BETÆNKNING om Kommissionens fjerde rapport om unionsborgerskab (1. maj 2001-30. april 2004)
15.12.2005 - (2005/2060(INI))
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Giusto Catania
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om Kommissionens fjerde rapport om unionsborgerskab (1. maj 2001-30. april 2004)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel V: "Borgerne i Unionens medlemsstater",
– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. oktober 1999,
– der henviser til Kommissionens fjerde rapport om unionsborgerskab (1. maj 2001-30. april 2004) (KOM(2004)0695),
– der henviser til Kommissionens meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse, hvori den udtrykker sin holdning til tildeling af statsborgerskab til ulovlige indvandrere (KOM(2003)0336),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område[1],
– der henviser til Eurparådets konvention om udlændinges deltagelse i det offentlige liv på lokalt plan, som trådte i kraft den 1. maj 1997,
– der henviser til forretningsordenens artikel 45 og artikel 112, stk.2,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender (A6‑0411/2005),
A. der henviser til, at unionsborgerskabet betegner den retlige status, der følger af en persons tilhørsforhold til en bestemt politisk og territorial enhed, og er et begreb, der er i sin vorden, og som vil skulle tilpasses den politiske udvikling i EU,
B. der henviser til, at det i EF-traktatens arikel 17 om unionsborgerskabet, der den 7. februar 1992 indførtes ved Maastricht-traktaten, hedder, at "unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat",
C. der henviser til, at tildelingen af unionsborgerskab følgelig gøres betinget af, at personen er statsborger i en af EU's medlemsstater, og at der således ikke er tale om noget "uafhængigt" begreb, men om et spørgsmål, som hver enkelt stat tager stilling til på grundlag af sine egne love,
D. der finder, at EU og dets institutioner af samme grund har en legitim interesse i, uden at krænke medlemsstaternes suverænitet på området, at fremsætte forslag vedrørende opnåelse af statsborgerskab i medlemsstaterne, eftersom en medlemsstat, når den tildeler eller nægter en person statsborgerskab, samtidig tildeler eller nægter den pågældende unionsborgerskab,
E. der henviser til, at enhver unionsborger med bopæl i en medlemsstat, hvori den pågældende ikke er statsborger, har ret til at stemme og opstille til kommunalvalg i den medlemsstat, hvori vedkommende har sin bopæl, på samme vilkår som denne stats statsborgere,
F. der henviser til, at enhver unionsborger i henhold til EF-traktatens artikel 194 har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og kan henvende sig til Ombudsmanden, udnævnt i henhold til EF-traktatens artikel 195,
G. der henviser til, at unionsborgerskabets supplerende karakter endvidere understregedes i Amsterdam-traktaten, hvor det - nu EF-traktatens artikel 17 - hedder: "unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette",
H. der henviser til, at der i EU's medlemsstater gælder forskellige betingelser for tildeling af statsborgerskab,
I. der henviser til, at statsborgerskab ud fra et juridisk synspunkt kan erhverves som en oprindelig eller som en efterfølgende rettighed,
J. der henviser til, at tildeling af statsborgerskab som oprindelig rettighed, enten efter personal- eller afstamningsprincippet (jus sanguinis) eller efter territorialprincippet (jus soli) er den mest anvendte metode i medlemsstaterne, og konstaterer, at i talrige lande i verden kombineres tildeling af statsborgeskab som oprindelig rettighed (territorialprincippet) med, at den erhverves som efterfølgende rettighed (naturalisation),
K. der henviser til, at nogle af de rettigheder, der i de gældende traktater er forbundet med unionsborgerskabet allerede tildeles ud fra den pågældendes bopæl, som f.eks. retten til at indgive andragender til Parlamentet og retten til at henvende sig til Ombudsmanden, hvorfor det må anses for muligt også at give alle personer med bopæl i en medlemsstat ret til at færdes og opholde sig frit på EU's område samt ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg,
L. der henviser til, at Det Europæiske Råd i konklusionerne fra topmødet i Tampere i 1999 som et mål på lang sigt godkendte, at tredjelandsstatsborgere, som i lang tid har opholdt sig lovligt i EU, skal kunne opnå ret til ophold,
M. der henviser til, at det efter sejren for Nej-siden ved folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene om traktaten om en forfatning for Europa vil være et kraftigt signal at genoptage debatten om EU's fremtid netop ved et konkret og væsentligt tiltag som unionsborgerskabet, der symboliserer viljen til at udnytte eksistensen af et politisk fællesskab,
N. der henviser til, at problemerne med ratificeringen af traktaten om en forfatning for Europa tydeligt har vist behovet for at bringe Den Europæiske Union tættere på unionsborgerne og for at identificere borgernes behov og bekymringer, da anvendelsen af europæisk lovgivning påvirker deres hverdag direkte,
O. der henviser til, at Den Europæiske Union har haft forskellige symptomer på at være i en krise med hensyn til repræsentation og demokratisk medvirken, og at dette specielt er kommet til udtryk i den stadig voksende mangel på deltagelse i valgene til Europa-Parlamentet, som er foruroligende for selve det europæiske projekts fremtid,
P. der henviser til, at udvidelsen af EU har medført en betydelig stigning i antallet af unionsborgere, der bor uden for deres hjemland, hvilket fremmer et europæisk fællesskab og følelsen af et tilhørsforhold til et fælles univers, men som også øger antallet af tredjelandsstatsborgere,
Q. der henviser til, at mange personer, unioinsborgere eller ej, med bopæl på EU's område, herunder også personer med en lovmæssig arbejds- og studieaktivitet, i modstrid med bestmemelsene i EF-traktatens artikel 190 er udelukket fra de processer, hvor de politiske beslutninger udformes i den medlemsstat, hvor de har bopæl og betaler alle eller en del af deres skatter, hvilket er i modstrid med et af det moderne demokratis grundprincipper, nemlig at skattepligt skal være ledsaget af stemmeret ("no taxation without representation"),
R. der henviser til, at det fremover vil være et fast kendetegn ved de europæiske samfund, at der er tredjelandsstatsborgere i en medlemsstat, at disse borgere har en række rettigheder i henhold til Rådets direktiv 2004/38/EF og 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding[2], og at tredjelandsstatsborgere i tolv medlemsstater i henhold til de enkelte medlemsstaters egne regler har stemmeret ved kommunalvalg, mens kun statsborgere fra visse tredjelande i tre andre medlemsstater har stemmeret ved kommunalvalg,
S. der henviser til, at en indgivelse af et andragende til Parlamentets Udvalg for Andragender er en vigtig ikke-retlig klageadgang for unionsborgere og personer med fast bopæl i EU ved overtrædelser af fællesskabslovgivningen, og at den forpligter Udvalget for Andragender til at reagere effektivt på borgeres bekymringer og kritik i samarbejde med nationale og lokale myndigheder for at finde en løsning på det problem, der er opstået som følge af, at fællesskabslovgivningen ikke er anvendt korrekt,
1. opfordrer medlemsstaterne til i givet fald at overveje at skabe en tættere forbindelse mellem på den ene side den lovlige faste bopæl i en rimelig periode og på den anden opnåelse af statsborgerskab og - dermed - unionsborgerskab;
2. understreger, at det er nødvendigt og vigtigt at bekræfte EU-borgernes rettigheder ved at gøre chartret om grundlæggende rettigheder juridisk bindende;
3. påpeger, at opnåelse af unionsborgerskab og de rettigheder, der er forbundet hermed, i øjeblikket afhænger af opnåelse af statsborgerskab i en af medlemsstaterne; bemærker, at de meget store forskelle mellem de forskellige medlemsstaters bestemmelser for tildeling af statsborgerskab kan udgøre en kilde til forskelsbehandling af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, alt efter hvilket land de er bosiddende i; finder det følgelig hensigtsmæssigt at bevæge sig hen imod øget samordning af de generelle kriterier og procedurerne for opnåelse af statsborgerskab for at sikre større lighed i adgangen til unionsborgerskab, samtidig med at medlemsstaternes kompetence på området respekteres; finder det ligeledes hensigtsmæssigt at få indført foranstaltninger, der kan sikre bedre udbredelse af information om de forskellige nationale ordninger;
4. anmoder medlemsstaterne om at drøfte muligheden for at skabe et europæisk vælgerkort, som er fælles for alle EU-lande, og som på grundlag af den enkelte vælgers faste bopæl og nationalitet angiver og beskriver alle de valg, den pågældende har ret og pligt til at stemme til; mener, at et sådant initiativ vil gøre det lettere at forstå unionsborgerskabet;
5. understreger, at opbygningen af et politisk område og en form for statsborgerskab, der svarer til den seneste udvikling i vores demokratier, også forudsætter en anerkendelse af politiske rettigheder for enhver, der har lovligt og varigt ophold i Den Europæiske Union, uden forskelsbehandling på grundlag af den pågældendes oprindelige nationalitet;
6. mener, at en tildeling af visse af de rettigheder, der er forbundet med unionsborgerskab, til indbyggerne i EU ville fremme integrationen af tredjelandsbefolkningen i Den Europæiske Union og ville skabe et tilhørsforhold til et egentligt politisk og territorialt fællesskab;
7. mener, at et af hovedformålene med unionsborgerskabet ikke skal være at skabe en juridisk status ved siden af det nationale statsborgerskab, men at fremme borgernes integration i deres bopælsland, samtidig med at de garanteres alle rettigheder, selv hvis de har bopæl uden for EU;
8. mener, at anerkendelse af unionsborgerskab på grundlag af bopæl må være det endelige mål i den dynamiske proces, der vil gøre Den Europæiske Union til et egentligt politisk fællesskab;
9. opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en grønbog om den mulige udvikling i unionsborgerskabet og harmonisering af de forskellige gældende ordninger i medlemsstaterne;
10. opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere Europarådets konvention om udlændinges deltagelse i det offentlige liv på lokalt plan, og opfordrer de medlemsstater, der har ratificeret konventionen, til at gennemføre konventionens artikel 6 i praksis, hvorefter enhver tredjelandsstatsborger, der har haft lovligt og sædvanligt ophold i værtslandet i fem år forud for lokalvalg, skal have stemmeret og være valgbare ved sådanne valg;
11. opfordrer medlemsstaterne til at udvide retten til at stemme ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet til tredjelandsstatsborgere og statsløse, der har haft fast bopæl i Den Europæiske Union i mere end fem år, såvel som ret til fri bevægelighed og ret til fast bopæl i enhver af EU-medlemsstaterne;
12. mener, at unionsborgerskab bør mærkes i stadig højere grad på lokalt plan, bør være mere synligt og indebære rettigheder, herunder sociale rettigheder og forpligtelser som f.eks. - uden at øge den samlede skattebyrde - en direkte forbindelse mellem elementerne i skattesystemet og finansieringen af Den Europæiske Union;
13. erindrer om sit krav om en delvis finansiering af EU-budgettet gennem en mekanisme for egentlige egne indtægter uden forhøjelse af det samlede skattetryk, som bygger på et gennemsigtigt, retfærdigt og demokratisk system, hvilket vil kunne løse den aktuelle problemstilling knyttet til fællesskabsbudgettets finansiering via medlemsstaternes bidrag og spørgsmålet om en retfærdig modydelse; mener desuden, at et sådant forslag vil kunne bidrage til at skabe bedre forståelse blandt unionsborgerne for EU-budgettets realitet og dermed understøtte tanken om et ligeværdigt unionsborgerskab baseret på rettigheder såvel som pligter;
14. mener - uden at foregribe en sådan reform af ordningen med EU's egne indtægter - at det er bydende nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer, at EU-borgerne har de bedst tænkelige betingelser for at gennemskue, hvilken andel af deres skatter der bidrager til EU-budgettet, f.eks. ved at oplyse dette på skatteopgørelsen, når det er muligt;
15. anmoder Kommissionen om at fremlægge et lovgivningsforslag om en statut for personer med fast bopæl i EU, som under fuld respekt for traktaternes bestemmelser og medlemsstaternes beføjelser skal systematisere og sikre en samlet anerkendelse af de rettigheder af enhver art, som EU-retten tildeler personer med lovligt ophold på Den Europæiske Unions område;
16. anmoder medlemsstaterne om snarest at drøfte muligheden af at give unionsborgere ret til at stemme og opstille ved kommunal-, kantonal- og regionalvalg i den medlemsstat, hvori de har bopæl, uanset deres nationalitet;
17. anmoder medlemsstaterne om snarest at drøfte muligheden af at give unionsborgere valget mellem at stemme og opstille ved nationale valg enten i det land, hvor de har bopæl, eller i deres hjemland, uden hensyn til nationalitet;
