véronique De Keyser, Giorgos Dimitrakopoulos, Camiel Eurlings, Jas Gawronski, Ana Maria Gomes, Alfred Gomolka, Klaus Hänsch, Richard Howitt, Jana Hybášková, Anna Ibrisagic, Toomas Hendrik Ilves, Jelko Kacin, Georgios Karatzaferis, Helmut Kuhne, Joost Lagendijk, Vytautas Landsbergis, Edward McMillan-Scott, Cecilia Malmström, Francisco José Millán Mon, Pasqualina Napoletano, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Baroness Nicholson of Winterbourne, Cem Özdemir, Justas Vincas Paleckis, João de Deus Pinheiro, Mirosław Mariusz Piotrowski, Poul Nyrup Rasmussen, Michel Rocard, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Emil Saryusz-Wolski, Marek Maciej Siwiec, István Szent-Iványi, Konrad Szymański, Charles Tannock, Paavo Väyrynen, Inese Vaidere, Geoffrey Van Orden, Luis Yañez-Barnuevo García, Josef Zieleniec

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Irena Belohorská, Proinsias De Rossa, Alexandra Dobolyi, Árpád Duka-Zólyomi, Glyn Ford, Milan Horáček, Marie Anne Isler Béguin, Tunne Kelam, Jaromír Kohlíček, Eija-Riitta Korhola, Yiannakis Matsis, Janusz Onyszkiewicz, Doris Pack, Csaba Sándor Tabajdi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Panayiotis Demetriou, Tadeusz Zwiefka

Dato for indgivelse – A[6]

1.12.2005

A6-0389/2005

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik