BETÆNKNING om anvendelsen af postdirektivet (direktiv 97/67/EF, ændret ved direktiv 2002/39/EF)
5.12.2005 - (2005/2086(INI))
Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Markus Ferber
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om anvendelsen af postdirektivet (direktiv 97/67/EF, ændret ved direktiv 2002/39/EF)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens beretning om anvendelsen af postdirektivet (direktiv 97/67/EF, ændret ved direktiv 2002/39/EF) (KOM(2005)0102), og til det medfølgende arbejdsdokument (SEK(2005)0388),
– der henviser til Kommissionens første beretning om anvendelsen af postdirektivet (KOM(2002)0632),
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6‑0390/2005),
A. der henviser til, at posttjenesterne har stor økonomisk betydning og i 2002 havde indtægter på ca. 88 mia. euro, hvilket svarer til ca. 0,9 % af EU's BNP; der henviser til, at der skønsmæssigt er over 5 mio. arbejdspladser, der er direkte afhængige af eller tilknyttet postsektoren,
B. der henviser til, at konkurrencedygtige og effektive posttjenester er af stor betydning for EU's økonomiske og sociale aktiviteter som en del af distributions- og kommunikationsmarkedet, og at de er tilknyttet talrige erhvervssektorer, som de har en indvirkning på; der henviser til, at posttjenesterne derfor spiller en vigtig rolle i forbindelse med Lissabon-strategien,
C. der henviser til, at reformer og den økonomiske og tekniske udvikling af postsektoren i EU har ført til mere moderne procedurer og en højere automatiseringsgrad, og at de hidtidige reformer med hensyn til kvalitetsforbedringer, højere effektivitet og større kundeorientering har medført en klart positiv udvikling inden for postsektoren,
D. der henviser til, at postvæsenet har en uerstattelig territorial og social betydning, da det giver universel adgang til vigtige nærtjenester,
E. der henviser til, at det i Kommissionens beretning skal bedømmes, i hvilket omfang målene i direktiv 2002/39/EF er nået, hvor der især skal tages hensyn til de økonomiske, sociale og teknologiske aspekter og redegøres for beskæftigelsesmæssige aspekter og posttjenesternes kvalitet,
F. der henviser til, at Europa-Parlamentet med denne betænkning ønsker at gøre opmærksom på problemstillinger og aspekter, som Kommissionen bør tage hensyn til i sit videre arbejde,
1. konstaterer, at der generelt er gjort gode fremskridt med hensyn til gennemførelsen af direktivet i national lovgivning; bifalder, at den fastlagte harmoniseringsramme har givet medlemsstaterne mulighed for at anvende nye tilgange og vælge deres egne metoder, som de andre medlemsstater kan lade sig inspirere af i de fremtidige foranstaltninger, men konstaterer, at reformernes indvirkning på kvaliteten, effektiviteten og kundetilpasningen i postsektoren endnu ikke er blevet grundigt analyseret og bemærker, at åbningen for konkurrence i postsektoren ikke altid har haft som resultat, at beskæftigelsen inden for postsektoren har kunnet opretholdes;
2. glæder sig over på baggrund af de foreliggende data at kunne konstatere, at den hidtidige udvikling af markedet har haft positive virkninger; vil gerne gøre opmærksom på, at udviklingen af konkurrencen ikke udelukkende kan aflæses på graden af markedsåbning eller markedsandelene;
3. konstaterer dog, at gennemførelsen af direktiv (2002/39/EF) i et antal medlemsstater er stærkt forsinket, for så vidt angår åbningen af markederne, hvilket indebærer en risiko for skævheder på det europæiske postmarked, og at nye operatører eventuelt stilles ringere; opfordrer Kommissionen til i sin beretning at oplyse, hvordan vil reagere på dette;
4. påpeger, at postmarkederne er inde i en betydelig udvikling, der både skyldes den stigende konkurrence og udviklingen på beslægtede markeder som kommunikation og reklame samt i transport- og logistiksektoren, men også beror på ændret kommunikationsadfærd; henstiller, at der i fremtidens postpolitik tages tilstrækkeligt hensyn til disse aspekter;