18. mener, at det er ønskeligt at lade tredjelandsstatsborgere, der har været bosiddende i EU i mindst fem år, omfatte af rettighederne i direktiv 2004/38/EF, der træder i kraft den 30. april 2006 og vedrører unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område samt at få ret til tidsubegrænset ophold efter fem års ophold i værtslandet;
19. mener, at tredjelandsstatsborgere og statsløse, der har været bosiddende i EU i mere end fem år, bør have samme rettigheder som unionsborgere, der er bosiddende i en anden medlemsstat end deres egen, dvs. stemmeret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet og ret til at deltage i lokalvalg;
20. understreger, at valgene til Europa-Parlamentet er det mest synlige udtryk for det demokratiske unionsborgerskab; ønsker derfor, at der gøres overvejelser om en reform af valgmåden for valg til Europa-Parlamentet inden 2009 med det sigte at give valgene en reel europæisk dimension gennem en harmonisering af valgprocedurerne; erindrer i denne forbindelse om, at politiske partier på europæisk plan absolut bør styrkes;
21. mener, at staterne med hensyn til stemmeret for EU-statsborgere og medlemsstaternes kompetence på dette område bør undersøge muligheden af at udvide retten til at stemme ved regionale og nationale valg til alle bosiddende borgere, uafhængigt af deres nationalitet; mener ligeledes, at medlemsstater, der ikke tildeler statsborgerskab til personer, der har været bosiddende lovligt på deres territorium i en rimelig periode, i det mindste overvejer muligheden af at give stemmeret ved alle valg til personer, der længe har været bosiddende på deres territorium;
22. er af den opfattelse, at tildeling af stemmeret og valgbarhed ved nationale og regionale valg for unionsborgere, der ikke er statsborgere i den medlemsstat, de er bosiddende i, ville være et effektivt middel til at fremme den følelse af et tilhørsforhold til Den Europæiske Union, som er en forudsætning for et virkeligt unionsborgerskab;
23. understreger, at unionsborgerskab uanset fødested eller hjemland er forbundet med anerkendelse af de sociale rettigheder, særlig retten til arbejde, uddannelse samt social beskyttelse (sundhed, pension og andre ydelser);
24. mener, at unionsborgerskab sikrer samme rettigheder til alle borgere i Den Europæiske Union, uanset om deres bopæl er i selve EU eller i et tredjeland; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge situationen for europæiske indvandrere og vedtage passende foranstaltninger, der sikrer, at de rent faktisk nyder deres borgerskabsrettigheder;
25. anser det for nyttigt at indlede en debat med henblik på at få defineret og præciseret unionsborgerskabsprojektet på baggrund af de betydelige fremskridt, EU har gjort siden Maastricht-traktaten;
26. udtrykker ønske om en reform af valgmåden for valg til Europa-Parlamentet inden 2009, således at en ensartet valgmåde kan give valgene en reel europæisk dimension, og en del af Europa-Parlamentets medlemmer kan vælges fra tværnationale europæiske lister opstillet af de europæiske politiske partier;
27. understreger, at en europæisk forfatning, der klart definerer EU's grundlæggende værdier og borgernes grundlæggende rettigheder, præciserer EU's kompetencer og fastlægger EU's institutioner og beslutningsprocedurer, vil fremme følelsen af et tilhørsforhold til EU og følgelig af et unionsborgerskab samt styrke en europæisk identitet;
28. er af den opfattelse, at tildeling af unionsborgerskab på grundlag af bopæl bør være endemålet i denne dynamiske proces, der vil gøre EU til et ægte politisk fællesskab;
29. opfordrer på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til at informere unionsborgerne bedre om deres rettigheder og pligter og især til aktivt at fremme unionsborgernes udnyttelse af deres valgbarhed og stemmeret ved kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet; opfordrer i denne forbindelse navnlig medlemsstaterne til på et fælles grundlag at integrere den europæiske dimension i undervisningsprogrammerne for det primære og sekundære niveau i alle skoler ved at indføje et grundlæggende kendskab til den europæiske kultur og politik og de europæiske institutioner;
30. glæder sig over Kommissionens nye informations- og kommunikationslinje, der tager sigte på i højere grad at beskæftige sig med borgernes konkrete ønsker, forventninger og bekymringer og indgå i en dialog med dem for at give dem mulighed for via deres demokratiske deltagelse at påvirke udformningen af EU's politikker; håber således inderligt, at den nye strategi hurtigt vil få synlige resultater;
