BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til markedet for havnetjenester
15.12.2005 - (KOM(2004)0654 – C6–0147/2004 – 2004/0240(COD)) - ***I
Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Georg Jarzembowski
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til markedet for havnetjenester
(KOM(2004)0654 – C6–0147/2004 – 2004/0240(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0654)[1],
– der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 80, stk. 2 (C6-0147/2004),
– der henviser til forretningsordenens artikel 51,
– der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6–0410/2005),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
- [1] EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.
BEGRUNDELSE
A. Indledning
Det foreliggende direktivforslag om adgang til markedet for havnetjenester følger målene om at gennemføre de grundlæggende friheder, som garanteres i EU-traktaten (især retten til frit at kunne levere tjenesteydelser), og de konkurrenceregler for enkelte søhavne og mellem søhavne, som er fastlagt i EU-traktaten, og dermed at forøge søhavnenes effektivitet. Søhavnene har som komplekse knudepunkter - for forskellige transportformer og med forskellige aktører af både statslig og privat karakter - en særlig betydning for det transeuropæiske transportnets funktionsdygtighed og effektivitet samt for Unionens interne og eksterne samhandelen.
I. Lovgivningsproceduren i forbindelse med kommissionsforslaget fra 2001
Det foreliggende direktivforslag følger det første direktivforslag om markedsadgang for havnetjenester, som Kommissionen forelagde den 13. februar 2004 i forbindelse med meddelelsen "Bedre tjenesteydelseskvalitet i søhavne: En nøgle til europæisk transport" (den såkaldte "havnepakke")[1]. Det daværende direktivforslag indeholdt imidlertid ingen regler om konkurrence mellem havne, hvilket blev foreslået og indført af Europa-Parlamentet i lovgivningsproceduren.
Det daværende direktivforslag blev under to behandlinger og i den efterfølgende forligsprocedure drøftet livligt og engageret af Parlamentet og Rådet. Parlamentet og Rådet bestred på intet tidspunkt i lovgivningsproceduren direktivets nødvendighed, men var af forskellige opfattelser især med hensyn til følgende punkter: anvendelse også på lodstjeneste, forbehold for udstedelse af tilladelser til at udføre havnetjenester, tilladelsernes varighed, kompensation til tidligere tjenesteleverandører, selvservicering, overgangsordninger og gennemsigtighedsregler for konkurrencen mellem søhavne.
Den 29. september 2003 blev repræsentanter for Parlamentet (snævert flertal) og Rådet (efter aftale) i Forligsudvalget til sidst enige om et fælles udkast til direktiv[2] som kompromis. Hovedpunkterne heri var:
· Tilladelsesforbehold: Parlamentet accepterede, at det skal overlades til medlemsstaterne selv at bestemme, om de vil fastsætte obligatorisk tilladelsesforbehold.
· Selvservicering: Rådet accepterede, at selvservicering kun skal være tilladt i de tilfælde, hvor linjerederier lader personale fra deres egen besætning foretage denne.
· Lodstjeneste: Parlamentet accepterede, at lodstjeneste fortsat er omfattet af direktivets anvendelsesområde, og det understregede i den forbindelse denne tjenestes særlige betydning for søfartssikkerheden og miljøet.
· Konkurrence mellem havne og gennemskuelighed i finansielle forhold: Rådet accepterede at udvide direktivets målsætninger med disse anliggender.
· Art og varighed af tilladelser og overgangsforanstaltninger samt kompensationsbetaling til tidligere tjenesteleverandører: Også om disse punkter blev der opnået enighed.
På plenarmødet den 20. november 2003 forkastede Parlamentet dette kompromis med et snævert flertal (209 stemmer for, 229 imod, 16 hverken/eller). Dermed var lovgivningsproceduren definitivt afsluttet.
II. Nyt kommissionsforslag fra 2004
Kommissionen forelagde den 13. oktober 2004 det foreliggende direktivforslag om adgang til markedet for havnetjenester, som i de væsentlige strukturer og bestemmelser er identisk med kompromisforslaget fra den tidligere forligsprocedure. Kommissionen understreger, at en fælles retsramme fortsat er påkrævet, og at de fleste argumenter og overvejelser vedrørende det gamle forslag fra 2001 stadig gælder.
Det nye kommissionsforslag afviger dog på nogle vigtige enkeltområder fra forslaget fra Forligsudvalget, f.eks. med hensyn til et nu obligatorisk forbehold for udstedelse af tilladelser til at udføre alle havnetjenester, kortere varighed for tilladelserne, en kun rudimentær regulering af kompensationen til tidligere tjenesteleverandører, en udvidelse af selvserviceringen til nye områder samt et faktisk afkald på overgangsordninger for hidtidige tjenesteleverandører.
III. Drøftelser i Transport- og Turismeudvalget
Det har fra første færd været ordførerens hensigt at give udvalget mulighed for at behandle Kommissionens forslag så udførligt som muligt og drøfte de forskellige aspekter heraf indgående.
1. Arbejdsdokument
Til forberedelse af udvalgsdrøftelserne forelagde ordføreren i første omgang udvalget et arbejdsdokument[3], hvori de vigtigste dele af kommissionsforslaget blev behandlet. Som led i en første udførlig drøftelse kunne udvalgsmedlemmerne dernæst orienteres om de mere kontroversielle punkter i forslaget.
2. Høringsprocedure
På forslag af ordføreren arrangerede udvalget den 14. juni 2005 en offentlig høring i Europa-Parlamentet, hvortil der var indbudt repræsentanter for alle organisationer berørt af forslaget, således at de især kunne tage stilling til de i arbejdsdokumentet anførte punkter.
I høringen deltog repræsentanter fra følgende organisationer:
- European Sea Ports Organisation (ESPO)
- Federation of European Private Port Operators (FEPORT)
- European Freight Forwarders (CLECAT)
- European Maritime Pilots' Association (EMPA)
- European Boatmen's Association (EBA)
- European Tugowners' Association (ETA)
- European Shippers Council (ESC)
- European Community Shipowners Association (ECSA)
- European Transportworkers Federation (ETF).
IV. Ordførerens holdning til kommissionsforslaget
På grundlag af høringen i Transport- og Turismeudvalget og forhandlinger med medlemmer af andre grupper om kompromisforslag er ordføreren nået frem til følgende holdning med væsentlige strukturelle ændringer til kommissionsforslaget.
1. Bestemmelser om konkurrence mellem havne
Alle parter er enige om at anerkende nødvendigheden af europæiske bestemmelser om gennemskuelighed samt støtteretningslinjer for at skabe rimelige konkurrencevilkår mellem havnene i Unionen.
Derfor og på grundlag af ordføreren egen evaluering må der ubestridt siges ja til disse regler, og der blev ikke foreslået nogen væsentlig ændring af de enkelte forskrifter. Som følge af emnets store betydning blev det foreslået, at dette regelsæt for tilvejebringelse af rimelige og gennemskuelige konkurrencevilkår udtrykkeligt indføjes i direktivets formål, og at titlen ændres til "direktiv om søhavne".
2. Bestemmelser for konkurrence og markedsadgang i den enkelte havn
Behovet for europæiske regler om markedsadgang til havnetjenester er noget, som de enkelte aktører - afhængig af deres interesser - tilslutter sig eller er imod. Brugere af havnetjenester og f.eks. rederier, speditører og transportbranchen tilslutter sig dette, medens havnetjenesteudbydere som f.eks. omladningsvirksomheder og fagforeninger er imod. Men selv de europæiske havnes brancheorganisation (ESPO) var indforstået med en regulering af markedsadgangen som sådan, såfremt det sker på en efter deres opfattelse fornuftig måde.
Efter at have afvejet de berørte erhvervs- og fagforeningskredses interesser er ordføreren under hensyntagen til Unionens overordnede interesser - vækst og arbejdspladser samt rimelig konkurrence i den enkelte havn - nået frem til den overbevisning, at europæiske regler også for markedsadgangen til havnetjenester i den enkelte havn er tvingende nødvendige. Denne principielle holdning blev allerede indtaget samlet af Kommissionen, Parlamentet og Rådet i den tidligere lovgivningsprocedure[4].
Når det gælder de enkelte bestemmelser i kommissionsforslaget om markedsadgang, viste det sig under høringen og i de videre drøftelser, at mange af bestemmelserne i Forligsudvalgets tekstudkast fra den foregående lovgivningsprocedure[5] sagligt betragtet indeholdt bedre løsninger for alle parter. Ordføreren foreslog derfor, at disse bestemmelser overtages især på følgende områder:
· I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet overlades det til medlemsstaterne at træffe afgørelse om tilladelsesforbehold, idet det dog i et kompromisforslag blev gjort klart, at tjenesteleverandørerne under alle omstændigheder skal have en kontrakt med de kompetente myndigheder, som opfylder betingelserne for en tilladelse
· Tilladelserne skal have længere gyldighed.
· Der skal være en klar definition af udvælgelsesproceduren ved begrænsning af antallet af havnetjenesteleverandører, idet det dog i et kompromisforslag blev gjort klart, at der under alle omstændigheder skal finde en udvælgelsesprocedure sted, når en tjenesteleverandør får eller vil få direkte eller indirekte statsstøtte.
· Der indsættes en særskilt og gennem et kompromisforslag udvidet bestemmelse om kompensation.
· Der indsættes en særskilt bestemmelse om langfristede overgangsforanstaltninger.
Brancheorganisationerne for fortøjnings- og slæbebådstjeneste har gjort opmærksom på, at også deres aktiviteter sideløbende med lodstjeneste er af særlig betydning for sikkerheden til søs og i havnene, hvilket ordføreren har tilsluttet sig gennem de foreslåede ændringer af betragtning 38 og artikel 14. Lodsernes krav om at lade deres aktiviteter udgå af direktivets anvendelsesområde har ordføreren ikke kunne følge, da lodstjeneste er af central betydning for trafikken til søs og i havnene, og da lodstjenestens særlige karakteristika allerede er reguleret på fornuftig vis i artikel 14 (hvilket også er opfattelsen hos flertallet af de i høringen involverede europæiske organisationer).
Med hensyn til europæisk regulering af selvservicering er ordføreren navnlig efter de samstemmende udtalelser fra de europæiske havnes brancheorganisation og den europæiske rederiorganisation nået frem til den overbevisning, at dette sagligt set ikke er påkrævet. Derfor blev det foreslået at lade artikel 13 og de hertil hørende passager udgå. Samtidig blev det dog i en betragtning foreslået, at regulering af selvservicering fortsat skal være overladt til medlemsstaterne.
På grundlag af forhandlinger om kompromisforslag mellem medlemmer af Transportudvalget blev det desuden foreslået, at artikel 7 til 12 i direktivforslaget - især altså pligten til at gennemføre udvælgelsesprocedurer - ikke skal være gældende
a. for tjenesteleverandører, der har fået eller får adgang til markedet gennem erhvervelse af en ejendomsret eller en tilsvarende ret til et areal i en havn, forudsat at der er almindelig adgang til en sådan ejendomsret eller en sådan ret, og at erhververen ikke modtager statsstøtte i den i traktaten anførte betydning til finansiering af erhvervelsen , og
b. i de tilfælde, hvor Europa-Kommissionen på grundlag af en tilstrækkeligt begrundet anmodning fra en medlemsstat træffer afgørelse om, at der gives konkurrenceforvridende statsstøtte eller træffes andre diskriminerende foranstaltninger af tredjelandes til fordel for havne på det relevante marked.
Desuden blev det foreslået, at direktivet ikke skulle gælde for søhavne eller dele af søhavne, som kun tjener specielle formål som f.eks. losning af olie.
Endelig blev havnens forvaltningsorganers betydning og kompetencer styrket gennem en række ændringsforslag på grundlag af forhandlinger om kompromiser mellem medlemmer af Transportudvalget.
V. Afststemning i Transportudvalget
På sit møde den 22. november 2005 traf Transportudvalget følgende afgørelser:
1. De ændringsforslag, der gik ud på at forkaste kommissionsforslaget, blev forkastet (22 stemmer for, 26 imod, mens 1 stemte hverken for eller imod).
2. De vedføjede 13 kompromisforslag (undtagen litra b i det første forslag) og en række andre forslag blev vedtaget.
3. Ved den afsluttende afstemning om den således ændrede betænkning var der ikke flertal (23 stemmer for, 24 imod, mens 2 stemte hverken for eller imod).
4. Den lovgivningsmæssig beslutning ("godkender Kommissionens forslag som ændret") blev vedtaget (26 stemmer for, 24 imod, mens ingen stemte hverken for eller imod).
På grund af disse afstemningsresultater indeholder denne betænkning ikke de 56 ændringsforslag, der blev vedtaget enkeltvis. Derfor må det overlades til grupperne gennem fremsættelse af ændringsforslag at tilvejebringe alternativer til forhandlingen og afstemningen i plenarforsamlingen.
Bilag: 13 kompromisændringsforslag.
Kompromis 1
Artikel 2, stk. 3a (nyt)
3a. Artikel 7 til 12 i dette direktiv gælder ikke
a. for tjenesteleverandører, der har fået eller får adgang til markedet gennem erhvervelse af en ejendomsret eller en tilsvarende ret til et areal i en havn, forudsat at der er almindelig adgang til en sådan ejendomsret eller en sådan ret, og at erhververen ikke modtager statsstøtte i den i traktaten anførte betydning til finansiering af erhvervelsen , og
b. i de tilfælde, hvor Europa-Kommissionen på grundlag af en tilstrækkeligt begrundet anmodning fra en medlemsstat træffer afgørelse om, at der gives konkurrenceforvridende statsstøtte eller træffes andre diskriminerende foranstaltninger af tredjelandes til fordel for havne på det relevante marked.
Kompromis 2
Artikel 3, nr. 5
5. "havnens forvaltningsorgan" eller "havnemyndigheden" (i det følgende benævnt "havnens forvaltningsorgan"): et organ som, eventuelt i forbindelse med andre aktiviteter, i henhold til nationale love eller administrative bestemmelser har til opgave og som ansvar at administrere og forvalte havneinfrastrukturerne og at koordinere og om fornødent kontrollere den virksomhed, der drives af operatørerne i den pågældende havn eller det pågældende havnesystem. Det kan bestå af flere særskilte organer og være ansvarlig for mere end én havn. Havnens forvaltningsorgan optræder også som kompetent myndighed for tjenester, der ydes på vandveje til og fra havnen, medmindre medlemsstaterne udpeger en anden kompetent myndighed
Kompromis 3
Artikel 3, nr. 12
12. "tilladelse": enhver form for tilladelse fra den kompetente myndighed, herunder en licens eller kontrakt, som tillader en fysisk eller juridisk person at levere en eller flere kategorier af havnetjenester, idet en kontrakt er enhver aftale, uanset om det er en leje- eller koncessionsaftale, mellem den kompetente myndighed og en fysisk eller juridisk person
Kompromis 4
Artikel 3, nr. 13
13. "begrænsning af antallet af leverandører": en situation, hvor den kompetente myndighed begrænser antallet af leverandører af havnetjenester på grundlag af plads- eller kapacitetsproblemer, søfartssikkerhed, sikkerheden i havnen eller havneudviklingspolitik. Den situation, hvor den kompetente myndighed, når det er hensigtsmæssigt og i henhold til havnens offentliggjorte udviklingsplan, bestemmer, hvilke kommercielle aktiviteter, der skal udføres i havnen eller dele af havnen, især hvilke kategorier af gods der skal håndteres, samt hvordan havneplads eller kapacitet til denne form for aktiviteter skal tildeles, udgør ikke en "begrænsning af antallet af leverandører"
Kompromis 5
Artikel 7
Generelle principper for markedsadgang for tjenesteleverandører
1. Medlemsstaterne kan sikre, at den kompetente myndighed skal kræve, at en leverandør af havnetjenester skal have forudgående tilladelse på de i stk. 2 til 4 anførte betingelser. Tjenesteleverandører skal under alle omstændigheder have en kontrakt, som skal opfylde disse betingelser. Tilladelse anses for udstedt til tjenesteleverandører, der er udvalgt i henhold til artikel 8.
2. Kriterierne for den kompetente myndigheds udstedelse af tilladelser skal være gennemskuelige, ikke-diskriminerende, objektive, relevante og stå i et rimeligt forhold til formålet. Ud over dermed forbundne kommercielle elementer må kriterierne kun vedrøre følgende aspekter, om relevant:
tjenesteleverandørens og dennes ansattes faglige kvalifikationer, en hensigtsmæssig forretningsplan, som indeholder klare forpligtelser forbundet med leveringen af tjenesteydelsen, en forsvarlig økonomisk situation og tilstrækkelig forsikringsdækning, sikkerhed for så vidt angår søtrafikken, havnen eller havneadgang, dens installationer og udstyr samt personers sikkerhed, overholdelse af reglerne om ansættelsesvilkår og sociale bestemmelser, herunder dem, der er fastsat i kollektive overenskomster, forudsat at de er forenelige med fællesskabsretten - under alle omstændigheder skal de minimumsregler, der er fastsat i den europæiske sociallovgivning - overholdes, overholdelse af relevante lokale, nationale og internationale sikkerheds- og miljøkrav, havnens udviklings- og investeringspolitik.
Tilladelsen kan omfatte offentlig service-forpligtelser vedrørende sikkerhed, regelmæssighed, kontinuitet, kvalitet og pris samt de betingelser, hvorunder tjenesten kan leveres.