5. opfordrer Kommissionen til især under udarbejdelsen af sin prospektive undersøgelse at koncentrere sig om kvaliteten af befordringspligten og som led i denne undersøgelse at foreslå en definition samt målsætningen for og en passende finansiering af befordringspligten;
6. opfordrer Kommissionen til at afgøre, om det er muligt at opretholde fristen for gennemførelsen af det indre marked for posttjenester i 2009, eller om der i lyset af undersøgelsens konklusioner bør fastsættes andre etaper;
7. er, under henvisning til at postmarkederne er inde i en betydelig udvikling, af den opfattelse, at definitionen af befordringspligt bør revideres under hensyntagen til den ændrede kommunikationsadfærd; henviser dog til, at befordringspligten er en ydelse af høj kvalitet, som er meget arbejdskraftintensiv, og opfordrer Kommissionen til at medtage disse punkter inden for rammen af den prospektive undersøgelse, der skal gennemføres; opfordrer Kommissionen til i dette øjemed at undersøge, hvordan brugerne af posttjenesterne bedst kan inddrages og deres bidrag sikres, og hvordan de berørte arbejdsmarkedspartnere (handels- og industrikamre, arbejdstagerorganisationer osv.), de virksomheder, der er aktive på markedet og de lokale interesseorganisationer, kan høres;
8. anerkender det arbejde, som CEN (Den Europæiske Standardiseringsorganisation) har udført vedrørende standardisering i postsektoren, og opfordrer Kommissionen til fremover at tage behørigt hensyn til standardiseringens positive betydning for forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked;
9. opfordrer Kommissionen til i sine prospektive undersøgelser at være særligt opmærksom på, hvordan de fremtidige etaper i åbningen af posttjenesterne for konkurrence indvirker på den geografiske dækning og udviklingen af nettet, især for så vidt angår adgangsbetingelserne for de fattigste eller mest isolerede befolkningsgrupper i EU;
10. har taget kravet til medlemsstaterne om mere priskontrol, adskilt prisansættelse og kontrol af krydssubsidiering til efterretning; understreger dog, at på et konkurrenceorienteret marked kræver sådanne indgreb i lovgivningen en tilstrækkelig begrundelse, såfremt de rækker ud over den almindelige konkurrencelovgivning;
11. er af den opfattelse, at vedtagelsen og gennemførelsen af de servicestandarder, som CEN har udarbejdet, er afgørende for at sikre gennemsigtighed, pålidelighed og kvalitet på postmarkedet, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere fremskridt på dette område;
12. glæder sig over, at Kommissionen fremover vil være opmærksom på spørgsmålet om regulering af Downstream Access; henviser dog til, at en regulering netop på dette område ville betyde et markant indgreb i markedet, og foreslår derfor, at der først gennemføres en indgående undersøgelse af, om og i hvilket omfang et sådant indgreb kan retfærdiggøres økonomisk og juridisk set; mener, at der i denne forbindelse skal tages højde for, at der allerede findes en række forretningsmodeller på forskellige postmarkeder, hvor det er lykkedes konkurrenterne at komme ind på markedet uden at have adgang til et reguleret netværk; opfordrer Kommissionen til at evaluere virkningen af disse modeller og vurdere, om det er hensigtsmæssigt at fastlægge betingelserne for adgang til netværket på EU-plan med henblik på at sikre rimelig adgang;
13. tager til efterretning, at de finansieringsmodeller, der hidtil er blevet anvendt til befordringspligten i medlemsstaterne, ikke har været så vellykkede, og at det velkendte finansieringsinstrument for befordringspligten indtil nu har været at lade den være omfattet af eneret; opfordrer derfor Kommissionen til, at det i den kommende prospektive undersøgelse grundigt undersøges, hvorvidt det har en positiv indvirkning på løsningen af finansieringsproblemet at udvikle befordringspligten, som det økonomisk og socialt fortsat er hensigtsmæssigt at opretholde, og eventuelt at gøre den lovgivningsmæssige ramme mere fleksibel; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at tilpasse eneretten efter de omkostninger, der er forbundet med finansieringen af befordringspligten, navnlig i betragtning af de geografiske og demografiske begrænsninger;