31. håber i øvrigt, at Kommissionens og medlemsstaternes informations- og kommunikationsindsats vil fremme mediernes rolle og samarbejde; understreger navnlig betydningen af nærkommunikation og mediernes og offentlige myndigheders rolle på lokalt plan;
32. understreger desuden, hvor stor betydning en god forvaltning af retten til aktindsigt beskrevet i kapitel V (Borgerne i Unionens medlemsstater) i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har for en fuldstændig udvikling af unionsborgerskabet; understreger nødvendigheden af at sikre adgang til saglig juridisk information, således at borgerne på dette grundlag i højere grad kan blive bevidste om deres rettigheder;
33. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre oplysningsindsatsen over for unionsborgerne, hvad angår deres ret til konsulær beskyttelse fra enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders side i lande, hvor borgerens medlemsstat ikke er repræsenteret;
34. bemærker, at unionsborgerskabet omfatter retten til at indgive andragender, som giver Europa-Parlamentet mulighed for effektivt at overvåge retsanvendelsen, og som bidrager til, at Den Europæiske Union på dens borgeres initiativ kan fungere hensigtsmæssigt;
35. bemærker, at andragender til Europa-Parlamentet kan have til formål såvel at få ændret EU-lovgivning som at få den gennemført;
36. beklager, at proceduren for indgivelse af andragender undertiden er blevet langsommeliggjort på grund af det store antal modtagne andragender; mener, at denne procedure kan gøres mere dynamisk med indførelsen af det nye it-system for forvaltning af andragender kombineret med, at der stilles flere menneskelige ressourcer til rådighed;
37. finder, at den omstændighed, at retten til at indgive andragender har status som en grundlæggende rettighed for unionsborgere, i det mindste kræver, at Kommissionen giver en tilstrækkelig begrundelse for ikke at følge Europa-Parlamentets henstillinger, og udtrykker sin tilfredshed med det hidtidige samarbejde med Kommissionen, for så vidt angår behandlingen af andragender, men bemærker dog, at overtrædelsesprocedurer for det meste indledes som følge af en klage indgivet til Kommissionen og ikke på grundlag af andragender indgivet til Udvalget for Andragender;
38. opfordrer Rådet og Kommissionen til at udvikle et tættere samarbejde med Parlamentets Udvalg for Andragender og Ombudsmanden, således at enhver unionsborger og generelt alle personer med fast bopæl i EU-medlemsstaterne bliver i stand til at udøve deres rettigheder mere effektivt;
39. opfordrer alle de kompetente myndigheder i Den Europæiske Union og medlemsstaterne, navnlig de nye medlemsstater, til at fortsætte med systematisk at underrette borgerne om de rettigheder, der knytter sig unionsborgerskabet, ved at give grundige og klare oplysninger om ansvarsområdet for Udvalget for Andragender og Ombudsmanden samt en vejledning på borgernes modersmål i proceduren for indgivelse af andragender eller klager, herunder betingelserne for at disse kan antages til behandling;
40. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (30.11.2005)
til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
om Kommissionens fjerde rapport om unionsborgerskab (1. maj 2001-30. april 2004)
(2005/2060(INI))
Rådgivende ordfører: Pervenche Berès
FORSLAG
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. opfordrer på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til at informere EU-borgerne bedre om deres rettigheder og pligter og især til aktivt at fremme EU-borgernes udnyttelse af deres valgbarhed og stemmeret ved kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet; opfordrer i denne forbindelse navnlig medlemsstaterne til på et fælles grundlag at integrere den europæiske dimension i undervisningsprogrammerne for det primære og sekundære niveau i alle skoler ved at indføje et grundlæggende kendskab til den europæiske kultur og politik og de europæiske institutioner;
2. understreger, at valgene til Europa-Parlamentet er det mest synlige udtryk for det demokratiske unionsborgerskab; ønsker derfor, at der gøres overvejelser om en reform af valgmåden for valg til Europa-Parlamentet inden 2009 med det sigte at give valgene en reel europæisk dimension gennem en harmonisering af valgprocedurerne; erindrer i denne forbindelse om, at politiske partier på europæisk plan absolut bør styrkes;