3. De i stk. 2 omhandlede kriterier offentliggøres, og leverandører af havnetjenester og ansøgende leverandører af havnetjenester underrettes forud om proceduren for at opnå tilladelse. Dette krav gælder ligeledes, hvis en tilladelse til levering af tjenesteydelser forudsætter investering i faste aktiver.
4. Medlemsstaterne kan vedtage bestemmelser om adgangen til erhvervet og om de kvalifikationsbeviser, der skal erhverves gennem aflæggelse af prøve.
Hvis de påkrævede tekniske faglige kvalifikationer omfatter specifikt lokalkendskab eller erfaring med lokale forhold, skal medlemsstaterne endvidere sikre, at ansøgende tjenesteleverandører har passende adgang til de fornødne oplysninger og til relevant uddannelse på gennemskuelige og ikke-diskriminerende vilkår, og eventuelt, hvor det er rimeligt, mod betaling.
5. En leverandør af havnetjenester har i forbindelse med udførelsen af de tjenesteydelser, der er omfattet af tilladelsen, ret til at ansætte personale efter eget valg, såfremt leverandøren opfylder de kriterier, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2 og med lovgivningen i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne udføres, forudsat at en sådan lovgivning er forenelig med EF-retten.
6. Den kompetente myndighed ændrer eller tilbagekalder en tilladelse, hvis de kriterier, der er nævnt i stk. 2, eller medlemsstatens sociale bestemmelser i væsentlig grad ikke eller ikke længere overholdes.
Kompromis 6
Artikel 8
Udvælgelsesprocedure
1. Når den kompetente myndighed må begrænse antallet af leverandører af hensyn til plads- eller kapacitetsbegrænsninger, søfartssikkerhed, sikkerheden i havnen eller havneudviklingspolitik, skal der gennemføres en udvælgelsesprocedure i overensstemmelse med følgende principper. Der skal under alle omstændigheder gennemføres en udvælgelsesprocedure, hvis en tjenesteleverandør direkte eller indirekte modtager eller vil modtage statsstøtte i den i traktaten anførte betydning. Udvælgelsesproceduren skal være gennemskuelig og objektiv og være baseret på ikke-diskriminerende og relevante kriterier, der står i et rimeligt forhold til formålet.
2. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed, hvis den indfører begrænsninger i antallet af leverandører:
(a) informerer de berørte parter om den kategori eller de kategorier af havnetjenester og i givet fald den specifikke del af havnen, som restriktionerne gælder for, samt årsagerne til disse restriktioner
(b) godkender det højeste antal leverandører, der er hensigtsmæssigt under de givne omstændigheder.
3. Den kompetente myndighed kan, hvor det er hensigtsmæssigt og i henhold til havnens offentliggjorte udviklingsplan, bestemme, hvilke kommercielle aktiviteter, der skal udføres i havnen eller dele af havnen, især hvilke kategorier af gods der skal håndteres, samt hvordan havneplads eller -kapacitet til denne form for aktiviteter skal tildeles, uden at dette udgør en begrænsning af antallet af leverandører.
4. Hvis den kompetente myndighed, der træffer afgørelse om begrænsninger i forbindelse med en eller flere havnetjenester i en bestemt havn, selv er leverandør af samme eller en lignende tjeneste eller tjenester eller direkte eller indirekte kontrollerer en leverandør af samme eller en lignende tjeneste eller tjenester i denne havn, udpeger medlemsstaterne straks en anden og uafhængig kompetent myndighed til at træffe afgørelse om indsigelser mod eller klager over havnens forvaltningsorgans foranstaltninger eller afgørelser i forbindelse med tredjepartleverandører.
5. De kompetente myndigheder offentliggør til almindelig underretning for de berørte sektorer i Fællesskabet en opfordring til interesserede parter om at deltage i udvælgelsesprocessen.
Denne offentliggørelse sker i Den Europæiske Unions Tidende, for så vidt angår tilladelser vedrørende artikel 12, stk. 2, litra b), og for så vidt angår alle øvrige tilladelser på enhver hensigtsmæssig måde, hvorpå de nødvendige oplysninger rettidigt kan stilles til rådighed for enhver, der er interesseret i udvælgelsesprocessen.
6. Den kompetente myndighed sikrer, at de interesserede parter, der anmoder herom, modtager fuldstændig dokumentation. Den dokumentation, der gives til potentielle leverandører, skal mindst omfatte følgende:
tilladelseskriterier i henhold til artikel 7, stk. 2, samt udvælgelseskriterier,
tildelingskriterier, der definerer de faktorer, som myndighederne lægger til grund, når de vælger mellem de forslag, der opfylder udvælgelseskriterierne,
retlige og organisatoriske vilkår for levering af tjenesten, herunder de krav, der stilles i forbindelse med tilladelsen, og hvilke materielle og immaterielle aktiver der stilles til rådighed for den udvalgte tjenesteleverandør, samt de relevante betingelser og gældende bestemmelser,
sanktioner og bestemmelser om inddragelse af tilladelsen i tilfælde af overtrædelser og
tilladelsens gyldighedsperiode.
7. Der skal være en periode på mindst 52 dage mellem indkaldelsen af bud og sidste frist for modtagelse af bud.
8. For hver procedure giver den kompetente myndighed offentligt meddelelse om den afgørelse, der er resultatet af udvælgelsesproceduren.
9. Hvis det efter en udvælgelsesprocedure med henblik på udstedelse af tilladelse ikke har været muligt at finde en passende tjenesteleverandør for en specifik havnetjeneste, kan havnens forvaltningsorgan på de i artikel 19 fastsatte betingelser vælge selv at levere denne havnetjeneste i en periode, som ikke må overstige fem år. Herefter skal der iværksættes en ny udvælgelsesprocedure. Havnens forvaltningsorgan ydes, ud fra klare og på forhånd fastsatte kriterier, kompensation fra den nyligt udvalgte tjenesteleverandør for tidligere investeringer, det har foretaget, som endnu ikke er fuldt ud afskrevet, og som den nyligt udvalgte tjenesteleverandør overtager, idet der på grundlag af klare og i forvejen fastsatte kriterier tages hensyn til det samlede økonomiske resultat af den tjeneste, der er ydet i den foregående periode.