14. glæder sig over, at visse medlemsstater efter nogle startvanskeligheder har gjort tydelige fremskridt, hvad angår uafhængigheden af forvaltningsmyndighederne; understreger, at der med den stigende åbning af markedet burde være større fokus på konkurrencelovgivningen end på øget regulering; opfordrer Kommissionen til, som den har givet udtryk for i beretningen, at fremme dialogen med og mellem forvaltningsmyndighederne og medlemsstaterne samt at støtte benchmarking i denne forbindelse for at begrænse myndighedernes opgaver til at føre tilsyn med gennemførelsen af reguleringen;
15. foreslår på grund af de forskellige erfaringer med de eksisterende licensordninger i medlemsstaterne og under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet at lade godkendelsesprocedurer være omfattet af undersøgelsen med særligt henblik på en præcisering af anvendelsesområdet, godkendelsesprocessen og de obligatoriske betingelser, som er knyttet til den licens, der kan gives i henhold til postdirektivet; understreger, at sådanne krav ikke i praksis må skabe nye barrierer for adgang til markedet eller føre til prisforvridninger eller profitjag;
16. pointerer, at nedlæggelsen af arbejdspladser ikke udelukkende kan forklares med reformerne af postsektoren og henviser til, at nye virksomhedsmodeller og forretningsmetoder også har konsekvenser for antallet af arbejdspladser inden for den traditionelle postsektor;
17. opfordrer Kommissionen til i sin undersøgelse at inkludere spørgsmålet om, hvordan de offentlige postoperatørers pensionsforpligtelser behandles for at undgå forstyrrelser på det liberaliserede marked;
18. anser forskellene med hensyn til merværdiafgift på postmarkedet for problematisk og opfordrer under henvisning til sin holdning af 11. marts 2004[1] om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF, hvad angår merværdiafgift på ydelser præsteret i postsektoren, Kommissionen til at fremsætte forslag om, hvordan der i betragtning af den nuværende blokering af dette spørgsmål kan opnås den fornødne juridiske klarhed og ikke-forskelsbehandling af operatører;
19. opfordrer Kommissionen til at påse, at de administrative sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i de nationale lovgivninger om posttjenester ikke er uforholdsmæssige og bringer postmarkedets funktion i fare; anmoder Kommissionen om at udarbejde en oversigt over de planlagte eller gældende nationale strafferetlige bestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af den prospektive undersøgelse;
20. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.
- [1] EUT C 102 E af 28.04.2004, s. 814.
BEGRUNDELSE
I. Baggrund
EU's lovgivningsramme for posttjenester er direktiv 97/67/EF, det såkaldte postdirektiv. Udgangspunktet var en konstatering af, at vilkårene for opfyldelse af posttjenester var meget forskellige i Europa. De rammebestemmelser, der fastsættes i direktivet, skal bidrage til at oprette det indre marked i postsektoren ved gradvis og kontrolleret liberalisering af markedet og dermed sikre, at alle borgere i EU har adgang til effektive og pålidelige posttjenester af høj kvalitet og til rimelige priser.
Postdirektivet blev ændret i 2002 ved direktiv 2002/39/EF. Grundelementerne i denne ændring var:
· Fra den 1. januar 2003 kan de befordringspligtige virksomheder få eneret på indenlandske brevforsendelser og indgående grænseoverskridende brevforsendelser på højst 100 g (eller tre gange den offentlige takst for en brevforsendelse på første vægtsats i den hurtigste kategori).
· Fra den 1. januar 2006 falder denne vægtgrænse til 50 g (eller to og en halv gange denne takst).
· Kommissionen gennemfører en undersøgelse, hvor det for hver medlemsstat vurderes, hvilken indvirkning den fulde gennemførelse af det indre marked for posttjenester i 2009 har på befordringspligten.