3. glæder sig over Kommissionens nye informations- og kommunikationslinje, der tager sigte på i højere grad at beskæftige sig med EU-borgernes konkrete ønsker, forventninger og bekymringer og indgå i en dialog med borgerne for at give dem mulighed for via deres demokratiske deltagelse at påvirke udformningen af Unions politikker; håber således inderligt, at den nye strategi hurtigt vil få synlige resultater;
4. håber i øvrigt, at Kommissionens og medlemsstaternes informations- og kommunikationsindsats vil fremme mediernes rolle og samarbejde; understreger navnlig betydningen af nærkommunikation og mediernes og offentlige myndigheders rolle på lokalt plan;
5. understreger desuden, hvor stor betydning en god forvaltning af retten til aktindsigt beskrevet i kapitel V (Borgerne i Unionens medlemsstater) i charteret om grundlæggende rettigheder har for en fuldstændig udvikling af unionsborgerskabet; understreger nødvendigheden af at sikre adgang til saglig juridisk information, således at borgerne på dette grundlag i højere grad kan blive bevidste om deres rettigheder;
6. er af den opfattelse, at stemmeret og valgbarhed ved nationale og regionale valg for EU-borgere, der ikke er statsborgere i den medlemsstat, de er bosiddende i, ville være et effektivt middel til at fremme den følelse af et tilhørsforhold til Unionen, som er en forudsætning for et virkeligt unionsborgerskab;
7. gentager sin opfordring til medlemsstaterne til at give tredjelandsstatsborgere med længerevarende ophold i Unionen rettigheder, der ligger så tæt op ad EU-borgernes som muligt, navnlig hvad angår valgret og valgbarhed ved kommunale valg og ved valg til Europa-Parlamentet; mener i denne forbindelse, at der især bør tages hensyn til situationen for de statsløse med bopæl i Unionen;
8. påpeger, at opnåelse af unionsborgerskab og de rettigheder, der er forbundet hermed, i øjeblikket afhænger af opnåelse af statsborgerskab i en af medlemsstaterne; bemærker, at de meget store forskelle mellem de forskellige medlemsstaters bestemmelser for tildeling af statsborgerskab kan udgøre en kilde til forskelsbehandling af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, alt efter hvilket land de er bosiddende i; finder det følgelig hensigtsmæssigt at bevæge sig hen imod øget samordning af de generelle kriterier og procedurerne for opnåelse af statsborgerskab for at sikre større lighed i adgangen til unionsborgerskab, samtidig med at medlemsstaternes kompetence på området respekteres; finder det ligeledes hensigtsmæssigt at få indført foranstaltninger, der kan sikre bedre udbredelse af information om de forskellige nationale ordninger;
9. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre oplysningsindsatsen over for EU-borgerne hvad angår deres ret til konsulær beskyttelse fra enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders side i lande, hvor borgerens medlemsstat ikke er repræsenteret;
10. understreger, at en europæisk forfatning, der klart definerer Unionens grundlæggende værdier og borgernes grundlæggende rettigheder, præciserer Unionens kompetencer og fastlægger Unionens institutioner og beslutningsprocedurer, vil fremme følelsen af et tilhørsforhold til Unionen og følgelig af et unionsborgerskab samt styrke en europæisk identitet;
11. erindrer om sit krav om en delvis finansiering af EU-budgettet gennem en mekanisme for egentlige egne indtægter uden forhøjelse af det samlede skattetryk, som bygger på et gennemsigtigt, retfærdigt og demokratisk system, hvilket vil kunne løse den aktuelle problemstilling knyttet til fællesskabsbudgettets finansiering via medlemsstaternes bidrag og spørgsmålet om en retfærdig modydelse; mener desuden, at en sådant forslag vil kunne bidrage til at skabe bedre forståelse blandt unionsborgerne for EU-budgettets realitet og dermed understøtte tanken om et ligeværdigt unionsborgerskab baseret på rettigheder såvel som pligter;
12. mener - uden at foregribe en sådan reform af ordningen med Unionens egne indtægter - at det er bydende nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer, at EU-borgerne har de bedst tænkelige betingelser for at gennemskue, hvilken andel af deres skatter der bidrager til EU-budgettet, f.eks. ved at oplyse dette på skatteopgørelsen, når det er muligt.