Kompromis 7
Kompensation
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser, hvorefter nyligt godkendte tjenesteleverandører pålægges at betale kompensation til tidligere tjenesteleverandører svarende til den reelle markedsværdi af den tidligere leverandørs havnevirksomhed eller mindst den aktuelle markedsværdi af faste aktiver og mobile anlægsaktiver, der er sammenlignelige med faste aktiver, hvis denne er højere end virksomhedens markedsværdi. Hvis den nyligt godkendte tjenesteleverandør ikke ansætter noget eller kun en del af den tidligere tjenesteleverandørs personale, skal han deltage i den tidligere tjenesteleverandørs udgifter til socialplanen. Artikel 15, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Kompromis 8
Overgangsforanstaltninger
1. Denne artikel finder anvendelse på de tilladelser, som er gældende på datoen for dette direktivs ikrafttræden.
2. Hvis antallet af leverandører af havnetjenester i en havn ikke er begrænset, jf. artikel 8, kan de eksisterende tilladelser forblive gyldige uden ændringer, indtil antallet bliver begrænset.
3. Hvis antallet af leverandører af havnetjenester i en havn er begrænset, kan de eksisterende tilladelser forblive gyldige uden ændringer indtil deres udløb, dog højst med den varighed, der er fastsat i artikel 12, og med datoen for direktivets gennemførelse som startdato.
Hvis antallet af leverandører af havnetjenester i en havn begrænses efter datoen for direktivets ikrafttræden, kan de eksisterende tilladelser forblive gyldige uden ændringer, indtil deres udløb, dog højst med den varighed, der er fastsat i artikel 12, og med datoen for begrænsningens indførelse som startdato.
4. Den kompetente myndighed foretager inden et år efter gennemførelsen i national lovgivning af dette direktiv en vurdering af alle eksisterende tilladelser i havnen og på de vandveje, der er under dens jurisdiktion.
Kompromis 9
Artikel 11, stk. 4
Teknisk-nautiske tjenesteydelser som defineret i artikel 3, stk. 6, er udelukket fra bestemmelserne i denne artikel på grund af havnesikkerhed og offentlig service-forpligtelser.
Kompromis 10
Artikel 12
Varighed
Tilladelser gives for et begrænset tidsrum, der dog kan forlænges. Tidsrummet står i et rimeligt forhold til tjenesteleverandørernes investeringer og sikrer et normalt udbytte af disse investeringer. Følgende maksimale varigheder gælder:
1. Hvis der for at levere tjenester ikke skal foretages investeringer, som af den kompetente myndighed anses for at være betydelige, er tilladelsens maksimale varighed på 10 år.
2. Hvis investeringer, der af den kompetente myndighed anses for at være betydelige, vedrører
a) mobile aktiver, er tilladelsens maksimale varighed 15 år
b) faste aktiver og mobile anlægsaktiver, der er sammenlignelige med faste aktiver, såsom containerkraner, portal- og brokraner til lastning/losning af skibe, er tilladelsens maksimale varighed 36 år, uanset om ejendomsretten hertil overgår til havnens forvaltningsorgan.
Hvis tjenesteleverandørens investering omfatter både mobile og faste aktiver gælder den længste af de nævnte tilladelsesperioder.
3. Medlemsstaterne kan indføre en procedure, hvorefter en tjenesteleverandør, der agter at foretage eller indgå en uigenkaldelig aftale om betydelige investeringer i faste aktiver i løbet af de sidste ti år, før tilladelsen udløber, og kan påvise, at disse investeringer medfører en forbedring af den pågældende tjenestes samlede effektivitet, kan anmode den kompetente myndighed om at iværksætte en udvælgelsesprocedure, jf. artikel 8, med henblik på udstedelse af en ny tilladelse, inden den eksisterende tilladelse udløber, eller forlænge den eksisterende tilladelse for en periode på 10 år en gang i løbet af de sidste 10 år af tilladelsens gyldighedsperiode.
4. De kompetente myndigheder offentliggør til almindelig underretning for de berørte sektorer i Fællesskabet oplysninger om tilladelser, der er på vej til at udløbe, mindst et år før udløbsdatoen.
Kompromis 11
Artikel 14
Teknisk-nautiske tjenesteydelser
1. For teknisk-nautiske tjenesteydelsers vedkommende kan medlemsstaterne lægge særlig strenge kriterier vedrørende søfartssikkerhed og offentlig service-forpligtelser til grund for udstedelse af den tilladelse, der er omhandlet i artikel 7.
2. De kompetente myndigheder kan også fastslå, at lodsning er påbudt, og fastsætte sådanne regler for tilrettelæggelsen af denne tjeneste, som de finder passende under hensyn til sikkerheden og offentlig service-forpligtelser. De kan også, når forholdene i en havn eller en gruppe havne og/eller adgangsforholdene kræver det, vælge selv at varetage de pågældende tjenester eller, hvor det er hensigtsmæssigt, overdrage dem direkte til en enkelt leverandør. De kan navnlig kræve, at disse tjenester leveres af kompetente personer, der opfylder rimelige og ikke-diskriminerende betingelser, som er fastsat i den nationale lovgivning.
Såfremt fritagelse for lodstvang eller fritagelse af visse kategorier af skibe for lodstvang, for eksempel gennem lodsfritagelsescertifikater, kræver særlig godkendelse, skal betingelserne for denne godkendelse være relevante, objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende, under hensyntagen til de forskellige særlige forhold og begrænsninger i de forskellige havne, som tilladelserne vedrører.
3. Medlemsstaterne underretter senest fem år efter, at dette direktiv er trådt i kraft, Kommissionen om foranstaltninger, der er truffet for at forbedre de teknisk-nautiske tjenesteydelsers effektivitet.