· På grundlag af resultaterne af denne undersøgelse forelægger Kommissionen senest den 31. december 2006 en rapport for Parlamentet og Rådet samt et forslag om, at 2009 bekræftes som året for fuld gennemførelse af det indre marked for posttjenester, eller om at der fastlægges andre foranstaltninger.
I artikel 23 blev der også indsat Kommissionens forpligtelse til hvert andet år og første gang senest den 31. december 2004 at forelægge Parlamentet og Rådet en beretning, der indeholder "relevante oplysninger om udviklingen i sektoren, specielt i relation til de økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige og teknologiske aspekter, samt om posttjenesternes kvalitet".
Kommissionen forelagde den 23. marts 2005 den anden beretning (KOM(2005)0102) om anvendelsen af postdirektivet samt et medfølgende arbejdsdokument (SEK(2005)0388).
II. Kommissionens beretning
Kommissionen understreger igen posttjenesternes økonomiske betydning. Posttjenesterne havde i 2002 ca. 1,85 mio. ansatte i EU. Den fremhæver også posttjenesters betydning for kommunikation og handel, navnlig afhængigheden af postinfrastrukturen inden for økonomiske områder som e-handel, udgivelsesvirksomhed, postordrevirksomhed, forsikring, banker og reklamevirksomhed.
1. Virkninger af direktiv 2002/39/EF
Kommissionen gør gældende, at reformen af postmarkedet er godt på vej i EU. Markante forbedringer kan konstateres ved:
· tjenesternes kvalitet
· erhvervslivets effektivitet
· adskillelse af regulerende myndigheder og operatører
Gennemførelsen af direktivet i national lovgivning er ifølge Kommissionen stort set fuldendt. Med henblik på at reducere det område, der er omfattet af eneret, pr. 1. januar 2003 har der ikke været nogen problemer. Hvad angår de stater, der tiltrådte EU pr. 1. maj 2004, har der imidlertid været nogle forsinkelser i gennemførelsen af direktiv 2002/39/EF.
Kommissionen anfører, at der på trods af de gode fremskridt stadig skal tages særligt hensyn til flere aspekter. Herunder:
· Adskillelse af regnskaber for de enkelte tjenester
· Omkostningsfordeling
· Overvågning af priser i forbindelse med befordringspligten
Kommissionen henviser navnlig til, at der ganske vist er gjort fremskridt med hensyn til større uafhængighed for de nationale forvaltningsmyndigheder og mere effektiv regulering. Ikke desto mindre er der stadig betydelig risiko for, at der udvikles asymmetri i lovgivningen mellem medlemsstaterne, hvilket kan medføre skævvridning af markederne.
2. Nuværende udvikling af markedet i postsektoren
Kommissionen gør gældende, at postmarkedet har bevæget sig væk fra den traditionelle tovejskommunikation og i dag i videst omfang udgør et envejsdistributionsmarked (business to consumer). Denne udvikling strider imod pessimistiske vurderinger af, at posttjenesten er et stadigt aftagende marked, og kan føre til nye, dynamiske forretningsmodeller som home-shopping, e-handel og hybridpost.
Ifølge Kommissionen skal det ganske vist anerkendes, at konkurrencen på markedet for adresserede forsendelser, men ikke nichetjenester, først skal udvikle sig. Som før findes der flere mulige faktorer, der gør det svært at få fodfæste på markedet. Herunder kan bl.a. nævnes forskellene med hensyn til merværdiafgift for etablerede postvirksomheder og nye konkurrenter.
Endelig gør Kommissionen gældende, at markedssituationen varierer fra medlemsland til medlemsland. I nogle lande har de befordringspligtige virksomheder høje avancer; i andre lande er betingelserne ikke så gunstige. Dette skyldes forskelle med hensyn til markedsintervention, ejerskab og prisniveauer.