PROCEDURE
|
Titel |
Kommissionens fjerde rapport om unionsborgerskab (1. maj 2001-30. april 2004) | |||||
|
Procedurenummer |
||||||
|
Korresponderende udvalg |
LIBE | |||||
|
Udtalelse fra |
AFCO | |||||
|
Udvidet samarbejde - dato for meddelelse på plenarmødet |
| |||||
|
Rådgivende ordfører |
Pervenche Berès | |||||
|
Behandling i udvalg |
4.10.2005 |
24.10.2005 |
29.11.2005 |
|
| |
|
Dato for vedtagelse |
29.11.2005 | |||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: -: 0: |
19 2 0 | ||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
James Hugh Allister, Jens-Peter Bonde, Carlos Carnero González, Richard Corbett, Jean-Luc Dehaene, Panayiotis Demetriou, Maria da Assunção Esteves, Ingo Friedrich, Genowefa Grabowska, Ignasi Guardans Cambó, Daniel Hannan, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jo Leinen, Íñigo Méndez de Vigo, Riccardo Ventre | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Pervenche Berès, Elmar Brok, Klaus Hänsch, Pasqualina Napoletano, Raimon Obiols i Germà, Gérard Onesta, Georgios Papastamkos | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Hans-Peter Martin | |||||
UDTALELSE fra Udvalget for Andragender (20.9.2005)
til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
om Kommissionens fjerde rapport om unionsborgerskab (1. maj 2001 - 30. april 2004)
(2005/2060(INI))
Rådgivende ordfører: Marie Panayotopoulos-Cassiotou
FORSLAG
Udvalget for Andragender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at problemerne med ratificeringen af traktaten om en forfatning for Europa tydeligt har vist behovet for at bringe Den Europæiske Union tættere på EU-borgerne og for at identificere borgernes behov og bekymringer, da anvendelsen af europæisk lovgivning påvirker deres hverdag,
B. der henviser til, at en indgivelse af et andragende til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender er en vigtig ikke-retlig klageadgang for EU-borgere og personer med fast bopæl i EU ved overtrædelser af fællesskabslovgivningen, og at den forpligter Udvalget for Andragender til at reagere effektivt på borgeres bekymringer og kritik i samarbejde med nationale og lokale myndigheder for at finde en løsning på det problem, der er opstået som følge af, at fællesskabslovgivningen ikke er anvendt korrekt,
1. understreger nødvendigheden og vigtigheden af at bekræfte EU-borgernes rettigheder ved at gøre chartret om grundlæggende rettigheder juridisk bindende;
2. er overbevist om, at EU-borgernes tillid til EU-institutionerne vil blive yderligere styrket ved vedtagelsen af en EU-kodeks for god forvaltningsskik, der bl.a. fastsætter reglerne for adgang til fællesskabsdokumenter, således at gennemsigtigheden af Unionens virksomhed og institutioner forbedres væsentligt;
3. bemærker, at EU-borgerskabet omfatter retten til at indgive andragender, som giver Europa-Parlamentet mulighed for effektivt at overvåge retsanvendelsen, og som bidrager til, at Den Europæiske Union på dens borgeres initiativ kan fungere hensigtsmæssigt;
4. bemærker, at andragender til Europa-Parlamentet kan have til formål såvel at få ændret EU-lovgivning som at få den gennemført;
5. beklager, at proceduren for indgivelse af andragender indtil nu er blevet vanskeliggjort som følge af mangel på teknisk støtte, men finder ikke desto mindre, at denne procedure har store muligheder, såfremt den anvendes korrekt, da det er et spørgsmål om politisk vilje, hvorvidt denne procedure for andragender og dens resultater fortsat skal have begrænset rækkevidde, eller om den bliver udviklet yderligere;
6. finder, at den omstændighed, at retten til at indgive andragender har status som en grundlæggende rettighed for europæiske borgere, i det mindste kræver, at Kommissionen giver en tilstrækkelig begrundelse for ikke at følge Europa-Parlamentets henstillinger, og udtrykker sin tilfredshed med det hidtidige samarbejde med Kommissionen, for så vidt angår behandlingen af andragender, men bemærker dog, at overtrædelsesprocedurer for det meste indledes som følge af en klage indgivet til Kommissionen og ikke på grundlag af andragender indgivet til Udvalget for Andragender;
7. opfordrer Rådet og Kommissionen til at udvikle et tættere samarbejde med Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand, således at enhver europæisk borger og generelt alle personer med fast bopæl i EU-medlemsstaterne bliver i stand til at udøve deres rettigheder mere effektivt;
8. opfordrer alle de kompetente myndigheder i Den Europæiske Union og medlemsstaterne, navnlig de nye medlemsstater, til at fortsætte med systematisk at underrette borgerne om de rettigheder, der knytter sig unionsborgerskabet, ved at give grundige og klare oplysninger om ansvarsområdet for Udvalget for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand samt en vejledning på borgernes modersmål i proceduren for indgivelse af andragender eller klager, herunder betingelserne for at disse kan antages til behandling.