Kompromis 12
Artikel 17
Gennemskuelighed i offentlig finansiering
Kommissionen udarbejder senest en måned efter, at dette direktiv er trådt i kraft, fælles retningslinjer for finansiering, som ydes til havne af medlemsstaterne eller i form af andre offentlige midler. Den fastlægger i disse retningslinjer, hvilken støtte til havnene der er forenelig med det indre marked.
Retningslinjerne evalueres tre år efter dette direktivs ikrafttræden.
Kompromis 13
Betragtning 34
Regulering af selvservicering bør ske efter nationale regler og ordninger. I de tilfælde, hvor en medlemsstat allerede har fundet eller finder det passende at godkende selvservicering, må denne ikke underminere den grad af beskyttelse, der ydes i henhold til reglerne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, eller sænke arbejdstageruddannelsens standard.
- [1] Meddelelse "Bedre tjenesteydelseskvalitet i søhavne: En nøgle til europæisk transport" og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markedsadgang for havnetjenester - KOM/2001/0035 - COD 2001/0047.
- [2] Fælles udkast 3670/2003 - C5-0461/2003 og betænkning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markedsadgang for havnetjenester - Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget - A5-0364/2003.
- [3] Arbejdsdokument PE 355.765.
- [4] Også ifølge EU's stats- og regeringschefer på Det Europæiske Råds møde den 15./16. marts 2002 (konklusion nr. 38) og den 21./22. marts 2003 (konklusion nr. 29).
- [5] Fælles udkast 3670/2003 - C5/0461/2003 og betænkning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markedsadgang for havnetjenester - Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget - A5-0364/2003.
UDTALELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER (19.9.2005)
til Transport- og Turismeudvalget
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til markedet for havnetjenester
(KOM(2004)0654 – C6-0147/2005 – 2004/0240(COD))
Rådgivende ordfører: Stephen Hughes
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at henstille til forkastelse af forslaget til direktiv og til at anmode Kommissionen om i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 39 at forelægge et forslag til direktiv om gennemsigtighed og lige markedsvilkår for havnene.
Begrundelse
Kommissionen gør det ikke klart, at der er tale om utilstrækkelig adgang til markedet for havnetjenester. Kommissionens forslag undergraver de nationale bestemmelser og skaber større juridisk usikkerhed for alle berørte parter. Forslaget vil ikke føre til mere lige konkurrencevilkår for havnene.
Endvidere forelægger Kommissionen på ny dette nye forslag til direktiv om havnetjenester uden at tage hensyn til grundene til, at Parlamentet den 20. november 2003 forkastede det resultat, som Forligsudvalget havde opnået i forbindelse med Kommissionens tidligere forslag.Parlamentet gav udtryk for alvorlige betænkeligheder ved de eventuelle sociale og miljømæssige følger af forslagene om selvservicering og lodsning.Eftersom Kommissionen ikke har taget hensyn til disse betænkeligheder og ikke har tilrettelagt en høring af de vigtigste berørte parter, foreslår vi, at dette nye forslag forkastes, hvilket er et klart signal til Kommissionen om, at der bør tilrettelægges en seriøs høring af alle berørte parter, førend forslaget vedtages.
Hovedformålet med direktivet bør, således som Europa-Parlamentet har anført, være koncentreret om konkurrence mellem havnene snarere end i havnene.
PROCEDURE
|
Titel |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til markedet for havnetjenester | |||||
|
Referencer |
KOM(2004)0654 – C6-0147/2005 – 2004/0240(COD) | |||||
|
Korresponderende udvalg |
TRAN | |||||
|
Rådgivende udvalg |
EMPL | |||||
|
Udvidet samarbejde |
| |||||
|
Ordfører(e) |
Stephen Hughes | |||||
|
Behandling i udvalg |
14.6.2005 |
12.7.2005 |
14.9.2005 |
|
| |
|
Dato for vedtagelse af forslag |
15.9.2005 | |||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
18 10 1 | ||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Jan Andersson, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Luigi Cocilovo, Proinsias De Rossa, Harald Ettl, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Joel Hasse Ferreira, Roger Helmer, Stephen Hughes, Karin Jöns, Sepp Kusstatscher, Thomas Mann, Mario Mantovani, Ana Mato Adrover, Ria Oomen-Ruijten, Anne Van Lancker | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Mihael Brejc, Udo Bullmann, Gintaras Didžiokas, Marian Harkin, Leopold Józef Rutowicz, Elisabeth Schroedter, Marc Tarabella, Georgios Toussas | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Vittorio Agnoletto, Bairbre de Brún, Eva Lichtenberger, Erik Meijer | |||||
UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (16.9.2005)
til Transport- og Turismeudvalget
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til markedet for havnetjenester
(KOM(2004)0654 – C6-0147/2004 – 2004/0240(COD))
Rådgivende ordfører: Eva-Britt Svensson
KORT BEGRUNDELSE
Ordføreren opfordrer til, at Kommissionens forslag om adgang til markedet for havnetjenester forkastes/ trækkes tilbage. Hovedargumentet er, at Kommissionens mål ikke nås med det foreliggende forslag. Der er desuden opstået en ganske særlig situation omkring den modstand, der findes mod havnedirektivet. Modstanden er at finde både på tværs af de politiske partier og blandt de forskellige parter, der berøres af havnetjenester: lige fra ESPO til IDC og FEPORT[1]. Ordføreren er, ligesom EMPL's ordfører Stephen Hughes, skuffet over, at Kommissionens nye forslag i det store og hele bygger på forligsteksten, der blev forkastet, og at forslaget desuden blev udarbejdet uden dialog med arbejdsmarkedets parter, hvilket strider mod artikel 136, 138 og 140 i traktaten om Den Europæiske Union. Det er også meget bemærkelsesværdigt, at Kommissionen så hurtigt efter den første forkastelse kommer med et nyt forslag. Den demokratiske fremgangsmåde risikerer at lide skade, hvis afviste forslag fremlægges igen i ny indpakning. Kommissionen mener at have vurderet, at der er et behov inden for EU, og fremsætter derfor forslaget om adgang til markedet for havnetjenester. Ordføreren sætter i høj grad spørgsmålstegn ved dette "behov", og IMCO vil argumentere for sin holdning under tre overskrifter: liberalisering, fælles rammer og arbejdsret.