III. Ordførerens bemærkninger og henstillinger til handling
Kommissionens beretning fremlægges på et vigtigt tidspunkt, og ordføreren bifalder, at Parlamentet med denne betænkning har benyttet muligheden for at ytre sig om den nuværende situation og eventuelle kommende tiltag. De valg, der træffes i de kommende år, vil være af væsentlig betydning for posttjenesterne, og den kommende prospektive undersøgelse og Kommissionens efterfølgende beretning kræver derfor særlig opmærksomhed. Det kan ikke være formålet med denne beretning at foregribe disse to dokumenter, der forventes i 2006. Europa-Parlamentet vil selvklart beskæftige sig indgående med undersøgelsen og Kommissionens beretning.
Ordføreren mener, at betragtningen navnlig har til opgave for det første at vurdere de udviklinger, der indtil nu er sket på postmarkedet, for det andet at gøre opmærksom på aspekter, som der først og fremmes skal fokuseres på i den prospektive undersøgelse og den efterfølgende beretning.
Dernæst skal det fastslås, at erfaringerne med gennemførelsen og anvendelsen af det ændrede postdirektiv er positive og opmuntrende. EU-lovgivningen har givet postmarkedet vigtige impulser. Målet om sikring af befordringspligten og den gradvise åbning af markedet er nået.
Gennemførelsen af direktiv 2002/39/EF er efter ordførerens opfattelse samlet set forløbet tilfredsstillende indtil nu. Dette gælder heldigvis også de nye medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004. De øvrige svage punkter kan Kommissionen behandle hurtigst muligt i samarbejde med de pågældende medlemsstater. Kommissionen nævner selv i sin beretning eksempler som licens- og klageprocedurer, priskontrol og adskillelse af regnskaber for de enkelte tjenester.
Ud over den formelle gennemførelse af direktivet skal anvendelsen af direktivet også vurderes, dvs. spørgsmålet om, hvordan medlemsstaterne udfylder de rammer, direktivet har fastsat, og hvorvidt den nye lovgivningsmæssige ramme er begyndt at virke. Et centralt punkt er i den forbindelse befordringspligten, som reguleres flere steder i direktivet (kapitel 2 og 6). Som der står i det arbejdsdokument, der er vedlagt beretningen fra Kommissionen (SEK(2005)0388), opfyldes direktivets bestemmelser samlet set med et højt kvalitetsniveau, men alligevel er der betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Flere medlemsstater har ændret omfanget af befordringspligten eller overvejer at gøre det. Selv om medlemsstaterne her vælger forskellige metoder, behøver det efter ordførerens mening ikke på nuværende tidspunkt at være problematisk. Ganske vist er forskellene ifølge Kommissionens opfattelse så væsentlige, at et af postdirektivets hovedmål - at sikre en befordringspligt på fællesskabsplan, som omfatter et vist minimum af tjenester af en nærmere fastlagt kvalitet til en overkommelig pris - kan blive truet. Ordføreren mener derfor, at det i den kommende prospektive undersøgelse er vigtigt at undersøge, om postdirektivets definitioner af befordringspligten er tilstrækkelig tydelige, og om de fastsætter en passende ramme for medlemsstaterne.
Det samme gælder for tilladelsesprocedurerne for tjenester, der ikke er omfattet af eneret som defineret i postdirektivets artikel 9. Kommissionen fastslår, at der foreligger en foruroligende høj grad af forvirring og misforståelse angående anvendelsesmulighederne for tilladelsesprocedurer. Ordføreren anbefaler også her at behandle klarheden af disse bestemmelser i postdirektivet i undersøgelsen.
Kommissionens kommentarer om Downstream Access er af generel karakter. Naturligvis må man give Kommissionen ret i, at udviklingen skal følges og drøftes med medlemsstaterne. Ordføreren ønsker med henblik på manglen på konkrete anbefalinger fra Kommissionen her at nøjes med at henvise til, at mulige lovgivningsmetoder til Downstream Access kan have en betydelig indflydelse på eller skade markedet. Ethvert offentligt indgreb kræver en meget præcis begrundelse.