PROCEDURE
|
Titel |
Beretning fra Kommissionen: Fjerde rapport om unionsborgerskab (1. maj 2001 - 30. april 2004) | |||||
|
Reference |
||||||
|
Korresponderende udvalg |
LIBE | |||||
|
Rådgivende udvalg |
PETI | |||||
|
Udvidet samarbejde |
Nej | |||||
|
Rådgivende ordfører |
Marie Panayotopoulos-Cassiotou | |||||
|
Behandling i udvalg |
13.7.2005 |
|
|
|
| |
|
Dato for vedtagelse af ændringsforslag |
13.9.2005 | |||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
17 0 0 | ||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Robert Atkins, Michael Cashman, Proinsias De Rossa, Alexandra Dobolyi, Janelly Fourtou, Roger Helmer, Marcin Libicki, Maria Matsouka, Manolis Mavrommatis, Mairead McGuinness, David Hammerstein Mintz, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Andreas Schwab, Richard Seeber, Diana Wallis, Rainer Wieland | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Marie-Hélène Descamps | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| |||||
PROCEDURE
|
Titel |
Kommissionens fjerde rapport om unionsborgerskab (1. maj 2001-30. april 2004) | ||||||||||||
|
Procedurenummer |
|||||||||||||
|
Hjemmel i forretningsordenen |
art. 45 | ||||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
LIBE | ||||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
AFCO |
PETI |
|
|
| ||||||||
|
Ingen udtalelse |
CULT |
|
|
|
| ||||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
| ||||||||
|
Forslag til beslutning indeholdt i betænkningen |
|
|
| ||||||||||
|
Ordfører(e) |
Giusto Catania |
| |||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
| |||||||||||
|
Behandling i udvalg |
13.7.2005 |
23.11.2005 |
12.12.2005 |
|
| ||||||||
|
Dato for vedtagelse |
12.12.2005 | ||||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
25 15 0 | |||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Alexander Nuno Alvaro, Edit Bauer, Johannes Blokland, Giusto Catania, Jean-Marie Cavada, Carlos Coelho, Fausto Correia, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Rosa Díez González, Antoine Duquesne, Patrick Gaubert, Elly de Groen-Kouwenhoven, Lilli Gruber, Adeline Hazan, Timothy Kirkhope, Ewa Klamt, Barbara Kudrycka, Stavros Lambrinidis, Romano Maria La Russa, Sarah Ludford, Edith Mastenbroek, Claude Moraes, Lapo Pistelli, Martine Roure, Luciana Sbarbati, Inger Segelström, Ioannis Varvitsiotis, Manfred Weber, Stefano Zappalà, Tatjana Ždanoka | ||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Maria da Assunção Esteves, Giovanni Claudio Fava, Anne Ferreira, Ignasi Guardans Cambó, Jean Lambert, Siiri Oviir, Marie-Line Reynaud, Kyriacos Triantaphyllides | ||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Marco Rizzo, Francesco Enrico Speroni | ||||||||||||
|
Dato for indgivelse - A6 |
15.12.2005 |
A6‑0411/2005 | |||||||||||