1. Liberalisering
Fokus på konkurrence
Et af Kommissionens hovedargumenter for et havnedirektiv er, at konkurrencen inden for og mellem de europæiske havne bør intensiveres for i højere grad at tage højde for kundernes behov. Man bør dog ikke glemme, at Europas havne er blandt de mest effektive i verden[2]. Der er allerede en konkurrence mellem de enkelte havne i EU, og dette resulterer i, at det kun er de mest effektive og lønsomme, der kan klare konkurrencen. Det ville således være kontraproduktivt at vedtage fælles regler, når den nuværende mangfoldighed i sig selv har vist sig at være gunstig for havnenes rentabilitet og effektivitet. Investorer og havnevirksomheder afviser desuden det nuværende forslag, idet overgangsperioderne er alt for korte. Der er ikke nogen havnevirksomheder eller investorer, der fuldt ud kan omstrukturere deres virksomhed inden for den foreslåede periode på fem år. Ligeledes er perioderne for leasingkontrakter for korte. Investorer vil skulle tænke langsigtet for overhovedet at overveje store investeringer i en virksomhed. Havne er ingen undtagelse. Med dette direktiv risikerer vi at skabe et ugunstigt investeringsklima, hvilket ville være katastrofalt for de europæiske havne og i sidste ende for havnenes kunder. Ordføreren mener ikke, at konkurrencen inden for de enkelte havne er afgørende for havnenes rolle som intermodale transportcentre. Den påvirkes af, hvilke godsstrømme havnen håndterer, og hvilke typer af gods der håndteres. Godsstrømmene afhænger af den geografiske placering og infrastrukturen i form af vandveje, jernbaner og veje til og fra havnen.
Infrastrukturen inden for den enkelte havn er selvfølgelig også af stor betydning, når fartøjet først er ankommet til havnen, men i første omgang afhænger valget af havn ikke af havnens interne forudsætninger. Dette medfører, at den afgørende faktor ikke er konkurrencen inden for den enkelte havn, men konkurrencen mellem de forskellige havne.
Artikel 13 og 14 bør nævnes i forbindelse med den liberalisering og åbning af markedet for havnetjenester, som Kommissionen vil gennemføre. Det er selvservicering og lodsning, der gemmer sig bag de omdiskuterede artikler. Ideen om selvservicering i havne er taget fra direktivet om selvservicering i lufthavne. Det kan synes unødvendigt at påpege, at havne har helt andre forudsætninger end lufthavne. Kommissionen har dog til trods for dette ladet selvserviceringsprincippet, som var tiltænkt lufthavne, gælde for havnetjenester. Selvservicering indebærer, at den enkelte kunde, der benytter en havn, skal kunne håndtere sit eget gods. Hvis selvservicering tillades fuldt ud, er der stor risiko for, at der skabes et operativt kaos. Det er umuligt at styre, hvem der skal have fortrinsret til at benytte fælles områder, anvende fælles kraner og kajer, laste tog osv. Vedrørende lodsning: Gennem lodsens kendskab til vandvejene og erfaring med at manøvrere mange forskellige slags fartøjer bidrager han eller hun til, at søfarts- og miljøsikkerheden samt tilgængeligheden kan opretholdes, når fartøjer benytter indre/ydre farvande/vandveje. Lodsning bør/skal dermed ikke betragtes som en tjeneste af kommerciel art. Med andre ord skal sikkerhed ikke udsættes for konkurrence!
2. Fælles rammer
Mangel på en overbevisende begrundelse
Kommissionens repræsentanter har adskillige gange indledt deres argumentation for et havnedirektiv med, at havnetjenester er den eneste tjeneste i transportsektoren, der ikke er liberaliseret. Dette er ikke nogen overbevisende argumentation i betragtning af den ovenfor beskrevne situation hvad angår europæiske havne i forhold til havne uden for Europa. Kommissionen synes at have en dogmatisk indstilling til liberalisering "for liberaliseringens skyld" i stedet for at tage højde for reelle behov. Kommissionen har stadig ikke gennemført den konsekvensanalyse, som mange af de berørte parter har krævet. Derfor foreligger der heller ikke nogen redegørelse, der kan påvise specifikke behov og problemer inden for EU's havnesektor. Bestemmelser af typen "one size fits all" vil desuden stride mod subsidiaritetsprincippet i traktaten om Den Europæiske Union. Eventuelle problemer vedrørende markedsadgang bør løses af Kommissionen, når de opstår, i samråd med alle branchens aktører. Ligeledes er Kommissionens tekst juridisk set vanskelig at fortolke, og den indeholder en række vage og direkte diffuse begreb, der vil forårsage fremtidige fortolkningsvanskeligheder og dermed også retstvister. I den nuværende form er der risiko for, at havnedirektivet vil forårsage flere juridiske problemer, end den vil løse, hvilket fører til den konklusion, at det bør trækkes tilbage. Et minimumskrav er dog, at væsentlige dele af direktivet ændres.
3. Arbejdsret
Mennesket i centrum - ikke tallene?