Det er glædeligt, at Kommissionen nu kan bevise en stigende uafhængighed af forvaltningsmyndighederne. På grundlag af de foreliggende oplysninger og meget forskellige udformninger og tilgange i medlemsstaterne er det endnu vanskeligt at vurdere, hvorvidt den grad af uafhængighed, der nu er opnået, er tilstrækkelig. Ordføreren mener i hvert fald, at det endnu er for tidligt at give generelle anbefalinger; udviklingen skal forsat følges. Den stadig større markedsåbning kræver uafhængig og effektiv regulering. Ordføreren lægger stort vægt på at fastslå, at der hermed ikke menes en hæmningsløs udbygning af reguleringen. Tværtimod bør forvaltningsmyndighederne vokse med rollen som konkurrencemyndighed. Ordføreren bifalder Kommissionens planer om benchmarking.
Ordføreren har opmærksomt taget Kommissionens redegørelser om takster og prisregulering til efterretning. Ifølge dem har alle medlemsstater ganske vist truffet foranstaltninger for at sikre principperne for takstfastsættelse i direktivets artikel 12, men billedet er stadig mangelfuldt. Spørgsmålet skal tildeles mere plads i den kommende undersøgelse, og der bør også tages hensyn til, at der i nogle medlemsstater er stor utilfredshed med takstfastsættelsen. I forbindelse med takstfastsættelsen henviser ordføreren også eftertrykkeligt til problemet med posttjenesternes omsætningsafgift, der stadig er uløst. Det er yderst betænkeligt, at det pågældende forslag fortsat er blokeret i Rådet. Denne asymmetri risikerer at skade konkurrencen betydeligt. Fremskridt på grundlag af Parlamentets afgørelse af 11.3.2004 og Kommissionens ændrede forslag (KOM(2004)0468) er yderst nødvendige.
Samlet set vurderer ordføreren postdirektivets hidtidige resultater som opmuntrende. Også selv om der på flere af de ovenfornævnte områder er behov for handling eller i det mindste overvågning, og selv om undersøgelsen og beretningen naturligvis først skal afventes og vurderes i 2006, er ordføreren på grundlag af de resultater, der foreligger på nuværende tidspunkt, af den opfattelse, at det vil være korrekt at fastholde den fulde gennemførelse i 2009 af det indre marked for posttjenester.
PROCEDURE
|
Titel |
Anvendelsen af postdirektivet (direktiv 97/67/EF, ændret ved direktiv 2002/39/EF) | ||||||||||||
|
Procedurenummer |
|||||||||||||
|
Hjemmel i forretningsordenen |
art. 45 | ||||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
TRAN | ||||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
|
|
|
|
| ||||||||
|
Ingen udtalelse(r) |
|
|
|
|
| ||||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
| ||||||||
|
Beslutningsforslag, der indgår i betænkningen |
|
|
| ||||||||||
|
Ordfører(e) |
Markus Ferber |
| |||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
| |||||||||||
|
Behandling i udvalg |
13.9.2005 |
11.10.2005 |
|
|
| ||||||||
|
Dato for vedtagelse |
22.11.2005 | ||||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
37 8 1 | |||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Inés Ayala Sender, Etelka Barsi-Pataky, Michael Cramer, Arūnas Degutis, Armando Dionisi, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Mathieu Grosch, Ewa Hedkvist Petersen, Jeanine Hennis-Plasschaert, Georg Jarzembowski, Dieter-Lebrecht Koch, Jaromír Kohlíček, Fernand Le Rachinel, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Patrick Louis, Ashley Mote, Michael Henry Nattrass, Seán Ó Neachtain, Janusz Onyszkiewicz, Josu Ortuondo Larrea, Willi Piecyk, Luís Queiró, Reinhard Rack, Luca Romagnoli, Gilles Savary, Renate Sommer, Dirk Sterckx, Ulrich Stockmann, Gary Titley, Georgios Toussas, Marta Vincenzi, Roberts Zīle | ||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Zsolt László Becsey, Den Dover, Markus Ferber, Jas Gawronski, Zita Gurmai, Elisabeth Jeggle, Sepp Kusstatscher, Helmuth Markov, Rosa Miguélez Ramos, Francesco Musotto, Willem Schuth | ||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| ||||||||||||
|
Dato for indgivelse - A6 |
5.12.2005 |
A6-0390/2005 | |||||||||||