Ordføreren har bemærket, at det nuværende forslag til direktiv - i større udstrækning end tidligere - antyder, at indgåede kollektive overenskomster ikke må forbigås eller tilsidesættes, og at betegnelsen "social beskyttelse" har fået en større betydning end tidligere. Det lader dog meget tilbage at ønske ud fra et arbejdsretligt perspektiv. Det kontroversielle forslag om selvservicering, dvs. at havneejere kan ansætte deres eget personale til at laste og losse, i stedet for at anvende de traditionelle stevedorer, var også omfattet af det tidligere forslag. Denne gang med udvidet mandat. Det er vigtigt at fremhæve, at selvservicering ikke er ønskværdig hverken fra fagforeningernes eller arbejdsgiverens synspunkt. Det er meget usædvanligt, at arbejdsmarkedets parter har samme holdning, dvs. at fjerne dette fra forslaget. Dette taler ordføreren også for. Det er værd at bemærke, at Parlamentets ordfører George Jarzembowski i løbet af Transportudvalgets høring den 14. juni sagde, at artikel 13, der drejer sig om selvservicering, kan blive fjernet fra forslaget i den endelige udgave. Fra fagforeningernes side har man også savnet den dialog mellem arbejdsmarkedets parter, der skal finde sted i henhold til artikel 136, 138 og 140 i traktaten om Den Europæiske Union: Kommissionen har efter sigende ikke hørt f.eks. havnearbejdernes internationale hovedorganisation IDC. I artikel 7, der omhandler tilladelse, fastsættes der i stk. 6, at en leverandør af havnetjenester har ret til at ansætte personale efter eget valg. Men må man spørge sig selv, hvorfor denne selvfølgelige ret skal fastsættes, og hvad hensigten er med dette. Fagforeningerne er bekymrede over, om formålet er at fratage de nuværende havnearbejdere deres job til fordel for andre. Kommissionen bør præcisere, hvad den mener med artikel 7, stk. 6.
Til sidst vil ordføreren understrege, at havne skal konkurrere på pris og kvalitet, men at det er udelukket at gennemføre en liberalisering af de ansattes arbejdsvilkår, miljølovgivningen, statsstøtten og sikkerhedsbestemmelserne.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at forkaste Kommissionens forslag.
PROCEDURE
|
Titel |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til markedet for havnetjenester | |||||
|
Referencer |
KOM(2004)0654 – C6-0147/2004 – 2004/0240(COD) | |||||
|
Korresponderende udvalg |
TRAN | |||||
|
Rådgivende udvalg |
IMCO | |||||
|
Udvidet samarbejde |
Nej | |||||
|
Ordfører(e) |
Eva-Britt Svensson | |||||
|
Behandling i udvalg |
19.4.2005 |
13.6.2005 |
13.7.2005 |
|
| |
|
Dato for vedtagelse af forslag |
14.9.2005 | |||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
23 3 0 | ||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Bert Doorn, Janelly Fourtou, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Christopher Heaton-Harris, Anna Hedh, Anneli Jäätteenmäki, Pierre Jonckheer, Henrik Dam Kristensen, Kurt Lechner, Toine Manders, Zita Pleštinská, Guido Podestà, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Luisa Fernanda Rudi Ubeda, Leopold Józef Rutowicz, Eva-Britt Svensson, Marianne Thyssen, Jacques Toubon, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler, Phillip Whitehead, Joachim Wuermeling | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Charlotte Cederschiöld | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| |||||
- [1] ESPO: "European Sea Ports Organisation", IDC: "International Dockworkers Council", FEPORT: "Federation of European Private Port Operators".
- [2] Ifølge European Transport Worker's Federation er standardtaksten for losning og lastning af en 40 fods container:
· 100 USD i europæiske havne
· 200 USD i nordamerikanske havne
· 300 USD i asiatiske havne
Desuden rettes der store erstatningskrav mod de europæiske havnevirksomheder, hvis fartøjerne ikke losser og laster så hurtigt som overhovedet muligt, mens det snarere er reglen end undtagelsen, at der er lange ventetider for fartøjer, der ligger forankret i asiatiske eller amerikanske havne
PROCEDURE
|
Titel |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til markedet for havnetjenester | ||||||||||
|
Referencer |
KOM(2004)0654 – C6-0147/2004 – 2004/0240(COD) | ||||||||||
|
Dato for høring af EP |
1.12.2004 | ||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
TRAN | ||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
ECON |
EMPL |
IMCO |
|
| ||||||
|
Ingen udtalelse(r) |
ECON |
|
|
|
| ||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
| ||||||
|
Ordfører(e) |
Georg Jarzembowski |
| |||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
| |||||||||
|
Forenklet procedure - dato for afgørelse |
| ||||||||||
|
Anfægtelse af retsgrundlaget |
|
/ |
| ||||||||
|
Ændring af bevillingsrammen |
|
/ |
| ||||||||
|
Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - dato for afgørelse på plenarmødet |
| ||||||||||
|
Høring af Regionsudvalget - dato for afgørelse på plenarmødet |
| ||||||||||
|
Behandling i udvalg |
19.4.2005 |
14.6.2005 |
29.8.2005 |
11.10.2005 |
| ||||||
|
Dato for vedtagelse |
22.11.2005 | ||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
23 24 2 | |||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Inés Ayala Sender, Etelka Barsi-Pataky, Philip Bradbourn, Michael Cramer, Arūnas Degutis, Christine De Veyrac, Armando Dionisi, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Roland Gewalt, Mathieu Grosch, Ewa Hedkvist Petersen, Jeanine Hennis-Plasschaert, Georg Jarzembowski, Dieter-Lebrecht Koch, Jaromír Kohlíček, Jörg Leichtfried, Fernand Le Rachinel, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Patrick Louis, Erik Meijer, Ashley Mote, Michael Henry Nattrass, Seán Ó Neachtain, Janusz Onyszkiewicz, Josu Ortuondo Larrea, Willi Piecyk, Luís Queiró, Reinhard Rack, Luca Romagnoli, Gilles Savary, Renate Sommer, Dirk Sterckx, Ulrich Stockmann, Gary Titley, Georgios Toussas, Marta Vincenzi, Corien Wortmann-Kool, Roberts Zīle | ||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Markus Ferber, Jas Gawronski, Zita Gurmai, Elisabeth Jeggle, Joost Lagendijk, Rosa Miguélez Ramos, Willem Schuth | ||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Ioannis Gklavakis | ||||||||||
|
Dato for indgivelse |
15.12.2005 | ||||||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
Afstemning om den lovgivningsmæssige beslutning i TRAN: 26:24. | ||||||||||